D O M. Afsagt den 21. marts 2013 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Ole Dybdahl og Dan Bjerring (kst.)).

Transkript

1 D O M Afsagt den 21. marts 2013 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Ole Dybdahl og Dan Bjerring (kst.)). 16. afd. nr. B : A (advokat Svend Aage Helsinghoff, besk.) mod Alka Forsikring (advokat Anne Mette Myrup Opstrup) Denne sag, som er anlagt ved Retten i Glostrup den 9. januar 2009, og som ved Retten i Glostrups kendelse af 18. marts 2009 er henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1, drejer sig om erhvervsevnetabserstatning for et færdselsuheld den 28. juni 2003, hvor sagsøgeren, A, som fører af en personbil blev påkørt bagfra af et andet køretøj. Påstande A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Alka Forsikring tilpligtes at betale ham kr. med procesrente fra sagens anlæg, subsidiært et af retten fastsat lavere beløb. Alka Forsikring har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb.

2 - 2 - Sagsfremstilling A blev i 2003 af egen læge henvist til speciallæge i psykiatri, Jesper Søgaard til behandling for en alvorlig depression. I forbindelse med, at A indgav anmodning om gældssanering, skrev Jesper Søgaard den 25. april 2003 til skifteretten og anbefalede af lægelige grunde en gældssanering under henvisning til, at As økonomiske problemer skønnedes at være en medvirkende årsag til, at A havde udviklet og fortsat led af depressionen. Jesper Søgaard anførte endvidere, at A var sat i behandling med støttende samtaler og antidepressiv medicin, men kun langsomt fik det bedre. Af brev af 20. juni 2003 fra Jesper Søgaard til Dragsholm Kommune fremgår bl.a. følgende: Ovennævnte har søgt mig i en reaktiv depression p.g.a. vedvarende og alvorlige økonomiske problemer. Så vidt jeg kan bedømme, er han til dels selv uforskyldt i dem, idet den væsentlige del af gælden skyldes, at han blev snydt af sin stedfar i sin tid. Samtaler og medikamentel behandling her har betydet, at han har fået det væsentligt bedre, og han arbejder nu konstruktivt på at få gældssanering og således starte et nyt liv. Økonomien er meget stram og jeg skal derfor anbefale, at kommunen bevilger tilskud til den medikamentelle behandling, som er en belastning i den stramme økonomi. Jeg forventer, at han så småt kan aktiveres i løbet af de næste 2-3 måneder, men han skal indtil da være sygemeldt. Den 28. juni 2003 blev A udsat for et færdselsuheld, hvor han som fører af en personbil blev påkørt bagfra af en anden bil. Af skadejournal vedrørende den 28. juni 2003 fra Holbæk Sygehus fremgår bl.a.: Er lidt svimmel. Har smerter i nakke og ryg. Pt. har ikke slået hovedet. OBJEKTIVT Nakken: Der er direkte ømhed sv.t. processus spinosi, C2-C5. Ryg: Der er direkte ømhed sv.t. m. spinalis på ve. side ved T12 til L2 niveau. Ingen direkte ømhed sv.t processus spinosi. Røntgenbilleder af nakken viser ingen frakturer. Ingen luksationer. BEHANDLING

3 - 3 - Mod smerter bør tages tabl. Panodil 1 gram x 4 dgl. Pt. informeres om at holde sig i ro i 2 dage. Pt. informeres mundtligt og skriftligt om whip-lash-læsion. Ved brev af 5. juli 2004 til A har X ApS bekræftet, at A skulle være tiltrådt i firmaet den 7. juli 2003 på byggepladsen Holbækgården i København til akkordarbejde ved renovering af badeværelser. Det fremgår endvidere af brevet, at der var aftalt timeløn på 150 kr., og at den gennemsnitlige akkordfortjeneste på opgaven, som sluttede i marts 2004, var ca. 200 kr. pr. time. X ApS har endvidere ved brev af 4. august 2006 bekræftet over for A, at hans ansættelse i firmaet kunne have været fortsat også efter firmaets færdiggørelse af Holbækgården i marts måned Af As egen læges journal fremgår følgende tilførsel af 8. september 2003 fra den psykiatriske speciallæge Jesper Søgaard: Efter din henv. har jeg i perioden marts-juli haft nogle samtaler med pt. Primært var han meget krise- og panikpræget, først og fremmest optaget af sin ulykkelige økonomiske situation. Jeg støttede med samtaler og kombinationen af Cipramil 10 mg og Remeron 30 mg med en vis effekt. Han er udeblevet fra samtale i juli måned og da jeg ikke har hørt fra ham siden, er han afsluttet. Diagnose: Krisereaktion, depressiv tilstand obs. pro. I brev af 5. marts 2004 til As egen læge har speciallæge i reumatologi, Gorm Thamsborg, anført bl.a. følgende: Fuldstændig velfungerende forud for aktuelle. Ingen væsentlige bevægeapparat gener. Udsættes d for meget kraftig traumatisk påvirkning af nakkerygsøjlen, siddende i bil ved påkørsel bagfra. Både patientens bil og bagfra kommende bil var total skadet. Efterfølgende visse nakkesmerter, som dog aftog lidt over et par uger. Efter 3-4 uger kom der tilbagefald af smerterne og i øvrigt også en lang række andre gener, og samlet har generne udviklet sig i tiltagende grad over det følgende halve år frem til d.d. Beskriver for det første en betydelig smerte i nakken, nærmest midt i nakken, strålende ned i den cervicothorakale overgang

4 - 4 - og ned i øvre brystryg. Der er en vis udstrålende smerte over nakke-skulderåg. Herudover generende og voldsomme føleforstyrrelser i begge hænder nærmest ved 3 radiale fingre. Føler også stivhed og ømhed i nakke-rygsøjlen og lidt op i baghovedet. Herudover er patienten præget af tiltagende dårlig hukommelse, koncentrations besvær og også svimmelhed. Har ikke i forløbet fået nogen fysiurgisk behandling. Er i behandling med Ketoprofen, men synes, det giver visse mavegener. Socialt: Har hidtil arbejdet som murer. Sygemeldt siden ovennævnte. Objektivt: God AT, ET noget over middel. Tydeligt smertepåvirket, og sidder med stiv nakke uden megen spontan bevægelse. Columna cerv.: Indskrænket bevægelighed i alle planer. Det fornemmes nærmest at være muskulært begrænset, der er ikke egentlige låsninger, der er markant trykømhed af den cervicothorakale overgang, men ikke nogen voldsomme bløddels forandringer. Ved forarmen kompressions test har man indtryk af forværring af føleforstyrelser ud i fingre, normal følesans over skulderåg, og ingen atrofier. Overekstrem: Normal hud- og muskeltrofik, leddene frie. Lidt nedsat kraft ved fingerspredning, men ellers normal kraft, normale senereflekser, føleforstyrrelser langs 3 radiale fingre bilateralt. Her initialt ved uheldet fået taget røntgen på Holbæk af columma cervicalis, som skulle have vist normale forhold. Konklusion og plan: På det foreliggende er der ikke nogen tvivl om, at der foreligger, hvad man kalder en whiplash relateret tilstand, og at det ud fra moderne nomenklatur kan graderes som grad 3. Synes i første omgang, at patienten skal udredes med MR-skanning af col. cerv. (Holbæk). Af brev af 28. september 2004 fra speciallæge i neurokirurgi Vagn Eskesen til As advokat fremgår bl.a., at A den 21. september 2004 på advokatens anmodning var til ambulant undersøgelse hos Vagn Eskesen med henblik på vurdering af følger efter færdselsuheldet. I brevet anfører Vagn Eskesen bl.a.: Socialt/erhverv: Afsluttede normal skolegang efter 9. klasse. Påbegyndte en uddannelse som murer på en teknisk skole. Afsluttede ikke uddannelsen. Arbejdede i en periode i faderens murerfirma. Havde herefter ansættelse i bl.a. Bauhaus som sælger. Genoptog på et tidspunkt sin mureruddannelse og afsluttede denne ultimo Blev ansat som murersvend i et firma på fuld tid. Blev dog afskediget efter en forholdsvis kort periode pga. uoverensstemmelser. Blev i forbindelse med en dagpengesag i sin fagforening tilbudt arbejde hos en ny murermester med tiltrædelse Var således arbejdsløs på tidspunktet for nedenstående ulykke Har efter denne været sygemeldt. Kom derfor aldrig i arbejde hos den nye mester.

5 - 5 - Aktuelt ingen planer om førtidspensionering. Arbejdsprøvning overvejet men aktuelt intet konkret. Aktuelle ulykke: Var fører af en personbil, der holdt bag en anden bil i dennes afventen på at kunne svinge til venstre. På dette tidspunkt blev bilen pludselig påkørt bagfra af en anden bil, hvis hastighed eksploranden angav til 100 km/t. Var fastspændt i sikkerhedssele. (Bilen blev totalskadet). Pådrog sig ingen direkte slag. Var væk et øjeblik. Kontaktede politi der ikke ønskede at optage rapport. Fik tilkaldt en kammerat, der formidlede kørsel til skadestuen Holbæk Sygehus. Aktuelle klager: 1) Nakkesmerter. Konstante af svingende intensitet med forværring ved enhver selv lettere aktivitet, herunder deltagelse i almindelige opgaver i dgl. husførelse. Ligger stort set ned det meste af tiden. Smerterne kan undertiden stråle ned gennem ryggen til mellem skulderbladene. 2) Stivhedsfornemmelse i nakken. Konstant. Har pga. dette svært ved at dreje hovedet til begge sider i forbindelse med den nødvendige orientering under bilkørsel. Kører derfor stort set ikke længere. 3) Hovedpine. Konstant af svingende styrke, lokaliseret i panden samt over begge ører. Hovedpinen afgives af mindre intensitet end nakkesmerterne. 4) Snurrende fornemmelser i finger på begge hænder samt i tilstødende del af håndflader. Konstant tilstede. 5) Subjektiv nedsat kraft ved brug af hænder inkl. fingre på begge sider. Angiver at kæresten har købt spiseredskaber med større greb for at lette håndteringen. 6) Hukommelsesbesvær. Glemmer tit aftaler. Er blevet udtalt seddelafhængig. 7) Koncentrationsbesvær. Har fået svært ved at læse undertekster på film. Fatter efterhånden ikke indholdet. 8) Udtalt træthed. Sover nok timer i døgnet. 9) Svimmelhed. Beskrives som utilpashed med kvalme. Er dgl. tilstede. Funktionsniveau: 1) Skal dgl. have hjælp til påtagning af strømper. Klarer bad og toiletbesøg uden hjælp. 2) Er ikke i stand til at hjælpe nævneværdigt i dgl. husførelse. Der er stor hjælp fra mor og søskende. 3) Motionscyklede en del før ulykken. Er helt ophørt hermed. 4) Bruger det meste af sin tid på at hvile sig og se TV. Planlagte undersøgelser/behandlinger: Ingen. Objektivt: Alderssvarende udseende. Der er indtryk af et betydeligt funktionelt bidrag med en vis modtagelighed for symptomforslag. Ingen appel. Normal tale- sprogfunktion. Resumé:

6 årig tidl. nakkerask murersvend, blev udsat for et klassisk whip-lash traume ved at være fører af en holdende personbil, der blev påkørt bagfra af en anden hurtigkørende personbil. Fik i ulykkesøjeblikket formentligt kastet hovedet voldsomt frem og tilbage. Registrerede straks nakkesmerter, hovedpine og stivhedsfornemmelse i nakken. Inden for nogle uger tilkom ubehagelige snurrende fornemmelser i begge arme med maks. lokalisation i finger på begge hænder samt efterhånden tiltagende hukommelses- og koncentrationsbesvær, svimmelhed og udtalt træthed. Påbegyndte fysioterapi i foråret Ingen effekt af behandlinger i 3 mdr. Klager aktuelt over nakkesmerter, stivhedsfornemmelse i nakken med reduceret hoveddrejning, hovedpine, snurrende fornemmelser i finger på begge hænder, subjektivt nedsat kraft i disse inkl. fingre, hukommelses- og koncentrationsbesvær, udtalt træthed med stort søvnbehov samt svimmelhed. Betydelig reduktion i dgl. funktionsniveau. Objektivt er der let ømhed af tyggemuskler på begge sider, betydelig nedsat bevægelighed i halshvirvelsøjlen i alle retninger mens der uobserveret er nærmest normal bevægelighed, let ømhed af nakkefæster, normale neurologiske forhold i både arme og ben fraset ukoordinerede fingernæseforsøg og knæhælforsøg, utvivlsomt funktionelt betinget. Alt i alt betydeligt funktionelt indtryk. MR-skanning af halshvirvelsøjlen normal. Konklusion: Der foreligger varige mén efter et whip-lash traume i form af lokale distorsionsfølger samt en række kognitive gener. Der er ingen tvivl om at der foreligger et meget betydeligt funktionelt bidrag til det samlede klagebillede. Den 6. marts 2006 foretog klinisk psykolog Kjeld Jensen en neuropsykologisk undersøgelse af A efter anmodning fra Dragsholm Kommune. Heraf fremgår bl.a.: Adfærd under samtalen: Venlig og imødekommende. Udseendet svarer til alderen. Han er noget springende i samtalen, og han kan pludselig går i stå midt i samtalen. Hr. M har været i arbejde under skånelignende forhold i sin fars firma efter ulykken på grund af de massive følgevirkninger, whiplash traumet efter trafikulykken den 28. juni 2003 har afstedkommet, og som nu må betragtes som værende stationære efter så lang tid uden udsigt til nogen bedring. Hr. M s livskvalitet har ændret sig drastisk efter trafikulykken, og det irriterer ham grænseløst, at han har fået det så svært med at huske og koncentrere sig om noget efter ulykken. Han er tydeligt smertepåvirket under hele samtalen, og han skal op at stå flere gange og bevæge sig lidt rundt for at kunne holde det ud. I klinisk henseende fremtræder hr. M med typiske følgevirkninger efter whiplash trame med koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder og udtalt trætbarhed. Han har smerter i skulder, nakke og ryg, og han kan ikke klare at sidde i samme stilling for længe af gangen, og han bliver let svimmel og får hovedpine, og han bliver hurtigt trætbar. Intellektuelt fremtræder han umiddelbart normalt begavet.

7 - 7 - Prøveresultatet tyder på en svært nedsat evne til indlæring af et associativt, auditivt materiale (svært svækket langtidshukommelse ). - Hr. M har med det samme glemt det femte, syvende, ottende og niende ordpar. Efter 15 minutter har han yderligere glemt det fjerde ordpar samt det femte, syvende, ottende og niende ordpar. Efter en time og efter to timer har han yderligere glemt det sjette ordpar samt det femte, syvende, ottende og niende ordpar. Hr. M oplyser, at han med det samme har glemt mange ting, og at han i det hele taget har fået svært ved at huske efter ulykken. - Der ses intet simulatorisk-suspekt ved gengivelsen. Sammenfattende suspekte træk fra WAIS bemærkes: Noget svingende kortidshukommelse fra svært nedsat til betydelig nedsat, hvor hr. M sikkert kan fastholde 4 tal forfra, og usikkert 5 tal, og han kan sikkert fastholde 3 tal bagfra, og ved 4 tal går han helt i stå. I tal-symbol-prøven ses en betydelige nedsat evne til indlæring af et simpelt visuel-sensomotorisk materiale (betydelig nedsat arbejdstempo ved opgaver, der fordrer samspil mellem hænder og øjne). I.K: 91 i verbaldelen svarer til den nedre del af normal begavethedsområdet. I.K: 106 i de kognitive handlemæssige prøver svarer til normal begavethedsområdet. Hr. M har dog betydelige problemer med koncentrationsevnen og det umiddelbare overblik. Efter 2½ time er han tydeligt kørt helt træt, og han skal op at stå mange gange for at kunne holde smerterne og spændingerne i nakken ud, og de strækker sig ud i skuldrene og ned i ryggen og op i hovedet, og han oplyser, at han får hovedpine, og han har mest lyste til at lægge sig ned og hvile sig. Hr. M fremtræder med tydelige følgevirkninger efter et whiplash traume. Konklusion: Ud fra en kvalitativ vurdering af samtlige delprøver med hensyntagen til det antagne primære begavelsesniveau vil jeg skønne at der er tale om en intellektuel reduktion i middel grad, som må antages at have sammenhæng med trafikulykken. I klinisk neuropsykologisk sammenhæng fremtræder hr. M med typiske svære følgevirkninger efter et whiplash traume med koncentrations- og korttidshukommelsesvanskeligheder, og i flere af de kognitiv delprøver mister han pludselig helt overblikket, og han bliver pludselig helt usystematisk i sin måde at løse opgaven på, og han bliver tydeligt stresspåvirket. Hr. M er efter 2½ time tydelig træt, og han skal mange gange op at stå for at kunne holde smerterne og spændingerne i nakken ud, og de strækker sig ud i skuldre og ned i ryggen og op i hovedet, og han oplyser, at han får hovedpine. Hr. M s smerterklager samt de specifikke nedsatte fund ses at have god overensstemmelse med et whiplash traume, og hr. M vil fremover have vanskeligt ved at kunne klare et arbejde på normale vilkår. Undersøgelsesresultatet tyder på, at hr. M s arbejdsevne til trods for hans alder må anses for betydelig nedsat i ethvert erhverv på grund af den kognitive funktions svækkelse, samt at hans korttidshukommelsen er svingende fra betydelig til svært nedsat, og koncentrationsevnen og overblikket ses at være dårlig.

8 - 8 - Der har været talt om fleksjob på skånelignende vilkår i faderens firma, og for ikke at hans livskvalitet skal gå helt i stykker, skal det anbefales, at hr. M gives mulighed for at kunne komme til at fungere i et fleksjob på nedsat tid, hvor der samtidig tages særlige skånehensyn til hans hukommelses-, koncentrations- og overbliksproblemer og smerter samt hovedpine, og det må ikke være stressbelastende arbejde. Hvis det viser sig, at han ikke er i stand til at klare dette, så må hans arbejdsevne anses for ubetydelig i ethvert erhverv. Arbejdsskadestyrelsen afgav den 1. februar 2007 udtalelse vedrørende A. Af udtalelsen fremgår bl.a.: Vurdering Méngraden er vurderet til 15 procent, jf. erstatningsansvarslovens 4. Erhvervsevnetabet er midlertidigt vurderet til 25 procent, jf. erstatningsansvarslovens 5. Vi er ved brev af 14. oktober 2004 blevet bedt om en udtalelse om méngraden og erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarslovens 10. Styrelsens neurologiske speciallægekonsulent har medvirket til at vurdere méngraden. Kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge og bevilling af fleksjob er imidlertid ændret at Det Sociale Nævn. Nævnet har lagt vægt på, at erhvervsevnen ikke er så afklaret, at det kan fastslås, at skadelidte ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Skadelidte opfylder derfor ikke den grundlæggende betingelse for at få bevilget et fleksjob. Odsherred Kommune har derfor den 16. januar 2007 meddelt, at der er planer om at iværksætte en arbejdsprøvning med henblik på at fastlægge den reelle arbejdsevne. Begrundelse for méngrad Vi har lagt vægt på sagens lægelige oplysninger, herunder især erklæring af 28. september 2004 fra overlæge Vagn Eskesen og erklæring af 6. marts 2006 fra klinisk psykolog K. Jensen. Skadelidte klager over konstante nakkesmerter af svingende intensitet, konstant stivhedsfornemmelse i nakken, konstant hovedpine, snurrende fornemmelse i fingre og hænder, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, udtalt træthed, svimmelhed og subjektiv nedsat kraft ved brug af begge hænder og fingre.

9 - 9 - Ved undersøgelse af læge (objektiv undersøgelse) er konstateret svært nedsat bevægelighed i alle retninger. Der er indtryk af et funktionelt bidrag til den nedsatte bevægelighed. I erklæringen fra overlæge V. Eskesen er konkluderet, at der utvivlsomt foreligger et meget betydeligt funktionelt bidrag til det samlede klagebillede. Vi har noteret os bemærkninger om det funktionelle klagebillede og det funktionelle bidrag til den nedsatte bevægelighed i halshvirvelsøjlen. Der er imidlertid oplysninger om følger efter et ret voldsomt traume og tale om udtalte smerter med udstråling og ret udtalte kognitive gener. Vi har på dette grundlag fastsat det varige mén efter vores vejledende méntabel. Tilstanden vurderes svarende til punkt B i méntabellen. Méngraden er derfor fastsat til 15 procent. Efter tabellens punkt B vurderes svære, daglige nakkesmerter med middelsvær bevægeindskrækning, eventuelt med udstrålende armsmerter og middelsvære somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer, til 15 procent varigt mén. Af skema fra Jobcenter Odsherred, underskrevet den 12. november 2007, fremgår, at A fik tilbudt ansættelse i fleksjob den 1. december 2007 hos Y ApS i Hørve. I skemaet er der under rubrikken Overenskomst anført Overenskomst for anlægs, bygnings, og murerarbejde (3F Vagner), og at den mindste overenskomstmæssige løn på ansættelsesområdet er 191,60 kr. i timen. I rubrikken Særlige aftaler for ansættelsen er anført Skånehensyn: nedsat tid, der arbejdes 15 timer ugentligt, ingen tunge løft, ikke stressbelastende arbejde. Af ansættelseskontrakten mellem A og Y ApS fremgår bl.a., at tiltrædelsen er pr. 1. december 2007, og at A ansættes som murer med ansvar for vedligeholdelse, renovering og ombygning af selskabernes ejendomme. Det fremgår endvidere, at det årlige vederlag udgør kr., der betales med 1/12 månedsvis bagud, og at A tildeles pensionsbidrag på 10 % af lønnen. Efter anmodning fra Alka Forsikring undersøgte overlæge, speciallæge i neurologi, Marianne Mikkelsen, Neurologisk afdeling, Roskilde Sygehus, A den 10. marts Af hendes speciallægeerklæring af 20. april 2008 fremgår bl.a.: Tidligere og øvrige helbredsforhold. 1999, mistanke om ganglion (bindevævsknude på nerve) radialt (tommelfingersiden) ved højre håndled samt muligvis mindre ganglion ligeledes radialt ved venstre håndled. Svinder spontant uden behandling.

10 , lændehold efter ekstraordinært tungt løft på under arbejdet som murerlærling. Smerterne var af længere varighed, men ophørte fuldstændigt efter behandlinger hos reumatolog. 2002, april, rygsmerter forenelige med facetleds-syndrom svarende til th. 10 (nervepåvirkning ved de små led på 10. brysthvirvel). Smerterne forsvinder spontant. 2003, marts-juni, reaktive depressive symptomer i forbindelse med at eget murerfirma gik konkurs, hvilket medførte betydelig økonomiske problemer, men også indebar alvorlige personlige problemer af familiær art. De depressive symptomerne svandt spontant uden indtagelse af den foreslående medicinske antidepressive behandling, og der har ikke siden været recidiv (gendannelse) af depressive symptomer. 2005, april, uden provokation pludseligt opstået smerter midt på ryggen. Disse svinder i forbindelse med fysioterapi. 2007, april, i forbindelse med løft af sin 2½ årige søn pludselige smerter midt på ryggens brystkassedel og forværring af den snurrende fornemmelse i de yderste fingrer på begge hænder, der opstod ved ulykken (se nedenfor aktuelle gener ). Symptomforværringen faldt til ro efter nogle uger. AKTUELLE HÆNDELSESFORLØB. Blev som fører af bil d påkørt bagfra af anden bil med formodet høj fart, idet As bil efter ulykken blev vurderet som totalskadet. Havde ved ulykken sikkerhedssele på og førersædet var påmonteret nakkestøtte. Blev ved påkørslen skubbet fremad i bilen og herefter slynget bagud mod førersædet. Pådrog sig intet hovedtraume, men mener sig kortvarigt bevidstløs, idet der ikke er erindringer fra påkørselsøjeblikket til medpassageren har forladt bilen. Bemærkede straks stærke smerter i nakken og følte sig svimmel, men kunne ved egen kraft stige ud af bilen Aktuelle gener efter ulykken. - Dagligt forekommende smerter i nakken som stråler op mod baghovedet, ud mod kæberne, ud over skuldrene og diffust ud i armene. Smerter er vekslende i intensitet med forværring ved fysisk arbejde og ved træthed. Angives på visuel analogskala (0 = smertefri, 10 = værst tænkelige smerter) at veksle mellem 4/5 og 8/9. - Dagligt forekommende snurrende fornemmelser i de 2½ ulnare (fra lillefingersiden) fingrer. Disse symptomer forværres ved fysisk arbejde og særligt ved tunge løft. - Anfald af sekunders varighed med svimmelhed og fornemmelse af sortnen for øjnene dog uden bevidsthedstab. Disse udløses oftes af pludselige bevægelser der indebærer drejning af hals og krop og ikke ved stillingsskift fra eksempelvis siddende til stående stilling Anfaldene forekommer flere gangen om ugen. - Afbrudt nattesøvn 2-3 gange pr. nat pga. smerter. - Øget træthed og reduceret udholdenhed, og overkommer ud over 15 timers erhvervsarbejde pr. uge kun få huslige opgaver. - Nedsat hukommelse og koncentration som udviser forværring ved træthed. Har som følge heraf eksempelvis behov for huskesedler ved indkøb, vanskeligt ved at huske telefon numrer, vanskeligheder ved beregninger i forbindelse med arbejdsopgaver og besvær med at forstå skriftlige instrukser til nyt apparatur.

11 Columna cervicalis (halshvirvelsøjlen) har normale krumninger. Der er let bevægeindskrækning i alle retninger (bagoverbøjning, foroverbøjning, drejning mod højre og venstre) med udførelse af % af forventet bevægeudslag. Halsens lange rygstrækkere (den bageste muskulatur) er moderat ømme ved palpation. KONKLUSION A blev ved ulykken d påført whip-lash traume mod ryggens halsdel, og har siden været generet af dagligt forekommende nakkesmerter, snurrende fornemmelser i de yderste fingrer på begge hænder, anfaldsvis svimmelhed, afbrudt nattesøvn, øget træthed, hurtig udtrætbarhed, og nedsat hukommelse. Objektivt findes smerter ved palpation af nakke- og tyggemuskler og nedsat bevægelighed af halsen, men normale forhold herudover. I særdeleshed findes ikke tegn på discuprolaps eller anden kirurgisk behandlingstilgængelig sygdom i ryggen, ligesom der heller ikke findes tegn på sygdom i eller udenom hjernen. De aktuelle gener er opstået i tidsmæssig ubrudt sammenhæng med ulykken d og der er ikke holdepunkter for efterfølgende fornyet traume eller anden nytilkommet sygdom, og generne vurderes at være en direkte følge af ulykken. Hukommelsesproblemerne vurderes at være en følge af den kroniske smertetilstand og er ikke tegn på begyndende demenssygdom, depression eller anden hjernesygdom. A har før aktuelle ulykke haft gentagne episoder med rygsmerter, men disse har haft anden lokalisation (lænden eller ryggens brystkassedel) end de aktuelle smerter, har forekommet i begrænsede perioder af måneders varighed, var ikke til stede på ulykketidspunktet og vurderes at være uden betydning for de aktuelle gener. As erhvervsevne er reduceret som følge af ulykken. Tilstanden vurderes på nuværende tidspunkt, 5 år efter ulykken, at være kronisk og betydende bedring kan ikke forventes. Der er ikke forslag til supplerende undersøgelser eller behandling. Den 12. juni 2008 svarede As advokat på en henvendelse af 2. juni 2008 fra Alka Forsikring om As aktuelle arbejdsmæssige forhold. Af advokatens brev fremgår bl.a.: AD 2 Min klient har siden december 2007 været beskæftiget i fleksjob i max 15 timer pr. uge eller 2-3 timer pr. dag. Arbejdsgiveren er Y ApS, Idrætsvej 1A, 4534 Hørve. AD 3

12 Som anført arbejder min klient 2-3 timer pr. dag eller timer pr. uge AD 4 Min klients arbejdsgiver administrerer en del ejendomme. Min klients arbejdsopgaver består hovedsagelig i lettere ejendomsservice/vedligeholdelse samt, og især, at føre opsyn med det arbejde, andre skal udføre, samt at tilrettelægge vedligeholdelsesarbejdet. Den 1. juli 2008 afgav Arbejdsskadestyrelsen endelig udtalelse om As erhvervsevnetab. Af udtalelsen fremgår bl.a.: Vi har den 1. februar 2007 vurderet følgerne efter ulykken til et mén på 15 procent og et erhvervsevnetab på midlertidigt 25 procent. Denne udtalelse vedrører alene spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne. Det fremgår af sagen, at A er uddannet murer i Han gik konkurs med sit firma i 2003, men fik ansættelse som ansat murer på fuld tid i X ApS med virkning fra den 1. juli På grund af følgerne efter ulykken i 2003 var det imidlertid ikke muligt at arbejde som ansat murer og A blev sygemeldt. Der har efter de lægelige oplysninger været forudbestående ryggener, men disse er gået i sig selv igen. Der har også været tale om reaktiv depression efter konkursen, men disse gener er angiveligt også forsvundet igen. Der er således ikke tale om konkurrerende gener i sagen efter oplysninger i erklæring af 20. april 2008 fra speciallæge Marianne Mikkelsen. På grund af generne efter ulykken i 2003 er A af Odsherred kommune bevilget et fleksjob med en effektiv arbejdstid på 15 timer om ugen og et løntilskud på 2/3- dele og A arbejder efter det oplyste i X ApS. Vi vurderer tab af erhvervsevne efter ulykken i 2003 til skønsmæssigt 60 procent. Det er lagt til grund, at A på grund af ulykkens følger ikke kunne arbejde som ansat murer på fuld tid fra den 1. juli 2003 og derfor er bevilget et fleksjob af Odsherred kommune. Vurderingen af prognosen over As indtægtsmuligheder efter ulykken skal efter erstatningsansvarsloven ske uden hensyntagen til kommunens løntilskud alene på grundlag af det konstaterede funktionstab og på grundlag af en konkret vurdering

13 af, hvad A ville eller burde kunne tjene, hvis muligheden for et fleksjob ikke forelå. Alka Forsikring observerede navnlig i juli og august 2008 A, bla. mens han under sin ansættelse hos Y ApS udførte arbejde på Z Kro. Alka Forsikring optog en del af disse observationer på video. Ca. 19 minutter af de samlede optagelser på ca. 3 timer har været afspillet under hovedforhandlingen i landsretten. Der henvises i øvrigt til Bs forklaring neden for. Af neuropsykologisk erklæring af 20. december 2010 fra neuropsykolog, cand. psych., ph.d. Thøger Rasmussen, Neurologisk afdeling, Hillerød Hospital til Jobcenter Odsherred fremgår, at jobcentret ønskede en neuropsykologisk undersøgelse af A, bl.a. med henblik på vurdering af, om der forelå en depression. Undersøgelsen blev imidlertid ikke færdiggjort, da A undervejs blev ringet op og fik besked om, at hans fader var afgået ved døden. Af undersøgelsens konklusion fremgår bl.a.: På grundlag af den allerede gennemførte del af undersøgelsen kan ovenstående spørgsmål besvares som følger: 1. Der vurderes at være en let depression, som det vil kunne være givtigt at søge at få behandlet. Jeg foreslår farmakologisk antidepressiv behandling. Af statusattest af 27. oktober 2011 fra overlæge Ole Bo Hansen, Holbæk Sygehus, til Jobcenter Odsherred fremgår bl.a. følgende: Smerterne har nu bredt sig til lænd og ben. Tilstanden er stabil og der kan ikke forventes forbedringer af nuværende tilstand. Funktionsevnen vurderes varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Behandlingen herfra vil søge at højne livskvaliteten for patienten desværre ikke arbejdsevnen. Der vurderes desuden at være behov for varigt omfattende skånehensyn, bl.a. nedsat arbejdstid. Arbejdet bør omfatte mulighed for skiftende arbejdsstillinger og hvilepauser. Bør ikke belaste skuldre, nakke og ryg. Af erklæring af 7. december 2011 fra Retslægerådet fremgår:

14 Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således: Spørgsmål 1: Retslægerådet bedes oplyse hvilke gener, sagsøger efter uheldet den 28. juni 2003 initialt angav at have, samt redegøre for, hvilke objektive fund, der umiddelbart kunne konstateres efter sagsøgers tilskadekomst. Af skadejournal fra Holbæk Sygehus fra , det vil sige samme dag som uheldet, fremgår, at sagsøger angav at være lidt svimmel, og at han havde smerter i nakke og ryg. Ved objektiv undersøgelse konstateredes ømhed svarende til torntappene på nakkehvirvel samt ømhed svarende til muskulaturen ved overgangen mellem bryst- og lænderyg. Der blev taget røntgenbilleder af nakke uden fund af brud eller hvirvelskred (billederne ikke til rådighed for Retslægerådet). Spørgsmål 2: Retslægerådet bedes angive, hvilke gener/lidelser sagsøger klager over ifølge det seneste lægelige materiale, og hvilke objektive fund, der kan konstateres hos sagsøger. Diagnoser bedes angivet. Blandt de seneste lægelige akter kan nævnes: a. Neurologisk speciallægeerklæring af anfører, at sagsøger angav dagligt forekommende nakkesmerter, snurrende fornemmelser i de yderste fingre på begge hænder, anfaldsvis svimmelhed, afbrudt nattesøvn, øget træthed, hurtig udtrætbarhed og nedsat hukommelse. Ved objektiv undersøgelse angav sagsøger smerter i nakke- og tyggemusklerne, der konstateredes nedsat bevægelighed af halsen, men normale forhold herudover. Der er ikke angivet diagnose. b. Egen læges notat af anfører, at sagsøger var sygemeldt fra 4. januar 2010 på grund af nakkesmerter og følger efter piskesmæld. Egen læge anfører, at sagsøger aktuelt intet kan klare, hverken manuelt eller mere teoretisk. Der er ikke udført nogen objektiv undersøgelse, og der er ikke anført diagnose Spørgsmål 3: Retslægerådet bedes redegøre for, om der ifølge de fremsendte lægelige oplysninger forelå sådanne initial og brosymptomer i perioden umiddelbart efter færdselsuheldet de 28. juni 2003, der almindeligvis betragtes som karakteristiske for piskesmældsrelaterede gener. Retslægerådet bedes i den forbindelse oplyse, hvad der almindeligvis kan betragtes som karakteristisk for piskesmældsrelaterede gener. Der er tidsmæssigt sammenfald mellem uheldet og sagsøgers angivne gener, jævnfør besvarelsen af spørgsmål 1. Af reumatologisk vurdering i marts 2004 fremgår, at sagsøgers nakkesmerter aftog over et par uger efter uheldet, men at der var tilbagefald efter 3-4 uger, og at der tilkom en lang række andre gener, og at generne samlet udviklede sig i tiltagende grad over det efterfølgende halve år. Ud over nakkesmerter angav sagsøger

15 på dette tidspunkt udstrålende smerter fra nakken og længere ned i ryggen samt mod skuldrene, føleforstyrrelser i hænder og fingre, stivhed i nakken og ømhed i nakken og op i baghovedet, tiltagende dårlig hukommelse, koncentrationsbesvær og svimmelhed. Symptomer efter traumer af piskesmældstype er sædvanligvis i den akutte fase, forbigående nakkesmerter, stivhed i nakken, hovedpine, skuldersmerter, svimmelhed og eventuelt angstlignende symptomer. En del af patienterne udvikler desuden en konstellation af symptomer i en kronisk fase (det vil sige mindst 6 måneder efter uheldet), betegnet som whiplash syndrom (WAD), som er karakteriseret ved vedvarende smerter i nakke, hoved, skuldre, eventuelt kæber, nedsat bevægelighed i nakke, svimmelhed, træthed, almen ulystfølelse og forskellige former for kognitive og psykiske symptomer, herunder svækkelse af hukommelse, koncentration og indprentning. I langt de fleste tilfælde aftager generne efter traume af piskesmældstype i løbet af nogle uger, men hos omkring 10 % er der vedvarende symptomer, som eventuelt kan give anledning til blivende gener. Spørgsmål 5: Retslægerådet bedes oplyse, om der er overensstemmelse mellem de subjektive klager og de objektive fund. Der henvises i den forbindelse bl.a. til bilag 6. I bilag 6 (neurokirurgs speciallægeerklæring af ), er der uoverensstemmelse mellem subjektive klager og objektive fund, idet sagsøger ved undersøgelse har svært nedsat bevægelighed i nakken, mens det angives, at der uobserveret er nærmest normal bevægelighed. Endvidere angiver speciallægen, at der er et betydeligt funktionelt indtryk. Spørgsmål 6: Retslægerådet bedes udtale sig om, hvorvidt det oplyste om sagsøgers helbredsmæssige tilstand kan antages at være forenelig med den fysiske aktivitet, som sagsøger ses at kunne udfolde ud fra de fremlagte videooptagelser (bilag G optaget i tiden fra 13. september 2007 til 22. august 2008), hvor han blandt andet løfter stilladsdele i strakte arme, bærer mørtel på skuldrene, skovler materiale fra ladvogn, bærer på skabe og gipsplader, sidder på hug og murer trappe op m.m. Retslægerådet bedes angive med hvilken sikkerhed, rådet kan besvare spørgsmål, der stilles på grundlag af overvågningsvideoen. Under forudsætning af, at videooptagelserne vedrører sagsøger, er det Retslægerådets opfattelse, at den helbredsmæssige tilstand på disse videooptagelser ikke er forenelige med den fysiske aktivitet, som sagsøger ses at kunne udfolde i de fremlagte videooptagelser (sagens bilag G). Spørgsmål 7: Retslægerådet bedes oplyse, om der er holdepunkter for at fastslå, at sagsøgerens gener/lidelser kan henføres til ulykken den 28. juni besvarelsen bedes særligt omhandle de af sagsøger angivne gener, som: - smerter i nakken, - smerter i skuldre, - smerter i ryg,

16 smerter i hoved, - svimmelhed og træthed, - kognitive problemer, - smerter i armene, - snurrende fornemmelser i fingrene og - psykiske problemer. Det ønskes oplyst, om det er sikkert, overvejende sandsynligt, sandsynligt eller mindre sandsynligt, at disse gener/lidelser er opstået som følge af færdselsuheldet den 28. juni Retslægerådet finder, at det er sandsynligt, at sagsøgers angivne gener i form af smerter i nakke, skuldre, ryg og hoved samt svimmelhed kan skyldes uheldet den Det findes lidet sandsynligt, at de øvrige gener i form af træthed, kognitive problemer, smerter i armene, snurrende fornemmelser i fingrene og psykiske problemer skyldes uheldet, generne vurderes mere sandsynligt at være begrundet i andre årsager. Spørgsmål 8: Retslægerådet bedes oplyse, om der foreligger forudbestående eller konkurrerende lidelser, som har betydning for sagsøgers nuværende tilstand. Det bedes i den forbindelse oplyst, hvilken betydning de i det fremlagte materiale beskrevne forudbestående gener, om opremset nedenfor har for sagsøgers nuværende tilstand: - psykiske problemer, jf. bilag 20, 21, E (18. november 1999 og 11. februar 2003). - gener i ryggen, jf. bilag 24, E (10. juli 2001) og bilag F (16. april 2007). Retslægerådet finder ikke grundlag for at fastslå, i hvilket omfang forudbestående eller konkurrerende lidelser har betydning for sagsøgers nuværende tilstand. Spørgsmål 9: Retslægerådet bedes oplyse, om de eventuelle gener/lidelser, der kan relateres til færdselsuheldet den 28. juni 2003 er af varige eller er af forbigående karakter. Retslægerådet bedes beskrive eventuelle varige gener/følger, herunder angive om disse ifølge det lægelige materiale har været konstante, eller om der er sket en forværring/udvikling af generne/lidelserne, herunder om udviklingen kan siges at være sædvanlig eller usædvanlig. Retslægerådet finder det mest sandsynligt, at sagsøgers gener efter uheldet har haft forbigående karakter, og at de angivne varige gener er begrundet i andre årsager. Spørgsmål 10: Retslægerådet bedes oplyse, om der normalt kan forventes en bedring over tid af en eller flere af sagsøgers varige gener/lidelser, der måtte være en følge af færdselsuheldet den 28. juni 2003.

17 Gener efter uheld, som det sagsøger var udsat for , bedres vanligvis over tid. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3. Spørgsmål 11: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger. Nej. Af erklæring af 31. august 2012 fra Retslægerådet fremgår: Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de supplerende stillede spørgsmål således: Spørgsmål 12: I tillæg til spørgsmål 9/svar 9 bedes Retslægerådet oplyse, hvor det i det lægelige materiale fremgår, at generne har haft forbigående karakter. Der er tale om en samlet vurdering på baggrund af de foreliggende sagsakter og videooptagelser. Spørgsmål 13: I tillæg til spørgsmål 6/svar 6 bedes Retslægerådet oplyse, om arbejdet i fleksjob med skånehensyn i form af ingen tunge løft og ikke stressbelastende arbejde, jfr. bilag 37 (bevilling af løntilskud til fleksjob af 12/ ), 15 timer om ugen er i overensstemmelse med sagsøgerens helbredsmæssige tilstand, som den er beskrevet i de lægelige bilag. Retslægerådet bedes begrundet svaret. Retslægerådet tager ikke stilling til erhvervsevne eller erhvervsevnetab. Spørgsmål 14: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? Nej. Jobcenter Odsherred indhentede i efteråret 2012 en ny neuropsykologisk erklæring fra Thøger Rasmussen med henblik på at få belyst bl.a. As helbredsforhold, behandling og prognose. Af erklæringen af 9. september 2012 fremgår bl.a. følgende: I undersøgelsen klages over smerter (opleves uændrede; men det går bedre med at håndtere og acceptere tilstanden); snurrende og prikkende fornemmelse i fingrene; svimmelhedsanfald, hvor det kortvarigt opleves at sortne for øjnene; samt ringe nattesøvn.

18 Fremstår i undersøgelsen med neutralt stemningsleje. Fremstår ikke kognitivt derangeret. Bliver mærkbart udtrættet mod slutningen af den ca. 2 timer lange undersøgelse. Ovenstående spørgsmål kan besvares således: 1. Fra Smerteklinikken i Holbæk Sygehus er der vurderet at være stabile og blivende følgevirkninger efter whiplashepisode i 2003; herunder at niveauet for og karakteren af smerteplagerne er stabiliserede. Nærværende undersøgelse viser en testprofil, der er karakteristisk for kronisk smertetilstand, idet præstationerne er meget svingende på testene; således fra upåfaldende til klart under forventeligt niveau. Sådanne svingninger i kognitiv funktion må påregnes ligeledes at være blivende (stabile). 2. Der har været behandling ved smerteklinik. BM vurderes derved pr. definition at have modtaget den bedst mulige behandling, der fås. Jeg har derfor ikke forslag til yderligere eller anden behandling. 3. Prognosen bedømmes at være således, at der er tale om en stationær tilstand, for så vidt angår det svingende kognitive funktionsniveau. Advokat Svend Aage Helsinghoff har i medfør af retsplejelovens 297 indhentet en erklæring af 11. januar 2013 fra cand. psych. Thøger Rasmussen. Af erklæringen fremgår: I forlængelse af mine neuropsykologiske erklæringer af og , vedr. A, er jeg af advokat Sv. Aa. Helsinghoff blevet bedt om at besvare flg. spørgsmål: 1. Hvilke gener er efter deres opfattelse dem, der præger A mest? 2. Hvorledes påvirker det As funktionsniveau? 3. Virker As gener reelle? 4. Er de kognitive vanskeligheder efter Deres neuropsykologiske vurdering en følge af ulykken 28/6-2003? Spørgsmålene kan besvares således: 1. Kroniske smerter med deraf affødte kognitive vanskeligheder. 2. Der er som typisk ved kroniske smerter tale om uspecifikke forringelser i kognitiv funktion. Forringelserne må påregnes at udgøre en afgørende barriere i forhold til at påtage sig ikke-fysisk belastende arbejde, der stiller krav til overblik, koncentration og opmærksomhed. 3. Der er intet i den foreliggende testprofil, der vækker mistanke om malingering (aggravering/forstillelse). Testprofilen er fuldt forenelig med en profil, man typisk vil kunne se i forbindelse med kroniske smertetilstande. 4. De kognitive vanskeligheder er alt overvejende sandsynligt en følge af ulykken 28/ Cerebral hypometabolisme især i frontallapperne er velbeskrevet i forskningslitteraturen i forbindelse med smertetilstande. Der er ingen anden plausibel forklaring (alternativ patologi), der kan lægges til grund for de kognitive forringelser.

19 Advokat Svend Aage Helsinghoff har i medfør af retsplejelovens 297 endvidere indhentet en erklæring af 13. januar 2013 fra overlæge Marianne Mikkelsen. Af erklæringen fremgår: Med baggrund i speciallægeerklæringen udfærdiget af mig d vedrørende ulykken den og ved besvarelse af de fremsendte spørgsmål giver jeg nedenstående erklæring vedrørende As tilstand på tidspunktet for speciallægeerklæringens udfærdigelse. De i erklæringen nævnte akter er makulerede og således ikke tilgængelige ved udfærdigelse af denne erklæring. 1. Hvordan kan bevægeindskrænkningen hos A beskrives? Der var i halsens hvirvelsøjle (columna cervicalis) let bevægeindskrænkning i alle retninger på omkring 25 % i forhold til normalt udsalg. Der fandtes ikke bevægeindskrænkning ved andre kropsdele. 2. Hvad betyder det i forhold til funktionsniveauet? Bevægeindskrænkning i halsens hvirvelsøjle blev ikke fremført som subjektivt symptom, men var alene et fund ved objektiv undersøgelse, og vurderes at have været af mindre betydning for det samlede funktionsniveau. 3. Forhindrer det A i at udføre arbejde? Det vurderes at den lette bevægeindskrænkning i halsens hvirvelsøjle evt. ville kunne besværliggøre visse arbejdsprocesser, men ikke overordnet ville forhindre arbejde. 4. Hvad er As hovedproblem? Hovedproblemet var den øgede træthed og reducerede udholdenhed samt de kognitive vanskeligheder (nedsat hukommelse og koncentration), gener som vurderes at være en følge af de kroniske smerter. 5. Er As bevægeindskrænkninger og kognitive vanskeligheder efter Deres opfattelse en følge af ulykken d. 28/6 2003? Ja, det er min opfattelse at bevægeindskrænkningen (i halsens hvirvelsøjle) og de kognitive vanskelighed er en følge af ulykken d Af udateret opgørelse over As tab i forbindelse med ulykken, udfærdiget af K, Murernes Fagforening, og stilet til A fremgår bl.a., at der i perioden fra ca. 1. marts 2004 og frem til nu, er brug for murere i både Vestsjælland og Roskilde Amt, og at lønnen i det pågældende område er pt. ca. 150 kr. pr. time.

20 Forklaringer A har forklaret, at han i september 2002 blev færdiguddannet som murer. Han var kort beskæftiget som murersvend ganske få måneder inden ulykken. Han havde på det tidspunkt et murerfirma med sin far. Faderen førte ham imidlertid bag lyset, så firmaet gik konkurs, og han kom til at skylde mange penge væk. Han fik på den baggrund en stor nedtur og blev af egen læge henvist til speciallæge i psykiatri, Jesper Søgaard, i starten af Jesper Søgaard foreslog ham medicinering. Han tog dog ikke medicinen. Han mente, at han havde behov for samtaler om sine problemer, ikke medicin. Han var sygemeldt. Han kom til samtale hos K hos Murernes Fagforening. En person fra X ApS ringede til K under samtalen og sagde, at han manglede murersvende. K svarede vedkommende, at han netop havde den rigtige mand siddende over for sig. Det var på den måde, at det kom i stand, at han i sommeren 2003 fik tilbudt jobbet. Han havde efter ulykken ondt i nakke og skuldre. Han følte, at smerterne blev værre med tiden, men han havde svært ved at acceptere, at han var syg. Han er opdraget til ikke at beklage sig over småting og vil gerne gøre det godt. Han har haft svært ved at sige fra i forhold til sit arbejde. Han kendte ikke C, Y ApS, i forvejen, men kendte hans søn. De ting, man på videooptagelserne fra sommeren 2008 kan se ham bære, er forholdsvis lette. Stilladsdelene vejer maksimalt 15 kilo. Det, han bærer i spandene, er ikke vådt materiale og derfor heller ikke særligt tungt. Han regner det ikke for noget. Han fik smertestillende medicin på dette tidspunkt. C var meget forstående over for hans behov for hvile ind imellem, så der blev sørget for et hvilerum til ham på Z Kro. Han arbejde på ingen måde fuld tid. Der var lange pauser, men det kan sagtens passe, at han har opholdt sig op til 7 timer på arbejdspladsen på enkelte dage, men det vekslede meget alt efter, hvad han kunne klare, og hvad arbejdsopgaverne den enkelte dag krævede. Når advokat Lars Ulrich i brevet af 12. juni 2008 til Alka Forsikrings advokat har skrevet, at hans arbejdsopgaver hovedsagelig er lettere ejendomsservice og vedligeholdelse og især at føre opsyn med det arbejde, andre skal udføre, samt at tilrettelægge vedligeholdelsesarbejdet, er dette ikke helt rigtigt. Han er beskrevet som konduktør med henblik på, at han skulle have en høj løn. Han skulle hos C lave bl.a. lettere murerarbejde. Men han blev forskånet for tunge løft. Det er korrekt, at der sad en streamer for Z Festival på hans bil. Det gjorde der, fordi han gerne ville reklamere for festivalen. Det gule armbånd, han bar på det tidspunkt, er et Livestrong-armbånd og ikke et Z Festival armbånd. Han var ikke selv på Z Festival. Han blev afskediget af C, da han ikke kunne holde til arbejdet