176 Forslag til Lokalplan 62/ Offentligt område i Hørby Skoleby ved Hobro - Rosendalskolen

Transkript

1 Dagsorden til mødet i Udvalget for Teknik og Miljø den 5. september 2011 kl. 14:00 i Arden Rådhus, Østergade 22, Arden - Mødelokale Skoven Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 173 Forslag til Klimastrategi 2011 for Mariagerfjord Kommune 174 Asfaltering i byområder 175 Opstilling af antennemast for mobiltelefoni, Borgervej 34, Oue 176 Forslag til Lokalplan 62/ Offentligt område i Hørby Skoleby ved Hobro - Rosendalskolen 177 Mariagerfjord Planstrategi Flytning af Rostrup Genbrugsplads 179 Åbningstider på genbrugspladserne 180 Orientering om håndhævelser i henhold til Miljøbeskyttelsesloven 181 Oprydning i det åbne land 182 Opdatering af registreringen af beskyttet natur i Mariagerfjord Kommune 183 Spildevandsplan Fordeling af taxitilladelser og planlægning af møde med talsmandsgruppen 185 Kjellerupsgade i Visborg - Fjernelse af hastighedsbump 186 Renovering af P-areal ved Arden Station 187 Udbud af drift og vedligeholdelse af gadebelysning i Mariagerfjord Kommune 188 Nordjysk program for 200 mio. kr. pulje til kommuner og regioner 189 Kvalitetskontrakt i Mariagerfjord Kommune 190 Månedlig økonomirapport pr. 31. august Budget Budgetbemærkninger 192 Orienteringssager 193 Eventuelt Lukkede dagsordenpunkter Åbne dagsordenpunkter

2 P Forslag til Klimastrategi 2011 for Mariagerfjord Kommune Resumé Mariagerfjord Kommune har udarbejdet et forslag til klimastrategien. Arbejdet startede med Klimatopmødet i 2009 og er endelig udarbejdet på baggrund af forarbejdet til Mariagerfjord Strategi Der vil på mødet være et kort oplæg om klimastrategien fra en medarbejder. Det indstilles, at Udvalget for Teknik og Miljø tager stilling til forslaget til klimastrategi, herunder prioritering af indsatsen og om forslag til Klimastrategi skal sendes i høring i fire uger inden endelig vedtagelse. Verden står overfor en ny udfordring som følge af, at temperaturen på kloden stiger. Det får betydning for, hvor der falder regn, i hvilke mængder og med hvilken hyppighed. Også antallet af solskinstimer, vindstyrke og hyppigheden af storme vil ændre sig i hele verden. I Danmark, hvor virkningen af klimaændringer sandsynligvis bliver mindre end i varmere og koldere dele af verden, vil det alligevel få betydning for, hvor vi kan bygge huse uden risiko for oversvømmelse i kældre og lavtliggende etager. Det vil få betydning for størrelsen af vores kloaksystemer, påvirke vores drikkevandsressourcer, landbrug og natur og øge skaderne fra skadedyr og antallet af sygdomme. Men det vil også give nogle nye betingelser for friluftsliv, øge vækstsæsonen og antallet af dage med hedebølger. Forslaget til Klimastrategi 2011 er Mariagerfjord Kommunes første klimastrategi, som viser, hvordan kommunen gennem en prioriteret indsats sætter fokus på både forebyggelse og tilpasning til klimaændringer. Forslaget til klimastrategien er udarbejdet på baggrund af forarbejdet til Mariagerfjord Strategi 2011 (planstrategi og Agenda 21 strategi), temamøde i udvalget for Teknik og Miljø den 7. marts 2011 samt en række forundersøgelser beskrevet i fire rapporter: Plan for klimaforebyggelse del I - kortlægning af drivhusgasudslippet i Mariagerfjord Kommune. Plan for klimaforebyggelse del II - Scenarierapport. Status og plan for varmeforsyningen i Mariagerfjord Kommune,

3 Statusrapport for klimaændringer og - tilpasning i Mariagerfjord Kommune. Forarbejdet til rapporterne har været kortlægning af CO2 udledningen fra kommunen som geografisk område, som sammen med varme- og energiplanlægning og biogas- og vindmøllekortlægning i den forebyggende del af klimastrategien. Desuden er der beregnet forskellige scenarier ud fra bidrag fra et lokalt klimatopmøde i 2009, hvor virksomheder, politikere, borgere og foreninger drøftede klima. Ved hjælp af klimaværktøjerne på er der foretaget overordnede analyser af betydningen af fremtidens klima for de fire hovedbyer Arden, Hadsund, Hobro og Mariager samt for østkysten Øster Hurup og for vandsstandstigningers betydning for hovedbyerne Hobro, Mariager og Hadsund samt for naturområdet ved Kielstrup Sø og sommerhusområderne på Østkysten. Interview af relevante fagenheder indgår som grundlag for delen om klimatilpasning i klimastrategien. Klimastrategien er reduceret til få sider i henhold til "Principper for fremtidige politikker og strategier i Mariagerfjord Kommune", men med henvisning til baggrundsrapporterne. Klimastrategien er opbygget med 31 strategipunkter for henholdsvis forebyggelse og tilpasning fordelt under seks overordnede målsætninger: Kommunen sætter mål for reduktion af drivhusgasudledning og klimatilpasning. Kommunen vil være rollemodel på energi- og klimaområdet. Mariagerfjord kommune skal være eksperimentarium for fremtidens klima- og energiløsninger. Energiforsyningen skal være billig, grøn og sikker, herunder baseret på en mangfoldighed af loakle løsninger. Naturen skal indgå som et af grundelementerne for klimatilpasning og -forebyggelse. Kommunen skal være på forkant med at håndtere ændrede nedbørsforhold. Udvalget for Teknik og Miljø bedes tage stilling til forslaget til klimastrategi, herunder prioriteringen af de 31 strategipunkter og hvordan en prioriteret indsats skal indgå i kommunens budgetlægning. Det er vurderet, at forslaget til klimastrategi ikke er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), fordi klimastrategien ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser. Bilag

4 Klimastrategi 2011_forslag Direktøren indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø tager stilling til forslaget til klimastrategi, herunder om der er overordnede målsætninger eller strategipunkter, der skal prioriteres frem for andre, at forslag til Klimastrategi sendes i høring i fire uger inden endelig vedtagelse P Asfaltering i byområder Resumé Udvalget for Teknik og Miljø godkendte i august måned, at Rådgiverfirmaet Grontmij blev indbudt til dagens møde for at give et oplæg om vejvedligeholdelse i partnering. Idet Park & Trafik ønsker udvalgets stillingtagen til en fremtidig strategi for asfaltering i byområderne inden for samarbejdsformen partnering blev det i august måned besluttet at indstille, at Rådgiverfirmaet Grontmij indbydes til dagens møde. Dette blev gjort på baggrund af den sagsfremstilling, der er beskrevet nedenfor: Som vi i dag har en strategi for vejene udenfor byerne (funktionskontrakten), kan det være hensigtsmæssigt også med en strategi for byområderne. Da vedligeholdelse af asfaltbelægningerne i byområderne er af mere kompleks karakter end på landeveje, påkalder det også en anden type organisering, og erfaringerne med partnering som samarbejdsform peger på en række fordele for både kommunen og entreprenøren. De seneste to års hårde vintre har slidt meget på vores byveje og i forhold til den registrering, vi har fået foretaget, må det konstateres, at vores nuværende budget ikke fremover kan løfte opgaven, da vejenes tilstand forringes år for år.

5 Park og Trafik har gjort nogle indledende øvelser for at tilegne sig kendskab til samarbejdsformen partnering, men også for at gøre brug af andres erfaringer. En entreprenør og en rådgiver har uafhængigt givet oplæg om partnering. Derudover har vi besøgt Odsherred Kommune, der arbejder i partnering på deres slidlagsopgaver i byerne, og har haft kontakt til Århus Vand, som har anvendt partnering på stort set alle deres anlægprojekter siden Hvorfor skal bestilleren så vælge partnering? Det skal vi fordi: - Bedre dialog med borgere og ledningsejere, så deres ønsker kan indarbejdes i årets asfaltplaner i byerne. - Partnering er egnet til komplicerede opgaver. - Der opnås en minimering af spild og uhensigtsmæssige arbejdsgange. - Vi får løbende indflydelse på beslutningerne/løsningerne. - Voldgiftssager i partnering er nærmest ikke eksisterende. - Vi opnår tilgang til den udførendes kompetence ved, at vidensdeling skal indgå i kontrakten og kan fastholde viden i Park & Trafik. Direktøren indstiller, at udvalget tager stilling til partnering som fremtidig samarbejdsform for vejvedligeholdelse i byområderne P Opstilling af antennemast for mobiltelefoni, Borgervej 34, Oue Resumé Firmaet KM Telecom har på vegne af Telenor ansøgt om tilladelse til opstilling af en 36 m høj mast på Borgervej 34, Oue. Udover Telenor skal teleoperatørerne Telia og TDC også opsætte deres antenner på masten. Sagen har været behandlet på udvalgsmød afholdt den 6. juni 2011, hvor der blev besluttet, at Afdeling Byg skulle undersøge placeringerne ved varmeværket, Mælkevejen 12 og savværket, Stubberupvej 18. Udvalget for Teknik og Miljø ønskede endvidere undersøgt, hvorvidt udførelsen af selve masten i forhold til det visuelle udtryk ved de foreslåede placeringer med fordel kunne udføres som en rørmast.

6 På mødet afholdt d. 8. august 2011 besluttede udvalget også, at placeringen ved Oue Renseanlæg, Ouegaardvej 10, skal undersøges. På baggrund af udvalgets beslutning har Afdeling Byg bedt KM Telecom om at undersøge de alternative placeringer igen samt indsende visualiseringer af masten med en placering ved savværket og Borgervej 34. Placeringen ved varmeværket er alene beskrevet uden visualiseringer, idet denne placering ikke umiddelbart er teknisk mulig. Placering ved varmeværk Varmeværket har i dag en skorsten på 17 m. På grund af dens lave højde vil det ikke være muligt at opsætte antenner for indtil 3 forskellige operatører. Afstand fra terræn og til de nederste antenner vil ikke gøre det muligt at opnå tilstrækkelig rækkevidde og dækning for radiosignalerne i området. Hvis placeringen ved varmeværket skal kunne bruges, så skal skorstenen forhøjes til mindst 36 m, således at den kan være i stand til at bære de 3 teleoperatørers antenner og andet tekniske anlæg. Det er fastlagt i Masteloven, at der så vidt muligt skal benyttes eksisterende, anvendelige strukturer, og ikke udskifte, forhøje eller forstærke disse strukturer. Det er således ikke muligt med udgangspunkt i Masteloven at pålægge en anvendelse af en skorsten ved varmeværket ved opsætning af de aktuelle antenner. Det er samtidig oplyst til sagen, at en højere skorsten kan medføre forstyrrelser for varmeværkets daglige drift. Endelig medfører udførelsen af en højere skorsten, at der skal udføres et nyt fundament. Afdeling Byg finder således ikke denne placering optimalt, da den eksisterende skorsten er uanvendelig. Placering ved savværk Terrænkoten ved savværket ligger ca. 16 m højere end terrænet på Borgervej 34. Det er oplyst til sagen, at det højere terrænniveau ved savværket ikke vil afstedkomme en lavere mast. Det vil fortsat være nødvendig med en 36 m høj mast, fordi den eksisterende bevoksning med høje træer i området vil hindre frit signalflow ved enlavere mastehøjde. Det er dertil oplyst, at operatørerne vil miste interessen, hvis en GSM-antenne kommer under kote 23. En mast ved savværket vil således få samme højde som masten på Borgervej dvs. 36 m da den dimensioneres til 4 teleoperatører. Ansøger har lavet nogle visualiseringer af en mast ved savværket. Visualiseringerne vises fra Håndværkssvinget og Hedegårdsvej. Visualiseringer viser både en udførelse med en gittermast og med en rørmast, se Bilag 2. Det er Afdeling Byg s vurdering, at en mast ved savværket vil fremtræde alt for markant i terrænet. En placering af en 36 m høj mast på et af de højeste punkter i terrænet vil kompromittere landskabet i så omfattende en grad, at intentionerne i planloven ikke synes at

7 give mulighed for at meddele fornøden landzonetilladelse. Der henvises til Vejledningen til planloven her efter. Placering ved Oue Renseanlæg Iht. vejledningen til planloven skal nye antennemaster så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse af hensyn til at friholde det åbne land for nye tekniske anlæg. Derudover bør placering af master helt undgås i områder, der i regionplanlægningen (nuværende kommuneplan) er udpeget som særligt værdifulde landskabsområder. Det fremgår af kommunens retningslinje , at de særligt værdifulde landskaber så vidt muligt skal friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Oue Renseanlæg ligger inden for det særligt værdifulde landskab, som er udpeget i kommuneplanen. En mast på mindst 36 m vil uden tvivl også her kompromittere landskabet i så væsentlig grad, at der ikke ses grundlag for at meddele fornøden landzonetilladelse. Derudover ligger Renseanlægget 1,3 1,4 km fra den bymæssige bebyggelse, og ifølge ansøger vil masten ikke kunne yde den ønskede indendørs-dækning for Oue by. Renseanlægget ligger kun m fra Mariager Fjord, dvs. den ligger også i et kystnært område. Det er således Afdeling Byg`s vurdering, at placeringen ved Renseanlægget strider imod planlovens intention om at friholde det åbne land for nye tekniske anlæg samt at placeringen også er i strid med kommuneplanens retningslinje Placering på Borgervej 34 Ansøger har lavet nogle visualiseringer af en mast på Borgervej 34. Visualiseringerne vises fra Borgervej og Stinesmindevej. Visualiseringerne viser både en gittermast og rørmast, se Bilag 3. Indsigelserne imod en placering på Borgervej 34 begrundes primært med frygten for farlig stråling og mastens visuelle indtryk. Sammenfatning Afdelingen vil henlede opmærksomheden på, at masterne i henhold til anden lovgivning, som kommunen ikke administrer, skal overholde visse grænseværdier for stråling. Kommunen har ikke hjemmel til at meddele afslag med henvisning til sundhedsmæssige risici. Kommunen skal behandle sagen og træffe en afgørelse primært efter planlovens intentioner.

8 Det har været væsentlige argumenter mod en placering på Borgervej 34 ud fra betragtninger om sundhedsmæssige risici som følge af radiomagnetisk stråling. Ansøger oplyser i sin ansøgning, at mobiloperatøren overholder det gældende krav om beskyttelse imod ustråling fra mobilantenner, som er fastsat i den såkaldte R&TTE (BEK nr. 823 af 3. juli 2007 om radio- og teleterminaludstyr om elektromagnetiske forhold). Kommunen skal ved en konkret ansøgning ikke tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt grænseværdierne i Danmark er for høje. Videnskabsministeriet har i juni 2008 udtalt sig om strålinger fra mobilantenner. Notatet kan ses i Bilag 5. I spørgsmålet om udførelse af selve masten enten som en gittermast eller en rørmast er det afdelingens vurdering, at en gittermast vil være mindst synlig, når horisonten over Oue betragtes på afstand. En rørmast vil i højere grad fremstå som et udråbstegn, der understreger en tung konstruktion. Det vil være muligt at se horisonten gennem en gittermast og ligeledes se farver so skyformationer gennem en gittermast. Det er således afdelingens vurdering, at den foreslåede placering på Borgervej 34 er den mest optimale placering, da den er i overensstemmelse med de hensyn, der skal varetages i medfør af planloven. Placeringen tager i videst mulig udstrækning hensyn til de landskabelige forhold. Afdelingen ser med den foreslåede placering også fordelene ved, at den nederste del af masten med tilhørende teknik kan camoufleres bag den eksisterende bevoksning, så området skæmmes mindst muligt. Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser for Mariagerfjord Kommune. Bilag Bilag 1 - mulige placeringer Bilag 2 - mast ved Savværket Bilag 3 - mast på Borgervej 34 Bilag 4 - placering af visualiseringer Bilag 5 - Videnskabsministeriets notat Mail fra KM Telecom, vedlagt dækningsrapport Direktørens indstilling til udvalgets møde 6. juni 2011, pkt. 118: Direktøren indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø, at der meddeles fornøden landzonetilladelse for placering af antennemasten. Udvalget for Teknik og Miljø, 6. juni 2011, pkt. 118: Udvalget ønsker alternative placeringer - savværk og fjernvarmeværk - undersøgt.

9 Udseende skal indgå i vurderingen. Preben Christensen, Søren Schnack og Peter Schrøder var fraværende. Direktørens indstilling til udvalgets møde 5. september 2011: Direktøren indstiller sagen til afgørelse P Forslag til Lokalplan 62/ Offentligt område i Hørby Skoleby ved Hobro - Rosendalskolen Resumé Plan har udarbejdet forslag til Lokalplan 62/2011 for et offentligt område i Hørby Skoleby ved Hobro - Rosendalskolen. Planforslaget er udarbejdet på baggrund af den nye skolestruktur, hvor der bl.a. skal ske en udbygning af Rosendalskolen, der fremover skal rumme flere elever. Mariagerfjord Kommunes byråd vedtog den 16. december 2010 en ny skolestruktur. Som led i denne nye skolestruktur skal der bl.a. ske en udbygning af Rosendalskolen, der fremover skal rumme flere elever. Den eksisterende lokalplan for Rosendalskolen, som er fra 2006, rummer ikke de udbygningsmuligheder af skolen, der er nødvendige i forhold til den nye skolestruktur. I lokalplanforslaget inddeles området i to delområder, hvor der i det ene delområde kan bygge skolebebyggelse. Det andet delområde skal sikre at der fortsat er udendørs opholdsarealer inden for skolens område. Ny bebyggelse opføres efter de principper, der er benyttet til det eksisterende byggeri. Lokalplanen fastlægger bestemmelser om bebyggelsens udseende og orientering i forhold til de anvendte principper, der er benyttet til det eksisterende byggeri, hvorved ny byggeri harmonerer med den eksisterende bebyggelse.

10 Ny bebyggelse skal derfor have ensidiget taghældning, sort tagbeklædning og grå facadefarve. Ved mindre bygningsdele og opførelse af større byggerier, som halbebyggelse/mulitisal må der godt etableres fladt tag. Ny byggelse skal orienteres parallelt med eller vinkelret på Døstrupvej, dog kan ny bebyggelse langs det nordlige beplantningsbælte eller det sydlige beplantningsbælte placeres parallelt med beplantningsbælterne. Bilag Forslag til lokalplan 62_ Offentligt område ved Hørby Skoleby i Hobro - Rosendalskolen Direktøren indstiller, at forslag til Lokalplan 62/2011 for offentligt område ved Hørby Skoleby i Hobro - Rosendalskolen - fremlægges i offentlig høring i 8 uger P Mariagerfjord Planstrategi 2011 Resumé I forlængelse af det afholdte temamøde den 18. august 2011, sendes Mariagerfjord Strategi 2011 i høring i alle fagudvalg. Temaudvalg for Strategi og Udvikling har besluttet at sende strategien i høring i alle fagudvalg for at sikre en bred politisk forankring og give det enkelte udvalg mulighed for at fremkomme med kommentarer og ændringsforslag. Vedhæftet er forslag til Mariagerfjord Planstrategi Udvalgene bedes specielt forholde sig til politikkerne og de fremtidige tiltag. Udvalget skal vurdere om det er de mest hensigtsmæssige tiltag der er oplistet. Udvalget skal i den forbindelse overveje, hvordan tiltagene skal prioriteres og hvordan de skal indgå i den fremtidige budgetlægning første gang i budgetlægningen for 2013.

11 På temamødet den 18. august 2011 blev de enkelte temaer i strategien drøftet. De to overordnede punkter i debatten, der var enighed om, var at borgerne skal tage ansvar for eget og andres liv og kommunen skal være det gode eksempel og gå forrest i udviklingen fx ved at indarbejde sundhed i den kommunale organisation. Notat med de overordnede emner for debatten er vedhæftet. Det bemærkes, at udvalgenes tilbagemeldinger behandles i Temaudvalget for Strategi og Udvikling, den Mariagerfjord Planstrategi 2011, kommer i offentlig høring i 8 uger i perioden uge Tidsplan for processen er vedhæftet. Bilag Forslag til Mariagerfjord Strategi 2011 til temamøde i byrådet den 18. august 2011 Stikord fra temamøde om Mariagerfjord Strategi Tidsplan for færdiggørelse af Mariagerfjord Strategi 2011 Direktionen indstiller sagen til debat P Flytning af Rostrup Genbrugsplads Resumé Udvalget for Teknik og Miljø besluttede på mødet den 9. maj 2011: At der arbejdes videre på at flytte Genbrugspladsen i Rostrup til en lokalitet i industriområdet i Arden i løbet af At der udarbejdes en plan for restaurering af arealet i Rostrup når pladsen nedlægges. At lejeaftalen på arealet i Arden ikke forlænges for så vidt angår den del af arealet som skal disponeres til genbrugsplads, i alt ca. 2 ha. At der aftales en model for finansiering af pladsen i Arden med I/S Fælles Forbrænding. At der i løbet af efteråret fremlægges en samlet plan for flytning af genbrugspladsen, herunder et forslag til finansiering af projektet.

12 Forvaltningen har udarbejdet et forslag til det videre forløb. Direktøren indstiller, at der arbejdes videre ud fra det fremlagte forslag. Genbrugspladsen i Rostrup er placeret i tilknytning til et habitatområde, og i øvrigt omgivet af beskyttet natur, hvilket betyder, at en evt. udvidelse - eller iværksættelse af nye aktiviteter på pladsen kan vanskeliggøres. Ligeledes kan den forestående revision af pladsens miljøgodkendelse medføre en række særlige udfordringer på grund af den nuværende placering. Udvalget for Teknik og Miljø besluttede på mødet den 9. maj 2011 derfor, at genbrugspladsens aktiviteter flyttes til et erhvervsområde i Arden. Genbrugspladsen i Rostrup er med virkning fra 1. januar 2011 solgt til I/S Fælles Forbrænding med en tilbagekøbsklausul i fald pladsen nedlægges, hvilket vil blive en realitet med Udvalgets beslutning den 9. maj 2011 om, at der arbejdes på at flytte aktiviteterne til Arden. Tilbagekøbsprisen er ca. kr , som afholdes af det brugerfinansierede område. Afdeling Plan har vurderet, at etablering af en genbrugsplads i industriområdet i Arden ikke umiddelbart kan rummes inden for den nugældende lokalplans rammer, og at der derfor skal udarbejdes en ny lokalplan for området. På baggrund af ovenstående har forvaltningen udarbejdet følgende forslag til det videre forløb: 1. Arealet til genbrugspladsen fastlægges og der udarbejdes lokalplan for området samt en miljøgodkendelse af aktiviteten. 2. Der arbejdes med en model for finansieringen af projektet ud fra et anlægsbudget, som for pladsen i Als og således, at udgifterne deles ligeligt mellem I/S Fælles Forbrænding og renovationsområdet 3. Når pladsen er etableret i Arden ophører aktiviteterne i Rostrup og bygningerne samt de faste belægninger fjernes. 4. Arealet i Rostrup henligger efterfølgende uden yderligere anlægsmæssige tiltag, og den rekreative anvendelse af området afklares i samarbejde med Rostrup Borgerforening. Økonomi Udgifterne til etablering af pladsen deles ligeligt mellem I/S Fælles Forbænding og renovationsområdet ud fra et samlet anlægsbudget på ca. kr Økonomiafdelingen kan anbefale, at halvdelen af anlægsudgifterne kr afholdes af de opsparede midler inden for renovationsområdet.

13 Bilag Kortskitse Direktøren indstiller, at der udarbejdes en ny lokalplan for området i Arden, at der arbejdes videre med den foreslåede finansieringsmodel P Åbningstider på genbrugspladserne Resumé På UTM mødet den 4. april 2011 godkendte udvalget åbningstiderne for den nye Genbrugsplads i Als og besluttede samtidig, at der skulle udarbejdes et oplæg til ensartet åbningstider på genbrugspladserne i kommunen. Forvaltningen har i samarbejde med I/S Fælles Forbrænding udarbejdet et forslag til ændrede åbningstider. Direktøren indstiller, at forslaget til ændrede åbningstider godkendes med virkning fra 1. januar For at sikre et ensartet serviceniveau for anvendelse af kommunens genbrugspladser, har forvaltningen i samarbejde med I/S Fælles Forbrænding udarbejdet et forslag til ændrede åbningstider. Åbningstiderne foreslås justeret således, at alle pladser får åbningstider, som pladsen i Hobro, dog er der efter ønske fra I/S Fælles Forbrænding indarbejdet forslag om, at de tre mindre genbrugspladser ( Rostrup, Mariager og Als) lukker kl i Weekenden; 2 timer tidligere end

14 de øvrige pladser. I/S Fælles Forbrænding mener ikke, at der er grundlag for åbningstider til kl på disse pladser. Med hensyn til Genbrugspladsen i Gunderup, som servicerer de større lastbiler er der særskilte åbningstider. I forhold til åbningstiderne for 2011, er der endvidere den ændring, at alle pladserne har lukket på hellligdage. Med de ændrede åbningstider vil langt flere borgere få mulighed for at benytte pladserne i det daglige, da der nu bliver åbent efter normal arbejdstid. Åbningstiderne træder i kraft 1. januar Den ugentlige åbningstid vil samlet stige med 4 timer. Økonomi Med flere ugentlige åbningstimer vil der være en mindre stigning i udgifterne til drift af pladserne. Denne udgift afholdes inden for det brugerfinansierede område og giver ikke umiddelbart anledning til en stigning i renovationstaksterne. Direktøren indstiller, at forslaget til ændrede åbningstider godkendes med virkning fra 1. januar A Orientering om håndhævelser i henhold til Miljøbeskyttelsesloven Resumé Virksomhed- og Affald orienterer om afdelingens arbejde med Fysiske Miljøtilsyn på Kommunens virksomheder, Skrivebordstilsyn samt håndtering af klagesager. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

15 Natur og Miljø administrerer Miljøbeskyttelsesloven og de bekendtgørelser, der er fastsat med hjemmel heri i forhold til kommunens industrivirksomheder. Derunder indgår bl.a., at Forvaltningen skal udføre miljøtilsyn med industrivirksomhederne jf. 65 i Miljøbeskyttelsesloven og derved påse, at gældende lov og bekendtgørelser samt vilkår meddelt i godkendelser, tilladelser og påbud overholdes. I de tilfælde, hvor lovens bestemmelser og/eller vilkår ikke er overholdt skal Forvaltningen, jf. kap. 9 og 10 i Miljøbeskyttelsesloven, håndhæve disse (for en grundig gennemgang af håndhævelse se bilaget FAB Håndhævelse, miljøbeskyttelse som stammer fra Natur og Miljøs kvalitetsstyringssystem ). Nedenfor er de 3 mest almindelige eksempler på situationer, hvor Forvaltningen anvender håndhævelser, beskrevet. Aktivt (fysisk) miljøtilsyn på virksomheden I henhold til aftalen, der er indgået mellem Miljøministeren og KL om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn på virksomheder, har kommunen pligt til at føre tilsyn som angivet nedenfor: Miljøgodkendte industrivirksomheder (i-mærkede og øvrige listevirksomheder) skal have mindst et samlet tilsyn i løbet af 3 år. (82 stk. i Mariagerfjord Kommune) Virksomheder på bilag 1 til Brugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier skal have mindst et samlet tilsyn i løbet af 4 år. (280 stk. i Mariagerfjord Kommune) Kommunerne har desuden også pligt til at føre tilsyn med virksomheder, der ikke er omfattet af aftalen. (antal ukendt) Typiske eksempler på håndhævelser i forbindelse med aktivt miljøtilsyn på virksomheden er: Håndhævelser omkring forkert opbevaring af farligt affald samt om forbedret affaldssortering (overtrædelse af bestemmelser angivet i Affaldsbekendtgørelsen, Mariagerfjord Kommunes erhvervsaffaldsregulativ, og en evt. miljøgodkendelse) Håndhævelser omkring ulovlige olietanke (overtrædelse af bestemmelser i Olietankbekendtgørelsen og en evt. miljøgodkendelse) Håndhævelser omkring der skal søges om miljøgodkendelse til allerede iværksatte ændringer af produktionen (overtrædelse af 33 i Miljøbeskyttelsesloven) Håndhævelser ang. forbedring af spildevandsforhold Skrivebordstilsyn Forvaltningen fører også tilsyn med virksomhedernes egenkontrol, målerapporter, årsrapporter m.v. uden fysisk adgang til virksomheden det der kaldes skrivebordstilsyn. Det kontrolleres her om virksomhederne indsender det relevante materiale indenfor de tidsfrister der er sat i

16 tilslutningstilladelse eller miljøgodkendelse, ligesom det kontrolleres, om virksomhedernes egenkontrol, målerapporter, årsrapporter m.v. overholder vilkårene i de gældende tilladelser, godkendelser m.v. Typiske eksempler på håndhævelser i forbindelse med skrivebordstilsyn med virksomheder er: Håndhævelser omkring manglende overholdelse af egenkontrolprogram fx. manglende udtagelse af spildevandsanalyser eller manglende udførelse af præstationsmålinger for luftforurening (overtrædelse af vilkår i gældende tilladelser og godkendelser) Håndhævelser om at givne parametre er overskredet, dvs. spildevand eller luft er mere forurenet end tilladt, og at overskridelserne skal bringes til ophør. Klagesager En klagesag starter typisk med, at en nabo til en industrivirksomhed klager til kommunen over gener fra virksomheden i form af røg, støj eller møg. Til brug for sagens behandling anmoder Forvaltningen derefter om en udtalelse fra virksomheden vedrørende de påklagede forhold. Efter klagesagen således er belyst fra begge sider vurderer Forvaltningen, om der umiddelbart kan træffes afgørelse i sagen med henvisning til Miljøbeskyttelseslovens 85 der foreskriver, at tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen. Når dette ikke er tilfældet belyses sagen yderligere fx. gennem besøg på virksomheden, målinger eller beregninger. Nødvendige målinger foranlediges og betales af kommunen. Med afsæt i de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, vurderer Forvaltningen på baggrund af de pågældende registreringer/målinger/beregninger, om den påklagede gene er væsentlig. Såfremt genen er væsentlig kontakter Forvaltningen virksomheden for en dialog omkring mulige løsninger og handlingsplaner herfor. Samtidig håndhæves det overfor virksomheden, at generne skal bringes til ophør. Typiske eksempler på håndhævelser i forbindelse med klagesager omhandlende virksomheder er: Påbud om virksomheden skal indføre gene-reducerende tiltag, fx. støjreducerende (meddelelse af ny retstilstand i et påbud). Indskærpelser omkring manglende overholdelse af de relevante røg, støj eller møg vilkår i gældende miljøgodkendelse (overtrædelse af vilkår i gældende godkendelser) Forvaltningen modtager også en række klager fra private borgere og interesseorganisationer. Sagerne omhandler typisk røggener, støj, affald mv. på private grunde. Registrering af håndhævelser i GeoEnviron

17 Virksomhedskontoret anvender edb-systemet GeoEnviron til at registrere de håndhævelser, som meddeles virksomhederne. I perioden er der meddelt 77 håndhævelser fordelt på 30 forskellige virksomheder. Bilag FAB Håndhævelse - miljøbeskyttelse Direktøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning, herunder Forvaltningens håndhævelsespraksis P Oprydning i det åbne land Resumé På udvalgsmøde den 10. maj 2010 orienterede forvaltningen om en række ejendomme i det åbne land, hvor der er etableret oplag af skrot o.lign.. Udvalget pegede dengang på, at forvaltningen fremadrettet skulle prioritere disse sager med henblik på oprydning. Teknik og Miljø har nu igangsæt en indsats, som er et samarbejde imellem Natur og Miljø og Plan og Byg, der henholdsvis administerere Miljøbeskyttelsesloven og Planloven. Teknik og Miljø har afholdt et opstartmøde den 1. september 2011, hvor der blev udarbejdet en køreplan for arbejdet, som blandt andet omhandler en registrering af forholdene ved en forbikørsel af ejendommene. Ejerne af de pågældende ejendomme vil i løbet af september måned modtage et brev fra forvaltningen, hvor de observerede forhold beskrives og hvor ejeren anmodes om at komme med en udtalelse til sagen. Målet med kampagnen er, at få forholdene lovliggjort, enten retlig eller fysisk. Det er dog således, at der under alle omstændigheder skal foretages oprydning, herunder etableres ordnede

18 forhold på ejendommene uagtet der evt. kan meddeles en tilladelse til et mindre oplag og visse aktiviteter. Der er indtil videre planlagt at køre indsats på 15 ejendomme, hvoraf størstedelen er beliggende i landzone. Det er forvaltningens erfaring, at denne type sager kan have en lang - og besværlig sagsgang og det er derfor uvist, hvordan sagerne vil udarte sig, men det forventes at der skal ske en eller anden form for håndhævelse i alle sager. Den udarbejdede køreplan er vedlagt som bilag. Bilag Uddrag af køreplan for indsats imod skrot i det åbne land Direktøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning, herunder at den fremlagte køreplan følges P Opdatering af registreringen af beskyttet natur i Mariagerfjord Kommune Resumé Orientering om baggrund, formål og perspektiver vedr. den igangværende opdatering af grundlaget for registrering af beskyttet natur, jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Miljøministeriet igangsatte i starten af efter kritik fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) af kommunernes administration af beskyttet natur - et såkaldt serviceeftersyn. Som en del af serviceeftersynet har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) undersøgt et udvalg af de eksisterende registreringer af 3-naturområder i Danmarks Miljøportal. Resultatet viser, at der i

19 gennemsnit er afvigelser på pct. mellem de registrerede naturområder og luftfotos fra Miljøministeriet og KL har på den baggrund i november 2010 indgået en aftale om et bedre grundlag for beskyttelse af de naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Formålet med aftalen er at sikre, at registreringen af 3-områderne bliver opdateret over hele landet i løbet af perioden Der vil derfor over de næste tre år blive gennemført et landsdækkende projekt, som har til formål at opdatere den 3-beskyttede natur på Danmarks Miljøportal. Projektet finansieres af Miljøministeriet med 36 mio. kr. I 2011 gennemføres et pilotprojekt, hvor alle faser af opgaven vil blive afprøvet i et mindre antal kommuner. Mariagerfjord Kommune er blevet bedt om at være én af pilotprojekt kommunerne, og Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i sommeren 2011 påbegyndt gennemgang af luftfoto og feltarbejde i Mariagerfjord Kommune. Naturstyrelsen har ansvar for opdateringen af 3-registreringen og er i løbende dialog med kommunen. Når Naturatyrelsens arbejde er færdigt, er det kommunernes opgave at vedligeholde registreringen af den 3-beskyttede natur. Som noget nyt skal kommunerne fremover gennemgå de beskyttede naturarealer i en 10-årig cyklus. Reglerne for dette vil blive præciseret i lovgivningen. Forvaltningen foretager i dag ikke noget systematisk tilsyn med beskyttet natur. Alle de beskyttede 3-naturområder registreres i Danmarks Miljøportal, som er offentlig tilgængelig på internettet. De nuværende registreringer sammenlignes med de nyeste luftfotos, og hvor der er forskelle, skal naturområdet undersøges i felten. Det kan være, at nogle registrerede naturområder er forsvundet. Det kan også være, at nogle af de naturområder, man kan se på luftfotos, ikke er registreret, eller at ny beskyttet natur er kommet til. Alle opdateringer skal registreres i Miljøportalen. I de tilfælde, hvor naturen er forsvundet, er det kommunen som skal følge op på, om dette er i overensstemmelse med 3-beskyttelsen. Forvaltningen forventer, at projektet vil medføre et stort antal sager, hvor loven skal håndhæves. Når registreringen er opdateret, vil en lodsejer bedre kunne se, hvilke områder på ejendommen, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. En ajourført registrering vil forhåbentlig forebygge antallet af fremtidige overtrædelser og gøre det nemmere for kommunen at planlægge med hensyn til naturinteresserne. En opdatering af registreringen vil samlet set være en gevinst for både lodsejere og kommunen og ikke mindst for naturen. Kommunen bliver ikke økonomisk kompenseret for de nye opgaver som følger af den nye registrering og de opfølgende aktiviteter.

20 Direktøren indstiller den pågående statslige registrering af den beskyttede natur til Udvalgets orientering P Spildevandsplan Resumé Udkast til plan for bortskaffelse af spildevandet i Mariagerfjord Kommune for perioden har været i offentlig høring i 8 uger. Der er i offentlighedsfasen modtaget 15 indsigelser til planen. Det indstilles, at et ændret forslag til spildevandsplan videresendes til endelig godkendelse i Byrådet. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunen udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevandet. Spildevandsplanen skal beskrive den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering. Planen skal desuden belyse de miljømæssige konsekvenser af spildevandshåndteringen og de økonomiske konsekvenser for Mariagerfjord Vand a/s. Den ny spildevandsplan for Mariagerfjord Kommune afløser de hidtil gældende spildevandsplaner og tillæg hertil for de 6 gamle kommuner, samt tillæg vedtaget i Mariagerfjord Kommune i perioden Spildevandsplanen er det retlige grundlag for tilslutning af eksisterende og nye ejendomme til det offentlige kloaksystem, samt for rensningen af spildevand i det åbne land. Spildevandsplanen beskriver endvidere de opgaver på spildevandsområdet, der udføres af Mariagerfjord Vand a/s. Byrådet godkendte den 26. maj 2011, pkt. 120, at sende et udkast til spildevandsplan i offentlig høring i 8 uger. Planen er ledsaget af en miljøvurdering. Der har været afholdt offentligt møde på Hadsund KulturCenter den 20. juni Offentlighedsfasen er nu afsluttet, og der er modtaget 15 indsigelser til planen. Byrådet godkender spildevandsplanen på baggrund af de indkomne indsigelser. Kommunens afgørelse er endelig, og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

21 Dagsordenen og notatet forudsætter, at det ny Mariagerfjord Renseanlæg placeres øst for Ravns Graner, hvilket udgør en ændring i forhold til den offentliggjorte spildevandsplan. Der henvises til den parallele og samtidige godkendelsesproces i forhold til planloven (kommuneplantillæg og lokalplan) samt VVM screening. Godkendelsen af spildevandsplanen er ikke afhængig af denne sagsbehandling, men planens fysiske realisering vil være det. Flytningen af renseanlægget med tilsvarende ændringer af linjeføring af rørledninger nødvendiggør ikke en ny offentlighedsfase for spildevandsplanen, idet forandringen ikke ændrer planens grundlæggende principper. De indkomne indsigelser kan opdeles i 4 overordnede temaer: 1. Spildevandsplanens centraliserede struktur, med rensning af spildevandet på eet anlæg. 2. Fysisk placering af Mariagerfjord Renseanlæg samt ledningsanlæg. 3. Generelle forhold om især den private spildevandsrensning i det åbne land 4. Specifikke ønsker om tilslutning til offentlig kloak. Forvaltningen har udarbejdet et notat af 4. august 2011 der gennemgår de indkomne indsigelser, knytter kommentarer hertil samt indstiller til beslutning. Notatet er udsendt med dagsordenen. Spildevandsplanen og de hertil hørende bilag kan fortsat læses på kommunens hjemmeside (søgeord: "spildevandsplan"). Ad. 1 Centralisering af spildevandsrensningen vil ud fra en langsigtet og helhedsmæssig betragtning være mest økonomisk fordelagtig. Hertil kommer de store miljømæssige fordele for Mariager Fjord. Ad. 2 Den konkrete fysiske placering samt evt. miljøpåvirkning fra Mariagerfjord Renseanlæg er ikke et tema, der kan gøres til genstand for indsigelse i en spildevandsplan. Disse forhold behandles gennem godkendelsesproceduren efter planloven. Den seneste ændring i placeringen af renseanlægget indebærer en række konsekvensrettelser vedr. ekspropriation af areal til renseanlægget og tilhørende rørledninger m.v. Den mest optimale linjeføring af afskærende ledning fra Mariagerfjord Renseanlæg til Kattegat vil følge Alsvej forbi Buddum. Ad. 3 Der er ikke budgetmæssig dækning i Mariagerfjord Kommune for at gennemføre en tilstandsvurdering af alle private spildevandsanlæg i det åbne land. Der er i tidsperioden gennemført en obligatorisk tømning og registrering af bundfældningstanke i det åbne land. Når registreringen af tankene er afsluttet, er der grundlag for at tage stilling til evt. ændring af tømningshyppigheden. Ad. 4

22 Af miljømæssige grunde inddrages 5 mindre bysamfund samt området i Hobro ved Ørnedalsvej og Teglværket under kloakopland. Ejendomme der i disse udpegede områder tidligere har fået godkendt en privat spildevandsrensning gives en 10 års afskrivningsperiode på anlægget før tilslutningspligten til det offentlige spildevandsanlæg træder i kraft. Sem by er et af disse bysamfund. Lodsejerrepresentanter fra Sem har på en række betingelser anmodet om at blive udtaget af kloakopland, mod i stedet at oprette et privat spildevandslav samt etablere et privat renseanlæg. Som følge af en række formelle mangler, er det ikke muligt at imødekomme henvendelsen. Det vil være en mulighed efterfølgende at udarbejde et tillæg til spildevandsplanen der imødekommer anmodningen, når de formelle mangler er udbedret. Det vil være uproblematisk at imødekomme en ansøgning om udtagning af 10 spredt beliggende husstande nordvest for Gettrup by, der i stedet etablerer private renseanlæg på egen grund. Ved at foretage en ændring af spildevandsplanens angivelse af kloakeringsform og/eller afgrænsning af kloakopland for henholdsvis område E01.2 (Sdr. Onsild), A18.4A (Hobro) og A12.5A (Hobro) gøres planen mere sammenhængende. Vedtagelse af spildevandsplanen indebærer, at spildevandsanlæg vist på tegningerne A1 - A12 og B1 - B3, samt anlæg indenfor spildevandsplanens rammeområder, i nødvendigt omfang vil blive gennemført ved ekspropriation. Lodsejere der kan blive pålagt rådighedsindskrænkninger og pålæg af servitutter i forbindelse med anlæg af det ny Mariagerfjord Renseanlæg med tilhørende ledningsanlæg m.v. er blevet orienteret herom med brev. Med baggrund i Byrådets ekspropriationsbeslutning kan Mariagerfjord Vand a/s indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere på ekspropriationslignende vilkår (skattefrihed), uden Mariagerfjord Kommunes medvirken. Økonomi De udgiftskrævende aktiviteter finansieres af de enkelte grundejere eller af Mariagerfjord Vand a/s. Bilag Notat vedr. indsigelser mod udkast til spildevandsplan Direktøren indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at spildevandsplanen med tilhørende ekspropriationsbeslutning godkendes i den form som er offentliggjort på kommunens hjemmeside, og som er ændret i overensstemmelse med indstillingerne i forvaltningens notat af 4. august 2011, udarbejdet på baggrund af indkomne indsigelser til det offentliggjorte udkast til spildevandsplan,

23 at borgerne i Sem by gives en frist på maksimalt 6 måneder til fremsendelse af udkast til lavsvedtægter samt teknisk løsning for et fællesprivat spildevandsanlæg G Fordeling af taxitilladelser og planlægning af møde med talsmandsgruppen Resumé Der er 44 tilladelser til taxikørsel i Mariagerfjord Kommune. Eventuelle ledige eller nye tilladelser til taxikørsel udstedes efter forudgående offentlig bekendtgørelse om, at en tilladelse er ledig. Der er opslået 5 taxitilladelser ledige i Mariagerfjord Kommune. Ledige bevillinger To taxivognmænd har indgive i alt 5 taxitilladelser til Mariagerfjord Kommune. Tilladelserne har været udnyttet i Hadsund og Assens. Tilladelserne har været annonceret i kommunens ugeaviser. Tildeling af tilladelser til taxikørsel sker ud fra en vurdering af faglige kvalifikationer, erfaring, geografi, økonomi m.v. Ansøgningerne forelægges i mødet. Møde med talsmandsgruppen Udvalget bør planlægge tidspunkt og form for dialogmøde med taxitalsmandsgruppen. Sidste møde blev holdt i forbindelse med udvalgsmøde den 6. december Økonomi Der er ingen økonomi. Direktøren indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø tager stilling til, hvem der skal tildeles de ledige tilladelser til taxikørsel,

24 at udvalget tager stilling til dato for afholdelse af møde med Taxitalsmandsgruppen K Kjellerupsgade i Visborg - Fjernelse af hastighedsbump Park og Trafik har på baggrund af borgerhenvendelser og opmålinger fået fjernet vejbumpene på Kjellerupsvej i Visborg. Vejbumpene opfyldte ikke længere reglerne for vejbump fra Vejdirektoratet. Park og Trafik har efterfølgende foretaget en trafikmåling på Kjellerupsvej for at kunne vurdere, om der skulle etableres nye vejbump. Resultatet af trafikmålingen giver ikke anledning til etablering af nye hastighedsdæmpende foranstaltninger på Kjellerupsvej. Bilag 2011_Kjellerupsgade_Visborg_25 Direktøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning G Renovering af P-areal ved Arden Station Resumé

25 Park og Trafik har afholdt møde med DSB om Parkeringsplads nord ved Arden Station. DSB er ikke indstillet på at overdrage arealet til Mariagerfjord Kommune eller bidrage økonomisk til en renovering af pladsen. Udvalget bedes tage stilling til om Park og Trafik på den baggrund skal arbejde videre med projektet. Mariagerfjord Kommune havde i 2009 drøftelser med DSB og Arden Boligforening om renovering af P-plads nord ved Arden Station. I juni 2011 deltog Park og Trafik i et møde med DSB for at genoptage dialogen om projektet. DSB fortalte på mødet, at de ikke er indstillet på at sælge arealet til Mariagerfjord Kommune. at de ikke ønsker at bidrage økonomisk til renovering af pladsen, at driften af pladsen er kommunal, nu og fremover, jf. lejekonktrakt. DSB vil dog muligvis påtage sig ansvaret for belysning og hegn. Økonomi Omkostningerne for projektet blev i 2009 skønnet til (ekskl moms). Arden Boligforening var i 2009 indstillet på at medfinansiere projektet med ( eksl. moms). Det skal undersøges, om dette fortsat står ved magt. Direktøren indstiller, at Udvalget tager stilling til om Park og Trafik skal arbejde videre med projektet på det DSBejede P-areal, når det sker uden medfinansiering fra DSB P Udbud af drift og vedligeholdelse af gadebelysning i Mariagerfjord Kommune Resumé

26 Den kontrakt Mariagerfjord Kommune har med Elselskabet ELRO om el-leverance samt drift og vedligeholdelse af gadebelysning udløber ved årets udgang. Derfor har COWI bistået Mariagerfjord Kommune med et nyt udbud af drift og vedligeholdelse af gadebelysning. Udbuddet har været sendt i EU-udbud. Direktøren indstiller, at udvalget indgår kontrakt med Energi-Midt omkring den fremtidige drift og vedligeholdelse af gadebelysning. Baggrund Mariagerfjord Kommunes nuværende kontrakt på drift og vedligeholdelse af gadebelysning udløber den 1. januar Derfor er der gennemført et nyt udbud med licitation den 18. august Nuværende kontrakt Mariagerfjord Kommune har i dag en leasingkontrakt med ELRO som entreprenør. Leasingkontrakten blev indgået i 2007, hvor der var mulighed for afgiftsrefusion af elafgiften. Denne afgiftsrefusion faldt dog væk pr. 1. januar Fremtidig kontrakt Den nye kontrakt, som Mariagerfjord Kommune skal indgå med en entreprenør, består af en traditionel driftsaftale på 4 år med option på 2 gange 1 år, hvor entreprenøren leverer drift og vedligeholdelse af gadelysanlægget. Kontrakten indeholder ikke indkøb af el. Fremover indkøbes el til gadelys sammen med Kommunens øvrige el indkøb gennem indkøbsafdelingen. I den nye kontrakt er indbygget udskiftning af cirka 500 lyskilder i forbindelse med udfasningen af kviksølvlamperne i år En udskiftning som medfører en energibesparelse og samtidig gør, at armaturerne ikke skal skiftes. Licitationsresultater Energi - Midt Verdo ELRO ELCON kr kr kr kr.

27 Det anbefales, at Mariagerfjord Kommune indgår kontrakt med Energi-Midt omkring den fremtidige drift og vedligeholdelse af gadebelysning. Økonomisk oversigt Nuværende udgifter til drift og vedligehold: Kontrakt inkl. elforbrug Merforbrug af el i forhold til kontrakt Total udgift i år kr kr kr. Fremtidige udgifter til drift og vedligehold: Licitationsresultat af drift og vedligehold Elindkøb* Total udgift i år kr kr kr. * Forventet elforbrug i år mio. kwh. Besparelsen på cirka kr der opnås ved udskiftning af cirka 560 lyskilder er modregnet i elforbruget. Det kan umiddelbart konkluderes, at de samlede udgifter til drift og vedligeholdelse inkl. strøm vil blive mindre med den nye kontrakt. De samlede driftsudgifter vil samtidig blive mindre de næste år, hvis der indføres yderligere energibesparelse. Direktøren indstiller, at udvalget indgår kontrakt med Energi-Midt omkring den fremtidige drift og vedligeholdelse af gadebelysning Ø Nordjysk program for 200 mio. kr. pulje til kommuner og regioner Resumé

28 I henhold til aftalen om Grøn Vækst, får kommuner og regioner mulighed for at medfinansiere egne indsatser til fremme af Grøn Vækst aftalen under landdistriktsprogrammet med en ramme på mindst 200 mio. kr. pr. år i perioden Puljen er afsat blandt andet med det formål at skabe nye arbejdspladser, udvikle og forbedre kendskabet til lokale fødevarer, bidrage til renere miljø og bedre tilgængelig natur samt skabe rammerne for attraktive levevilkår i landdistrikterne. Hver region skal sammen med kommunerne i regionen, i fællesskab, udarbejde et program med temaer og aktiviteter for de indsatser, der ønskes implementeret. I Region Nordjylland er der nedsat en programmeringsgruppe til at udarbejde programmet. På grund af den korte tidsfrist til udarbejdelse af programmet er det ikke muligt at få det endelige program klar til godkendelse i kommunerne inden indsendelsesfristen den 1. oktober. Derfor vil vurderingen om medfinansiering i Mariagerfjord Kommune blive baseret på eksisterende budgetmidler. Punktet indstilles til Udvalget for Teknik og Miljø til orientering. Fødevareministeriet stiller EU-midler under landdistriktsprogrammet til rådighed for projekter, som kræver 50 % medfinansiering fra kommuner og regioner med offentligt nationale midler. Det er ikke muligt at medfinansiere med egne timer eller budgetmidler til kommunale "skal"- opgaver. Der er fastsat en række mål i Grøn Vækst aftalen, men aftalen stiller ikke betingelser om specifikke indsatser. Som led i udmøntningen af landdistriktsprogrammet forudsættes det imidlertid, at indsatserne bidrager til at nå mål i Grøn Vækst aftalen. Overordnede mål i Grøn Vækst aftalen: Planen skal sikre bedre miljø og klima samt mere natur af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle. Grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst. Overordnede mål i landdistriktsprogrammet: Nye arbejdspladser i landdistrikterne. Forbedring af konkurrenceevnen. Bidrag til renere miljø og bedre natur. Attraktive levevilkår i landdistrikterne.