patrulje. Vagtholdet er rygraden i politiet, men for få bliver bag rattet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "patrulje. Vagtholdet er rygraden i politiet, men for få bliver bag rattet"

Transkript

1 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr På patrulje. Vagtholdet er rygraden i politiet, men for få bliver bag rattet Ekstremisterne i Blekingegadenbanden havde meget mere på samvittigheden, end hvad de blev dømt for Politi(k). Når politifolk bliver politikere

2 Indhold 20 Politi(k): Engagementet driver stadig flere politifolk mod politikertilværelsen. Mød fem borgmestre og to folketingskandidater Illustration: Sissan Richardt Ansvarshavende redaktør: Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg Redaktør: Janne Aagaard Redaktion: Anna Bridgwater Niels-Otto Fisker Gunver Gjetting Mikkel Thastum Erik Vand Sofie Yderstræde Eksterne bidragydere: Ulrikke Moustgaard Dorte Kvist Torben Christensen Fotograf: Thomas Tolstrup Design og tryk Trine Gade/Datagraf Politi udkommer seks gange årligt i eks. til alle ansatte i politi og anklagemyndighed ISSN: Næste nummer udkommer: 1. februar 2008 Kontakt: Janne Aagaard/Redaktionen Rigspolitiet Polititorvet 14, 3. sal DK-1780 København V Telefon: Abonnement: RPLT FP magasin (til ansatte i politiet) (eksterne modtagere) Magasinet kan også læses på Nyheder, indland: Fremtidsværksted hos anklagemyndigheden giver nyt jobindhold Nyheder, udland: Danmark og Finland vinder borgernes tillid På vagthold: Politiets rygrad er skifteholdet, men arbejdet slider i længden På vagthold: Kold skulder til skifteholdet skyldes lav status og for lidt udvikling Ildsjæle: Hellere leder end chef, mener chefanklager i Syd- og Sønderjylland Ulla Kaspersen Politi(k): Politikasketten skiftes ud med borgmesterkæden hos stadig flere Politi(k): Lovgivende eller udøvende magt? Indflydelse giver blod på tanden

3 Blekingegadesagen:» Jeg har enorm respekt for politiets arbejde, for den energi og enorme mængde arbejde, der ligger i en politiefterforskning. Ihærdigheden, kreativiteten og arbejdsindsatsen i forbindelse med Blekingegadesagen har været gigantisk. «28 0 Ildsjæle: Hestehove og mugning fylder staldmester Anne Houmanns hverdag Terror: Forfatter Peter Øvig Knudsen om ekstremismen blandt danskerne på baggrund af mange års research om Blekingegadebanden Ekstremismen lever og har det godt også blandt etniske danskere. Det minder forfatter Peter Øvig Knudsen om i interviewet på side 30 4 Lederen: Politi og anklagemyndighed skal beskytte det gode samarbejde, skriver rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen Kronikken: Mangfoldighed giver en bedre arbejdsplads, fortæller formanden for Netværket for Politikvinder i Danmark, Susanne Philipson Velsignet bud(bringning) Med fire numre på bagen har du forhåbentligt et indtryk af magasinet, du sidder med i hånden. Nå, ikke? Det skyldes måske, at du ikke har modtaget magasinet Politi endnu. Distribution er et nøgleord for de fleste blade og magasiner. Man kan lave et godt journalistisk produkt, men hvis læseren ikke modtager det, er det skønne spildte kræfter. Den anden grund til, at du endnu ikke har fået fornemmelsen for, hvad magasinet indeholder, og hvorfor Rigspolitiet har brug for et fælles medie, er måske, at du er ramt af en evig skeptisk indstilling til alt, der kommer fra ledelsen eller Rigspolitiet. Den holdning er svær at gøre noget ved, i hvert fald på kort sigt. Hvad vi kan gøre, er at sørge for, at du modtager magasinet. Indtil nu har Rigspolitiet vægret sig ved at bruge Post Danmark til distribution på grund af de store omkostninger forbundet ved den løsning. Derfor har vi bedt de enkelte kredse om at assistere os med at levere hvert enkelt blad ud til medarbejderne. Efter tre numre med distributionsproblemer må vi lægge kursen om. Så fra næste nummer, Politi 05, der udkommer den 1. februar, skal du ikke lede efter magasinet i dit dueslag, i kasser, på gange eller bag trappen. Det ligger derhjemme og venter på dig. Vi sender magasinet hjem til dig, fordi den nuværende ordning ikke fungerer. Og fordi Konkurrencestyrelsen i sidste måned afsagde dom i en længe ventet sag, der pålægger Post Danmark at ændre prissætningen på bladuddeling. Derfor kan vi fra næste år sende magasinet hjem til dig for lidt over tre kroner. Til gengæld håber vi på, at vi når dig på mere end en måde og at du vil bruge lejligheden til at læse magasinet og give din mening og gode ideer til kende på adressen 6 Staven din tur til at slå på politiet: Matadors mor, Lise Nørgaard, giver dansk politi et par kærlige ord med på vejen Janne Aagaard Redaktør Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

4 XXXXXX NYHEDER INDLAND Styr på bilerne 800 køretøjer og 12 vagtcentraler får nyt system til at styre flåden af patruljevogne på Fyn. Det har Rigspolitiet givet grønt lys for efter et pilotprojekt hos Fyns Politi. Systemet skaber, ifølge Bjarne Sørensen, linjechef for beredskabet hos Fyns Politi, et godt overblik over de køretøjer, som vagtcentralen har til rådighed. Ud over et vejkort giver systemet også mulighed for et detaljeret luftfoto af et område. Systemet bidrager også til en øget grad af sikkerhed, idet vagtcentralens personale hele tiden har overblik over vognenes placering. Systemet, der er baseret på gps og bruger GSM-nettet hos Sonofon, sender datameldinger ud til bilerne. Via en kvittering får patruljen en kørevejledning, mens den vagthavende kan følge med på skærmen hjemme på stationen. -toc Mindre talje, mere overskud Årets store satsning hos Rigspolitiets Idrætsforening (RPIF) hedder Det hele menneske. Målet har været at sætte ind på flere fronter for at forbedre sundheden hos de 32 deltagere. Som stifteren af projektet, RPIF s næstformand Jørgen Guldborg, siger, så bliver vi påvirket af stress, fastfood og dårlige arbejdsstillinger. Derfor har Det hele menneske tilbudt målrettede, individuelle trænings- og kostprogrammer, og kriterierne for succes er individuelle:»nogle har tabt sig fire kilo eller 12 centimeter rundt om taljen. Og nogle er bare glade for, at de har lært nye træningsmetoder,«siger Jørgen Guldborg. Fælles for alle deltagerne er en forbedret kondition. Se og læs mere på -ab Brandgrupper i hele landet København har i fem år haft en lille gruppe teknikere, som er specialister i brand. Målet er at få en sektion af polititeknikere, som er specialister i brand. Derfor skal brandsektionen være landsdækkende, og der skal oprettes brandgrupper i Region Nord i Randers og i Region Syd i Fredericia. Sammen skal de tre grupper have 12 teknikere i alt.»vi har de folk, vi skal bruge, og indtil videre indgår de i det almindelige vagtskema. Men på længere sigt er det meningen, at vi kun skal tage os af brandundersøgelser,«siger Peter Fuglsang Christiansen, vicepolitikommissær og leder af brandsektionen med de tre brandgrupper, der hver har en erfaren fagperson, som har stor rutine i brandundersøgelser. Det er meningen, at de tre brandgrupper primært skal dække deres eget område, men hvis der er behov for det, så skal de assistere hinanden. -toc Løftestang til anklagerne Måske får nogle af politikredsenes jurister være en god idé, hvis der også blev mulighed sin deltagelse i fremtidsværkstedet: fremover titlen specialanklager på visitkortet. for at specialisere sig endnu mere som ankla-»det var meget spændende at få klarlagt, Sådan lyder forslaget til en helt ny stilling med ger«. hvilke kompetencer vi skal have«. nyt jobindhold, der sammen med stribevis af 50 medarbejdere har været på fremtids- Blandt værkstedets andre forslag er: andre forslag skal udvikle anklagemyndighe- værksted, hvor de udpegede de vigtigste Ansættelser og forfremmelse sker med et den. kompetencer for fremtidens anklagere. gennemskueligt og sammenligneligt bedøm- Stillingsbetegnelsen specialanklager kan»vi har altid været enige om, at vi er og skal melsesværktøj. ifølge Ida Sørensen, uddannelses- og udvik- være dygtige. Men hvad gemmer der sig Årlig medarbejdersamtale bliver taget så lingschef hos Rigsadvokaten, løse et centralt egentlig inde i denne meget uldne betegnel- alvorligt, at det indbygges i ledelsens resulproblem: se? Det har vi et bud på nu. Øverst på vores tatkontrakt.»hidtil har vores eneste karrierevej været hitliste ligger integritet, der er altafgørende,«udviklingsplan for alle medarbejdere. op. Var man en dygtig anklager, kunne man siger Ida Sørensen. Politifuldmægtig Pernille Søberg fremhæver kun avancere ved at blive chef. Måske ville det Politifuldmægtig Christina Tassing siger om fremtidsværkstedets forslag om talentudvik- 4 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

5 Islænding med på patrulje En spritbilist er en spritbilist, uanset om han kommer fra Reykjavik eller København. Alligevel kan de to landes politi godt lære noget af hinanden. Derfor var en islandsk politimand på nordisk udveksling i Københavns Politi i september. Her var han i 14 dage tilknyttet Station City, hvor han var på vagthold og kørte med som tredje mand i patruljevognen for at få et bredt indtryk af ordenspolitiarbejdet i hovedstaden. Derefter arbejdede han i 14 dage i Færdselsafdelingen, da han er færdselsbetjent på Island.»Man kan virkelig drage nytte af at se, hvordan politiet i et andet land løser en opgave. Og det er altid rart at få nogle nye idéer og impulser,«siger holdleder, politikommissær Søren Svendsen fra Station City. Det er ikke første gang, Københavns Politi har besøg af nordiske kolleger på udvekslingsophold, ligesom Station City også selv har haft en politimand i Oslo for nylig. Nordisk Ministerråd har besluttet, at alle statsansatte tjenestemænd og overenskomstansatte i Norden kan komme på udveksling hos hinanden i mindst en måned og højst et år. Man skal selv søge et ophold gennem sin arbejdsplads. -fie Penge til trængende politifolk Alle kan komme i en situation, hvor de godt kan bruge lidt hjælp. Handler det om økonomisk støtte efter en stor krise, så kan Politiets Mindefond måske yde bistand. Fonden har ikke millioner at dele ud af, men der er god grund til at søge, for der er ikke mange ansøgninger ved de to årlige uddelinger. Hvis du, en kollega eller en kollegas pårørende er kommet uforskyldt i knibe, så kan ansøgningsskema rekvireres hos Vibeke Hansen hos Rigspolitiet. Tlf , lok ab Fiktive forbrydelser To nye romaner skrevet af politifolk er i butikkerne. Frode Z. Olsen har mere end 32 års erfaring fra politiet, og hans viden og oplevelse har han nu anvendt i kriminalromanen Den dag sneen kom. Historiens centrale person er kriminalinspektør Arne Bellmann, som vikles ind en international gåde om en ung englænder, der sporløst forsvinder i København. Også Troels Ørting Jørgensen har skrevet en roman. Bogen, Operation Gamma, er hans debut og handler om mellemøstlige forbrydelser med danske rødder. Ørtings hovedperson er politikommissær Kristian Lange, som får muligheden for at forhindre en stor terroraktion rettet mod de sommerglade gæster i Tivoli, men det kræver, at han selv begår kriminalitet. -ab Sjovere job og nye titler. Det kan blive resultatet af en øget specialisering og fordybelse ling, og at man skal have bedre mulighed for at dygtiggøre sig uden for anklagemyndigheden.»vi står nu med de små årgange, hvor det bliver vigtigt at rekruttere og fastholde folk,«siger Søberg. Med fremtidsværkstedet er processen langtfra afsluttet, understreger Ida Sørensen:»Vores mål er en samlet plan, der er visionær og realistisk. Derfor gør vi en alvorlig indsats for at involvere så mange som muligt«. -mit Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

6 NYHEDER UDLAND Sådan kan vi li det: popularitet og tillid! Her fra årets Roskilde Festival i juli, hvor pigerne flokkedes om de uniformerede betjente. Danskerne og finnerne har mest tillid til politiet, viser ny undersøgelse Finner og danskere stoler mest på politiet Af Ulrikke Moustgaard Befolkningen i de nordiske lande stoler mere på politiet end andre europæere. Det viser en undersøgelse, der sammenligner borgernes tillid til politiet i 16 lande i Europa. Det er Finlands politiskole, der står for undersøgelsen. Trust in the Police in 16 European Countries: A Multilevel Analysis af Juha Tapio. Konklusionerne bygger på personlige interviews med knap europæere fra de 16 lande samt på tal og statistik om landenes offentlige udgifter, herunder også til politi og retsvæsen, samt om Vold i unges parforhold Nedgørelse, voldsom jalousi og stærk kontrol med kærestens adfærd. Både unge mænd og kvinder under uddannelse bliver i høj grad udsat for psykisk og fysisk vold fra kæresten. Det fastslår den amerikanske professor, Sandra Stith, fra Kansas State University, USA, som forsker i vold. I USA har 30 procent af de studerende på college været udsat for fysisk vold i deres parforhold. Tallet for elever på klassetrin 9-12 er 25 procent. Årsagen er blandt andet stress, manglende evne til at håndtere vrede og parforholdets intensitet. Forskning viser, at jo mere seriøst et parforhold mellem to unge er, desto større er sandsynligheden for, at der vil opstå vold. De unge kan have svært at bryde med en voldelig kæreste, fordi de påtager sig skylden for overgrebene. Andre synes, det er flovt at bede om hjælp. -um Sexforbrydere får nye ideer Udviklingshæmmede, der begår sædelighedsforbrydelser, får måske deres viden om sex fra den resocialisering, de gennemgår efter en dom. Det mener i hvert fald amerikanske forskere, skriver tidsskriftet Journal of Intellectual & Developmental Disability. Indtil nu har det været god latin at antage, at udviklingshæmmede begår sexforbrydelser, fordi de mangler viden om seksuel adfærd. De kender simpelthen ikke de sociale koder. Men forskerne mener nu, at for meget viden er farlig, og at seksualundervisning giver nogle af forbryderne inspiration til nye overgreb. Overlæge og psykiater Birgit Jessen-Petersen fra Anstalten ved Herstedvester arbejder til daglig med danske sædelighedsforbrydere. Ingen i anstalten er udviklingshæmmede, men flere er dårligt begavede. Psykiateren er ikke skræmt af den amerikanske forskning. Hun mener, at viden er essentiel for de indsatte, for at de kan ændre vaner:»vi mener, information er vigtig. Vi har et program, hvor vi underviser sædelighedsforbrydere i mange ting, blandt andet også emner omkring seksualitet. Men vi gør det for at motivere dem til at gå i behandling«. -ab 6 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

7 Nye toner fra etnisk politileder korruptionsniveauet i de 16 lande. Topscorere på tillidslisten er politiet i Finland og Danmark. Den ringeste tillid til politiet finder man i lande som Tjekkiet og Polen i den tidligere østblok. Årsagerne til de store forskelle i polititilliden er mange. Én er korruption: Jo færre skandaler om pengemisbrug eller korruption i såvel regeringen som blandt embedsmænd i den offentlige sektor, desto større er tilliden til ordensmagten. Har man som borger selv oplevet korrupte embedsmænd, er tilliden til politiet ringe. Økonomisk utryghed påvirker ligeledes borgernes tillid til politiet. Jo fattigere og mere socialt udsat den enkelte borger er, jo mindre stoler vedkommende på politiet. Grunden kan være, at det ofte er folk i belastede områder, der udsættes for kriminalitet, siger undersøgelsen. Paradoksalt nok er de lande, der bruger flest penge på offentlig orden og sikkerhed, også de lande, hvor politiet nyder mindst tillid. Forklaringen er, at tillid handler mere om velfærd og social tryghed end om egentlig sikkerhed. Derfor har lande med et veludbygget velfærdssystem større polititillid, og de bruger samtidig også færre penge på at opretholde lov og orden. Finland og Danmark er begge solide velfærdsstater, og befolkningen har stor tillid til samfundets systemer. En tillid, som også politiet nyder godt af. Svenske politivåben under lup Svensk politi er i gang med at kigge opbevaring og vedligeholdelse af alle våben efter i sømmene. Den svenske Rikspolitistyrelse har sat undersøgelsen i gang, fordi håndteringen af våben ikke altid er fejlfri. Svensk politi har rapporteringspligt. Hvert år skal en fuldstændig optegnelse over politiets våben sendes til Rikspolitistyrelsen. Ved gennemsyn har man her opdaget en del fejl og mangler. Derfor rejser undersøgelsens ansvarlige nu rundt til alle kredsene og kigger på, hvilke våben kredsene råder over, og hvordan de opbevares. Foreløbig har undersøgelsen omhandlet tre kredse, og der er blevet fundet fejl. Kredsene har fået påbud om at kassere våben eller stramme op på deres opbevaringsrutiner. -ab En ledende sort politiofficer i Storbritannien dropper den politiske korrekthed og kræver, at politiet holder de unge fra etniske minoriteter i kortere snor. Ifølge den britiske avis The Observer har formanden for National Black Police Association, Keith Jarrett, opfordret til, at politiet langt oftere skal standse og undersøge sorte og borgere fra andre etniske minoriteter. I dag har britisk politi retten til at foretage Stop and Search, som svarer til det danske politis beføjelser i visitationszonerne. På nuværende tidspunkt bliver der standset fire gange så mange sorte som hvide borgere i Storbritannien. Jarrett er klar over, at hans forslag er kontroversielt, men britiske storbyer er plagede af skudepisoder, vold og bandekriminalitet. Nu siger Jarrett, at de etniske minoriteter selv opfordrer til at slå hårdere ned på de kriminelle unge. Kriminaliteten er blevet så udbredt, at mange sorte og indvandrere gerne vil risikere diskrimination, hvis det kan standse kriminaliteten. Modstandere af forslaget har hævdet, at øget kontrol med etniske minoriteter kan give anledning til raceuroligheder. Men Jarrett mener, at så længe politiet optræder høfligt og korrekt, når de standser de etniske borgere, vil hans forslag ikke øge racespændingerne i landet. -ab It-software forudser terror Terrorgrupper bruger ikke al deres tid på terrorhandlinger. En militant islamistisk gruppe som Hizbollah har brug for at undervise og fremstille propaganda indimellem, og i disse perioder er sandsynligheden for, at de gennemfører et selvmordsangreb, godt 35 procent lavere end ellers. Det forudsiger et nyt stykke analytisk computer-software, som netop er blevet udviklet på The University of Maryland Institute for Advanced Computer Studies (UMIACS) i USA. Softwar en registrerer og sammenkører oplysninger om terrorgruppernes aktiviteter og kan på den måde beregne sandsynligheden for et terror angreb. Softwaren kan finde tusindvis af data om både enkeltpersoner, grupper, miljøer og meget andet; datamaterialet spænder fra nyheder til online videobiblioteker. Tilsammen betyder dette, at man i løbet af kort tid kan få et overblik over eksempelvis terroristers handlingsmønstre eller det kulturelle og politiske klima i en bestemt region. Derfor spår forskere også, at det ny redskab vil kunne styrke den globale kamp mod terror. -um Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

8 Tema: På vagthold 8 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

9 Politiets rygrad At køre på vagthold er grundlæggende politiarbejde, alligevel søger mange betjente væk fra holdene. Vi tog med på patrulje i Glostrup og Næstved Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

10 PÅ VAGTHOLD Politiets rygrad Af Sofie Sidelmann Yderstræde Glostrup 00:20. Som han står der i mørket og kigger ind over plankeværket til et rækkehus, har Michael Junker alle sanser skærpet. Politiassistenten har fingeren på radioens sendeknap og trykker på den to gange. Et diskret signal til makkeren, politibetjent Brian Wohlert Lund, om, at han er på plads ved bagindgangen, i tilfælde af at nogen skulle finde på at stikke af den vej. De to betjente fra Københavns Vestegns Politi er ude på nattevagtens første opgave. Der er muligvis våben på et værelse inde i rækkehuset i Albertslund. For en halv time siden slyngede de den sidste tår kaffe ned i vagtstuen, mens vagthavende gennemgik døgnets vigtigste begivenheder for dem og resten af Hold 3, som mødte ind på Politigården i Albertslund klokken 23.»Klokken 9.30 fik vi en bombetrussel i Glostrup telefoneret ind. Klokken blev kolleger udsat for fornærmelig tiltale, da de blev sendt ud til en familie med en kamphund,«læser vagthavende op.»hunden blev holdt tilbage af sin ejer og udviste ingen form for positiv adfærd,«lyder betjentens ironiske formulering, som får hele holdet til at bryde ud i latter. Der ønskes god vagt, og alle rejser sig nogle for at tjekke mail, andre for at hente radioer og lygter i opladerne. Michael går ud i gården for at få en smøg og en sludder med en kollega.»vi skal ud at køre,«lyder det fra Brian i døren fem minutter senere. En bekymret udlejer har ringet og fortalt, at hans lejer har våben på sit værelse i rækkehuset. Det bedste job De to sætter sig i patruljevognen og kører ud i aftenmørket i det store forstadsområde. Her har 48-årige Michael kørt på vagthold siden Michael Junker og kollegaen, politibetjent, PG II er Ronnie Kjærgaard Kesby, er på aftenpatrulje. Der er en del S-togsstationer i Københavns Vestegns Politi. Så af og til må en patrulje sendes af sted til hærværk, vold og andre lovovertrædelser, som finder sted ud på de små timer. 10 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

11 1988, kun afbrudt af godt to år uden for nummer, hvor han arbejdede som SSP-opsøgende gademedarbejder, og fem år som motorcykelbetjent i færdselspolitiet.»jeg har været heldig at få lov til at prøve mange ting, som man ikke gør, når man sidder ved et skrivebord. Så jeg føler mig privilegeret,«fortæller Michael. Det er altså blevet til 12 år i en patruljevogn. Kontakt til tusindvis af borgere i utallige situationer. Nogle har været glade for at se ham. Andre har frygtet hans rolle. Og atter andre hadet det, han gennem sit arbejde står for.»i al den tid, jeg har arbejdet i firmaet, har nogle kolleger følt, at det er lavstatus at køre på vagthold. Jeg fatter det ikke. For jeg synes, at det er det vigtigste politiarbejde, der findes. Det er borgervendt, vi kan gøre en forskel. Derfor er det skideærgerligt, at det er lavstatus at køre vagthold,«siger Michael og skruer lidt på FM-radioen, mens 32-årige Brian kører.»ja, der var den. Radio Yes2day,«udbryder politiassistenten tilfreds, da han finder sin yndlingsradiokanal, der spiller musik fra 1960 erne og 1970 erne. I løbet af natten viser det sig, at han er lidt af et omvandrende musikleksikon, og Brian bliver af og til hørt i lektien om kunstnere, grupper og sangtitler. En souvenir fra de varme lande Ved rækkehuset i Albertslund melder Brian over radioen stående ved husets fordør, at udlejeren har lukket op. Alt er roligt. De to betjente går ind og banker på døren hos den 17-årige lejer, som ligger og sover.»dav, det er politiet,«siger Michael og vækker roligt den unge mand i sengen. Han ser noget forskrækket og forvirret ud, men Michael taler ham til ro, mens Brian kigger efter våben på det lille værelse.»det er en grim en, den her,«konstaterer den unge betjent og viser en morgenstjerne frem. Ved siden af den ligger en armbrøst, en solid slangebøsse og en splatterpistol. Den unge mand fortæller, at det er souvenirs fra Italien. Det var meningen, at de skulle op på væggen og pynte, men han har ikke lige fået dem hængt op endnu.»selv om det er gaver, skal du alligevel have en tilladelse til at have dem hængende,«for-» Michael Junker, 48 år, politiassistent i Københavns Vestegns Politi, Albertslund. Ansat i Han har altid arbejdet i Københavns Vestegns Politi, tidligere kendt som Glostrup Politi, og har i mange år været vejleder for PG II-elever. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

12 PÅ VAGTHOLD Et supermarked har været udsat for indbrud, så Michael Junker og Ronnie Kjærgaard Kesby undersøger lageret for fingeraftryk og andre spor. Siden oktober har Michael Junker kørt som chauffør for OCU, Omgangstjenestens Centrale Udrykningsleder, som også kører på treholdsskift. Nu er nattens patrulje slut, og han kan tage hjem til sin kone og tre børn og indhente lidt nattesøvn.» klarer Michael og får den unge mand tjekket i Kriminalregistret. Han er ikke kendt og virker desuden som en fornuftig fyr, der bare ikke har helt styr på reglerne. Michael forklarer mulige konsekvenser af at rende rundt med den meget livagtige pistol.»jeg vil nødig være den, der skyder dig, fordi du trækker sådan noget lort her en aften. Man kan nemlig ikke se, at den ikke er ægte. Så det dur ikke, at du har sådan noget skrammel liggende,«konkluderer Michael, mens Brian samler våbnene ind. Michael ringer til den unge mands mor og aftaler med hende, at de må tage våbnene med. De giver hånd til den unge mand og siger godnat.»det er lige netop sådan noget her, der er det spændende ved arbejdet. Vi ved ikke, hvad vi kommer ud til. Det kan ende med alt muligt, så vi var meget på vagt, da vi gik ind. Men det er rart, når det udvikler sig sådan her,«siger Michael og ryger en cigaret på vej tilbage til patruljevognen. Michael kan godt lide at snakke med folk på den måde. Få dem til at forstå, hvorfor det ikke er smart at gøre, som de har gjort. Uanset om det drejer sig om hærværk eller nabostridigheder.»efter min mening er en god betjent en, der møder folk med ydmyghed og respekt. Det er ikke nødvendigvis en, der skriver mange sager. Det handler om at være derude og hjælpe folk. Men det allervigtigste for mig er, at jeg og min makker skal hjem i ét stykke både fysisk og mentalt«. Træd på speederen Klokken er ved at være 2, og pludselig går det stærkt. En melding om et indbrud i en golfklub i Hedehusene er kommet, og tyvene skulle være der endnu.»nu skal vi ud at fange nogle tyveknægte,«siger Michael og tænder for det blå blink. Brian tæsker rutineret gennem gearene. Der er næsten 20 kilometer derud, men der er næsten ingen trafik på denne tid af døgnet på motorvejen. Speedometeret viser mellem 160 og 180 kilometer i timen. For ti minutter siden sad de to kolleger og talte varmt om den kop kaffe, de skulle ind på Politigården og have. Nu er den udsat på ubestemt tid. Da Brian og Michael kører ind ad indkørslen ti minutter senere, udbryder de et ærgerligt»aarrhh«og ler. Hundefolkene er kommet først og er gået i gang med at søge i den kulsorte nat. Inde i klubhuset har tyvene knust en rude til et kontor, pengekassen er fjernet fra et kasseapparat, og alle skabe står åbne. Michael lægger sin lygte ned langs gulvet. På den måde kan han bedre opdage fodaftryk. Han går ud efter fingeraftrykskufferten i patruljevognens bagagerum, og inde på kontoret pensler han rødt fingeraftrykspulver på skranken og sikrer et aftryk på en transparent klæbeplade. Imens har Brian fundet pengekassen smidt i buskene. Alt samles sammen og tages med hjem til Politigården klokken 3.30, hvor både kaffe og mad og lidt vagtstuesnak venter. Det var noget af det, som Michael savnede og fik ham tilbage til politiet efter to år som opsøgende SSP-gademedarbejder. Stolt af sit arbejde»jeg savnede kollegerne, miljøet og det uforudsigelige i arbejdet. Ja, hele stemningen. Men nu er det hele jo heller ikke rosenrødt,«siger han og nævner lønnen som noget, han godt kan blive ærgerlig over.»men alt i alt er jeg sgu stadigvæk stolt af at være politi er,«konkluderer han. Gennem årene i Albertslund har han set rigtig mange unge betjente begynde på vagthold for senere at søge videre, fordi de er kørt 12 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

13 Morgenvagten: Lars Olsen, 43 år, er politiassistent i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Han har været ansat siden 1986, 11 år i Københavns Politi og siden 1998 i Næstved Politi, hvor han også fungerer som vejleder for PG II-elever. surt i de skiftende arbejdstider:»jeg kan ikke rigtig forstå det At man kan få problemer med maven af at køre treholdsskift, når man er midt i 20 erne. Når man søger ind, ved man, at politiet er en forretning, der kører i døgndrift. Og jeg synes, det er ret uheldigt, hvis man søger en efterforskningsstilling for at slippe for at køre på vagthold. Så er det jo ikke nødvendigvis interessen for efterforskningsarbejdet, der trækker mest,«vurderer Michael og sætter sig til computeren på en skrivestue. Livløs kvinde Klokken triller de ud i igen. Det støvregner, Kim Larsen synger om papirsilhuetter, og Michael nynner lidt med. Pludselig er vagthavende i radioen. En bilist har fundet en ung kvinde liggende livløs i rabatten ved Ishøj Stationsvej. Brian tjekker, om kvinden har livstegn: Han rusker kraftigt i hende. Vrider hendes øreflip rundt og råber til hende. Først da han giver hende nogle klap på kinden, kommer hun langsomt til sig selv:»rolig, rolig. Det er politiet. Vi er her for at hjælpe dig,«siger Brian og får den unge kvinde op at sidde. Hun kommer ind i patruljevognen, og betjentene fornemmer instinktivt, at der er noget, hun ikke vil ud med. Hun vil ikke på skadestuen, så Michael og Brian kører hende hjem.»hvis der er sket et eller andet, vil vi gerne hjælpe dig,«siger Michael. Hun begynder at græde, men afviser at sige noget og bliver hjulpet ud. Klokken er 05.30, og betjentene runder et industrikvarter i Ishøj i patruljevognen. Ved 07-tiden lysner det, og folk begynder at sige»godmorgen«på gangen uden for skrivestuen.»det her har været en god nat. Det har været godt politiarbejde,«konstaterer Michael tilfreds og siger godnat til Brian.»Det her er mit yndlingstidspunkt på døgnet. Når jeg om lidt kører hjem til Haslev ved Næstved og kan se alle de andre bilister på den anden side holde i lange køer på Køge Bugt Motorvejen, og jeg bare kan køre lige igennem sydpå,«gnægger han og strækker sig. Næstved 0:00 For 43-årige politiassistent Lars Olsen er vagten lige begyndt i Næstved, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis hovedstation. Her har Lars Olsen kørt på vagthold siden 1998; de sidste fem år som vejleder for de nye PG IIelever fra Politiskolen. Han finder en kande kaffe i køkkenet og går ind i vagtstuen til sine kolleger, der er samlet til mønstring. Vagthavende skimmer døgnrapporten, og snakken går om den villavej, hvor en far uden tilladelse har monteret nogle bump, fordi hans lille søn blev dræbt i et færdselsuheld for nylig. Dagen inden måtte politiet assistere kommu-» Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

14 PÅ VAGTHOLD En købmand har taget bilnøglerne fra en kunde og ringet til politiet, fordi han vurderede, at manden var for beruset til at køre bil. Da Lars Olsen og Martin Haagen tester mandens udåndingsluft med alkometeret, viser det sig, at den årvågne købmand havde ret.» nen, som fjernede de ulovlige bump. Derudover har døgnet budt på lidt butikstyverier i Bilka, indbrud, to spritbilister og to dødfundne. Efter lidt snak bryder alle op og går i gang med dagens arbejde.»lars, vi har et færdselsuheld. En cyklist er blevet kørt ned,«siger vagthavende, som netop har modtaget anmeldelsen på skærmen, der registrerer alarmopkald til 112.»Så er det jo godt, vi har færdselsuheldseksperten med,«siger han med et sigende smil til sin elev, den 26-årige politibetjent Martin Haagen, som i løbet af sine tre uger i Næstved allerede har prøvet en del af den slags sager.»så skal jeg skrive sagen,«spørger han.»det kan jeg love dig for, du skal,«lyder svaret venligt fra vejlederen, mens de henter jakker og tasker i garderoben og går ned til patruljevognen. Cyklist kørt ned Klokken er 08, og på Østre Ringvej er trafikken næsten gået i stå.»det kan da komme til at tage en rum tid, det her Ska vi,«spørger Lars og tænder horn og lygter, mens Martin kører over i den modsatte vejbane for at komme frem. På Ejlersvej ligger en midaldrende kvinde på en båre. En Falckredder er ved at tape hendes fødder fast, og en anden støtter hendes hoved og nakke. Hun har et snitsår ved øjet, har ondt i hoften, men er ved bevidsthed og taler. Mens Lars får overblik over, hvad der er sket, og undersøger kvindens cykel for ridser og eventuelle lakrester, taler Martin med den kvindelige bilist.»jeg kunne slet ikke se hende. Jeg ved ikke, hvordan det skete,«siger hun ulykkeligt, mens en lægeambulance ankommer med en sygeplejerske. Hun går ind i ambulancen, og lidt efter går Lars også ind for at tale med cyklisten, som ligger med iltmaske, en ilt-monitor klipset på fingeren og krave om nakken.»hvilken vej væltede du, og hvor har du ondt nu,«har Lars brug for at få at vide, så han sammen med Martin kan stykke hændelsesforløbet sammen i sagen. Kvinden svarer, og Lars takker og forlader ambulancen, så den kan komme af sted til Næstved Sygehus. Tilbage i bilen tjekker Lars bilistens data i Centralregistret, mens Martin spørger, hvordan sagen skal skæres. De kører lidt rundt i midtbyen og styrer så ud i villakvartererne, hvor de nye huse skyder op som svampe i en fugtig efterårsskovbund.»jeg har en drøm om at tage en indbrudstyv på fersk gerning,«siger Martin og mumler selv noget om at være»lidt ung og naiv«.»ja, det sker ikke så tit. Jeg tror, jeg kan tælle på én hånd, de gange det er sket for mig,«medgiver Lars. Sætter pris på uforudsigelighed Det var lidt tilfældigt, at Lars Olsen blev politimand. Under sin tid som værnepligtig i Vordingborg passerede han politistationen og bad om et ansøgningsskema til Politiskolen.»Det var egentlig ikke en drengedrøm. Men jeg er enormt glad for det, jeg laver. Jeg sætter stor pris på at have en uforudsigelig dagligdag. Men da jeg var yngre og ikke havde kone og barn, satte jeg nok større pris på det. Det kan være svært at passe arbejdstiden ind med familien. Så er det lettere for Martin, der 14 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

15 I vagtstuen i Næstved har de lidt ældre betjente svært ved at få armene ned. For nylig vandt de nemlig en fodboldkamp over de yngre kolleger, og drillerierne fyger i luften. ikke har noget liv,«driller han kollegaen, som brokker sig højlydt og ler.»men jeg kan faktisk godt lide at have nattevagter og have nogle dage i løbet af ugen, hvor jeg har fri. Det er nok derfor, jeg har gjort det i 21 år,«konstaterer Lars, som tidligere har været 11 år i Københavns Politi, men blev træt af at pendle. Patruljen vender retur til Politigården klokken Her har en kollega brug for hjælp fra Lars, som er ferm til at tjekke konfiskerede knallerter for ulovligheder.»det er et hyggeligt arbejde. En gang imellem tager jeg en hel dag væk fra holdet og står nede på mit værksted og undersøger knallerter. Så selv om man kører på vagthold, er der muligheder for at dyrke sine interesser,«siger Lars, der også har undervist i selvforsvar og senere skal lære kollegerne at bruge peberspray. Job ikke et statussymbol Inde på gården opretter Lars færdselsuheldet i POLSAS og går ind på vagthavendes kontor. Her lyder en tung, søvndyssende vejrtrækning og et grynt i ny og næ.»nå, har vi gæster,«spørger en kollega og kaster et blik op på overvågningsskærmen af venterummet, hvor en beruser og muligvis stofpåvirket mand sover den ud. Martin er ved at oprette en efterlysning af en bil ved en computer, og her i begyndelsen bliver han guidet igennem af de mere erfarne kolleger. Klokken sætter de sig igen bag rattet og kører en tur ud på landet til Gelsted, Herlufmagle, Glumsø og Fuglebjerg. De standser nogle bilister og tjekker kørekort, alkoholpromille og vejleder én om, at han nok ikke skal læsse så meget jord på sin trailer en anden gang. Solen skinner, landmænd har travlt med at pløje deres marker, og de to betjente hyggesludrer om løst og fast.»jeg kan godt lide den her frihed ved at køre på vagthold. At vi som gode kolleger kan sidde her og snakke sammen en hel dag, hvis der ikke sker noget. Men jeg oplever det at køre på hold som lavstatus i politiet. Det er som at starte i 1. klasse og så blive der. Men det har jeg det udmærket med. Det handler ikke om, hvad folk synes om mit job, men om, hvad jeg synes. Jeg har aldrig set et job som et statussymbol, «siger Lars. Ved 12-tiden vender Lars og Martin tilbage til Politigården for at spise frokost. Og dagen viser sig at blive en af de uforudsigelige dage, som Lars talte om. Han bliver nemlig bedt om at passe vagthavendes kontor, mens vagthavende er til møde. En tjans ved radio og telefon, der kommer til at vare resten af vagten, indtil han klokken 15 siger tak for i dag og kører hjem. > På skiftehold Antallet af betjente, der arbejder på treholdsskift i beredskabet, varierer fra kreds til kreds. I Københavns Vestegns Politi er der cirka 120, I Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi er antallet omtrent det samme, i Midt- og Vestsjællands Politi er der 118 såkaldte politiårsværk i beredskabet, og i Østjyllands Politi er der efter årsskiftet cirka 115 i beredskabet. Tillæg for aften- og natarbejde er 25 pct. af skalatimeløn i tillæg mellem klokken 17 og 06. Weekender og helligdage udløser samme tillæg. Rigspolitiets Personaleafdeling og kredsene Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

16 PÅ VAGTHOLD Beredskabet er fundamentet i politiets arbejde og korpsets ansigt udadtil. Men det skal være mere attraktivt at køre patrulje: Kold skulder til vagthold Af Anna Bridgwater Nattearbejde, weekendvagter og ødelagte fridage. De færreste i politiet har lyst til at bruge negative udtryk som skraldespand og lavstatus, men der er ingen tvivl: stillingerne på politiets beredskab er langtfra populære.»politiets livsnerve er døgnberedskabet,«erklærer chefpolitiinspektør Ib Meng fra Københavns Vestegns Politi. Han er vidne til, at livsnerven risikerer at visne, fordi mandskabet siver væk. Modvilligt erkender Ib Meng den uudtalte ringeagt for vagtholdene:»der har været en opfattelse især blandt efterforskerne, at dem på vagtholdene var de mindst kloge«. Som led i sin lederuddannelse har vicepolitiinspektør Jan Kjær Lambertsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi skrevet om rekruttering. Også han har en opfattelse af, at beredskabet er en»skraldespandsafdeling, som bruges til alt fra fodboldkampe til transport,«som han udtrykker det.»der er en opfattelse af, at man bliver udnævnt til kriminalassistent. Men de, der kører på hold, er dem, der ikke kan bruges andre steder. I film om politiet bliver det brugt som straf at komme tilbage i uniform og tilbage i patruljevognen«. Under den nyligt afviklede ønskerunde måtte Jan Kjær Lambertsen placere folk i beredskabet ude på nogle af lokalstationerne mod deres egen vilje:»man er nødt til at tvinge folk«. Heller ikke i Københavns Vestegn har stillingerne på vagtholdene været populære.»i forbindelse med organiseringen af Vestegnen havde vi problemer med hvervningen til beredskabet,«siger Ib Meng. Job uden udvikling Peter-Chresten Ekebjærg, tidligere personalechef på Bellahøj og nuværende politiinspektør hos Københavns Politi, ser anderledes på problemet. Han mener, at beredskabet mangler anseelse hos befolkningen og ikke internt i politiet.»det virker mere McCloud-agtigt at sige, man opklarer drab, end at sige, man kører patruljevogn. Men det er omverdenens forestillinger«. I Peter-Chresten Ekebjærgs øjne er der mange faktorer, der sammenlagt afskrækker nogle politifolk fra vagtholdene:»vagtholdsarbejdet er stort set altid midlertidigt, så der er en svingdørsstemning. Man har tidligere haft et generalistforløb for alle politifolk. I dag er der langt flere muligheder for at søge væk, hvilket folk også gør. Man skal forlade vagtholdet for at komme videre med karrieren«. Ib Meng fortæller også, at det er svært at få politifolk på vagtholdene til at blive:»de unge har haft en forestilling om, at de skulle forholdsvis hurtigt væk. Og trenden har været stigende i forhold til reformen«. Også Lambertsen har set, at det er svært at finde folk til stillinger uden oplagte muligheder for udvikling. Det gælder især stillinger på de mindre lokalstationer:»mange af de unge søger hovedstationerne, for der kan de se, at de kan udvikle sig. Hvis man ikke kan se udviklingsmuligheder, så kan det være svært«. Alle tre ledere peger også på, at indholdet i arbejdet er med til at gøre vagtholdene utiltrækkende: Det er fysisk og psykisk belastende, de skæve arbejdstider påvirker både fritid og familieliv.»i København er det meget konfrontatorisk at køre vagthold, og på et tidspunkt bliver man træt af at komme op at skændes med civilbefolkningen hele tiden,«siger Peter-Chresten Ekebjærg. Desuden understreger Lambertsen, at treholdsskift går ud over helbredet:»man skal ikke meget op over de 40 år, før en nattevagt gør av i kroppen«. Endelig risikerer mandskabet på vagtholdene, at der ikke er nogen steder at gå hen med problemerne:»der møder folk ind på en station, hvor der ikke er en leder til stede. Betjentene efterlyser nærværende ledere. Og så medindflydelse. Siden reformen er der mindre indflydelse på 16 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

17 » Det virker mere McCloud-agtigt at sige, at man opklarer drab, end at man kører patruljevogn «Peter-Chresten Ekebjærg, politiinspektør hos Københavns Politi egne vagter. Så ryger der en gulerod,«oplever Jan Kjær Lambertsen. Hvis manglende respekt er et problem, så er løsningen simpelthen at vende stemningen, mener Ib Meng. Et godt sted at starte er at lade være med at bruge ordet lavstatus:»hvem gider høre, at deres arbejde er lavstatus? Hører man det nok, så bliver adfærden også derefter. I mine øjne er det vigtigste, at beredskabet nyder anseelse og respekt for deres arbejde,«fastslår han. Drop ordet lavstatus Derfor mener Meng, at udtrykket lavstatus bør udgå af ordforrådet:»man sætter de betjente i bås. For at gøre omgangstjenesten interessant skal man formulere det anderledes«. Jan Kjær Lambertsen er inde på lignende tiltag:»gør opmærksom på, at kollegerne på vagtholdet har den samme grunduddannelse som deres kolleger i andre afdelinger. Gør det til en specialistgrad at være fleksibel og at være en god generalist«. Også Peter-Chresten Ekebjærg foreslår, at arbejdet i patruljevognen skal kvalificeres. En mulighed er, at vagtholdene uddannes til at kunne behandle indbrud. Når behovet for at specialisere sig bliver opfyldt, så bliver vagtholdene også længe i vognene, er de tre enige om. Desuden skal arbejdsmiljøet i beredskabet forbedres, og flere hænder skal deles om de mest upopulære opgaver.»fordele og ulemper i politiarbejdet skal fordeles ligeligt. Det kan man gøre ved, at andre grene af politiet sponsorerer vagter og udlåner mandskab til at dække de upopulære vagter,«forklarer Lambertsen. Fra Rigspolitiet er chefpolitinspektør Poul Bukh enig:»vejen frem er at inddrage så mange som muligt i beredskabet«. Der er forsigtig optimisme om fremtiden hos personalecheferne, for forbedringer er på vej. Som Ib Meng lidt formelt udtrykker det:»tiltagene er fremadrettet med det sigte at højne arbejdsmiljøet og arbejdsglæden og ikke mindst interessen for denne vigtige del af det udadvendte politi«. n Puds glorien i patruljevognen Politifolk skal begynde at sammenligne sig selv med læger: Begge faggrupper yder en uundværlig hjælp, for både lægen og politimanden kan betyde forskellen på liv eller død.»politimænd skal sammenligne sig selv med læger og ikke lærere. Vagtholdene løser nødvendige opgaver for politiet og for samfundet. Arbejdet i beredskabet er spændende, det er der, hvor der er mulighed for at gøre en forskel,«siger forsker Rex Degnegaard, der er ph.d.-stipendiat på Copenhagen Business School, hvor han følger politireformen for Rigspolitiet. Set gennem hans forskerbriller er politifolk samfundets uundværlige beskyttere og problemknusere. Men han er klar over, at det er svært at fastholde mandskab i beredskabet i mange år, fordi de mange konfrontationer med borgerne er opslidende:»det vil være yngre politifolk, der søger stillingerne på vagtholdene,«siger forskeren, der fremhæver, at syv års arbejde bag rattet i en patruljevogn er mere end rigeligt. Degnegaard mener, at kampen for at få ansatte til at blive på vagtholdet er skønne, men spildte kræfter.»i andre organisationer er det meget lang tid at blive i en funktion i syv år. Syv år på vagthold er ikke for lidt. Man skal ikke få folk til at blive på vagtholdene, men i stedet acceptere, at de vil videre. Det vil sige, at der skal flere ind i politiet. Politiet vil i fremtiden se en større bevægelighed mellem de forskellige funktioner«. Den naturlige dynamik kalder Rex Degnegaard den bevægelse mellem forskellige funktioner og ind og ud af organisationen. Han nævner, at det i dag er muligt at bevæge sig mellem efterforskning og beredskab, og at fremtidens politi er en mere fleksibel arbejdsplads.»politiet er en knaldgod arbejdsplads. Folk, der rejser væk, kommer tilbage med nye kompetencer, måske ikke til vagthold, men så i andre funktioner. Hvis man arbejder med en naturlig og dynamisk udvikling, så vil andre også være interesseret i at komme ind. Man har brug for folk, der kommer andre steder fra. For politiets arbejde bliver mere komplekst, i takt med at samfundet og kriminaliteten bliver mere komplekst«. -ab Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

18 ILDSJæLE Lederen er til for medarbejderne Chefanklager Ulla Kaspersen bryder sig ikke om titlen chef. Hun vil hellere være lederen, der viser retningen frem for at udstikke ordrer Af Mikkel Thastum De nøgne vægge er skæmmet af forladte skruehuller. Et par billeder hænger skævt her på chefanklagerens kontor. Her er stabler af dosmersedler, lange lister med gøremål og sagsmapper. Her er pinlig uorden. Her er ingen pynt. Her er for resten heller ikke nogen chef. Det siger i hvert fald kvinden i kontorstolen.»chefer er sådan nogle, der udstikker ordrer. En organisation kan derfor aldrig overstige chefens niveau. En leder derimod sætter mål, retning og ramme, hvor medarbejderne sammen når endnu højere - end hvis vi alle var alene«. Navnet er Ulla Kaspersen, leder af anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Jurister, kontorfolk og politianklagere er i øjeblikket i flytterod, da mandskab fra hele landsdelen skal samles på hovedstationen i Esbjerg, og reformen bevæge sig fra papir til virkelighed. Derfor har 46-årige Ulla Kaspersen trods sine halvandet år i stolen aldrig nået at få pyntet sit kontor, der med et enkelt vindue er et af de mindste på hele stationen.»det er ligesom ikke rigtig nogen prioritet, vel. Det er fuldstændig lige meget, hvordan jeg sidder. For det her er et professionelt sted, og jeg vil hellere bruge alle mine kræfter på at få visionerne ud i livet,«siger hun og bedyrer, at der nok skal blive pyntet op. Men ikke nu.» Jeg er i realiteten ikke anklager mere. Jeg er leder,«siger Ulla Kaspersen, der er chefanklager ved Sydog Sønderjyllands Politi. Hun er 47 år og uddannet jurist fra Aarhus Universitet i Siden da har hun gjort tjeneste i otte forskellige politikredse i Jylland, hos to statsadvokater og som politimester. Faglig stolthed I Ulla Kaspersens verden er lederen nemlig til for de andre. Aldrig omvendt.»som leder påtager jeg mig et kæmpe ansvar for andres ve og vel. Min vigtigste opgave er at få medarbejderne til at gå glade på arbejde. De skal have en fornemmelse af, at de skal udrette noget værdifuldt i dag. At de skal lære noget nyt. At de er værdsatte tandhjul i et større hele. At deres indsats betyder noget. De skal i det hele taget have lov til at føle faglig stolthed«. For at skabe større faglighed har Ulla Kaspersen indført en ny organisation, hvor administrative medarbejdere ejer sagerne. Lige fra den oprettes, til den sendes i arkiv. Det betyder, at kontoruddannede bevæger sig dybere ind på områder, der tidligere var helliget jurister.»det skal også for vores administrative folk være udfordrende og udviklende at gå på arbejde. Derfor skal de nu lave selvstændig sagsbe- 18 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

19 handling på så mange områder som muligt,«forklarer hun. En anden nyskabelse er, at der ikke er nogen chef for de administrative medarbejdere. Det bliver nemlig et selvstyrende team, ligesom der bliver oprettet et chefløst hold af politianklagere.»nogle vil måske sige, at det er det mest rædselsfulde, de nogen sinde har oplevet. Så tror jeg, at de skal finde en anden arbejdsplads. Men jeg håber, at langt de fleste vil blive grebet af den nye virkelighed. At de får en helt ny tilgang til det at være på arbejde,«siger Ulla Kaspersen. Overlevelse Den slags programerklæringer kan ikke altid nå jorden. Det ved hun godt. Derfor skriger hun en gang imellem af afmagt ud af sit kontorvindue, når virkelighed og managementteori af en eller anden grund ikke kan nå sammen:»nogle gange undervejs har arbejdspresset mod medarbejderne været så voldsomt, at jeg desværre har måttet søge tilbage til en chefrolle, der udstikker kommandoer og udføre ledelse på overlevelsesniveau. Det gør mig ked af det«. Ulla Kaspersen har hentet inspiration til sin ledelsesmodel fra kurser og bøger. Men hun fastholder, at ingen teori kan stå alene. De er det ene ben, mens erfaring er det andet ben. Kroppen er lederens personlighed. Hovedet er kombinationen af det hele.»som leder i en videnbaseret organisation som anklagemyndigheden er det ikke nok at være juranørd. Lederen skal have en ægte interesse for mennesker. Det skal ikke være noget, man lader som om, fordi det står i en le- delseshåndbog«. Som barn drømte Ulla Kaspersen om at være stewardesse. Men droppede de højtflyvende tanker, da det gik op for hende, at der blot var tale om godtklædte serveringsdamer. Senere ville hun være læge, men det viste sig, at hun ikke kunne tåle at se blod. I stedet oplevede hun en»knaldhamrende kompetent«advokat i forbindelse med leje af en lejlighed. Derfor ville hun være jurist, og til- fældigt blev det i anklagemyndigheden, da hun i en tid med arbejdsløshed sendte ansøgninger hist og pist.»jeg var solgt med det samme. Det med at være anklager var bare for fedt«. I sin tid som anklager med tjenestested ti forskellige steder i Jylland har hun imidlertid set en del retssagsblod. Forladt faget»men jeg er i realiteten ikke anklager mere. Jeg er leder. Det er et godt udgangspunkt, at jeg har haft utallige straffesager, men den faglige ledelse er i dagligdagen hos politiadvokaterne, mens jeg står for de overordnede linjer. Når det virkelig brænder på, tager jeg selvfølgelig faghatten på igen, men går det hele perfekt, er jeg i realiteten overflødig i det daglige«. Så skal hun»dingle i hængekøjen«og tænke endnu mere nyt. Mon ikke, at hun pakker køjen sammen efter et par dage?»jeg har været på barselsorlov to gange. Jeg var helt ærligt ved at få spat. Det var rædselsfuldt. Bevares; det var vidunderligt at gå rundt med barnet, men også alt, alt for stillestående. Jeg vil være med, hvor det sker. Jeg vil være her,«fastslår chefanklageren. Sådan lyder hendes vision. Men alle managementbøger bralrer også om mission. For Ulla Kaspersen er den at få organisationen gjort mere virkelighedsnær. At få politi og anklagemyndighed tættere på.»vi skal mærke verden. Vi skal vide, hvad der foregår. Ikke bare i kriminelle miljøer, men i hele samfundet. Først da kan vi agere i stedet for at reagere. Vi skal aldrig være vindmøller efter folkestemningen, men vi skal have fingeren på pulsen. På et eller andet tidspunkt rammer alle trends os i nakken. Derfor kan vi lige så godt selv tage hånd om bærende tendenser i samfundet«. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

20 POLITI(K) XXXXXX Borgmester med politiskilt Mange politifolk tager springet fra betjentuniformen til magtens bonede gulve. De bytter for en tid jobbet som samfundets udøvende magt ud med hvervet som borgmester Illustration: Sissan Richardt Af Ulrikke Moustgaard Den dag, Ole Bronné Sørensen satte sig i borgmesterstolen i Stubbekøbing Kommune, var der mere end almindelig nysgerrighed over for, hvad han mon var for en størrelse. Både den lokale presse og kommunens borgere var nysgerrige. For med den ny borgmester havde Stubbekøbing ikke blot fået en socialdemokrat bag byens ror. De havde også fået en politibetjent.»der var da nogle borgere, som lige skulle finde ud af, hvordan de to ting kunne hænge sammen. Skulle jeg være politimand, samtidig med at jeg var borgmester? Og ville jeg så gå til møder med håndjern i baglommen?«. Sørensen griner lidt ved erindringen om byens reaktioner i de første par måneder, efter han tiltrådte som socialdemokratisk borgmester i For vel var det en smule aparte at få en betjent på øverste post i kommunen. Stubbekøbing havde aldrig haft en politimand siddende i borgmesterstolen før. Det har man til gengæld mange andre steder i Danmark. For det er langtfra et særsyn, at politifolk varetager opgaven som øverste politiske magtfigur i de danske kommuner. Tværtimod synes der at gå en direkte linje mellem hvervet som ordenshåndhæver og hvervet som borgmester.»det overrasker mig faktisk, at man ikke har læst noget om det før,«som Bent Lund siger. Lund takkede af som Slangerups Venstreborgmester igennem 25 år for knap et år siden. Og han har mødt en del politikolleger i borgmesterstolene undervejs:»når alle borgmestrene mødtes ved juletid, var vi på et tidspunkt en kk er med baggrund i politiet. Det må da siges at være en faglig overrepræsentation. Og dét mener jeg altså positivt«. En typisk borgmester Bent Lund har ret i sin antagelse af, at politifaget er godt med, når det gælder danske borgmestres erhvervsmæssige baggrund. Det bekræfter kommunalforsker Ulrik Kjær, lektor og ph.d. på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, som sammen med sin kollega, Rikke Berg, står bag forskningsprojektet Den danske borgmester, der udkom i bogform for to år siden. Projektet har blandt andet kortlagt, hvem der har siddet i de danske borgmesterstole fra 1970 til Resultatet viser, at den danske borgmester typisk er en midaldrende mand ansat i det offentlige som eksempelvis skolelærer - eller politimand. Næsten fire procent af de danske borgmestre fra har en baggrund i politiet. Lige før kommunalreformen trådte i kraft, var tallet næsten seks procent. Det skal ses i forhold til, at blot 0,2 procent af den danske befolkning er politifolk. Social indignation At så mange politifolk har beklædt kommunens politiske og administrative toppost, er ganske naturligt.»lokalpolitikere er typisk folk, som har set og hørt, hvad der foregår i deres lokalsamfund gennem deres kendskab til den offentlige sektor og har fået lyst til at engagere sig. Her passer politimænd perfekt ligesom præster og skolelærere,«siger Ulrik Kjær. Som politimand m/k bliver man dagligt konfronteret med menneskers liv og livsvilkår. For Ole Bronné Sørensen lagde oplevelser- 20 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 2 - Juni 2013

Nyhedsbrev nr. 2 - Juni 2013 Nyhedsbrev nr. 2 - Juni 2013 Strategisk samarbejde mellem KBHV Politi og SikkerhedsBranchen Denne måneds tema Udvekslinger : Og hvad betyder en udveksling så? En udveksling er en del af det strategiske

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Professionel vovsemor

Professionel vovsemor Professionel vovsemor Det gør ondt i mit bankende hundehjerte, at så mange hunde keder sig hjemme, siger Nini Karpatoff I flok. Jeg er hundenes vovsemor og deres flokfører, siger Nini Karpatoff, der lufter

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. INTRO.EXT. SLOTTET UDEFRA. Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. SCENE 1. INT. SLOTSGANG - EFTERMIDDAG En guide fortæller i en gang med mange billeder. En gruppe følger efter

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Mit liv som frivillig gav mig ny identitet

Mit liv som frivillig gav mig ny identitet Mit liv som frivillig gav mig ny identitet Heinz Hvid mistede sin identitet, da han som 37-årig politibetjent blev sparket kronisk syg af en voldsmand, men fandt en ny i den frivillige verden, kommunalpolitik

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere