Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm"

Transkript

1 Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Indhold Hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed... 1 Elevens læring og udvikling... 2 Lærer i skolen... 4 Specialpædagogiske perspektiver... 7 Almen undervisningskompetence Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed (Den eksterne PL-prøve) - forsøgsordning Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed (Den eksterne PL-prøve) gammel ordning Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Prøven i Undervisning af tosprogede elever (Den interne PL-prøve) Hovedområde: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Dannelse i den mangfoldige skole (Almendannelse/KLM) Prøven i Almen dannelse Lærerens grundfaglighed er ét fagområde, som består af to hovedområder. Hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever 1

2 Elevens læring og udvikling Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Elevens læring og udvikling Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. I modulet arbejdes der ligeledes teoretisk og praktisk med udvikling af den lærerstuderendes relationskompetence, idet undersøgelse og udvikling af egne forholdemåder og reaktionsformer ses som en grundlæggende forudsætning for at kunne indgå i udviklingsstøttende og læringsfremmende relationer til elever i skolen Der arbejdes i modulet med følgende tre temaer: Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Læring, læringsmiljø og læringsledelse Elevers udvikling, socialisering og identitet Modulsprog Dansk der kan forekomme materiale på andet sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet -- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærerens Grundfaglighed. 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens Grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til undervisning og andre situationer fra skolens dagligdag. Den studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelsesorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Modulet relaterer til praksis blandt andet gennem følgende aktiviteter: Den studerende observerer, beskriver, analyserer samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med fokus på elevers læring og udvikling Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde : Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 2

3 udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål, observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling, facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling, selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed, anvende og begrunde forskellige vejledningsformer, kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet, elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation, udviklingsstøttende relationer, klasse-, lærings- og gruppeledelse, samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører, pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring, attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, hvor den studerende arbejder med analyse, diskussion og refleksion. Den studerendes vejledende arbejdsindsats fordeles fleksibelt ud fra studieaktivitetsmodellens følgende kategorier (Jf. studieordningens del 1): Vejledende fordeling af den studerendes egen arbejdsindsats: Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: timer Kategori 3: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: timer Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: lektioner á 45 min., svarende til timer Evaluering af modul: Kriterier for gennemførelse af modulet: Studiegruppen udarbejder to studieprodukter. Godkendelse af studieprodukterne er en forudsætning for at være indstillet til modulopgaven. 1. Studieprodukt: Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Med afsæt i et videoklip udarbejder studiegruppen en problemformulering og foretager en analyse. Analysen baseres på teoretiske perspektiver og faglige begreber fra temaet. Der reflekteres og vurderes på lærerens alternative handlemuligheder. Der laves en fremlæggelse på 20 min. pr. gruppe, som både skal indeholde fremvisning af videosekvensen og formidling af analyse, vurdering og handleperspektiver med brug af digitale hjælpemidler. Den studerende medvirker til at give feedback på en anden gruppes arbejde. 2. Studieprodukt: relateret til et eller flere af modulets tre temaer. Indsamling/produktion af empiri: Case. De studerende udvælger en praksissituation, som danner grundlag for empirien. Dette nedslag kan tage udgangspunkt i konkret undervisning, i vejledning, i gruppearbejde, i en konflikt el. andet. 3

4 Studieproduktet er en skriftlig opgave på max. 5 normalsider. Modulopgaven: Opgaven er et fælles projektforløb knyttet til modulerne EL og LIS Studiegruppen skal: - Indkredse og formulerer et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis med brug af min 2 undersøgelsesmetoder (observation, case, interview, video) samt anvendelse af teori fra modulerne EL og LiS. - Afsættet for indkredsning af undersøgelsen kan tages fra interesser knyttet til praktikerfaringer i relation til temaer og kompetencemål i EL/LiS Studiegruppen skal på denne baggrund udarbejde en opgave på 10 normalsider, som indeholder en formuleret lærerfaglig problemstilling, der relaterer sig til et eller flere af kompetencemålene i begge moduler: EL og LiS Projektets resultater fremlægges for holdet. Kriterier for godkendelse Der er formuleret en lærerfaglig problemstilling der relaterer sig til et eller flere af kompetencemålene i begge moduler: EL og LiS Der er anvendt mindst to relevante metoder til indsamling af empiri Der er anvendt relevante vidensområder og begreber til identifikation, beskrivelse og analyse af den lærerfaglige problemstilling fra såvel El og LiS Studiegruppen har vurderet og draget handlingsrettede konklusioner på baggrund af den lærerfaglige analyse af den indsamlede empiri Der er anvendt relevant lærerfaglig litteratur efter APA-standard Den studerende har deltaget i fremlæggelsen Den studerende har deltaget i responsprocessen Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Studerende der er påbegyndt uddannelsen i 2018 eller 2019 har mødepligt til modulet, som fastlagt i studieplan. Lærer i skolen Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Læreren i skolen Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med skolens og lærerens opgaver i et samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen og samfundsdebatten samt betingelser og muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske, didaktiske og sociologiske perspektiver. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Ingen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Lærerens grundfaglighed Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Lærerens grundfaglighed, praktik og professionsbachelorprojektet Modulets vidensgrundlag: 4

5 Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater, dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser i skolen. Modulets teori hentes fra pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet og danner baggrund for de studerendes egen undervisningsplanlægning i praktikken på første studieår. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder i praksis er centralt for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Almen undervisningskompetence Almen dannelse. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Praktik Bachelorprojektet Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser Færdighedsmål: Den studerende kan Fra Almen undervisningskonpetence: planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev Fra Almen undervisningskonpetence: lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer Fra Almen undervisningskonpetence: udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning Fra praktik: analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, Fra Almendannelse. KLM: Organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab Fra Almendannelse. KLM. Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer Undervisningsteori, forskellige didaktiske grundpositioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålstyret undervisning klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik Det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde og tværprofessionalitet observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen. 5

6 anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation. Fra bachelorprojektet: analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører påtage sig opgaven for planlægning af en undervisning, der tilgodeser elevernes forskellige sociale og kulturelle udgangspunkter livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund. professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning kan forholde sig til lærerrollen som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver, og at løse undervisnings- og opdragelsesopgaver underlagt norm- og værdikonflikter Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet jvnf. Studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: timer Kategori 3: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: timer Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: lektioner á 45 min., svarende til timer Modulets indhold og arbejdsformerne evalueres løbende på holdet. Der indgår systematisk vejledning og feedback både fra medstuderende og underviser både i forbindelse med udarbejdelse og aflevering af studieprodukterne og den afsluttende projektopgave. Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Kriterierne for at bestå er følgende: Tema 1: Læreren og skolen. Gruppevis vælges et emne indenfor første tema. Gruppen udarbejder en fælles opgave, som har form af en skitse til en mulig opgave. I skitsen indgår en mindmap over emnet, flere mulige problemformuleringer, en formuleret indledning og et forslag til relevante faglige begreber, der kunne indgå i besvarelsen ligesom, der udarbejdes en litteraturliste over mulig relevant litteratur. Der laves mundtlige fremlæggelser af 20 min.s varighed på baggrund af et mindmap, som foldes ud i perspektivet af mulige områder til yderligere faglig fordybelse. Alle grupper giver og modtager feedback fra en anden gruppe. Tema 2: Læreren og undervisning. Efter gennemført praktikprøve formidler praktikgrupperne deres undervisningsmæssige erfaringer for holdet med fokus på udvikling af didaktiske perspektiver. Tema 3: Læreren og samfundet. Gruppevis vælges en sociologisk eller pædagogisk tænker, hvis tanker gøres til indhold i en undervisningsfilm af ca. 10 min.s varighed. I filmen skal indgå biografisk viden, og teoriens centrale tanker skal præsenteres, ligesom gruppen skal reflektere over teoriens relevans for nutidens skole. Både filmens form og indhold gøres til genstand for vurdering. Studiegrupperne er forpligtet på at give hinanden respons. Afslutningen af de tre temaer og de tilhørende studieprodukter danner tilsammen afsæt for det selvvalgte afsluttende projektforløb, Modulopgaven, som gennemføres i studiegrupper. Modulopgaven: Opgaven er et fælles projektforløb knyttet til modulerne EL og LIS 6

7 Studiegruppen skal: - Indkredse og formulerer et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis med brug af min 2 undersøgelsesmetoder (observation, case, interview) samt anvendelse af teori fra modulerne EL og LiS. - Afsættet for indkredsning af undersøgelsen kan tages fra interesser knyttet til praktikerfaringer i relation til temaer og kompetencemål i EL/LiS De studerende udarbejder en opgave på 10 normalsider. Projekt og opgave udarbejdes i studiegrupper. Projektets resultater fremlægges desuden for holdet. Kriterier for godkendelse Der er formuleret en lærerfaglig problemstilling der relaterer sig til et eller flere af kompetencemålene i begge moduler: EL og LiS Der er anvendt mindst to relevante metoder til indsamling af empiri Der er anvendt relevante vidensområder og begreber til identifikation, beskrivelse og analyse af den lærerfaglige problemstilling fra såvel El og LiS Studiegruppen har vurderet og draget handlingsrettede konklusioner på baggrund af den lærerfaglige analyse af den indsamlede empiri Der er anvendt relevant lærerfaglig litteratur, beskrevet efter APA-standard Den studerende har deltaget i fremlæggelsen Den studerende har deltaget i responsprocessen Afsluttende evaluering. Efter fremlæggelsen foretager underviserne en samlet vurdering af projektopgaven og fremlæggelsen. Evalueringen foretages i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål ud fra ovennævnte kriterier, knyttet til kompetencemål, indholdskrav og fremlæggelse. Evalueringsresultatet meddeles mundtligt til den studerende individuelt som bestået/ ikke bestået. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående kvalitative kriterier. Studerende der er påbegyndt uddannelsen i 2018 eller 2019 har mødepligt til modulet, som fastlagt i studieplan. Specialpædagogiske perspektiver Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Specialpædagogiske perspektiver Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på, at den studerende begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Modulet bygger på en relationel og kontekstuel forståelse af barnet, dets handlinger og de udfordringer barnet og dets omgivelser kan møde, når der opleves barrierer for læring og deltagelse både fagligt og socialt. Modulet indeholder følgende tre temaer: 1. Inklusion, diagnosediskursen og observation af elever i komplicerede læringssituationer 2. Organiseringen af specialpædagogiske/inkluderende indsatser 3. Samarbejde om udvikling af inkluderende læringsmiljøer Modulsprog Dansk 7

8 Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet, Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knyttes til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på forsknings- og udviklingsbaseret viden om pædagogisk psykologi, pædagogik, specialpædagogik og didaktik Modulets relation til praksis: Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til specialpædagogisk og inkluderende praksis, Den studerende observerer, beskriver, analyserer samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med fokus på specialpædagogisk og inkluderende praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1 (Elevens læring og udvikling) Kompetenceområde 2 (Almen undervisningskompetence) Kompetenceområde 3 (Specialpædagogik) Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer (Specialpædagogik) Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge (ELU) Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen (AUK). Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om analysere kompleksiteten i egen og andres paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i praksis i det specialpædagogiske arbejde, komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet, (fra Specialpædagogik) lede inklusions- og socialiseringsprocesser inklusion, individualiserings- og samtidig socialiseringsprocesser herunder diversitet og med at den enkelte elevs udvikling understøttes, marginalisering, (fra Elevens læring og udvikling) differentiere undervisningen i henhold til undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og elevernes forudsætninger og potentialer læringsmiljjø (fra Almen undervisningskompetence) begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling, foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever, udarbejde elev- og handlingsplaner, internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau, (fra Specialpædagogik) metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil, (fra Specialpædagogik) metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner, (fra Specialpædagogik) 8

9 begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser og forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning og (fra Specialpædagogik) samarbejde med skolens interne og eksterne kommunikation, kollegialt samarbejde, ressourcepersoner. tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde. (fra Specialpædagogik) Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Den studerendes vejledende arbejdsindsats fordeles fleksibelt ud fra studieaktivitetsmodellens følgende kategorier ( Jf.Studieordningens del 1): Vejledende fordeling af den studerendes egen arbejdsindsats jf. studieaktivitetsmodellen: Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: timer Kategori 3: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: timer Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: lektioner á 45 min., svarende til timer Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Til modulets tema 1 og tema 2 udarbejder studiegrupperne et studieprodukt, som godkendes af underviseren. Studieprodukt 1 og 2 skal være godkendt som forudsætning for at deltage i den afsluttende modulevaluering (3). 1. Studieprodukt: Observation af elever i komplicerede læringssituationer: Skriftlig opgave af 5 normalsider (2600 anslag inkl. noter og henvisninger) indeholdende refleksioner over valg af observationsmetode, beskrivelse af en observation, problemformulering, analyse og diskussion af indsamlede data samt eventuelt forslag til nye handlemuligheder. I opgaven skal inddrages centrale teorier og begreber fra TEMA Studieprodukt: Organiseringen af specialpædagogiske/ inkluderende indsatser: En empirisk funderet kortlægning og analyse af specialpædagogiske/ inkluderende indsatser med afsæt i en konkret skole og med inddragelse af organisatoriske og institutionelle perspektiver, herunder særlige udfordringer med inklusion. Produktkrav: Fremlæggelse (20 min.) med inddragelse af digitale medier, deltagelse i responsgruppe samt tilstedeværelse ved øvrige fremlæggelser. 3. Modulevaluering Med udgangspunkt i en videooptagelse (max 3 min.) af en samspilssituation, der knytter sig til undervisning af elever i komplicerede læringssituationer, og hvori én eller flere af studiegruppens medlemmer indgår, skal studiegruppen i en struktureret samtale med underviser: 1. Analysere situationen med brug af teori og faglige begreber, der knytter sig til det specialpædagogiske område. 2. Diskutere dilemmaer, der knytter sig til planlægning, gennemførelse og evaluering af inkluderende undervisning. 3. Pege på nye udviklings- og handlemuligheder samt 4. senest en uge inden samtalen fremsende en synopsis på max. 2 sider til underviser og spørge- og responsgruppe indeholdende: Kontekstbeskrivelse, problemformulering, analysens teorigrundlag samt forslag til disposition for samtalen. 5. Deltage som spørge- og responsgruppe for en anden studiegruppe. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 9

10 Almen undervisningskompetence Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Almen undervisningskompetence Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på lærerens planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har endvidere fokus på lærerens didaktiske analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet ---- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes dannelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: Undersøgelse og analyse af skole- og undervisningspraksis udgør et omdrejningspunkt for modulet, idet de studerende skal inddrage og bearbejde et praksisforløb med analyser og refleksioner, der skal være knyttet til såvel teori som praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, 10

11 anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer, undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer, systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning, differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer, lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle, udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning, kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring og analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer, klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling, forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. it og mediekompetencer. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulets arbejds- og studieprocesser foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, dialog, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse, der fremmer udvikling af den reflekterende didaktiker. Den studerendes vejledende arbejdsindsats fordeles fleksibelt ud fra studieaktivitetsmodellens følgende kategorier ( Jf.Studieordningens del 1): 11

12 Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Deltagelse af studerende, initieret af underviser: timer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: timer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: lektioner á 45 min., svarende til timer Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal udarbejde 3 studieprodukter: God undervisning og didaktisk ståsted: Den studerende skal indiviuelt udforme et begrundet oplæg af et omfang på 2 til 3 normalsider om eget didaktiske ståsted knyttet til teori og grundforestillinger om god undervisning. Redidaktisering af et selvvalgt undervisningsmateriale / læremiddel Den studeredende skal i gruppe udforme en skriftlig opgave på baggrund af en gentænkning og videreudvikling af et selvvalgt undervisningsmateriale / - læremidde. Det gentænkte undervisningsforløb skal være skriftlig begrundet i faglig litteratur i forhold til valgt didaktisk kategori, dimension eller princip. Omfang af max. 5 normalsider. Etik og dømmekraft Den studerende skal indviduelt udarbejde didaktiske refleksioner og handleforslag på baggrund af analyse af en udvalgt case med en etisk identificeret problematik, som efterfølgende drøftes på hold eller i grupper. Omfang af ialt 3 normalsider. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 12

13 Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af to prøver: en intern skriftlig prøve og en ekstern prøve bestående af to delprøver. De to prøver dækker tilsammen hovedområdets fire kompetencemål. Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed (Den eksterne PL-prøve) - forsøgsordning I studieåret gennemfører Læreruddannelsen Silkeborg en særligt udviklet prøveform inden for fagområdet Pædagogik og Lærerfaglighed (PL), den eksterne PL-prøve. Prøveformen er godkendt af uddannelseschef for Læreruddannelse VIA, Elsebeth Jensen, og af det nationale netværk af ledere af læreruddannelserne i Danmark (LLN). Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik. 1. delprøve: Skriftlig prøve projekt Med afsæt i dokumenterede undervisningsrelaterede erfaringer fra og om skolens praksis formulerer den studerende en lærerfaglig problemstilling, der knytter sig til lærerens professionelle varetagelse af undervisning og af elevers udvikling, læring, trivsel og dannelse. Det identificerede og formulerede pædagogiske problem skal være rettet mod flere af fagområdets kompetencemål. Problemstillingen undersøges og analyseres professionsfagligt og i lyset af relevant teori og forskning. På den baggrund skal den studerende, med sigte på egen lærerpraksis, fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne udmøntes som, og praktiseres i et udviklings- og handlingsperspektiv. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Projektet består af to dele: Del 1: En obligatorisk skriftlig del Omfang: sidetal følger gruppestørrelse. Del 1 1 stud. 2 stud. 3 stud. 4 stud normalsider normalsider normalsider normalsider Del 2: En selvvalgt del, hvor den studerende skal vælge en fremstillings-, formidlings- og produktformer, hvorigennem den studerende kan demonstrere og manifestere sin erhvervede kompetencer. Består af enten en skriftlig fremstilling eller et elektronisk produkt eller en skriftlig beskrivelse af et fysik produkt 13

14 Omfang: Sidetal og minuttal følger gruppestørrelse. Del 2 1 stud. 2 stud. 3 stud. 4 stud. Skrift 5-8 normalsider 9-13 normalsider 9-13 normalsider 9-13 normalsider Lyd/ video 1 min svarer til 2 normalsider 2½ - 4 min. 4½ - 6½ min. 4½ - 6½ min 4½ - 6½ min. Det samlede maksimale omfang af 1. delprøven/projektet (del 1 plus del 2) 1. delprøve 1 stud. 2 stud. 3 stud. 4 stud. Del 1 plus del 2 15 normalsider 25 normalsider 30 normalsider 30 normalsider 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den studerendes indleverede projekt jf., 1. delprøve Den studerende uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra projektet. Vurderingsgrundlaget er, at den studerende: 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og dilemmaer ift. problemstillingen 2) kan fremstille sammenhænge og analysere den valgte problemstillingen gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere problemstillingen i en faglig brede, som viser selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted 14

15 Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed (Den eksterne PL-prøve) gammel ordning Studerende der er påbegyndt uddannelsen i 2017 eller tidligere, kan aflægge prøven efter følgende prøvebeskrivelse Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik. 1. delprøve: Skriftlig prøve På baggrund af et gennemført undervisningsforløb i skolen fastlægges et pædagogisk tema og en lærerfaglig problemformulering. Temaet og problemformuleringen skal tilgodese kompetencemålene for Elevens læring og udvikling, almen undervisningskompetence og specialpædagogik og godkendes af den studerendes vejleder. Prøvens skriftlige del omfatter dels undervisningsforløbet og dels et didaktisk nærbillede i tilknytning til undervisningsforløbet. Undervisningsforløbet skal foreligge begrundet og beskrevet ved hjælp af didaktiske grundkategorier. Det didaktiske nærbillede skal foreligge beskrevet eller dokumenteret på anden vis. Besvarelsen af problemformuleringen bygger på undersøgelser og analyser af opgavens tema, undervisningsforløb og det didaktiske nærbillede i lyset af relevant forskning. Både undervisningsforløbet og det didaktiske nærbillede diskuteres afslutningsvist i et udviklings- og handlingsperspektiv. Omfang: maks. 15 normalsider. Sidetallet følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Prøvens mundtlige del uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra det skriftlige oplæg evt. med inddragelse af praksiselementer. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af skriftlig del i angivet form og indhold til rette tid og sted 15

16 Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Kort beskrivelse af modulet: Modulet Undervisning af tosprogede elever (i den almindelige undervisning) kvalificerer de studerende til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle dansk som andetsprogsundervisning som en dimension i den almindelige fagundervisning. Modulet introducerer de studerende til andetsprogspædagogikkens teori og praksis. Med udgangspunkt i den tosprogede elevs samlede sproglige forudsætninger og med afsæt i andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde arbejder den lærerstuderende i dette modul undersøgende, teoretisk og i praksis med andetsprogstilegnelse, intersprogsanalyse, sprog som et læringsredskab, sproglig vejledning, kommunikativt orienteret læremiddelsanalyse og læringsevaluering i et andetsprogsperspektiv, idet den studerende begrundet skal kunne integrere dette i sine undervisningsfags teori og praksis. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet -- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Lærerens grundfaglighed, Pædagogik og læring med 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet knytter sig til lærerens grundfaglighed og undervisningsfagene Modulets vidensgrundlag: Forsknings- og udviklingsviden om andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik, forsknings- og udviklingsarbejde om forholdet mellem sprog, fag og læring, om sproglig diversitet i undervisningen og om to- og flersprogede elevers sproglige resurser. Modulets relation til praksis: Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber om andetsprogstilegnelse i relation til undervisning og andre situationer fra skolens dagligdag. Undervisningen har fokus på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb med dansk som andetsprog som en dimension i fagene med henblik på sprog og genrer og med inddragelse af Fælles Mål Den studerende arbejder med læremidler og elevtekster i undervisningen Kompetenceområder, som indgår i modulet: Undervisning af tosprogede elever Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis 16

17 Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling Planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærere og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Holdundervisning, Studiegruppearbejde, vejledning og fremlæggelse af studiegruppearbejde Vejledende fordeling af den studerendes egen arbejdsindsats jf. studieaktivitetsmodellen: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Deltagelse af studerende, initieret af underviser: timer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: timer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: lektioner á 45 min., svarende til timer Evaluering af moduler, herunder kriterier for at gennemføre modulet: Den studerende skal opfylde følgende:. 1. Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted 2. Aktiv deltagelse i undervisningen, herunder med underviseren aftalte oplæg og afleveringer. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående kvantitative kriterier. 17

18 Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af to prøver: en intern skriftlig prøve og en ekstern prøve bestående af to delprøver. De to prøver dækker tilsammen hovedområdets fire kompetencemål. Prøven i Undervisning af tosprogede elever (Den interne PL-prøve) Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområderet: Undervisning af tosprogede elever. I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Afvikles prøven som gruppeprøve skal der ske individualisering af den skriftlige opgave. Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted 18

19 Hovedområde: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Kompetenceområde: Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Dannelse i den mangfoldige skole (Almendannelse/KLM) Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Dannelse i den mangfoldige skole Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Ingen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse under Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Modulets relation til praksis: Modulet knytter an til praksis i den forstand, at der arbejdes med fagets vidensmål i lyset af de dilemmaer, der enten knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen eller til undervisningen, forældresamarbejdet og skolen som samfundsmæssig institution. Modulet knytter ligeledes an til praksis ved at dilemmaerne behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Dertil kommer observation og analyse af undervisning i forbindelse med praktik eller anden undervisningspraksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i 19

20 vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Vejledende fordeling af den studerendes egen arbejdsindsats jf. studieaktivitetsmodellen: Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: timer Kategori 3: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: timer Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: lektioner á 45 min., svarende til timer Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende godkendt: Den studerende skal i studiegruppe udarbejde ét skriftligt studieprodukt på 5 normalsider. Studieproduktets skal relatere sig til modulets videns- og færdighedsmål. Problemstillingen skal godkendes af underviser. Den studerende skal i studiegruppe gennemføre et feltarbejde og fremlægge dette mundtligt. I feltarbejdet skal indgå og anvendes relevante metoder fra fagområdet Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Studerende der er påbegyndt uddannelsen i august 2018 har mødepligt til modulet, som fastlagt i studieplan. 20

21 Prøven i Almen dannelse Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af en problemstilling, der knytter sig til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante færdigheds- og vidensmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling. Det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted 21

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Lærerens grundfaglighed

Lærerens grundfaglighed Lærerens grundfaglighed BEK, Bilag 1: Lærerens grundfaglighed (LG) er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse Indhold Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 1 KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse... 1 LIS: Lærer i skolen... 5 ELU: Elevens læring og udvikling... 8 UTE: Undervisning af tosprogede

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærernes grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

Billedkunst. Kompetenceområder

Billedkunst. Kompetenceområder Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærerens grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Studieordning 2015/16 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1: Dannelse i den mangfoldige skole...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 3: Modulbeskrivelsesdelen Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser

Læs mere

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærernes grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for

Læs mere

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Studieordning. Læreruddannelsen Aarhus. Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser.

Studieordning. Læreruddannelsen Aarhus. Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser. VIA University College Studieordning Læreruddannelsen Aarhus Del 3: Modulbeskrivelser Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser. Den institutionelle

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og

Læs mere

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Indhold. Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Modulbeskrivelser 2015

Modulbeskrivelser 2015 Modulbeskrivelser 2015 Indhold Modulbeskrivelser 2015... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel...3 Modul 1: Elevens læring og udvikling...3 Modul 2: Almen undervisningskompetence...4 Modul 3: Dannelse

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019

Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Københavns Professionshøjskole Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og

Læs mere

Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august 2014. Modulbeskrivelser

Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august 2014. Modulbeskrivelser Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 8 Undervisning

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Modulbeskrivelser. Indhold

Modulbeskrivelser. Indhold Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 9 Undervisning

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 5 KR 3: Islam og

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning Find vejen frem VIA University College 1. august 2017 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Aarhus Del 3: Fag og moduler Denne studieordning består af en institutionsdel,

Læs mere

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Studieordning 2018/19 Studieordningens del 3 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 LGi1: Intromodul At være ambitiøs lærer(studerende)...

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Nationale moduler i pædagoguddannelsen 11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser

Læs mere

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 3: Modulbeskrivelsesdelen Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser

DEL 3: Modulbeskrivelser DEL 3: Modulbeskrivelser L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 5 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 5 KLM 1: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning

Læs mere

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret 2018-2019 Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. Indhold Velkommen til din/jeres praktik på Østerhåbskolen... 2 Beskrivelse

Læs mere

Modulbeskrivelser 2017

Modulbeskrivelser 2017 Modulbeskrivelser 2017 Indhold Modulbeskrivelser 2017... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel... 3 Modul 1: Elevens læring og udvikling... 3 Modul 2: Almen undervisningskompetence... 5 Modul 3: Dannelse

Læs mere

Modulbeskrivelser 2017 opdateret

Modulbeskrivelser 2017 opdateret Modulbeskrivelser 2017 opdateret 14-03-2018 Indhold Modulbeskrivelser 2017... 1 opdateret 11-09-2017... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel... 3 Modul 1: Elevens læring og udvikling... 3 Modul 2: Almen

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6 Modulbeskrivelser Indhold Generel beskrivelse af modultyper side 4 Lærerens grundfaglighed side 6 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen Elevens

Læs mere

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Studieordning 2016/17 Studieordningens del 3 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1: Dannelse i

Læs mere

Tysk. Kompetenceområder

Tysk. Kompetenceområder Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...

Læs mere

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser

DEL 3: Modulbeskrivelser DEL 3: Modulbeskrivelser L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 5 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 5 Dannelse i den mangfoldige skole... 5 PL 1: Lærer

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Læs mere

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer

Læs mere

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1:

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen

Vejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen 13/11/15 Vejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med

Læs mere

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17 UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau III

Uddannelsesplan praktikniveau III Uddannelsesplan praktikniveau III For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Indhold SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.... 4 SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus

Læs mere

Modulbeskrivelser 2016

Modulbeskrivelser 2016 Modulbeskrivelser 2016 Indhold Modulbeskrivelser 2016... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel...3 Modul 1: Elevens læring og udvikling...3 Modul 2: Almen undervisningskompetence...4 Modul 3: Dannelse

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 3: Modulbeskrivelsesdelen Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593

Læs mere

BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING

BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis. UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret

Læs mere

Uddannelsesplan Houlkærskole

Uddannelsesplan Houlkærskole VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m DEL 3: Modulbeskrivelser Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 4 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 4 Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab... 4 Lærer i skolen... 7 Undervisningskendskab

Læs mere

UC SYD, Læreruddannelsen Studieordning , Del 3. Indhold

UC SYD, Læreruddannelsen Studieordning , Del 3. Indhold Indhold Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse og undervisning (Haderslev) xxx... 6 Almen undervisningskompetence 73600-b... 8 Dannelse i den mangfoldige skole 73600-a... 9 Elevens

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 2 LU13 Læreruddannelsen Roskilde

Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 2 LU13 Læreruddannelsen Roskilde www.phabsalon.dk Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 2 LU13 Læreruddannelsen Roskilde Praktikniveau 2 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig

Læs mere

Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 3 LU13 Læreruddannelsen Roskilde

Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 3 LU13 Læreruddannelsen Roskilde www.phabsalon.dk Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 3 LU13 Læreruddannelsen Roskilde Praktikniveau 3 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse 3 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1. Semesterets opbygning 4 2. Temaer

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere