Kvar tals skrift for det eur op æ is ke LE A DER II - pro gram. magazine LEADER MAGAZINE. Printemps 1996 n 11. L Autriche.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvar tals skrift for det eur op æ is ke LE A DER II - pro gram. magazine LEADER MAGAZINE. Printemps 1996 n 11. L Autriche."

Transkript

1 Kvar tals skrift for det eur op æ is ke LE A DER II - pro gram Revue trimestrielle du programme européen LEADER II magazine LEADER MAGAZINE Printemps 1996 n 11 Femmes, égalité des chances et développement rural L Autriche Norte <KEEP THIS PORTUGUESE NAME IN ALL LANGUAGES> Jämtland For å ret 1996 nr. 11 Kvin der, li ge stil ling og ud vik ling af land dis trik ter ne Øst rig Norte Jämtland LEADER magazine 1 for å ret 1996 nr. 11

2 i aktion Land: Grækenland C h A L K I D I K I Den gennemførte aktion: Oprettelse af og støtte til et håndværkskooperativ Omkostninger: ECU EU: ECU Offentlige midler: ECU Private midler: ECU Vo res grup pe har i sam ar bej de med Ar naias kommunale udviklingskontor støttet oprettelsen af et kvindekooperativ, der er specialiseret i produktion af vævede stoffer. LEADER har endvidere hjulpet med at udarbejde en integreret markedsføringsplan, oprette et salgssted og udbyde en række produkter (brochurer, deltagelse i markeder i det nordlige Grækenland). De kvindelige kunsthåndværkere er me get stol te af virk som he dens suc ces og har nu en ny indtægtskilde. Aktionen har samtidigt gjort det mu ligt at ud nyt te gam mel know how, der var i fare for at forsvinde. Théodoros Sirgianidis, LEADER-projektmedarbejder BA SI LI CA TA Sud-OC CI DEN TA LE Land: Italien Den gennemførte aktion: keramikkursus Omkostninger: ECU EU: ECU Offentlige midler: ECU Man har dyrket keramikkunst her siden oldtiden, og den er en me get aner kendt lo kal ak ti vitet med et stort potentiale. Lerarbejdet har resulteret i nogle meget karakteristiske produkter af høj kvalitet, og det er vigtigt, at den særlige knowhow videregives til de kommende generationer. Den værkstedsskole, som lokalaktionsgruppen støtter, ledes af to kvinder og har otte unge kunst hånd vær ke re som ele ver. I kurserne lægges der vægt på kreativitet og arbejde med nye motiver. Marianna Colangelo LEADER-projektmedarbejder D U h A L L O w SER RA do Caldeirão Land: Irland Den gennemførte aktion: kvindecenter Omkostninger (årlige): ECU EU: ECU Offentlige midler: ECU Private midler: ECU Land: Portugal Den gennemførte aktion: indretning af en lille museumsrestaurant Omkostninger: ECU EU: ECU Private midler: ECU I ly set af den iso la tion, som kvin der ne i land distrikterne oplever, har LEADER-gruppen Duhallow oprettet en Family Resources Group of Kanturk, hvilket har resulteret i oprettelsen af et center for diverse serviceydelser (klinik, børnehave, voksenundervisningslokale) og et mødested for kvinder. 60 kvinder har direkte glæde af disse faciliteter. Vi planlægger nu at oprette lignende strukturer i andre dele af Duhallow-området, så andre kvinder i om rå det kan få glæ de af dem. Maura Walsh LEADER-koordinator En kvin de har med støt te fra sin fa mi lie re no ve ret en gammel vandmølle og indrettet en lille restaurant ved siden af. Ti Casinhas-møllen er således blevet et dynamisk og meget kreativt center for aktivitet, hvor man kan organisere fester og festmiddage, smage gastronomiske specialiteter og samtidig studere de gamle maskiner og metoder, som møllemestrene anvendte. Man kan også benytte sig af vand res ti er ne i Alg ar ves bag land. Ud over at have sik ret sin egen be skæf ti gel se og gi vet fast ansættelse til to andre kvinder, har ejeren virkeliggjort sin drøm om at slå sig ned i sin fø de by og bidraget til udbredelsen af den lokale kultur. Priscila Soares LEADER-koordinator LEADER magazine 2 for å ret 1996 nr. 11

3 Kort sagt... Franz Fischler, medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikterne I fokus: Østrig... 4 Landdistriktspolitik i den alpine republik. Interview med Helga Konrad, Forbundsminister for kvindespørgsmål. Fuld partner i udviklingssamarbejdet... 6 Mary Braith wai te un der sø ger kvin ders for hold i land dis trik ter ne, og hvor dan man bedst kan tage hen syn til li ge stilling i land dis trik ter nes ud vi klings projek ter. Kvinder og udvikling i landdistrikterne: erfaringer fra LEADER I En række LEADER I-projekter har direkte væ ret møn tet på kvin der. Kvinder i landdistrikterne i Norte (Portugal): bagud i udviklingen, indgreb nødvendigt I det nordlige Portugal forekommer den erhvervsmæssige omlægning af traditio nel le kvin de er hverv sam men med tu ris men at være de enes te må der, hvorpå kvinderne kan integreres ind i den for mel le øko no mi. Møde med kvinder fra tre LEADER-områder i Norte: Alto Cá va do, Alto Tâmega og Bas to. Jämtland (Sverige): når kvinderne tager initiativet I den ne tyndt be fol ke de egn er kvin derne ofte med helt frem me, når det gælder ud vi klings ini ti a ti ver. Selv om et stort antal kvinder deltager aktivt i udviklingen af landdistrikterne og bi dra ger med ny dy na mik, er kvin der ne ge ne relt set van ske ligt stil let. De har for få beskæftigelsesmuligheder, der er for få børnehaver til deres børn, de kollektive transportmidler i landdistrikterne opfylder ikke deres behov, og der er for få uddannelsesmuligheder. Man er således nødt til at etablere nogle mekanismer, der kan bi dra ge til at ska be lige mu lig he der for kvin der i land dis trik ter ne. Selv om fællesskabsstøtten via strukturfondene ikke diskriminerer mellem modtagerne, må man kon sta te re, at mid ler ne i prak sis er til min dre glæ de for kvin der end for mænd, og at alt for få for an stalt ning er er møn tet spe cielt på kvin der ne. Blandt de finansielle instrumenter, som Den Europæiske Union har etableret for at fremme ligestillingen i landdistrikterne, fortjener specielt LEADER-initiativet at blive fremhævet. Mellem 1991 og 1993 havde LEADER I allerede givet kvinder mulighed for at starte udviklingsprojekter i landdistrikterne. Der kan i øvrigt fremdrages en lang række eksempler på vellykkede projekter, specielt med hensyn til turisme i landdistrikterne, udnyttelse af lokale landbrugsprodukter, oprettelse af små og mellemstore virksomheder og håndværk. Jeg håber, at kvin der ne vil fort sæt te den ne ud vik ling, og at de vil spil le en end nu mere ak tiv og nyskabende rolle i initiativets anden fase ( ), så de muligheder, som LEADER tilbyder landdistrikterne, kan udnyttes bedst muligt. Der er imid ler tid ing en tvivl om, at an sva ret for at ud væl ge ak tio ner til frem me af ligestillingen i forbindelse med programmet først og fremmest tilfalder medlemsstaterne og de intervenerende parter, som står for den praktiske gennemførelse af programmet. Europa-Kommissionen planlægger at gennemføre en række nye foranstaltninger vedrørende ligestilling i løbet af Man kan allerede nu nævne undersøgelse, som er gen nem ført på uni ons plan, om kvin ders fak tis ke for hold i land bru get sammenkoblet med en komparativ analyse af de forskellige nationale love og regler, der har tilknytning til kvinders retsbeskyttelse i denne sektor. Disse undersøgelser skal danne grundlag for forslag, der kan bidrage til at forbedre situationen. Vi overvejer endvidere at lancere nogle pilotprojekter, der skal fremme integrationen af kvinder i udviklingen af landdistrikterne. Der udsendes en første forslagsindkaldelse i løbet af efteråret 1996, og programmet vil i perioden få stil let 20 mio. ECU til rå dig hed, hvor der hvert år fo ku se res på et nyt tema. Det vil også give os mu lig hed for be dre at fast læg ge de kon kre te be hov for de pågældende projekter og udarbejde andre foranstaltninger for fremtiden. Takket være støtte fra Europa-Parlamentet vil der i landbrugsbudgettet for 1996 være ind sat en sær lig post på ECU, der har til for mål at op fyl de in formationsbehovet blandt kvinder i landdistrikterne, både med hensyn til landbrugspolitik generelt og finansieringsmuligheder for bestemte projekter. Det informationsnet, der blev oprettet i forbindelse med LEADER, og som styres af Det Europæiske LEADER-Observatorium, er også et vigtigt instrument i arbejdet til for del for kvin der i land dis trik ter ne i den for stand, at net tet gi ver kvin der ne adgang til eksempler på konkrete, vellykkede aktioner. En de lig skal den sto re kon fe ren ce til no vem ber om ud vik ling en i land dis trik terne fo ku se re på me to der og in stru men ter, som kan bi dra ge til at ska be en fuldt in te gre ret ud vik ling og en stør re hen syn ta gen til kvin der ne i det po litis ke ar bej de. < LEADER magazine 3 for å ret 1996 nr. 11

4 I fo kus Øst rig Re li ef fet og den geo po li tis ke si tu a tion i Øst rig for kla rer for en stor del de sær li ge ka rak te ri sti ka, som ad skil ler lan det fra an dre med lems sta ter i Den Eur op æ is ke Uni on. Alperne dækker 74% af Østrig, og alperepublikken har fæl les græn se med fire lan de i den tid li ge re øst blok. Dis se to for hold har skabt no gle sto re re gio nale ulig he der, ikke mindst for di Wien med for stæ der genererer næsten 40% af BNP. I landdistrikterne har de meget turistprægede områder nord for Al per ne et BNP pr. ind byg ger, der sva rer til det nationale gennemsnit. Disse regioner har imidlertid en høj sæsonbetinget arbejdsløshed og turismen, der repræsenterer hovedparten af den erhvervsmæssige aktivitet, stagnerer. Regionerne har endvidere været udsat for en nedslidning af miljøet. De øvrige landdistrik ter har et BNP, der lig ger mel lem 20% og 50% un der det nationale gennemsnit. I de perifere områder i det sydøstlige og nordlige Østrig og i de mange al pi ne re gio ner midt i lan det ar bej der 30% af den aktive befolkning inden for landbruget omend ofte på deltid. Konsumvareproduktionen består ofte af virksomheder, som betaler lave lønninger, og hvor hovedaktiviteterne er tekstil, tøj, læder og træ. De østrigske landdistrikter har imidlertid en række stærke sider: små og mellemstore virksomheder inden for mange forskellige sektorer, et stort antal landbrugsbedrifter baseret på biologisk drift og agerbrug, kursus aktiviteter på indledende og videregående niveau, en relativt lille arbejdsløshed, et velbevaret miljø og en meget høj livskvalitet. En udviklingspolitik baseret på nytænkning Overførsel af ekspertise, udnyttelse af det endogene potentiale, fornyelse er alle udtryk, der kan anvendes til at karakterisere udviklingspolitikken for de vanskeligt stillede regioner i Østrig. Denne politik har været ført si den slut ning en af 70 erne pa ral lelt med ar bej det for at forbedre infrastrukturerne. For at gennemføre denne politik har forbunds- og delstatsmyndighederne fokuseret på to typer foranstaltninger: forskellige former for faglig bistand på lokalt niveau samt en række finansielle støtteforanstaltninger. I 1979 lanceredes et udviklingsprogram for bjergdistrikterne. Disse første erfaringer med integreret udvikling dannede udgangspunkt for et støttepro gram til lo kal en do gen ud vik ling (FER) i Si den 1990 har FER ude luk ken de ydet fag lig bi stand (rådgivning til virksomheder, projektopstart osv.), men Ø S T R I G Mål nr. 1 Mål nr. 2 Mål nr. 5b Mål nr. 5b delvist støtteberettiget Områdets størrelse: km 2 Overfladens udnyttelse: skov: km 2 afgrøder, opdræt: km 2 Befolkning: ind byg ge re (1991) un der 15 år: 18% over 60 år: 14% Befolkningstæthed: 93 indb./km 2 (EU: 115 indb./km2) BNP/indb. (1994): ECU (EU: ECU) Arbejdsløshed (1994): 6% Støtteberettigede områder under strukturfondene ( ) Mål nr. 1: km 2 ; indb.; 165,6 MECU Mål nr. 2: km 2 ; indb.; 101 MECU Mål nr. 5b: km 2 ; indb.; 411 MECU Landdistrikter landdistrikter: 91,2% af det sam le de are al (EU: 79,6%) landbefolkningen: 42% af den sam le de befolkning (EU: 14%) befolkningstæthed: 52 indb./km 2 indtægter/indb.: 90,8% af nationale middelindtægt/indb. (1989) land- og skov brug (1992): 3,3% af BNP; 15-20% af den ak ti ve befolkning i landdistrikterne (Østrig: 7,9%); gennemsnitligt opdyrket areal pr. bedrift: 12,9 ha (EU: 16,4 ha) turisme: 14% af BNP; ar bejdspladser ( direkte arbejdspladser) Myndigheder med ansvar for udvikling af landdistrikterne: nationalt niveau: Bundeskanzleramt (koordinering af regionalplanlægningen og regionalpolitikken; FEDER; mål nr. 1, 2, 5b; fællesskabsinitiativer, herunder LEADER); land- og skovbrugsministeriet (FEOGA; mål nr. 5a); Arbejds- og socialministeriet (FSE; mål nr. 3 og 4) regionalt niveau: delstatsregeringerne (8 ud af 9 øst rig ske del sta ter be rørt af LEADER) lokalt niveau: kom mu ner LEADER magazine 4 for å ret 1996 nr. 11

5 forbundsregeringen og delstaterne oprettede desuden en investeringsfond til fremme af beskæftigelsen, der i 1990 udvidede sit interventionsområde under navnet Støt te til lo kal in no va tion (RIP) for også at om fat te serviceydelser til virksomheder og investeringer i innovation (produkter og metoder). Forbundsregeringen, delstaterne og kommunerne iværksatte derudover en række andre initiativer til støtte for den lokale udvikling. Siden 1990 har der i støttepolitikken til landbruget været lagt vægt på økologisk produktion, udvikling og markedsføring af produkter samt videreuddannelse. Lignende instrumenter har været bragt i anvendelse af de en kel te del sta ter, og alt i alt har der hvert år væ ret afsat store finansielle ressourcer til at puste nyt liv i landdistrikterne med særlig vægt på fornyelse. De lokale stiftelser for beskæftigelse udgør med støtten fra socialministeriet et andet strukturpolitisk instrument. Dis se stif tel ser yder støt te til en ræk ke for mål: arbejdssøgende og arbejdstagere i regioner, som er vanskeligt stillet eller under omlægning, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og støtte til virksomhedsop start. I de om rå der, der hø rer un der mål nr. 1, 2 og 5b omfatter støtten endvidere oprettelse af udviklingskontorer, der koordinerer den lokale udvikling ( Regionalmanagement Einrichtungen ) med støtte fra Den europæiske Union, forbundsregeringen og delstaterne. Alle disse instrumenter er samlet i det østrigske rammeprogram for regionalplanlægning, som fastlægger de strategiske hovedlinier under hensyntagen til de behov, projekter og programmer, som udgår fra forbundsregeringen, delstaterne og kommunerne. Rammeprogrammet revideres hvert tiende år ved den østrigske konference for regionalplanlægning, som er en fast konsultationsstruktur bestående af de nationale, regionale og lokale intervenerende parter samt de berørte arbejdsmarkedsparter. På nationalt niveau varetages koordineringen af de politikker, der er knyttet til regionalplanlægningen, af det såkaldte Bundeskanzleramt i partnerskab med delstaterne. Det er denne instans, der koordinerer LEADER II, og pro gram met har i Øst rig fået til delt 23,3 mio. ECU. Delstaterne har fremsat forslag om 8 regionale LEADER-programmer. De går ud på at oprette omkring tredive lokalaktionsgrupper, som er samlet i et nationalt LEADER-net organiseret af ÖAR ( Österreichische Arbeitsgemeinschaft für eigenständige Regionalentwicklung ). Ud vik ling kan ikke fin de sted uden kvin der." Hel ga Kon rad, For bunds mi nis ter for kvin de spørgs mål Hvor dan vil De be skri ve kvin der nes situation i Østrig? Har kvinderne i land dis trik ter ne ef ter De res me ning særlige problemer? Kvinderne udgør 51,6% af befolkningen i vo res land. 62,7% af dem har en er hvervsmæssig aktivitet. Deres indtægter udgør kun mel lem 70% og 77% af mæn de nes indtægter. Østrigske kvinder har i gennem snit mel lem et og to børn og be skæfti ger sig i ho ved sa gen kun med hus holdningsopgaver, selv når de udøver et erhverv. Det er et af hovedproblemerne: kvindens familie- og husholdningsmæssige an svar står i vej en for hen des fi nan sielle autonomi. Det utilstrækkelige antal børnehaver gør det endvidere vanskeligt for kvinderne at udøve en aktivitet uden for hjem met, og det hæm mer de res indtræden på arbejdsmarkedet. De mandlige beslutningstagere, fordommene osv. har ofte forhindret kvinderne i at gøre karriere. Lo ven af 1993 om lige mu lig he der og frem me af kvin ders for hold skal gøre det muligt at opnå ligestilling i arbejdet, specielt inden for det offentlige. Der sker kun en lang som stig ning i antallet af kvinder i de politiske instanser og det kun ef ter hård kamp: en fjerdedel af medlemmerne i det østrigske parlament er i øjeblikket kvinder. Hvad angår kvinderne i landdistrikterne, kan deres problemer opsummeres som følger: beskedne indtægter, manglen de be skæf ti gel ses mu lig he der og manglende tryghed i ansættelsen. Findes der særlige aktioner til fordel for kvinderne i landdistrikterne? I visse regioner har kvinderne i landdistrikterne oprettet foreninger for at fremme deres interesser. Lige inden verdenskonferencen for kvinder i 1995 mødtes en række kvindelige landbrugere i et se mi nar med tit len Brød og ro ser. De kunne dér diskutere deres særlige problemer. I Peking blev der desuden organiseret et værkstedskursus om kvinders forhold i grænseområder: ud over den debat og informationsudveksling, som fandt sted, blev det fo re slå et at organisere en projektbørs. LEADER magazine 5 for å ret 1996 nr. 11 Forhøjelsen af antallet af børnehaver er en for an stalt ning, der vil have lang sigtede konsekvenser ved at gøre kvinderne i land dis trik ter ne be dre i stand til at udøve en erhvervsaktivitet. I for bin del se med den sto re ind sats for at fremme beskæftigelsen, som finder sted næs te år, skal der iværk sæt tes og finansieres nogle særlige projekter for kvinder i landdistrikterne. I landbomiljø et skal der først og frem mest læg ges vægt på at øge kvinders mobilitet og bringe dem ud af iso la tio nen. Hvor dan kan kvin der bi dra ge til at fremme udviklingen i landdistrikterne? Ud vik ling kan ikke fin de sted uden kvin der. De res bi drag er helt nød vendigt, hvis der skal gen nem fø res en sammen hæng en de ud vi klings stra te gi i landdistrikterne, som modsvarer deres sær li ge be hov og for vent ning er og tager hensyn til deres synspunkter.

6 Fuld part ner i ud vi klings sam ar bej det Kvin der spil ler en nøg le rol le i land bo sam fun de nes vi ta litet. Ud over de res med vir ken i det øko no mis ke liv bi dra ger de i høj grad til li vet i de res fa mi lie og de res lands by. AF MARY BRAITHWAITE [*] Der tages imidlertid ikke altid behørigt hensyn til kvindernes bidrag og rolle i politikken for udviklingen af landdistrikterne, hvilket medfører tab af effektivitet. Hvorvidt udviklingsstrategien vil få succes afhænger af i hvor høj grad man kan mobilisere samtlige borgeres knowhow og ressourcer og gennemføre aktioner, der modsvarer deres behov. Der er to fundamentale principper, som skal følges, hvis et udviklingsinitiativ skal være effektivt: hensyntagen til ligestilling mellem kvinder og mænd og del ta gel se af alt og alle. Det er meget almindeligt, at man fremhæver nødvendigheden af at anerkende kvinder som vigtige menneskelige ressourcer og som følge deraf opmuntre dem til at bli ve mere øko no misk ak ti ve. Der med si ger man, at kvin der ikke er ak ti ve i egent lig for stand på det of ficielle arbejdsmarked, ikke deltager i det økonomiske liv, og at de har en vis mæng de fri tid, som me get hen sigtsmæssigt kunne benyttes til andre aktiviteter. I landdistrik ter ne er det te post u lat ikke helt ved si den af. [*] Mary Braithwaite er forfatter til en undersøgelse om kvinder i landdistrikterne, som er udført for Europa-Kommissionen (1). Hun deltager i en række forskningsprojekter og -aktiviteter omkring ligestilling i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne i Den Europæiske Union. Hun er desuden konsulent med speciale i metoder baseret på aktiv deltagelse i udarbejdelsen og evalueringen af udviklingsprojekter i Europa og i den tredje verden. Aktiviteter, men ikke anerkendte Det er et fak tum, at ar bejds løs he den i langt høj e re grad berører kvinderne end mændene i landdistrikterne. I visse regioner er arbejdsløsheden blandt kvinder dobbelt så stor. I de portugisiske landdistrikter er næsten to tredjedele af de arbejdsløse kvinder. I landdistrikterne i de nye tys ke del sta ter er ar bejds løs he den blandt kvin der ek splo de ret si den 1989; 80% af de kvin der, der arbejder inden for landbruget, har mistet deres arbejde meget hurtigere end deres mandlige kolleger. Kun i nogle få landdistrikterne er arbejdsløsheden højere blandt mænd end blandt kvin der. Det er f.eks. til fæl det i England og i Skot land, men det skyl des i stor ud stræk ning en stig ning i del tids bes kæf ti gel se og i jobs med lave lønninger i den offentlige sektor, og disse stillinger er hovedsageligt besat af kvinder. Hvis man tager hensyn til de kvinder, der ønsker at udøve en erhvervsaktivitet uden at være ind skre vet som ar bejds sø gen de, dvs. ikke medregnet blandt de arbejdsløse, er situationen blandt kvinder i de fleste landdistrikter endnu mere alvorlig, end det fremgår af de officielle statistikker. Det formelle aktivitetsniveau blandt kvinder i landdistrikterne har desuden tendens til at være lavere end aktivitetsniveauet blandt deres mandlige kolleger og blandt kvin der i by om rå der. Det gæl der især i mål nr. 1-regionerne, hvor indtægterne stadig i stor udstrækning er baseret på traditionelt landbrug. LEADER magazine 6 for å ret 1996 nr. 11

7 Færre perspektiver, flere forhindringer Den begrænsede integration af kvinder i den formelle øko no mi, og den høje ar bejds løs hed blandt kvin der skyldes en række forhold: de traditionelle holdninger til kvindens og mandens rolle; alvorlig mangel på beskæftigelsesmuligheder for kvinder i landdistrikterne; en række forhindringer manglende transportmidler, børnehaver osv. vanskeliggør kvinders adgang til arbejdsmarkedet. De aktuelle tendenser vanskeliggør yderligere kvinders situation i landdistrikterne: midler afsat til offentlige service y del ser er re du ce ret, og der er sket en sti gen de centralisering af dertil knyttede tjenester, både i den private sek tor og i den of fent li ge sek tor, og det te har ramt kvinder i land dis trik ter ne dob belt hårdt, idet det både har vanskeliggjort adgangen til beskæftigelse og adgangen til de serviceydelser, som de og deres familier har behov for. Kvinder påtager sig således stadig flere forskelligartede opgaver, de har et stigende antal ansvarsområder og ar bej der fle re ti mer end mæn de ne. I Fran krig og i Ir land, hvor der er ført statistik med indbyggernes tidsforbrug, har kvinder i landdistrikterne og specielt kvindelige land bru ge re min dre fri tid, både i for hold til kvin der i by er ne og i for hold til de fles te mænd i land dis trik ter ne. Kvinder i landdistrikterne påtager sig overalt mange forskel li ge op ga ver: i hjem met ta ger de sig af bør ne ne og det huslige arbejde; i landsbyen udfører de socialt og kulturelt arbejde, ofte på frivillig basis; i det økonomiske liv er de ofte ak ti ve i land brugs drift el ler an den fa milievirksomhed, når de ikke er aflønnet eller selvstændige. Til gen gæld er de ge ne relt set me get lidt in vol ve ret i beslutningstagningen på lokalt og regionalt niveau. For ofte forhindrer deres huslige og familiemæssige pligter dem ikke blot i at del ta ge i be slut nings tag ning en, men det frem mer også den mand li ge del ta gel se, at de fritager mændene for en lang række opgaver. Den ulige opgavefordeling forhindrer i væsentlig grad mænds og kvinders lige deltagelse i udviklingen i landdistrikterne. Visse eksempler på initiativer til fordel for kvinder i land dis trik ter ne, der er møn tet på at frem me de res delta gel se, vi ser imid ler tid, at der fin des en ræk ke løsningsmuligheder. Sektorbaserede strategier Når det gælder arbejdsløsheden blandt kvinder, fordrer projekterne en særlige strategisk arbejdsform, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at projekterne udelukkende skal være møn tet på kvin der. Et irsk pro jekt, Alt godt fra Ballyhoura, som var iværksat af LEADER-gruppen, gik ud på gennem en veltilrettelagt turistorienteret indsats at forbedre kvaliteten af og besøgshyppigheden i lokale restauranter. De oprettede arbejdspladser var først og frem mest på fuld tid og var for det mes te be sat af kvinder. Det at iværksætte beskæftigelsesfremmende initiativer inden for en række forskellige sektorer, der generelt appellerer til kvinder, kan have en væsentlig indvirkning på beskæftigelsen blandt kvinder. LEADER magazine 7 for å ret 1996 nr. 11

8 Støt te til selv stæn digt ar bej de og op start af ny virksomhed er også vigtige områder. Kvinder i landdistrikter ne er ofte godt klar over, hvor de er hvervs mæs si ge muligheder befinder sig, både med hensyn til lokale ressourcer og med hensyn til lokalbefolkningens behov. Det vi ser sig imid ler tid nød ven digt at yde fag lig bi stand og oprette kvalitetsmæssige ledsageforanstaltninger, hvis man øn sker at høj ne kvin der nes selv til lid og be dre deres kompetenceniveau tilstrækkeligt til at garantere virksomhedens succes. I visse områder er der gennemført særlige støtteaktioner til fordel for kvinder: et er f.eks. tilfældet med Women s Enterprise Centre i Launces ton i det syd vest li ge Eng land, der gi ver råd, in formation, uddannelse og lokaler til kvinder, der starter eller udbygger egen virksomhed. Projektet har haft så stor suc ces, at næs ten halv de len af de folk, der ud nytter centeret, er kvinder i henhold til Enterprise Tamar, som grund lag de det. I Ser ra de Mon te mu ro i det nordlige Portugal har et kvindeinitiativ med støtte fra et partnerskab bestående af lokale foreninger, en organisation af kvindelige håndværkere og en række offentlige in stan ser ud dan net og ydet støt te til et an tal kvinder i forbindelse med en lang række projekter: oprettelse af en børnehave, et integreret turistfremmende projekt og oprettelse af salgssteder for lokalt fremstillet kunsthåndværk. En integreret angrebsvinkel Mere tid til erhvervsaktiviteter: børnehave i Kanturk [LEADER-området Duhallow, Irland]. Kvindeinitiativerne spiller en stor rolle, men det er også vig tigt, at de in stan ser, der tra di tio nelt yder støt te til erhvervsaktiviteter, gør deres tjenester lige så tilgæng e li ge for kvin der som for mænd. Det in de bæ rer blandt andet at gøre deres rådgivere opmærksom på spørgsmålet om lige mu lig he der for kvin der og mænd, at man udpeger og uddanner kvindelige rådgivere, at man sikrer, at finansierings- og kreditkontrakterne ikke diskriminerer mod kvinderne og at der i opreklameringen af uddannelser og tilknyttede serviceydelser rettet mod virksomheder gives lige så meget incitament til kvinderne som til mændene. I ar bej det for at ska be be skæf ti gel se og star te ny virksom hed bør der ikke blot ta ges hen syn til kvin der nes eksisterende situation og interesser, men også en forbedring af deres erhvervsmæssige status. Der er mange kvinder i landdistrikterne, som arbejder på en gård eller i en familievirksomhed, men som ikke officielt anerkendes som selv stæn di ge og ikke har til stræk ke lig tid til at følge en uddannelse, der giver dem officiel adgang til det pågældende erhverv. I forbindelse med et nyskabende fjernundervisningsprogram ( Åben uddannelse kvinder i landdistrikterne ) lancerede man i Frankrig i 1991 et pro jekt med det for mål at give æg te fæl ler til erhvervsfiskere og muslingeavlere i Finistère (Bretagne) en erhvervsmæssig status, så de kunne sprede og udvikle deres familievirksomhed. Det er imidlertid også vigtigt, at de opstartede aktiviteter ikke øger isolationen og arbejdsbyrden for deltagerne. Samtidig med at distancearbejde i hjemmet og gårdturisme kan bidrage til at øge ind tægts ni ve auet, kan det også øge kvin dens fø lel se af iso la tion og øge den uli ge for de ling af de huslige og familiemæssige opgaver. Vove forskellen De nye og ikke-traditionelle sektorer giver også nye muligheder for kvinderne i landdistrikterne, ikke bare med hen syn til be skæf ti gel se, men også som løs ning på problemer omkring transport og nærbutikker i landbomiljøet. I Vogelsberg (Hessen, Tyskland) har offentlige instanser og lokale bilister slået sig sammen om at ud dan ne kvin de li ge ar bejds lø se i at køre bus og om at skabe nye transportruter i området. Det vigtigste mål er nu at ud nyt te dis se ru ter, hvil ket blandt an det kan gøres ved også at benytte busserne til at transportere landbrugsprodukter til bycentrene. Det sam me prin cip har væ ret an vendt i et kur su spro gram i Hau te-vi en ne (Fran krig). Man har hjul pet et an tal kvinder til at bli ve bus chauf fø rer og der med frem met be skæftigelsesmulighederne for kvinder i landdistrikterne samti dig med, at man har gjort per so ner uden trans port mulighed mobile. I et isoleret område i Nordirland leverer en meget fremgangsrig privat virksomhed, Kinawley Integrated Teleworking Enterprise Ltd. (KITE), uddannelse og distancearbejde på en gård (14 direkte arbejdsplad ser) og spe cielt til kvin der samt en vug ge stue til de res børn. KITE er ble vet op ret tet af tre kvin der, og virk som he den har haft van ske ligt ved at få fi nan siel støtte til opstart fra udviklingskontorerne. Virksomhedens ledelse tilskriver disse vanskeligheder en mangel på vision i de pågældende udviklingskontorer, der er til LEADER magazine 8 for å ret 1996 nr. 11

9 Den medhjælpende ægtefælle varetager ofte administrationen af familiebruget. Projekter kan iværksættes og gennemføres af kvinder ind ivi du elt, men det kon sta te res, at det først og fremmest er in i ti a ti ver, som er iværk sat af grup per el ler netværk af kvin der, som lo kal sam fun de ne har mest glæ de af. Netværksamarbejdet forklarer i stor udstrækning den succes, der er opnået med Kvinnum, en kvindeforening i Jämtland i det nordlige Sverige (se artikel andetsteds i bla det). Kvin num yder støt te til en op start ko mi té og en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de vigtigste offentlige instanser samt en række arbejdsgrup per med mel lem 20 og 25 kvin der med vidt for skellig baggrund, som er interesseret i at udvikle deres landsby eller bestemte lokale serviceydelser. Der er mere end 60 ar bejds grup per i re gio nen, og Kvin num har bidraget væsentligt til at skabe lokal dynamik og gennemføre projekter med og for kvinder. På øen South Uist i Skot land var et ufor melt net værk af kvinder, som oprindelig var startet af en gruppe familiemødre, der ønskede at organisere nogle forskoleaktiviteter, omdannet til organisationen Cothrom, der leverer uddannelse og beskæftigelse vævning, turisme, kul tur og ak ti vite ter for børn til kvin der ne på øen. I slut ning en af 1994 blev Co throm et cen ter for distancearbejde for en privat virksomhed, hvilket skabte 18 kvindelige arbejdspladser. Endelig skal som eksempel på fordelene ved kollektive initiativer og gruppesamarbejde fremhæves en lang række aktiviteter inden for landbrugsturisme i Grækenland. Dis se ak ti vite ter sty res ofte af kvin der, og re sultaterne har været meget positive. Deltagelse i projektplanlægningen og i beslutningstagningen bageholdende, fordi projektet var anført af kvinder, og fordi man havde kombineret to aktiviteter, der var nye for området: distancearbejde og børnepasning. Mange kvin der har brug for at sam le til stræk ke lig selv tillid til at star te egen virk som hed, men mange ud vi klingskon to rer bør også have mere til lid til kvin ders ide er og ev ner. Mange af de ide er, som frem fø res af kvin der i landdistrikterne, vedrører utraditionelle aktiviteter, der tilstræber flere forskellige målsætninger på én gang (supplerende indtægter, beskæftigelse, forbedring af livskvalitet, miljøbeskyttelse, vedligeholdelse af den lo ka le kul tur osv.), hvil ket er bag grun den for, at ud viklings kon to rer ne har ten dens til ikke at tage dis se projekter seriøst og yde dem utilstrækkelig faglig og finansiel bistand. Enhed giver styrke For at modsvare kvinders forventninger og behov kan udviklingskontorerne imidlertid gøre meget mere end at frem me pro jek ter, der er plan lagt af og for kvin der. Det at inddrage kvinder i udviklingen af landdistrikterne betyder også at sikre deres deltagelse i udarbejdelsen af projektet og i beslutningstagningen, når det gælder valget af udviklingsmålsætninger, -strategier og -aktioner. En af de før ste og me get vig ti ge skridt er at op ly se kvinderne om udviklingsstrategien for landdistrikterne, og at man er åben over for de res ide er og de res del tagel se. I det syd li ge Por tu gal har for ening en In Loco (også en LEADER-gruppe) organiseret nogle debatmøder i en ræk ke lands by er i Ser ra do Caldeirão, hvor kvinderne har kunnet diskutere deres særlige problemer og finde de bedst mulige løsninger. Sådanne aktioner styrker solidariteten blandt kvinderne i landdistrikterne og opmuntrer dem til finde hensigtsmæssige løsninger. Der ef ter er det vig tigt, at kvin der ne ta ger lige så ak tiv del som mændene i formuleringen af de politikker og strategier, som følges af udviklingskontorer og offentlige myndigheder, og at sidstnævnte stræber efter at gøre deres aktiviteter så tilgængelige og fordelagtige som mu ligt for både kvin der og mænd. An dre for anstalt ning er, der med sik ker hed vil have en po si tiv indvirk ning, er hjælp til og ud dan nel se af kvin der til at bestride stillinger, hvor der træffes beslutninger om udvik lingsspørgsmål, at sikre kvinder og kvindeforeninger en bedre repræsentation i forretningsudvalgene og bestyrelserne (ved at fastsætte adgangskvoter, tilpas se mø de ti der, -ste der og -for mer osv.). I Ir land har Mini-steriet for landbrug, skovbrug og fødevareindustri f.eks. bedt LE A DER-grup per ne om at si kre, at de res bestyrelse består af mindst 40% kvinder. Integration af lighedsprincippet Der skal gennemføres en systematisk kontrol med udviklingspolitikker, -strategier og -projekter, inden de vedta ges for at si kre, at der ikke dis kri mi ne res over for kvin der ne, el ler end da at de bi dra ger til at ska be stør re lighed mellem kønnene. Dette indebærer, at der må gennemføres en lokal diagnostik af kvinders og mænds situation, roller, behov og interesser samt en strategi, der inddrager denne diagnostik. Gennemførelsen af denne indledende diagnostik kunne også være en god måde til at mobilisere kvinder og mænd i udviklingsprocessen på betingelse af, at initiativet omfatter analyser og en evalueringer. I Norge er der udarbejdet en såkaldt Byplanlægning på kvindens betingelser, der modtager støtte fra adskillige ministerier. Her søger man at etablere nogle procedurer og organisationsformer i seks kommuner, der kan bidrage til at integrere den kvindelige dimension og skabe lige muligheder for begge LEADER magazine 9 for å ret 1996 nr. 11

10 køn: Hver kommune har således oprettet en arbejdsgrup pe, der be står af 7 til 8 kvin der og ko or di ne res af en fast an sat, som skal si kre, at der ta ges hen syn til kvinders interesser og behov i kommunale politikker, programmer og projekter. Visse europæiske organisationer er i færd med at udarbejde metoder og instrumenter, der kan anvendes til at gennemføre, opfølge og evaluere projekter, der inddrager målsætninger om ligestilling mellem kvinder og mænd, og det er spe cielt sket i for bin del se med sam arbejdet med den tredje verden. Landdistrikternes udviklingskontorer kan hente inspiration herfra og tilpasse ideerne til europæiske forhold. Det er også ønskværdigt, at udviklingskontorerne og de offentlige myndigheder forpligter sig til at sikre lige ad gang til og be hand ling af pro jek ter fra mænd og fra kvinder. På europæisk niveau er lige muligheder for mænd og kvinder en gennemgående komponent i alle de programmer, der modtager støtte fra strukturfondene. Det er imid ler tid helt nød ven digt, at dis se en ga gementer omsættes i konkrete målsætninger og indikatorer, og at de inddrages i opfølgningen og evalueringen af projekterne, hvis man ønsker at kunne verificere, at de pågældende projekter eller politikker har givet de forventede resultater med hensyn til ligestilling og livskva litet blandt mænd og kvin der i land dis trik ter ne. < (1) The Eco no mic Role and Si tu a tion of Wo men in Ru ral Are as (kvinders økonomiske rolle og situation i landdistrikterne). En udgivelse i serien Europe verte (grønne Europa) Kontoret for de Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, L-2985 Luxembourg. Fås i 9 af Unionens officielle sprog. Dokumen tet er ved at bli ve op da te ret un der hen syn ta gen til de tre nye medlemsstater. Den Europæiske Union har gradvist udvidet mængden af ar bejds om rå der, hvor der skal ta ges hen syn til li gestillingsprincippet. Unionen planlægger nu at inddrage dette hensyn i samtlige fællesskabspolitikker, hvor dette er relevant. Beslutningen kan få betydning for mange europæere, især de kvindelige. Den europæiske politik til fordel for ligestilling er baseret på artikel 119 i Romtraktaten, der fastlægger princippet om lige løn for mænd og kvin der. Prin cip pet er i EF s grundlæggeres ånd knyttet til tanken om fri konkurrence. Man ønskede at undgå dumping -lønninger på arbejdsmar ke det i ly set af, at kvin der ne tjen te klart min dre end mændene. Næs ten 40 år se ne re tje ner kvin der glo balt set mel lem 15 og 30% min dre end mænd for det sam me ar bej de, ikke med reg net uløn net ar bej de. Men der ing en tvivl om, at kvindernes massive indtog på arbejdsmarkedet i de sidste 20 år har skabt en ny si tu a tion, som de eur op æ is ke myndig he der har søgt at tage hen syn til. Europæisk ret til ligestilling Artikel 119 er blevet grundstenen for en omfattende politik med et mere socialt sigte. De Europæiske Fællesskaber har ud dy bet prin cip pet om lige løn ning er og har end vide re mel lem 1975 og 1992 ved ta get 6 di rek ti ver, der sammen med EF-Domstolens omfattende retspraksis på området udgør den europæiske ret om ligestilling: lige løn (75/117) ; lige adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og anden erhvervsrelateret bistand samt lige arbejdsforhold (76/207); lige adgang til sygesikring (79/7); lige adgang til sygesikring i erhvervsmæssig henseende (86/378); ligestilling for selvstændige og rettigheder for medhjælpende ægtefæller (86/613); beskyttelse af gravide på arbejdspladsen (92/85). Dis se di rek ti ver har haft og har sta dig til for mål at få de tidligere tolv (og nu femten) medlemsstater til at optage principperne om anerkendelse af mindsterettigheder og undertrykkelse af kønsdiskrimination i den nationale lovgivning. Denne diskrimination er baseret på en tænkemåde, som er dår ligt til pas set vo res tid, hvor man har anerkendt kvin dens ret tig he der, men den fin des ikke des to min dre i alle af kro ge af de love og re gler, der sty rer de sociale, familiemæssige og andre forhold, såsom arbejdsret, sygesikring, civilret, arveret osv., men også landbrugsret. Et EU-aktionsprogram til fordel for ligestilling: observatorium og laboratorium Parallelt med denne lovgivningsmæssige aktivitet, som er uund vær lig, men util stræk ke lig, når det gæl der om at skabe ligestilling i virkelighedens verden, har Europa- LEADER magazine 10 for å ret 1996 nr. 11

11 Lig hed mel lem kvin der og mænd: en eur op æ isk am bi tion af Marie Jouffe (*) Kommissionen siden 1992 ført et første aktionsprogram om ligestilling. Det tredje program er netop afsluttet, og Ministerrådet har vedtaget et fjerde i december 1995 for perioden I forbindelse med det tredje aktionsprogram, som blev gennemført på europæisk niveau, er der fremkommet ny viden om mænds og kvinders situation, specielt vedrørende arbejde og arbejdsmiljø. Denne viden er fremkommet gennem forskning, netværkssamarbejde mellem eksperter, støtte til pilotaktioner og udvekslinger mellem medlemssta ter ne in den for om rå der, der stræk ker sig fra ud dannelse til beskæftigelse over erhvervsuddannelse (IRIS-nettet), virksomhedsopstart (ILE-programmet) samt interesseskabende og informationsrelaterede aktioner, der vedrører kvindens plads i samfundet generelt. Dette arbejde bekræfter f.eks., at kvindens position på arbejdsmarkedet i det store hele fortsat er mindre favorabel end mandens. Kvinder har højere arbejdsløshed, lavere lønninger, større familiemæssige udgifter, mindre uddannelse eller dårligere udnyttet uddannelse, i de tilfæl de hvor den sva rer til man dens. Man har på vist en sammenhæng mellem kvinders aktiviteter og en social organisation, der kun i nogle tilfælde tager hensyn til spørgsmålet om forsørgerpligt: børn, ældre familiemedlemmer. I lø bet af de se nes te fem år har kvin dens si tu a tion i landdistrikterne været genstand for en række undersøgelser, aktioner og pilotprojekter, specielt i forbindelse med NOW, der er et fæl les skabs pro gram un der ESF, som omhandler ligestilling. Man har så le des ud pe get en ræk ke fak to rer, der i prak sis blokerer for ligheden mellem kønnene. I Hvidbogen om Europa-Kommissionens socialpolitik har man således på baggrund af disse konklusioner fastlagt tre hovedakser i aktionen til fordel for ligestilling: > eli mi ne re den ek sis te ren de for skels be hand ling på arbejdsmarkedet og fremme anerkendelsen af kvindens arbejde > bringe overensstemmelse mellem arbejds- og familielivet > fremskynde tilknytningen af kvinder til beslutningsprocessen Disse tre akser udgør hovedlinierne i det fjerde aktionsprogram Integration af ligestilling: en ny aktionsform I modsætning til tidligere programmer, der var centreret om aktioner rettet mod bestemte kvindegrupper, ligger der et an det prin cip til grund for det fjer de pro gram: integration af ligestilling i alle relevante politikker. Den ne nye tan ke gang be ty der, at der skal ta ges hen syn til ligestilling i alle foranstaltninger, støtteordninger og politikker, der udvikles på andre områder. Det gælder selvfølgelig blandt andet socialpolitikken, men også inden for miljø, transport, erhvervspolitik, regionalpolitik, udvikling af landdistrikterne osv. Højere op i Kommissionen har dette allerede medført, at der er oprettet en kommissærgruppe for ligestilling. Det bør den ne sam men hæng frem hæ ves, at der for før ste gang i eur op æ isk his to rie blev ud nævnt fem kvin der til kommissærer i Denne gruppe har i øvrigt indgivet en meddelelse til Kommissionen Integration af ligestilling i alle Fæl les ska bets po li tik ker og ak tio ner (1) som blev ved ta get den 21. fe bru ar i år. De midler, der er øremærket til arbejdet for ligestilling, re præ sen te rer ikke hele den støt te, der er stil let til rå dighed for integrationspolitikken. I henhold til de gældende regler skal en del af strukturfondenes midler afsættes til denne politik, og de aktioner, der modtager støtte fra disse midler, skal inddrage målsætningen om ligestilling. Det gælder blandt andet LEADER. Men evalueringen af, hvordan dette hensyn er indarbejdet i lokalaktionsgrupper ne er ikke bare et spørgs mål om at fast læg ge, hvor mange kvin der der har haft glæ de af en ud dan nel ses aktion el ler har mod ta get støt te til at star te egen virk somhed. Målsætningen er mere ambitiøs, indsatsen er struktu rel og lig ger til grund for ak tio ner, som på læng e re sigt vil have betydning for hele befolkningens deltagelse og mobilisering i udviklingen af de enkelte områder. Det drej er sig om in tet min dre at ud vi kle op fat tel sen af man dens og kvin dens rol le i sam fun det. I et pro gram for udvikling af landdistrikter, som er baseret på befolkning ens støt te, er det te et me get cen tralt spørgs mål. (*) Ma rie Jouf fe er ju rist i so ci al ret og har ar bej det i Eur opa- Kommissionen som ekspert i forbindelse med gennemførelsen af det tredje EU-aktionsprogram for ligestilling ( ), hvor hun spe cielt har fulgt re for men af struk tur fon dene og åbnet debatten om kvinder i landdistrikterne. (1) KOM (96) 67, endelige udgave. LEADER magazine 11 for å ret 1996 nr. 11

12 Kvin der og ud vik ling i la er f Mål sæt ning en med LE A DER er at skabe in te gre ret ud vik ling i et be stemt om rå de, men pro gram met er ikke ret tet mod be stem te be folk nings grup per i mod sæt ning til an dre fæl les skabsini ti a ti ver (EM PLOI men nes ke li ge res sour cer f.eks.). Men selv om kvin der ne ikke er gen stand for be stem te LE A DER-in i ti a ti ver, er der til gen gæld mange pro jek ter, der be rø rer dem di rek te. Ek sem pler fra LE A DER I. LEADER magazine 12 for å ret 1996 nr. 11

13 nd dis trik ter ne: a ring er fra LE A DER I LE A DER er ba se ret på det lo ka le in i ti a tiv med re spekt for for skel lig he der ne i de so cio kul tu rel le sammen hænge, som det op e re rer in den for, og der er så ledes ikke no gen for mel klau sul om li ge stil ling på eur o- p æ isk ni veau. Det kan man be kla ge. Land bo mil jø et er et sted, hvor køn ne nes so ci a le rol ler i stor ud stræk ning be va res, og det må er ken des, at kvin der ne ofte er me get un der re præ sen te ret i lo kal ak tions grup per nes be sty rel ser (her skal imid ler tid frem hæ ves det ir ske Uddannelse af kvindelige iværksættere [Ser ra do Caldeirão, Portugal] in i ti a tiv, hvor man har bedt dis se be sty rel ser om at ind sæt te mindst 40% kvin der). Kvinderne er imidlertid inddraget og stærkt repræsenteret i alle etaper af LEADERs gennemførelse: planlægningen af et udviklingsprojekt, diagnostikken af et område, som er udført i utallige LEADER-områder, de britiske landsbyvurderinger, landbyrenovation i Tyskland osv. har i særlig grad mobiliseret kvinderne, der desuden er godt repræsenteret i marken, i nogle tilfælde som udviklingsagenter, i andre som støttemodtagere. Kvinderne spiller derfor en vigtig rolle i LEADER: > De mo gra fisk set er de ofte stærkt re præ sen te ret i de områder, som initiativet dækker. Det gælder specielt i Sydeuropa Grækenland, Spanien, Portugal, Mezzogiorno hvor man har op le vet en stor ud van dring fra landdistrikterne, især af mænd. > Kvinderne iværksætter nye aktiviteter, der ofte er nyskaben de, for at opnå egen ind tægt, en ten af lyst el ler nød. > De spiller en vigtig rolle i turistsektoren, som modtager mas siv støt te fra LE A DER. Man ved f.eks., at land brugsturismen, der almindeligvis iværksættes på baggrund af et øn ske om at åbne op mod om ver de nen og ska be en eks tra ind tægt skil de, ofte er ba se ret på en stor ind sats fra den kvindelige del af lokalbefolkningen. > LEADER-foranstaltningerne udnyttelse af lokale landbrugsfødevarer og støtte til SMV og håndværkerstanden berører et stort antal kvindelige landbrugere, ægtefæller til landmænd, multiaktive og kvindelige håndværkere. > LEADER-aktionerne på uddannelses- og jobskabelsesområdet, der foregår parallelt med andre programmer, f.eks. NOW, ud nyt tes i sær lig høj grad af kvin der, som øn sker at star te egen virk som hed og ven de til ba ge til arbejdsmarkedet osv. > Oprettelse af telecentre og andre anlæg knyttet til ny informationsteknologi giver adgang til distancearbejde, der kan give nye beskæftigelsesmuligheder, specielt for kvinder. De efterfølgende eksempler præsenterer en række LEADER I-aktioner, der har direkte betydning for kvinder. LEADER magazine 13 for å ret 1996 nr. 11

14 Virksomhed som producerer færdigretter [Inishowen, Irland] Serviceydelser til fordel for kvinder Isoleringen og manglen på serviceydelser påvirker i meget høj grad livskvaliteten for kvinder i landdistrikter ne. Vis se lo ka le grup per har gre bet ind for at ret te op på situationen. I Irland har gruppen Duhallow støttet op ret tel sen af et cen ter, der mod sva rer et be hov blandt kvinder i området. Det omfatter en sundhedstjeneste, en vuggestue og en række kursusaktiviteter og fungerer samtidigt som diskussionssted for kvinder, der ønsker at bryde deres isolation og blive mere selvstændige. Bør ne pas ning en, der of test til fal der kvin der ne, gør det me get van ske ligt at ud ø ve en er hverv sak ti vitet. Det te pro blem er sær lig ud talt i land bo mil jø et, hvor vug gestu er, bør ne ha ver og an dre tje nes ter re la te ret til børn en ten er me get langt væk, helt util stræk ke li ge el ler slet ikke fin des. I Storbritannien har gruppen South Gwynedd (Wales) oprettet et netværk af økonomiske børnehaver for at hjælpe kvindelige arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. I Por tu gal har grup pen Ribatejo Centro (Lissabon og Val le de Tage) sik ret ud dan nel sen af kvin der i bør nepas ning for børn i al de ren 6 til 12 år. Der er op ret te ti arbejdspladser i lige så mange institutioner i tilknytning til sko ler, hvil ket har gjort det let te re for fa mi li e mødre at udøve en erhvervsaktivitet. Tilbagevenden til arbejdslivet En af de før ste ak tio ner, som grup pen Antur Teifi (Wales) gennemførte, var oprettelsen af en række kurser beregnet på kvinder, som ønskede at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I forbindelse med LEADER II finansierer lokalaktionsgruppen 3 radioudsendelser, som er beregnet på kvindeundervisning. Ligestilling, selvtillid, integration i virksomheden, deltagelse i foreningslivet er no gle af de em ner, som dis se pro gram mer har beskæftiget sig med siden oprettelsen i oktober Gruppen Ar gyll & the Is lands (Skotland) har finansieret ind ret ning en af en mo bil en hed, hvor med der kan afholdes madlavningskurser overalt i området, specielt med hen blik på kvin der, som øn sker at star te en erhvervsaktivitet. Aktioner til fordel for kvindelige landbrugere og multiaktivitet De LEADER-aktioner, der går ud på at støtte diversificeringen af landbrugsaktiviteterne samt multiaktiviteter berører et stort antal kvinder i landdistrikterne. Gruppen Lot-et-Garonne (Aquitaine, Frankrig) har foreningen Plurielles som partner. Denne forening er oprettet af kvinder og yder aktiv støtte til kvindelige landbrugere, som ønsker at skabe nye indtægtsmuligheder i forbindelse med et familiebrug eller finde lønnet ansættelse uden for området. I Ir land har grup pen Bar row, Nore, Suir finansieret nogle kur ser, der spe cielt var møn tet på kvin de li ge land bruge re, og som hav de til for mål at ska be ren table ak tivite ter på grund lag af de lo ka le be hov og den lo ka le knowhow (kniplingekunst, biologiske grøntsager osv.). I Por tu gal har grup pen Ser ras de Mon te mu ro, Ara da e Gral hei ra (Cen tro) iværk sat no gle kur ser i land brugsak ti vite ter, bi avl, vand brug og bio lo gisk land brug specielt for kvin der. Den sam me grup pe har or ga ni se ret no gle kur ser i tra di tio nel le tek nik ker knyt tet til be arbejd ning af hør. Fem del ta ge re var der ef ter i stand til at star te egen virk som hed. Et kur sus i gas tro no misk mad lav ning gjor de ti unge kvin der i stand til at star te egen virk som hed. LEADER magazine 14 for å ret 1996 nr. 11

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Aktivering af ældre

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der FUAM på Facebook FUAM fyl der 30 Er om sorg til for hand ling? Al der dom mens rej ser? Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 29. år gang Au gust 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47 AFSTED: Star ten er gået for Anne-Met te Bre dahl ved de Pa ra lym pis ke Lege (PL) i Vancou ver. Hun er psy ko log og skiskytte, og har deltaget seks gan ge i PL si den 1992. 428 tidsskrift f o r n o

Læs mere

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk ISBN ISBN 978-87-7857-699-6 87-7857-699-7 9 788778 576996 Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer Dværgschnauzer Denne bog giver dig svar på utal li ge prak tis ke ting om fod ring, træ ning og pel s pleje. Med

Læs mere

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år I lø bet af for året hav de In ger og jeg ar bej det på et inter vi ew, der skul le brin ges i det te num mer af bla det. Vi brin ger som plan

Læs mere

Sy net på an dres al der vari erer med ens egen al der AgeForce i Roskilde Referater af FUAM-møder

Sy net på an dres al der vari erer med ens egen al der AgeForce i Roskilde Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Sy net på an dres al der vari erer med ens egen al der AgeForce i Roskilde Referater af FUAM-møder Bla

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

An svar for egen aldring Ældreomsorg - holdninger Referater af FUAM-møder

An svar for egen aldring Ældreomsorg - holdninger Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter An svar for egen aldring Ældreomsorg - holdninger Referater af FUAM-møder Min bed ste mors historie

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Ir ma Mag nus sen 8625 9804 Børge Helmer 8627 2900

Ir ma Mag nus sen 8625 9804 Børge Helmer 8627 2900 Skriv og skriv om gam les liv For fat ter ve jen Livs historie er at for tæl le til sig selv Tin ge ne for tæl ler livs histori er Fa mi li e fred med di ne voks ne børn Ind kal del se til Gen eral for

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Da Ældrestyr ken slog til for al vor Når ar bejds li vet slut ter Re ferat af gen eral for sam ling Fri vil ligt ar bej de Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 1 33. år gang Juni

Læs mere

Gam mel som 60-årig? Generalforsamling Mødereferater Høring om det aldrende samfund Læsetips

Gam mel som 60-årig? Generalforsamling Mødereferater Høring om det aldrende samfund Læsetips Gam mel som 60-årig? Generalforsamling Mødereferater Høring om det aldrende samfund Læsetips 1 Februar 2004 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re tær) 8617 9065 Søren-Peter Pe der sen (kas

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Skal 2012 bli ve et ældre ven lig he dens år? Fin des der ældre ven lig hed? Kan der være ældre ven lig hed i en by? Tan ker om ro i al der dom men Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

Tid til selvrealisering Mø der flyt tet tilbage til ons dag Referater af FUAM-møder

Tid til selvrealisering Mø der flyt tet tilbage til ons dag Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Tid til selvrealisering Mø der flyt tet tilbage til ons dag Referater af FUAM-møder Æl dre har er farin

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder

IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder Li vet

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Virksomheder i netværk - en genvej til viden

Virksomheder i netværk - en genvej til viden Virksomheder i netværk - en genvej til viden - erfaringer fra Industriens Viden- & Kompetencecenter i Kronjylland Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Udgivet af Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, 2002. Tekster:

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Hans Lud vig Lar sen i tusch il lu stra tio ner for FU AM gen nem 12 år Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 1 30. år gang Marts 2010 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm

Læs mere

Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen

Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen en artikelsamling Finn Holst juni 2003 www.digidakta.dk Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling Det te

Læs mere

Fader, du har skapt meg

Fader, du har skapt meg ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...

Læs mere

56 Maj 2009. STORHØJ Beboerforening. Referat af generalforsamling i Storhøj Beboerforening den 22. april 2009

56 Maj 2009. STORHØJ Beboerforening. Referat af generalforsamling i Storhøj Beboerforening den 22. april 2009 Nyt fra STORHØJ Beboerforening 56 Maj 2009 Referat af generalforsamling i Storhøj Beboerforening den 22. april 2009 Vi star te de med at syn ge num mer 328 i Højskolesangbogen, Den Grønne Søde Vår. a)

Læs mere

Nyt fra FU AM. For æl dre til Voks ne Børn Om at være mor til en for fat ter Om at op da ge al der dom mens mu lig he der Mere liv i gam les hver dag

Nyt fra FU AM. For æl dre til Voks ne Børn Om at være mor til en for fat ter Om at op da ge al der dom mens mu lig he der Mere liv i gam les hver dag For æl dre til Voks ne Børn Om at være mor til en for fat ter Om at op da ge al der dom mens mu lig he der Mere liv i gam les hver dag Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 33. år

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009 FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 3 29. år gang November 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re

Læs mere

FU AM fyl der 35 år Køre kor tet-hvor vig tigt er det? Tænk din be gra vel se Mo der ne om sorg Re ferat af gen eral for sam ling.

FU AM fyl der 35 år Køre kor tet-hvor vig tigt er det? Tænk din be gra vel se Mo der ne om sorg Re ferat af gen eral for sam ling. FU AM fyl der 35 år Køre kor tet-hvor vig tigt er det? Tænk din be gra vel se Mo der ne om sorg Re ferat af gen eral for sam ling Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 1 34. år gang

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Sparekrav må ikke forringe sikker

Sparekrav må ikke forringe sikker A R T I K E L Sparekrav må ikke forringe sikker I kampen for at minimere stink - skabenes energiforbrug, kan ar - bejdsmiljøet blive et offer. Af Gunnar Lomborg Fotos: Claus Bjørn Hansen Har man et stinkskab,

Læs mere

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM BRUGERVEJLEDNING Import: Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 DK5250 Odense SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 INFORMATION OM DERES TRUE-SURFACE VIBRATORY

Læs mere

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ.

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ. Korartitur orano lgto (q = 108) Når son rammer o Gunge 2012 øren Ulrik homsen 2002 lto enor ass aryton solo b b b 3 b b værste er når so n rammer en bar berkniv og b b 129 133 b b lasken klor hex i din

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Vi min des In ger Ny gård Li vets blan de de bol scher For æl dre til voks ne børn Nyt om AgeForce Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 30. år gang August 2010 Bestyrelse Knud Ra

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Landdistriktspolitik for Ringsted Kommune

Landdistriktspolitik for Ringsted Kommune Landdistriktspolitik for Ringsted Kommune Indhold Visionen for landdistrikterne i Ringsted Kommune 4 Netværk og foreninger 5 Idræt, kultur og samlingssteder 6 Børn og skole 9 Ældre og sundhed 10 Boliger

Læs mere

GLOBAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. Benny Holst. Kirstens Klumme. Bangladesh. Brasilien. Peru. Tan za nia. Kirken.

GLOBAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. Benny Holst. Kirstens Klumme. Bangladesh. Brasilien. Peru. Tan za nia. Kirken. GLOBAL NYTTEN Benny Holst Kirstens Klumme Bangladesh Brasilien Peru Tan za nia Kirken Island Trold mand en fra Oz Månedens digt Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den År gang 17 - Decem ber 2008 Re

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Ir ma Mag nus sen Børge Helmer

Ir ma Mag nus sen Børge Helmer Det går frem ad for FUAM Om sorg er ik ke, hvad det var Sure gam le mænd Hvad fik du ik ke talt med di ne for æl dre om? At op le ve al deren Se nior TV Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000 LANDBRUGSAFGRØDER

SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000 LANDBRUGSAFGRØDER Bilag til SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000 LANDBRUGSAFGRØDER Arrangeret af Sektion for Planteværn Skejby LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER LANDSKONTORET FOR PLANTEAVL SKEJBY Bilag til SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000

Læs mere

Phillip Faber. kantate. til kirkeårets slutning. Partitur

Phillip Faber. kantate. til kirkeårets slutning. Partitur Philli Faber 01 kantate til kirkeårets slutning Partitur Node til gennemsyn Besætning Soli (SATB) Coro (SATB) Kororgel Crotale i G Gran Cassa Kirkeklokke i D Violino I Violino II Viola Violoncello Contrabasso

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Maria Metzger. Tamme pape gøj er. Atelier

Maria Metzger. Tamme pape gøj er. Atelier Maria Metzger Tamme pape gøj er Atelier Tekst Maria Metzger 2001, 2008 Forlaget Atelier 2001, 2008 ISBN 978-87-7857-779-5 2.udgave 2008 Udsendt som ebog 2013 En stor tak til føl gen de foto gra fer (nævnt

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

phillip faber kalk & oleander for tenor og bratsch

phillip faber kalk & oleander for tenor og bratsch hilli faber 2009 kalk & oleander l for tenor og bratsch Node til gennemsyn »Kom med flere knive!«www.hillifaber.dk Mit første møde med Lorca var i teaterforestillingen Blodbryllu å Gladsaxe Ny Teater rimo

Læs mere

Afrodites øje . E. " & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O " % O O - . " .

Afrodites øje . E.  & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O  % O O - .  . Vocal Pano 1 & O \ \ I 2 & O \ \ Afrodtes ø ar r en bldt Tekst Musk: Pet Spes kjær % O \ \ ja nu knt sne Lang væn ge 4 & O 5 6 & O børn med rø de kn d skøj t rundt Kob b dam so n står lavt Pet % O 7 te

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

magazine Specialudgave LEADER-kollokvium Vin te ren 97-98 nr. 16

magazine Specialudgave LEADER-kollokvium Vin te ren 97-98 nr. 16 Kvar tals skrift for det eu ro pœis ke LE A DER II - pro gram magazine LEADER magazine [janvier-février-mars 1998] - chaussée St-Pierre 260, B-1040 Bruxelles - Bureau de dépôt Bruxelles X LEADER magazine

Læs mere

Dansk Ken nel Klub. Border Collie. Atelier

Dansk Ken nel Klub. Border Collie. Atelier Dansk Ken nel Klub Border Collie Atelier 2001 For la get Ate li er, Fiol stræ de 31, 1171 Køben havn K ISBN 87-7857-282-7 Bogen er skre vet af Bor der Col lie Klub ben, spe ci al klub ben under Dansk Ken

Læs mere

Ir ma Mag nus sen Børge Helmer

Ir ma Mag nus sen Børge Helmer Men det bli ver FU AM-for år igen Glæ den ved at være ale ne Hvor bli ver en som he den af? Na bo skab, når vi bli r gam le Mu lig he der mel lem gen era tio ner ne Ind kal del se til Gen eral for sam

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

Dronning Dagmar, en mini-opera.

Dronning Dagmar, en mini-opera. Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron

Læs mere

Langsomt at falde i søvn

Langsomt at falde i søvn Koatitu Langsomt at falde i søvn o Gunge 2012 øen Ulik homsen 2002 oano 12 8 Mezzo temo (q = 54) 2 lto 12 8 2 eno 12 8 2 ass 12 8 2 cene # Det # # # # bed ste e lang somt 216 cene # # N # # Det bedste

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

LOKAL NYTTEN. Troelstrup Gammelstrup Tønning Træden. Scenarieværksted. Fremtidstanker. Idrætten. "Arbejdslørdag" Kirkelige arrangementer.

LOKAL NYTTEN. Troelstrup Gammelstrup Tønning Træden. Scenarieværksted. Fremtidstanker. Idrætten. Arbejdslørdag Kirkelige arrangementer. LOKAL NYTTEN Scenarieværksted Fremtidstanker Idrætten "Arbejdslørdag" Kirkelige arrangementer Lead me Drengeliv i Træden Månedens digt Rejsebrev fra USA Klostermølle Naturklub Troelstrup Gammelstrup Tønning

Læs mere

FÆ.II FSSKAB REGIONERNES

FÆ.II FSSKAB REGIONERNES REGIONERNES FÆ.II FSSKAB Denne pjece giver en oversigt over Den Europæiske Unions strukturfonde og eksempler på, hvad de indtil nu har betydet for den regionale udvikling i Ringkjøbing Amt. EU's regionaludvikling

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

LOKAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. CO2-neutralt lokalsamfund. Akvarel fra Træden

LOKAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. CO2-neutralt lokalsamfund. Akvarel fra Træden LOKAL NYTTEN CO2-neutralt lokalsamfund Akvarel fra Træden Idrætten Kirkelige arrangementer Lo kal rå det Miraklet i marts Historiske be mærk nin ger Månedens digt Rejsebrev fra Indien Tro el strup Gam

Læs mere

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet P o l it ik f o r f o r æ l d r e a n s v a r Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet i lovteksten,

Læs mere

Doña Musica s Butterflies

Doña Musica s Butterflies LMKKBVVF, Doña Musica s Butterflies ODIN TEATRET NORDISK TEATERLABORATORIUM POSTBOKS 1283 - DK-7500 HOLSTEBRO - DENMARK TEL. +45 97 42 47 77 - FAX +45 97 41 04 82 E-MAIL odin@odinteatret.dk - www.odinteatret.dk

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

NOTAT. Svar på de 12 konkrete spørgsmål

NOTAT. Svar på de 12 konkrete spørgsmål NOTAT $ T1 T Svar på de 12 konkrete spørgsmål September 2015 J.nr.2015-4148 Her finder I svar på jeres 12 spørgsmål. Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at: Det er kommunerne, der vurderer den enkelte

Læs mere

Eja, min sjæl ret inderlig sig fryder. En bondemand går ud at så. En dag skal Herrens skaberdrømme møde. Oluf Ring 1936. Seth Calvisius 1594

Eja, min sjæl ret inderlig sig fryder. En bondemand går ud at så. En dag skal Herrens skaberdrømme møde. Oluf Ring 1936. Seth Calvisius 1594 Eja, min sjæl ret inderlig sig fryder Oluf Ring 1936 En bondemand går ud at så Seth Calvisius 1594 En bon- de - mand går ud at så, / hans øj - ne er to gla - de stjer- ner, / og han strør ud på må og få

Læs mere

BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER. Lyd for lyd

BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER. Lyd for lyd BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER 19 1 GENEREL INDFØRING Velkommen ordlæsekursus. Her skal I lære nogle strategier til at læse ord, I ikke kender forhånd. I skal være smarte og bruge strategier, når I ser

Læs mere

øl ø ø J ø j øløøøøø øl ø ä &bølø øø øø j ø O, Skabelsens morgen Søndag morgen F C/e Tekst: Karsten H. Petersen Musik: Flemming H.

øl ø ø J ø j øløøøøø øl ø ä &bølø øø øø j ø O, Skabelsens morgen Søndag morgen F C/e Tekst: Karsten H. Petersen Musik: Flemming H. &b68 j O, Skabelsens morgen Sndag morgen Tekst: Karsten H. Petsen Musik: lemming H. Meng L L m/f maj J O, ska belsens mor gen, det helt ny e liv, nu &bl 4 m (4) væld med kraft i os ind. L j L m/f et styr

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller 8. årgang Nummer 38 December 2011 Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller Bioenergi er ikke altid CO2-neutralt Dansk forgasningsteknologi kan blive et guldæg Brint vil koste en flaske rødvin om

Læs mere

OMRÅDE TIL CENTERFORMÅL HERUNDER SKOLE BE LIG GEN DE

OMRÅDE TIL CENTERFORMÅL HERUNDER SKOLE BE LIG GEN DE HOLBÆK KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.14 OMRÅDE TIL CENTERFORMÅL HERUNDER SKOLE BE LIG GEN DE MELLEM SMEDELUNDSGADE OG BLEG DAM MEN UdviklingsEnheden December 2001 1 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan,

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

FAllESSKAB. EU's regionaludvikling vil i de kommende år blive udformet i et tættere samspil med de regionale og kommunale myndigheder.

FAllESSKAB. EU's regionaludvikling vil i de kommende år blive udformet i et tættere samspil med de regionale og kommunale myndigheder. FAllESSKAB Denne pjece giver en oversigt over Den Europæiske Unions strukturfonde og eksempler på, hvad de indtil nu har betydet for den regionale udvikling i Viborg Amt. EU's regionaludvikling vil i de

Læs mere

Fire Florasange. for blandet kor. Musik: Morten Ahti Lyng, 2012 Tekst: Gertie Sjøen, 2009. (rev. februar 2014)

Fire Florasange. for blandet kor. Musik: Morten Ahti Lyng, 2012 Tekst: Gertie Sjøen, 2009. (rev. februar 2014) Fre Florasange for blandet kor Musk: Morten Aht Lyng, 2012 Tekst: Gerte Sjø 2009 (rev. februar 2014) Gyvel Se! Nu gyldnes gyvelbusk sætter sol på haver, væk er vnters vnd og rusk majsols forårsgaver. Gul

Læs mere

A A L B O R G U N I V E R S I T E T 2

A A L B O R G U N I V E R S I T E T 2 M A S T E R I U N I V E R S E LT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED W W W. E V U. A A U. D K / M A S T E R / M U DT 2 Å R ( H A LV T I D S S T U D I E R ) FORESTIL DIG! FORESTIL DIG ET BYGGET MILJØ, SOM IKKE UDELUKKER

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331}

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.3.2005 KOM(2005) 82 endelig GRØNBOG om lovvalg og kompetence i skilsmissesager (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} DA DA GRØNBOG om

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere