Kvar tals skrift for det eur op æ is ke LE A DER II - pro gram. magazine LEADER MAGAZINE. Printemps 1996 n 11. L Autriche.

Transkript

1 Kvar tals skrift for det eur op æ is ke LE A DER II - pro gram Revue trimestrielle du programme européen LEADER II magazine LEADER MAGAZINE Printemps 1996 n 11 Femmes, égalité des chances et développement rural L Autriche Norte <KEEP THIS PORTUGUESE NAME IN ALL LANGUAGES> Jämtland For å ret 1996 nr. 11 Kvin der, li ge stil ling og ud vik ling af land dis trik ter ne Øst rig Norte Jämtland LEADER magazine 1 for å ret 1996 nr. 11

2 i aktion Land: Grækenland C h A L K I D I K I Den gennemførte aktion: Oprettelse af og støtte til et håndværkskooperativ Omkostninger: ECU EU: ECU Offentlige midler: ECU Private midler: ECU Vo res grup pe har i sam ar bej de med Ar naias kommunale udviklingskontor støttet oprettelsen af et kvindekooperativ, der er specialiseret i produktion af vævede stoffer. LEADER har endvidere hjulpet med at udarbejde en integreret markedsføringsplan, oprette et salgssted og udbyde en række produkter (brochurer, deltagelse i markeder i det nordlige Grækenland). De kvindelige kunsthåndværkere er me get stol te af virk som he dens suc ces og har nu en ny indtægtskilde. Aktionen har samtidigt gjort det mu ligt at ud nyt te gam mel know how, der var i fare for at forsvinde. Théodoros Sirgianidis, LEADER-projektmedarbejder BA SI LI CA TA Sud-OC CI DEN TA LE Land: Italien Den gennemførte aktion: keramikkursus Omkostninger: ECU EU: ECU Offentlige midler: ECU Man har dyrket keramikkunst her siden oldtiden, og den er en me get aner kendt lo kal ak ti vitet med et stort potentiale. Lerarbejdet har resulteret i nogle meget karakteristiske produkter af høj kvalitet, og det er vigtigt, at den særlige knowhow videregives til de kommende generationer. Den værkstedsskole, som lokalaktionsgruppen støtter, ledes af to kvinder og har otte unge kunst hånd vær ke re som ele ver. I kurserne lægges der vægt på kreativitet og arbejde med nye motiver. Marianna Colangelo LEADER-projektmedarbejder D U h A L L O w SER RA do Caldeirão Land: Irland Den gennemførte aktion: kvindecenter Omkostninger (årlige): ECU EU: ECU Offentlige midler: ECU Private midler: ECU Land: Portugal Den gennemførte aktion: indretning af en lille museumsrestaurant Omkostninger: ECU EU: ECU Private midler: ECU I ly set af den iso la tion, som kvin der ne i land distrikterne oplever, har LEADER-gruppen Duhallow oprettet en Family Resources Group of Kanturk, hvilket har resulteret i oprettelsen af et center for diverse serviceydelser (klinik, børnehave, voksenundervisningslokale) og et mødested for kvinder. 60 kvinder har direkte glæde af disse faciliteter. Vi planlægger nu at oprette lignende strukturer i andre dele af Duhallow-området, så andre kvinder i om rå det kan få glæ de af dem. Maura Walsh LEADER-koordinator En kvin de har med støt te fra sin fa mi lie re no ve ret en gammel vandmølle og indrettet en lille restaurant ved siden af. Ti Casinhas-møllen er således blevet et dynamisk og meget kreativt center for aktivitet, hvor man kan organisere fester og festmiddage, smage gastronomiske specialiteter og samtidig studere de gamle maskiner og metoder, som møllemestrene anvendte. Man kan også benytte sig af vand res ti er ne i Alg ar ves bag land. Ud over at have sik ret sin egen be skæf ti gel se og gi vet fast ansættelse til to andre kvinder, har ejeren virkeliggjort sin drøm om at slå sig ned i sin fø de by og bidraget til udbredelsen af den lokale kultur. Priscila Soares LEADER-koordinator LEADER magazine 2 for å ret 1996 nr. 11

3 Kort sagt... Franz Fischler, medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikterne I fokus: Østrig... 4 Landdistriktspolitik i den alpine republik. Interview med Helga Konrad, Forbundsminister for kvindespørgsmål. Fuld partner i udviklingssamarbejdet... 6 Mary Braith wai te un der sø ger kvin ders for hold i land dis trik ter ne, og hvor dan man bedst kan tage hen syn til li ge stilling i land dis trik ter nes ud vi klings projek ter. Kvinder og udvikling i landdistrikterne: erfaringer fra LEADER I En række LEADER I-projekter har direkte væ ret møn tet på kvin der. Kvinder i landdistrikterne i Norte (Portugal): bagud i udviklingen, indgreb nødvendigt I det nordlige Portugal forekommer den erhvervsmæssige omlægning af traditio nel le kvin de er hverv sam men med tu ris men at være de enes te må der, hvorpå kvinderne kan integreres ind i den for mel le øko no mi. Møde med kvinder fra tre LEADER-områder i Norte: Alto Cá va do, Alto Tâmega og Bas to. Jämtland (Sverige): når kvinderne tager initiativet I den ne tyndt be fol ke de egn er kvin derne ofte med helt frem me, når det gælder ud vi klings ini ti a ti ver. Selv om et stort antal kvinder deltager aktivt i udviklingen af landdistrikterne og bi dra ger med ny dy na mik, er kvin der ne ge ne relt set van ske ligt stil let. De har for få beskæftigelsesmuligheder, der er for få børnehaver til deres børn, de kollektive transportmidler i landdistrikterne opfylder ikke deres behov, og der er for få uddannelsesmuligheder. Man er således nødt til at etablere nogle mekanismer, der kan bi dra ge til at ska be lige mu lig he der for kvin der i land dis trik ter ne. Selv om fællesskabsstøtten via strukturfondene ikke diskriminerer mellem modtagerne, må man kon sta te re, at mid ler ne i prak sis er til min dre glæ de for kvin der end for mænd, og at alt for få for an stalt ning er er møn tet spe cielt på kvin der ne. Blandt de finansielle instrumenter, som Den Europæiske Union har etableret for at fremme ligestillingen i landdistrikterne, fortjener specielt LEADER-initiativet at blive fremhævet. Mellem 1991 og 1993 havde LEADER I allerede givet kvinder mulighed for at starte udviklingsprojekter i landdistrikterne. Der kan i øvrigt fremdrages en lang række eksempler på vellykkede projekter, specielt med hensyn til turisme i landdistrikterne, udnyttelse af lokale landbrugsprodukter, oprettelse af små og mellemstore virksomheder og håndværk. Jeg håber, at kvin der ne vil fort sæt te den ne ud vik ling, og at de vil spil le en end nu mere ak tiv og nyskabende rolle i initiativets anden fase ( ), så de muligheder, som LEADER tilbyder landdistrikterne, kan udnyttes bedst muligt. Der er imid ler tid ing en tvivl om, at an sva ret for at ud væl ge ak tio ner til frem me af ligestillingen i forbindelse med programmet først og fremmest tilfalder medlemsstaterne og de intervenerende parter, som står for den praktiske gennemførelse af programmet. Europa-Kommissionen planlægger at gennemføre en række nye foranstaltninger vedrørende ligestilling i løbet af Man kan allerede nu nævne undersøgelse, som er gen nem ført på uni ons plan, om kvin ders fak tis ke for hold i land bru get sammenkoblet med en komparativ analyse af de forskellige nationale love og regler, der har tilknytning til kvinders retsbeskyttelse i denne sektor. Disse undersøgelser skal danne grundlag for forslag, der kan bidrage til at forbedre situationen. Vi overvejer endvidere at lancere nogle pilotprojekter, der skal fremme integrationen af kvinder i udviklingen af landdistrikterne. Der udsendes en første forslagsindkaldelse i løbet af efteråret 1996, og programmet vil i perioden få stil let 20 mio. ECU til rå dig hed, hvor der hvert år fo ku se res på et nyt tema. Det vil også give os mu lig hed for be dre at fast læg ge de kon kre te be hov for de pågældende projekter og udarbejde andre foranstaltninger for fremtiden. Takket være støtte fra Europa-Parlamentet vil der i landbrugsbudgettet for 1996 være ind sat en sær lig post på ECU, der har til for mål at op fyl de in formationsbehovet blandt kvinder i landdistrikterne, både med hensyn til landbrugspolitik generelt og finansieringsmuligheder for bestemte projekter. Det informationsnet, der blev oprettet i forbindelse med LEADER, og som styres af Det Europæiske LEADER-Observatorium, er også et vigtigt instrument i arbejdet til for del for kvin der i land dis trik ter ne i den for stand, at net tet gi ver kvin der ne adgang til eksempler på konkrete, vellykkede aktioner. En de lig skal den sto re kon fe ren ce til no vem ber om ud vik ling en i land dis trik terne fo ku se re på me to der og in stru men ter, som kan bi dra ge til at ska be en fuldt in te gre ret ud vik ling og en stør re hen syn ta gen til kvin der ne i det po litis ke ar bej de. < LEADER magazine 3 for å ret 1996 nr. 11

4 I fo kus Øst rig Re li ef fet og den geo po li tis ke si tu a tion i Øst rig for kla rer for en stor del de sær li ge ka rak te ri sti ka, som ad skil ler lan det fra an dre med lems sta ter i Den Eur op æ is ke Uni on. Alperne dækker 74% af Østrig, og alperepublikken har fæl les græn se med fire lan de i den tid li ge re øst blok. Dis se to for hold har skabt no gle sto re re gio nale ulig he der, ikke mindst for di Wien med for stæ der genererer næsten 40% af BNP. I landdistrikterne har de meget turistprægede områder nord for Al per ne et BNP pr. ind byg ger, der sva rer til det nationale gennemsnit. Disse regioner har imidlertid en høj sæsonbetinget arbejdsløshed og turismen, der repræsenterer hovedparten af den erhvervsmæssige aktivitet, stagnerer. Regionerne har endvidere været udsat for en nedslidning af miljøet. De øvrige landdistrik ter har et BNP, der lig ger mel lem 20% og 50% un der det nationale gennemsnit. I de perifere områder i det sydøstlige og nordlige Østrig og i de mange al pi ne re gio ner midt i lan det ar bej der 30% af den aktive befolkning inden for landbruget omend ofte på deltid. Konsumvareproduktionen består ofte af virksomheder, som betaler lave lønninger, og hvor hovedaktiviteterne er tekstil, tøj, læder og træ. De østrigske landdistrikter har imidlertid en række stærke sider: små og mellemstore virksomheder inden for mange forskellige sektorer, et stort antal landbrugsbedrifter baseret på biologisk drift og agerbrug, kursus aktiviteter på indledende og videregående niveau, en relativt lille arbejdsløshed, et velbevaret miljø og en meget høj livskvalitet. En udviklingspolitik baseret på nytænkning Overførsel af ekspertise, udnyttelse af det endogene potentiale, fornyelse er alle udtryk, der kan anvendes til at karakterisere udviklingspolitikken for de vanskeligt stillede regioner i Østrig. Denne politik har været ført si den slut ning en af 70 erne pa ral lelt med ar bej det for at forbedre infrastrukturerne. For at gennemføre denne politik har forbunds- og delstatsmyndighederne fokuseret på to typer foranstaltninger: forskellige former for faglig bistand på lokalt niveau samt en række finansielle støtteforanstaltninger. I 1979 lanceredes et udviklingsprogram for bjergdistrikterne. Disse første erfaringer med integreret udvikling dannede udgangspunkt for et støttepro gram til lo kal en do gen ud vik ling (FER) i Si den 1990 har FER ude luk ken de ydet fag lig bi stand (rådgivning til virksomheder, projektopstart osv.), men Ø S T R I G Mål nr. 1 Mål nr. 2 Mål nr. 5b Mål nr. 5b delvist støtteberettiget Områdets størrelse: km 2 Overfladens udnyttelse: skov: km 2 afgrøder, opdræt: km 2 Befolkning: ind byg ge re (1991) un der 15 år: 18% over 60 år: 14% Befolkningstæthed: 93 indb./km 2 (EU: 115 indb./km2) BNP/indb. (1994): ECU (EU: ECU) Arbejdsløshed (1994): 6% Støtteberettigede områder under strukturfondene ( ) Mål nr. 1: km 2 ; indb.; 165,6 MECU Mål nr. 2: km 2 ; indb.; 101 MECU Mål nr. 5b: km 2 ; indb.; 411 MECU Landdistrikter landdistrikter: 91,2% af det sam le de are al (EU: 79,6%) landbefolkningen: 42% af den sam le de befolkning (EU: 14%) befolkningstæthed: 52 indb./km 2 indtægter/indb.: 90,8% af nationale middelindtægt/indb. (1989) land- og skov brug (1992): 3,3% af BNP; 15-20% af den ak ti ve befolkning i landdistrikterne (Østrig: 7,9%); gennemsnitligt opdyrket areal pr. bedrift: 12,9 ha (EU: 16,4 ha) turisme: 14% af BNP; ar bejdspladser ( direkte arbejdspladser) Myndigheder med ansvar for udvikling af landdistrikterne: nationalt niveau: Bundeskanzleramt (koordinering af regionalplanlægningen og regionalpolitikken; FEDER; mål nr. 1, 2, 5b; fællesskabsinitiativer, herunder LEADER); land- og skovbrugsministeriet (FEOGA; mål nr. 5a); Arbejds- og socialministeriet (FSE; mål nr. 3 og 4) regionalt niveau: delstatsregeringerne (8 ud af 9 øst rig ske del sta ter be rørt af LEADER) lokalt niveau: kom mu ner LEADER magazine 4 for å ret 1996 nr. 11

5 forbundsregeringen og delstaterne oprettede desuden en investeringsfond til fremme af beskæftigelsen, der i 1990 udvidede sit interventionsområde under navnet Støt te til lo kal in no va tion (RIP) for også at om fat te serviceydelser til virksomheder og investeringer i innovation (produkter og metoder). Forbundsregeringen, delstaterne og kommunerne iværksatte derudover en række andre initiativer til støtte for den lokale udvikling. Siden 1990 har der i støttepolitikken til landbruget været lagt vægt på økologisk produktion, udvikling og markedsføring af produkter samt videreuddannelse. Lignende instrumenter har været bragt i anvendelse af de en kel te del sta ter, og alt i alt har der hvert år væ ret afsat store finansielle ressourcer til at puste nyt liv i landdistrikterne med særlig vægt på fornyelse. De lokale stiftelser for beskæftigelse udgør med støtten fra socialministeriet et andet strukturpolitisk instrument. Dis se stif tel ser yder støt te til en ræk ke for mål: arbejdssøgende og arbejdstagere i regioner, som er vanskeligt stillet eller under omlægning, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og støtte til virksomhedsop start. I de om rå der, der hø rer un der mål nr. 1, 2 og 5b omfatter støtten endvidere oprettelse af udviklingskontorer, der koordinerer den lokale udvikling ( Regionalmanagement Einrichtungen ) med støtte fra Den europæiske Union, forbundsregeringen og delstaterne. Alle disse instrumenter er samlet i det østrigske rammeprogram for regionalplanlægning, som fastlægger de strategiske hovedlinier under hensyntagen til de behov, projekter og programmer, som udgår fra forbundsregeringen, delstaterne og kommunerne. Rammeprogrammet revideres hvert tiende år ved den østrigske konference for regionalplanlægning, som er en fast konsultationsstruktur bestående af de nationale, regionale og lokale intervenerende parter samt de berørte arbejdsmarkedsparter. På nationalt niveau varetages koordineringen af de politikker, der er knyttet til regionalplanlægningen, af det såkaldte Bundeskanzleramt i partnerskab med delstaterne. Det er denne instans, der koordinerer LEADER II, og pro gram met har i Øst rig fået til delt 23,3 mio. ECU. Delstaterne har fremsat forslag om 8 regionale LEADER-programmer. De går ud på at oprette omkring tredive lokalaktionsgrupper, som er samlet i et nationalt LEADER-net organiseret af ÖAR ( Österreichische Arbeitsgemeinschaft für eigenständige Regionalentwicklung ). Ud vik ling kan ikke fin de sted uden kvin der." Hel ga Kon rad, For bunds mi nis ter for kvin de spørgs mål Hvor dan vil De be skri ve kvin der nes situation i Østrig? Har kvinderne i land dis trik ter ne ef ter De res me ning særlige problemer? Kvinderne udgør 51,6% af befolkningen i vo res land. 62,7% af dem har en er hvervsmæssig aktivitet. Deres indtægter udgør kun mel lem 70% og 77% af mæn de nes indtægter. Østrigske kvinder har i gennem snit mel lem et og to børn og be skæfti ger sig i ho ved sa gen kun med hus holdningsopgaver, selv når de udøver et erhverv. Det er et af hovedproblemerne: kvindens familie- og husholdningsmæssige an svar står i vej en for hen des fi nan sielle autonomi. Det utilstrækkelige antal børnehaver gør det endvidere vanskeligt for kvinderne at udøve en aktivitet uden for hjem met, og det hæm mer de res indtræden på arbejdsmarkedet. De mandlige beslutningstagere, fordommene osv. har ofte forhindret kvinderne i at gøre karriere. Lo ven af 1993 om lige mu lig he der og frem me af kvin ders for hold skal gøre det muligt at opnå ligestilling i arbejdet, specielt inden for det offentlige. Der sker kun en lang som stig ning i antallet af kvinder i de politiske instanser og det kun ef ter hård kamp: en fjerdedel af medlemmerne i det østrigske parlament er i øjeblikket kvinder. Hvad angår kvinderne i landdistrikterne, kan deres problemer opsummeres som følger: beskedne indtægter, manglen de be skæf ti gel ses mu lig he der og manglende tryghed i ansættelsen. Findes der særlige aktioner til fordel for kvinderne i landdistrikterne? I visse regioner har kvinderne i landdistrikterne oprettet foreninger for at fremme deres interesser. Lige inden verdenskonferencen for kvinder i 1995 mødtes en række kvindelige landbrugere i et se mi nar med tit len Brød og ro ser. De kunne dér diskutere deres særlige problemer. I Peking blev der desuden organiseret et værkstedskursus om kvinders forhold i grænseområder: ud over den debat og informationsudveksling, som fandt sted, blev det fo re slå et at organisere en projektbørs. LEADER magazine 5 for å ret 1996 nr. 11 Forhøjelsen af antallet af børnehaver er en for an stalt ning, der vil have lang sigtede konsekvenser ved at gøre kvinderne i land dis trik ter ne be dre i stand til at udøve en erhvervsaktivitet. I for bin del se med den sto re ind sats for at fremme beskæftigelsen, som finder sted næs te år, skal der iværk sæt tes og finansieres nogle særlige projekter for kvinder i landdistrikterne. I landbomiljø et skal der først og frem mest læg ges vægt på at øge kvinders mobilitet og bringe dem ud af iso la tio nen. Hvor dan kan kvin der bi dra ge til at fremme udviklingen i landdistrikterne? Ud vik ling kan ikke fin de sted uden kvin der. De res bi drag er helt nød vendigt, hvis der skal gen nem fø res en sammen hæng en de ud vi klings stra te gi i landdistrikterne, som modsvarer deres sær li ge be hov og for vent ning er og tager hensyn til deres synspunkter.

6 Fuld part ner i ud vi klings sam ar bej det Kvin der spil ler en nøg le rol le i land bo sam fun de nes vi ta litet. Ud over de res med vir ken i det øko no mis ke liv bi dra ger de i høj grad til li vet i de res fa mi lie og de res lands by. AF MARY BRAITHWAITE [*] Der tages imidlertid ikke altid behørigt hensyn til kvindernes bidrag og rolle i politikken for udviklingen af landdistrikterne, hvilket medfører tab af effektivitet. Hvorvidt udviklingsstrategien vil få succes afhænger af i hvor høj grad man kan mobilisere samtlige borgeres knowhow og ressourcer og gennemføre aktioner, der modsvarer deres behov. Der er to fundamentale principper, som skal følges, hvis et udviklingsinitiativ skal være effektivt: hensyntagen til ligestilling mellem kvinder og mænd og del ta gel se af alt og alle. Det er meget almindeligt, at man fremhæver nødvendigheden af at anerkende kvinder som vigtige menneskelige ressourcer og som følge deraf opmuntre dem til at bli ve mere øko no misk ak ti ve. Der med si ger man, at kvin der ikke er ak ti ve i egent lig for stand på det of ficielle arbejdsmarked, ikke deltager i det økonomiske liv, og at de har en vis mæng de fri tid, som me get hen sigtsmæssigt kunne benyttes til andre aktiviteter. I landdistrik ter ne er det te post u lat ikke helt ved si den af. [*] Mary Braithwaite er forfatter til en undersøgelse om kvinder i landdistrikterne, som er udført for Europa-Kommissionen (1). Hun deltager i en række forskningsprojekter og -aktiviteter omkring ligestilling i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne i Den Europæiske Union. Hun er desuden konsulent med speciale i metoder baseret på aktiv deltagelse i udarbejdelsen og evalueringen af udviklingsprojekter i Europa og i den tredje verden. Aktiviteter, men ikke anerkendte Det er et fak tum, at ar bejds løs he den i langt høj e re grad berører kvinderne end mændene i landdistrikterne. I visse regioner er arbejdsløsheden blandt kvinder dobbelt så stor. I de portugisiske landdistrikter er næsten to tredjedele af de arbejdsløse kvinder. I landdistrikterne i de nye tys ke del sta ter er ar bejds løs he den blandt kvin der ek splo de ret si den 1989; 80% af de kvin der, der arbejder inden for landbruget, har mistet deres arbejde meget hurtigere end deres mandlige kolleger. Kun i nogle få landdistrikterne er arbejdsløsheden højere blandt mænd end blandt kvin der. Det er f.eks. til fæl det i England og i Skot land, men det skyl des i stor ud stræk ning en stig ning i del tids bes kæf ti gel se og i jobs med lave lønninger i den offentlige sektor, og disse stillinger er hovedsageligt besat af kvinder. Hvis man tager hensyn til de kvinder, der ønsker at udøve en erhvervsaktivitet uden at være ind skre vet som ar bejds sø gen de, dvs. ikke medregnet blandt de arbejdsløse, er situationen blandt kvinder i de fleste landdistrikter endnu mere alvorlig, end det fremgår af de officielle statistikker. Det formelle aktivitetsniveau blandt kvinder i landdistrikterne har desuden tendens til at være lavere end aktivitetsniveauet blandt deres mandlige kolleger og blandt kvin der i by om rå der. Det gæl der især i mål nr. 1-regionerne, hvor indtægterne stadig i stor udstrækning er baseret på traditionelt landbrug. LEADER magazine 6 for å ret 1996 nr. 11

7 Færre perspektiver, flere forhindringer Den begrænsede integration af kvinder i den formelle øko no mi, og den høje ar bejds løs hed blandt kvin der skyldes en række forhold: de traditionelle holdninger til kvindens og mandens rolle; alvorlig mangel på beskæftigelsesmuligheder for kvinder i landdistrikterne; en række forhindringer manglende transportmidler, børnehaver osv. vanskeliggør kvinders adgang til arbejdsmarkedet. De aktuelle tendenser vanskeliggør yderligere kvinders situation i landdistrikterne: midler afsat til offentlige service y del ser er re du ce ret, og der er sket en sti gen de centralisering af dertil knyttede tjenester, både i den private sek tor og i den of fent li ge sek tor, og det te har ramt kvinder i land dis trik ter ne dob belt hårdt, idet det både har vanskeliggjort adgangen til beskæftigelse og adgangen til de serviceydelser, som de og deres familier har behov for. Kvinder påtager sig således stadig flere forskelligartede opgaver, de har et stigende antal ansvarsområder og ar bej der fle re ti mer end mæn de ne. I Fran krig og i Ir land, hvor der er ført statistik med indbyggernes tidsforbrug, har kvinder i landdistrikterne og specielt kvindelige land bru ge re min dre fri tid, både i for hold til kvin der i by er ne og i for hold til de fles te mænd i land dis trik ter ne. Kvinder i landdistrikterne påtager sig overalt mange forskel li ge op ga ver: i hjem met ta ger de sig af bør ne ne og det huslige arbejde; i landsbyen udfører de socialt og kulturelt arbejde, ofte på frivillig basis; i det økonomiske liv er de ofte ak ti ve i land brugs drift el ler an den fa milievirksomhed, når de ikke er aflønnet eller selvstændige. Til gen gæld er de ge ne relt set me get lidt in vol ve ret i beslutningstagningen på lokalt og regionalt niveau. For ofte forhindrer deres huslige og familiemæssige pligter dem ikke blot i at del ta ge i be slut nings tag ning en, men det frem mer også den mand li ge del ta gel se, at de fritager mændene for en lang række opgaver. Den ulige opgavefordeling forhindrer i væsentlig grad mænds og kvinders lige deltagelse i udviklingen i landdistrikterne. Visse eksempler på initiativer til fordel for kvinder i land dis trik ter ne, der er møn tet på at frem me de res delta gel se, vi ser imid ler tid, at der fin des en ræk ke løsningsmuligheder. Sektorbaserede strategier Når det gælder arbejdsløsheden blandt kvinder, fordrer projekterne en særlige strategisk arbejdsform, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at projekterne udelukkende skal være møn tet på kvin der. Et irsk pro jekt, Alt godt fra Ballyhoura, som var iværksat af LEADER-gruppen, gik ud på gennem en veltilrettelagt turistorienteret indsats at forbedre kvaliteten af og besøgshyppigheden i lokale restauranter. De oprettede arbejdspladser var først og frem mest på fuld tid og var for det mes te be sat af kvinder. Det at iværksætte beskæftigelsesfremmende initiativer inden for en række forskellige sektorer, der generelt appellerer til kvinder, kan have en væsentlig indvirkning på beskæftigelsen blandt kvinder. LEADER magazine 7 for å ret 1996 nr. 11

8 Støt te til selv stæn digt ar bej de og op start af ny virksomhed er også vigtige områder. Kvinder i landdistrikter ne er ofte godt klar over, hvor de er hvervs mæs si ge muligheder befinder sig, både med hensyn til lokale ressourcer og med hensyn til lokalbefolkningens behov. Det vi ser sig imid ler tid nød ven digt at yde fag lig bi stand og oprette kvalitetsmæssige ledsageforanstaltninger, hvis man øn sker at høj ne kvin der nes selv til lid og be dre deres kompetenceniveau tilstrækkeligt til at garantere virksomhedens succes. I visse områder er der gennemført særlige støtteaktioner til fordel for kvinder: et er f.eks. tilfældet med Women s Enterprise Centre i Launces ton i det syd vest li ge Eng land, der gi ver råd, in formation, uddannelse og lokaler til kvinder, der starter eller udbygger egen virksomhed. Projektet har haft så stor suc ces, at næs ten halv de len af de folk, der ud nytter centeret, er kvinder i henhold til Enterprise Tamar, som grund lag de det. I Ser ra de Mon te mu ro i det nordlige Portugal har et kvindeinitiativ med støtte fra et partnerskab bestående af lokale foreninger, en organisation af kvindelige håndværkere og en række offentlige in stan ser ud dan net og ydet støt te til et an tal kvinder i forbindelse med en lang række projekter: oprettelse af en børnehave, et integreret turistfremmende projekt og oprettelse af salgssteder for lokalt fremstillet kunsthåndværk. En integreret angrebsvinkel Mere tid til erhvervsaktiviteter: børnehave i Kanturk [LEADER-området Duhallow, Irland]. Kvindeinitiativerne spiller en stor rolle, men det er også vig tigt, at de in stan ser, der tra di tio nelt yder støt te til erhvervsaktiviteter, gør deres tjenester lige så tilgæng e li ge for kvin der som for mænd. Det in de bæ rer blandt andet at gøre deres rådgivere opmærksom på spørgsmålet om lige mu lig he der for kvin der og mænd, at man udpeger og uddanner kvindelige rådgivere, at man sikrer, at finansierings- og kreditkontrakterne ikke diskriminerer mod kvinderne og at der i opreklameringen af uddannelser og tilknyttede serviceydelser rettet mod virksomheder gives lige så meget incitament til kvinderne som til mændene. I ar bej det for at ska be be skæf ti gel se og star te ny virksom hed bør der ikke blot ta ges hen syn til kvin der nes eksisterende situation og interesser, men også en forbedring af deres erhvervsmæssige status. Der er mange kvinder i landdistrikterne, som arbejder på en gård eller i en familievirksomhed, men som ikke officielt anerkendes som selv stæn di ge og ikke har til stræk ke lig tid til at følge en uddannelse, der giver dem officiel adgang til det pågældende erhverv. I forbindelse med et nyskabende fjernundervisningsprogram ( Åben uddannelse kvinder i landdistrikterne ) lancerede man i Frankrig i 1991 et pro jekt med det for mål at give æg te fæl ler til erhvervsfiskere og muslingeavlere i Finistère (Bretagne) en erhvervsmæssig status, så de kunne sprede og udvikle deres familievirksomhed. Det er imidlertid også vigtigt, at de opstartede aktiviteter ikke øger isolationen og arbejdsbyrden for deltagerne. Samtidig med at distancearbejde i hjemmet og gårdturisme kan bidrage til at øge ind tægts ni ve auet, kan det også øge kvin dens fø lel se af iso la tion og øge den uli ge for de ling af de huslige og familiemæssige opgaver. Vove forskellen De nye og ikke-traditionelle sektorer giver også nye muligheder for kvinderne i landdistrikterne, ikke bare med hen syn til be skæf ti gel se, men også som løs ning på problemer omkring transport og nærbutikker i landbomiljøet. I Vogelsberg (Hessen, Tyskland) har offentlige instanser og lokale bilister slået sig sammen om at ud dan ne kvin de li ge ar bejds lø se i at køre bus og om at skabe nye transportruter i området. Det vigtigste mål er nu at ud nyt te dis se ru ter, hvil ket blandt an det kan gøres ved også at benytte busserne til at transportere landbrugsprodukter til bycentrene. Det sam me prin cip har væ ret an vendt i et kur su spro gram i Hau te-vi en ne (Fran krig). Man har hjul pet et an tal kvinder til at bli ve bus chauf fø rer og der med frem met be skæftigelsesmulighederne for kvinder i landdistrikterne samti dig med, at man har gjort per so ner uden trans port mulighed mobile. I et isoleret område i Nordirland leverer en meget fremgangsrig privat virksomhed, Kinawley Integrated Teleworking Enterprise Ltd. (KITE), uddannelse og distancearbejde på en gård (14 direkte arbejdsplad ser) og spe cielt til kvin der samt en vug ge stue til de res børn. KITE er ble vet op ret tet af tre kvin der, og virk som he den har haft van ske ligt ved at få fi nan siel støtte til opstart fra udviklingskontorerne. Virksomhedens ledelse tilskriver disse vanskeligheder en mangel på vision i de pågældende udviklingskontorer, der er til LEADER magazine 8 for å ret 1996 nr. 11

9 Den medhjælpende ægtefælle varetager ofte administrationen af familiebruget. Projekter kan iværksættes og gennemføres af kvinder ind ivi du elt, men det kon sta te res, at det først og fremmest er in i ti a ti ver, som er iværk sat af grup per el ler netværk af kvin der, som lo kal sam fun de ne har mest glæ de af. Netværksamarbejdet forklarer i stor udstrækning den succes, der er opnået med Kvinnum, en kvindeforening i Jämtland i det nordlige Sverige (se artikel andetsteds i bla det). Kvin num yder støt te til en op start ko mi té og en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de vigtigste offentlige instanser samt en række arbejdsgrup per med mel lem 20 og 25 kvin der med vidt for skellig baggrund, som er interesseret i at udvikle deres landsby eller bestemte lokale serviceydelser. Der er mere end 60 ar bejds grup per i re gio nen, og Kvin num har bidraget væsentligt til at skabe lokal dynamik og gennemføre projekter med og for kvinder. På øen South Uist i Skot land var et ufor melt net værk af kvinder, som oprindelig var startet af en gruppe familiemødre, der ønskede at organisere nogle forskoleaktiviteter, omdannet til organisationen Cothrom, der leverer uddannelse og beskæftigelse vævning, turisme, kul tur og ak ti vite ter for børn til kvin der ne på øen. I slut ning en af 1994 blev Co throm et cen ter for distancearbejde for en privat virksomhed, hvilket skabte 18 kvindelige arbejdspladser. Endelig skal som eksempel på fordelene ved kollektive initiativer og gruppesamarbejde fremhæves en lang række aktiviteter inden for landbrugsturisme i Grækenland. Dis se ak ti vite ter sty res ofte af kvin der, og re sultaterne har været meget positive. Deltagelse i projektplanlægningen og i beslutningstagningen bageholdende, fordi projektet var anført af kvinder, og fordi man havde kombineret to aktiviteter, der var nye for området: distancearbejde og børnepasning. Mange kvin der har brug for at sam le til stræk ke lig selv tillid til at star te egen virk som hed, men mange ud vi klingskon to rer bør også have mere til lid til kvin ders ide er og ev ner. Mange af de ide er, som frem fø res af kvin der i landdistrikterne, vedrører utraditionelle aktiviteter, der tilstræber flere forskellige målsætninger på én gang (supplerende indtægter, beskæftigelse, forbedring af livskvalitet, miljøbeskyttelse, vedligeholdelse af den lo ka le kul tur osv.), hvil ket er bag grun den for, at ud viklings kon to rer ne har ten dens til ikke at tage dis se projekter seriøst og yde dem utilstrækkelig faglig og finansiel bistand. Enhed giver styrke For at modsvare kvinders forventninger og behov kan udviklingskontorerne imidlertid gøre meget mere end at frem me pro jek ter, der er plan lagt af og for kvin der. Det at inddrage kvinder i udviklingen af landdistrikterne betyder også at sikre deres deltagelse i udarbejdelsen af projektet og i beslutningstagningen, når det gælder valget af udviklingsmålsætninger, -strategier og -aktioner. En af de før ste og me get vig ti ge skridt er at op ly se kvinderne om udviklingsstrategien for landdistrikterne, og at man er åben over for de res ide er og de res del tagel se. I det syd li ge Por tu gal har for ening en In Loco (også en LEADER-gruppe) organiseret nogle debatmøder i en ræk ke lands by er i Ser ra do Caldeirão, hvor kvinderne har kunnet diskutere deres særlige problemer og finde de bedst mulige løsninger. Sådanne aktioner styrker solidariteten blandt kvinderne i landdistrikterne og opmuntrer dem til finde hensigtsmæssige løsninger. Der ef ter er det vig tigt, at kvin der ne ta ger lige så ak tiv del som mændene i formuleringen af de politikker og strategier, som følges af udviklingskontorer og offentlige myndigheder, og at sidstnævnte stræber efter at gøre deres aktiviteter så tilgængelige og fordelagtige som mu ligt for både kvin der og mænd. An dre for anstalt ning er, der med sik ker hed vil have en po si tiv indvirk ning, er hjælp til og ud dan nel se af kvin der til at bestride stillinger, hvor der træffes beslutninger om udvik lingsspørgsmål, at sikre kvinder og kvindeforeninger en bedre repræsentation i forretningsudvalgene og bestyrelserne (ved at fastsætte adgangskvoter, tilpas se mø de ti der, -ste der og -for mer osv.). I Ir land har Mini-steriet for landbrug, skovbrug og fødevareindustri f.eks. bedt LE A DER-grup per ne om at si kre, at de res bestyrelse består af mindst 40% kvinder. Integration af lighedsprincippet Der skal gennemføres en systematisk kontrol med udviklingspolitikker, -strategier og -projekter, inden de vedta ges for at si kre, at der ikke dis kri mi ne res over for kvin der ne, el ler end da at de bi dra ger til at ska be stør re lighed mellem kønnene. Dette indebærer, at der må gennemføres en lokal diagnostik af kvinders og mænds situation, roller, behov og interesser samt en strategi, der inddrager denne diagnostik. Gennemførelsen af denne indledende diagnostik kunne også være en god måde til at mobilisere kvinder og mænd i udviklingsprocessen på betingelse af, at initiativet omfatter analyser og en evalueringer. I Norge er der udarbejdet en såkaldt Byplanlægning på kvindens betingelser, der modtager støtte fra adskillige ministerier. Her søger man at etablere nogle procedurer og organisationsformer i seks kommuner, der kan bidrage til at integrere den kvindelige dimension og skabe lige muligheder for begge LEADER magazine 9 for å ret 1996 nr. 11

10 køn: Hver kommune har således oprettet en arbejdsgrup pe, der be står af 7 til 8 kvin der og ko or di ne res af en fast an sat, som skal si kre, at der ta ges hen syn til kvinders interesser og behov i kommunale politikker, programmer og projekter. Visse europæiske organisationer er i færd med at udarbejde metoder og instrumenter, der kan anvendes til at gennemføre, opfølge og evaluere projekter, der inddrager målsætninger om ligestilling mellem kvinder og mænd, og det er spe cielt sket i for bin del se med sam arbejdet med den tredje verden. Landdistrikternes udviklingskontorer kan hente inspiration herfra og tilpasse ideerne til europæiske forhold. Det er også ønskværdigt, at udviklingskontorerne og de offentlige myndigheder forpligter sig til at sikre lige ad gang til og be hand ling af pro jek ter fra mænd og fra kvinder. På europæisk niveau er lige muligheder for mænd og kvinder en gennemgående komponent i alle de programmer, der modtager støtte fra strukturfondene. Det er imid ler tid helt nød ven digt, at dis se en ga gementer omsættes i konkrete målsætninger og indikatorer, og at de inddrages i opfølgningen og evalueringen af projekterne, hvis man ønsker at kunne verificere, at de pågældende projekter eller politikker har givet de forventede resultater med hensyn til ligestilling og livskva litet blandt mænd og kvin der i land dis trik ter ne. < (1) The Eco no mic Role and Si tu a tion of Wo men in Ru ral Are as (kvinders økonomiske rolle og situation i landdistrikterne). En udgivelse i serien Europe verte (grønne Europa) Kontoret for de Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, L-2985 Luxembourg. Fås i 9 af Unionens officielle sprog. Dokumen tet er ved at bli ve op da te ret un der hen syn ta gen til de tre nye medlemsstater. Den Europæiske Union har gradvist udvidet mængden af ar bejds om rå der, hvor der skal ta ges hen syn til li gestillingsprincippet. Unionen planlægger nu at inddrage dette hensyn i samtlige fællesskabspolitikker, hvor dette er relevant. Beslutningen kan få betydning for mange europæere, især de kvindelige. Den europæiske politik til fordel for ligestilling er baseret på artikel 119 i Romtraktaten, der fastlægger princippet om lige løn for mænd og kvin der. Prin cip pet er i EF s grundlæggeres ånd knyttet til tanken om fri konkurrence. Man ønskede at undgå dumping -lønninger på arbejdsmar ke det i ly set af, at kvin der ne tjen te klart min dre end mændene. Næs ten 40 år se ne re tje ner kvin der glo balt set mel lem 15 og 30% min dre end mænd for det sam me ar bej de, ikke med reg net uløn net ar bej de. Men der ing en tvivl om, at kvindernes massive indtog på arbejdsmarkedet i de sidste 20 år har skabt en ny si tu a tion, som de eur op æ is ke myndig he der har søgt at tage hen syn til. Europæisk ret til ligestilling Artikel 119 er blevet grundstenen for en omfattende politik med et mere socialt sigte. De Europæiske Fællesskaber har ud dy bet prin cip pet om lige løn ning er og har end vide re mel lem 1975 og 1992 ved ta get 6 di rek ti ver, der sammen med EF-Domstolens omfattende retspraksis på området udgør den europæiske ret om ligestilling: lige løn (75/117) ; lige adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og anden erhvervsrelateret bistand samt lige arbejdsforhold (76/207); lige adgang til sygesikring (79/7); lige adgang til sygesikring i erhvervsmæssig henseende (86/378); ligestilling for selvstændige og rettigheder for medhjælpende ægtefæller (86/613); beskyttelse af gravide på arbejdspladsen (92/85). Dis se di rek ti ver har haft og har sta dig til for mål at få de tidligere tolv (og nu femten) medlemsstater til at optage principperne om anerkendelse af mindsterettigheder og undertrykkelse af kønsdiskrimination i den nationale lovgivning. Denne diskrimination er baseret på en tænkemåde, som er dår ligt til pas set vo res tid, hvor man har anerkendt kvin dens ret tig he der, men den fin des ikke des to min dre i alle af kro ge af de love og re gler, der sty rer de sociale, familiemæssige og andre forhold, såsom arbejdsret, sygesikring, civilret, arveret osv., men også landbrugsret. Et EU-aktionsprogram til fordel for ligestilling: observatorium og laboratorium Parallelt med denne lovgivningsmæssige aktivitet, som er uund vær lig, men util stræk ke lig, når det gæl der om at skabe ligestilling i virkelighedens verden, har Europa- LEADER magazine 10 for å ret 1996 nr. 11

11 Lig hed mel lem kvin der og mænd: en eur op æ isk am bi tion af Marie Jouffe (*) Kommissionen siden 1992 ført et første aktionsprogram om ligestilling. Det tredje program er netop afsluttet, og Ministerrådet har vedtaget et fjerde i december 1995 for perioden I forbindelse med det tredje aktionsprogram, som blev gennemført på europæisk niveau, er der fremkommet ny viden om mænds og kvinders situation, specielt vedrørende arbejde og arbejdsmiljø. Denne viden er fremkommet gennem forskning, netværkssamarbejde mellem eksperter, støtte til pilotaktioner og udvekslinger mellem medlemssta ter ne in den for om rå der, der stræk ker sig fra ud dannelse til beskæftigelse over erhvervsuddannelse (IRIS-nettet), virksomhedsopstart (ILE-programmet) samt interesseskabende og informationsrelaterede aktioner, der vedrører kvindens plads i samfundet generelt. Dette arbejde bekræfter f.eks., at kvindens position på arbejdsmarkedet i det store hele fortsat er mindre favorabel end mandens. Kvinder har højere arbejdsløshed, lavere lønninger, større familiemæssige udgifter, mindre uddannelse eller dårligere udnyttet uddannelse, i de tilfæl de hvor den sva rer til man dens. Man har på vist en sammenhæng mellem kvinders aktiviteter og en social organisation, der kun i nogle tilfælde tager hensyn til spørgsmålet om forsørgerpligt: børn, ældre familiemedlemmer. I lø bet af de se nes te fem år har kvin dens si tu a tion i landdistrikterne været genstand for en række undersøgelser, aktioner og pilotprojekter, specielt i forbindelse med NOW, der er et fæl les skabs pro gram un der ESF, som omhandler ligestilling. Man har så le des ud pe get en ræk ke fak to rer, der i prak sis blokerer for ligheden mellem kønnene. I Hvidbogen om Europa-Kommissionens socialpolitik har man således på baggrund af disse konklusioner fastlagt tre hovedakser i aktionen til fordel for ligestilling: > eli mi ne re den ek sis te ren de for skels be hand ling på arbejdsmarkedet og fremme anerkendelsen af kvindens arbejde > bringe overensstemmelse mellem arbejds- og familielivet > fremskynde tilknytningen af kvinder til beslutningsprocessen Disse tre akser udgør hovedlinierne i det fjerde aktionsprogram Integration af ligestilling: en ny aktionsform I modsætning til tidligere programmer, der var centreret om aktioner rettet mod bestemte kvindegrupper, ligger der et an det prin cip til grund for det fjer de pro gram: integration af ligestilling i alle relevante politikker. Den ne nye tan ke gang be ty der, at der skal ta ges hen syn til ligestilling i alle foranstaltninger, støtteordninger og politikker, der udvikles på andre områder. Det gælder selvfølgelig blandt andet socialpolitikken, men også inden for miljø, transport, erhvervspolitik, regionalpolitik, udvikling af landdistrikterne osv. Højere op i Kommissionen har dette allerede medført, at der er oprettet en kommissærgruppe for ligestilling. Det bør den ne sam men hæng frem hæ ves, at der for før ste gang i eur op æ isk his to rie blev ud nævnt fem kvin der til kommissærer i Denne gruppe har i øvrigt indgivet en meddelelse til Kommissionen Integration af ligestilling i alle Fæl les ska bets po li tik ker og ak tio ner (1) som blev ved ta get den 21. fe bru ar i år. De midler, der er øremærket til arbejdet for ligestilling, re præ sen te rer ikke hele den støt te, der er stil let til rå dighed for integrationspolitikken. I henhold til de gældende regler skal en del af strukturfondenes midler afsættes til denne politik, og de aktioner, der modtager støtte fra disse midler, skal inddrage målsætningen om ligestilling. Det gælder blandt andet LEADER. Men evalueringen af, hvordan dette hensyn er indarbejdet i lokalaktionsgrupper ne er ikke bare et spørgs mål om at fast læg ge, hvor mange kvin der der har haft glæ de af en ud dan nel ses aktion el ler har mod ta get støt te til at star te egen virk somhed. Målsætningen er mere ambitiøs, indsatsen er struktu rel og lig ger til grund for ak tio ner, som på læng e re sigt vil have betydning for hele befolkningens deltagelse og mobilisering i udviklingen af de enkelte områder. Det drej er sig om in tet min dre at ud vi kle op fat tel sen af man dens og kvin dens rol le i sam fun det. I et pro gram for udvikling af landdistrikter, som er baseret på befolkning ens støt te, er det te et me get cen tralt spørgs mål. (*) Ma rie Jouf fe er ju rist i so ci al ret og har ar bej det i Eur opa- Kommissionen som ekspert i forbindelse med gennemførelsen af det tredje EU-aktionsprogram for ligestilling ( ), hvor hun spe cielt har fulgt re for men af struk tur fon dene og åbnet debatten om kvinder i landdistrikterne. (1) KOM (96) 67, endelige udgave. LEADER magazine 11 for å ret 1996 nr. 11

12 Kvin der og ud vik ling i la er f Mål sæt ning en med LE A DER er at skabe in te gre ret ud vik ling i et be stemt om rå de, men pro gram met er ikke ret tet mod be stem te be folk nings grup per i mod sæt ning til an dre fæl les skabsini ti a ti ver (EM PLOI men nes ke li ge res sour cer f.eks.). Men selv om kvin der ne ikke er gen stand for be stem te LE A DER-in i ti a ti ver, er der til gen gæld mange pro jek ter, der be rø rer dem di rek te. Ek sem pler fra LE A DER I. LEADER magazine 12 for å ret 1996 nr. 11

13 nd dis trik ter ne: a ring er fra LE A DER I LE A DER er ba se ret på det lo ka le in i ti a tiv med re spekt for for skel lig he der ne i de so cio kul tu rel le sammen hænge, som det op e re rer in den for, og der er så ledes ikke no gen for mel klau sul om li ge stil ling på eur o- p æ isk ni veau. Det kan man be kla ge. Land bo mil jø et er et sted, hvor køn ne nes so ci a le rol ler i stor ud stræk ning be va res, og det må er ken des, at kvin der ne ofte er me get un der re præ sen te ret i lo kal ak tions grup per nes be sty rel ser (her skal imid ler tid frem hæ ves det ir ske Uddannelse af kvindelige iværksættere [Ser ra do Caldeirão, Portugal] in i ti a tiv, hvor man har bedt dis se be sty rel ser om at ind sæt te mindst 40% kvin der). Kvinderne er imidlertid inddraget og stærkt repræsenteret i alle etaper af LEADERs gennemførelse: planlægningen af et udviklingsprojekt, diagnostikken af et område, som er udført i utallige LEADER-områder, de britiske landsbyvurderinger, landbyrenovation i Tyskland osv. har i særlig grad mobiliseret kvinderne, der desuden er godt repræsenteret i marken, i nogle tilfælde som udviklingsagenter, i andre som støttemodtagere. Kvinderne spiller derfor en vigtig rolle i LEADER: > De mo gra fisk set er de ofte stærkt re præ sen te ret i de områder, som initiativet dækker. Det gælder specielt i Sydeuropa Grækenland, Spanien, Portugal, Mezzogiorno hvor man har op le vet en stor ud van dring fra landdistrikterne, især af mænd. > Kvinderne iværksætter nye aktiviteter, der ofte er nyskaben de, for at opnå egen ind tægt, en ten af lyst el ler nød. > De spiller en vigtig rolle i turistsektoren, som modtager mas siv støt te fra LE A DER. Man ved f.eks., at land brugsturismen, der almindeligvis iværksættes på baggrund af et øn ske om at åbne op mod om ver de nen og ska be en eks tra ind tægt skil de, ofte er ba se ret på en stor ind sats fra den kvindelige del af lokalbefolkningen. > LEADER-foranstaltningerne udnyttelse af lokale landbrugsfødevarer og støtte til SMV og håndværkerstanden berører et stort antal kvindelige landbrugere, ægtefæller til landmænd, multiaktive og kvindelige håndværkere. > LEADER-aktionerne på uddannelses- og jobskabelsesområdet, der foregår parallelt med andre programmer, f.eks. NOW, ud nyt tes i sær lig høj grad af kvin der, som øn sker at star te egen virk som hed og ven de til ba ge til arbejdsmarkedet osv. > Oprettelse af telecentre og andre anlæg knyttet til ny informationsteknologi giver adgang til distancearbejde, der kan give nye beskæftigelsesmuligheder, specielt for kvinder. De efterfølgende eksempler præsenterer en række LEADER I-aktioner, der har direkte betydning for kvinder. LEADER magazine 13 for å ret 1996 nr. 11

14 Virksomhed som producerer færdigretter [Inishowen, Irland] Serviceydelser til fordel for kvinder Isoleringen og manglen på serviceydelser påvirker i meget høj grad livskvaliteten for kvinder i landdistrikter ne. Vis se lo ka le grup per har gre bet ind for at ret te op på situationen. I Irland har gruppen Duhallow støttet op ret tel sen af et cen ter, der mod sva rer et be hov blandt kvinder i området. Det omfatter en sundhedstjeneste, en vuggestue og en række kursusaktiviteter og fungerer samtidigt som diskussionssted for kvinder, der ønsker at bryde deres isolation og blive mere selvstændige. Bør ne pas ning en, der of test til fal der kvin der ne, gør det me get van ske ligt at ud ø ve en er hverv sak ti vitet. Det te pro blem er sær lig ud talt i land bo mil jø et, hvor vug gestu er, bør ne ha ver og an dre tje nes ter re la te ret til børn en ten er me get langt væk, helt util stræk ke li ge el ler slet ikke fin des. I Storbritannien har gruppen South Gwynedd (Wales) oprettet et netværk af økonomiske børnehaver for at hjælpe kvindelige arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. I Por tu gal har grup pen Ribatejo Centro (Lissabon og Val le de Tage) sik ret ud dan nel sen af kvin der i bør nepas ning for børn i al de ren 6 til 12 år. Der er op ret te ti arbejdspladser i lige så mange institutioner i tilknytning til sko ler, hvil ket har gjort det let te re for fa mi li e mødre at udøve en erhvervsaktivitet. Tilbagevenden til arbejdslivet En af de før ste ak tio ner, som grup pen Antur Teifi (Wales) gennemførte, var oprettelsen af en række kurser beregnet på kvinder, som ønskede at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I forbindelse med LEADER II finansierer lokalaktionsgruppen 3 radioudsendelser, som er beregnet på kvindeundervisning. Ligestilling, selvtillid, integration i virksomheden, deltagelse i foreningslivet er no gle af de em ner, som dis se pro gram mer har beskæftiget sig med siden oprettelsen i oktober Gruppen Ar gyll & the Is lands (Skotland) har finansieret ind ret ning en af en mo bil en hed, hvor med der kan afholdes madlavningskurser overalt i området, specielt med hen blik på kvin der, som øn sker at star te en erhvervsaktivitet. Aktioner til fordel for kvindelige landbrugere og multiaktivitet De LEADER-aktioner, der går ud på at støtte diversificeringen af landbrugsaktiviteterne samt multiaktiviteter berører et stort antal kvinder i landdistrikterne. Gruppen Lot-et-Garonne (Aquitaine, Frankrig) har foreningen Plurielles som partner. Denne forening er oprettet af kvinder og yder aktiv støtte til kvindelige landbrugere, som ønsker at skabe nye indtægtsmuligheder i forbindelse med et familiebrug eller finde lønnet ansættelse uden for området. I Ir land har grup pen Bar row, Nore, Suir finansieret nogle kur ser, der spe cielt var møn tet på kvin de li ge land bruge re, og som hav de til for mål at ska be ren table ak tivite ter på grund lag af de lo ka le be hov og den lo ka le knowhow (kniplingekunst, biologiske grøntsager osv.). I Por tu gal har grup pen Ser ras de Mon te mu ro, Ara da e Gral hei ra (Cen tro) iværk sat no gle kur ser i land brugsak ti vite ter, bi avl, vand brug og bio lo gisk land brug specielt for kvin der. Den sam me grup pe har or ga ni se ret no gle kur ser i tra di tio nel le tek nik ker knyt tet til be arbejd ning af hør. Fem del ta ge re var der ef ter i stand til at star te egen virk som hed. Et kur sus i gas tro no misk mad lav ning gjor de ti unge kvin der i stand til at star te egen virk som hed. LEADER magazine 14 for å ret 1996 nr. 11