patrulje. Vagtholdet er rygraden i politiet, men for få bliver bag rattet

Transkript

1 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr På patrulje. Vagtholdet er rygraden i politiet, men for få bliver bag rattet Ekstremisterne i Blekingegadenbanden havde meget mere på samvittigheden, end hvad de blev dømt for Politi(k). Når politifolk bliver politikere

2 Indhold 20 Politi(k): Engagementet driver stadig flere politifolk mod politikertilværelsen. Mød fem borgmestre og to folketingskandidater Illustration: Sissan Richardt Ansvarshavende redaktør: Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg Redaktør: Janne Aagaard Redaktion: Anna Bridgwater Niels-Otto Fisker Gunver Gjetting Mikkel Thastum Erik Vand Sofie Yderstræde Eksterne bidragydere: Ulrikke Moustgaard Dorte Kvist Torben Christensen Fotograf: Thomas Tolstrup Design og tryk Trine Gade/Datagraf Politi udkommer seks gange årligt i eks. til alle ansatte i politi og anklagemyndighed ISSN: Næste nummer udkommer: 1. februar 2008 Kontakt: Janne Aagaard/Redaktionen Rigspolitiet Polititorvet 14, 3. sal DK-1780 København V Telefon: Abonnement: RPLT FP magasin (til ansatte i politiet) red@rigspoliti.dk (eksterne modtagere) Magasinet kan også læses på Nyheder, indland: Fremtidsværksted hos anklagemyndigheden giver nyt jobindhold Nyheder, udland: Danmark og Finland vinder borgernes tillid På vagthold: Politiets rygrad er skifteholdet, men arbejdet slider i længden På vagthold: Kold skulder til skifteholdet skyldes lav status og for lidt udvikling Ildsjæle: Hellere leder end chef, mener chefanklager i Syd- og Sønderjylland Ulla Kaspersen Politi(k): Politikasketten skiftes ud med borgmesterkæden hos stadig flere Politi(k): Lovgivende eller udøvende magt? Indflydelse giver blod på tanden

3 Blekingegadesagen:» Jeg har enorm respekt for politiets arbejde, for den energi og enorme mængde arbejde, der ligger i en politiefterforskning. Ihærdigheden, kreativiteten og arbejdsindsatsen i forbindelse med Blekingegadesagen har været gigantisk. «28 0 Ildsjæle: Hestehove og mugning fylder staldmester Anne Houmanns hverdag Terror: Forfatter Peter Øvig Knudsen om ekstremismen blandt danskerne på baggrund af mange års research om Blekingegadebanden Ekstremismen lever og har det godt også blandt etniske danskere. Det minder forfatter Peter Øvig Knudsen om i interviewet på side 30 4 Lederen: Politi og anklagemyndighed skal beskytte det gode samarbejde, skriver rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen Kronikken: Mangfoldighed giver en bedre arbejdsplads, fortæller formanden for Netværket for Politikvinder i Danmark, Susanne Philipson Velsignet bud(bringning) Med fire numre på bagen har du forhåbentligt et indtryk af magasinet, du sidder med i hånden. Nå, ikke? Det skyldes måske, at du ikke har modtaget magasinet Politi endnu. Distribution er et nøgleord for de fleste blade og magasiner. Man kan lave et godt journalistisk produkt, men hvis læseren ikke modtager det, er det skønne spildte kræfter. Den anden grund til, at du endnu ikke har fået fornemmelsen for, hvad magasinet indeholder, og hvorfor Rigspolitiet har brug for et fælles medie, er måske, at du er ramt af en evig skeptisk indstilling til alt, der kommer fra ledelsen eller Rigspolitiet. Den holdning er svær at gøre noget ved, i hvert fald på kort sigt. Hvad vi kan gøre, er at sørge for, at du modtager magasinet. Indtil nu har Rigspolitiet vægret sig ved at bruge Post Danmark til distribution på grund af de store omkostninger forbundet ved den løsning. Derfor har vi bedt de enkelte kredse om at assistere os med at levere hvert enkelt blad ud til medarbejderne. Efter tre numre med distributionsproblemer må vi lægge kursen om. Så fra næste nummer, Politi 05, der udkommer den 1. februar, skal du ikke lede efter magasinet i dit dueslag, i kasser, på gange eller bag trappen. Det ligger derhjemme og venter på dig. Vi sender magasinet hjem til dig, fordi den nuværende ordning ikke fungerer. Og fordi Konkurrencestyrelsen i sidste måned afsagde dom i en længe ventet sag, der pålægger Post Danmark at ændre prissætningen på bladuddeling. Derfor kan vi fra næste år sende magasinet hjem til dig for lidt over tre kroner. Til gengæld håber vi på, at vi når dig på mere end en måde og at du vil bruge lejligheden til at læse magasinet og give din mening og gode ideer til kende på adressen magasin@rigspoliti.dk. 6 Staven din tur til at slå på politiet: Matadors mor, Lise Nørgaard, giver dansk politi et par kærlige ord med på vejen Janne Aagaard Redaktør Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

4 XXXXXX NYHEDER INDLAND Styr på bilerne 800 køretøjer og 12 vagtcentraler får nyt system til at styre flåden af patruljevogne på Fyn. Det har Rigspolitiet givet grønt lys for efter et pilotprojekt hos Fyns Politi. Systemet skaber, ifølge Bjarne Sørensen, linjechef for beredskabet hos Fyns Politi, et godt overblik over de køretøjer, som vagtcentralen har til rådighed. Ud over et vejkort giver systemet også mulighed for et detaljeret luftfoto af et område. Systemet bidrager også til en øget grad af sikkerhed, idet vagtcentralens personale hele tiden har overblik over vognenes placering. Systemet, der er baseret på gps og bruger GSM-nettet hos Sonofon, sender datameldinger ud til bilerne. Via en kvittering får patruljen en kørevejledning, mens den vagthavende kan følge med på skærmen hjemme på stationen. -toc Mindre talje, mere overskud Årets store satsning hos Rigspolitiets Idrætsforening (RPIF) hedder Det hele menneske. Målet har været at sætte ind på flere fronter for at forbedre sundheden hos de 32 deltagere. Som stifteren af projektet, RPIF s næstformand Jørgen Guldborg, siger, så bliver vi påvirket af stress, fastfood og dårlige arbejdsstillinger. Derfor har Det hele menneske tilbudt målrettede, individuelle trænings- og kostprogrammer, og kriterierne for succes er individuelle:»nogle har tabt sig fire kilo eller 12 centimeter rundt om taljen. Og nogle er bare glade for, at de har lært nye træningsmetoder,«siger Jørgen Guldborg. Fælles for alle deltagerne er en forbedret kondition. Se og læs mere på -ab Brandgrupper i hele landet København har i fem år haft en lille gruppe teknikere, som er specialister i brand. Målet er at få en sektion af polititeknikere, som er specialister i brand. Derfor skal brandsektionen være landsdækkende, og der skal oprettes brandgrupper i Region Nord i Randers og i Region Syd i Fredericia. Sammen skal de tre grupper have 12 teknikere i alt.»vi har de folk, vi skal bruge, og indtil videre indgår de i det almindelige vagtskema. Men på længere sigt er det meningen, at vi kun skal tage os af brandundersøgelser,«siger Peter Fuglsang Christiansen, vicepolitikommissær og leder af brandsektionen med de tre brandgrupper, der hver har en erfaren fagperson, som har stor rutine i brandundersøgelser. Det er meningen, at de tre brandgrupper primært skal dække deres eget område, men hvis der er behov for det, så skal de assistere hinanden. -toc Løftestang til anklagerne Måske får nogle af politikredsenes jurister være en god idé, hvis der også blev mulighed sin deltagelse i fremtidsværkstedet: fremover titlen specialanklager på visitkortet. for at specialisere sig endnu mere som ankla-»det var meget spændende at få klarlagt, Sådan lyder forslaget til en helt ny stilling med ger«. hvilke kompetencer vi skal have«. nyt jobindhold, der sammen med stribevis af 50 medarbejdere har været på fremtids- Blandt værkstedets andre forslag er: andre forslag skal udvikle anklagemyndighe- værksted, hvor de udpegede de vigtigste Ansættelser og forfremmelse sker med et den. kompetencer for fremtidens anklagere. gennemskueligt og sammenligneligt bedøm- Stillingsbetegnelsen specialanklager kan»vi har altid været enige om, at vi er og skal melsesværktøj. ifølge Ida Sørensen, uddannelses- og udvik- være dygtige. Men hvad gemmer der sig Årlig medarbejdersamtale bliver taget så lingschef hos Rigsadvokaten, løse et centralt egentlig inde i denne meget uldne betegnel- alvorligt, at det indbygges i ledelsens resulproblem: se? Det har vi et bud på nu. Øverst på vores tatkontrakt.»hidtil har vores eneste karrierevej været hitliste ligger integritet, der er altafgørende,«udviklingsplan for alle medarbejdere. op. Var man en dygtig anklager, kunne man siger Ida Sørensen. Politifuldmægtig Pernille Søberg fremhæver kun avancere ved at blive chef. Måske ville det Politifuldmægtig Christina Tassing siger om fremtidsværkstedets forslag om talentudvik- 4 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

5 Islænding med på patrulje En spritbilist er en spritbilist, uanset om han kommer fra Reykjavik eller København. Alligevel kan de to landes politi godt lære noget af hinanden. Derfor var en islandsk politimand på nordisk udveksling i Københavns Politi i september. Her var han i 14 dage tilknyttet Station City, hvor han var på vagthold og kørte med som tredje mand i patruljevognen for at få et bredt indtryk af ordenspolitiarbejdet i hovedstaden. Derefter arbejdede han i 14 dage i Færdselsafdelingen, da han er færdselsbetjent på Island.»Man kan virkelig drage nytte af at se, hvordan politiet i et andet land løser en opgave. Og det er altid rart at få nogle nye idéer og impulser,«siger holdleder, politikommissær Søren Svendsen fra Station City. Det er ikke første gang, Københavns Politi har besøg af nordiske kolleger på udvekslingsophold, ligesom Station City også selv har haft en politimand i Oslo for nylig. Nordisk Ministerråd har besluttet, at alle statsansatte tjenestemænd og overenskomstansatte i Norden kan komme på udveksling hos hinanden i mindst en måned og højst et år. Man skal selv søge et ophold gennem sin arbejdsplads. -fie Penge til trængende politifolk Alle kan komme i en situation, hvor de godt kan bruge lidt hjælp. Handler det om økonomisk støtte efter en stor krise, så kan Politiets Mindefond måske yde bistand. Fonden har ikke millioner at dele ud af, men der er god grund til at søge, for der er ikke mange ansøgninger ved de to årlige uddelinger. Hvis du, en kollega eller en kollegas pårørende er kommet uforskyldt i knibe, så kan ansøgningsskema rekvireres hos Vibeke Hansen hos Rigspolitiet. Tlf , lok ab Fiktive forbrydelser To nye romaner skrevet af politifolk er i butikkerne. Frode Z. Olsen har mere end 32 års erfaring fra politiet, og hans viden og oplevelse har han nu anvendt i kriminalromanen Den dag sneen kom. Historiens centrale person er kriminalinspektør Arne Bellmann, som vikles ind en international gåde om en ung englænder, der sporløst forsvinder i København. Også Troels Ørting Jørgensen har skrevet en roman. Bogen, Operation Gamma, er hans debut og handler om mellemøstlige forbrydelser med danske rødder. Ørtings hovedperson er politikommissær Kristian Lange, som får muligheden for at forhindre en stor terroraktion rettet mod de sommerglade gæster i Tivoli, men det kræver, at han selv begår kriminalitet. -ab Sjovere job og nye titler. Det kan blive resultatet af en øget specialisering og fordybelse ling, og at man skal have bedre mulighed for at dygtiggøre sig uden for anklagemyndigheden.»vi står nu med de små årgange, hvor det bliver vigtigt at rekruttere og fastholde folk,«siger Søberg. Med fremtidsværkstedet er processen langtfra afsluttet, understreger Ida Sørensen:»Vores mål er en samlet plan, der er visionær og realistisk. Derfor gør vi en alvorlig indsats for at involvere så mange som muligt«. -mit Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

6 NYHEDER UDLAND Sådan kan vi li det: popularitet og tillid! Her fra årets Roskilde Festival i juli, hvor pigerne flokkedes om de uniformerede betjente. Danskerne og finnerne har mest tillid til politiet, viser ny undersøgelse Finner og danskere stoler mest på politiet Af Ulrikke Moustgaard Befolkningen i de nordiske lande stoler mere på politiet end andre europæere. Det viser en undersøgelse, der sammenligner borgernes tillid til politiet i 16 lande i Europa. Det er Finlands politiskole, der står for undersøgelsen. Trust in the Police in 16 European Countries: A Multilevel Analysis af Juha Tapio. Konklusionerne bygger på personlige interviews med knap europæere fra de 16 lande samt på tal og statistik om landenes offentlige udgifter, herunder også til politi og retsvæsen, samt om Vold i unges parforhold Nedgørelse, voldsom jalousi og stærk kontrol med kærestens adfærd. Både unge mænd og kvinder under uddannelse bliver i høj grad udsat for psykisk og fysisk vold fra kæresten. Det fastslår den amerikanske professor, Sandra Stith, fra Kansas State University, USA, som forsker i vold. I USA har 30 procent af de studerende på college været udsat for fysisk vold i deres parforhold. Tallet for elever på klassetrin 9-12 er 25 procent. Årsagen er blandt andet stress, manglende evne til at håndtere vrede og parforholdets intensitet. Forskning viser, at jo mere seriøst et parforhold mellem to unge er, desto større er sandsynligheden for, at der vil opstå vold. De unge kan have svært at bryde med en voldelig kæreste, fordi de påtager sig skylden for overgrebene. Andre synes, det er flovt at bede om hjælp. -um Sexforbrydere får nye ideer Udviklingshæmmede, der begår sædelighedsforbrydelser, får måske deres viden om sex fra den resocialisering, de gennemgår efter en dom. Det mener i hvert fald amerikanske forskere, skriver tidsskriftet Journal of Intellectual & Developmental Disability. Indtil nu har det været god latin at antage, at udviklingshæmmede begår sexforbrydelser, fordi de mangler viden om seksuel adfærd. De kender simpelthen ikke de sociale koder. Men forskerne mener nu, at for meget viden er farlig, og at seksualundervisning giver nogle af forbryderne inspiration til nye overgreb. Overlæge og psykiater Birgit Jessen-Petersen fra Anstalten ved Herstedvester arbejder til daglig med danske sædelighedsforbrydere. Ingen i anstalten er udviklingshæmmede, men flere er dårligt begavede. Psykiateren er ikke skræmt af den amerikanske forskning. Hun mener, at viden er essentiel for de indsatte, for at de kan ændre vaner:»vi mener, information er vigtig. Vi har et program, hvor vi underviser sædelighedsforbrydere i mange ting, blandt andet også emner omkring seksualitet. Men vi gør det for at motivere dem til at gå i behandling«. -ab 6 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

7 Nye toner fra etnisk politileder korruptionsniveauet i de 16 lande. Topscorere på tillidslisten er politiet i Finland og Danmark. Den ringeste tillid til politiet finder man i lande som Tjekkiet og Polen i den tidligere østblok. Årsagerne til de store forskelle i polititilliden er mange. Én er korruption: Jo færre skandaler om pengemisbrug eller korruption i såvel regeringen som blandt embedsmænd i den offentlige sektor, desto større er tilliden til ordensmagten. Har man som borger selv oplevet korrupte embedsmænd, er tilliden til politiet ringe. Økonomisk utryghed påvirker ligeledes borgernes tillid til politiet. Jo fattigere og mere socialt udsat den enkelte borger er, jo mindre stoler vedkommende på politiet. Grunden kan være, at det ofte er folk i belastede områder, der udsættes for kriminalitet, siger undersøgelsen. Paradoksalt nok er de lande, der bruger flest penge på offentlig orden og sikkerhed, også de lande, hvor politiet nyder mindst tillid. Forklaringen er, at tillid handler mere om velfærd og social tryghed end om egentlig sikkerhed. Derfor har lande med et veludbygget velfærdssystem større polititillid, og de bruger samtidig også færre penge på at opretholde lov og orden. Finland og Danmark er begge solide velfærdsstater, og befolkningen har stor tillid til samfundets systemer. En tillid, som også politiet nyder godt af. Svenske politivåben under lup Svensk politi er i gang med at kigge opbevaring og vedligeholdelse af alle våben efter i sømmene. Den svenske Rikspolitistyrelse har sat undersøgelsen i gang, fordi håndteringen af våben ikke altid er fejlfri. Svensk politi har rapporteringspligt. Hvert år skal en fuldstændig optegnelse over politiets våben sendes til Rikspolitistyrelsen. Ved gennemsyn har man her opdaget en del fejl og mangler. Derfor rejser undersøgelsens ansvarlige nu rundt til alle kredsene og kigger på, hvilke våben kredsene råder over, og hvordan de opbevares. Foreløbig har undersøgelsen omhandlet tre kredse, og der er blevet fundet fejl. Kredsene har fået påbud om at kassere våben eller stramme op på deres opbevaringsrutiner. -ab En ledende sort politiofficer i Storbritannien dropper den politiske korrekthed og kræver, at politiet holder de unge fra etniske minoriteter i kortere snor. Ifølge den britiske avis The Observer har formanden for National Black Police Association, Keith Jarrett, opfordret til, at politiet langt oftere skal standse og undersøge sorte og borgere fra andre etniske minoriteter. I dag har britisk politi retten til at foretage Stop and Search, som svarer til det danske politis beføjelser i visitationszonerne. På nuværende tidspunkt bliver der standset fire gange så mange sorte som hvide borgere i Storbritannien. Jarrett er klar over, at hans forslag er kontroversielt, men britiske storbyer er plagede af skudepisoder, vold og bandekriminalitet. Nu siger Jarrett, at de etniske minoriteter selv opfordrer til at slå hårdere ned på de kriminelle unge. Kriminaliteten er blevet så udbredt, at mange sorte og indvandrere gerne vil risikere diskrimination, hvis det kan standse kriminaliteten. Modstandere af forslaget har hævdet, at øget kontrol med etniske minoriteter kan give anledning til raceuroligheder. Men Jarrett mener, at så længe politiet optræder høfligt og korrekt, når de standser de etniske borgere, vil hans forslag ikke øge racespændingerne i landet. -ab It-software forudser terror Terrorgrupper bruger ikke al deres tid på terrorhandlinger. En militant islamistisk gruppe som Hizbollah har brug for at undervise og fremstille propaganda indimellem, og i disse perioder er sandsynligheden for, at de gennemfører et selvmordsangreb, godt 35 procent lavere end ellers. Det forudsiger et nyt stykke analytisk computer-software, som netop er blevet udviklet på The University of Maryland Institute for Advanced Computer Studies (UMIACS) i USA. Softwar en registrerer og sammenkører oplysninger om terrorgruppernes aktiviteter og kan på den måde beregne sandsynligheden for et terror angreb. Softwaren kan finde tusindvis af data om både enkeltpersoner, grupper, miljøer og meget andet; datamaterialet spænder fra nyheder til online videobiblioteker. Tilsammen betyder dette, at man i løbet af kort tid kan få et overblik over eksempelvis terroristers handlingsmønstre eller det kulturelle og politiske klima i en bestemt region. Derfor spår forskere også, at det ny redskab vil kunne styrke den globale kamp mod terror. -um Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

8 Tema: På vagthold 8 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

9 Politiets rygrad At køre på vagthold er grundlæggende politiarbejde, alligevel søger mange betjente væk fra holdene. Vi tog med på patrulje i Glostrup og Næstved Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

10 PÅ VAGTHOLD Politiets rygrad Af Sofie Sidelmann Yderstræde Glostrup 00:20. Som han står der i mørket og kigger ind over plankeværket til et rækkehus, har Michael Junker alle sanser skærpet. Politiassistenten har fingeren på radioens sendeknap og trykker på den to gange. Et diskret signal til makkeren, politibetjent Brian Wohlert Lund, om, at han er på plads ved bagindgangen, i tilfælde af at nogen skulle finde på at stikke af den vej. De to betjente fra Københavns Vestegns Politi er ude på nattevagtens første opgave. Der er muligvis våben på et værelse inde i rækkehuset i Albertslund. For en halv time siden slyngede de den sidste tår kaffe ned i vagtstuen, mens vagthavende gennemgik døgnets vigtigste begivenheder for dem og resten af Hold 3, som mødte ind på Politigården i Albertslund klokken 23.»Klokken 9.30 fik vi en bombetrussel i Glostrup telefoneret ind. Klokken blev kolleger udsat for fornærmelig tiltale, da de blev sendt ud til en familie med en kamphund,«læser vagthavende op.»hunden blev holdt tilbage af sin ejer og udviste ingen form for positiv adfærd,«lyder betjentens ironiske formulering, som får hele holdet til at bryde ud i latter. Der ønskes god vagt, og alle rejser sig nogle for at tjekke mail, andre for at hente radioer og lygter i opladerne. Michael går ud i gården for at få en smøg og en sludder med en kollega.»vi skal ud at køre,«lyder det fra Brian i døren fem minutter senere. En bekymret udlejer har ringet og fortalt, at hans lejer har våben på sit værelse i rækkehuset. Det bedste job De to sætter sig i patruljevognen og kører ud i aftenmørket i det store forstadsområde. Her har 48-årige Michael kørt på vagthold siden Michael Junker og kollegaen, politibetjent, PG II er Ronnie Kjærgaard Kesby, er på aftenpatrulje. Der er en del S-togsstationer i Københavns Vestegns Politi. Så af og til må en patrulje sendes af sted til hærværk, vold og andre lovovertrædelser, som finder sted ud på de små timer. 10 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

11 1988, kun afbrudt af godt to år uden for nummer, hvor han arbejdede som SSP-opsøgende gademedarbejder, og fem år som motorcykelbetjent i færdselspolitiet.»jeg har været heldig at få lov til at prøve mange ting, som man ikke gør, når man sidder ved et skrivebord. Så jeg føler mig privilegeret,«fortæller Michael. Det er altså blevet til 12 år i en patruljevogn. Kontakt til tusindvis af borgere i utallige situationer. Nogle har været glade for at se ham. Andre har frygtet hans rolle. Og atter andre hadet det, han gennem sit arbejde står for.»i al den tid, jeg har arbejdet i firmaet, har nogle kolleger følt, at det er lavstatus at køre på vagthold. Jeg fatter det ikke. For jeg synes, at det er det vigtigste politiarbejde, der findes. Det er borgervendt, vi kan gøre en forskel. Derfor er det skideærgerligt, at det er lavstatus at køre vagthold,«siger Michael og skruer lidt på FM-radioen, mens 32-årige Brian kører.»ja, der var den. Radio Yes2day,«udbryder politiassistenten tilfreds, da han finder sin yndlingsradiokanal, der spiller musik fra 1960 erne og 1970 erne. I løbet af natten viser det sig, at han er lidt af et omvandrende musikleksikon, og Brian bliver af og til hørt i lektien om kunstnere, grupper og sangtitler. En souvenir fra de varme lande Ved rækkehuset i Albertslund melder Brian over radioen stående ved husets fordør, at udlejeren har lukket op. Alt er roligt. De to betjente går ind og banker på døren hos den 17-årige lejer, som ligger og sover.»dav, det er politiet,«siger Michael og vækker roligt den unge mand i sengen. Han ser noget forskrækket og forvirret ud, men Michael taler ham til ro, mens Brian kigger efter våben på det lille værelse.»det er en grim en, den her,«konstaterer den unge betjent og viser en morgenstjerne frem. Ved siden af den ligger en armbrøst, en solid slangebøsse og en splatterpistol. Den unge mand fortæller, at det er souvenirs fra Italien. Det var meningen, at de skulle op på væggen og pynte, men han har ikke lige fået dem hængt op endnu.»selv om det er gaver, skal du alligevel have en tilladelse til at have dem hængende,«for-» Michael Junker, 48 år, politiassistent i Københavns Vestegns Politi, Albertslund. Ansat i Han har altid arbejdet i Københavns Vestegns Politi, tidligere kendt som Glostrup Politi, og har i mange år været vejleder for PG II-elever. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

12 PÅ VAGTHOLD Et supermarked har været udsat for indbrud, så Michael Junker og Ronnie Kjærgaard Kesby undersøger lageret for fingeraftryk og andre spor. Siden oktober har Michael Junker kørt som chauffør for OCU, Omgangstjenestens Centrale Udrykningsleder, som også kører på treholdsskift. Nu er nattens patrulje slut, og han kan tage hjem til sin kone og tre børn og indhente lidt nattesøvn.» klarer Michael og får den unge mand tjekket i Kriminalregistret. Han er ikke kendt og virker desuden som en fornuftig fyr, der bare ikke har helt styr på reglerne. Michael forklarer mulige konsekvenser af at rende rundt med den meget livagtige pistol.»jeg vil nødig være den, der skyder dig, fordi du trækker sådan noget lort her en aften. Man kan nemlig ikke se, at den ikke er ægte. Så det dur ikke, at du har sådan noget skrammel liggende,«konkluderer Michael, mens Brian samler våbnene ind. Michael ringer til den unge mands mor og aftaler med hende, at de må tage våbnene med. De giver hånd til den unge mand og siger godnat.»det er lige netop sådan noget her, der er det spændende ved arbejdet. Vi ved ikke, hvad vi kommer ud til. Det kan ende med alt muligt, så vi var meget på vagt, da vi gik ind. Men det er rart, når det udvikler sig sådan her,«siger Michael og ryger en cigaret på vej tilbage til patruljevognen. Michael kan godt lide at snakke med folk på den måde. Få dem til at forstå, hvorfor det ikke er smart at gøre, som de har gjort. Uanset om det drejer sig om hærværk eller nabostridigheder.»efter min mening er en god betjent en, der møder folk med ydmyghed og respekt. Det er ikke nødvendigvis en, der skriver mange sager. Det handler om at være derude og hjælpe folk. Men det allervigtigste for mig er, at jeg og min makker skal hjem i ét stykke både fysisk og mentalt«. Træd på speederen Klokken er ved at være 2, og pludselig går det stærkt. En melding om et indbrud i en golfklub i Hedehusene er kommet, og tyvene skulle være der endnu.»nu skal vi ud at fange nogle tyveknægte,«siger Michael og tænder for det blå blink. Brian tæsker rutineret gennem gearene. Der er næsten 20 kilometer derud, men der er næsten ingen trafik på denne tid af døgnet på motorvejen. Speedometeret viser mellem 160 og 180 kilometer i timen. For ti minutter siden sad de to kolleger og talte varmt om den kop kaffe, de skulle ind på Politigården og have. Nu er den udsat på ubestemt tid. Da Brian og Michael kører ind ad indkørslen ti minutter senere, udbryder de et ærgerligt»aarrhh«og ler. Hundefolkene er kommet først og er gået i gang med at søge i den kulsorte nat. Inde i klubhuset har tyvene knust en rude til et kontor, pengekassen er fjernet fra et kasseapparat, og alle skabe står åbne. Michael lægger sin lygte ned langs gulvet. På den måde kan han bedre opdage fodaftryk. Han går ud efter fingeraftrykskufferten i patruljevognens bagagerum, og inde på kontoret pensler han rødt fingeraftrykspulver på skranken og sikrer et aftryk på en transparent klæbeplade. Imens har Brian fundet pengekassen smidt i buskene. Alt samles sammen og tages med hjem til Politigården klokken 3.30, hvor både kaffe og mad og lidt vagtstuesnak venter. Det var noget af det, som Michael savnede og fik ham tilbage til politiet efter to år som opsøgende SSP-gademedarbejder. Stolt af sit arbejde»jeg savnede kollegerne, miljøet og det uforudsigelige i arbejdet. Ja, hele stemningen. Men nu er det hele jo heller ikke rosenrødt,«siger han og nævner lønnen som noget, han godt kan blive ærgerlig over.»men alt i alt er jeg sgu stadigvæk stolt af at være politi er,«konkluderer han. Gennem årene i Albertslund har han set rigtig mange unge betjente begynde på vagthold for senere at søge videre, fordi de er kørt 12 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

13 Morgenvagten: Lars Olsen, 43 år, er politiassistent i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Han har været ansat siden 1986, 11 år i Københavns Politi og siden 1998 i Næstved Politi, hvor han også fungerer som vejleder for PG II-elever. surt i de skiftende arbejdstider:»jeg kan ikke rigtig forstå det At man kan få problemer med maven af at køre treholdsskift, når man er midt i 20 erne. Når man søger ind, ved man, at politiet er en forretning, der kører i døgndrift. Og jeg synes, det er ret uheldigt, hvis man søger en efterforskningsstilling for at slippe for at køre på vagthold. Så er det jo ikke nødvendigvis interessen for efterforskningsarbejdet, der trækker mest,«vurderer Michael og sætter sig til computeren på en skrivestue. Livløs kvinde Klokken triller de ud i igen. Det støvregner, Kim Larsen synger om papirsilhuetter, og Michael nynner lidt med. Pludselig er vagthavende i radioen. En bilist har fundet en ung kvinde liggende livløs i rabatten ved Ishøj Stationsvej. Brian tjekker, om kvinden har livstegn: Han rusker kraftigt i hende. Vrider hendes øreflip rundt og råber til hende. Først da han giver hende nogle klap på kinden, kommer hun langsomt til sig selv:»rolig, rolig. Det er politiet. Vi er her for at hjælpe dig,«siger Brian og får den unge kvinde op at sidde. Hun kommer ind i patruljevognen, og betjentene fornemmer instinktivt, at der er noget, hun ikke vil ud med. Hun vil ikke på skadestuen, så Michael og Brian kører hende hjem.»hvis der er sket et eller andet, vil vi gerne hjælpe dig,«siger Michael. Hun begynder at græde, men afviser at sige noget og bliver hjulpet ud. Klokken er 05.30, og betjentene runder et industrikvarter i Ishøj i patruljevognen. Ved 07-tiden lysner det, og folk begynder at sige»godmorgen«på gangen uden for skrivestuen.»det her har været en god nat. Det har været godt politiarbejde,«konstaterer Michael tilfreds og siger godnat til Brian.»Det her er mit yndlingstidspunkt på døgnet. Når jeg om lidt kører hjem til Haslev ved Næstved og kan se alle de andre bilister på den anden side holde i lange køer på Køge Bugt Motorvejen, og jeg bare kan køre lige igennem sydpå,«gnægger han og strækker sig. Næstved 0:00 For 43-årige politiassistent Lars Olsen er vagten lige begyndt i Næstved, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis hovedstation. Her har Lars Olsen kørt på vagthold siden 1998; de sidste fem år som vejleder for de nye PG IIelever fra Politiskolen. Han finder en kande kaffe i køkkenet og går ind i vagtstuen til sine kolleger, der er samlet til mønstring. Vagthavende skimmer døgnrapporten, og snakken går om den villavej, hvor en far uden tilladelse har monteret nogle bump, fordi hans lille søn blev dræbt i et færdselsuheld for nylig. Dagen inden måtte politiet assistere kommu-» Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

14 PÅ VAGTHOLD En købmand har taget bilnøglerne fra en kunde og ringet til politiet, fordi han vurderede, at manden var for beruset til at køre bil. Da Lars Olsen og Martin Haagen tester mandens udåndingsluft med alkometeret, viser det sig, at den årvågne købmand havde ret.» nen, som fjernede de ulovlige bump. Derudover har døgnet budt på lidt butikstyverier i Bilka, indbrud, to spritbilister og to dødfundne. Efter lidt snak bryder alle op og går i gang med dagens arbejde.»lars, vi har et færdselsuheld. En cyklist er blevet kørt ned,«siger vagthavende, som netop har modtaget anmeldelsen på skærmen, der registrerer alarmopkald til 112.»Så er det jo godt, vi har færdselsuheldseksperten med,«siger han med et sigende smil til sin elev, den 26-årige politibetjent Martin Haagen, som i løbet af sine tre uger i Næstved allerede har prøvet en del af den slags sager.»så skal jeg skrive sagen,«spørger han.»det kan jeg love dig for, du skal,«lyder svaret venligt fra vejlederen, mens de henter jakker og tasker i garderoben og går ned til patruljevognen. Cyklist kørt ned Klokken er 08, og på Østre Ringvej er trafikken næsten gået i stå.»det kan da komme til at tage en rum tid, det her Ska vi,«spørger Lars og tænder horn og lygter, mens Martin kører over i den modsatte vejbane for at komme frem. På Ejlersvej ligger en midaldrende kvinde på en båre. En Falckredder er ved at tape hendes fødder fast, og en anden støtter hendes hoved og nakke. Hun har et snitsår ved øjet, har ondt i hoften, men er ved bevidsthed og taler. Mens Lars får overblik over, hvad der er sket, og undersøger kvindens cykel for ridser og eventuelle lakrester, taler Martin med den kvindelige bilist.»jeg kunne slet ikke se hende. Jeg ved ikke, hvordan det skete,«siger hun ulykkeligt, mens en lægeambulance ankommer med en sygeplejerske. Hun går ind i ambulancen, og lidt efter går Lars også ind for at tale med cyklisten, som ligger med iltmaske, en ilt-monitor klipset på fingeren og krave om nakken.»hvilken vej væltede du, og hvor har du ondt nu,«har Lars brug for at få at vide, så han sammen med Martin kan stykke hændelsesforløbet sammen i sagen. Kvinden svarer, og Lars takker og forlader ambulancen, så den kan komme af sted til Næstved Sygehus. Tilbage i bilen tjekker Lars bilistens data i Centralregistret, mens Martin spørger, hvordan sagen skal skæres. De kører lidt rundt i midtbyen og styrer så ud i villakvartererne, hvor de nye huse skyder op som svampe i en fugtig efterårsskovbund.»jeg har en drøm om at tage en indbrudstyv på fersk gerning,«siger Martin og mumler selv noget om at være»lidt ung og naiv«.»ja, det sker ikke så tit. Jeg tror, jeg kan tælle på én hånd, de gange det er sket for mig,«medgiver Lars. Sætter pris på uforudsigelighed Det var lidt tilfældigt, at Lars Olsen blev politimand. Under sin tid som værnepligtig i Vordingborg passerede han politistationen og bad om et ansøgningsskema til Politiskolen.»Det var egentlig ikke en drengedrøm. Men jeg er enormt glad for det, jeg laver. Jeg sætter stor pris på at have en uforudsigelig dagligdag. Men da jeg var yngre og ikke havde kone og barn, satte jeg nok større pris på det. Det kan være svært at passe arbejdstiden ind med familien. Så er det lettere for Martin, der 14 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

15 I vagtstuen i Næstved har de lidt ældre betjente svært ved at få armene ned. For nylig vandt de nemlig en fodboldkamp over de yngre kolleger, og drillerierne fyger i luften. ikke har noget liv,«driller han kollegaen, som brokker sig højlydt og ler.»men jeg kan faktisk godt lide at have nattevagter og have nogle dage i løbet af ugen, hvor jeg har fri. Det er nok derfor, jeg har gjort det i 21 år,«konstaterer Lars, som tidligere har været 11 år i Københavns Politi, men blev træt af at pendle. Patruljen vender retur til Politigården klokken Her har en kollega brug for hjælp fra Lars, som er ferm til at tjekke konfiskerede knallerter for ulovligheder.»det er et hyggeligt arbejde. En gang imellem tager jeg en hel dag væk fra holdet og står nede på mit værksted og undersøger knallerter. Så selv om man kører på vagthold, er der muligheder for at dyrke sine interesser,«siger Lars, der også har undervist i selvforsvar og senere skal lære kollegerne at bruge peberspray. Job ikke et statussymbol Inde på gården opretter Lars færdselsuheldet i POLSAS og går ind på vagthavendes kontor. Her lyder en tung, søvndyssende vejrtrækning og et grynt i ny og næ.»nå, har vi gæster,«spørger en kollega og kaster et blik op på overvågningsskærmen af venterummet, hvor en beruser og muligvis stofpåvirket mand sover den ud. Martin er ved at oprette en efterlysning af en bil ved en computer, og her i begyndelsen bliver han guidet igennem af de mere erfarne kolleger. Klokken sætter de sig igen bag rattet og kører en tur ud på landet til Gelsted, Herlufmagle, Glumsø og Fuglebjerg. De standser nogle bilister og tjekker kørekort, alkoholpromille og vejleder én om, at han nok ikke skal læsse så meget jord på sin trailer en anden gang. Solen skinner, landmænd har travlt med at pløje deres marker, og de to betjente hyggesludrer om løst og fast.»jeg kan godt lide den her frihed ved at køre på vagthold. At vi som gode kolleger kan sidde her og snakke sammen en hel dag, hvis der ikke sker noget. Men jeg oplever det at køre på hold som lavstatus i politiet. Det er som at starte i 1. klasse og så blive der. Men det har jeg det udmærket med. Det handler ikke om, hvad folk synes om mit job, men om, hvad jeg synes. Jeg har aldrig set et job som et statussymbol, «siger Lars. Ved 12-tiden vender Lars og Martin tilbage til Politigården for at spise frokost. Og dagen viser sig at blive en af de uforudsigelige dage, som Lars talte om. Han bliver nemlig bedt om at passe vagthavendes kontor, mens vagthavende er til møde. En tjans ved radio og telefon, der kommer til at vare resten af vagten, indtil han klokken 15 siger tak for i dag og kører hjem. > På skiftehold Antallet af betjente, der arbejder på treholdsskift i beredskabet, varierer fra kreds til kreds. I Københavns Vestegns Politi er der cirka 120, I Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi er antallet omtrent det samme, i Midt- og Vestsjællands Politi er der 118 såkaldte politiårsværk i beredskabet, og i Østjyllands Politi er der efter årsskiftet cirka 115 i beredskabet. Tillæg for aften- og natarbejde er 25 pct. af skalatimeløn i tillæg mellem klokken 17 og 06. Weekender og helligdage udløser samme tillæg. Rigspolitiets Personaleafdeling og kredsene Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

16 PÅ VAGTHOLD Beredskabet er fundamentet i politiets arbejde og korpsets ansigt udadtil. Men det skal være mere attraktivt at køre patrulje: Kold skulder til vagthold Af Anna Bridgwater Nattearbejde, weekendvagter og ødelagte fridage. De færreste i politiet har lyst til at bruge negative udtryk som skraldespand og lavstatus, men der er ingen tvivl: stillingerne på politiets beredskab er langtfra populære.»politiets livsnerve er døgnberedskabet,«erklærer chefpolitiinspektør Ib Meng fra Københavns Vestegns Politi. Han er vidne til, at livsnerven risikerer at visne, fordi mandskabet siver væk. Modvilligt erkender Ib Meng den uudtalte ringeagt for vagtholdene:»der har været en opfattelse især blandt efterforskerne, at dem på vagtholdene var de mindst kloge«. Som led i sin lederuddannelse har vicepolitiinspektør Jan Kjær Lambertsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi skrevet om rekruttering. Også han har en opfattelse af, at beredskabet er en»skraldespandsafdeling, som bruges til alt fra fodboldkampe til transport,«som han udtrykker det.»der er en opfattelse af, at man bliver udnævnt til kriminalassistent. Men de, der kører på hold, er dem, der ikke kan bruges andre steder. I film om politiet bliver det brugt som straf at komme tilbage i uniform og tilbage i patruljevognen«. Under den nyligt afviklede ønskerunde måtte Jan Kjær Lambertsen placere folk i beredskabet ude på nogle af lokalstationerne mod deres egen vilje:»man er nødt til at tvinge folk«. Heller ikke i Københavns Vestegn har stillingerne på vagtholdene været populære.»i forbindelse med organiseringen af Vestegnen havde vi problemer med hvervningen til beredskabet,«siger Ib Meng. Job uden udvikling Peter-Chresten Ekebjærg, tidligere personalechef på Bellahøj og nuværende politiinspektør hos Københavns Politi, ser anderledes på problemet. Han mener, at beredskabet mangler anseelse hos befolkningen og ikke internt i politiet.»det virker mere McCloud-agtigt at sige, man opklarer drab, end at sige, man kører patruljevogn. Men det er omverdenens forestillinger«. I Peter-Chresten Ekebjærgs øjne er der mange faktorer, der sammenlagt afskrækker nogle politifolk fra vagtholdene:»vagtholdsarbejdet er stort set altid midlertidigt, så der er en svingdørsstemning. Man har tidligere haft et generalistforløb for alle politifolk. I dag er der langt flere muligheder for at søge væk, hvilket folk også gør. Man skal forlade vagtholdet for at komme videre med karrieren«. Ib Meng fortæller også, at det er svært at få politifolk på vagtholdene til at blive:»de unge har haft en forestilling om, at de skulle forholdsvis hurtigt væk. Og trenden har været stigende i forhold til reformen«. Også Lambertsen har set, at det er svært at finde folk til stillinger uden oplagte muligheder for udvikling. Det gælder især stillinger på de mindre lokalstationer:»mange af de unge søger hovedstationerne, for der kan de se, at de kan udvikle sig. Hvis man ikke kan se udviklingsmuligheder, så kan det være svært«. Alle tre ledere peger også på, at indholdet i arbejdet er med til at gøre vagtholdene utiltrækkende: Det er fysisk og psykisk belastende, de skæve arbejdstider påvirker både fritid og familieliv.»i København er det meget konfrontatorisk at køre vagthold, og på et tidspunkt bliver man træt af at komme op at skændes med civilbefolkningen hele tiden,«siger Peter-Chresten Ekebjærg. Desuden understreger Lambertsen, at treholdsskift går ud over helbredet:»man skal ikke meget op over de 40 år, før en nattevagt gør av i kroppen«. Endelig risikerer mandskabet på vagtholdene, at der ikke er nogen steder at gå hen med problemerne:»der møder folk ind på en station, hvor der ikke er en leder til stede. Betjentene efterlyser nærværende ledere. Og så medindflydelse. Siden reformen er der mindre indflydelse på 16 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

17 » Det virker mere McCloud-agtigt at sige, at man opklarer drab, end at man kører patruljevogn «Peter-Chresten Ekebjærg, politiinspektør hos Københavns Politi egne vagter. Så ryger der en gulerod,«oplever Jan Kjær Lambertsen. Hvis manglende respekt er et problem, så er løsningen simpelthen at vende stemningen, mener Ib Meng. Et godt sted at starte er at lade være med at bruge ordet lavstatus:»hvem gider høre, at deres arbejde er lavstatus? Hører man det nok, så bliver adfærden også derefter. I mine øjne er det vigtigste, at beredskabet nyder anseelse og respekt for deres arbejde,«fastslår han. Drop ordet lavstatus Derfor mener Meng, at udtrykket lavstatus bør udgå af ordforrådet:»man sætter de betjente i bås. For at gøre omgangstjenesten interessant skal man formulere det anderledes«. Jan Kjær Lambertsen er inde på lignende tiltag:»gør opmærksom på, at kollegerne på vagtholdet har den samme grunduddannelse som deres kolleger i andre afdelinger. Gør det til en specialistgrad at være fleksibel og at være en god generalist«. Også Peter-Chresten Ekebjærg foreslår, at arbejdet i patruljevognen skal kvalificeres. En mulighed er, at vagtholdene uddannes til at kunne behandle indbrud. Når behovet for at specialisere sig bliver opfyldt, så bliver vagtholdene også længe i vognene, er de tre enige om. Desuden skal arbejdsmiljøet i beredskabet forbedres, og flere hænder skal deles om de mest upopulære opgaver.»fordele og ulemper i politiarbejdet skal fordeles ligeligt. Det kan man gøre ved, at andre grene af politiet sponsorerer vagter og udlåner mandskab til at dække de upopulære vagter,«forklarer Lambertsen. Fra Rigspolitiet er chefpolitinspektør Poul Bukh enig:»vejen frem er at inddrage så mange som muligt i beredskabet«. Der er forsigtig optimisme om fremtiden hos personalecheferne, for forbedringer er på vej. Som Ib Meng lidt formelt udtrykker det:»tiltagene er fremadrettet med det sigte at højne arbejdsmiljøet og arbejdsglæden og ikke mindst interessen for denne vigtige del af det udadvendte politi«. n Puds glorien i patruljevognen Politifolk skal begynde at sammenligne sig selv med læger: Begge faggrupper yder en uundværlig hjælp, for både lægen og politimanden kan betyde forskellen på liv eller død.»politimænd skal sammenligne sig selv med læger og ikke lærere. Vagtholdene løser nødvendige opgaver for politiet og for samfundet. Arbejdet i beredskabet er spændende, det er der, hvor der er mulighed for at gøre en forskel,«siger forsker Rex Degnegaard, der er ph.d.-stipendiat på Copenhagen Business School, hvor han følger politireformen for Rigspolitiet. Set gennem hans forskerbriller er politifolk samfundets uundværlige beskyttere og problemknusere. Men han er klar over, at det er svært at fastholde mandskab i beredskabet i mange år, fordi de mange konfrontationer med borgerne er opslidende:»det vil være yngre politifolk, der søger stillingerne på vagtholdene,«siger forskeren, der fremhæver, at syv års arbejde bag rattet i en patruljevogn er mere end rigeligt. Degnegaard mener, at kampen for at få ansatte til at blive på vagtholdet er skønne, men spildte kræfter.»i andre organisationer er det meget lang tid at blive i en funktion i syv år. Syv år på vagthold er ikke for lidt. Man skal ikke få folk til at blive på vagtholdene, men i stedet acceptere, at de vil videre. Det vil sige, at der skal flere ind i politiet. Politiet vil i fremtiden se en større bevægelighed mellem de forskellige funktioner«. Den naturlige dynamik kalder Rex Degnegaard den bevægelse mellem forskellige funktioner og ind og ud af organisationen. Han nævner, at det i dag er muligt at bevæge sig mellem efterforskning og beredskab, og at fremtidens politi er en mere fleksibel arbejdsplads.»politiet er en knaldgod arbejdsplads. Folk, der rejser væk, kommer tilbage med nye kompetencer, måske ikke til vagthold, men så i andre funktioner. Hvis man arbejder med en naturlig og dynamisk udvikling, så vil andre også være interesseret i at komme ind. Man har brug for folk, der kommer andre steder fra. For politiets arbejde bliver mere komplekst, i takt med at samfundet og kriminaliteten bliver mere komplekst«. -ab Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

18 ILDSJæLE Lederen er til for medarbejderne Chefanklager Ulla Kaspersen bryder sig ikke om titlen chef. Hun vil hellere være lederen, der viser retningen frem for at udstikke ordrer Af Mikkel Thastum De nøgne vægge er skæmmet af forladte skruehuller. Et par billeder hænger skævt her på chefanklagerens kontor. Her er stabler af dosmersedler, lange lister med gøremål og sagsmapper. Her er pinlig uorden. Her er ingen pynt. Her er for resten heller ikke nogen chef. Det siger i hvert fald kvinden i kontorstolen.»chefer er sådan nogle, der udstikker ordrer. En organisation kan derfor aldrig overstige chefens niveau. En leder derimod sætter mål, retning og ramme, hvor medarbejderne sammen når endnu højere - end hvis vi alle var alene«. Navnet er Ulla Kaspersen, leder af anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Jurister, kontorfolk og politianklagere er i øjeblikket i flytterod, da mandskab fra hele landsdelen skal samles på hovedstationen i Esbjerg, og reformen bevæge sig fra papir til virkelighed. Derfor har 46-årige Ulla Kaspersen trods sine halvandet år i stolen aldrig nået at få pyntet sit kontor, der med et enkelt vindue er et af de mindste på hele stationen.»det er ligesom ikke rigtig nogen prioritet, vel. Det er fuldstændig lige meget, hvordan jeg sidder. For det her er et professionelt sted, og jeg vil hellere bruge alle mine kræfter på at få visionerne ud i livet,«siger hun og bedyrer, at der nok skal blive pyntet op. Men ikke nu.» Jeg er i realiteten ikke anklager mere. Jeg er leder,«siger Ulla Kaspersen, der er chefanklager ved Sydog Sønderjyllands Politi. Hun er 47 år og uddannet jurist fra Aarhus Universitet i Siden da har hun gjort tjeneste i otte forskellige politikredse i Jylland, hos to statsadvokater og som politimester. Faglig stolthed I Ulla Kaspersens verden er lederen nemlig til for de andre. Aldrig omvendt.»som leder påtager jeg mig et kæmpe ansvar for andres ve og vel. Min vigtigste opgave er at få medarbejderne til at gå glade på arbejde. De skal have en fornemmelse af, at de skal udrette noget værdifuldt i dag. At de skal lære noget nyt. At de er værdsatte tandhjul i et større hele. At deres indsats betyder noget. De skal i det hele taget have lov til at føle faglig stolthed«. For at skabe større faglighed har Ulla Kaspersen indført en ny organisation, hvor administrative medarbejdere ejer sagerne. Lige fra den oprettes, til den sendes i arkiv. Det betyder, at kontoruddannede bevæger sig dybere ind på områder, der tidligere var helliget jurister.»det skal også for vores administrative folk være udfordrende og udviklende at gå på arbejde. Derfor skal de nu lave selvstændig sagsbe- 18 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

19 handling på så mange områder som muligt,«forklarer hun. En anden nyskabelse er, at der ikke er nogen chef for de administrative medarbejdere. Det bliver nemlig et selvstyrende team, ligesom der bliver oprettet et chefløst hold af politianklagere.»nogle vil måske sige, at det er det mest rædselsfulde, de nogen sinde har oplevet. Så tror jeg, at de skal finde en anden arbejdsplads. Men jeg håber, at langt de fleste vil blive grebet af den nye virkelighed. At de får en helt ny tilgang til det at være på arbejde,«siger Ulla Kaspersen. Overlevelse Den slags programerklæringer kan ikke altid nå jorden. Det ved hun godt. Derfor skriger hun en gang imellem af afmagt ud af sit kontorvindue, når virkelighed og managementteori af en eller anden grund ikke kan nå sammen:»nogle gange undervejs har arbejdspresset mod medarbejderne været så voldsomt, at jeg desværre har måttet søge tilbage til en chefrolle, der udstikker kommandoer og udføre ledelse på overlevelsesniveau. Det gør mig ked af det«. Ulla Kaspersen har hentet inspiration til sin ledelsesmodel fra kurser og bøger. Men hun fastholder, at ingen teori kan stå alene. De er det ene ben, mens erfaring er det andet ben. Kroppen er lederens personlighed. Hovedet er kombinationen af det hele.»som leder i en videnbaseret organisation som anklagemyndigheden er det ikke nok at være juranørd. Lederen skal have en ægte interesse for mennesker. Det skal ikke være noget, man lader som om, fordi det står i en le- delseshåndbog«. Som barn drømte Ulla Kaspersen om at være stewardesse. Men droppede de højtflyvende tanker, da det gik op for hende, at der blot var tale om godtklædte serveringsdamer. Senere ville hun være læge, men det viste sig, at hun ikke kunne tåle at se blod. I stedet oplevede hun en»knaldhamrende kompetent«advokat i forbindelse med leje af en lejlighed. Derfor ville hun være jurist, og til- fældigt blev det i anklagemyndigheden, da hun i en tid med arbejdsløshed sendte ansøgninger hist og pist.»jeg var solgt med det samme. Det med at være anklager var bare for fedt«. I sin tid som anklager med tjenestested ti forskellige steder i Jylland har hun imidlertid set en del retssagsblod. Forladt faget»men jeg er i realiteten ikke anklager mere. Jeg er leder. Det er et godt udgangspunkt, at jeg har haft utallige straffesager, men den faglige ledelse er i dagligdagen hos politiadvokaterne, mens jeg står for de overordnede linjer. Når det virkelig brænder på, tager jeg selvfølgelig faghatten på igen, men går det hele perfekt, er jeg i realiteten overflødig i det daglige«. Så skal hun»dingle i hængekøjen«og tænke endnu mere nyt. Mon ikke, at hun pakker køjen sammen efter et par dage?»jeg har været på barselsorlov to gange. Jeg var helt ærligt ved at få spat. Det var rædselsfuldt. Bevares; det var vidunderligt at gå rundt med barnet, men også alt, alt for stillestående. Jeg vil være med, hvor det sker. Jeg vil være her,«fastslår chefanklageren. Sådan lyder hendes vision. Men alle managementbøger bralrer også om mission. For Ulla Kaspersen er den at få organisationen gjort mere virkelighedsnær. At få politi og anklagemyndighed tættere på.»vi skal mærke verden. Vi skal vide, hvad der foregår. Ikke bare i kriminelle miljøer, men i hele samfundet. Først da kan vi agere i stedet for at reagere. Vi skal aldrig være vindmøller efter folkestemningen, men vi skal have fingeren på pulsen. På et eller andet tidspunkt rammer alle trends os i nakken. Derfor kan vi lige så godt selv tage hånd om bærende tendenser i samfundet«. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

20 POLITI(K) XXXXXX Borgmester med politiskilt Mange politifolk tager springet fra betjentuniformen til magtens bonede gulve. De bytter for en tid jobbet som samfundets udøvende magt ud med hvervet som borgmester Illustration: Sissan Richardt Af Ulrikke Moustgaard Den dag, Ole Bronné Sørensen satte sig i borgmesterstolen i Stubbekøbing Kommune, var der mere end almindelig nysgerrighed over for, hvad han mon var for en størrelse. Både den lokale presse og kommunens borgere var nysgerrige. For med den ny borgmester havde Stubbekøbing ikke blot fået en socialdemokrat bag byens ror. De havde også fået en politibetjent.»der var da nogle borgere, som lige skulle finde ud af, hvordan de to ting kunne hænge sammen. Skulle jeg være politimand, samtidig med at jeg var borgmester? Og ville jeg så gå til møder med håndjern i baglommen?«. Sørensen griner lidt ved erindringen om byens reaktioner i de første par måneder, efter han tiltrådte som socialdemokratisk borgmester i For vel var det en smule aparte at få en betjent på øverste post i kommunen. Stubbekøbing havde aldrig haft en politimand siddende i borgmesterstolen før. Det har man til gengæld mange andre steder i Danmark. For det er langtfra et særsyn, at politifolk varetager opgaven som øverste politiske magtfigur i de danske kommuner. Tværtimod synes der at gå en direkte linje mellem hvervet som ordenshåndhæver og hvervet som borgmester.»det overrasker mig faktisk, at man ikke har læst noget om det før,«som Bent Lund siger. Lund takkede af som Slangerups Venstreborgmester igennem 25 år for knap et år siden. Og han har mødt en del politikolleger i borgmesterstolene undervejs:»når alle borgmestrene mødtes ved juletid, var vi på et tidspunkt en kk er med baggrund i politiet. Det må da siges at være en faglig overrepræsentation. Og dét mener jeg altså positivt«. En typisk borgmester Bent Lund har ret i sin antagelse af, at politifaget er godt med, når det gælder danske borgmestres erhvervsmæssige baggrund. Det bekræfter kommunalforsker Ulrik Kjær, lektor og ph.d. på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, som sammen med sin kollega, Rikke Berg, står bag forskningsprojektet Den danske borgmester, der udkom i bogform for to år siden. Projektet har blandt andet kortlagt, hvem der har siddet i de danske borgmesterstole fra 1970 til Resultatet viser, at den danske borgmester typisk er en midaldrende mand ansat i det offentlige som eksempelvis skolelærer - eller politimand. Næsten fire procent af de danske borgmestre fra har en baggrund i politiet. Lige før kommunalreformen trådte i kraft, var tallet næsten seks procent. Det skal ses i forhold til, at blot 0,2 procent af den danske befolkning er politifolk. Social indignation At så mange politifolk har beklædt kommunens politiske og administrative toppost, er ganske naturligt.»lokalpolitikere er typisk folk, som har set og hørt, hvad der foregår i deres lokalsamfund gennem deres kendskab til den offentlige sektor og har fået lyst til at engagere sig. Her passer politimænd perfekt ligesom præster og skolelærere,«siger Ulrik Kjær. Som politimand m/k bliver man dagligt konfronteret med menneskers liv og livsvilkår. For Ole Bronné Sørensen lagde oplevelser- 20 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr