BEVÆGELSE/FYSISK AKTIVITET 3 Udfordring og målgruppe Hvad ved vi virker? Mulig virkning

Transkript

1 Bilag 2: De største sundhedsudfordringer i Aarhus: TRIVSEL 1 Trivsel er vigtigt for borgernes sundhed og livskvalitet. Aarhus Kommune arbejder med at styrke borgernes trivsel som en del af kerneydelserne på tværs af magistrats-afdelingerne. Trivsel og livskvalitet indgår desuden i Sundhedspolitik Generelt trives aarhusianerne, men der er store udfordringer i udsatte grupper. Tal fra MBU viser, at trivslen falder med alderen, og at der i klasse er 91 % der trives. Den nationale sundhedsprofil fra 2010 viser, at 13 % af aarhusianere over 16 år er nervøse eller stressede, og at 11 % føler at problemerne hober sig op, så de ikke kan magte dem 2. Samtidig er antallet af mennesker med psykiske lidelser stigende på landsplan. Dårlig trivsel er årsag til halvdelen af alle langtids-sygemeldinger og førtidspensioner. Når unge under 30 år tildeles førtidspension, skyldes det i 80 % af tilfældene psykiske lidelser. Der er desuden en stor social ulighed i fordelingen af psykiske lidelser. Etniske minoriteter med ikke-psykotiske sygdomme har 4 gange højere sandsynlighed for førtidspension. Psykisk sygdom er forbundet en øget forekomst af fysiske sygdomme samt overdødelighed. De samfundsøkonomiske omkostninger for let til moderat depression anslås til 5-7 mia.kr. årligt. Børn og unge særligt udsatte grupper Sårbare/udsatte familier Unge uden uddannelse Borgere med et lavt uddannelsesniveau Borgere udenfor arbejdsmarkedet Etniske minoriteter Borgere der er kronisk/langvarigt syge Borgere med svage sociale relationer, herunder ældre Der er behov for fokus på den almene befolknings trivsel og en fælles målsætning om at fremme denne. Dette kan styrkes gennem udarbejdelse af fælles konkrete mål på tværs af afdelingerne og planer for fremme af trivsel. Tilbud: Styrkelse af indsatsen til småbørnsfamilier Øget fokus på fremme af trivsel i dagtilbud og på skoler. Reducering af mobning Øget fokus på at forebygge frafald på ungdomsuddannelser Øget fokus på at reducere stress på arbejdspladser Øget fokus på sociale netværk og forebyggelse af ensomhed blandt voksne og ældre Øget fokus på støtte til udsatte borgere Øget fokus på mestring af kronisk sygdom Tidlig opsporing af: Øget fokus på opsporing og behandling af fødselsdepression for alle forældre Øget fokus på psykosociale problemer i sårbare/udsatte familier Øget fokus på mentale helbredsproblemer i beskæftigelsesindsatsen Øget fokus på ensomhed, depression, selvmordsrisiko og demens blandt ældre Information om: Adgang til hjælp og rådgivning Kommunens tilbud via frontpersonale Sundhedsstyrelsen peger på, at fremme af trivsel er omkostningseffektivt på både kort og langt sigt. Mennesker der trives har mere overskud til at håndtere hverdagens udfordringer og indgå i sociale fællesskaber. Fremme af trivsel kan ud over at være et mål sig selv derfor også være et middel til fx at forbedre indlæring, reducere udgifter til specialundervisning, mindske frafald på ungdomsuddannelser, øge beskæftigelsen, mindske sygefravær og sikre flere selvhjulpne ældre. Indsatser, der reducerer eller afhjælper psykiske lidelser kan medvirke til at reducere de personlige og samfundsmæssige konsekvenser og omkostninger, der følger i kølvandet på psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er et stort investeringspotentiale i: Familieuddannelse for førstegangsfødende Indsatser på arbejdspladsen Indsatser blandt ældre Sundhedsstyrelsen vurderer, at indsatser som forbedrer opvækstvilkår for udsatte børn, kan betale sig og giver en klar nettogevinst, hvis det lykkes for 21 % af børnene, at få et liv som selvforsørgende ikke-faglært i stedet for et liv på overførselsindkomst. 1

2 BEVÆGELSE/FYSISK AKTIVITET 3 I Aarhus er næsten hver fjerde voksen (17 %) inaktiv. Forventet er det mere end halvdelen, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling for fysisk aktivitet. Aarhus Kommune har de seneste år haft stort fokus på fysisk aktivitet og bevægelse i dagligdagen og i byen, og generelt er aarhusianerne meget fysisk aktive i sammenligning med både regionen og andre kommuner. Forebyggelsespotentialet er dog fortsat stort, da svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år for tidligt, og kan forvente 5-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom dødsfald er hvert år relateret til fysisk inaktivitet. Dødsfaldene sker godt år for tidligt for både mænd og kvinder. Tal fra MBU viser, at kun halvdelen (51 %) af unge på mellemtrinnet og i udskolingen dyrker mindst 4 timers sport eller motion om ugen. Blandt indskolingsbørn viser tallene, at 8 % har motoriske vanskelligheder. Dertil kommer, at ca. 15 % aarhusianske børn og unge i 0.-9.klasse er overvægtige 4. DiF rangerer desuden Aarhus som den tredje ringeste idrætskommune i landet 5, og undersøgelser viser, at attraktive og lettilgængelige foreningstilbud og muligheder for fysisk aktivitet i lokalområderne, understøtter og letter borgernes adgang til og deltagelse i aktiviteterne. Rammesættende indsatser, hvor der skal arbejdes for tilstrækkelige faciliteter og for at indrette byrum, grønne områder mm. til idræt, motion og bevægelse, som samtidig øger social interaktion og engagement i lokalsamfundet. Herunder indsatser til ændring af transportadfærd til reducering af trængsel på vejnettet samt øget aktiv transport. Der er behov for at styrke samarbejdet på tværs af kommunen med indsatser for motionsuvante grupper. Dette arbejde skal blandt andet tage udgangspunkt i Breddeidrætskommune projektet og Sport og Fritidspolitikken. Der er ligeledes behov for en styrkelse af systematiske indsatser ift. øget bevægelse i daginstitutioner, skoler og klubber, samt indsatser til at øge børns motoriske kompetencer. Indsatser til familier der er økonomisk trængte er ligeledes virkningsfulde, da dette vil øge deltagelsen i fritidsaktiviteter for denne gruppe af børn. Herunder kan anskues indsatser til fremme af fysisk aktivitet for indvandrere og efterkommere, samt helhedsorienterede fritids- og foreningsindsatser i udsatte bydele. Den nyeste forskning viser, at der er en dosis-respons sammenhæng, der betyder, at enhver øgning af det fysiske aktivitetsniveau gavner sundheden. Fysisk aktivitet har en forebyggende effekt for både hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, metabolisk syndrom og tyktarmskræft. Hvis alle fysisk inaktive som minimum bliver moderat fysisk aktive, vil det årligt medføre 2,6 mio. færre henvendelser til almen praksis, ca færre hospitalsindlæggelser, 3,1 mio. færre fraværsdage fra arbejde og ca færre tilfælde af førtidspension. Udover fysiske gevinster medfører fysisk aktivitet gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid, handlekompetencer, almen dannelse ved at indgå i sociale fællesskaber med andre, kropslige erfaringer og forebyggelse af depression, samt styrket indlæring. Der er fortsat mangelfuld viden om, hvordan man fastholder et øget fysisk aktivitetsniveau på længere sigt. Aarhus Kommune afholder hvert år udgifter for ca. 57,6 mio. kr. som følge af fysisk inaktivitet, hvortil kommer et stort produktionstab. Motionsuvante. Herunder: Børn og unge, og socialt udsatte grupper Etniske minoriteter Borgere med kort eller ingen uddannelse/ i beskæftigelsesindsatsen Ældre borgere med et rehabiliteringspotentiale. Der er desuden behov for livsstilsindsatser for borgere i beskæftigelsesindsatsen, der ofte har muskelskelet smerter og uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Disse kan med fordel have fokus på adfærdsændringer og socialt velvære. Derudover kan anskues et behov for at styrke den rehabiliterende indsats for ældre ift. aktiverende hjemmehjælp og genoptræning, til forebyggelse af tab af funktionsevne. 2

3 RYGNING 6 Rygning er den største risikofaktor for middellevetid, gode leveår og social ulighed i sundhed. Storrygere dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt, rygere mister gode leveår, grundet et ringere helbred, er oftere afhængige af hjælp i deres sidste leveår og har generelt dårligere selvoplevet livskvalitet. Aarhus Kommune har de sidste mange år haft fokus på forebyggelse af rygning og på rygestoptilbud. Forekomsten af rygestop og rygestartere er faldende, men forebyggelsespotentialet er stadig enormt, da næsten en fjerdedel af alle aarhusianere på 16 år eller derover ryger dagligt. Rygere og eks-rygere har 2,7 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læger om året, ekstra indlæggelser om året, ligesom rygning medfører mere end 2,5 mio. fraværsdage på arbejdsmarkedet. Dette estimeres til at koste Aarhus Kommune ca. 840 mio.kr. om året 7. Der er desuden en stor udfordring for de arbejdsfor-hold for personale, der leverer hjælp i en borgers hjem, hvor der ryges. Større børn og unge Borgere med psykisk sygdom Borgere med kroniske sygdomme Borgere på overførselsindkomst Borgere med handicap Gravide og ammende kvinder Etniske minoriteter (særligt mænd) Kortuddannende på arbejdsmarkedet For alle målgrupper: Opsøgende rekruttering og henvisning til rygestoptilbud via frontmedarbejderne i kommunen samt styrket understøttelse/opretholdelse af røgfrie miljøer. Dette gælder særligt: Udvalgte arbejdspladser Udvalgte uddannelsesinstitutioner (herunder videregående uddannelser) Boligområder, hvor koncentrationen af rygere er særligt stor Væresteder Jobcentrene Derudover er der behov for fokus på henvisningsstruktur mellem sygehus og kommune, og udvikling af samarbejdet med almen praksis. Herunder fokus på borgere med kroniske sygdomme inklusiv psykiske lidelser ift. en systematisk indsats, der sikrer rådgivning af og relevant henvisning til rygestoptilbud for alle borgere, der enten allerede har eller er i risiko for at få en kronisk sygdom, samt til gravide. Der er desuden behov for styrkelse af en systematisk flerstrenget indsats i skolerne til forebyggelse af rygestart, herunder understøttende miljøer, information og undervisning, rygestoptilbud målrettet unge rygere. Ligeledes indsatser målrettet forældre. Indsatsen kan desuden styrkes ved et udbygget samarbejde med de lokale foreninger vedr. information. Der kan yderligere anskues et behov for tidlig opsporing af sundhedsplejen ift. gravide og ammende, samt en særlig rådgivnings og informationsindsats med fokus på forebyggelse af skader hos fostre og spædbørn. Rygestop er en af de mest omkostningseffektive interventioner i sundhedsvæsenet: Ved at få en 35årig mand til at holde op med at ryge, kan kommunen spare ca kr. om året for denne person alene. For en 50årig er dette kr og for en 65årig 4000 kr. Ud over de økonomiske gevinster kan anskues gevinster i form af øget lighed i sundhed, øget livskvalitet for målgruppen samt en øget middellevetid for befolkningen. Forekomsten af hjem hvor der ryges vil ligeledes falde, hvilket vil kunne have en positiv effekt på eksponering for rygning blandt børn og unge og på rygedebut alderen. Tal fra MBU viser, at det for 9.klasses elever i Aarhus gælder, at der er 1,7 % færre piger der ryger i dag end i 2007, ligesom 0,3 % færre drenge ryger. I Aarhus talte rygestoprådgiverne i 2013 med ca. 661 personer, som henvendte sig til Folkesundhed Aarhus for at få et rygestopforløb eller tale med en rygestoprådgiver. Ca. 50 % forsatte i et rygestopforløb, hvoraf ca. 25 % var røgfri efter 6 måneder. 3

4 ALKOHOL 8 Som enkeltstående risikofaktor er alkohol årsag til 10 % af den samlede sygdomsbelastning, ligesom alkohol resulterer i godt tabte leveår for mænd og for kvinder. Aarhus Kommune har et velfungerende misbrugsbehandlingstilbud, men har en udfordring i at sikre en fælles ramme for forebyggelsesindsatsen, da der ingen overordnet politik eller handleplan foreligger. Mindst dødsfald kan årligt tilskrives alkohol. Blandt de 35-54årige mænd er ca. hvert tredje dødsfald alkoholrelateret, og blandt kvinder i samme aldersgruppe kan ca. hvert femte dødsfald relateres til alkohol. I Aarhus har 36 % mænd og 18 % kvinder mindst én form for risikabelt alkoholforbrug, hvortil 13 % drikker over højrisikogrænsen og godt 29 % overskrider lavrisikogrænsen 9. Tal fra MBU viser, at alkoholforbruget er faldet betydeligt i de seneste år blandt aarhusianske teenagere og at alkoholdebuten ligeledes er udskudt 10. Blandt unge i verden er danskerne dog stadig nogle af dem, der drikker sig mest fulde 11. De samlede meromkostninger for borgere med et betydeligt alkoholforbrug anslås for Aarhus kommune til 169,8 mio. kr. hvoraf medfinansiering af sundhedsvæsenet, overførselsindkomster og hjælpeforan-staltninger til børn og unge indgår. Gravide og familier med alkoholproblemer Borgere med kort eller ingen uddannelse Unge, særligt unge under uddannelse Arbejdsløse, førtidspensionister og efterlønnere Udarbejdelse af en alkoholpolitisk handleplan, der skal danne rammen for sundhedsfremme-, forebyggelses- og behandlingstiltag. Handleplanen skal baseres på foreliggende evidens samt erfaringer fra repræsentanter i kommunens afdelinger, som har med de pågældende målgrupper at gøre. Handleplanen kan have fokus på: Tilgængelighed Professionelle funktioner Institutioner Alkoholbehandling - og rådgivning Den alkoholpolitiske handleplan skal særligt sikre en sammenhængende indsats med fokus på: Reducering af tilgængeligheden af alkohol og borgernes forbrug af alkohol Ansvarlig udskænkning Systematisk tidlig indsats for at forebygge alkoholskader hos den, der drikker og de pårørende særligt børnene Kort rådgivende samtale Alkoholbehandling (på et tidligt tidspunkt) Undervisning og information til større børn og unge fokus på kulturændring og denormalisering af brug af alkohol. Sundhedsstyrelsen peger på mulige økonomiske gevinster, grundet økonomiske besparelser på sundhedsvæsenet, færre sygehuskontakter, færre førtidspensioner, samt færre udgifter til pleje og omsorg. Gevinster kan desuden omfatte reducering i social ulighed i sundhed samt bedre omsorgs-evne for forældre bedre trivsel for børnene - og færre anbringelsessager. Sundhedsstyrelsens beregninger viser, at en familie med alkoholproblemer, der har fire børn, og som i seks år modtager ydelser fra kommunen, vil være omfattet af kommunale omkostninger for knap 9 mio.kr. Virkningen af en alkoholpolitiske handleplan kan således konkret omfatte: Aarhusianerne får sundere alkoholvaner Alkoholdebuten bliver udskudt og alkoholforbruget reduceres især blandt unge. Antallet af borgere, som lider skade af deres eller andres alkoholforbrug, herunder passiv drikning, bliver reduceret. 4

5 MAD OG MÅLTIDER 12 Sunde madvaner er af stor betydning for overvægt, psykosociale problemer og ernæringsrelaterede helbredsproblemer. Mænd og kvinder der som følge af for meget indtag af mættet fedt, taber henholdsvis 13 og 10 leveår, og WHO har anslået, at kosten er relateret til ca. 30 % af alle nyopståede kræfttilfælde i den industrialiserede verden 13. Aarhus Kommune har en udfordring i at skabe bedre rammer for sund mad og måltidsvaner for aarhusianerne. Der er behov for et fælles fagligt afsæt på tværs af kommunen i dette arbejde. Det gælder både for en sundere kultur og fælles mål og retning, samt for informationsindsatser til borgerne. De overvægtsmæssige problematikker er især en stor udfordring, da der siden 1987 er set en væsentlig stigning i overvægt, hvilket især kommer til udtryk for børn i den laveste socialgruppe. Dertil kommer, at risikoen for at blive overvægtig som voksen er fem gange højere, hvis man er overvægtig som barn 14. Usunde kostvaner har desuden stor negativ indflydelse på menneskers kropsopfattelse, og en ny undersøgelse viser, at hver sjette 13årig er utilfreds eller meget utilfreds med sin krop 15, hvilket har en negativ indvirkning på den enkeltes trivsel. Aarhus Kommune afholder årligt ca. 33,6 mio.kr. i udgifter som følge af overvægt alene. Børn og unge i daginstitutioner og skoler Unge på ungdomsuddannelser Borgere med særlige behov på botilbud og væresteder. Ældre på institutioner og plejehjem Der er behov for en øget fokusering på en sundere kultur, bedre måltider, forebyggelse af livsstilssygdomme og på borgernes kompetencer ift. mad og måltider, så de kan tilvælge de sunde madvarer i den enorme tilgængelighed af madvarer der findes i dag. Der er behov for udarbejdelse af en tværgående madog måltidspolitik med fælles overordnede mål for fremme af normalvægt samt sundere mad og måltidsvaner. En mad- og måltidspolitik skal tænkes sammen med og bygge videre på byrådets målsætning om 60 % økologisk fødevareforbrug inden Fokus for politikken: Adgang for borgerne til at vælge sund mad og sunde spisemiljøer Fælles mål for den ernæringsmæssige sammensætning af maden i de kommunale madudbud. Borgerinddragelse i lokale mad- og måltidsinitiativer. Adgang til information og viden om sund mad og sunde måltider for borgerne. Herunder udarbejdelse af lokale handleplaner for prioriterede indsatsområder og målgrupper: Dagtilbud og SFO/FU Skoler og skolemadsordninger Kommunale kantiner Institutioner, botilbud og væresteder Madservice til ældre borgere Kommunale idrætshaller Sundhedsstyrelsen peger på, at de helbredsmæssige effekter af sundere kostvaner vil udmønte sig i færre tilfælde af type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, flere former for kræft, søvnapnø, ledsmerter, psykosociale- og reproduktionsproblemer. Heraf en mulig økonomisk effekt, som følge af færre henvendelser til almen praksis, mindre behandling, medicin og rehabilitering, samt mindre sygefravær, invaliditet og for tidlig død. Ligeledes vil der være effekter at se ift. den enkeltes trivsel og livskvalitet, ligesom selvværdet vil højnes og borgerne vil få øgede handlekompetencer ift. at træffe sunde valg, og handle omsorgsfuldt og forsvarligt i forhold til sig selv og sin familie. Der vil blive flere gode leveår, ligesom færre vil blive udsat for stigmatisering og mobning som følge af deres overvægt, samt grundlag for kulturændring af borgernes kropsopfattelser. Sundhedsstyrelsens udregninger viser, at hvis hele befolkningen øgede deres indtag af frugt og grønt, ville middellevetiden stige med et år, ligesom 17 % færre danskere ville dø af hjertekarsygdomme. 5

6 SOCIAL ULIGHED I SUNDHED 16 Trivsel, livskvalitet, livsstil, sygdomsbelastning mm påvirkes af sociale forhold. Der er stor forskel i borgernes sundhed på tværs af bl.a. køn, alder, uddannelse, etnicitet og geografi. Som eksempel, så varierer middellevetid mellem forskellige dele af Aarhus med 4 år for mænd og 3 år for kvinder. I Aarhus har 24 % et lavt uddannelsesniveau. Borgere med lavt uddannelsesniveau er kendetegnet ved en dårligere sundhedstilstand bl.a. i forhold til muskelskelet smerter, stress, kroniske sygdomme og usund livsstil. Sundhedskonsekvensen af lavt uddannelsesniveau anslås at resulterer i produktionstab på 16,8 mia.kr. og udgifter i sundhedsvæsenet for 3,2 mia.kr. Socialt udfordrede boligområder, der er domineret af mennesker med få ressourcer, risikerer et socialt belastet miljø, der får indflydelse på specielt børn og unges senere sociale position og helbred. Borgere af anden etniske oprindelse har generelt et dårligere selvvurderet helbred og en større andel med langvarig sygdom end etnisk danske. Børn og unge generelt Borgere med et lavt uddannelsesniveau Borgere uden for arbejdsmarkedet og sygemeldte borgere Borgere af anden etnisk oprindelse end dansk Socialt udsatte grupper herunder psykisk syge og hjemløse Borgere med handicap Borgere i socialt belastet miljø. Der er behov for udarbejdelse af fælles tværgående mål og handleplaner der reducerer ulighed i sundhed mellem socioøkonomiske grupper. Målene formuleres desuden inden for de enkelte KRAM-områder. Børn: Indsatser til fremme af børns tidlige udvikling, herunder kognitive, sproglige, sociale og emotionelle udvikling Førskoleindsatser til børn fra fattige vilkår, herunder samarbejde med almen praksis for rekruttering til de forebyggende børneundersøgelser Øget antal barselsbesøg af sundhedsplejersker til de mindre ressourcestærke familier Unge: Ungdomsuddannelse til flere med handlingsplanen for 95 % målsætningen og DTO samarbejdet Sundhedsfremme og forebyggelses indsatser på erhvervsskoler Borgere med kort eller ingen uddannelse, udenfor arbejdsmarkedet eller sygemeldte: Intensiveret forebyggelse af førtidspensioneringer samt investeringsmodel for sygedagpengeområdet Sundhedsindsatser som en del af beskæftigelsesindsatsen, særligt med fokus på psykiske problemer Indsatser ift. bekæmpelse af misbrug blandt udsatte grupper En højere grad af lighed i sundhed gavner samlet set samfundsudviklingen, og fører til en øget livskvalitet i målgruppen og middellevetid i befolkningen. En større andel af borgerne kan indgå i arbejdsstyrken, ligesom udgifter til såvel sundheds- som beskæftigelsesog socialområdet kan reduceres eller fastholdes trods demografiske udfordringer. Mulig økonomisk gevinst, hvis det lykkes at flytte borgere fra passiv forsørgelse til arbejdsmarkedsparathed og beskæftigelse. Reduktion af den sociale ulighed i sundhed vil ligeledes betyde øget trivsel blandt børn og unge, hvilket sandsynligvis vil føre til et fald i skolefravær og i ungdomskriminalitet. Fald i antallet af hjemløse, som i Aarhus er steget med 32 % siden 2009, og som i 2013 er opgjort til 616 personer. Indsats til voksen-handicappede: Årlig helbredsundersøgelse og tilbud om sundhedsforløb 6

7 STYRKET SAMARBEJDE MED REGIONEN OG ALMEN PRAKSIS En tredjedel af aarhusianerne lever i dag med en eller flere kroniske sygdomme. Antallet af kronisk syge stiger blandt andet fordi en række livsstilssygdomme, som forhøjet blodtryk, hjertekar-sygdomme og diabetes, er i vækst. Samtidig vokser antallet af borgere med flere samtidige kroniske sygdomme 17. Den stigende andel af ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme betyder udfordringer i udvikling og koordinering af indsatser på tværs af sygehus, kommune og praktiserende læge. Målet med samarbejdet er at sikre patientinddragelse og sammenhængende forløb af høj kvalitet for borgere med kronisk sygdom. Beregninger fra Københavns Kommune viser bl.a. at borgere med én eller flere kroniske sygdomme koster kommunen kr. ekstra om året. Mere end halvdelen af den kommunale merudgift vedrører kommunale serviceydelser, overførselsindkomster udgør en tredjedel, og medfinansiering af regionale sundhedsydelser udgør 10 %. Samtidig viser undersøgelsen, at borgere med flere kroniske sygdomme har en gennemsnitlig kommunal merudgift på ca kr. pr. person om året. Børn, unge og gravide Borgere med kroniske sygdomme og muskelskelet lidelser Borgere med behov for genoptræning Borgere med psykiske lidelser Socialt udsatte borgere Den ældre medicinske patient Pårørende Der er behov for en styrkelse af sundhedsaftalen, så der sikres et mere forpligtende samarbejde på tværs af Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Herunder udvikling af arbejdet med Shared care og oprettelse af akutpladser i samarbejde med praktiserende læge. Sundhedsaftalen skal styrkes i forhold til patientrettet forebyggelse, forebyggelse af (gen)indlæggelser, tidlig opsporing af sygdom, sammenhængende patientforløb med opfølgning (opfølgende hjemmebesøg) samt genoptræning og rehabilitering i forbindelse med udskrivelse fra hospital. Der er desuden behov for bedre at integrere de praktiserende læger i det kommunale sundhedsarbejde med henblik på at styrke det nære sundhedsvæsen. Der er desuden behov for: Udvikling af systematisk videndeling og formidling af forebyggelsestilbud på tværs af hospitaler, almen praksis og kommuner Løbende udvikling, revision samt monitorering af forløbsprogrammerne og patientuddannelse af borgere med kroniske sygdomme Styrket fokus på medicinforbrug og håndtering. Specielt ift. borgere med psykiske lidelser Fokus på og udvikling af demensområdet Udvikling af samarbejde om psykiatriske patienter, hvor sammenhæng mellem regionens og kommunens psykiatri sikres, og hvor der er systematisk fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af fysiske helbredsproblemer. Herunder særligt fokus på børn med psykiske lidelser og borgere med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler med samtidig psykisk lidelse. Der er mulige økonomiske gevinster som følge af forløbsprogrammerne og øvrige kvalitetsforbedringer. Herunder færre udgifter til hjemmehjælp, plejehjem, boligstøtte, hjælpemidler, rehabilitering og overførsler. Øvrige mulige virkninger: Bedre selvvurderet helbred for patienter samt større tilfredshed og livskvalitet Færre forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser Kortere ventetid til udredning indenfor psykiatrien Bedre patientoplevet samarbejde mellem sektorerne Færre akutbesøg Bedre egenomsorg for borgeren Bedre muligheder for at trække på faglige kompetencer i almen praksis og i sygehusregi, så fagligheden i den kommunale sundhedsindsats styrkes og der skabes mulighed for, at en stigende del af patientens behandling kan foregå i eget hjem. Lige adgang til sundhedsydelser, og dermed mulighed for mindskelse af ulighed i brug af sundhedsydelser, hvilket har stor betydning for ulighed i sygdomsforekomster Bedre medicinhåndtering 7

8 STYRKET KOMPETENCEUDVIKLING 18 Aarhus Kommunes medarbejdere særligt frontmedarbejderne har i forbindelse med deres daglige arbejde kontakt med borgere med forskellige former for sundhedsudfordringer. For at medarbejderne kan understøtte borgernes sundhed og trivsel er det afgørende, at de oplever at være klædt på til opgaven. Det er en væsentlig opgave at opkvalificere frontmedarbejdernes kompetencer ift. sundhedsfremme og forebyggelse. Frontmedarbejderne spiller en afgørende rolle i forhold til tidlig opsporing af mistrivsel og risikabel sundhedsadfærd. Medarbejderne har desuden en stor kommunikationsudfordring i at nå særlige målgrupper i befolkningen med viden om både lokale, kommunale og regionale sundhedstilbud. Ligeledes spiller frontmedarbejderne en stor rolle i arbejdet med kulturændringer i forhold til eksempelvis alkohol, mad og måltider og bevægelse. Derudover er der udfordringer for forebyggelsesarbejdet ift. mangel på evidens på virkningsfulde indsatser, hvilket kommunale medarbejdere ligeledes skal styrkes i at kunne varetage. Der er behov for videreudvikling og udvikling af medarbejdernes kompetencer, som en central del af det kvalitetsudviklingsarbejde, som fremadrettet vil bidrage til en større professionalisering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. Kompetenceudviklingen skal koordineres med den eksisterende efteruddannelse. Der er desuden behov for fokus på en strategisk kulturændring, der sikrer, at medarbejderne kan arbejde tværfagligt mod fælles mål. For at styrke det samlede forebyggelsesarbejde er der behov for generelle kompetencer i forhold til: Planlægning af rammer og indretning for forebyggelsesindsatserne Varetagelse af drift af indsatser i forhold til forebyggelsestilbud til borgerne Systematisk dokumentation, evaluering og monitorering Kommunikation til borgere, politikere samt interne og eksterne samarbejdsparter Der er behov for afklaring af, hvilke frontmedarbejdere der skal inddrages i arbejdet med den tidlige indsats. Der skal udarbejdes handleplaner for organisering af opsporingen, henvisningsregler og veje samt rekrutteringsstrategier. Der skal være et fortsat fokus på utilsigtede hændelser. Der er et stort forebyggelsespotentiale i at opkvalificere de medarbejdere, som har den daglige tætte kontakt til borgerne. Gevinsterne vil udmønte sig i tidlig opsporing af risikoadfærd samt bedre videreformidling af information sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud. Ligeledes vil man gennem en styrket kommunikationsindsats kunne nå ud til særlige målgrupper med tilbud og information. Opkvalificeringen vil understøtte Aarhus Kommunes arbejde med at tænke sundhed ind i alle indsatser i mødet med borgerne samt overordnet at løfte borgernes sundhedstilstand i samarbejde på tværs. Ved anvendelse af systematisk videnbasering og dokumentation er det muligt at få et bedre grundlag for planlægning og beslutninger, herunder muligheden for den bedst mulige implementering og udnyttelse af teknologien. Ligeledes vil der kunne opnås en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. 8

9 1 Forebyggelsespakke Mental sundhed, Sundhedsstyrelse, Hvordan har du det? 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner voksne, Region Midtjylland, Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen, Regnskabsbemærkninger, Aarhus Kommune, Idrætsforeninger i Danmark Rammer og vilkår, Danmarks Idrætsforbund, Forebyggelsespakke - Tobak, Sundhedsstyrelsen, Juel, K. et al, Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens institut for Folkesundhed, Forebyggelsespakke - Alkohol, Sundhedsstyrelsen, Hvordan har du det? 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner voksne, Region Midtjylland, Regnskabsbemærkninger, Aarhus Kommune, Unges ugentlige alkoholforbrug, Statens institut for folkesundhed, uge Forebyggelsespakke Mad og måltider, Sundhedsstyrelsen, via Google den Forebyggelsespakke Overvægt, Sundhedsstyrelsen, Analyse: 13-åriges tanker om krop og vægt, Analysenotat fra Børnerådet, nr. 2/ Årgang, 5. februar Ulighed i sundhed årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen, Hvordan har du det? 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner voksne, Region Midtjylland, Introduktion til sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Sundhedsstyrelsen,