KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE 2015

Transkript

1 KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE 2015

2 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Tel.:

3 Forord Vi skal kunne komme i skole og på arbejde vi skal kunne bruge kultur- og fritidstilbud, når vi har fri. Helt basale krav for at vælge det sted, hvor vi gerne vil bo. Vores infrastruktur og den kollektive trafik har stor afsmitning på vores bosætningsmønster, og derfor har Frederikshavn Kommune i april 2014 truffet beslutning om at udarbejde en kollektiv trafikplan. Formålet med planen er at udvikle det kollektive trafiktilbud med de konkrete udfordringer, vi står overfor. Frederikshavn Kommune har et økonomisk råderum, som skal overholdes og udnyttes bedst muligt til størst mulig gavn for de borgere, der er afhængige af den kollektive trafik. Den kollektive trafikplan er ikke en færdig plan. Tanken er, at borgere og brugere af den kollektive trafik løbende skal inddrages. Frederikshavn Kommune vil lægge op til dialog om, hvordan den kollektive trafik kan tilrettelægges og optimeres på bedst mulig vis. Inden den kollektive trafikplan blev udarbejdet, har Frederikshavn Kommune i samarbejde med NT lavet en tilbundsgående gennemgang og analyse af det nuværende kollektive trafiktilbud. Vi har således et præcist billede af serviceniveau, kørselsmønstre og kan således også pege på flere muligheder for at optimere den kollektive trafik. Den Kollektive Trafikplan for Frederikshavn Kommune er udarbejdet som et tværgående projekt mellem Center for Teknik og Miljø og Center for Bibliotek og Borgerservice i Frederikshavn Kommune. Nordjyllands Trafikselskab har været konsulent på opgaven Den nye trafikplan sættes i drift fra NTs køreplanskifte i sommeren Birgit Hansen Borgmester

4

5 Indhold Indledning Trafikplanens formål Trafikplanens baggrund Baggrund og byperspektiv Målgrupper Kollektiv trafik i Frederikshavn Kommune Passagertællinger og stoppestedsbenyttelse Retningslinjer for serviceniveau Resultat Det regionale og fælleskommunale net Bybusnettet i og omkring Frederikshavn Skolekørsel Koordinering af skole- og uddannelseskørsel Implementering af biogasbusser Flextrafik Økonomi Ensartning af serviceniveau Et attraktivt trafiknet

6 6

7 Indledning Frederikshavn Kommune har besluttet at udarbejde en kollektiv trafikplan i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab. Planen skal sikre, at kommunens ønsker og visioner til den kollektive trafik indfries. I dag stilles der højere krav til mobilitet end nogensinde før. Høj mobilitet er nødvendig for at sikre udvikling på arbejdsmarkedet og vækst i lokalområderne, og for de fleste mennesker er det svært at forestille sig en hverdag, der ikke i høj grad er præget af mobilitet. Mobilitet binder individets hverdagsliv sammen, og størstedelen af befolkningen er afhængige af forskellige former for transport for eksempelvis at komme på arbejde, i skole, til butikker og til fritidsaktiviteter. Et tiltagende transportomfang har resulteret i et behov for forøget mobilitet for befolkningen. Konsekvenserne heraf er en øget mængde trængsel på vejene og belastning på miljøet. Der er derfor nu i endnu højere grad end før brug for at satse på kollektiv trafik som et alternativ til privatkørsel i bil. I landdistrikterne er det ikke trængsel, der er et problem. Her ligger udfordringen i stedet i at sikre, at de, der ikke kan eller ønsker at bruge bil, har adgang til et alternativt tilbud. Den relativt lave befolkningstæthed i disse områder kan dog besværliggøre planlægningen af den kollektive trafik. Der er hverken økonomi eller hensyn til miljøet i busruter, der dagligt kun har få passagerer. Således er der her et særligt behov for at tænke i alternative kørselsordninger. Kollektiv transport udgør en væsentlig del af borgernes adgang til mobilitet, og derfor har Frederikshavn Kommune valgt at udarbejde en kollektiv trafikplan i samarbejde med NT. Trafikplanen skal sikre, at kommunens ønsker og visioner bliver beskrevet og indfriet, samtidig med at de konkrete udfordringer på området behandles. Formålet med planen er at effektivisere og optimere den kollektive trafik i kommunen, samt i højere grad at tilpasse det eksisterende, kollektive trafiknet til brugernes behov. Med udarbejdelsen af trafikplanen bliver det samtidig muligt at nytænke den kollektive trafik, og dermed at gøre den mere effektiv og vedkommende for brugerne. Det bliver muligt at prioritere og fokusere kørslen, så de største brugergrupper, der dagligt er afhængige af kollektiv transport, tilgodeses, og at alle borgere i kommunen har adgang til et kollektivt trafiktilbud. Ligeledes muliggøres en øget koordinering med øvrige trafikformer og en ensartning af serviceniveauet i hele kommunen. Trafikplanen skal yderligere imødekomme Frederikshavn Kommunes behov for at finde besparelser på den kollektive trafik. Derfor er planen et væsentligt værktøj til at udnytte det økonomiske råderum bedst muligt. 7

8 Trafikplanens formål Frederikshavn Kommune har en række konkrete ønsker og udfordringer, som skal imødekommes gennem udarbejdelsen af Den Kollektive Trafikplan. Formålet med udarbejdelsen af Den Kollektive Trafikplan er at imødekomme kommunens ønsker til kollektiv trafik, samt at behandle de konkrete udfordringer kommunen har på området. I trafikplanen beskrives retningslinjer for, hvordan kommunens kollektive trafik planlægges i fremtiden og fastlægge et niveau for den lovpligtige skolekørsel. Med trafikplanen bliver det muligt at effektivisere og optimere det nuværende, kollektive trafiktilbud, og herigennem at øge koordineringen mellem de forskellige trafikformer. Den Kollektive Trafikplan for Frederikshavn Implementere en ny strategi for kommunens fælleskommunale ruter Frederikshavn Kommune står overfor en række geografiske og demografiske udfordringer. Den relativt lave befolkningstæthed i Frederikshavn Kommune gør desuden, at kollektiv trafik til alle bliver en vanskelig opgave og økonomisk udfordring. Der er derfor i højere grad et behov for at fokusere på den interne kørsel i kommunen og at tilpasse det overordnede trafiknet til de største brugergrupper. Give en analyse og nytænkning af bybussystemet i Frederikshavn Nogle linjer på bybusnettet i og omkring Frederikshavn by benyttes kun i et begrænset omfang, særligt i weekend- og aftentimerne. Der er hverken økonomi eller hensyn til miljøet i busruter, der dagligt kun har få passagerer, og der er derfor et behov for at identificere disse ruter og at optimere og effektivisere den pågældende kørsel. Tage højde for skolestrukturændringen Byrådet i Frederikshavn Kommune besluttede den 14. maj 2014 at indføre en ny struktur på skoleområdet, der træder i kraft fra skolestart Den nye skolestruktur betyder at to skoler nedlægges og at udskolingen på to skoler flyttes til andre afdelinger. Skolestrukturændringen medfører således et behov for at finde en ny struktur på skolebuskørslen i Understøtte Frederikshavns status som uddannelsesby via den kollektive trafik Frederikshavn Kommune har en række uddannelsestilbud til kommunens unge. Ikke desto mindre viser statistikker, at en stor del af de unge fra den sydlige og østlige del af kommunen søger til uddannelsesinstitutioner i nabokommunerne. Den kollektive trafik er en vigtig faktor for unges valg af uddannelsessted, idet køre- og ventetider i nogle tilfælde kan være længere internt i kommunen end til de omkringliggende kommuner. Forberede installation af internet i busser med størst kundepotentiale Som et led i at understøtte Frederikshavns status som uddannelsesby, ønsker Frederikshavn Kommune at installere internet i busser på de største ruter, og herigennem at gøre trafiktilbuddet mere attraktivt for de største brugergrupper. 8

9 Muliggøre implementeringen af biogasbusser Energibyen Frederikshavn er et kommunalt udviklingsprojekt, hvis mål er at omlægge energiforsyningen i Frederikshavn Kommune til 100 % vedvarende energi på el-, varme- og transportområdet inden udgangen af Som led i dette projekt ønsker Frederikshavn Kommune at implementere biogasbusser på det kollektive trafiknet. Muliggøre at flextrafikken kan varetage en del af de rejser, der ikke følger de store pendlerstrømme I Frederikshavn Kommune varetages al specialkørsel via NT Flextrafik, der består af både åbne og lukkede ordninger. Der er fortsat et behov for at koordinere og sammentænke flextrafikken med den øvrige, kollektive trafik i kommunen, således at de borgere, der ikke har mulighed for at benytte sig af den ordinære, kollektive trafik, sikres et alternativt tilbud. Sikre en økonomisk besparelse på den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune er blevet pålagt en besparelse på 1 mio. kr. på årsbasis på den kollektive trafik. Trafikplanen skal sikre at det økonomiske råderum overholdes og udnyttes bedst muligt. Besparelsen skal hovedsagligt findes på de fælleskommunale ruter og på bybusnettet i og omkring Frederikshavn. Ensarte serviceniveauet på den kollektive trafik i kommunen Frederikshavn Kommune består af de tre tidligere kommuner gl. Skagen Kommune, gl. Sæby Komune og gl. Frederikshavn Kommune. Efter kommunesamlægningen i 2007 er der er et uens serviceniveau på kørslen i Frederikshavn Kommune. Der er derfor fortsat et behov for at koordinere og ensrette den kollektive trafik i hele kommunen. Gøre trafiknettet mere attraktivt og vedkommende for borgerene i Frederikshavn Kommune Der skal være et kollektivt trafiktilbud til borgerene i Frederikshavn Kommune. Trafiknettet skal tilpasses de forskellige brugergruppers behov, og således være et attraktivt og vedkommende tilbud indenfor kommunens økonomiske råderum. 9

10

11 Trafikplanens baggrund Dette afsnit opsummerer de væsentligste pointer fra baggrundsrapporten samt opstiller forudsætningerne for trafikplanen. Afsnittet indeholder desuden de væsentligste analyser, der ligger til grund for udarbejdelsen af et nyt, kollektivt trafiknet i Frederikshavn Kommune.

12 Skagen Hulsig Ålbæk Jerup Oslo Nielstrup Strandby Hjørring Kommune Skærum Øster Holmen Kvissel Ravnshøj Åsted Elling Frederikshavn Göteborg Gærum Understed Halbjerg Læsø Fakta om Frederikshavn Kommune Hovedby Lokalby i byzone Lokalby i landzone Jammerbugt Kommune Østervrå Thorshøj Sæby Hørby Syvsten Brønden Dybvad Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Lyngså Præstbro Voerså Areal: 649,2 km 2 Indbyggertal: Befolkningstæthed: 93 indb./km 2 Kommunens største byer over 1000 indb. (2014) Frederikshavn: Læsø Sæby: Skagen: Strandby: Ålbæk: Øster Vrå: Elling:

13 Baggrund og byperspektiv Dette afsnit opsummerer de forudsætninger og retningslinjer, der danner baggrund for udarbejdelsen af Den Kollektive Trafikplan for Frederikshavn Kommune. Geografi Frederikshavn Kommune er Danmarks nordligste kommune og strækker sig fra Grenen ved Skagen i Nord til Jyske Ås i syd. Kommunen blev dannet ved kommunesamlægningen i 2007 og består af gl. Skagen Kommune, gl. Sæby Kommune og gl. Frederikshavn Kommune i det tidligere Nordjyllands Amt. Det kommunale byperspektiv I Frederikshavn Kommune defineres en byinddeling på baggrund af byernes størrelse, funktion, zonestatus og profil. Byerne inddeles i hovedbyer, lokalbyer i byzone og lokalbyer i landzone. Hovedbyerne Hovedbyerne omfatter de vigtigste byområder, hvor arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, handel og servicefunktioner er placeret. Hovedbyerne er de områder, hvor størstedelen af kommunens by- og erhvervsudvikling vil finde sted. Frederikshavn er kommunens administrative centrum og største by, og rummer således et aktivt byliv med handel- og servicefunktioner, uddannelsessteder, arbejdspladser og oplevelsestilbud for byens borgere og turister. Frederikshavn er desuden et vigtigt, infrastrukturelt knudepunkt i kommunen, med motorvejsforbindelse til Aalborg, togstation med forbindelse til Skagen og Hjørring samt en stor erhvervshavn med forbindelse til Læsø, Sverige og Norge. Kommunens øvrige hovedbyer er Sæby og Skagen. Skagen er en udpræget turistby, der er kendt både nationalt og internationalt. Skagen rummer et historisk bymiljø samt en stor del kulturelle seværdigheder, og er omgivet af badestrande og enestående natur. Grundet den store andel af turister i sommermånederne øges byens indbyggertal drastisk fra til over I Skagen findes ligeledes en krydstogtkaj samt en af Danmarks store erhvervshavne, hvor der varetages en stor del landing og behandling af fisk. Sæby er i høj grad en bosætningsby, men er dog ligeledes præget af turisme om sommeren. Byen indeholder arbejdspladser, strand, camping, sommerhusområder, havneliv og shoppingmiljø. Fra Sæby foregår en del pendling til de omkringliggende kommuner i forbindelse med arbejde og uddannelse. Lokalbyer i byzone Lokalbyer i byzone er bysamfund med butikker, erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og privat ser- vice i en vis udstrækning. I disse byer er der basis for en udvikling til bolig- og erhvervsformål. Lokalbyerne i byzone i Frederikshavn Kommune er Ålbæk, Jerup, Strandby, Elling, Kvissel, Ravnshøj, Skærum, Gærum, Haldbjerg, Vangen, Østervrå, Hørby, Syvsten, Dybvad, Præstbro og Voerså. Lokalbyer i landzone Lokalbyer i landzoner er bysamfund, hvor der enten findes private og offentlige servicetilbud i et varieret omfang eller slet ingen servicefunktioner. I nogle af disse byer kan der være et potentiale for byudvikling, alt efter byens størrelse og placering. Kommunens lokalbyer i landzone er Hulsig, Nielstrup, Øster Holmen, Åsted, Understed, Thorshøj, Brønden og Lyngså. Kobling til planlægningen Den Kollektive Trafikplan for Frederikshavn Kommune skal understøtte det kommunale byperspektiv. Trafiknettet skal dermed binde hovedbyerne sammen og understøtte udviklingen heri. Ved at planlægge trafikken ud fra byperspektivet sikres det, at de største brugergrupper af den kollektive trafik tilgodeses. 13

14 Målgrupper Der skal være et kollektivt trafiktilbud til alle borgere i Frederikshavn Kommune. Samtidig skal det kollektive trafiknet målrettes og tilpasses de største brugergruppers behov. Den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune benyttes af mange forskellige brugere. De tre største brugergrupper, der dagligt er afhængige af kollektiv transport, er folkeskoleelever, uddannelsessøgende og pendlere. Derudover har kommunens øvrige borgere og turister et mere sporadisk behov for at benytte kollektiv transport. Det kollektive trafiknet skal være tilgængeligt for alle borgere i kommunen, men skal dog primært planlægges ud fra og tilgodese de tre største brugergrupper. Dermed skal det kollektive trafiktilbud i Frederikshavn Kommune favne alle men indrettes efter de, der benytter den kollektive trafik mest. specialklasser. Frederikshavn Kommune har et ønske om at træne de specialelever, der er i stand til det, i at benytte kollektiv transport som led i deres udvikling. Kommunens specialklasser er beliggende på Sæbygårdskolen, Nordstjerneskolen, Frydenstrandskolen, Skagen Skole og Heldagsskolen. Turister Uddannelsessøgende Borgere Skoleelever Pendlere Folkeskoleelever Fra skolestart 2015 træder en ny skolestruktur i kraft i Frederikshavn Kommune, og betyder at kommunen opdeles i fire nye skoledistrikter med én skole i hver, imens hver skole har flere fysiske afdelinger. Konkret betyder skolestrukturændringen i Frederikshavn Kommune at to skoler (Jerup Skole og Elling Skole) nedlægges imens udskolingen fra to skoler (Gærum Skole og Stensnæsskolen) flyttes til andre afdelinger. Skolestrukturændringen medfører således et ændret antal befordringsberettigede folkeskoleelever, og gør dermed at der er behov for en ny struktur på skolebuskøreplanerne. Yderligere har Frederikshavn Kommune en række elever, der modtager specialundervisning i en af kommunens Den Kollektive Trafikplan skal tage højde for den nye skolestruktur og sikre at kommunens niveau for den lovpligtige skolekørsel overholdes. Folkeskoleelever er befordringsberettigede, hvis de går på den skoleafdeling i distriktet, der er tættest på deres bopæl, og hvis de har længere til skole end de foreskrevne afstandskriterier (se s. 23). Yderligere kan en elev være befordringsberettiget på grund af sygdom/handicap eller hvis eleven skal færdes ad en vej, der af politiet er klassificeret som trafikfarlig skolevej (se ill. 15.2). Skolekørslen i Frederikshavn Kommune varetages i dag hovedsagligt af kommunale kørselstilbud, der planlægges ud fra de befordringsberettigede skoleelevers behov. Skolekørslen i og omkring Frederikshavn by varetages af bybuslinjer. Ill. 14.1: Diagrammet illustrerer de forskellige brugere af den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune. 14

15 Skagen Skole Skagen Distrikt nord: Skagen Skole, klasse Aalbæk Skole, klasse Strandby Skole, klasse Ålbæk Skole Hulsig Aalbæk Distrikt øst: Frydenstrandskolen, afd. Abildvej, klasse Frydenstrandskolen, afd. Buhlsvej, klasse Nordstjerneskolen, klasse Heldagsskolen Strandby Skole Jerup Strandby Elling Distrikt vest: Bangsbostrand Skole, klasse Gærum Skole, klasse Ravnshøj Skole, klasse Ravnshøj Skole Frydenstrandskolen, afd. Buhlsvej Frydenstrandskolen, afd. Abildvej Nordstjerneskolen Bangsbostrand Skole Gærum Skole Ravnshøj Gærum Frederikshavn Haldbjerg Distrikt syd: Sæby Skole, afd. Brolæggervej, klasse Sæby Skole, afd. Sæbygaardvej, klasse Torslev Skole, klasse Hørby Skole, klasse Dybvad Skole, klasse Stensnæsskolen, klasse Ill. 15.1: Diagrammet viser den nye skoledistriktsinddeling og de enkelte skoleafdelingers placering i kommunen. Ill. 15.2: Diagrammet viser Frederikshavn Kommunes trafikfarlige skoleveje. Torslev skole Hørby skole Dybvad skole Sæby Skole, afd. Sæbygaardvej Sæby Skole, afd. Brolæggervej Stensnæsskolen Skolestruktur 2015 Distrikt nord Distrikt øst Distrikt vest Distrikt syd Skoleafdeling Østervrå Brønden Thorshøj Præstbro Hørby Syvsten Dybvad Lyngså Voerså Sæby Trafikfarlige veje Trafikfarlig for kl. Trafikfarlig for kl. 15

16 Frederikshavn Produktionsskole i Elling Uddannelsessøgende I Frederikshavn Kommune findes der en række uddanelsestilbud til kommunens unge: EUC Nord, 400 elever Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus,725 elever Frederikshavn Handelsskole, 650 elever Martec, 400 elever Frederikshavn Produktionsskole i Elling, 50 elever 10. klassecenter, 200 elever De anførte elevtal er estimater for skoleår 2014/2015, baseret på data leveret fra de enkelte uddannelsesinstitutioner i kommunen. Til uddannelsesstederne i Frederikshavn er der dels intern pendling og dels en stor del indpendling fra områder udenfor Frederikshavn by. Kollektiv transport til uddannelsesstederne er derfor et centralt element i køreplanlægningen, og i unges valg af uddannelse. i gl. Sæby Kommune traditionelt søger til en nabokommune ved valg af uddannelse. Fra Sæby by søger ca. 50% af de unge mod Frederikshavn imens den anden halvdel søger mod uddannelserne i Dronninglund. De unge i Dybvad og Voerså søger traditionelt mod Dronninglund, og ca. 70 % af de uddannelsessøgende fra Østervrå og omegn søger mod Hjørring. Fra småbyerne i gl. Sindal Kommune, øst for Sindal, henter gymnasiet knap 10 uddannelsessøgende. Pendlertal til Frederikshavn Gymnasium viser desuden, at strømmen af gymnasieelever fra gl. Skagen Kommune er aftagende, da området oplever en befolkningstilbagegang, og da der bliver færre unge. Samtidig ses det, at strømmen af gymnasieelever fra gl. Sæby kommune tiltager i takt med at den nye kommunestruktur sætter sig, og det bliver mere naturligt at søge mod egen hovedby. Frederikshavn Gymnasium 10. klassecenter Frederikshavn Handelsskole Pendling til uddannelsesinstitutionerne Ved hjælp af pendlerstatistikker, er det muligt at analysere hvor de uddannelsessøgende til institutionerne i Frederikshavn er bosiddende, og fra hvilke områder i kommunen de unge i højere grad søger mod andre kommuner i forbindelse med valg af uddannelse. Gl. Skagen Kommune Gl. Frederikshavn Kommune EUC Nord Martec Frederikshavn Handelsskole har uddannelsespendlere fra hele Frederikshavn Kommune, Hjallerup, Hjørring, Sindal og Tårs. Gl. Sæby Kommune EUC Nord og Martec har elever fra det meste af Vendsyssel. EUC tilbyder en del forløb kun i Frederikshavn og en del forløb kun i Hjørring, og har således uddannelsespendling begge veje mellem Frederikshavn og Hjørring. Mod Hjørring Mod Dronninglund Frederikshavn Gymnasium henter primært elever fra gl. Frederikshavn og gl. Skagen kommuner, imens de unge Ill. 16.1: Kortet viser uddannelsesinstitutionerne i Frederikshavn by. Frederikshavn Produktionsskole har desuden to adresser i Elling, nord for Frederikshavn. Ill. 16.2: Det er traditionelt set i den syd- og sydvestlige del af kommunen (i gl. Sæby Kommune), at unge søger mod nabokommunerne ved valg af uddannelse. Det er således også i disse områder, at der er størst potentiale for at hente nye elever til uddannelserne i Frederikshavn. 16

17 Pendlere I forbindelse med udarbejdelsen af Trafikplan for Nordjylland , har NT kortlagt det nordjyske pendlermønster. Kortlægningen er blandt andet brugt til at afdække, om pendlerstrømmene i tilstrækkelig grad understøttes af kollektiv trafik. Hirtshals Kortlægningen er baseret på oplysninger om, hvor folk bor og hhv. arbejder og uddanner sig. Denne information er indhentet fra Danmarks Statistik. Analysen indeholder ikke fritidsrejser og rejser Sindal til skole ( klasse). Hjørring Skagen Hirtshals Frederikshavn Skagen Pendlingsstrømme Det kan læses, hvor mange potentielle rejser mellem bopæl og arbejds- eller uddannelsessted, der foretages mellem de forskellige områder. VråFor overskuelighedens skyld vises kun de pendlingsstrømme, hvor der er mere end 100 potentielt rejsende dagligt. Analysen giver et overblik over, hvor der er Brønderslev mange, der rejser. Dernæst er det muligt at detailanalysere de enkelte strækninger og kortlægge, om der er grundlag for en øget kollektiv trafikbetjening. Sæby Hjørring Vrå Sindal Læsø Frederikshavn Sæby Pendlerstrømmene er beregnet ud fra de tidligere kommunegrænser og rejserne omfatter arbejds- og uddannelsespendling mellem de pågældende zoner. Alle rejser frem og tilbage mellem zonerne Aalborg er medtaget. De interne pendlinger er ikke medtaget, hvilket betyder, at de største pendlerstrømme, som findes i byerne, ikke er vist i figuren. (Kilde: NT s rejsestrømsanalyse er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Transportvaneundersøgelse) Mod Herning Mod Aarhus Brønderslev Mod Odense Mod Sjælland Læsø Pendleranalysen viser, hvor kundegrundlaget i Frederikshavn Kommune er størst. Trafikplanen skal underbygge og tilgodese de største pendlerstrømme og dermed de ruter, hvor der dagligt er flest brugere, for at gøre det mere attraktivt for kommunens borgere at benytte den kollektive trafik. Aalborg Ill. 17.1: Diagrammet viser de største pendlingsstrømme, der er i Frederikshavn Kommune. Mod Herning Mod Aarhus Mod Odense Mod Sjælland 17

18 Kollektiv trafik i Frederikshavn Kommune Den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune kan inddeles i tre net; et stamnet, der består af tog, X Bus, regionale ruter, store lokalruter og bybusnettet i og omkring Frederikshavn, et lokalnet, der består af lukkede skolebusruter samt et flexnet, der rummer kommunens flextrafikordninger. Stamnet Lokalnet Flexnet Kollektiv trafik i tre lag Den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune kan inddeles i tre overordnede net; et stamnet, et lokalnet og et flexnet. Stamnettet henvender sig til de største brugergrupper, pendlere og uddannelsessøgende. Nettet indeholder bybusnettet i og omkring Frederikshavn samt de store, regionale forbindelser, hvor der er mange bindinger (tog, X Bus og regionalbus). Lokalnettet favner hovedsagligt de befordringsberettigede skoleelever med lokale skolebusruter, og flexnettet tager sig af de behovsstyrede kørsler via NT Flextrafik. Stamnettet Stamnettet er bygget op omkring de byer i kommunen, der har flest indbyggere, og dermed størst kundepotentiale, og skaber gode forbindelser til interne og eksterne hovedbyer. Stamnettet er planlagt ud fra de kommunalt bestemte bymønstre og konkrete pendlingsstrømme. Stamnettet i Frederikshavn Kommune består af tog, X Bus, de største busruter i kommunen samt bybusnettet i og omkring Frederikshavn. Skagensbanen, der betjenes af Nordjyske Jernbaner, servicerer strækningen mellem Frederikshavn og Skagen, og DSB servicerer strækningen mellem Aalborg, Hjørring og Frederikshavn. Der er forbindelse med X Bus, rute 973X, mellem Frederikshavn, Sæby og Aalborg. Yderligere indeholder stamnettet en række fælleskommunale ruter, der typisk kører på tværs af kommunegrænserne og sikrer forbindelse mellem hovedbyerne i regionen. Lokalnettet Lokalnettet består af lokal bustrafik og skolekørsel. Lokalnettet er hovedsagligt tilrettelagt efter kommunens befordringsberettigede folkeskoleelever, og fastlægger derved et niveau for kommunens lovpligtige skolekørsel. Frederikshavn Kommune har i alt 10 lukkede skoleruter i drift, der udbydes og administreres af Nordjyllands Trafikselskab. Lokalnettet skal desuden nå bredt ud til kommunens øvrige, potentielle brugere, ved at sikre sammenhæng med stamnettet. Ill. 18.1: Kollektiv trafik i tre lag. 18

19 Skagen 25 Skagen Flexnettet Flexnettet dækker hele Frederikshavn Kommune, og har de borgere, der ingen eller begrænset adgang har til kollektiv trafik og/eller som er brugere i den kommunale specialbefordring, som primær målgruppe. I Frederikshavn Kommune varetages al kommunens specialkørsel via NT Flextrafik. Flextrafik er kørsel styret efter kundernes behov, hvor en stor del af kørslen er visiteret kørsel, hvor brugeren skal godkendes af Frederikshavn Kommune til at benytte ordningen. De lukkede flextrafikordninger i Frederikshavn Kommune, hvor brugeren skal være visiteret til kørslen, er Flexsygehus (betales af regionen), Flexhandicap, Flexlæge, Flexskole og Flexaktivitet. De åbne flextrafikordninger, der kan benyttes af alle borgere, er Flextur og Teletaxa (del af Flexlinje). Flextur er kollektiv trafik fra adresse til adresse, hvor kunden selv skal bestille og betale kørslen. Taksten for Flextur i Frederikshavn Kommune er 5 kr./km udenfor Frederikshavn by og 12 kr./km internt i Frederikshavn by. Teletaxa er kørsel fra stoppested til stoppested, på tidspunkter, hvor den ordinære, kollektive trafik ikke kører. Der findes Teletaxa i Frederikshavn by. Ordningen skal bestilles af brugeren og taksten følger taksten for den almindelige, kollektive trafik. Tog- og bustrafik 2014/15 Tog X Busser Regionalruter Lokalruter Lukkede skoleruter Flextrafik FLEX tur/5 Kr. (12 kr. i Frh. by) FLEX FLEX tur/5 skole Kr. (12 kr. i Frh. by) FLEX skole FLEX handicap FLEX FLEX handicap aktivitet FLEX aktivitet FLEX læge FLEX FLEX læge linjer FLEX linjer Ill. 19.1: Trafikkort for hhv. stamnet og lukket skolekørsel i lokalnettet i Frederikshavn Kommune 2014/ / / X / /78/ /75 973X Frederikshavn bybus Sæby Frederikshavn Sæby 19

20 Passagertællinger For at kunne optimere og effektivisere det samlede, kollektive trafiknet i Frederikshavn Kommune anvendes konkrete passagertællinger for samtlige ruter i kommunen. Herved bliver det muligt at optimere ruter med få passagerer, og at udvide serviceniveauet på de ruter, der benyttes mest. Tabellerne viser påstigere i Frederikshavn Kommune. Ved ruter, der strækker sig ud over kommunegrænsen, vises således kun de påstigninger, der blev foretaget internt i Frederikshavn kommune. Alle tal, pånær DSB-tal, er opgjort på 2013-niveau. DSB-tal er hentet fra Vesttællingen i 2011, da 2012 var et meget atypisk år, og da DSB s 2013-tælling endnu ikke er opgjort. Af tabellerne ses det, at nogle ruter benyttes mere sparsomt end andre. Da Frederikshavn Kommune har et behov for at finde en økonomisk besparelse på det samlede, kollektive trafiknet, er det nærliggende at benytte passagertællinger, for at afgøre, hvor det er mest hensigtsmæssigt at optimere ruter, og ligeså, hvor det giver mening at udvide servicen. Den økonomiske besparelse skal primært findes på de fælleskommunale ruter samt på bybusnettet i og omkring Frederikshavn by. På det fælleskommunale net er særligt rute 215, der kører mellem Frederikshavn og Brønderslev Kommuner, samt rute 225 og 228, der begge kører mellem Hjørring og Frederikshavn Kommuner, sparsomt benyttet. På bybusnettet i Frederikshavn har særligt linje 1, 2, 4, og 5 lave passagertal. Påstigere på den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune (årsbasis ) Lokalruter i Frederikshavn Kommune Det fælleskommunale net Det regionale net Bybusnettet i og omkring Frederikshavn I alt Påstigere på lokalruter i Frederikshavn Kommune (årsbasis ) Rute 21: Ravnshøj Rute 808: Dybvad - Skæve - Brønden I alt * Tallet for rute 21 er et estimat, da ruten er oprettet pr. august 2014 Påstigere på det fælleskommunale net i Frederikshavn Kommune (årsbasis ) Rute 75: Sæby - Præstbro - Dronninglund Rute 77: Frederikshavn - Østervrå - Brønderslev Rute 215: Sæby - Præstbro - Dronninglund Rute 225: Frederikshavn - Lendum - Sindal Rute 228: Frederikshavn - Mosbjerg - Sindal I alt *

21 Påstigere på det regionale net i Frederikshavn Kommune (årsbasis ) Rute 73: Frederikshavn - Sæby - Aalborg Rute 74: Sæby - Dronninglund - Aalborg Rute 78: Sæby - Østervrå - Hjørring Rute 216: Hørby - Dybvad - Dronninglund Rute 973X: Frederikshavn - Sæby - Aalborg Rute 79: Frederikshavn - Skagen DSB: Frederikshavn - Hjørring - Aalborg - København I alt Påstigere på bybusnettet i og omkring Frederikshavn (årsbasis ) Linje 1: Gudekvarteret Linje 2: Engparken Linje 3: Møllehuset Linje 4: Sindallund Linje 5: Frydenstrand Linje 11: Skærum Linje 12: Strandby Linje 13: Hørby Linje 14: Frydenstrandskolen Linje 15: Nordstjerneskolen I alt

22 Retningslinjer for serviceniveau Forud for Den Kollektive Trafikplan for Frederikshavn Kommune blev en baggrundsrapport med planlægningsprincipper og retningslinjer for serviceniveau udarbejdet. Følgende er uddrag for baggrundsrapporten og beskriver hvilket serviceniveau kørslen i hhv. stamnettet, lokalnettet og flexnettet planlægges ud fra. Stamnettet planlægges ud fra følgende serviceniveau: Ill. 22.1: Stamnettet. Tog og X Bus Stamnettet tilstræbes tilpasset ankomst- og afgangstider for tog, primært i Frederikshavn, for at sikre gode forbindelser til hovedbyerne i Region Nordjylland og i nabokommunerne. Øvrige eksterne forbindelser Stamnettet skal indeholde forbindelser til de omkringliggende kommuners byer. Interne forbindelser Stamnettet skal som min. indeholde forbindelser (enten via tog eller bus) mellem kommunernes hovedbyer. Koblingspunkter Det er i stamnettet tilladt at etablere skift mellem bus/tog og bus/bus for at opnå størst mulig udnyttelse og koordinering, og der skal integreres stoppesteder, der understøtter dette. Antal afgange og frekvens Stamnettet skal som minimum betjene uddannelsesinstitutionernes mødetidspunkter samt de tre hovedbyer i nettet til normale arbejdstidspunkter. Koordinering For at opnå bedst mulig koordinering og optimering i stamnettet, er det tilladt at justere på ringe- og mødetider på kommunens folkeskoler, hvor det giver mening ift. planlægningen (indenfor intervallet 7:45-8:15). Der tages i processen kontakt til de skoler/uddannelsessteder, der potentielt vil blive berørt af ændrede ringetider. Køre- og ventetider Køretiden mellem skole og hjem (nærmeste stoppested, mødested eller vinkestrækning) tilstræbes ikke at overstige 1 time for 10. klassecentre og uddannelsesinstitutioner. Betjening i hovedbyerne Der foretages en analyse af bybuskørslen i Frederikshavn, hvor der vurderes på bl.a. passagertal, brug over dagen og benyttede/ikke benyttede stoppesteder i byen. Her vurderes også på om der i bybussystemet kan benyttes andre og mere fleksible løsninger, eventuelt suppleret med kørselsordninger fra flexnettet, og om stamnettet i højere grad kan benyttes af bybuskunderne. 22

23 Lokalnettet planlægges ud fra følgende serviceniveau: Ill. 23.1: Lokalnettet. Grundlag for planlægningen af lokal-nettet Lokalnettet planlægges primært ud fra kørselsberettigede elever. Dette for at opfylde Frederikshavn Kommunes lovmæssige forpligtelser om befordring af kørselsberettigede elever. Der tilbydes kørsel fra barnets folkeregisteradresse/ opsamlingsplads og til skole, i så fald eleven er tilknyttet den skoleafdeling i distriktet, der er tættest på barnets bopæl. Der tilbydes kørsel efter endt undervisning på skoledage. Der tilbydes kun kørsel mellem skolefritidsordning og hjem, hvis det kan ske uden etablering af særskilt befordring og dermed uden merudgift for kommunen. En elev er kørselsberettiget og tilbydes kørsel på skoledage, hvis eleven går på den skoleafdeling i distriktet, der er tættest på barnets bopæl, og hvis afstanden mellem hjem, og skole er mere end: klasse: 2,5 km klasse: 6,0 km klasse: 7,0 km klasse: 9,0 km Ved opmåling af skolevejen medregnes normalt kun af- standen ad nærmeste offentligt tilgængelige vej eller sti, som eleven kan færdes på til fods, på cykel eller på knallert hele året mellem hjemmet (udkørsel eller udgang) og den nærmeste indgang til skolens område. Frederikshavn Kommune tilbyder ikke kørsel til/fra ungdomsskoler, foreninger, friskoler, privatskoler og efterskoler, med mindre det kan indpasses i planlægningen uden at tilføre væsentlige ekstra omkostninger. Ventetiden på skolen i forbindelse med en af kommunalbestyrelsen etableret befordring må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid. Dog tilstræbes i Frederikshavn Kommune en ventetid på 10 minutter inden indringning og 10 minutter efter endt skoletid på folkeskolerne. Trafikfarlige veje Elever bosiddende på en trafikfarlig vej eller som skal krydse en trafikfarlig vej på vejen mellem skole og hjem tilbydes kørsel, hvis de går på den skoleafdeling i distriktet, der er tættest på barnets bopæl. Der er pt. et arbejde i gang i kommunen, der kigger på de 23

24 trafikfarlige skoleveje, og som løbende genvurderer kommunens trafikfarlige veje. Åben eller lukket kørsel Der skal politisk tages stilling til, om det er hensigtsmæssigt at åbne de kommunale kørselstilbud fra skoleåret 2016, med mulighed for en yderligere indarbejdelse i den åbne kollektive trafik. Planlægning af den enkelte rute Ruterne tilstræbes som udgangspunkt planlagt ud fra at de kørselsberettigede elever må gå/cykle følgende afstande (halvdelen af afstandskravene) mellem hjem og stoppested, mødeplads og vinkestrækning: klasse: 1,25 km klasse: 3,0 km klasse: 3,5 km klasse: 4,5 km Der vil i projektarbejdet og planlægningen i projektet blive taget udgangspunkt i skolestrukturen i Frederikshavn Kommune fra 2015/2016. Der er i forbindelse med en tidligere skolestrukturændring lavet en særordning for elever i Volstrup om transport til valgfri skole. Denne ordning fastholdes til ordningens udløb. Det anbefales, at der ikke etableres nye særordninger i forbindelse med implementering af en ny skolestruktur. Der laves en analyse af mulighederne for at benytte en mere fleksibel betjeningsform på lokalnettet, eksempelvis telebusser, fast rutekørsel eller flextrafik. Frekvens på lokalnettet Der er som minimum 1 morgenafgang og 2 eftermiddagsafgange for skoler med 0-9. klassetrin, såfremt der er kørselsberrettigede elever. Skolerne skal tilpasse mødetider til bustiderne (indenfor intervallet 7:45 8:15), hvis der herved kan opnås en større koordinering af ruterne i lokalnettet. Køre- og ventetider Køretiden mellem skole og hjem inkl. skift (nærmeste stoppested, mødested eller vinkestrækning) må ikke overstige 1 time for folkeskoleelever. 24

25 Flexnettet planlægges ud fra følgende serviceniveau: Flextur Der laves en vurdering af, om Flextur i højere grad kan bruges som et element i planlægningen af det samlede, kollektive trafiknet og af fordele og ulemper ved en evt. takstjustering. Flexlinje Det vurderes, om Flexlinje som kørselsordning med fordel kan implementeres i Frederikshavn Kommune, evt. som erstatning for bybustrafik eller lokalbustrafik, eller evt. udvikles til et produkt, der kan tilgodese pendlere i de tyndt befolkede områder af kommunen. Flexskole I planlægningen af lokalnettet skal potentialet ved samkørsels- og koordineringsmulighederne mellem primært lokalnettet og Flexskoleordningen undersøges. Ill. 25.1: Flexnettet. 25

26

27 Resultat Dette afsnit beskriver de ændringer, som Den Kollektive Trafikplan for Frederikshavn Kommune medfører. Afsnittet besvarer desuden den anførte liste i trafikplanens formål.

28 Det regionale og fælleskommunale net På baggrund af passagertællinger og pendlerstatistikker optimeres det regionale og fælleskommunale net, så det tilpasses de største rejsestrømme. Der implementeres en ny strategi for kommunens fælleskommunale ruter, der imødekommer Frederikshavn Kommunes behov for i højere grad at fokusere på kørsel internt i kommunen. Resultat: Stamnettet i Frederikshavn Kommune tilpasses efter de største rejsestrømme, så nettet udvides, der hvor der er et behov og passagergrundlag for det, imens ruter, der kun er sparsomt benyttet, optimeres. Den Kollektive Trafikplan implementerer således en række ændringer, hvilket medfører et øget kørselsomfang på kommunens mest benyttede strækninger, imens kørselsomfanget på andre ruter enten ligger på samme eller et lavere niveau end Det nye stamnet består af tog samt regionale, fælleskommunale og store lokale ruter. Frederikshavn Kommune serviceres fortsat med togforbindelse af DSB på strækningen mellem Hjørring og Frederikshavn samt af Skagensbanen, der administreres af Nordjyske Jernbaner, på strækningen mellem Skagen og Frederikshavn. Frederikshavn Kommune betjenes desuden af X Busrute 973X, der forbinder Aalborg, Sæby og Frederikshavn, de regionale ruter 73, 74, 78 og 216 de fælleskommunale ruter 75, 77, 215, og 225 samt lokalrute 808. Konkrete ændringer på stamnettet: DSB optimerer rejsetiderne mellem landsdelene, hvilket medfører ændrede togkøreplaner fra december De ændrede togtider bevirker, at relevante busruter justeres, så X Bussen, 973X, korresponderer med IC-Lyn i Aalborg og regionalruterne 73 og 74 korresponderer med det almindelige IC-tog i Aalborg. Der arbejdes på at foretage en serviceudvidelse på Skagensbanen fra august 2015, der vil resultere i, at der indsættes halvtimedrift på hverdage mellem Frederikshavn og Skagen fra kl X Bus, 973X, udvides til tre afgange i timen i myldretiden uden for skoleferier. Der tilbydes således 20 min. drift mellem Aalborg og Frederikshavn og halvtimedrift ind over Sæby. Weekendkørslen på 973X udvides ligeledes til otte afgange pr. dag. Rute 75 fortsætter uændret. Rute 77 udvides mellem Frederikshavn og Østervrå med en morgenekspresbus på skoledage. Om eftermiddagen tilrettelægges rute 77, så den varetager de nye kørselsbehov mellem Gærum og Bangsbostrand Skole. Rute 215 flyttes til de regionale ruters hovedforløb i Sæby, og afkortes til ikke at servicere Sæby på de tidspunkter, hvor relationen mellem Sæby og Dronninglund kan varetages af rute 74, eller hvor Dronninglund Gymnasium ikke har ringetid. Rute 225 kører fremover med én bus mellem Hjørring og Frederikshavn Kommune og køreplanen udvides til at servicere byerne Tolne og Mosbjerg, som før blev varetaget af rute 228. Rute 228 nedlægges. 28

29 Skagen /11 11 Frederikshavn 11 77/ X / /78/215 Sæby 74/ X 73/216 Ill. 29.1: Kort over stamnet 2015/ Tog- og bustrafik 2015/16 Tog X Busser Regionalruter Lokalruter Bybuslinje 29

30 Bybusnettet i og omkring Frederikshavn På baggrund af passagertællinger og statistik for stoppestedsbenyttelse, omlægges og optimeres bybusnettet i frederikshavn by. Udvalgte bybuslinjer planlægges desuden, så de servicerer skolerne i distrikt øst og vest. Skagen Resultat: Passagertællingen for bybuslinjerne samt en analyse af stoppestedsbenyttelsen i Frederikshavn by ligger til grund for en optimering af det samlede Linjer med lave passagertal optimeres, og udvalgte linjer justeres og planlægges i forhold til at kunne varetage en større del af skolekørslen i Frederikshavn by med opland. Frederikshavn Handelsskole er beliggende ved Frederikshavn St./Busterminal og både EUC Nord, 10. klassecenteret og Martec er beliggende på Hånbækvej, som er blandt de mest populære stoppesteder i Frederikshavn by. Derudover er stoppene ved Rådhuspladsen samt Frederikshavn Gymnasium flittigt benyttet. Disse stop er således fortsat prioriteret højt i planlægningen. Konkrete ændringer på bybusnettet: Linje 1, 2, 4 og 5, der kører i de vestlige og nordlige bydele i Frederikshavn by, lægges sammen til fremtidig linje 5. Linje 3, 13 og 15 fortsætter stort set uændrede og servicerer de syd- og sydvestlige bydele med uddannelserne på Hånbækvej samt strækningen ud mod Haldbjerg og Hørby. Linje 11, 12 og 21 devalueres med 10, og kommer dermed fremover til at hedde linje 1, 2 og 11. Linjerne servicerer de vestlige og nordlige bydele i Frederikshavn by samt strækningerne ud mod sattelitbyerne Ravnshøj, Lendum og Strandby E /11 2E Frederikshavn Foruden bybuslinjerne kører der en teletaxa i Frederikshavn by. Teletaxaen kører til og fra bybusstoppestederne i de tidsrum, hvor der ikke tilbydes anden bybuskørsel, og skal bestilles minimum en time inden ønsket afhentning. Det nye bybusnet i og omkring Frederikshavn implementeres fra d. 28. juni Linje 14 kommer fremover til at hedde linje 4, og servicerer Frydenstrandskolen og industriområdet ved Knivholtvej. Linje 14 indsættes som en sommerbybuslinje, der kører mellem Stena Line, Frederikshavn Busterminal og Palmestranden i den nordlige del af Frederikshavn by, hvor der også er campingplads, marina og sommerhusområde. 13 Sæby 30 Ill. 30.1: Kort over Frederikshavn bybus 2015/16

31 2 2 Strandby Skagensvej 4 Sindallundvej Vendsysselvej Jyllandsgade 5 Knivholtvej 4 Engparken Abildvej Niels Juels Vej 5 Kragholmen Lendum Hjørringvej Knudensvej 1 2 Gl. Skagensvej Rimmens Alle 4 Frederikshavn Gymnasium Rådhuspladsen Frederikshavn Station Frederikshavn Busterminal Suderbovej 15 Frederikshavn Busterminal Råholtvej Kalkværksvej 3/15 Koktvedvej 3 5 Barfredsvej Hånbækvej 3/15 Baldersvej Hånbækvej Højrupsvej 13 Gærumvej 3 Søndergade Stoppestedsbenyttelse > 13 Hørby 3 13 Møllehus Alle 3 Møllehuset Bybusser i Frederikshavn Linje 1 Linje 2 Ringlinje 3 Ringlinje 4 Ringlinje 5 Linje 13 Linje 15 Ill. 31.1: Antal påstigere på bybusnettet i Frederikshavn på ugebasis Ill. 31.2: Trafikkort over Frederikshavn bybus 2015/16 31

32 Skolestrukturændringen, der træder i kraft i Frederikshavn Kommune fra skolestart 2015, medfører et ændret antal befordringsberettigede elever, og medfører derfor et behov for at finde en ny struktur på skolebuskøreplanerne. Resultat: Skolekørslen planlægges udfra de befordringsberettigede folkeskoleelevers bopæl og klassetrin samt eventuelle trafikfarlige veje i området. Planlægningen tager desuden afsæt i det i baggrundsrapporten fastsatte serviceniveau. Skolekørslen i Frederikshavn Kommune varetages af en række kommunale kørselstilbud, bybuslinjer i distrikt vest og øst samt enkelte fælleskommunale og lokale ruter. Hvor det er muligt kører skoleruterne samme vej rundt om eftermiddagen som om morgenen, så de elever, der har længst transporttid om morgenen, har kortest transport om eftermiddagen. Distrikt nord Skagen Skole serviceres af det kommunale kørselstilbud, rute 25. Aalbæk Skole serviceres fremover af de kommunale kørselstilbud, rute 6 og rute 16. Rute 6 varetager kørsel af befordringsberettigede elever, der er bosiddende nord for Aalbæk, imens rute 16 varetager området syd for Aalbæk og Jerup. Kørsel til Strandby Skole varetages af bybuslinje 2 og 12 samt 2E, der indsættes som ekstrakørsel til Elling og Strandbys vestre opland. Distrikt øst Frydenstrandskolens to afdelinger, Abildvej og Buhlsvej, serviceres begge af bybuslinje 4, der kører som ringlinje i Frederikshavn. Nordstjerneskolens elever befordres med bybuslinje 15. Distrikt vest Kørselsberettigede elever til Bangsbostrand Skole serviceres primært af bybuslinje 13, der kører til Hørby og rute 77, der forbinder Frederikshavn med Gærum og Brønderslev. Yderligere kan elever benytte bybuslinje 3, der kører som ringlinje i Frederikshavn og rute 73, der kører mellem Aalborg, Hjallerup, Sæby og Frederikshavn. Kørsel til Ravnshøj Skole sker fremover med bybuslinje 1, der kører til Lendum, og bybuslinje 11. Gærum Skole serviceres fremover af rute 77. Distrikt syd Torslev Skole serviceres af de kommunale kørselstilbud, rute 9 og 19. Kørsel til Stensnæsskolen varetages af det kommunale kørselstilbud, rute 21. Overbygningselever fra Stensnæsdistriktet til Sæbygårdskolen transporteres med de kommunale kørselstilbud, rute 20 og 30. Sæby Skole og Sæbygårdskolen serviceres af rute 10, 20 og 30, der ligeledes fungerer som intern kørsel i Sæby by, og dermed leverer elever til begge skoler. Området omkring Hørby og Dybvad Skoler serviceres af de kommunale kørselstilbud, rute 7 og 17, samt lokalrute 808, der kører til Skæve og Brønden. 32

33 Skagen Skole Aalbæk Skole 12/ Ravnshøj Skole 2E Gærum Skole / E Strandby Skole Frydenstrandskolen Nordstjerneskolen Bangsbostrand Skole 9 Torslev Skole Dybvad Skole / Hørby Skole Sæbygårdskolen Sæby Skole 10 Ill. 33.1: Kort for skolekørsel 2015/ Stensnæsskolen Skolekørsel 2015/16 Kommunale kørselstilbud Fælleskommunal rute Bybuslinje Lokalrute Skoleafdeling 33

34 Koordinering af skole- og uddannelseskørsel Koordinering af hhv. skole- og uddannelseskørsel i Frederikshavn Kommune er et vigtigt virkemiddel for at gøre det mere attraktivt for kommunens unge at vælge en uddannelse i Frederikshavn og hermed understøtte byens status som uddannelsesby. Samtidig sikrer koordineringen en mere effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Frederikshavn Kommune har et stort ønske om i højere grad at påvirke kommunens unge til at vælge en uddannelse i Frederikshavn i stedet for i en nabokommune. Den kollektive trafik er en væsentlig faktor for unges valg af uddannelsessted, og kørslen til uddannelsesinstitutionerne i Frederikshavn er således et centralt element i planlægningen af det fremtidige, kollektive trafiknet. Nye optagelsesområder Traditionelt set vælger 50 % af Sæbys unge og hovedparten af de unge i den sydlige og sydvestlige del af kommunen (gl. Sæby Kommune) at søge til en nabokommune i forbindelse med valg af uddannelse. Unge i Sæby og syd for Sæby søger i stor stil mod Dronninglund, imens de unge omkring Østervrå søger mod Hjørring. Uddannelsesinstitutionerne i Frederikshavn har derfor en stor interesse i og en stor mulighed for at hente flere elever fra netop disse områder. Samtidig ses en ændring i befolkningssammensætningen i gl. Skagen Kommune, andelen af unge er faldende. Frederikshavn Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Frederikshavn er hermed nødt til at fokusere og prioritere nye optagelsesområder højt for at fastholde og understøtte Frederikshavns status som uddannelsesby. Koordinering af skole- og uddannelseskørsel Der blev i juni 2014 vedtaget en ændring til Lov om Trafikselskaber, der betyder, at der må medtages ikke-kørselsberettigede elever og andre kundegrupper på lukkede skoleruter, men at der ikke må opkræves betaling fra passagerer på disse ruter. Skoleruterne planlægges dog fortsat ud fra de kørselsberettigede skoleelevers behov. Skolebusruterne betegnes kommunale kørselstilbud og forsøges planlagt, så de korresponderer med kørslen til uddannelsesstederne i Frederikshavn. Hvor det er muligt søges busruter optimerede, så samme bus kan bruges til flere formål, både til skole- og uddannelseskørsel. Herved skabes en mere tydelig og effektiv transport til uddannelsesinstitutionerne i Frederikshavn og der sikres en mere effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer til kollektiv trafik i Frederikshavn Kommune. Koordinering af ringetider For at kunne koordinere skole- og uddannelseskørsel, så samme busser optimeres og kører til flere formål, er det nødvendigt at koordinere ringetider på samtlige folkeskoler og uddannelsessteder i Frederikshavn Kommune. Ifølge retningslinjerne for serviceniveau (gengivet på side 22) er det tilladt at justere ringetider på folkeskoler indenfor intervallet For på bedst mulig måde at koordinere kørslen er det ligeledes nødvendigt at justere ringetiderne på kommunens uddannelsesinstitutioner. Ringetiden på enkelte uddannelsesinstitutioner angivet til Folkeskoler i Sæby, Østervrå, Ravnshøj og Strandby vil som udgangspunkt få ringetider omkring kl / 7.50 for at de samme busser skal kunne levere uddannelsessøgende til uddannelsesstederne i Frederikshavn til kl / Ringetider er vendt i tæt dialog med berørte folkeskoler og uddannelsessteder. Installation af internet i busser For yderligere at understøtte Frederikshavns status som uddannelsesby og gøre det mere attraktivt at være uddannelsespendler til en uddannelse i Frederikshavn, installeres internet i de største busruter i kommunen. Installation af internet er ligeledes til gavn for øvrige pendlergrupper. 34