Modul: 12 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit ND Afsnit ND er et dagkirurgisk afsnit med selvstændig afsnitsledelse. Afsnittet modtager patienter med ortopædkirurgiske, gynækologiske og karkirurgiske lidelser. Desuden modtages patienter med øjenlidelser og søvnapnøproblemer. Afsnittet ledes af to afdelingssygeplejersker og to overlæger. Center for planlagt kirurgi Afsnit ND hører organisatorisk under CPK og er beliggende på Regionshospitalet Silkeborg, som er en del af. Center for planlagt kirurgi (CPK) ledes af to overlæger og en oversygeplejerske og omfatter flere afsnit. Se s hjemmeside, under afdelinger vælg Center for planlagt kirurgi. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patientbehandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalegruppen består af social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter, sekretærer, anæstesisygeplejersker, operations- og opvågningssygeplejersker. Desuden anæstesilæger, ortopædkirurgiske, gynækologiske, karkirurgiske, øjen- og øre-næse-halslæger. Der arbejdes i tværfaglige teams, der har fokus på patientens pleje og behandling. Den studerende møder anæstesikursister, sygeplejestuderende, erhvervspraktikanter, lægestuderende, serviceassistentelever og evt. nyt personale i oplæring til afsnittet. Eksternt samarbejde er primært de øvrige afdelinger i CPK. Endvidere samarbejder vi med bioanalytiker, røntgenpersonale, fysio- og ergoterapeuter. Sekundært med hjemmeplejen og egen læge. Patientkategorier/borgerkategorier Patientkategori er primært ASA (American Society of Anestesiologist) gruppe 1-2 dvs. raske patienter og patienter med mild systemisk sygdom. Patienterne er primært voksne, dog kan der være enkelte børn. Dagkirurgisk afsnit modtager patienter til forundersøgelse, behandling, udredning, operation og pleje. Operationerne er elektive og patienterne er typisk i afsnittet fra 2-6 timer. I søvnklinikken modtages patienter til udredning og behandling for søvnapnø. Følgende operationer/behandlinger tilbydes i afsnittet: Ortopædkirurgiske indgreb I skulder og knæ. I albue og hånd. Ved fjernelse af små knuder fx. lipomer, atheromer. November 2014 Side 1 af 10

2 I fodled og fødder. Ved fjernelse af osteosyntesemateriale. Gynækologiske indgreb: Laparoscopisk sterilisation. Diagnostisk laparoscopi. Abortus provocatus og abrasio. Konisatio. Hysteroscopi. Plastik kirurgiske gynækologiske indgreb. Fjernelse af condylomer. Urologiske indgreb Sterilisationer Karkirurgiske indgreb: Varicer Øjenklinik: Grå stær Løft af øjenlåg Søvnklinik: Udredning for søvnapnø CPAP behandling Kontrol af CPAP behandling Lægekonsultationer omhandlende søvnapnø Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Korttidssygepleje hos patienter i det accelererede patientforløb. Plejen sigter i høj grad mod, at patienten genvinder sin egenomsorgskapacitet i det postoperative forløb. Patientforløbet er rettet mod: Modtagelse af patient. Operation/anæstesi. Opvågning. Udskrivelse til eget hjem eller anden afdeling. Den kliniske undervisning i afsnittet er planlagt af kliniske vejledere på fire studielinier. Operationslinie med peroperativ sygepleje i ortopædkirurgisk speciale Opvågningslinie med præ- og postoperativ sygepleje i ortopædkirurgisk speciale Variceklinik med ambulatorie, samt præ og postoperativ sygepleje Søvnklinik med sygepleje til patienter i behandling for søvnapnø Studielinier er primært i ovenstående område, men suppleres med studiebesøg i øvrige områder i afsnittet. November 2014 Side 2 af 10

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 er rettet mod selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre og formidle sygepleje er der særlig fokus på at lede og udvikle sygepleje. Nedenstående typiske kliniske sygeplejeopgaver er generelle for alle fire studielinier. Ved forventningssamtalen og ved udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan skal specifikke sygeplejeopgaver for studielinien udspecificerer og selvstændighedsgraden afklares. Patientperspektiv: At inddrage, reflektere og handle i forhold til: Patientens livshistorie, levevilkår og sociale netværk. Patientens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til kompleks sygepleje rettet mod det accelererede forløb. Patientens oplevelse af et veltilrettelagt accelererede patientforløb ud fra den enkeltes behov for sundhedsydelser. Sygeplejeperspektiv: At udføre sygepleje: (Specielt for operations-, opvågnings- og varicelinien) Varetage korttidssygepleje i forhold til patientkategorier i de forskellige studielinier. Anvende sygeplejeprocessen selvstændigt til at identificere sygepleje behov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygeplejen til patienter i det accelererede patientforløb ved modtagelse, operation, opvågning og udskrivelse. Identificere grundlæggende, komplekse og akutte sygeplejebehov hos patient og inddrage patientens viden og ressourcer. Modtage og klargøre patienter inden anæstesi og operation. Modtagelse af patient på operationsstuen samt udføre peroperativ sygepleje. Modtage og observere patienter postoperativt. Observere, reflektere og handle i forhold til afvigelser jf. sundhedsstyrelsen sygeplejefaglige problemområder. Aflæse og handle på forandringer i fx. blodtryk, puls, temperatur og saturation. Instrumentelle sygeplejeinterventioner f.eks. forbindsskift, kompressionsforbinding, blærescanning, perifer venekatheter, blodsukkermåling, engangskatherisation, aseptisk teknik, laboratorieprøver, steril teknik, medico teknisk udstyr, hjælpemidler mm. Anvende de hygiejniske principper i udførelsen af sygepleje. Fx håndhygienje, antiseptiske og aseptiske arbejdsmetoder og smitteforebyggelse med henblik på at hindre hospitalsinfektioner. Varetage sygeplejen til den fastende og nyoperede patient, herunder påvirkning af stofskifte, væske- og elektrolytbalance, væsketab og væskeregulering November 2014 Side 3 af 10

4 Servere måltider til den nyoperede patient under hensynstagen til dennes tilstand. Observere og handle ved kvalme og smerter i præ-, per- og postoperativ fase. Redegør for søvn og hviles betydning i patientforløbet. Varetage sygeplejen til den komplekse dagkirurgiske patient (f.eks. er grådlabil eller har respirationsproblemer). Kendskab til afdelingens mest anvendte anæstesiformer (f. eks. generel anæstesi, spinal anæstesi, epiduralanæstesi, blokader og lokal anæstesi). Observere og reflektere på allergiske reaktioner og redegøre for sygeplejebehov til patienten. Tilrettelægge og medvirke ved undersøgelse og behandling. Handle i akutte sygeplejesituationer (fx hjertestop, shock eller respirationsproblemer) Varetage medicinadministration og dokumentere i EPJ. Observere, reflektere og reagere i forhold til virkning, bivirkninger og interaktioner. Vejlede patienten i forhold til medicinens virkning, bivirkning og administration. Tage udgangspunkt i afdelings medicinforskrifter og instrukser. Administrere intravenøs medicin. Kendskab til antidoter. Være bevidst om sundhedsfremmende og sundhedsforebyggende tiltag hos patient. Være bevidst og varetage sygeplejehandlinger knyttet til psykosociale aspekter i sygeplejen. (Specielt for søvnkliniklinien) Varetage korttidssygepleje i forhold til patientkategorier i søvnkliniklinien. Anvende sygeplejeprocessen selvstændigt til at identificere sygepleje behov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygeplejen til patienter i det accelererede patientforløb ved modtagelse, operation, opvågning og udskrivelse. Identificere grundlæggende, komplekse og akutte sygeplejebehov hos patient og inddrage patientens viden og ressourcer. Anvende de hygiejniske principper i udførelsen af sygepleje. Fx håndhygiejne og smitteforebyggelse med henblik på at hindre hospitalsinfektioner. Redegør for søvn og hviles betydning i patientforløbet. Varetage sygeplejen til den komplekse patient med søvnapnø (f.eks. er grådlabil eller har respirationsproblemer). Observere og reflektere på allergiske reaktioner og redegøre for sygeplejebehov til patienten. Tilrettelægge og medvirke ved undersøgelse og behandling. Handle i akutte sygeplejesituationer (fx hjertestop, brand eller anafylaktisk shock). Have viden om søvnpatientens vanlige medicin samt de forskellige steroidpræparater som søvnpatienten kan anvende. Observere, reflektere og reagere i forhold til virkning, bivirkninger og interaktioner. Vejlede patienten i forhold til medicinens virkning, bivirkning og administration. Tage udgangspunkt i afdelings medicinforskrifter og instrukser. Kendskab til antidoter. Være bevidst om sundhedsfremmende og sundhedsforebyggende tiltag hos patient. Være bevidst og varetage sygeplejehandlinger knyttet til psykosociale aspekter i sygeplejen. Kunne dokumentere i EPJ. Varetage sygepleje til kroniske patienter i ambulante forløb. Have viden om søvnapnø og dennes betydning for patienten. Have viden om CPAP behandling og dennes virkning på søvnapnø. November 2014 Side 4 af 10

5 Have viden om de forskellige masker, som anvendes af søvnapnø patienter. Have viden om aflæsningssystemer (Encore og ResScan) som anvendes under vurderingen af CPAP behandlingen. Varetage sygeplejen til den kroniske og desperate patient (f.eks. konflikthåndtering eller mængden af information). Vejlede i brug af CPAP apparatur, masker, nasalsteroid, søvnrytmer mm. At formidle sygepleje: Selvstændigt anvende de elektroniske hjælperedskaber i afsnittet. Selvstændigt dokumentere sygeplejen i EPJ. Selvstændigt vejlede og informere patienten ved modtagelses og udskrivelsessamtaler. Vise nærvær og empati i relation til patient og samarbejdspartnere. Have respekt og accepterende patienttilgang. Anvende omsorg og være professionalitet bevidst i forhold til udførsel af sygeplejeopgaver relateret til sygeplejen. Anvende kommunikationen målrettet og have pædagogiske overvejelser i alle faser af det accelererede patientforløb i dagkirurgisk afsnit. Fx. vejledning, undervisning, refleksion, motivation, lytte til patient, pårørende og kollegaer. Anvende fagsprog såvel i den skriftlige sygeplejedokumentation som i den mundtlige kommunikation. Redegøre for relevante kirurgiske lidelser hos dagkirurgiske patienter. Reflektere og handle ud fra patientens mestringsevne og opfattelse af helbred og sygdom. Begrunde observationer og pleje ud fra teoretiske viden. Informere om aktivitetsniveau efter udskrivelse, f. eks træning, sport og arbejde og hvilke hjælpemidler, der er behov for at sende med hjem. Synliggøre den planlagte fremadrettede pleje i det accelererede patientforløb skriftligt og mundtligt vha. af fagsprog. Reflektere og inddrage patientens netværk i relation til valg af sygeplejehandling i det dagkirurgiske patientforløb. Reflektere og handle i forbindelse med stress, nervøsitet eller angst med det accelererede patientforløb. Fx patienten som ikke har sovet døgnet før operationen. Reflektere og handle ift. kulturelle og religiøse aspekter og kunne anlægge et patientperspektiv. Identificere dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. At lede sygepleje: Sygeplejens organisation i afsnittet, herunder plejeformer. Planlægge og lede egen samt teamets arbejdsdag i samarbejde med tilknyttet sygeplejerske ud fra teamets kompetencer. Deltage og få kendskab til planlægningen i de forskellige teams, den overordnede planlægning, samt få indblik i begrundelser for planlægningen. Planlægge og skabe overblik over relevante opgaver, samt vurdere og prioritere disse. Dvs. at evaluere og justere sygeplejehandlinger og mål i forhold til den enkelte patient. Prioritere, koordinere og uddelegere sygeplejeopgaver til øvrigt personale, herunder studerende - samt medtænke det samfundsøkonomiske aspekt. November 2014 Side 5 af 10

6 Være igangsættende i planlægningen og samarbejdet. I særdeleshed arbejde med eget pædagogiske bidrag til det tværfaglige team. Sikre sig at patientsikkerheden varetages. Indgå aftaler med relevante samarbejdes partner og opretholde kontakt til disse. Fx koordinator på operationsgang eller anæstesi. At handle og videregive præcise og relevante data og observationer til samarbejdspartnere. Fx afvigelser i blodprøver, medicinordinationer eller manglende præoperativforberedelser. Kendskab til og reflektere over hensigtsmæssige dagkirurgiske patientforløb fra henvisning til afslutning. Indgå aftaler med relevante samarbejdspartnere både mono- og tværfagligt, samt tværsektiorielt. Fx. hjemmesygeplejerske og egen læge ved medicinadministration og forbindingsskift. At udvikle sygepleje: Reflektere og stille sig kritisk/undrende til praksis og italesætte sygeplejefaglige problemstillinger mhp. Praksisudvikling. Være opsøgende og få indblik i aktuelle udviklingsprojekter i afdelingen. Inddrage og argumentere for praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i plejen. Deltage i implementering af nye udviklingstiltag. Opsøge nyeste viden igennem litteratursøgning. Anvende Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglig dokumentation. Anvende afdelingens og hospitalets retningslinjer og instrukser som forefindes på E- dok. Arbejde med DDKM. Typiske patientforløb/borgerforløb Den dagkirurgiske patient er i et accelereret patientforløb, normal varighed er 2-6 timer, hvor faserne er: Henvist fra egen læge til forundersøgelse og eventuelt yderligere undersøgelser/behandling. Ved operationsindikation møder patient fastende i afsnit. Modtagelse og forberedelse af patient til operation - præoperativ pleje. Operation og anæstesi til patient- peroperativ pleje. Opvågning af patient postoperativ pleje. Udskrivelse af patient til eget hjem evt. hotel- eller sengeafsnit. Evt. kontrol efter operation eller behandling I søvnklinikken har man med kroniske patienter at gøre, de møder ind i ambulante forløb af ca minutters varighed. Faserne her er: Henvist fra egen læge eller otolog med mistanke om søvnapnø. Cardio-respiratorisk-monitorering (CRM). Forundersøgelse ved en søvnlæge. Udlevering af CPAP udstyr (Continuous Positive Airway Pressure kontinuerligt positivt luftvejstryk). Kontrol af CPAP behandling efter 1 måned, hvert år og evt. ved specielle behov. I alle faserne vil sygeplejen være rettet imod patientens individuelle behov. November 2014 Side 6 af 10

7 Sygeplejen er således relateret til menneskets fysiologiske/psykologiske og sociale behov, som viser sig i forbindelse med ophold på dagkirurgisk afsnit. Sygeplejen er et samspil mellem patienten og sygeplejersken. Der er mulighed for at møde forskellige patienter afhængig af studielinien (Specielt for operations-, opvågnings- og varicelinien) Som er angste, stressede og nervøse for operation eller efterforløb. Som har fastet og har behov for ernæring. Med nedsat funktionsevne. Patienter med cirkulations- og respirations problemer. Med sår og hudproblemer. Med smerter. Med kvalme og opkast. Med særlig behov for mobilisering og lejringer. Med særlig behov for søvn og hvile. Med særlig behov for udskillelse af affaldsstoffer. Fra eget hjem, som skal modtages/udskrives til eget hjem igen efter 2-6 timer. (Specielt for søvnkliniklinien) Med særlig behov for søvn og hvile. Som er trætte og desperate i forbindelse med deres søvnapnø. Som er vrede, truende og utilfredse over deres kørselsforbud i forbindelse med søvnapnø. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering. Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, registrering af sikker kirurgi jf. sundhedsstyrelsens anbefalinger, smertevurdering ved anvendelse af VAS skalaen, kvalmescore, trætheds vurdering ved anvendelse af epworth sleepiness skalaen mm. Anvendelse af elektroniske arbejdsredskaber til registrering af patientens gang i afsnittet. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø. Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne: indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion. Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning. Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb. Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler. Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Den Danske Kvalitetsmodel. Implementeringsstrategier. November 2014 Side 7 af 10

8 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og Den Danske Kvalitets Model. Afsnittet har en udviklingssygeplejerske, som koordinerer og igangsætter aktuelle udviklingsprojekter. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår i afsnittets åbningstid som er kl Mødetiden er variabel. Afsnittet tilbyder den kliniske undervisning i 4 forskellige studielinier, der på forhånd er planlagt i afsnittet afhængig af ressourcer og læringstilbud. Den kliniske undervisning er tilrettelagt med primær fokus i studielinien, men med studiebesøg i de øvrige enheder i afsnittet eller i CPK. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Afsnittet har et fast vejlederteam bestående af daglige vejleder og ad hoc vejledere. Afsnittes øvrige personale kan deltage i den daglige vejledning. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: November 2014 Side 8 af 10

9 Vejlednings- og evalueringsmøder: Klinisk vejleder planlægger udkast til studieforløbet, som justeres løbende i perioden. Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning Daglig drøftelse, vejledning og refleksion med den kliniske vejleder, daglige vejledere eller sygeplejerske i konkrete sygeplejesituationer om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den planlagte studieaktivitet om udviklingsaspektet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til dette. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Planlagt studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se bilag 3 i modulbeskrivelsen). Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: Er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser. Tager ansvar for egen uddannelse og læring. Har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan. Anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner. Overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter. Deltager aktivt i sygeplejen. Udviser initiativ ved behov for vejledning. Er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende. Reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje. Læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted. Finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur. Repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler. Være bevidst om egne kompetencer og sige til og fra. Give besked og lave klare aftaler ved fravær. Er lyttende, udviser respekt og empati for praksisfællesskabet. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer November 2014 Side 9 af 10

10 Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point, men tilstræber diplomniveau. Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen. Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Har lyst og er engageret i klinisk undervisning og vejledning. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne. Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde i form af seminardeltagelse. Gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde ved brug af relevant metode fra værktøjskassen. Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio. Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Kliniske vejledere Tove Dahl Pedersen og Nadia Jepsen, Dagkirurgisk afsnit. Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Susanne Raakilde Jakobsen og Hanne Astrup Frederiksen. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. November 2014 Side 10 af 10