Hans Hestbech Tane Hedevej Blåvand. SENDT TIL PARTSREPRÆSENTANT LandSyd Landinspektører Uffe Holm,

Transkript

1 Hans Hestbech Tane Hedevej Blåvand SENDT TIL PARTSREPRÆSENTANT LandSyd Landinspektører Uffe Holm, Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde Påbud om at PRIVAT -skilt på matr.nr. 57a, Vandflod By, Oksby, skal fjernes Der er sendt en rettet udgave ud, da datoen for at fjerne skiltet skal være den 9. januar Vi har haft travlt i forvaltningen, og derfor har jeg desværre ikke haft mulighed for at skrive til dig før nu, hvilket beklages. Mette E. Lauridsen Direkte tlf.: Påbud Varde Kommune meddeler hermed påbud om at skiltet opsat på matr.nr. 57a, Vandflod By, Oksby på hjørnet af Øster Hedevej og Digevej med teksten PRIVAT skal fjernes senest onsdag den 9. januar Du bedes venligst give besked, når skiltet er fjernet. Påbuddet meddeles af Varde Kommune som tilsynsmyndighed efter naturbeskyttelseslovens 73, stk. 5. Begrundelse Ifølge naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1 gælder følgende: Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. Varde Kommune er tilsynsmyndighed efter naturbeskyttelseslovens 73, stk. 5, og skal derfor påse, at betingelserne for et forbud efter naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1 er opfyldt. Henset til skiltets ordlyd - PRIVAT - vurderes skiltet at være et forbud, der hindrer offentlighedens adgang ad Digevej, idet der ikke samtidig er oplyst om offentlighedens adgang til gående og cyklende færdsel. Skiltet er dermed omfattet af naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1. Du har anført, at det er grundejere og færdselsberettigedes vurdering, at der hidtil har været tale om en færdsel til gene for den erhvervsmæssige Postadresse: Varde Kommune Bytoften 2, 6800 Varde

2 udnyttelse af zoo s ejendom, samt at færdsel og ophold af forbipasserende er til væsentlig gene for sommerhusejerne på Digevejs privatliv. Digevej er en sidevej til Øster Hedevej på ca. 270 meter. Det er en blind vej, hvor Blåvand Zoo er beliggende nord herfor, mens 4 sommerhuse er beliggende syd herfor. På begge sider af Digevej er der 3-beskyttede arealer. Se kort nedenfor hvor den røde prik markerer skiltets placering, den røde linje er Digevej og de skraverede arealer er 3-beskyttet. Side 2 / 14 I forhold til om færdslen i særlig grad generer privatlivet fred vurderer Varde Kommune, at der ikke foreligger gener i en sådan grad, at forholdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1. Det følger af udtrykket i særlig grad og af praksis, at undtagelsen i naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1, skal forstås forholdsvis snævert. Det er således ikke i sig selv tilstrækkeligt, at en vej passerer tæt forbi beboelsesbygninger, men det skal vurderes om vejen gennemskærer en gårdsplads eller andre arealer, som beboerne med rimelighed kan forlange afskærmet for offentligheden, samt om der er mulighed for afskærmning i form af fx opsætning af hegn eller levende beplantning, jf. vejledning om adgangsregler i naturen, afsnit ( )

3 Der kan bl.a. henvises til afgørelsen NMK af 8. december 2015 samt afgørelsen NMK I sidstnævnte afgørelse, hvor det statueres, at færdsel ad vejen i særlig grad generer privatlivets fred, indgår det bl.a. at stien forløber meget tæt på boligens sydfacade (hvor soveværelset er) og ca. 4,5 til 7 meter fra terrassen ud for hoveddøren uden mulighed for opsætning af hegn/etablering af afskærmende beplantning. Side 3 / 14 Det er anført, at den ekstra gående færdsel, ved at udefrakommende går langs vejen og kigger på og fodrer Blåvand Zoos dyr over hegnet, er til væsentlig gene for privatlivets fred, samt at der er mere tale om ophold end forbipasserende trafik, hvorved der i højere grad også opstår indbliksgener. Om Digevej 2 er det oplyst, at der er opholdsarealer i den nordlige del af området, der kun delvist er afskærmet med nåletræsbevoksning. Der findes desuden en del løvtræsbevoksning, der kun i ringe grad yder visuel afskærmning. Det opleves desuden, at gæster går frem og tilbage via Digevej. Generne er derfor ofte dobbelte. Sommerhusejerne har ikke under den efterfølgende høring indgivet et høringssvar. Ifølge Varde Kommunes kommuneplan 2017 (KP17), tema 19 er Digevej og området op til beliggende i kystlandskabet. Om kystlandskaber står der bl.a. i retningslinje 19.9, at offentlighedens adgang til kysten skal opretholdes og søges forbedret. Det fremgår af luftfoto fra 2016, 2017 og 2018, at alle sommerhusene har tæt beplantning langs Digevej undtagen i indkørslen, jf. bilag 1. Dertil kommer at Digevej er beliggende nord for alle 4 sommerhuse, hvorfor der ikke ud fra luftfoto ses at være terrasser, som er vendt mod nord, ligesom de fleste udenomsarealer ses at være skærmet af beplantning eller hegn. Ved opmåling på luftfoto er den korteste afstand fra bygning til Digevej, hvor der er mulighed for direkte indkig i indkørslen, ikke under 10 meter.

4 Side 4 / 14 Varde Kommune vurderer som følge af den opmålte afstand, beplantningen mod nord og sommerhusenes placering og indretning på grundene, at der ikke foreligger gener i en sådan grad, at forholdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1. I forhold til om færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen finder Varde Kommune ud fra en konkret vurdering, at der ikke er oplysninger om gener for den erhvervsmæssige drift, som medfører, at der kan udstedes et forbud efter naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1. Om lukning grundet den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen gælder, at der ligeledes skal være tale om meget velbegrundede forhold, jf. vejledning om adgangsregler i naturen, afsnit ( ) Følgende fremgår bl.a. af afgørelsen NMK : Om gener ved færdsel ad markvejen er bl.a. anført, at vejen forløber gennem arealer på ejendommen, der har været dyrket (bl.a. majs, kirsebær, frugt, køkkenurter) med henblik på bl.a. selvpluk og salg i gårdbutik m.v. Ejer ønsker ikke utilsigtet selvpluk. På ejendommen er flere hjortefolde. Hjortene forstyrres af både gående og cyklende

5 færdsel, mest af gående. Biler på [adresse4] og [adresse1] generer dem normalt ikke. Forstyrrelser har tidligere medført, at en avlskronhjort forcerede hegningen og måtte skydes. Dele af ejendommens arealer er omlagt til græs og henligger som græsningsarealer for heste, der ejes af beboeren på [adresse1]. Det er oplyst, at beboeren ikke vil være indstillet på at sikre afgræsning af marker og naturarealer og at foretage tilsyn og fodring af hjorte, hvis driften på ejendommen forstyrres på grund af kommunale påbud om offentlig færdsel. Side 5 / 14 Herom bemærker nævnet bl.a.: Natur- og Miljøklagenævnet finder efter en konkret vurdering ikke, at der er oplysninger om gener for den erhvervsmæssige drift af ejendommen eller for privatlivets fred, der kan begrunde et forbud mod offentlig færdsel til fods eller på cykel på denne strækning, jf. naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1. Det af klager anførte om driften af ejendommen, herunder om dyrkning og græsning af arealer på ejendommen samt om hold af hjorte, kan efter en samlet vurdering ikke føre til en anden vurdering. I den forbindelse bemærkes også, at markvejen kun på en mindre strækning grænser op til den østlige hjortefold ved [adresse2]. I en anden afgørelse (NMK ) står der om undtagelsen bl.a. følgende: Fsva. undtagelsesbestemmelsen om gener for den erhvervsmæssige udnyttelse er det i praksis antaget, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er visse gener, at generne dog ikke behøver at være af kvalificeret art, samt at generne skal være objektivt konstaterbare og indebære f.eks., at driften må omlægges eller foregå mindre hensigtsmæssigt, eller at der må træffes særlige foranstaltninger for at undgå risici. Og endelig fremgår det af en afgørelse (NKN ), at selvom det af klager er anført, at der er tale om gentagne tilfælde af fodring/forstyrrelse, tilsidesætter nævnet ikke kommunens vurdering. Det er tidligere anført af ejer, at den gående færdsel er til væsentlig gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen til zoo. Mange gratister anvender vejen, hvor de bl.a. står og fodrer dyrene over hegnet. Fodring af dyrene er både til fare for gratisterne selv men ikke mindst for dyrene i zoo. Ved at der fodres over hegnet, er der ingen mulighed for at kontrollere eller styre hvilken mad eller i hvilke mængder dyrene fodres. I din redegørelse af 8. maj 2018 er det bl.a. anført:

6 Det skal indledningsvist bemærkes, at der tale om en blind vej, hvor der ikke er mulighed for gennemgående færdsel og færdslens art skifter meget hen over året og efter hvilke gæster, der er i sommerhusene og på campingpladserne i Blåvand. Der er således tale om forskellige personer uge for uge, og det har derfor ikke været muligt at instruere personerne i alm. god opførelse, herunder omkring risikoen ved at fodre zoo's dyrehold over hegnet. Det konstateres desuden, at der ikke kun er tale om gående færdsel, men i højere grad også stående, hvorved generne opleves kraftigere og længere varende. Side 6 / 14 Det skal tillige bemærkes, at der at det jf. Varde Kommunes tidligere skrivelser om sagen, ikke er muligt at anbringe beplantning eller tilsvarende på nordsiden af vejen, da dette efter kommunens vurdering vil påvirke det 3-beskyttede areal. Det er desuden konstateret, at dobbelthegn ikke altid er tilstrækkeligt til at holde forbipasserende til at fodre over hegnet og at der således vil skulle ske en større frahegning sted, med et følgelig driftstab til Blåvand Zoo. Der er af zoo ikke fundet rimelige, økonomiske eller funktionelle alternativer til skiltningen, der har vist at medfører positive resultater for grundejerne. Uddybende om hegningen og alternativer er det oplyst, at der nu er opsat et dobbelt hegn med flere rækker strømførende hegnstråd samt kraftigere maskehegn, men der har været et ønske om en beplantning til at gemme hegnet væk. Desuden anføres det at trafikken og derved generne for fritidshusejerne vil fortsætte, uagtet om fordringen vil ophører ved en endnu anden skiltning i området. Den erhvervsmæssige udnyttelse af zoo vil desuden fortsat være påvirket af gratister, der står udenfor hegnet på Digevej. Om omfanget af generne oplyses det, at der ikke er ført logbog over hyppigheden, men der er en klar fornemmelse af en direkte korrelation til sommervejr og ferietid. Der har ikke været syge dyr, men der er foretaget undersøgelser, der direkte konkluderer et sammenhæng til, at der fodres over hegnet. Der er korrekt, at der er meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til opsætning af et dyrehegn, således der er såvel et dyrehegn som et sædvanligt landbrugshegn med en afstand på min. 50 cm imellem. Samtidig med dispensationen blev der meddelt afslag på et plankeværk (over 150 cm højt) eller alternativt etablering af et plantebælte bl.a. på grund af landskabelige hensyn om at fastholde det åbne landskab, hvor der er mulighed for fri at skue ud over hele det store sammenhængende engareal.

7 På baggrund af ovenstående lægges til grund, at den erhvervsmæssige gene består i, at der er gratister og at der sker fodring af dyrene på engarealet. Endvidere lægges til grund, at det ikke umiddelbart er muligt at etablere anden afskærmning, men at det modsat ikke har været forsøgt at skilte ved hegnet med fx Fodring forbudt eller Advarsel Elektrisk hegn eller alternativt ansøgt om opsætning af et vejskilt med færdselstavlen Blind vej. (Der er hermed ikke taget stilling til, hvorvidt en færdselstavle kan opsættes). Side 7 / 14 Dernæst lægges til grund, at der kun er tale om et begrænset indkig i zoo, som kan opleves fra Digevej, idet det 3-beskyttede engareal er afgrænset af et ca. 155 meter langt plantebælte mod nordvest, som afskærmer det øvrige zoo-område. Dette indebærer, at det frie kig ind i det øvrige zooområde (dvs. området nord for det 3-beskyttede engareal) sker på en ca meter lang strækning, men over en afstand på min. 135 meter. (Den kortest opmålte afstand fra Digevej til det 3-beskyttede engareals nordlige grænse er min. 135 meter) Varde Kommune har foretaget en konkret vurdering, hvor der er lagt vægt på, at selvom et skilt med teksten Privat på den angivne placering skræmmer offentligheden væk og dermed formentlig vil afhjælpe problemet med fodring og gratister, idet vejen er blind, er hensynet til den erhvervsmæssige udnyttelse i naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1, en undtagelse til hovedreglen om, at veje og stier i det åbne land skal være tilgængelige for offentligheden, hvor praksis er restriktiv, jf. NKN Desuden er der lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at anden skiltning har været forsøgt, og at det derfor ikke kan udelukkes, at det er muligt at forhindre fodringen af dyrene hermed, og at der kun er tale om et begrænset indkig ind i zoo. Ud fra en samlet vurdering vurderer Varde Kommune derfor på det foreliggende grundlag, at der er visse gener, men ikke, at der er oplysninger om gener for den erhvervsmæssige drift, som medfører, at der kan udstedes et forbud efter naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1. De gener, der foreligger, kan formentlig afbødes ved opsætning af skilt om forbud mod fodring. Baggrund Varde Kommune har den 30. marts 2018 modtaget en henvendelse med billede om opsætning af et skilt på hjørnet af Øster Hedevej og Digevej

8 med teksten Privat, hvorefter der er taget kontakt til ejer af ejendommen. LandSyd har på vegne af ejer fremsendt redegørelse 8. maj 2018, hvilket har afstedkommet uddybende korrespondance om forholdet frem til 12. juli Side 8 / 14 Henset til at det er anført at naboerne på Digevej finder færdslen til stor gene for privatlivets fred, er der foretaget en høring af ejerne af Digevej 4, 6, 8 og 10 ved brev af 22. august Der er ikke indkommet høringssvar. Afgørelsen er herefter truffet på det foreliggende grundlag. Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr af 3. september Klagevejledning Et påbud er en tilsynsafgørelse. Tilsynsafgørelser kan som udgangspunkt ikke påklages, jf. naturbeskyttelseslovens 78, stk. 1, 2. pkt., men ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis kan tilsynsafgørelser påklages for så vidt angår fortolkning af lovbestemmelser. Klagefristen er senest 4 uger efter offentliggørelse. Der vedlægges derfor klagevejledning som bilag 2. Afslutningsvis skal jeg atter beklage sagsbehandlingstiden. Med venlig hilsen Mette E. Lauridsen Jurist E mele@varde.dk Bilag 1. Luftfoto fra 2016, 2017 og Klagevejledning

9 Kopi er sendt til: Hans Hestbech Erik Nielsen Ulla og Lars Rahbek Berit Jepsen og Søren Carlsson Alex Valdis og Ruth Valdis Karsten Tranholm, Jytte Black Tranholm og Tina Brinch Tranholm Danmarks Naturfredningsforening Varde Afdeling v/merete V. Hansen Miljøstyrelsen Naturstyrelsen Blåvandshuk, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl Dansk Ornitologisk Forening, Varde Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. Dansk Botanisk Forening ARKVEST Arkæologi Vestjylland, Lundvej 4, 6800 Varde Landboretligt Udvalg, att. Holger Bjørnskov, Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Landboretligt Udvalg, att. Laila Kubel Madsen, Nordre Boulevard 95, 6800 Varde Friluftsrådet Side 9 / 14

10 BILAG 1: Luftfoto 2016, 2017 og 2018 Luftfoto 2016 (5/5-2016) Side 10 / 14

11 Luftfoto 2017 (9/4-2017) Side 11 / 14

12 Luftfoto 2018 (6/ forår) Side 12 / 14

13 Luftfoto 2018 (sommer) Side 13 / 14

14 BILAG 2: Klagebestemmelser og klagefrist Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår fortolkningen af lovbestemmelser af adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Side 14 / 14 Klagefristen er 4 uger efter, at afgørelsen er annonceret på Varde Kommunes hjemmeside. Du klager via Klageportalen, som ligger på og Du logger på eller - typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Varde Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Varde Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Spørgsmål vedrørende gebyr rettes til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som du finder via Nævnenes Hus - Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Varde Kommune, Naturcenteret, Bytoften 2, 6800 Varde eller på til vardekommune@varde.dk. Varde Kommune videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens 87, stk. 7, 2. pkt. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsen er bekendtgjort af kommunen eller i forbindelse med klage af Miljø- og Fødevareklagenævnet.