Undergrund/Gennem-brud/Overflade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undergrund/Gennem-brud/Overflade"

Transkript

1 Undergrund/Gennem-brud/Overflade Udviklingen og afviklingen af Søren Ulrik Thomsen lyriske forfatterskab Speciale af Anna Møller Københavns Universitet Amager Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, dansk Vejleder: Jan Rosiek, juni 2010

2 Indhold Problemet formuleres 1 Det moderne subjekts splittelse og det centrallyriske jeg..2 Formen fanger stof... 4 City Slang (1981) 6 Sublimeret isolation. 7 Det anonyme subjekt...8 Retningsløs kommunikation.. 9 Menings-løse overflade.11 Fremmedgørelsen af det fortrolige.. 12 Fragmentariske billeder 13 Overfladedyrkelsens grundvilkår Opsummerende.. 15 Ukendt under den samme måne (1982) 16 Anonymiseringen mindskes, mens subjektet opløses..16 Subjektets distance og bortnærværelsen Kaotisk kropspoesi 20 Subjektets indre i storbyens rum Minimalismen i fragmenter.. 23 Begyndende suitestruktur 24 Konkretiseringen dominerer 25 Nye digte (1987) 28 Tidslighed...28 Fortællinger om det uundgåelige forfald Vi to og verden Formeksperimenter med klassiske undertoner Underliggørelsen... 36

3 Paradokset, havet og skoven 37 Helstøbt syntaks i suiter Den ny begyndelse Hjemfalden (1991) 43 Forside. Titel. Citat.43 Tidslighed: Subjektets og sætningens.45 Den analytiske og refleksive tilgang til teksten.46 Kollektiv og historisk bevidsthed...47 Suiten vokser med udstrakte sætninger.48 Samlingens indbyrdes referencer 50 Den banale punktering.. 52 Skelettet rystes 54 Det skabtes vaklen (1996) 55 Den syntaktiske arabesk Arabeskens komplekse mimen Strukturens voksende boble En paradoksal vaklen Subjektet i skyggen af stilen. 62 Fra det konkrete til det abstrakte.64 Ordets slyngninger og dissonansens komme 65 Det værste og det bedste (2002) 69 Det beherskede, centrallyriske subjekt Æstetiseringer 73 Fragmenter af en hverdag Det valoriserede dagligdagssprog..75 Patetiske eksempler Det overfladisk zeugmatiske 79 Katalogdigtet..80 Afsluttende opbyggelighed.. 81

4 Thomsens receptionshistorie 83 Encyklopædiens gådefulde labyrint...84 Kritikernes to lejre..85 Metafysisk mytologiseren. 86 Generel og specifik metafysik..86 Modernismetraditioner og anmelderi..90 Udblik til litteraturhistorien.92 Centrallyriske og fænomenologiske læsninger.94 Afsluttende 96 Undergrund/Gennem-brud/Overflade 96 Det imploderede værk..98 Fra disharmoni og isolation til melankoli og patos..98 Hvad nu?. 99 Litteraturliste Summary

5 Problemet formuleres Søren Ulrik Thomsens status i dansk litteratur lader sig ikke fornægte. Han er af de mest omtalte, bearbejdede og analyserede nulevende lyrikere, der efter den lettilgængelige Det værste og det bedste (2002) også har opnået offentligt gennembrud. Thomsens lyriske forfatterskab er (blandt mange ting) unikt, fordi der sker en så distinkt udvikling fra værk til værk, og fordi Thomsen derudover til stadighed forholder sig til sin egen arbejds- og skriveform. Dette eksempelvis i poetikken En dans på gloser (1996), hvor første afsnit indledes med følgende:»for den kunstner, der er mere værk- end proces-orienteret, står spørgsmålet om, hvordan man kommer fra ét værk til næste, naturligvis altid på dagsordenen. ( ). Sælsomt er det jo, at man efter måske års tilsyneladende total tomhed i hovedet, pludselig kan stå med et overraskende (og, i det mindste efter ens egen øjeblikkelige mening, fuldbårent) digt i hånden, og derfor må spørge sig selv: Blev dette til som følge af noget, som netop skete, eller som frugten af det forudgående tidsspand, hvor netop intet skete?«1 Netop udviklingen af Thomsens lyriske forfatterskab er interessant, da det er over otte år siden, de sidste (nyproducerede) digte udkom, og jeg vil derfor undersøge udviklingen af forfatterskabet. Dette gøres ud fra to parametre: Værkbegrebet og subjektet og med henblik på, hvorvidt man kan påstå, at de behandlede fokuspunkter kan udvikles yderligere, eller om de så at sige har nået ydergrænsen for, hvad der er muligt. Min tese er, at Thomsen udvikler sit lyriske forfatterskab sideløbende med en udvikling af værkog subjektsbegrebet. Udviklingen udmunder i Det værste og det bedste, og min påstand er, at Thomsens form er færdigudviklet eller mættet, og han derfor ikke udgiver flere lyriske samlinger, før begreberne er redefineret eller erstattet. Henrik Wivel citeres i Thomsen-sammenhænge ofte for at have udtalt, at digteren begik»poetisk selvmord«, da han skrev poetikken Mit lys brænder (1985). Det er i virkeligheden også det, jeg postulerer, Thomsen gjorde via udformningen af Det værste og det bedste. Dog åbner jeg også for muligheden, at Thomsen laver en radikal ændring i sit forfatterskabs udformning, som han netop gjorde med Nye digte, der efterfulgte den første poetik. Jeg vil, som overskriften hentyder til, primært arbejde med Thomsens lyriske forfatterskab, om end jeg også trækker tråde fra poetikkerne Mit lys brænder og En dans på gloser. 1 Thomsen 1996b: 11.

6 Desuden vil jeg, med Marianne Stidsens ord, forsøge at»( ) bestræbe mig på at sætte parentes om alle de mytedannelser, heltekåringer og det modsatte, der er blevet [Thomsen] til del i løbet af de seneste 20 år, og i stedet se teksterne som tekster, der indgår i et litterært landskab, som strækker sig længere tilbage end til 1980«2. Jeg vil med andre ord forsøge at læse teksterne uden at bedømme dem kvalitativt og desuden trække tråde til andre forfatterskaber, hvis jeg mener, det hjælper læsningen på vej. Det gør jeg undervejs til Henrik Nordbrandt, JP Jacobsen og Emil Aarestrup. På trods af, at jeg på sin vis foretager tematiske læsninger, der er prægede af, at jeg vil undersøge subjekts- og værkbegrebets udvikling, vil jeg forsøge at have en fænomenologisk tilgang til teksterne og stræbe efter at læse teksterne på deres præmisser. Efter gennemgangen af de seks digtsamlinger vil jeg i et diskussionsafsnit komme ind på receptionen af Thomsen og derigennem berøre både»heltekåringer og det modsatte«3 og kort diskutere problematikken omkring en litteraturhistorisk placering af digteren, men først skal de to parametre, værket og subjektet, kort præsenteres. Det moderne subjekts splittelse og det centrallyriske jeg Grunden til, at jeg har valgt at anvende subjektskategorien i mit arbejde med Thomsens forfatterskab, er udover at kunne påpege en væsentlig udvikling i forfatterskabet også pga. dets betydning for en litteraturhistorisk placering af Thomsen og i diskussionen af og med Thomsens kritikere i det receptionshistoriske afsnit. C.G. Jung er i litteraturforskningen i længere tid blevet anvendt i kraft af begrebet arketyper 4, og han er også anvendelig i forbindelse med en definition af subjektet. Jung siger følgende:»men hva er Jeg et? Jeg et er en kompleks virkelighet som frem for alt består av det kroppen generelt oppfatter, av «væren», og således også av hukommelsesinnhold; man har en forestilling om at man har vært, og man har en lang rekke erindringer. Disse to faktorer er hovedpilarene i det jeg kaller Jeg et«5 Med andre ord er der iflg. Jung en direkte forbindelse mellem en omverden og subjektet, og det er essentielt, at subjektet har en fornemmelse af en tidslig dimension og en fortid som subjekt, og at 2 Stidsen: 138 [eget indskud]. 3 ibid. 4 Kittang: Jung:

7 man (også derfor) rummer en lang række erindringer. Denne tidslige og hukommelsesmæssige dimension skal senere vise sig at være brugbar i henhold til subjektets fortsatte tidslige bevidsthed og den stadig større betydning af det retrospektive i især Det værste og det bedste. Min anvendelse af subjektsbegrebet skal også ses i forbindelse med en litterær, modernistisksymbolistisk tradition, der stammer fra Baudelaires Les Fleurs de Mal (1857). I denne introduceres det lyriske, modernistiske subjekt, der er kendetegnet gennem dets splittelse og en fascination af byens naturløse landskab, der fungerer som en abstraktion gennem sin»( ) uorganiske, personlighedsløse vækst«6. Det, som denne kunst skildrer, er netop ikke afhængigt af stof eller et mål, det er snarere kunsten selv og dens selvbeskrivende kraft, der kommer til udtryk. Samtidig er Baudelaires definition af subjektet anvendelig i en forståelse af kritikken af Thomsen og i en diskussion af vanskelighederne ved at placere Thomsen i den udbredte litteraturhistoriske modernismedebat. Hugo Friedrich skriver desuden om Baudelaire:»Med Baudelaire begynder depersonaliseringen i moderne lyrik, i hvert fald i den forstand, at det lyriske ord ikke mere udgår fra enheden af digtning og liv, således som romantikerne, til forskel fra mange århundreders tidligere lyrik havde stræbt efter. ( ). Baudelaire ser netop poesien retfærdiggjort ved dens mulighed for at neutralisere det personlige hjerte«7, Dermed er denne negativt funderede definition netop udtryk for en berettigelsesmarkør i forbindelse med et arbejde med subjektsbegrebet; er det personlige islæt neutraliseret, er poesien retfærdiggjort og begrundet. Man kan kalde denne neutralisering af det personlige hjerte for depersonalisering eller afhumanisering, og Peter Stein Larsen, som jeg senere anvender i min analyse, kalder fænomenet for en upersonliggørelse af poesien. Da subjektet netop udvikler sig, er det imidlertid nødvendigt at udvide definitionen af subjektsbegrebet, og til det brug anvender jeg netop Stein Larsen begreb det centrallyriske :»Centrallyrik definerer jeg som monologiske tekster, i hvilke et poetisk subjekts stemme forlenes med en høj grad af autoritet og autenticitet, og i hvilke dette digteriske subjekt figurerer som det entydige centrum i et poetisk univers, hvor alle betydningselementer er samstemte. ( ) Et nøgleord for den centrallyriske strategi er beherskelse«8. Stein Larsen er anvendelig især i henhold til analysen af Thomsens sene forfatterskab, hvor monologen, autenticitet, beherskelsen og subjektet som entydigt centrum i det poetiske univers 6 Brostrøm 1966: Friedrich: egen markering. 8 Stein Larsen 2009: 10 egen markering.

8 optræder, og jeg vender derfor tilbage til netop Stein Larsen centrallyriske begreb i analysen af Det værste og det bedste. Formen fanger stof Ideen om det centrallyriske er også anvendelig i forbindelse med en definition af værkbegrebet. I det foregående citat var det, der blev udeladt i parentesen, netop en definition af et sådant. Stein Larsen skriver:»som værker har centrallyrikkens tekster et karakteristisk helhedspræg og i stilistisk henseende en høj grad af homogenitet«og endvidere:»et nøgleord for den centrallyriske strategi er beherskelse«9. Som definition skal ovenstående anvendes i forståelsen af værkets udvikling, hvor der således er en bevægelse mod helhedspræget, homogeniteten og beherskelsen fra det fragmenterede og usammenhængende værk. Da Thomsen netop er unik i sin stadige udvikling af sit forfatterskab, anvender jeg ikke andre mere generelle definitioner af værket udover dem givet af Thomsen i sin anden poetik. Thomsen behandler i poetikken En dans på gloser både værkbegrebet på et filosofisk plan og som en del af den praktiske skabelsesproces. Det filosofiske består i, at Thomsen arbejder med, hvad digtning er, og hvilket formål, den har, og på trods af, at fokus i poetikken som udgangspunkt er digterens arbejde fremfor det færdige produkt eller værket som sådan, er»( ) spørgsmålet om, hvordan man kommer fra ét værk til næste, naturligvis altid på dagsordenen«10. Selvom det ofte er risikabelt at blande Thomsens poetiske værker med hans poetologiske, da Thomsens poetikker beskriver forrige digtsamlinger og på den måde fejer bordet rent til kommende, er Thomsens definitioner af værkbegrebet alligevel anvendelige. Han skriver:»et værk vil jeg her definere som et arbejde, der formelt såvel som stofligt har flyttet sig kvalitativt i forhold til det foregående og er afsluttet, dvs. arbejdet igennem til dét yderste punkt, hvor formen ikke kan fange mere stof og stoffet ikke genere ny form. I det hele taget anlægger jeg på alle niveauer afsluttethed som kriterium ( )«11. 9 Stein Larsen 2009: 10 egen markering. 10 Thomsen 1996b: Thomsen 1996b: 11 egen markering.

9 Ovenstående værkdefinition skal ligeledes anses som en definition af udviklingen af et værk, og et værk er med andre ord et arbejde, der kvalitativt har udviklet sig både formmæssigt og stofligt 12 og som samtidig er afsluttet. Forestillingen om Det afsluttede Værk og ideen om, at der i overført betydning findes et punkt, hvor»formen ikke kan fange mere stof og stoffet ikke genere ny form«13 er sammenfaldende med det, som jeg indledningsvist kalder det færdigudviklede eller mættede værk. Dog arbejder jeg, som førnævnt, ikke med Thomsens digte ud fra et kvalitativt (forstået som et vurderende) udgangspunkt heller ikke i henhold til værket, og det skal desuden bemærkes, at min tilgang til værkbegrebet primært er af strukturel karakter. Som Sune Auken i SPRING 11 har påpeget, er Thomsens udtalelse om det afsluttede værk problematisk, idet den forudsætter, at værkets» ( ) form er unik og opstår undervejs i processen med værkets stof«14. Dermed sagt skulle forfatteren så at sige opfinde en specifik og original form til sit værk, hver gang han skabte et sådan, og det problematiske ved den påstand er, at mange forfattere (Thomsen inklusive) benytter sig af allerede eksisterende former 15 og således ikke opstår i sammenspil med værkets stof. På trods af problematikken er Thomsens definition af værket som en afsluttet enhed yderst anvendelig i de følgende analyser af digtsamlinger, da den netop stemmer overens med min påstand: At Thomsens værkbegreb så at sige er mættet og i sin form ikke kan optage mere stof. City Slang (1981) I 1977 udkommer Dan Turells Storby-Blues og fire år efter så Thomsens City Slang. Det er imidlertid en meget forskellig tilgang til byen, de to digtsamlinger repræsenterer, for mens Turell skriver en hyldest til byen, er City Slang præget af desperation og ensomhed. Det er imidlertid en ensomhed, hvorigennem der alligevel opnås en form for sublimering, og denne ensomhed og distance til omverden er som sådan heller ikke noget, der begrædes. Sublimeret isolation 12 Thomsen afholder sig fra at benytte begrebet indhold, da det i hans øjne har konnotationer af at være noget tilfældigt, der er kommet i en formel æske. Han benytter i stedet stof (Thomsen 1996b: 15) 13 Thomsen 1996b: Auken: Såsom arabesken, der er den udbredte form anvendt i Det skabtes vaklen.

10 Hugo Friedrich har beskrevet tilstanden således, at der»( ) i storbyens ødemark ikke blot ( ) menneskets forfald, men også ( ) en hidtil uopdaget skønhed«16, og snarere end at begræde den forandrede verden og den efterfølgende distance, accepteres den ny tilstand. Dette ses f.eks. i digtet Har lært :»Jeg har lært at vende mit ansigt bort når jeg genkender folk fra drømmenes vand på de hede gader i juli jeg har lært at begå mig på sprog jeg ikke forstår i byer jeg aldrig har kendt jeg har lært at lytte til antennernes slag i vinden når det uventet ringer på døren mens byen drejer i nattens rum«17. Det er en tillært isolation og distancering, subjektet oplever og lever i, og dette konstateres i digtets sansninger uden at begrædes. Målet med lyrikken er dermed blot at undersøge denne (manglende) forbindelse til omverden og medmenneskene, og isolationen og ensomheden anses med andre ord for den moderne digters grundsituation, uden at der er tale om, at der fra digterens side næres et ønske om at forlade denne isolationstilstand. Tilstanden indeholder nemlig også en mulighed for sublimering og derigennem at omsætte følelsen af isolation til lyrik og i den sanse byens øjebliksbilleder på nye måder. Den distance, der findes mellem digtets subjekt og en omverden og dens beboere, findes også i subjektet selv, der i flere digte således i højere grad oplever et distanceret forhold til sig selv og en stadig voksende anonymisering. Det anonyme subjekt 16 Friedrich: Thomsen 1981: 12.

11 I digtet Passager. Rus og fald. Syn, der citeres i næste afsnit, opløses subjektet i løbet af teksten, og anonymiteten i Passager ses netop i titlens første ord: Det er uvist, om man skal udtale passager som en person (passager) eller en række oplevelser (passager), og det er netop en del af digtets pointe: En passager, der er navnløs, ser sig selv gennem en række passager i en rus, og det er samme konklusion, man kommer til, om man lægger trykket det ene eller det andet sted i ordet. Dermed synes skriften at have overtaget styringen (fremfor et styrende subjekt eksempelvis), og ofte introduceres subjektet i starten, men forsvinder så i løbet af teksten. I Ses igen forsvinder subjektet i løbet af digtet, og til sidst er det helt fraværende. I sin helhed lyder digtet:»vi ses igen du rækker din hånd gennem drømmens masker vi ses igen du står i en rude på tiende sal vi ses igen passerer hinanden på hældende trapper vi ses igen sover tilfældigt i samme tog jeg ser dig igen på den mørke plads månen hælder sit sølv i dit hår du ser mig igen vente for grønt som om jeg vented på nogen ses igen blikkene standser i mængden ses igen i en tilsneet have ses igen i en opbrudt gade«18 - Digtet har den samme gentagelsesstil, som mange af teksterne i samlingen har, og gentagelserne er med til at illustrere, hvordan subjektet gradvist opløses. Bruddet sker i linjerne»( ) jeg ser dig igen på den mørke plads / månen hælder sit sølv i dit hår / du ser mig igen vente for grønt /som om jeg vented på nogen / ses igen / blikkene standser i mængden ( )«og dette uforløste ikkemøde mellem et jeg og et du opløser det fælles vi og dermed også subjektet, der glider ud af digtets form. 18 Thomsen 1981: 8.

12 I City Slang får læseren intet at vide om hverken subjektets (eller byens) væsen eller dets psykologiske tilstand, men man kan alligevel læse dets tilstand gennem sidestillingerne mellem byen og subjektet. På den måde synes byen og subjektet at smelte sammen i dyrkelsen af den ydre skal, det konkrete og det stoflige kroppen. Vender man tilbage til den Jungs subjektsdefinition er det netop kunne det, som kroppen generelt opfatter, der gør subjektet. Der er ingen tidslig dimension eller erindringer at spore hos subjektet, der således kun er i kraft af sin forbindelse til en konkret omverden og i forhold til Jungs definition er det således en mindre komplet udgave af subjektet, læseren mødes af i City Slang. Retningsløs kommunikation I Ses igen er det dermed distancen og fraværet, der er i centrum, og tanken om, at et møde mellem et jeg og et du vil finde sted, er utopisk. Kun enkelte digte i City Slang har reelt et du eller vi med 19, og hvis der sker et møde mellem et jeg og et du, er dette tilfældigt. På trods af dette begrædes subjektets isolation ikke, for der samtidig sker en sammensmeltning af byens krop og jegets krop. De to reflekterer hinanden, og i Passager. Rus og fald. Syn dannes der ligeledes en forbindelse mellem to planer i digtet via strukturen:»jeg driver gennem den blanke vinter vinen suser i kroppen kroppen suser i natten bilens flydende og vajende lugte radioens fjerne signaler let svajer det tunge metal under håndens berøring tusinde lys meddeler sig hastigt gennem ruden mit hoved lænet mod sædet mine øjnes langsomme dans ( )«20. Som vinen suser i kroppen, suser kroppen i natten, og på den måde bliver kroppen til et slags rum eller netværk, hvori en tilstand (som beruselse) kan udspille sig og skabe den vajende fornemmelse, som digtet giver. Dette også gennem brugen af antinomien, at det tunge metal kan svaje let under håndens berøring, der gennem de to modsatrettede påstande skaber en tilstand af menings-løshed og paradoksalitet i digtet. For hvis det tunge metal kan svaje let, når man rører ved det, så er det heller ikke til at sige, hvad resten af virkeligheden kan finde på. Thomsen benytter sig i City Slang dermed af (stor)byen som dels det fysiske rum, hvori mange af digtenes scener udspiller sig i byens parker, gader, motorveje og baggårde og dels byen som en 19 Se f.eks. Thomsen 1981: 46 og 47, Kærlighedsdigt og Usynlige linjer. 20 Thomsen 1981: 13.

13 projiceret afspejling af digterens eget indre univers. Byen er, som jeget, anonym og utilnærmelig, hvor kun enkelte elementer som netop gader, parker etc. genkendes, og byen ses som en person, der synes at have direkte forbindelse til jeget. Erik Skyum-Nielsen har tidligere klassificeret dette som»retningsløs kommunikation«21 og fortolket tanken om, at et møde (mellem et jeg og et du) aldrig kan synes muligt som ideen om, at en fælles realitet eller (fortolknings)verden aldrig kan være mulig. Det er jeg enig i, da teksten ikke vil give en altomsluttende sandhed om verden og på den måde kun forholder sig til en overfladebeskrivelse og -konstatering, hvor jagten efter nogen sandhed som sådan anses som irrelevant. Menings-løse overflade Der hersker en betydningsløshed og menings-løshed i digtenes poetik ikke forstået som, at der nødvendigvis ingen mening er, men at alle meninger eller betydninger er lige. Dette ses i den udbyggede brug af det selvmodsigende, som blandt andet kom til udtryk i det førciterede Har lært. Her lyder midterstrofen:»jeg har lært at begå mig på sprog jeg ikke forstår i byer jeg aldrig har kendt«22. Det selvmodsigende ligger naturligvis i, at subjektet har lært at begå sig på sprog, han ikke forstår og i byer, han aldrig har kendt. Denne relativering af det fremmede, der synes så nærværende som alt andet, mener førnævnte Skyum-Nielsen at kunne relatere til Henrik Nordbrandt, der kan anses som en stor inspiration i de tidlige digtsamlinger 23. Denne relation er imidlertid ikke vedholdende, men kommer til udtryk flere steder i forfatterskabet, eksempelvis i Det skabtes vaklen, der i sin arabeskstruktur ligner mange af Nordbrandts digte. Dog ligner de to forfattere hinanden mindre og mindre, og mellem Thomsens Det værste og det bedste og Nordbrandts forhold til religion som meningsløs og hans fascination af det fraværende som det egentlige eller virkelige, er det svært at se ligheder. Se i øvrigt den senere gennemgang af netop Det værste og det bedste. City Slangs mening-løse overflade hænger sammen med fascinationen af det konkrete, og således anses storbyen som en afidealiseret natur, der omgiver subjektet, og dette opfattes som skønt. Her minder den tidlige Thomsen om Baudelaires tilgang til storbyen. Dog skal det bemærkes, at 21 I Kunstens modstand. Forholdet mellem digtning og kristendom belyst ud fra Søren Ulrik Thomsens digtsamling Hjemfalden i Kredsen. Teologi Æstetik Filosofi, 1993/ Thomsen 1981: Skyum-Nielsen 1999:

14 hvor Baudelaire er optaget af den»( ) hæsligsrelaterede og spleen-bestemte skønhed ( )«24, nuancerer Thomsens henimod det grusomme eller grusomheden som sådan. Det grusomme ses i beskrivelserne af byen, men det er imidlertid kun byens ydre fremtoning, der er i centrum byen er kold, blå, natlig, regnfuld og fuld af fugle, men der er ingen adjektiver om byens øvrige stemning. Dens væsen, substans eller indbyggere hører læseren intet om, og det er således kun konkrete fragmenter, læseren præsenteres for. I byens fysiske rum er naturen lig med vejret, og regnen besynges f.eks. i Improvisation 25 metaforisk som en del af byens naturrum. Byen er nemlig heller ikke kun præget af ensomhed og isolation, byen er også magisk med sine former og bevægelse, og i digtet Passager. Rus og fald. Syn, som er citeret tidligere, anses byen netop også som en krop, hvori subjektets egen krop kan bevæge sig, og det denne kompleksitet, som digtsamlingen forsøger at indkapsle. Der er ligeledes påfaldende mangel på substans i det subjekt, der figurerer i City Slang det er et jeg, der registrerer og beskriver sanseligt, men som bibeholder en distance mellem kroppen og en egentlig substans i (subjektet), da fokus ligger på det fysiske eller overfladiske 26. Fremmedgørelsen af det fortrolige Udover sansedigtene indeholder samlingen også meta-digte om skrift og det at skrive 27, og der er internt i samlingen relativt store forskelle mellem digtene som mellem det luftige, rytmiske og naturprægede Glemsel, drøm og fald og digtet på siden efter, det anderledes sætningstunge og prosaiske By.»Glemsel, drøm og fald.»by Taler i net af glemte berøringer sover i søer af drømte kys falder et sted mellem dag og nat på blæsende tomme broer«som et skaldyr står den gamle mand på apotekets trappe. Om natten er radioen tændt i undergrundsbanens billetkontor. Bunker af gammelt tøj i forretningens høje ruder. 24 Conrad: Thomsen 1981: Jeg benytter ikke overfladisk i en negativ betydning som fokuseret på et udseende, men netop som dyrkende det kropslige, stoflige og ydre og dette ikke kun menneskets ydre, men f.eks. også byens ydre og fremtoning. Se i øvrig senere definition i gennemgangen af Det værste og det bedste. 27 Som indledningsdigtet Langsomt ud.

15 Søvn bag øjnene. ( )«28. De to digte er forskellige formmæssigt, men omhandler begge samme tema: Isolation. Især digtet By er interessant i forhold til subjektets følelse af fremmedgørelse. Første linje»som et skaldyr står den gamle mand på / apotekets trappe«er et godt eksempel på det, som Friedrich kalder for determinantens ubestemthedsfunktion 29. Betegnelsen dækker over en fremmedgørelse af det fortrolige og anses som et hyppigt stilistisk fænomen i moderne lyrik. Det fortroliges fremmedgørelse ses i den uvante sammenligning mellem en gammel mand og et skaldyr, og netop også den bestemte artikel før»gamle mand«er et desorienterende middel. Læseren har ikke fået introduceret en gammel mand tidligere i teksten, og dermed virker det determinerende desorienterende. Der er en passivitet over den måde, hvorpå byen beskrives, og subjektet synes opgivende og ude af stand til at gøre noget, men bare kan konstatere, at der er bunker af gammelt tøj i forretningens høje ruder og søvn bag øjnene, og netop det citerede By er også centralt, fordi der med udgangspunkt i et enkelt billede fortælles meget om især subjektets grundvilkår. Fragmentariske billeder De indholdsmæssige fragmentariske iagttagelser giver i City Slang udslag i brudte sætninger og enkelte ord. Som beskrevet tidligere er det ikke sandheden om København (eller sandheden om jeget), samlingen er interesseret i, det er derimod små iagttagelser beskrevet med enkelte ord fremfor sætninger, der er i fokus, og der tages også optiske midler i brug for at illustrere betydningen af det enkelte ord. Dette ses f.eks. i overskriften til Passager. Rus og fald. Syn, der næsten tvinger det opdelte, fragmenterede sprog nedover læseren, der må finde sig i fire ord, der ikke er sætningsrelaterede. I de to citerede digte i starten af afsnittet, Glemsel, drøm og fald og By, hævdede jeg, at der var store formmæssige forskelle på de to digte. Hvor det første består af enkelte, fragmentariske billeder, der syntaktisk er brudte sætninger, består By af længere, mere helstøbte sætninger, der, på trods af den stadige fragmentariske stil med enkelte billeder, er anderledes tungt med flere sproglige led og flere punktummer, der punkterer tekstens rytme. Begge dyrker imidlertid øjebliksbillederne, der ikke som sådan fortæller noget om det fortællende subjekt, udover at det er 28 Thomsen 1981: Egen opsætning. 29 Friedrich: 180.

16 et isoleret, disharmonisk og passivt jeg. De to sidestillede digte er sigende for City Slang. Der er mellem dem kun en tematisk sammenhæng og hverken sproglige eller formelle elementer går igen mellem de to, der således også er adskilt af hver deres overskrift. Som sådan giver de et eksempel på den uhomogenitet, der er kendetegnende for samlingen Overfladedyrkelsens grundvilkår Indledningsvis i arbejdet med City Slang berørte jeg opfattelsen af, at Thomsens første digtsamling er udtryk for sublimeret isolation, hvor denne følelse af ensomhed er tillært. Graden af distance, stoflighed, overflade og anonymitet kan imidlertid godt medvirke, at man kan undres over, om disse digte skal tolkes positivt eller negativt forstået på den måde, om en kønsløs by fyldt af distancerede, isolerede individer uden egentlige værdier etc. skal regnes som et negativ element, men det er svært at afgøre. Den grad af overfladedyrkelse, substansløshed og fremmedgørelse, der findes i byen og i distancen mellem mennesker, er et grundvilkår for digteren man kunne ikke forestille sig kroppen uden byen eller omvendt. Skyum-Nielsen har omtalt det tidlige forfatterskab således:»mens digtene går, kopulerer og synger, så skriver de et nærvær frem, skønt de samtidig, klagende, indkredser fraværets vilkår. Ved således at fastholde byen og kroppen som oplevelsens dobbelte rum bliver digtet skueplads for en subjektiv kommen til stede, eller med Søren Ulrik Thomsens eget udtryk: en tilblivelse«30. Med andre ord opnår digtene gennem beskrivelsen af fraværets vilkår (man kunne eksempelvis forestille sig isolation eller fremmedgjorthed) et nærvær, der kan findes mellem digtene og digteren. Her klinger Nordbrandt stærkt igennem. Det er alligevel svært ikke at dømme den manglende kommunikation, det isolerede subjekt og fremmedgørelsen som elementer, der er negativt ladede, men i mine øjne må man acceptere de tilstande som grundvilkår for digteren, hvis man læser samlingen fænomenologisk og dermed på dens vilkår. Læser man City Slang uden forudbestemte meninger eller fortolkninger, der kan hænge sammen med forfatterens øvrige samtid, hvor et altoverskyggende selvmord står som filter mellem læseren og læsningen, må man acceptere, at overflade-dyrkningen ikke er en tilstand, der tages afstand fra. Digtene bevæger sig ikke væk fra den tilstand, men snarere er den en vigtig del af lyrikken og inspirerer til at skrive. Opsummerende 30 Hermansson: 25.

17 I mit arbejde med City Slang har jeg primært lagt vægten på subjektets som byens isolation og følelsen af fravær, da værket netop er så uhomogent, som det er. Debutsamlingen kan karakteriseres som en fænomenologisk sansning af byen med øjebliksbilleder og detaljer, der udbygges, og detaljerne skal forstås som enkelte situationer, der fungerer som katalysator for udviklingen af resten af digtet. Centralt er et subjekt, der føler sig sat uden for verden, hvor processer, som han ikke behersker, foregår. I det ofte citerede Levende kommer netop denne manglende indflydelse på omverden til udtryk gennem iagttagelserne af subjektets krop:»regnvandet driver ned ad min arm jeg er levende ( ) mit tøj er beskidt vandet koger jeg er levende ( )«31 Individet er til stede i en verden, der har en direkte indvirkning på ham, men han kan imidlertid blot registrere indvirkningerne og tørt konstatere, at det må betyde, han er i verden og er levende. På den vis er det kun de konkrete begivenheder, som subjektet oplever, der bekræfter, at han er levende, for det lyriske subjekt giver ingen udtryk for erindringer eller erfaringer og er som sådan tæt på personlighedsløs. Ukendt under den samme måne (1982) Thomsens anden udgivne digtsamling er formentlig den mindst omtalte og er også den, der peger i flest retninger med både kropspoesi, minimalistiske figurdigte og med en begyndende optegning af et subjekt, der bliver stadig mindre anonymt og samtidig nærer et ønske om at kunne afpersonaliseres og blive personlighedsløs. Anonymiseringen mindskes, mens subjektet opløses I Ukendt under den samme måne er fremmedgørelsen over for omverden igen central, og dette giver udslag i både depersonaliserede og minimalistiske digte 32 og i et stadig mindre anonymt subjekt. 31 Thomsen 1981: Se senere analyse.

18 Det ses f.eks. i Kun 1 dag, hvor subjektet opstiller en række ønsker og derigennem gøres mere nuanceret.»der er kun 1 dag tilbage jeg vil ha alle mine sole rullende op ad min ryg alle dine tårer eksploderende i pandehulen jeg vil skylles ud i din kærlighed blæses omkuld i din søvn jeg vil gå i aske midt i den hårde luft drysses ud i den varme fordybning dér i din røde seng din røde seng din røde seng jeg vil vågne op på bunden af en sø min hånd dén kan en helvedes masse«33. Subjektets ønsker går fra det lettere abstrakte»jeg vil ha alle mine sole rullende op ad min ryg«til en total opløsning i det afsluttende»jeg vil gå i aske midt i den hårde luft /drysses ud i den varme fordybning«og»jeg vil vågne op på bunden af en sø«. Dermed er der tale om, at digterjeget udtrykker en række ønsker og derigennem i højere grad bliver nuanceret og fremstår stærkere optegnet. De ønsker, der imidlertid er med til at tegne et skarpere billede af subjektet i bevægelsen fra de abstrakte til de fuldt ud konkrete ønsker, omhandler også et ønske om at opløses eller som Friedrich beskrev det at»neutralisere det personlige hjerte«. Der er på sin vis dermed en type modsatrettet bevægelse i subjektet, der står tydeligere i læserens bevidsthed, og samtidig nærer et ønske om, som et naturfænomen, at opløses og skylles væk for til sidst at vågne op på bunden af en sø. Opløsningen kan ses som et udtryk for, at subjektet afpersonaliseres, og den afpersonalisering ses også i titeldigtets gentagende:» ( ) tog river sig løs og standser igen tog river sig løs og standser igen hånden drejer i langsomt farvel hånd river sig løs og standser igen ( )«34 33 Thomsen 1982: 42

19 Bevægelsen fra togets gentagne rytme, der fortsætter over i beskrivelsen af hånden, gør, at toget bliver til en projicering af subjektets indre. Sammenligningen mellem det både løsrevede og næsten viljestærke tog, der selv evner at rive sig løs og samtidig er en maskine uden sjæl eller liv, kommer til at stå sideordnet med den løsrevede hånd, der også i sidste linje gøres ubestemt i formen hånd. Derfor kan subjektets hånd, som toget, rive sig løs og standse igen, og dermed slår anonymiteten igennem på både det tematiske og det formmæssige plan, hvor gentagelserne skaber distancen til hånden. Desuden skabes der en forbindelse mellem det tematiske og det formelle plan, da togets rytmiske gentagelser netop gentages flere gange, og på samme måde gentages ordet igen, der jo i sig selv er indikator for gentagelser, og velkendthedsmarkøren jo bruges ligeledes for at indikere, at dette er en gentagelse af noget, der er sket mange gange før. Den modsatrettede bevægelse, jeg før beskrev, ses også i forsiden, der som den eneste af alle forsider afbilleder forfatteren i fuld figur og hængende fra et træ. Forsiden har direkte forbindelse til den del af digtsamlingen, der hedder Den Hængte Mand og til digtet Sol Opgang, hvori subjektet som på tarotkortet den hængte mand beskrives som hængende med hovedet nedad. Læseren kan kende forfatteren på forsiden, men så alligevel ikke. Dels efterligner han et andet billede og fremstår dermed ikke som sig selv, og dels forsøger forfatteren jo til dels at hænge og dermed eliminere sig selv. Subjektets distance og bortnærværelsen I Ukendt under den samme måne er titeldigtet væsetligt, fordi det netop belyser distancen mellem jeget og omverdens civilisation:»jeg skær mig på solens stråler og råber på nat varmen og larmen fra gaden stimler om huden, trykker sorte mærker på halsen tusinder af mennesker går ind og ud af mit ansigt, ud på de lange rejser i slingrende togstammer, ukendt under den samme måne ( )«35. Igen er isolation et gennemgående tema. Iagttagelserne, som skaber digtets billede af fremmedgørelse, er iblandet velkendte sproglige billeder som solens skær, der i digtet bliver til den sproglige fornyelse»jeg skær mig på solens stråler «, og således bliver en iagttagelse af 34 Thomsen 1982: Thomsen 1982: 17.

20 dagens begyndelse gennem et vindues spejling gjort eksistentiel og frygtindgydende, da den bliver udtryk for jegets gentagende afstandstagen til verden. Subjektet ser tusinder af mennesker gå»( ) ind og ud af mit ansigt«i vinduets refleksion, og på trods af, at subjektet er sat uden for civilisationen og bogstaveligt talt lukket inde bag en rude, så har omverdens larm og varme alligevel på virkning på ham, da han ved iagttagelsen føler en kvælende fornemmelse på sin hals. Dermed opnås der gennem fraværet alligevel en form for nærvær og en forbindelse til omverden, om end denne er kvælende og umiddelbart ubehagelig. Man kan med Nordbrandts ord sige, at der kan være tale om bortnærværelse altså, at fraværet er så mærkbart, at det næsten er nærværende. Den fortsatte lighed med Nordbrandt ses også i den stadige brug af den meningsløse selvmodsigelse, der bl.a. kommer til udtryk i digtet Længslen forsvandt. Det lyder i sin helhed:»længslen forsvandt i stedet kom savnet blank og krum en lettelse næsten for tung«36. Længsel og savn er netop følelser, der har med fravær at gøre, og det er derfor selvmodsigende at sige, at følelsen af fravær for det første kan komme og for det andet kan forsvinde igen. Trumfen kommer derudover i den afsluttende»en lettelse næsten /for tung«, der er selvmodsigende og samtidig meget sigende for en udskiftning af én følelse til en anden. Andre steder i samlingen findes der imidlertid intet nærvær i følelsen af ensomhed eller fravær. I Ingen våger bag mørkets væg finder læseren både et jeg og et du, men tonen er opgivende og vintertræt:»ingen våger bag mørkets væg du sover alene i januars sal. ( ) Du kan vende dit ansigt; se, ingen venter og våger« Thomsen 1982: Thomsen 1982: 33.

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883.

Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883. Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883. Der er tale om en novelle med en heterodiegetisk fortæller. Den, der ser og formidler

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder.

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder. Lyrik Karakteristik af digte Rimtyper Digte tilhører over-genren LYRIK (lyrik, epik og drama de tre overgenrer) Digte kan indeholde rim Digte er komprimerede udtryk - korte og uden for meget fyld Digte

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Milena Rudež HUN VENTER. Soløje! Kan du se - hun sidder på hug og venter på mig bag bymuren. med et hindbær på sin håndflade et rødt modent hindbær

Milena Rudež HUN VENTER. Soløje! Kan du se - hun sidder på hug og venter på mig bag bymuren. med et hindbær på sin håndflade et rødt modent hindbær Milena Rudež HUN VENTER Soløje! Kan du se - hun sidder på hug og venter på mig bag bymuren med et hindbær på sin håndflade et rødt modent hindbær som hun fandt mellem to drømme 1 ET ANDET ÆGTESKAB Jeg

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING Nr.3418 Alder: 7-10 år - Tid: 5 min. Nr.2888 Alder: 5-6 år - Tid: 5 min. Bobler med ballade Enkeltvis Deltagern dykker ned på bunden og laver følgende: vanddybder alt efter deltagernes niveau. vejrtrækning,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Sort på. indersiden. Om at læse moderne ungdomslitteratur

Sort på. indersiden. Om at læse moderne ungdomslitteratur Sort på 1 indersiden Om at læse moderne ungdomslitteratur 16 17 Om digte Her skal vi beskæftige os med digte. Det er svært entydigt at definere, hvad et digt er, for faktisk er det sådan med digte, at

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Anmeldelse af Daniel Boysen RØNTGEN

Anmeldelse af Daniel Boysen RØNTGEN Anmeldelse af Daniel Boysen RØNTGEN Den hviler i højre hånd, med en vis tyngde, mens venstrehånds tommel og pegefinger griber om bogens åbning. Bogen presses lidt i en krumning mod venstre og bogens sider

Læs mere