Vejledning til ansøgning om støtte til at få flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse, Ansøgningsfristen er den 30. juni 2019.

Transkript

1 Vejledning til ansøgning om støtte til at få flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse, Ansøgningsfristen er den 30. juni

2 Indhold 1. Indledning Puljens formål og baggrund Puljens aktiviteter Forventede aktiviteter og leverancer Puljens målgruppe Ansøgerkreds Forventede resultater Evaluering Projektperiode Beskrivelse Kriterier for tildeling af støtte Tilskudsberettigede aktiviteter Praktiske oplysninger

3 1. Indledning Integrationen på arbejdsmarkedet er mærkbart forbedret i de senere år. Når det gælder nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, er beskæftigelsen efter de første tre år steget til 45 pct. i 3. kvartal 2018 mod kun 21 pct. i 2. kvartal Arbejdsmarkedstilknytningen er dog markant lavere blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere end blandt personer af dansk herkomst. Forskellen er særligt stor, når det gælder gruppen af kvinder. Beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder med ikke vestlig baggrund er markant lavere end kvinder med dansk oprindelse. 1 Som led i satspuljeaftalen for 2019 er der derfor afsat 69,9 mio. kr. til en ansøgningspulje målrettet landets kommuner. Gennem ansøgningspuljen vil det være muligt at få støtte til at indgå samarbejdsaftaler med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) med det formål at få styrket arbejdsmarkedstilknytningen blandt gruppen af efterkommer- og indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund. Det forventes, at 25 kommuner vil kunne få støtte fra puljen. I 2022 udbydes endnu en ansøgningspulje på 10 mio. kr. til udbredelse og implementering af resultaterne i landets øvrige kommuner. Initiativet udmøntes i perioden Puljens formål og baggrund Formålet med puljen er at styrke beskæftigelsen blandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund. Fra erfaring og undersøgelser fremgår det, at disse kvinder som oftest har andre udfordringer end manglende beskæftigelse. Den lavere beskæftigelse blandt kvinderne kan blandt andet skyldes ringe danskkundskaber og manglende kompetencer i forhold til at træde ind på det danske arbejdsmarked, herunder manglende arbejdsidentitet, manglende kendskab til det danske samfunds normer og værdier og manglende kendskab til de forventninger, der stilles på det danske arbejdsmarked. Derudover kan kvindernes selvoplevede helbredsudfordringer være en barriere for deres vej ind på arbejdsmarkedet. Flere af kvinderne oplever deres helbred som dårligt og oplever sig selv som syge, når de f.eks. er gravide, eller hvis de har smerter i kroppen. Forhold som negativ social kontrol kan ligeledes have betydning for den lave beskæftigelsesgrad for målgruppen. Kvindekrisecentrene oplever, at gruppen af voldsramte etniske minoritetskvinder, som har været udsat for æresrelateret vold, fylder mere og mere på centrene. At en stor del af kvinderne ikke kommer i job eller uddannelse trods en kontinuerlig indsats, kan også findes i det faktum, at indsatsen er individuelt tilrettelagt. Dvs. at kommunens indsats kun er målrettet og inkluderer den enkelte kvinde. Holdninger som fx hvorvidt kvinder skal være aktive på arbejdsmarkedet er forankret i sociale fællesskaber ikke individuelt 2. Generelt og særligt for kvinder, der lever i kollektivistiske miljøer, kan det derfor være nødvendigt at supplere en individuel beskæftigelsesindsats med indsatser, der inkluderer de familiemedlemmer, netværk og i nogle tilfælde boligområder, som kvinderne spejler sig i og som kan have indflydelse på kvindernes holdning. Derudover viser erfaringer fra øvrige projekter for målgruppen, at der i mange af familierne og særligt blandt de enlige forsørgere kan være manglende forældrekompetencer og sociale problemer, som Følgeforskning om holdningsbearbejdende indsatser på det æresrelaterede område og ekstremismeområdet,

4 bidrager til, at kvinderne ikke er i stand til at færdiggøre påbegyndte forløb, fx beskæftigelses- eller uddannelsesforløb m.v. 3 Problemstillingerne er komplekse og går på tværs af forvaltninger og sektorer. Det er derfor nødvendigt med en målrettet og tværfagligt koordineret indsats, hvis det skal lykkes at etablere et konstruktivt samarbejde med kvinderne og deres familier og derigennem sikre, at flere fra målgruppen kommer i arbejde. 3. Puljens aktiviteter Som følge af ovenstående formål skal puljen støtte initiativer, der styrker kvindernes arbejdsidentitet og bidrager til, at de kommer i eller tættere på job eller uddannelse. Initiativerne beskrives og konkretiseres yderligere i de samarbejdsaftaler, som de deltagende kommuner skal udarbejde sammen med SIRI ved projektopstart. Aktiviteterne kan være mangeartede, da de skal bidrage til øget arbejdsidentitet, bedre helbredstilstand, kendskab til normer og værdier i Danmark, men også styrke kendskabet til det danske arbejdsmarked, så kvinderne får en forståelse af, hvilke forventninger der er til arbejdstagere. Det er derfor vigtigt, at aktiviteterne tager afsæt i en tværfaglig og håndholdt indsats. Dette giver sagsbehandlerne mulighed for løbende at justere borgernes forløb, og det kan bidrage til at fastholde kvinderne i indsatsforløbene. En grundlæggende forudsætning for at øge effekten af den beskæftigelsesrettede indsats for udsatte borgere er, at medarbejderne har den fornødne tid til at opbygge en tillidsrelation til borgeren. Det er derfor vigtigt, at størrelsen på medarbejdernes sagsstammer matcher borgernes reelle behov og giver plads til en håndholdt indsats. Konkret viser resultater fra det kontrollerede forsøg JobFirst der afprøver en virksomhedsrettet indsats over for udsatte borgere - at jo mere den samlede sagsstamme i jobcenteret vokser, desto sværere bliver det at skabe effekter. Indsatsen skal ikke alene fokusere på kvinderne, men også på de omkringliggende faktorer, som bl.a. familiemønstre, børn, øvrig familie, omgangskreds og negativ social kontrol. Erfaringer viser, at progressionen mod arbejdsmarkedet går hurtigst, når der igangsættes tværfaglige koordinerede indsatser for kvinderne, hvor den beskæftigelsesrettede opkvalificering mod job eller uddannelse kombineres med en social indsats og/eller en helbredsindsats, tilpasset den enkelte kvindes situation og behov. Det kan fx være gennem familierettede indsatser/behandling, selvstændige tilbud til manden eller kvinden, som udøver negativ social kontrol, eller en målrettet holdningsbearbejdning, herunder en indsats med det formål at bryde med en traditionel fordeling af arbejdsopgaver i hjemmet. En koordineret tværfaglig indsats kan fx ske gennem en kombination af følgende: 3 Eksempelvis afprøvning af DUÅ indsatsen, der har til formål at styrke forældrekompetencer i udsatte etniske minoritetsfamilier samt erfaringer fra det indledende arbejde med SIRIs Bande taskforce. Læs evaluering af DUÅ her: 4

5 Jobrettet indsats Opkvalificeringsindsats Social indsats Helbredsrettet Indsats Oplysning om Danskkundskaber Forældreprogrammer Lægesamarbejde arbejdsmarke Kurser og kompetenceudvikling Familiebehandling Barselgrupper det Mestring af egne Træningsprogrammer Jobsøgning og CV Større professionelt netværk evner/hverdagsmestring Helbredsforståelse og smertehåndtering Erhvervsmentor Jobsamtaleforberedelse Inklusion i foreningsliv Praktik Arbejdskultur Mentor Løntilskud Traumebehandling Ordinære timer Øvrige foranstaltninger efter Rollemodeller Serviceloven Afklaring af muligheder på arbejdsmarkedet Oplysning om danske normer og værdier, køns- og familiemønstre Økonomisk gevinst Der vil ved projektets start blive indgået samarbejdsaftaler mellem kommunen og SIRI. Aftalerne skal indeholde ambitiøse mål for, hvordan flere indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund kommer i beskæftigelse og en plan for, hvorledes målene opnås. En stor del af kvinderne i målgruppen er meget langt fra arbejdsmarkedet, og derfor vil initiativets succes bl.a. blive målt på, hvor stor en andel af kvinderne går fra passiv forsørgelse til en aktiv og målrettet beskæftigelsesindsats i virksomhederne. SIRI står for at understøtte kommunerne med faglig sparring og opkvalificering i forhold til en række områder, herunder virksomme metoder til at få kvinderne i beskæftigelse, forskellige tiltag til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt viden om håndtering af kulturmøder og interkulturelle kompetencer. Som led i projektet udvikler SIRI i samarbejde med en ekstern leverandør en redskabskasse, der giver kommunerne effektfulde værktøjer, der kan bidrage til at afklare og kvalificere kvindernes muligheder i forhold til beskæftigelse og uddannelse samt styrke dialogen med kvinderne med henblik på afklaring af sociale barrierer og styrker. Redskabskassen skal formidles som et katalog og vil med fordel kunne anvendes af de deltagende kommuner. SIRI stiller ikke krav om anvendelse af alle redskaberne, men det forventes, at kommunerne orienterer sig imod kataloget, såfremt de ikke allerede har disse eller tilsvarende indsatser i egen kommune, og der vurderes behov supplerende indsatser for at nå projektets målsætninger. 4. Forventede aktiviteter og leverancer Såfremt kommunen får tilskud fra puljen indebærer det en række aktiviteter og leverancer som anført nedenfor: Krav vedrørende kommunens deltagelse i aktiviteter i regi af projektet. Kommunen skal som minimum deltage i flg. - 1 opstartsmøde (efterår 2019) 5

6 - 1 Forandringsteoriworkshop (2019) - Tværkommunale netværk i regi af projektet ( ) - Opkvalificeringsforløb, herunder temadage, kurser og workshops som led i projektet ( ) - To møder pr. år med SIRI, hvor der følges op på mål og delmål Krav til projektstyring: Kommunen skal: - Udpege en projektleder, der er ansvarlig for implementering af projektet lokalt, og som kan fungere som kontaktperson til SIRI og ekstern leverandør (efterår ) - Medvirke til at udarbejde en samarbejdsaftale med SIRI, understøttet af ekstern leverandør (2019) - Gennemføre Systematisk dokumentation af kommunens helhedsorienterede, tværfaglige indsats samt af resultater på målgruppeniveau. Dokumentationen deles med SIRI og evaluator. Leverancer der varetages af kommuner: Kommunen skal: - Etablere en tværfaglig og koordineret indsats for målgruppen, der indfrier projektets formål - Udarbejde en skriftlig opfølgning på projektets mål og delmål to gange årligt - Levere data og samarbejde med evaluator - Varetage af den daglige fremdrift og styring af projektet i dialog med SIRI 5. Puljens målgruppe Projektets primære målgruppe er indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund i alderen år. Målgruppen er kendetegnet ved, at de ofte har flere og komplekse udfordringer. De er langt fra arbejdsmarkedet og har begrænset eller ingen erfaring fra et ordinært job. Deres danskkundskaber er mangelfulde, ligesom de oftest har begrænset eller slet ingen uddannelse. En del af målgruppen har desuden begrænset viden om det danske samfund og deltager i meget begrænset omfang i samfundslivet. De fleste har som udgangspunkt været på offentlig forsørgelse i fire ud af de sidste fem år og er derudover hverken i beskæftigelse eller uddannelse. Gruppen består af Ydelsesmodtagere, som ikke permanent har forladt arbejdsmarkedet Ægtefælleforsørgende, dvs. hverken ydelsesmodtagere eller lønmodtagerbeskæftigede De fleste kvinder i målgruppen er mellem 30 og 49 år, men ser man kun på efterkommere, er de betydeligt yngre. Lidt over seks ud af 10 efterkommere, som indgår i målgruppen, er mellem 18 og 29 år. Målgruppen kan inddeles i en række delmålgrupper: Aktivitetsparate En del af kvinderne har modtaget kontanthjælp i en årrække. De er vurderet aktivitetsparate af jobcentret, da de ikke umiddelbart kan påtage sig et ordinært arbejde. En beskæftigelsesrettet indsats kan derfor ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med en social indsats, der kan understøtte en positiv forandring, bedre trivsel og sundhed for kvinderne. Jobparate 6

7 En anden gruppe af kvinderne er vurderet jobparate. En del af disse kvinder har sandsynligvis tidligere været vurderet aktivitetsparate. Til trods for at de er vurderet jobparate kan de ikke umiddelbart tage et ordinært fuldtidsjob, da de også står over for andre og ofte komplekse problematikker. Fælles for de aktivitets- og jobparate kvinder er, at de skal opfylde kravet om at arbejde 225 timer pr. år for at undgå at gå ned i kontanthjælpsydelse. Kvinderne kan derfor være motiverede for ansættelse i småjob og timeansættelser, hvilket samtidig kan være en vej til en mere permanent tilknytning på arbejdsmarkedet for kvinderne. Ægtefælleforsørgede Gruppen af ægtefælleforsørgede omfatter to grupper. Den første gruppe er de udsatte og isolerede kvinder, der ikke er i job på grund af manglende danskkundskaber, sociale udfordringer, begrænset erhvervserfaring og lignende problemstillinger. Den anden gruppe er kvinder, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra Danmark, men som enten aldrig har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller kun har været i job i en kort periode efter endt uddannelse, og som i en længere periode har været ægtefælleforsørgede. Da kvinderne har varierende grad af kontakt til det danske samfund, kan første skridt for nogle være regelmæssig deltagelse i aktiviteter uden for hjemmet og lokalmiljøet. En stor del af kvinderne bor i udsatte boligområder 4, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at tænke indsatsen for målgruppen ind i en boligsocial indsats. Uddannelsespålæg - aktivitetsparate Blandt målgruppen kan være unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg, men ikke er vurderet uddannelsesparate grundet problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Disse unge har behov for ekstra støtte og hjælp, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. Uddannelsespålægget for denne gruppe kan indeholde forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag fx. brobygning på en uddannelsesinstitution, læse-, skrive- og regneundervisning og virksomhedspraktik kombineret med socialfaglige tilbud. Øvrige kendetegn på tværs af målgruppen Kvinderne i målgruppen er karakteriseret ved, at de udover ledighed står over for en eller flere af nedenstående problemstillinger. I planlægningen af indsatsen skal der derfor tages højde for det fulde billede af udfordringer, som den enkelte står overfor. Arbejdsidentitet Kvinderne har ofte begrænset eller ingen arbejdsidentitet eller kendskab til arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for at opbygge kvindernes arbejdsidentitet fx gennem opkvalificering, virksomhedsbesøg og -praktik, møde med rollemodeller, der har stået i samme situation, viden om mulighederne på arbejdsmarkedet og om det danske arbejdsmarked og lignende. For nogle kvinder kan uddannelse også være en vej til en styrket arbejdsidentitet. Helbredsproblemer En anden udfordring, som mange af kvinderne står over for, er, at de oplever deres helbred som dårligt og derfor har været gennem et eller flere helbredsmæssige afklaringsforløb og sygemeldinger, uden der er kommet en egentlig afklaring eller diagnose. For nogle af kvinderne vil en helbredsafklaring efterfulgt af afklaring i forhold til jobmuligheder, uddannelse, ressourceforløb, mv. være første skridt. Andre vil have behov for opkvalificering, der kan understøtte vejen ind på arbejdsmarkedet og muligheden for at fastholde et job eller uddannelse. 4 De skjulte ressourcer En evaluering af en beskæftigelsesindsats for ægtefælleforsørgede kvinder med anden etnisk baggrund. CFBU,

8 Patriarkalske kønsrollemønstre og negativ social kontrol Årsagen til, at kvinderne ikke er i job, uddannelse eller deltager i opkvalificeringsforløb eller danskuddannelse, kan i nogle tilfælde findes i kvindernes livsvilkår. Det kan fx handle om, at de lever under traditionelle kønsrollemønstre med begrænset ligestilling i og uden for hjemmet. Negativ social kontrol, vold eller undertrykkelse kan være en del af denne problemstilling og spille en væsentlig rolle i deres liv og have indflydelse på deres muligheder for at varetage et job eller uddannelse. Det er ofte manden, der er udøver af vold og negativ social kontrol, dog kan kvinderne også selv være udøvere, idet deres opdragelsesmodel, og øvrige normer og værdier kan kollidere med den virkelighed børnene vokser op i i Danmark. Kvinderne kan derved både være underlagt negativ social kontrol, vold og undertrykkelse og samtidig være udøvere heraf. Øvrige udfordringer Udover ovenstående har kvinderne typisk en eller flere af nedenstående udfordringer, der skal adresseres i ansøgningen: Systemkendskab og forståelse: Kvinderne mangler viden om og forståelse for, hvordan det danske samfund er bygget op og fungerer. Tilliden til det offentlige system er ofte begrænset. Mobilitet (fysisk): Kvinderne føler sig utrygge ved at bevæge sig væk fra deres boligområde/nærmiljø og er derved begrænset i at tage et job eller en uddannelse uden for deres nærmiljø. Der kan derfor være behov for at styrke deres mobilitet fx ved at styrke kendskabet til områder væk fra nærmiljøet, at de lærer at cykle og/eller tage offentlig transport eller lignende. Sekundær målgruppe Den sekundære målgruppe er kommunerne på tværs af forvaltningsområder. Dette omfatter også sagsbehandlere, myndighedsmedarbejdere og job-/ virksomhedskonsulenter, men det kan også være civilsamfundsaktører og frontpersonale fx på sprogskoler og aktiveringscentre, der samarbejder med kommunerne om målgruppen. Tertiær målgruppe Den tertiære målgruppe er de ægtefæller, børn og i nogle tilfælde den udvidede familie, både i Danmark og i udlandet, der også kan have indflydelse på kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet eller uddannelse. Midler fra puljen kan ligeledes anvendes til at afdække udfordringer i familien og iværksætte relevante foranstaltninger for øvrige familiemedlemmer, der vurderes nødvendige for at understøtte moderens vej til beskæftigelse. Afgrænsning Nyankommne flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, er ikke en del af initiativet. SIRI har en række andre initiativer målrettet denne gruppe. Initiativet er heller ikke for de kvinder, der har behov for mere indgribende sociale tilbud såsom dag- og botilbud, psykiatrisk behandling eller er hjemløse. 5. Ansøgerkreds Ansøgerkredsen til puljen er kommuner. 8

9 6. Forventede resultater De forventede resultater fordeler sig på to spor. Det første spor relaterer sig til job, uddannelse, praktik, sprogkompetencer mv. Det andet spor handler om kulturforståelse, kønsroller, familieforhold, trivsel, tillid mv. På lang sigt skal projektet bidrage til: Flere kvinder fra målgruppen går fra passiv forsørgelse til uddannelse eller ordinær beskæftigelse på fuld- eller deltid Flere kvinder fra målgruppen får tillid til systemet og deltager aktivt i det danske samfundsliv også udenfor arbejdsmarkedet. På mellemlangt sigt skal projektet bidrage til, at kvinderne fra målgruppen opkvalificeres og får den støtte og de ressourcer, de har behov for, for at de på sigt kommer i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. På kort sigt er der fastsat en række konkrete målsætninger på hhv. kommune- og borgerniveau, som skal være opfyldt inden for projektperioden. Disse skal uddybes i forbindelse med udarbejdelse af samarbejdsaftalerne. 7. Evaluering Projektet tilknyttes en ekstern leverandør, der skal facilitere udarbejdelsen af samarbejdsaftaler mellem kommunerne og SIRI. Leverandøren skal desuden yde kommunerne processtøtte og medvirke til at sikresikre, at de fastsatte mål kan opfyldes gennem implementering af virkningsfulde indsatser og best practice. Som deltagerende kommune forpligter man sig til at samarbejde med SIRI og leverandøren og igangsætte og understøtte de i samarbejdsaftalen beskrevne aftaler, herunder konkrete indsatser og tværfaglige samarbejdsformer internt i kommunen. Som led i initiativet etablerer leverandøren et tværkommunalt netværk, hvor kommunerne vil få mulighed for at drøfte resultater og udveksle viden og erfaringer. Initiativet tilknyttes desuden en evaluator, som løbende vil måle på de indikatorer, der opstilles indledningsvist i projektet for systematisk at monitorere udviklingen. Evaluator skal samtidig foretage en løbende erfaringsopsamling, som skal bidrage til en viden om, hvilken praksis der virker beskæftigelsesfremmende for målgruppen, så projektet kan udbredes til flere kommuner. Evalueringen foretages af ekstern leverandør og kommunerne forpligter sig til at indgå i samarbejde med evaluator og bidrage til indsamling af data. Det forventes, at evaluator vil måle projektets resultater på to niveauer borgerniveau og kommuneniveau, og med følgende indikatorer: Kommuneniveau: de koordineringsansvarlige sagsbehandlere tilbyder borgerne en tæt og håndholdt indsats kommunerne tilbyder målgruppen en helhedsorienteret og tværfaglig familiehandleplan og arbejder tværfagligt med målgruppen på tværs af fx beskæftigelsesområdet, socialområdet, børneog ungeområdet, handicap og socialpsykiatri kommunernes virksomhedsrettede tilbud inkluderer småjob og ordinære løntimer kommunerne samarbejder med virksomhederne om at måle og anvende borgernes progression, når de er i virksomhedstilbud kommunerne har en plan for at fastholde kvinderne i aktivitet og dermed bidrage til, at de går fra passiv til aktiv forsørgelse. 9

10 Borgerniveau: kvinderne er kommet i ordinær beskæftigelse eller uddannelse (deltid eller fuldtid) i løbet af projektperioden kvinderne er gået fra passiv til aktiv forsørgelse i løbet af projektperioden (dvs. i et aktiveringsforløb som fx virksomhedspraktik og/eller helbredsafklaring) kvinderne har gennemført et sammenhængende forløb på en virksomhed kvinderne har ordinære løntimer som en del af deres forløb kvinderne har gennemført en koordineret tværfaglig indsats og fået udarbejdet en helhedsorienteret familiehandleplan kvinder med selvoplevede eller diagnosticerede helbredsproblemer har deltaget i en indsats og fået øget viden om egne helbredsudfordringer og redskaber til håndtering af disse kvinderne har fået større viden om ligestilling og kønsroller samt deltager mere aktivt i samfundslivet, frivilligt arbejde og lignende. 8. Projektperiode Den samlede projektperiode løber fra den 1. september 2019 til den 31. december

11 9. Beskrivelse Ansøgeren skal beskrive følgende: Hvordan kommunen vil etablere en tæt håndholdt indsats for målgruppen, herunder sikre at den ansvarlige sagsbehandler i den koordinerende forvaltning har en sagsstamme, der matcher borgernes reelle behov og giver plads til en håndholdt indsats. Hvordan kommunen vil etablere og sikre opbakning fra de involverede forvaltninger til en tværfaglig samarbejdsmodel og indsats for borgerne i indsatsen. I forlængelse heraf skal det beskrives, hvordan kommunen vil anvende en tværfaglig koordineret indsats for målgruppen, hvor den beskæftigelsesrettede opkvalificering mod job eller uddannelse kombineres med en social indsats. For nogen borgeres vedkommende vil en helbredsmæssig indsats også være relevant5. Hvordan kommunen vil måle borgernes progression 6. Hvordan kommunen vil rekruttere målgruppen til projektet, og hvor mange deltagende kvinder forventes i hele projektperioden. Hvad karakteriserer målgruppen i kommunen, hvilke delmålgrupper den består af samt en vurdering af antallet af hhv. job-, uddannelses- og aktivitetsparate samt ægtefælleforsørgede. Desuden skal der være en vurdering af, hvad kommunen anser for de primære udfordringer for målgruppen. 9. Kriterier for tildeling af støtte Ved udvælgelsen vil der blive lagt vægt på en helhedsvurdering af den enkelte ansøgning. Følgende kriterier vil blive anvendt i vurderingen: Kommunen skal påvise, at målgruppen har behov for en styrket indsats. Som led i dette skal kommunen beskrive tidligere beskæftigelsesrettede og sociale indsatser for målgruppen sammen med en vurdering af, om de har haft effekt. Endelig skal kommunen begrunde, hvorfor indeværende projekt vil gøre en forskel for målgruppen. Hvor mange kvinder forventes at gennemføre forløbet, og hvorledes de forventes rekrutteret? Hvordan aktiviteter og resultater dokumenteres, herunder beskrivelse af sammenhængen mellem aktiviteter og mål, og hvordan der løbende følges op på målene gennem projektperioden. At der foreligger en klar tids- og milepælsplan for projektet. At kommunens planlagte aktiviteter skal være ambitiøse og realistiske i forhold til budgettet. At kommunen dokumenterer, at de koordinerende sagsbehandlere har så lav en sagsstamme, at den matcher borgernes reelle behov og giver plads til en håndholdt indsats. At kommunen dokumenterer, at der er en klar ledelsesmæssig forankring af projektet, som sikrer et effektivt tværfagligt samarbejde i kommunen. 6 Kommunen skal samarbejde/anvende evaluators målemetode 11

12 Det er et krav, at ansøger er indstillet på at samarbejde med en ekstern evaluator, som udpeges af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Derudover forventes det, at ansøger er indstillet på at tilpasse indsatsen til/samarbejde med lokale kommunale integrations- og beskæftigelsesindsatser, som kvinderne er en del af, herunder koordinere med Flere skal med, såfremt kommunen er en del af dette. 10. Tilskudsberettigede aktiviteter Der kan søges om støtte til følgende aktiviteter: Løn til medarbejdere i forbindelse med deltagelse i projektet. Lønudgifterne må ikke være højere end det, der er aftalt i de kommunale overenskomster for tilsvarende arbejde Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer Udgifter til transport i egen bil og/eller offentlig transport Forplejning Udgifter til formidling Udgifter til aktiviteter i projektet Revisionsudgifter Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser op til kr. pr. år Andet der anses for at være afgørende for gennemførelsen. Hvorvidt, udgiften er tilskudsberettiget, beror på en konkret vurdering fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Der kan ikke søges tilskud til: Aktiviteter i udlandet Materialeanskaffelser over kr. Anskaffelse af fast ejendom Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering) Dækning af underskud Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side Støtte til enkeltpersoners underhold Anskaffelse af bil Gaver. 11. Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er den 30. juni Efter denne dato vil ansøgningen ikke blive behandlet. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen senest to måneder efter ansøgningsfristens udløb. Faglige spørgsmål om puljen kan stilles til Bente Tran på betr@siri.dk og/eller Astrid Vind på e- mail asvi@siri.dk. Spørgsmål om administration af puljen behandles af Økonomi og Tilskud i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Spørgsmål kan sendes til pulje@siri.dk. Ansøgning via portalen: Ansøgning til puljen sker via ministeriets ansøgningsportal og forudsætter, at du har en NemID medarbejdersignatur. Der kan ikke søges med personligt/privat NemID. 12

13 Sagsgangsbeskrivelse: Udfyld puljens ansøgningsskema og budgetskabelon. Gem derefter begge dele som filer på din computer. Log på ansøgningsportalen ved hjælp af dit Nemid (nyt vindue). Hvis det er første gang, du benytter portalen, skal du oprette en profil ved at udfylde adressefelter mm. Klik derefter på Mit overblik og Opret ny ansøgning. Vælg puljen inde på portalen og vælg Opret ny ansøgning. Udfyld projekttitel samt datofelter og klik på Opret og fortsæt. Vedhæft udfyldt ansøgningsskema og udfyldt budgetskema ved at vælge tilføj filer, find filerne og vælg Åbn. Vælg herefter Indsend og Godkend. Du har nu indsendt din ansøgning. Du får et pop-up vindue med det tildelte journalnummer, som du kan downloade. Et kvitteringsbrev vil automatisk være sendt til e-boks. Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Udlændinge- og Integrationsministeriets puljer skal der udarbejdes et budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet udfyldes og sendes sammen med ansøgningen. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de kommunale overenskomster for tilsvarende arbejde. Lønniveauet skal angives i budgettet. Det er vigtigt, at alle lønudgifter er angivet i budgettet. Lønudgiften beregnes ved at sammenlægge faktisk løn pr. år, samt feriepenge og sociale bidrag. Tallet divideres derefter med 1924 (antal timer pr. årsværk), hvis der er tale om en fuldtidsstilling. BEMÆRK at der skal foretages timeregistrering. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver konference koster kr., anføres to enheder á kr. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: Offentlig transport. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der bør udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er netværksmøder, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal 13

14 deltagere, pris pr. deltager til forplejning mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: Uforudsigelige udgifter Overhead Administrationsbidrag Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer) Ansøgers navn, adresse og Navn på tilskudsansvarlig Moms Kommuner, regioner og statslige institutioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen og derfor skal alle udgifter i budgettet være ekskl. moms. 14