Undergrund/Gennem-brud/Overflade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undergrund/Gennem-brud/Overflade"

Transkript

1 Undergrund/Gennem-brud/Overflade Udviklingen og afviklingen af Søren Ulrik Thomsen lyriske forfatterskab Speciale af Anna Møller Københavns Universitet Amager Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, dansk Vejleder: Jan Rosiek, juni 2010

2 Indhold Problemet formuleres 1 Det moderne subjekts splittelse og det centrallyriske jeg..2 Formen fanger stof... 4 City Slang (1981) 6 Sublimeret isolation. 7 Det anonyme subjekt...8 Retningsløs kommunikation.. 9 Menings-løse overflade.11 Fremmedgørelsen af det fortrolige.. 12 Fragmentariske billeder 13 Overfladedyrkelsens grundvilkår Opsummerende.. 15 Ukendt under den samme måne (1982) 16 Anonymiseringen mindskes, mens subjektet opløses..16 Subjektets distance og bortnærværelsen Kaotisk kropspoesi 20 Subjektets indre i storbyens rum Minimalismen i fragmenter.. 23 Begyndende suitestruktur 24 Konkretiseringen dominerer 25 Nye digte (1987) 28 Tidslighed...28 Fortællinger om det uundgåelige forfald Vi to og verden Formeksperimenter med klassiske undertoner Underliggørelsen... 36

3 Paradokset, havet og skoven 37 Helstøbt syntaks i suiter Den ny begyndelse Hjemfalden (1991) 43 Forside. Titel. Citat.43 Tidslighed: Subjektets og sætningens.45 Den analytiske og refleksive tilgang til teksten.46 Kollektiv og historisk bevidsthed...47 Suiten vokser med udstrakte sætninger.48 Samlingens indbyrdes referencer 50 Den banale punktering.. 52 Skelettet rystes 54 Det skabtes vaklen (1996) 55 Den syntaktiske arabesk Arabeskens komplekse mimen Strukturens voksende boble En paradoksal vaklen Subjektet i skyggen af stilen. 62 Fra det konkrete til det abstrakte.64 Ordets slyngninger og dissonansens komme 65 Det værste og det bedste (2002) 69 Det beherskede, centrallyriske subjekt Æstetiseringer 73 Fragmenter af en hverdag Det valoriserede dagligdagssprog..75 Patetiske eksempler Det overfladisk zeugmatiske 79 Katalogdigtet..80 Afsluttende opbyggelighed.. 81

4 Thomsens receptionshistorie 83 Encyklopædiens gådefulde labyrint...84 Kritikernes to lejre..85 Metafysisk mytologiseren. 86 Generel og specifik metafysik..86 Modernismetraditioner og anmelderi..90 Udblik til litteraturhistorien.92 Centrallyriske og fænomenologiske læsninger.94 Afsluttende 96 Undergrund/Gennem-brud/Overflade 96 Det imploderede værk..98 Fra disharmoni og isolation til melankoli og patos..98 Hvad nu?. 99 Litteraturliste Summary

5 Problemet formuleres Søren Ulrik Thomsens status i dansk litteratur lader sig ikke fornægte. Han er af de mest omtalte, bearbejdede og analyserede nulevende lyrikere, der efter den lettilgængelige Det værste og det bedste (2002) også har opnået offentligt gennembrud. Thomsens lyriske forfatterskab er (blandt mange ting) unikt, fordi der sker en så distinkt udvikling fra værk til værk, og fordi Thomsen derudover til stadighed forholder sig til sin egen arbejds- og skriveform. Dette eksempelvis i poetikken En dans på gloser (1996), hvor første afsnit indledes med følgende:»for den kunstner, der er mere værk- end proces-orienteret, står spørgsmålet om, hvordan man kommer fra ét værk til næste, naturligvis altid på dagsordenen. ( ). Sælsomt er det jo, at man efter måske års tilsyneladende total tomhed i hovedet, pludselig kan stå med et overraskende (og, i det mindste efter ens egen øjeblikkelige mening, fuldbårent) digt i hånden, og derfor må spørge sig selv: Blev dette til som følge af noget, som netop skete, eller som frugten af det forudgående tidsspand, hvor netop intet skete?«1 Netop udviklingen af Thomsens lyriske forfatterskab er interessant, da det er over otte år siden, de sidste (nyproducerede) digte udkom, og jeg vil derfor undersøge udviklingen af forfatterskabet. Dette gøres ud fra to parametre: Værkbegrebet og subjektet og med henblik på, hvorvidt man kan påstå, at de behandlede fokuspunkter kan udvikles yderligere, eller om de så at sige har nået ydergrænsen for, hvad der er muligt. Min tese er, at Thomsen udvikler sit lyriske forfatterskab sideløbende med en udvikling af værkog subjektsbegrebet. Udviklingen udmunder i Det værste og det bedste, og min påstand er, at Thomsens form er færdigudviklet eller mættet, og han derfor ikke udgiver flere lyriske samlinger, før begreberne er redefineret eller erstattet. Henrik Wivel citeres i Thomsen-sammenhænge ofte for at have udtalt, at digteren begik»poetisk selvmord«, da han skrev poetikken Mit lys brænder (1985). Det er i virkeligheden også det, jeg postulerer, Thomsen gjorde via udformningen af Det værste og det bedste. Dog åbner jeg også for muligheden, at Thomsen laver en radikal ændring i sit forfatterskabs udformning, som han netop gjorde med Nye digte, der efterfulgte den første poetik. Jeg vil, som overskriften hentyder til, primært arbejde med Thomsens lyriske forfatterskab, om end jeg også trækker tråde fra poetikkerne Mit lys brænder og En dans på gloser. 1 Thomsen 1996b: 11.

6 Desuden vil jeg, med Marianne Stidsens ord, forsøge at»( ) bestræbe mig på at sætte parentes om alle de mytedannelser, heltekåringer og det modsatte, der er blevet [Thomsen] til del i løbet af de seneste 20 år, og i stedet se teksterne som tekster, der indgår i et litterært landskab, som strækker sig længere tilbage end til 1980«2. Jeg vil med andre ord forsøge at læse teksterne uden at bedømme dem kvalitativt og desuden trække tråde til andre forfatterskaber, hvis jeg mener, det hjælper læsningen på vej. Det gør jeg undervejs til Henrik Nordbrandt, JP Jacobsen og Emil Aarestrup. På trods af, at jeg på sin vis foretager tematiske læsninger, der er prægede af, at jeg vil undersøge subjekts- og værkbegrebets udvikling, vil jeg forsøge at have en fænomenologisk tilgang til teksterne og stræbe efter at læse teksterne på deres præmisser. Efter gennemgangen af de seks digtsamlinger vil jeg i et diskussionsafsnit komme ind på receptionen af Thomsen og derigennem berøre både»heltekåringer og det modsatte«3 og kort diskutere problematikken omkring en litteraturhistorisk placering af digteren, men først skal de to parametre, værket og subjektet, kort præsenteres. Det moderne subjekts splittelse og det centrallyriske jeg Grunden til, at jeg har valgt at anvende subjektskategorien i mit arbejde med Thomsens forfatterskab, er udover at kunne påpege en væsentlig udvikling i forfatterskabet også pga. dets betydning for en litteraturhistorisk placering af Thomsen og i diskussionen af og med Thomsens kritikere i det receptionshistoriske afsnit. C.G. Jung er i litteraturforskningen i længere tid blevet anvendt i kraft af begrebet arketyper 4, og han er også anvendelig i forbindelse med en definition af subjektet. Jung siger følgende:»men hva er Jeg et? Jeg et er en kompleks virkelighet som frem for alt består av det kroppen generelt oppfatter, av «væren», og således også av hukommelsesinnhold; man har en forestilling om at man har vært, og man har en lang rekke erindringer. Disse to faktorer er hovedpilarene i det jeg kaller Jeg et«5 Med andre ord er der iflg. Jung en direkte forbindelse mellem en omverden og subjektet, og det er essentielt, at subjektet har en fornemmelse af en tidslig dimension og en fortid som subjekt, og at 2 Stidsen: 138 [eget indskud]. 3 ibid. 4 Kittang: Jung:

7 man (også derfor) rummer en lang række erindringer. Denne tidslige og hukommelsesmæssige dimension skal senere vise sig at være brugbar i henhold til subjektets fortsatte tidslige bevidsthed og den stadig større betydning af det retrospektive i især Det værste og det bedste. Min anvendelse af subjektsbegrebet skal også ses i forbindelse med en litterær, modernistisksymbolistisk tradition, der stammer fra Baudelaires Les Fleurs de Mal (1857). I denne introduceres det lyriske, modernistiske subjekt, der er kendetegnet gennem dets splittelse og en fascination af byens naturløse landskab, der fungerer som en abstraktion gennem sin»( ) uorganiske, personlighedsløse vækst«6. Det, som denne kunst skildrer, er netop ikke afhængigt af stof eller et mål, det er snarere kunsten selv og dens selvbeskrivende kraft, der kommer til udtryk. Samtidig er Baudelaires definition af subjektet anvendelig i en forståelse af kritikken af Thomsen og i en diskussion af vanskelighederne ved at placere Thomsen i den udbredte litteraturhistoriske modernismedebat. Hugo Friedrich skriver desuden om Baudelaire:»Med Baudelaire begynder depersonaliseringen i moderne lyrik, i hvert fald i den forstand, at det lyriske ord ikke mere udgår fra enheden af digtning og liv, således som romantikerne, til forskel fra mange århundreders tidligere lyrik havde stræbt efter. ( ). Baudelaire ser netop poesien retfærdiggjort ved dens mulighed for at neutralisere det personlige hjerte«7, Dermed er denne negativt funderede definition netop udtryk for en berettigelsesmarkør i forbindelse med et arbejde med subjektsbegrebet; er det personlige islæt neutraliseret, er poesien retfærdiggjort og begrundet. Man kan kalde denne neutralisering af det personlige hjerte for depersonalisering eller afhumanisering, og Peter Stein Larsen, som jeg senere anvender i min analyse, kalder fænomenet for en upersonliggørelse af poesien. Da subjektet netop udvikler sig, er det imidlertid nødvendigt at udvide definitionen af subjektsbegrebet, og til det brug anvender jeg netop Stein Larsen begreb det centrallyriske :»Centrallyrik definerer jeg som monologiske tekster, i hvilke et poetisk subjekts stemme forlenes med en høj grad af autoritet og autenticitet, og i hvilke dette digteriske subjekt figurerer som det entydige centrum i et poetisk univers, hvor alle betydningselementer er samstemte. ( ) Et nøgleord for den centrallyriske strategi er beherskelse«8. Stein Larsen er anvendelig især i henhold til analysen af Thomsens sene forfatterskab, hvor monologen, autenticitet, beherskelsen og subjektet som entydigt centrum i det poetiske univers 6 Brostrøm 1966: Friedrich: egen markering. 8 Stein Larsen 2009: 10 egen markering.

8 optræder, og jeg vender derfor tilbage til netop Stein Larsen centrallyriske begreb i analysen af Det værste og det bedste. Formen fanger stof Ideen om det centrallyriske er også anvendelig i forbindelse med en definition af værkbegrebet. I det foregående citat var det, der blev udeladt i parentesen, netop en definition af et sådant. Stein Larsen skriver:»som værker har centrallyrikkens tekster et karakteristisk helhedspræg og i stilistisk henseende en høj grad af homogenitet«og endvidere:»et nøgleord for den centrallyriske strategi er beherskelse«9. Som definition skal ovenstående anvendes i forståelsen af værkets udvikling, hvor der således er en bevægelse mod helhedspræget, homogeniteten og beherskelsen fra det fragmenterede og usammenhængende værk. Da Thomsen netop er unik i sin stadige udvikling af sit forfatterskab, anvender jeg ikke andre mere generelle definitioner af værket udover dem givet af Thomsen i sin anden poetik. Thomsen behandler i poetikken En dans på gloser både værkbegrebet på et filosofisk plan og som en del af den praktiske skabelsesproces. Det filosofiske består i, at Thomsen arbejder med, hvad digtning er, og hvilket formål, den har, og på trods af, at fokus i poetikken som udgangspunkt er digterens arbejde fremfor det færdige produkt eller værket som sådan, er»( ) spørgsmålet om, hvordan man kommer fra ét værk til næste, naturligvis altid på dagsordenen«10. Selvom det ofte er risikabelt at blande Thomsens poetiske værker med hans poetologiske, da Thomsens poetikker beskriver forrige digtsamlinger og på den måde fejer bordet rent til kommende, er Thomsens definitioner af værkbegrebet alligevel anvendelige. Han skriver:»et værk vil jeg her definere som et arbejde, der formelt såvel som stofligt har flyttet sig kvalitativt i forhold til det foregående og er afsluttet, dvs. arbejdet igennem til dét yderste punkt, hvor formen ikke kan fange mere stof og stoffet ikke genere ny form. I det hele taget anlægger jeg på alle niveauer afsluttethed som kriterium ( )«11. 9 Stein Larsen 2009: 10 egen markering. 10 Thomsen 1996b: Thomsen 1996b: 11 egen markering.

9 Ovenstående værkdefinition skal ligeledes anses som en definition af udviklingen af et værk, og et værk er med andre ord et arbejde, der kvalitativt har udviklet sig både formmæssigt og stofligt 12 og som samtidig er afsluttet. Forestillingen om Det afsluttede Værk og ideen om, at der i overført betydning findes et punkt, hvor»formen ikke kan fange mere stof og stoffet ikke genere ny form«13 er sammenfaldende med det, som jeg indledningsvist kalder det færdigudviklede eller mættede værk. Dog arbejder jeg, som førnævnt, ikke med Thomsens digte ud fra et kvalitativt (forstået som et vurderende) udgangspunkt heller ikke i henhold til værket, og det skal desuden bemærkes, at min tilgang til værkbegrebet primært er af strukturel karakter. Som Sune Auken i SPRING 11 har påpeget, er Thomsens udtalelse om det afsluttede værk problematisk, idet den forudsætter, at værkets» ( ) form er unik og opstår undervejs i processen med værkets stof«14. Dermed sagt skulle forfatteren så at sige opfinde en specifik og original form til sit værk, hver gang han skabte et sådan, og det problematiske ved den påstand er, at mange forfattere (Thomsen inklusive) benytter sig af allerede eksisterende former 15 og således ikke opstår i sammenspil med værkets stof. På trods af problematikken er Thomsens definition af værket som en afsluttet enhed yderst anvendelig i de følgende analyser af digtsamlinger, da den netop stemmer overens med min påstand: At Thomsens værkbegreb så at sige er mættet og i sin form ikke kan optage mere stof. City Slang (1981) I 1977 udkommer Dan Turells Storby-Blues og fire år efter så Thomsens City Slang. Det er imidlertid en meget forskellig tilgang til byen, de to digtsamlinger repræsenterer, for mens Turell skriver en hyldest til byen, er City Slang præget af desperation og ensomhed. Det er imidlertid en ensomhed, hvorigennem der alligevel opnås en form for sublimering, og denne ensomhed og distance til omverden er som sådan heller ikke noget, der begrædes. Sublimeret isolation 12 Thomsen afholder sig fra at benytte begrebet indhold, da det i hans øjne har konnotationer af at være noget tilfældigt, der er kommet i en formel æske. Han benytter i stedet stof (Thomsen 1996b: 15) 13 Thomsen 1996b: Auken: Såsom arabesken, der er den udbredte form anvendt i Det skabtes vaklen.

10 Hugo Friedrich har beskrevet tilstanden således, at der»( ) i storbyens ødemark ikke blot ( ) menneskets forfald, men også ( ) en hidtil uopdaget skønhed«16, og snarere end at begræde den forandrede verden og den efterfølgende distance, accepteres den ny tilstand. Dette ses f.eks. i digtet Har lært :»Jeg har lært at vende mit ansigt bort når jeg genkender folk fra drømmenes vand på de hede gader i juli jeg har lært at begå mig på sprog jeg ikke forstår i byer jeg aldrig har kendt jeg har lært at lytte til antennernes slag i vinden når det uventet ringer på døren mens byen drejer i nattens rum«17. Det er en tillært isolation og distancering, subjektet oplever og lever i, og dette konstateres i digtets sansninger uden at begrædes. Målet med lyrikken er dermed blot at undersøge denne (manglende) forbindelse til omverden og medmenneskene, og isolationen og ensomheden anses med andre ord for den moderne digters grundsituation, uden at der er tale om, at der fra digterens side næres et ønske om at forlade denne isolationstilstand. Tilstanden indeholder nemlig også en mulighed for sublimering og derigennem at omsætte følelsen af isolation til lyrik og i den sanse byens øjebliksbilleder på nye måder. Den distance, der findes mellem digtets subjekt og en omverden og dens beboere, findes også i subjektet selv, der i flere digte således i højere grad oplever et distanceret forhold til sig selv og en stadig voksende anonymisering. Det anonyme subjekt 16 Friedrich: Thomsen 1981: 12.

11 I digtet Passager. Rus og fald. Syn, der citeres i næste afsnit, opløses subjektet i løbet af teksten, og anonymiteten i Passager ses netop i titlens første ord: Det er uvist, om man skal udtale passager som en person (passager) eller en række oplevelser (passager), og det er netop en del af digtets pointe: En passager, der er navnløs, ser sig selv gennem en række passager i en rus, og det er samme konklusion, man kommer til, om man lægger trykket det ene eller det andet sted i ordet. Dermed synes skriften at have overtaget styringen (fremfor et styrende subjekt eksempelvis), og ofte introduceres subjektet i starten, men forsvinder så i løbet af teksten. I Ses igen forsvinder subjektet i løbet af digtet, og til sidst er det helt fraværende. I sin helhed lyder digtet:»vi ses igen du rækker din hånd gennem drømmens masker vi ses igen du står i en rude på tiende sal vi ses igen passerer hinanden på hældende trapper vi ses igen sover tilfældigt i samme tog jeg ser dig igen på den mørke plads månen hælder sit sølv i dit hår du ser mig igen vente for grønt som om jeg vented på nogen ses igen blikkene standser i mængden ses igen i en tilsneet have ses igen i en opbrudt gade«18 - Digtet har den samme gentagelsesstil, som mange af teksterne i samlingen har, og gentagelserne er med til at illustrere, hvordan subjektet gradvist opløses. Bruddet sker i linjerne»( ) jeg ser dig igen på den mørke plads / månen hælder sit sølv i dit hår / du ser mig igen vente for grønt /som om jeg vented på nogen / ses igen / blikkene standser i mængden ( )«og dette uforløste ikkemøde mellem et jeg og et du opløser det fælles vi og dermed også subjektet, der glider ud af digtets form. 18 Thomsen 1981: 8.

12 I City Slang får læseren intet at vide om hverken subjektets (eller byens) væsen eller dets psykologiske tilstand, men man kan alligevel læse dets tilstand gennem sidestillingerne mellem byen og subjektet. På den måde synes byen og subjektet at smelte sammen i dyrkelsen af den ydre skal, det konkrete og det stoflige kroppen. Vender man tilbage til den Jungs subjektsdefinition er det netop kunne det, som kroppen generelt opfatter, der gør subjektet. Der er ingen tidslig dimension eller erindringer at spore hos subjektet, der således kun er i kraft af sin forbindelse til en konkret omverden og i forhold til Jungs definition er det således en mindre komplet udgave af subjektet, læseren mødes af i City Slang. Retningsløs kommunikation I Ses igen er det dermed distancen og fraværet, der er i centrum, og tanken om, at et møde mellem et jeg og et du vil finde sted, er utopisk. Kun enkelte digte i City Slang har reelt et du eller vi med 19, og hvis der sker et møde mellem et jeg og et du, er dette tilfældigt. På trods af dette begrædes subjektets isolation ikke, for der samtidig sker en sammensmeltning af byens krop og jegets krop. De to reflekterer hinanden, og i Passager. Rus og fald. Syn dannes der ligeledes en forbindelse mellem to planer i digtet via strukturen:»jeg driver gennem den blanke vinter vinen suser i kroppen kroppen suser i natten bilens flydende og vajende lugte radioens fjerne signaler let svajer det tunge metal under håndens berøring tusinde lys meddeler sig hastigt gennem ruden mit hoved lænet mod sædet mine øjnes langsomme dans ( )«20. Som vinen suser i kroppen, suser kroppen i natten, og på den måde bliver kroppen til et slags rum eller netværk, hvori en tilstand (som beruselse) kan udspille sig og skabe den vajende fornemmelse, som digtet giver. Dette også gennem brugen af antinomien, at det tunge metal kan svaje let under håndens berøring, der gennem de to modsatrettede påstande skaber en tilstand af menings-løshed og paradoksalitet i digtet. For hvis det tunge metal kan svaje let, når man rører ved det, så er det heller ikke til at sige, hvad resten af virkeligheden kan finde på. Thomsen benytter sig i City Slang dermed af (stor)byen som dels det fysiske rum, hvori mange af digtenes scener udspiller sig i byens parker, gader, motorveje og baggårde og dels byen som en 19 Se f.eks. Thomsen 1981: 46 og 47, Kærlighedsdigt og Usynlige linjer. 20 Thomsen 1981: 13.

13 projiceret afspejling af digterens eget indre univers. Byen er, som jeget, anonym og utilnærmelig, hvor kun enkelte elementer som netop gader, parker etc. genkendes, og byen ses som en person, der synes at have direkte forbindelse til jeget. Erik Skyum-Nielsen har tidligere klassificeret dette som»retningsløs kommunikation«21 og fortolket tanken om, at et møde (mellem et jeg og et du) aldrig kan synes muligt som ideen om, at en fælles realitet eller (fortolknings)verden aldrig kan være mulig. Det er jeg enig i, da teksten ikke vil give en altomsluttende sandhed om verden og på den måde kun forholder sig til en overfladebeskrivelse og -konstatering, hvor jagten efter nogen sandhed som sådan anses som irrelevant. Menings-løse overflade Der hersker en betydningsløshed og menings-løshed i digtenes poetik ikke forstået som, at der nødvendigvis ingen mening er, men at alle meninger eller betydninger er lige. Dette ses i den udbyggede brug af det selvmodsigende, som blandt andet kom til udtryk i det førciterede Har lært. Her lyder midterstrofen:»jeg har lært at begå mig på sprog jeg ikke forstår i byer jeg aldrig har kendt«22. Det selvmodsigende ligger naturligvis i, at subjektet har lært at begå sig på sprog, han ikke forstår og i byer, han aldrig har kendt. Denne relativering af det fremmede, der synes så nærværende som alt andet, mener førnævnte Skyum-Nielsen at kunne relatere til Henrik Nordbrandt, der kan anses som en stor inspiration i de tidlige digtsamlinger 23. Denne relation er imidlertid ikke vedholdende, men kommer til udtryk flere steder i forfatterskabet, eksempelvis i Det skabtes vaklen, der i sin arabeskstruktur ligner mange af Nordbrandts digte. Dog ligner de to forfattere hinanden mindre og mindre, og mellem Thomsens Det værste og det bedste og Nordbrandts forhold til religion som meningsløs og hans fascination af det fraværende som det egentlige eller virkelige, er det svært at se ligheder. Se i øvrigt den senere gennemgang af netop Det værste og det bedste. City Slangs mening-løse overflade hænger sammen med fascinationen af det konkrete, og således anses storbyen som en afidealiseret natur, der omgiver subjektet, og dette opfattes som skønt. Her minder den tidlige Thomsen om Baudelaires tilgang til storbyen. Dog skal det bemærkes, at 21 I Kunstens modstand. Forholdet mellem digtning og kristendom belyst ud fra Søren Ulrik Thomsens digtsamling Hjemfalden i Kredsen. Teologi Æstetik Filosofi, 1993/ Thomsen 1981: Skyum-Nielsen 1999:

14 hvor Baudelaire er optaget af den»( ) hæsligsrelaterede og spleen-bestemte skønhed ( )«24, nuancerer Thomsens henimod det grusomme eller grusomheden som sådan. Det grusomme ses i beskrivelserne af byen, men det er imidlertid kun byens ydre fremtoning, der er i centrum byen er kold, blå, natlig, regnfuld og fuld af fugle, men der er ingen adjektiver om byens øvrige stemning. Dens væsen, substans eller indbyggere hører læseren intet om, og det er således kun konkrete fragmenter, læseren præsenteres for. I byens fysiske rum er naturen lig med vejret, og regnen besynges f.eks. i Improvisation 25 metaforisk som en del af byens naturrum. Byen er nemlig heller ikke kun præget af ensomhed og isolation, byen er også magisk med sine former og bevægelse, og i digtet Passager. Rus og fald. Syn, som er citeret tidligere, anses byen netop også som en krop, hvori subjektets egen krop kan bevæge sig, og det denne kompleksitet, som digtsamlingen forsøger at indkapsle. Der er ligeledes påfaldende mangel på substans i det subjekt, der figurerer i City Slang det er et jeg, der registrerer og beskriver sanseligt, men som bibeholder en distance mellem kroppen og en egentlig substans i (subjektet), da fokus ligger på det fysiske eller overfladiske 26. Fremmedgørelsen af det fortrolige Udover sansedigtene indeholder samlingen også meta-digte om skrift og det at skrive 27, og der er internt i samlingen relativt store forskelle mellem digtene som mellem det luftige, rytmiske og naturprægede Glemsel, drøm og fald og digtet på siden efter, det anderledes sætningstunge og prosaiske By.»Glemsel, drøm og fald.»by Taler i net af glemte berøringer sover i søer af drømte kys falder et sted mellem dag og nat på blæsende tomme broer«som et skaldyr står den gamle mand på apotekets trappe. Om natten er radioen tændt i undergrundsbanens billetkontor. Bunker af gammelt tøj i forretningens høje ruder. 24 Conrad: Thomsen 1981: Jeg benytter ikke overfladisk i en negativ betydning som fokuseret på et udseende, men netop som dyrkende det kropslige, stoflige og ydre og dette ikke kun menneskets ydre, men f.eks. også byens ydre og fremtoning. Se i øvrig senere definition i gennemgangen af Det værste og det bedste. 27 Som indledningsdigtet Langsomt ud.

15 Søvn bag øjnene. ( )«28. De to digte er forskellige formmæssigt, men omhandler begge samme tema: Isolation. Især digtet By er interessant i forhold til subjektets følelse af fremmedgørelse. Første linje»som et skaldyr står den gamle mand på / apotekets trappe«er et godt eksempel på det, som Friedrich kalder for determinantens ubestemthedsfunktion 29. Betegnelsen dækker over en fremmedgørelse af det fortrolige og anses som et hyppigt stilistisk fænomen i moderne lyrik. Det fortroliges fremmedgørelse ses i den uvante sammenligning mellem en gammel mand og et skaldyr, og netop også den bestemte artikel før»gamle mand«er et desorienterende middel. Læseren har ikke fået introduceret en gammel mand tidligere i teksten, og dermed virker det determinerende desorienterende. Der er en passivitet over den måde, hvorpå byen beskrives, og subjektet synes opgivende og ude af stand til at gøre noget, men bare kan konstatere, at der er bunker af gammelt tøj i forretningens høje ruder og søvn bag øjnene, og netop det citerede By er også centralt, fordi der med udgangspunkt i et enkelt billede fortælles meget om især subjektets grundvilkår. Fragmentariske billeder De indholdsmæssige fragmentariske iagttagelser giver i City Slang udslag i brudte sætninger og enkelte ord. Som beskrevet tidligere er det ikke sandheden om København (eller sandheden om jeget), samlingen er interesseret i, det er derimod små iagttagelser beskrevet med enkelte ord fremfor sætninger, der er i fokus, og der tages også optiske midler i brug for at illustrere betydningen af det enkelte ord. Dette ses f.eks. i overskriften til Passager. Rus og fald. Syn, der næsten tvinger det opdelte, fragmenterede sprog nedover læseren, der må finde sig i fire ord, der ikke er sætningsrelaterede. I de to citerede digte i starten af afsnittet, Glemsel, drøm og fald og By, hævdede jeg, at der var store formmæssige forskelle på de to digte. Hvor det første består af enkelte, fragmentariske billeder, der syntaktisk er brudte sætninger, består By af længere, mere helstøbte sætninger, der, på trods af den stadige fragmentariske stil med enkelte billeder, er anderledes tungt med flere sproglige led og flere punktummer, der punkterer tekstens rytme. Begge dyrker imidlertid øjebliksbillederne, der ikke som sådan fortæller noget om det fortællende subjekt, udover at det er 28 Thomsen 1981: Egen opsætning. 29 Friedrich: 180.

16 et isoleret, disharmonisk og passivt jeg. De to sidestillede digte er sigende for City Slang. Der er mellem dem kun en tematisk sammenhæng og hverken sproglige eller formelle elementer går igen mellem de to, der således også er adskilt af hver deres overskrift. Som sådan giver de et eksempel på den uhomogenitet, der er kendetegnende for samlingen Overfladedyrkelsens grundvilkår Indledningsvis i arbejdet med City Slang berørte jeg opfattelsen af, at Thomsens første digtsamling er udtryk for sublimeret isolation, hvor denne følelse af ensomhed er tillært. Graden af distance, stoflighed, overflade og anonymitet kan imidlertid godt medvirke, at man kan undres over, om disse digte skal tolkes positivt eller negativt forstået på den måde, om en kønsløs by fyldt af distancerede, isolerede individer uden egentlige værdier etc. skal regnes som et negativ element, men det er svært at afgøre. Den grad af overfladedyrkelse, substansløshed og fremmedgørelse, der findes i byen og i distancen mellem mennesker, er et grundvilkår for digteren man kunne ikke forestille sig kroppen uden byen eller omvendt. Skyum-Nielsen har omtalt det tidlige forfatterskab således:»mens digtene går, kopulerer og synger, så skriver de et nærvær frem, skønt de samtidig, klagende, indkredser fraværets vilkår. Ved således at fastholde byen og kroppen som oplevelsens dobbelte rum bliver digtet skueplads for en subjektiv kommen til stede, eller med Søren Ulrik Thomsens eget udtryk: en tilblivelse«30. Med andre ord opnår digtene gennem beskrivelsen af fraværets vilkår (man kunne eksempelvis forestille sig isolation eller fremmedgjorthed) et nærvær, der kan findes mellem digtene og digteren. Her klinger Nordbrandt stærkt igennem. Det er alligevel svært ikke at dømme den manglende kommunikation, det isolerede subjekt og fremmedgørelsen som elementer, der er negativt ladede, men i mine øjne må man acceptere de tilstande som grundvilkår for digteren, hvis man læser samlingen fænomenologisk og dermed på dens vilkår. Læser man City Slang uden forudbestemte meninger eller fortolkninger, der kan hænge sammen med forfatterens øvrige samtid, hvor et altoverskyggende selvmord står som filter mellem læseren og læsningen, må man acceptere, at overflade-dyrkningen ikke er en tilstand, der tages afstand fra. Digtene bevæger sig ikke væk fra den tilstand, men snarere er den en vigtig del af lyrikken og inspirerer til at skrive. Opsummerende 30 Hermansson: 25.

17 I mit arbejde med City Slang har jeg primært lagt vægten på subjektets som byens isolation og følelsen af fravær, da værket netop er så uhomogent, som det er. Debutsamlingen kan karakteriseres som en fænomenologisk sansning af byen med øjebliksbilleder og detaljer, der udbygges, og detaljerne skal forstås som enkelte situationer, der fungerer som katalysator for udviklingen af resten af digtet. Centralt er et subjekt, der føler sig sat uden for verden, hvor processer, som han ikke behersker, foregår. I det ofte citerede Levende kommer netop denne manglende indflydelse på omverden til udtryk gennem iagttagelserne af subjektets krop:»regnvandet driver ned ad min arm jeg er levende ( ) mit tøj er beskidt vandet koger jeg er levende ( )«31 Individet er til stede i en verden, der har en direkte indvirkning på ham, men han kan imidlertid blot registrere indvirkningerne og tørt konstatere, at det må betyde, han er i verden og er levende. På den vis er det kun de konkrete begivenheder, som subjektet oplever, der bekræfter, at han er levende, for det lyriske subjekt giver ingen udtryk for erindringer eller erfaringer og er som sådan tæt på personlighedsløs. Ukendt under den samme måne (1982) Thomsens anden udgivne digtsamling er formentlig den mindst omtalte og er også den, der peger i flest retninger med både kropspoesi, minimalistiske figurdigte og med en begyndende optegning af et subjekt, der bliver stadig mindre anonymt og samtidig nærer et ønske om at kunne afpersonaliseres og blive personlighedsløs. Anonymiseringen mindskes, mens subjektet opløses I Ukendt under den samme måne er fremmedgørelsen over for omverden igen central, og dette giver udslag i både depersonaliserede og minimalistiske digte 32 og i et stadig mindre anonymt subjekt. 31 Thomsen 1981: Se senere analyse.

18 Det ses f.eks. i Kun 1 dag, hvor subjektet opstiller en række ønsker og derigennem gøres mere nuanceret.»der er kun 1 dag tilbage jeg vil ha alle mine sole rullende op ad min ryg alle dine tårer eksploderende i pandehulen jeg vil skylles ud i din kærlighed blæses omkuld i din søvn jeg vil gå i aske midt i den hårde luft drysses ud i den varme fordybning dér i din røde seng din røde seng din røde seng jeg vil vågne op på bunden af en sø min hånd dén kan en helvedes masse«33. Subjektets ønsker går fra det lettere abstrakte»jeg vil ha alle mine sole rullende op ad min ryg«til en total opløsning i det afsluttende»jeg vil gå i aske midt i den hårde luft /drysses ud i den varme fordybning«og»jeg vil vågne op på bunden af en sø«. Dermed er der tale om, at digterjeget udtrykker en række ønsker og derigennem i højere grad bliver nuanceret og fremstår stærkere optegnet. De ønsker, der imidlertid er med til at tegne et skarpere billede af subjektet i bevægelsen fra de abstrakte til de fuldt ud konkrete ønsker, omhandler også et ønske om at opløses eller som Friedrich beskrev det at»neutralisere det personlige hjerte«. Der er på sin vis dermed en type modsatrettet bevægelse i subjektet, der står tydeligere i læserens bevidsthed, og samtidig nærer et ønske om, som et naturfænomen, at opløses og skylles væk for til sidst at vågne op på bunden af en sø. Opløsningen kan ses som et udtryk for, at subjektet afpersonaliseres, og den afpersonalisering ses også i titeldigtets gentagende:» ( ) tog river sig løs og standser igen tog river sig løs og standser igen hånden drejer i langsomt farvel hånd river sig løs og standser igen ( )«34 33 Thomsen 1982: 42

19 Bevægelsen fra togets gentagne rytme, der fortsætter over i beskrivelsen af hånden, gør, at toget bliver til en projicering af subjektets indre. Sammenligningen mellem det både løsrevede og næsten viljestærke tog, der selv evner at rive sig løs og samtidig er en maskine uden sjæl eller liv, kommer til at stå sideordnet med den løsrevede hånd, der også i sidste linje gøres ubestemt i formen hånd. Derfor kan subjektets hånd, som toget, rive sig løs og standse igen, og dermed slår anonymiteten igennem på både det tematiske og det formmæssige plan, hvor gentagelserne skaber distancen til hånden. Desuden skabes der en forbindelse mellem det tematiske og det formelle plan, da togets rytmiske gentagelser netop gentages flere gange, og på samme måde gentages ordet igen, der jo i sig selv er indikator for gentagelser, og velkendthedsmarkøren jo bruges ligeledes for at indikere, at dette er en gentagelse af noget, der er sket mange gange før. Den modsatrettede bevægelse, jeg før beskrev, ses også i forsiden, der som den eneste af alle forsider afbilleder forfatteren i fuld figur og hængende fra et træ. Forsiden har direkte forbindelse til den del af digtsamlingen, der hedder Den Hængte Mand og til digtet Sol Opgang, hvori subjektet som på tarotkortet den hængte mand beskrives som hængende med hovedet nedad. Læseren kan kende forfatteren på forsiden, men så alligevel ikke. Dels efterligner han et andet billede og fremstår dermed ikke som sig selv, og dels forsøger forfatteren jo til dels at hænge og dermed eliminere sig selv. Subjektets distance og bortnærværelsen I Ukendt under den samme måne er titeldigtet væsetligt, fordi det netop belyser distancen mellem jeget og omverdens civilisation:»jeg skær mig på solens stråler og råber på nat varmen og larmen fra gaden stimler om huden, trykker sorte mærker på halsen tusinder af mennesker går ind og ud af mit ansigt, ud på de lange rejser i slingrende togstammer, ukendt under den samme måne ( )«35. Igen er isolation et gennemgående tema. Iagttagelserne, som skaber digtets billede af fremmedgørelse, er iblandet velkendte sproglige billeder som solens skær, der i digtet bliver til den sproglige fornyelse»jeg skær mig på solens stråler «, og således bliver en iagttagelse af 34 Thomsen 1982: Thomsen 1982: 17.

20 dagens begyndelse gennem et vindues spejling gjort eksistentiel og frygtindgydende, da den bliver udtryk for jegets gentagende afstandstagen til verden. Subjektet ser tusinder af mennesker gå»( ) ind og ud af mit ansigt«i vinduets refleksion, og på trods af, at subjektet er sat uden for civilisationen og bogstaveligt talt lukket inde bag en rude, så har omverdens larm og varme alligevel på virkning på ham, da han ved iagttagelsen føler en kvælende fornemmelse på sin hals. Dermed opnås der gennem fraværet alligevel en form for nærvær og en forbindelse til omverden, om end denne er kvælende og umiddelbart ubehagelig. Man kan med Nordbrandts ord sige, at der kan være tale om bortnærværelse altså, at fraværet er så mærkbart, at det næsten er nærværende. Den fortsatte lighed med Nordbrandt ses også i den stadige brug af den meningsløse selvmodsigelse, der bl.a. kommer til udtryk i digtet Længslen forsvandt. Det lyder i sin helhed:»længslen forsvandt i stedet kom savnet blank og krum en lettelse næsten for tung«36. Længsel og savn er netop følelser, der har med fravær at gøre, og det er derfor selvmodsigende at sige, at følelsen af fravær for det første kan komme og for det andet kan forsvinde igen. Trumfen kommer derudover i den afsluttende»en lettelse næsten /for tung«, der er selvmodsigende og samtidig meget sigende for en udskiftning af én følelse til en anden. Andre steder i samlingen findes der imidlertid intet nærvær i følelsen af ensomhed eller fravær. I Ingen våger bag mørkets væg finder læseren både et jeg og et du, men tonen er opgivende og vintertræt:»ingen våger bag mørkets væg du sover alene i januars sal. ( ) Du kan vende dit ansigt; se, ingen venter og våger« Thomsen 1982: Thomsen 1982: 33.

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Spillederkompendie 1

Spillederkompendie 1 Spillederkompendie 1 Kære Spilleder Dette hæfte indeholder noter og oversigter til afvikling af Verdens Ende. Brug hvad du kan, og hvad du har det bedst med. Rigtig god fornøjelse. Indholdsfortegnelse

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Analyse af Aarestrups Var det Synd?

Analyse af Aarestrups Var det Synd? Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen Analyse af Aarestrups Var det Synd? Digtet Var det Synd af Emil Aarestrup er et lyrisk digt, der består af 6 strofer af hver 4 vers.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Kommer du til din egen BEGRAVELSE? 1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere