Aalborg Universitet. I Web services

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet. I Web services"

Transkript

1 Aalborg Universitet I Web services I Web services... 3 II Litteraturgennemgang... 7 III Mail til testdeltager... 9 IV Tænke højt test V Tematisering af tandlæger VI Tematisering af øre næse halslæger VII Tematisering af gynækologer VIII Transskribering af interview med tandlæge Anna Marie Høstgaard IX Transskribering af interview med tandlæge Rune Skou X Transskribering af interview med tandlæge Asbjørn Gudmundsen XI Transskribering af Interview med Kirsten Sander XII Transskribering af Interview med øre næse halslæge Henrik Genefke XIII Transskribering af Interview med øre næse halslæger Poul Erik Højslet XIV Transskribering af interview med gynækolog Morten Ring XV Interviewspørgsmål XVI Sammenfatning af tandlæge interviews XVII Sammenfatning af øre næse halslæge interviews XVIII Observationer og efterevaluering af Poul Erik Højslet XIX Observationer og efterevaluering af Kirsten Sander XX Observationer og efterevaluering af Henrik Genefke Litteraturliste of 81 S ide

2 Fælles Medicinkort En løsning til praktiserende speciallæger I Web services 2 of 81 S ide

3 I Web services Aalborg Universitet I Web services Dette appendiks skal give en introduktion til, hvad web services er, og hvad web services kan bruges til. Appendikset afsluttes med en gennemgang af, hvorledes en allerede eksisterende web service indeholdende testdata til FMK kan tilgås ved at programmere et mindre program. Dette gøres med udgangspunkt i en videreudvikling af dette projekts FMK løsning fra at være et brugergrænsefladedesign til at være et funktionelt program, der kalder op til en server og henter patientdata ned. En web service kan overordnet beskrives som værende en samling af protokoller og standarder, der bruges til at udveksle data mellem forskellige applikationer over internettet. Figur 1 illustrerer en meget simpel opstilling af, hvordan en web service overordnet fungerer. Opstillingen består af en klient, der laver en forespørgsel på en service, og en server, der udbyder en service. Klienten og serveren kommunikerer via standardbaserede beskeder, hvor der fra klientsiden sendes en forespørgsel på data. Serviceudbyderen behandler beskeden, og hvis den indeholder de korrekte informationer, sendes det efterspurgte data tilbage. Hvilke forespørgsler, der kan laves til en web service udbyder, beskrives via en WSDL(Web Services Description Language) fil. WSDL en indeholder informationer, der beskriver, hvor web servicen er lokaliseret, og hvilke forespørgsler, der er mulige at lave. Herved kan klienten ud fra WSDL filen se, hvilke forespørgsler, der er mulige at lave uden direkte at kende mere til web servicen. (Telestyrelsen, 2009) (w3school.com, 2009) Figur 1 illustrerer en simpel opstilling af, hvordan en webservice fungerer. Opkobling til en Web service Til at vise princippet i, hvorledes en web service kan tilgås og lave forespørgsler dertil, vil der i dette afsnit blive oprettet en klient, der kan lave forespørgsler til FMK s test web service. 3 of 81 S ide

4 Fælles Medicinkort En løsning til praktiserende speciallæger I Web services Valg af web service Den web service, der benyttes, er en allerede eksisterende web service fra firmaet Trifork. Trifork har lavet en test web service til FMK projektet, hvor de forskellige firmaer, der udvikler kliniske programmer, kan teste deres FMK løsning. Web servicens WSDL fil kan tilgås fra følgende link: WSDL filen indeholder alle de forskellige XML forespørgsler, der er mulige at lave, således at der kan hentes data ned fra web servicen. Valg af udvikling program Til at udvikle en klient, der skal sende forespørgsler til web servicen, benyttes Netbeans 6.7 m3, som er et udviklingsværktøj, der kan downloades gratis fra internettet. Netbeans benyttes, da projektgruppen allerede har erfaringer med at bruge programmet. Forespørgelse til FMK web service Forespørgslen til FMK web servicen er lavet på følgende måde. 1. Først oprettes et nyt Java Application projekt i NetBeans. 2. Til dette nye projekt tilknyttes en web service client, der benytter FMK web servicens WSDL fil. 3. Når web service klienten er oprettet, indeholder projektet nu en liste over de forskellige forespørgsler, der kan laves til web servicen. 4. Da NetBeans ikke kan håndtere Æ, Ø og Å, skal der rettes et par filer til i den autogenererede kode, der blev dannet ved oprettelse af web service klienten. 5. Ved oprettelse af web service klienten blev der også generet en række WSDL filer, der bruges til at skabe kontakt til web servicen. I de dannede WSDL filer skal opkaldsadressen ændres til: 6. Herefter er klienten klar til at lave en forespørgsel til FMK web servicen. Et eksempel på en forespørgsel getmedicinecard ses på Figur 2. Forespørgslen laves på CPR nr.: , da dette indeholder en række testdata. 7. Resultatet af forespørgslen fra punkt 6 ses på Figur 3, hvor Medicinkort versionen bliver vist. Det ses, at medicinkortversionen er nr of 81 S ide

5 Aalborg Universitet I Web services Figur 2 viser et eksempel på, hvorledes der kan laves et web service kald. I dette eksempel laves et kald på getmedicinecard ud fra CPR nr , og som resultat udskrives versionnummeret af denne persons medicinkort. Figur 3 viser resultatet af et web service kald på getmedicinecard. Af resultat vises, hvilket versionsnummer den pågældende persons medicin kortet har, der i dette tilfælde er of 81 S ide

6 Fælles Medicinkort En løsning til praktiserende speciallæger I Web services 6 of 81 S ide

7 II Litteraturgennemgang Aalborg Universitet II Litteraturgennemgang Dette appendiks gennemgår de forskellige metoder, der er anvendt til litteratur og vidensindsamling i dette projekt. Appendikset er en gennemgang af den litteratur, der er søgt under hele projektperioden. Appendikset skal klarlægge, hvorfor der er søgt viden om de forskellige områder, hvor og hvordan dette er gjort, således at en tredje part kan finde frem til den tilsvarende litteratur. At der er indsamlet litteratur gennem hele projektforløbet, kan også ses ud fra den varierende litteratur og de forskellige søgesteder/ metoder, der er benyttet: Søgning ved anvendelse af tidsskriftssøgemaskiner som Pub.Med og Google Scholar. Søgning på offentlige hjemmesider som Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, SDSD, medicinkort.dk etc.. Søgning på FMK projektsitet efter officielle FMK dokumenter, eksisterende FMK designs og GUIvejledninger. Søgning på internationale offentlige sider for at finde internationale projekter, der er sammenlignelige med FMK. Søgning på viden omkring praktiserende speciallæger og tandlæger. Søgning på teknisk viden om SOA, webservices, WSDL, SOAP, OIOXML, OWSA T etc. via bl.a. ITog Telestyrelsens hjemmeside, w3c hjemmeside og tutorials fra Eclipse, Netbeans og Suns hjemmesider. Søgning på fagbøger om metode og brugergrænseflader. Da FMK projektet endnu ikke er taget i brug, har det ikke været muligt at finde nogle videnskabelige artikler, der forholder sig til servicen. Den tilgængelige litteratur på offentlige hjemmesider er rosende og beskrivende og oftest med forfatterskab af offentlige danske instanser. De tilgængelige dokumenter omhandlende servicens opbygning og funktionalitet er udarbejdet af firmaer, der modtager betaling for det. Derfor skal denne type litteratur opfattes som subjektiv og som værende ukritisk over for FMK. Søgeordene i forhold til viden omkring FMK har derfor i hele processen været relativt brede (Fælles Medicinkort, fælles medicingrundlag, vision, strategi, økonomi, servicebeskrivelser, use cases etc.), da der kun findes en begrænset mængde litteratur. Andre søgeord, der er anvendt i tidsskriftsøgemaskiner, er henholdsvis speciallæger, IT systemer, elektronisk kommunikation, medicinordinationsfejl, utilsigtede hændelser, patientsikkerhed, primærsektor, sammenhængende patientforløb, lægemiddelkontinuitet etc. Disse søgeord er anvendt for at finde supplerende litteratur for de antagelser og iagttagelser, som projektgruppen gør sig. I det internationale perspektiv gælder de samme forholdsregler som ved den danske litteratur. I denne forbindelse er det valgt at begrænse søgningen til de lande, som Danmark normalt sammenlignes med i forhold til digitalisering af sundhedssektoren, hvilket er identificeret som Sverige, Finland og Canada. Der er derfor søgt på svenske ord som läkemedel, patient, läkemedelsinformation, nationell patientöversikt etc.. I forhold til Canada er der søgt på engelske ord som electronic health record, medication, drug information systems etc.. I forhold til Finland er der søgt både på de svenske og engelske ord, da finnerne taler og skriver begge sprog. 7 of 81 S ide

8 Fælles Medicinkort En løsning til praktiserende speciallæger II Litteraturgennemgang For at opsamle viden om de praktiserende speciallæger og tandlæger, som projektgruppen har interviewet i rapporten, er der benyttet hjemmesider som laeger.dk, der indeholder foreningen af praktiserende speciallægers (FAPS) hjemmeside, sundhedsstyrelsens målbeskrivelser, undervisningsministeriets uddannelsesguide, dansk selskab for otolaryngologi, retsinformation.dk etc.. Søgning på den tekniske viden har været todelt i hhv. tekniske standarder og teknisk anvendelse. Den tekniske anvendelse er fundet via udviklingsværktøjernes (netbeans, eclipse, sun) hjemmesider, der tilbyder en række tutorials og en række beskrivelser, hvori tekniske elementer som web service client, wsdl, soap beskeder osv. indgår. De tekniske beskrivelser, der er søgt, er de, der har været relevante for projektet, dvs. OIOXML, OWSA T, wsdl og soap beskeder er søgt via w3c s hjemmeside, og de danske standarder er søgt via IT og Telestyrelsens hjemmeside. Endelig er der søgt litteratur i forhold til metoder, der er anvendt i projektet. Dvs. metoder til interviewopbyggelse, indhold og teori, hvilket derfor også har været søgeordene på bøgerne. De anvendte metoder omfatter henholdsvis metoder til design, tests, usability og udvikling af brugergrænseflader eller web steder, hvorfor søgeordene i denne forbindelse har været kombinationer af design, udvikling, test, GUI, brugergrænseflade og web sted. 8 of 81 S ide

9 III Mail til testdeltager Aalborg Universitet III Mail til testdeltager Dette appendiks indeholder skabelonen af den mail, der er sendt til de tre testdeltagere. Mailen er sendt for at informere testdeltageren, om hvordan forløbet skal foregå, og endvidere for at understrege, at det ikke er den pågældendes EDB kundskaber, der skal testes, men derimod dette projekts FMK løsning. Hej XXXX Mange tak fordi du ville deltage i vores test af Fælles Medicinkort (FMK). Formålet med testen bliver at teste om vores FMK løsning indeholder de korrekte informationer, og at designet er intuitivt at bruge. Formålet med testen er ikke at vurdere dine evner til at benytte løsningen. Ud fra de oplysninger du sendte tidligere, vil vi gerne, at testen kan udføres dag, dato, klokken. Testen kommer til at foregå ved, at Michael eller jeg vil fungere som forsøgsleder. Ved testen vil forsøgslederen give dig en kort introduktion til systemet og derefter bede dig løse en række konkrete opgaver ved hjælp af FMK løsningen. Mens du løser opgaverne skal du tænke højt, dvs. forklare hvad du er i tvivl om, hvad du synes er godt, hvad du synes er dårligt udformet osv. På denne måde kan vi få et indblik i, hvilke dele af løsningen der er gode, og hvilke der er dårlige. Efter testen vil vi stille dig nogle spørgsmål med relation til, hvordan testen blev udført, og hvad dine holdninger til designet er. Selvom det kan lyde lidt eksamensagtig skal du huske, at det ikke er dig, der er til eksamen, men derimod vores. Det forventes ikke, at testen tager mere end en lille time. Mvh Michael og Christian Aalborg University Denmark, M.Sc.E. in Biomedical Engineering and Informatics, 10. Semester 9 of 81 S ide

10 Fælles Medicinkort En løsning til praktiserende speciallæger III Mail til testdeltager 10 of 81 S ide

11 Aalborg Universitet IV Tænke højt test IV Tænke højt test Test cases Du har en patient til konsultation og har i forvejen lavet opslag på patientens CPR nummer og fundet personen frem i eget system. Du ønsker efterfølgende at se patientens aktuelle medicinkort, hvorfor du har trykket på FMK i dit lægepraksissystems. Case 1 Du har en patient til konsultation og efter samtale og div. test har det vist sig, at patienten har høfeber. Du ønsker derfor at se, om patienten allerede får nogle former for astma eller allergimedicin, før du ordinerer præparatet Nasonex, 1 dosis i hvert næsebor, 1 x dagligt. (Denne case fungerer som opvarmning for speciallægen og er derfor relativ simpel. Projektgruppen lærer om FMK designet er intuitivt i forhold til at gennemgå aktuelt medicinkort og efterfølgende oprette en ny lægemiddelordination.) Case 2 Du har en patient til konsultation. Under samtalen fortæller patienten, at han tidligere tog både astma og allergimedicin, men tager nu kun meget sjældent astmamedicinen. Du vælger derfor, at foretage nye tests, og det viser sig, at patienten ikke længere har behov for at tage sin astmamedicin, men stadig skal fortsætte med at tage sin allergimedicin. Du skal derfor stoppe behandlingen med astmamedicinen Pulmicort, mens behandlingen med allergimedicinen Nasonex skal forlænges med 12 mdr. Efterfølgende vil patienten gerne have en udskrift af sin nuværende medicinliste i simpel udgave for at danne sig et overblik. (Denne case viser om speciallægen kan seponere, ændre og udskrive et aktuelt medicinkort. Projektgruppen lærer om designet fungerer efter hensigten og tydeligt viser, hvordan brugeren skal tilgå ovenstående funktioner.) Case 3 Du får en patient til behandling, der fik næseblødning i går, og som er fortsat til i dag. Det er patientens egen praktiserende læge, der har henvist patienten til undersøgelse hos dig. Du konstaterer, at blødningen er fra den bageste del af næsen og anlægger, i lokalbedøvelse, en ballon i venstre næsebor. Du vil efterfølgende ordinere det blødningsstandsende medikament Tisseel Duo Quick, men tjekker først op på patientens medicinkort, om der er noget, du skal være opmærksom på. Efter at have gennemgået medicinkortet ordinerer du Tisseel Duo Quick, og får patienten indlagt akut på kirurgisk afdeling. (Denne case viser om speciallægen kan bruge interaktionsmodulet. I patientens medicinliste skal præparatet Ciprofloxacin Actavis stå, da dette medikament bruges til behandling af meningokokmeningitis og kun må anvendes med Tisseel Duo Quick med forskudt indtagelsestidspunkter. Før lægen opretter et LMO skal han sikre sig, at patient ikke allerede modtager et medikament, som det nye lægemiddel kan interagerer med. Dette kan gøres ved at gennemgå hele den aktuelle medicineringsliste 11 of 81 S ide

12 Fælles Medicinkort En løsning til praktiserende speciallæger IV Tænke højt test eller ved at søge på det nye lægemiddels interaktionsrisiko i interaktionsrisikomodulet. Lægen vil i dette tilfælde finde ud af, at han skal være opmærksom på hvornår på dagen, han giver Tisseel Duo Quick pga. interaktionsrisikoen. Derfor skal han også have tjekket Ciprofloxacin Actavis udvidede detaljer om, hvornår dette medikament indtages. Lægen kommer endnu engang til at oprette et nyt LMO (Tisseel Duo Quick), men denne gang er han øvet, så det burde gå hurtigere.) Case 4 Du har en kvindelig patient til konsultation. Kvinden fortæller, at hun er gravid, og at hun er astmatiker. Under samtalen slår du kvindens aktuelle medicinkort op og ser, at hun får præparatet Unixan. Du ønsker herefter, at kvinden under graviditeten vil pausere Unixan og i stedet begynder at bruge Pulmicort igen, som du via medicinkortet kan se, at hun tidligere har fået pauseret. Efter at have ophævet pauseringen ønsker du et udskrive en recept på Pulmicort til patienten. (Denne case viser om praktiserende speciallæge kan pausere og ophæve pauseringer af lægemiddelordinationer. Det giver desuden projektgruppen svar på om speciallægerne kan gennemskue, hvis et LMO er pauseret.) Efterevaluering / debrifing Følgende spørgsmål stilles i efterevalueringen Har denne FMK løsning indfriet dine forventninger til en sådan service (overgået, skuffet, som forventet og hvorfor)? Informationsindholdet: Hvad synes du om informationsmængden i hovedsiden? (Her tænkes på medicinlisten) o Hvordan vurderer du overblikket over patientens aktuelle medicineringssituation ved opslag på hovedsiden? o Var der den information, som du umiddelbart vil vurdere som værende relevant, eller skal nogle af lægemiddeldetaljerne flyttes over i hovedfeltet? Hvad synes du om interaktionsmodulet? o Vil det virke som en hjælp? I hovedfeltet sammen med den aktuelle medicinliste er interaktionsrisikomodulet vist, og du har mulighed for at skifte vindue til detaljer for lægemiddelordinationsmodulet. Hvilket af disse to moduler mener du bør være den primære del af hovedfeltet? Brugs relateret: Ud fra de arbejdssituationer, som du har i dag, kan du da forestille dig, med denne FMK løsning som en integreret del af dit lægesystem, at FMK indgår i dine daglige konsultationer? Disse spørgsmål skal projektgruppens observatør kunne stille efter at have gennemgået noterne for eventuelle brugerproblemer. 12 of 81 S ide

13 Aalborg Universitet IV Tænke højt test o o o Da du havde problem X, valgt du at trykke på X hvorfor? Da du trykkede på X, hvad forventede du der ville ske? Hvorfor virkede dette logisk? Da du fandt ud af den rigtige løsning på problemet (X), hvad tænker du der om løsningen? hvorfor? Designet: Hvad synes du om designet? Og hvorfor? o Hvad synes du om symbolerne? o Hvad synes du om måden, medicinen listes på? o Er en alternativ medicinliste at foretrække, og i så fald hvorfor? (Sammen med spørgsmålet vises en moderne liste og en konservativ liste) Har du kommentarer til casene, som du gennemgik? 13 of 81 S ide

14 Fælles Medicinkort En løsning til praktiserende speciallæger IV Tænke højt test 14 of 81 S ide

15 V Tematisering af tandlæger Aalborg Universitet V Tematisering af tandlæger Dette appendiks omhandler tematisering af tandlæger for at give projektgruppen et indblik i deres forhold inden de kvalitative interviews indledes. Hvad Hvad laver tandlæger, og hvad må de? Tandlægens vigtigste opgaver er at diagnosticere, behandle og forebygge sygdomme og lidelser i tænder, mundhulen og kæbeled. Behandlingen af patienter, inkluderer alt fra rutineundersøgelser, mindre og større operation til medicinering. (UndervisningsMinisteriet, 2008) Der kan være flere grunde til patienten skal have en form for medicinering. Det kan være beroligende medicin, hvis patienten lider af tandlægeskræk, det kan være smertestillende før eller efter et indgreb eller behandling med antibiotika for at hindre infektion efter en operation. (Petersen, 2005) Tandlægers ret til at ordinere lægemidler er sidestillet med lægers ret. Dette er også gældende i forhold til tandlægernes ret til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler. Dog skal det nævnes, at Sundhedsstyrelsen har beføjelse til at give tandlægerne restriktioner i forhold til, hvad de må give/udskrive til patienterne. (Folketinget, Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, 2006) I gennemsnittet har en tandlæge ca. 15 patienter om dagen, men dette afhænger af klinikkens størrelse. (UndervisningsMinisteriet, 2008) Til at administrere tandlægeklinikken, findes der flere forskellige ITsystemer udviklet specifikt til tandlæger f.eks. DentalSuite og Al Dente. Disse systemer indeholder værktøjer til alt fra journalføring, aftalekalender, regnskab til mødeindkaldelse mm. De enkelte systemer indeholder ingen forbindelse til hinanden, hvorfor det ikke er muligt for tandlæger at udveksle oplysninger. (aldente, 2009) (DentalSuite, 2009) På baggrund af ovenstående information om tandlæger kan det præciseres, hvad målet med undersøgelsen er. Målet er, at afdække om tandlæger har et behov eller vil få en nytteværdi af FMK i deres daglige arbejde på klinikkerne. Hvorfor Hvorfor er det interessant at undersøge tandlægers behov og rutiner i forhold til FMK? I tilfælde af, at tandlægen udskriver recepter til patienter, vil FMK være en god hjælp til at administrere medicinordinationer på, og når tandlægen udsteder og giver medicin vil det, i mange tilfælde, også være relevant for tandlægen, at kunne ajourføre sig med patientens aktuelle medicineringsstatus. FMK vil dermed være et redskab, der kan afhjælpe arbejdsgange, som et led i tandlægens daglige arbejdsrutine og derved blive en gevinst for tandlægen. Hvordan Hvordan kan denne problemstilling løses gennem et semistruktureret kvalitativt interview? Ved at lave en indledende forundersøgelse af tandlæger kan resultaterne bruges som hjælpemidler til at understøtte en mere dybdegående undersøgelse på samme målgruppe. Hermed forventes det, at resultaterne giver en information, der ikke var mulig at komme i besiddelse af på anden vis. 15 of 81 S ide

16 Fælles Medicinkort En løsning til praktiserende speciallæger V Tematisering af tandlæger Interviewet til tandlægerne skal omhandle følgende tre temaer: medicinering, arbejdsgange og IT. Disse temaer skal være med til at afdække tandlægernes behov og rutiner i forhold til FMK. 16 of 81 S ide

17 VI Tematisering af øre næse halslæger Aalborg Universitet VI Tematisering af øre næse halslæger Dette appendiks omhandler tematisering af øre næse halslæger for at give projektgruppen et indblik i deres forhold inden de kvalitative interviews indledes. Hvad I Danmark er der i dag ca. 150 fuldtidspraktiserende øre næse halslæger og ca. lige så mange slutstillinger i sekundærsektoren. (DSOHH, 2005) Hvad arbejder læger med speciale i øre næse hals med, og hvad må de? Øre næse halsspecialet er et kirurgisk speciale, der omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme i hoved/hals regionen. Det omfatter således behandling i alt fra ørerne til bronkierne, og øre næse halslæger arbejder derfor ofte sammen med en række andre specialer. Det kan bl.a. være Pædiatri, Lungemedicin, Thoraxkirurgi, Neurokirurgi, Odontologi, Mikrobiologi og en række andre. Patientklientellet, der behandles hos en øre næse halslæge spænder derfor bredt og inkluderer alt fra nyfødte til ældre med mindre til alvorlige sygdomme i specialeområdet. En stor del af behandlingerne foregår ved de praktiserende speciallæger, der fortager alt fra kirurgiske indgreb til medicinske udredninger. (DSOHH, 2005) Ligesom andre speciallæger, benytter øre næse halslæger IT systemer til at administrere deres praksis(profdoc, EMAR, MedWin etc.). Disse systemer indeholder værktøj til journalføring, aftalekalender, regnskab til mødeindkaldelse mm. Der foreligger ingen undersøgelser eller opgørelser, så vidt projektgruppen er orienteret, over speciallægers IT infrastruktur. Derfor kendes arbejdsgangene omkring recepthåndtering ikke i forhold til, hvorvidt de er på SDN, kan kommunikere via deres system med hospitalerne og andre lægepraksisser osv. På baggrund af ovenstående information om speciallæger indenfor gynækologi/obstetrik kan det præciseres, hvad målet med undersøgelsen er. Målet er, at afdække om de har et behov eller vil få en nytteværdi af FMK i deres daglige arbejde på klinikkerne. Hvorfor Hvorfor er det interessant at undersøge øre næse halslægers behov og rutiner i forhold til FMK? Da denne speciallæges kompetenceområder bl.a. er kirurgi og medicin, der i dagligdagen arbejder tæt sammen med en række andre specialer, formodes det, at klinikken har et vist antal daglige recepter til patienter. Derfor vil FMK være en god hjælp til at administrere medicinordinationer, men også til at informere de andre speciallæger, om hvad patienten er blevet behandlet med, før vedkommende sendes videre i systemet. 17 of 81 S ide

18 Fælles Medicinkort En løsning til praktiserende speciallæger VI Tematisering af øre næse halslæger Hvordan Hvordan kan denne problemstilling løses gennem et semistruktureret kvalitativt interview? Ved at lave en indledende forundersøgelse af øre næse halslæger kan resultaterne bruges som hjælpemidler til at understøtte en mere dybdegående undersøgelse på samme målgruppe. Hermed forventes det, at resultaterne giver en information, der ikke var mulig at komme i besiddelse af på anden vis. Interviewet af øre næse halslæger skal omhandle følgende tre temaer: medicinering, arbejdsgange og IT. Disse temaer skal være med til at afdække lægernes behov og rutiner i forhold til FMK. Interviewets temaer og spørgsmål er de samme som ved tandlæger og gynækologer. 18 of 81 S ide

19 VII Tematisering af gynækologer Aalborg Universitet VII Tematisering af gynækologer Dette appendiks omhandler tematisering af speciallæger i gynækologi/obstetrik for at give projektgruppen et indblik i deres forhold inden de kvalitative interviews indledes. Hvad I Danmark findes 66 fuldtidsspeciallægepraksis, 19 deltidsspeciallægepraksis og 7 overlæge speciallægepraksis, der beskæftiger sig med gynækologi/obstetriks. (Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, 2007) Hvad laver disse læger med speciale i gynækologi/obstetrik og hvad må de? Deres arbejdsopgaver omfatter alt fra forebyggelse, udredning og behandling af sygdomme og symptomer i de kvindelige kønsorganer, diagnostik og behandling af fertilitetsproblemer, svangerskabsforebyggelse, svangerskabsafbrydelse og kønshormonbehandling af kvinder. Behandlingen af patienter, der foregår i speciallægepraksis, inkluderer den gynækologi, som ikke forudsætter indlæggelse eller generel anæstesi, inklusiv visse ambulante operationer. Desuden er lægernes speciallægepraksis også opmærksomme på lidelser i mammae som mastalgi (smerter i brystkirtlerne) og galaktore (mælkeflåd efter diegivning) og er aktive i opsporingen af brystkræft. Specialet beskæftiger sig med både akutte og kontinuerlige patientforløb og indbefatter to store kompetenceområder i form af kirurgi og medicin. (Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, 2007) Til at administrere speciallægepraksissen, findes flere forskellige lægesystemer udviklet til læger i den private sektor f.eks. Profdoc, EMAR, MedWin etc. Disse systemer indeholder værktøj til alt fra journalføring, aftalekalender, regnskab til mødeindkaldelse mm. Der foreligger ingen undersøgelser eller opgørelser, så vidt projektgruppen er orienteret, over speciallægers IT infrastruktur. Derfor kendes arbejdsgangene omkring recepthåndtering ikke i forhold til, hvorvidt de er på SDN, kan kommunikere via deres system med hospitalerne og andre lægepraksisser osv. På baggrund af ovenstående information om speciallæger indenfor gynækologi/obstetrik kan det præciseres, hvad målet med undersøgelsen er. Målet er, at afdække om de har et behov eller vil få en nytteværdi af FMK i deres daglige arbejde på klinikkerne. Hvorfor Hvorfor er det interessant at undersøge speciallæger i gynækologi/obstetriks behov og rutiner i forhold til FMK? Da denne speciallæges kompetenceområder bl.a. er kirurgi og medicin formodes det, at klinikken har et vist antal daglige recepter til patienter. Derfor vil FMK være en god hjælp til at administrere medicinordinationer. Patienterne er alt fra gravide kvinder til unge og ældre kvinder ofte med alvorlige sygdomme/komplikationer, og derfor formodes det, at lægen i mange tilfælde vil have brug for at kunne ajourføre sig med patientens aktuelle medicineringsstatus. I dette tilfælde vil FMK være det ideelle værktøj til at hjælpe lægen. Hvordan Hvordan kan denne problemstilling løses gennem et semistruktureret kvalitativt interview? Ved at lave 19 of 81 S ide

20 Fælles Medicinkort En løsning til praktiserende speciallæger VII Tematisering af gynækologer en indledende forundersøgelse af speciallæger i gynækologi/obstetriks kan resultaterne bruges som hjælpemidler til at understøtte en mere dybdegående undersøgelse på samme målgruppe. Hermed forventes det, at resultaterne giver en information, der ikke var mulig at komme i besiddelse af på anden vis. 20 of 81 S ide

21 Aalborg Universitet VIII Transskribering af interview med tandlæge Anna Marie Høstgaard VIII Transskribering af interview med tandlæge Anna Marie Høstgaard Tilstedeværende: Anna Marie Høstgaard, Michael Munk Jakobsen og Christian Hardahl. Svar omhandlende Tema 1, medicin. Kan du fortælle lidt om de medikamenter I bruger? De mest hyppige medikamenter er antibiotika, smertestillende og beroligende (stesolid) Hvilke typer må i ikke/er i forsigtige med at give? Den eneste type medikament som tandlæger ikke må give er morfika. Ved lokalbedøvelse er det specielt vigtigt at vide om patienten får hjertemedicin, da det kan være meget farligt, hvis dette indeholder adrenalin. Kan medikamenterne reagere på en uhensigtsmæssig måde? Der forekommer situationer, hvor der kan opstå interaktioner mellem medikamenter. Hvor mange recepter udskriver i om dagen? Ud af cirka 25 patienter om dagen udskrives cirka 1 papirrecept i Anna Maries gamle klinik, men om dette er billedet for hovedparten af klinikker i Danmark vides ikke. Svar omhandlende Tema 2, arbejdsgang. Hvordan undersøges patientens aktuelle medicineringsstatus? Patientens aktuelle medicineringsstatus fås gennem samtale med patienten. Er der specielle situationer hvor det er vigtigt at kende den aktuelle medicineringsstatus? Hvis tandlægen skal ajourføre sig med patientens aktuelle medicineringsstatus vil det være at foretrække at klinikassistenten får mulighed for dette. FMK kunne bruges til at ajourføre sig med patientens medicineringsstatus eksempelvis hvert halvår. Hvilke typer af medicinsk behandling er det hensigtsmæssigt at patienten er stoppet med inden besøget? FMK vil være godt i arbejdsgangen omkring patienter der indtager blodfortyndende medicin. I dag skal tandlægen omkring patientens praktiserende læge for at få denne til at seponere medicineringen i dagene op til en konsultation. 21 of 81 S ide

22 Fælles Medicinkort En løsning til praktiserende speciallæger VIII Transskribering af interview med tandlæge Anna Marie Høstgaard Hvis en patient skal have foretaget et større indgreb og henvises til f.eks. kæbekirurgisk, hvordan foregår arbejdsgangen? FMK vil være godt når tandlægen skal henvise patienter til f.eks. Kæbekirurgisk, da der i forbindelse med dette skal skrives en anamnese, som indeholder et billede at patientens medicineringsstatus. Hvordan foregår jeres arbejdsgange når der udskrives recepter? Recepter er i papirformat systemerne kan ikke lave elektroniske recepter. FMK vil derfor også være godt i forhold til elektroniske recepter. Svar omhandlende Tema 3, IT systemer. Hvordan anvendes IT i jeres daglige arbejde på klinikken? Der findes elektronisk patient journal systemer til tandlæger fra leverandører som Plandent med DentalSuite, Nordenta med al dente etc. Systemerne indeholder journaldel, aftalebog, indkaldelse og regnskab. Systemerne kan ikke kommunikere på tværs af klinikker. Hvad ville være at fortrække til at indføre nyt edb. Eks. Om det skal være integreret eller web.? En integreret løsning vil være at foretrække, da Anne Marie tror, at de fleste tandlæger ikke gider det med digitalsignatur og til at ind på internettet. Desuden er der bekymring om sikkerheden i forhold til begge løsninger. Ville du slå medicin oplysningerne op? IT nysgerrigheden blandt tandlæger er ikke stor, de fleste har deres EPJ system og er ikke interesseret (har ikke tid, lyst, overskud) til mere ifølge Anna Marie. Anne Marie foreslår, at vi kunne kontakte kæbekirurg Bjarne Neumann, Sygehus Syd Aalborg, for at få et billede af antal henvisninger fra tandlæger og for at få et indblik i om den anamnese, som tandlægen laver, er korrekt i forhold til patientens aktuelle medicineringsstatus. Anna Marie nævner, at udbredelsen af FMK blandt tandlæger vil have en bedre forudsætning, hvis Dansk Tandlægeråd anbefaler, at tandlægerne skal bruge det / udgiver en procedure, som de kan følge. 22 of 81 S ide

I. Del Fælles Medicinkort En løsning for alle?... 5. 1.1 Den danske strategi... 8. 2 Afgrænsning... 12. 2.1 Overordnet problemstilling...

I. Del Fælles Medicinkort En løsning for alle?... 5. 1.1 Den danske strategi... 8. 2 Afgrænsning... 12. 2.1 Overordnet problemstilling... Aalborg Universitet 1 Sundhedssektoren før og efter Fælles Medicinkort I. Del Fælles Medicinkort En løsning for alle?... 5 1 Sundhedssektoren før og efter Fælles Medicinkort... 7 1.1 Den danske strategi...

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Introduktiontil. Oplæg på Ålborg Universitet 15. Juni 2011 Kundechef Ivan Pedersen NSI

Introduktiontil. Oplæg på Ålborg Universitet 15. Juni 2011 Kundechef Ivan Pedersen NSI Introduktiontil FællesMedicinKort Oplæg på Ålborg Universitet 15. Juni 2011 Kundechef Ivan Pedersen NSI Et lilleeksperiment Brug2 minuttertilat noteredine bud på: Forskellene og lighederne mellem: 1. Kontoudtoget

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

1 Brugermanual Fællesmedicinkort i TDjournal BRUGERMANUAL. Sådan benytter du Det Fælles Medicinkort i TDjournal

1 Brugermanual Fællesmedicinkort i TDjournal BRUGERMANUAL. Sådan benytter du Det Fælles Medicinkort i TDjournal 1 Brugermanual Fællesmedicinkort i TDjournal BRUGERMANUAL Sådan benytter du Det Fælles Medicinkort i TDjournal 2 Brugermanual Fællesmedicinkort i TDjournal Indholdsfortegnelse Har du husket?... 3 Fælles

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Det Fælles Medicinkort. Snitfladebeskrivelse for Receptfornyelse og genbestilling. Version 1.4.0

Det Fælles Medicinkort. Snitfladebeskrivelse for Receptfornyelse og genbestilling. Version 1.4.0 Det Fælles Medicinkort Snitfladebeskrivelse for Receptfornyelse og genbestilling Version 1.4.0 2012-11-21 Trifork A/S Margrethepladsen 4 DK-8000 Århus C Denmark +45 8732 8787 Fax: +45 8732 8788 DK www.trifork.com

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Overførelse af ordination samt dispensering og administration

Overførelse af ordination samt dispensering og administration Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis 3-4 Patientsikkerhed og rapportering af utilsigtede hændelser 5 tilgang/afgang

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Behandlingssted: Adresse: Charlotte

Læs mere

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Mandag den 2. juni 2014 i Aalborg Torsdag den 12. juni 2014 i Odense Mandag

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen

Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen Patientinformation Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Almene forholdsregler og information Husk at du er velkommen

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Brug af det Fælles Medicinkort, FMK

Brug af det Fælles Medicinkort, FMK Brug af det Fælles Medicinkort, FMK Indhold Kort om FMK... 2 Log på FMK... 4 Hent Medicinkort... 5 Opret recept - Læge... 7 Opret recept Sekretær... 9 Lægens godkendelse af recepter... 10 Opret faste ordinationer

Læs mere

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Kirurgisk korrektion af Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Denne patientinformation er udarbejdet med henblik på, at du bedre skal kunne forstå din planlagte kirurgiske korrektion af kæbedeformitet.

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 231 & 235 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 231 & 235 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 231 & 235 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Version, udarbejdet af og dato: Version 1: Udarbejdet af: Anne-Marie Nielsen, Connie Aabo,

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages.

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages. Brystløft - Amalieklinikken i København Hos nogle kvinder hænger brysterne allerede fra puberteten, men som regel er det en følge af graviditeter og amning eller en følgevirkning til stort vægttab. Et

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Charlotte Floridon Jensen Behandlingssted:

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Behandlingssted: Bo- og behandlingstilbudet FEDDET Adresse: Tinghøjgade 69 9493

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Pia Georg Jensen Behandlingssted:

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Udkast Vejledning om lægers og tandlægers anvendelse af implantater

Udkast Vejledning om lægers og tandlægers anvendelse af implantater Udkast Vejledning om lægers og tandlægers anvendelse af implantater 1. Indledning Vejledningen har til formål at styrke patientsikkerheden ved at præcisere den omhu og samvittighedsfuldhed, som læger og

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Beskrivelse af nødprocedurer for Hjemmepleje-hospitalsmeddelelser

Beskrivelse af nødprocedurer for Hjemmepleje-hospitalsmeddelelser Indhold Beskrivelse af nødprocedurer for Hjemmepleje-hospitalsmeddelelser... 1 2. Hospitalerne... 1 Nedtid opdages... 1 Information og formidling... 2 Oppetid igen... 2 Arbejdsgange... 2 3. Kommuner...

Læs mere

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Forandringer Af Implantat Stabilitet For Forskellige Præparations Teknikker; Konventionel Bor Vs. Piezokirurgi Vi vil spørge, om du

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Henrik Per Møller Behandlingssted:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jørgen Steen Agnholt Behandlingssted:

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt OPLEV XMO Har du set videoen? På xmo.dk kan du se en kort video om XMO. Hvis du vil se mere, kommer vi gerne og viser systemet i din klinik. Se den på

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Rolf Holving Nielsen Behandlingssted:

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner

Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Arbejdsmedicinsk Afdeling Lykkebækvej 1 4600 Køge Tlf.: 5663 1500 sghnord@regionsjaelland.dk Direkte tlf.: 4732 2900 Fax: 4632 2073 E-Mail: koe-arbmed@regionsjaelland.dk

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere