En syg fattigdom. En undersøgelse af fattigdom i et hel- bredsperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En syg fattigdom. En undersøgelse af fattigdom i et hel- bredsperspektiv"

Transkript

1 En syg fattigdom En undersøgelse af fattigdom i et hel- bredsperspektiv Skrevet af: (DDS: 2008; Kvant: 44), (DDS:2006; Kvant.:6), (DDS:2099; Kvant.:98) & (DDS:2058;Kvant.:21) Fag: Det Danske Samfund i et sociologisk perspektiv II (DDS) & Kvantitative Metoder (Kvant.) Underviser i DDS: Jørgen Elm Larsen Vejleder i DDS: Nina Trab Damsgaard Underviser i kvantitative metoder: Lars Pico Geerdsen Vejleder i kvantitative metoder: Stine Vernstrøm Østergaard Antal tegn m. mellemrum: anslag Antal tegn i fodnoter m. mellemrum: 2605 anslag

2 Indhold 1. INTRODUKTION INDLEDNING OG MOTIVATION (2058, 2099, 2008, 2006) PROBLEMSTILLINGER (2099, 2008, 2006,2058) PROBLEMFORMULERING (2099, 2008, 2006) LÆSEVEJLEDNING (2008, 2006,2058,2099) TEORI (2008,2006) FORSTÅELSER AF FATTIGDOM (2099,2058) Jørgen Elm Larsen: Fattigdom og social arv (2006,2099) Bauman: De nye fattige (2006) Absolut eller relativ fattigdom (2058) Danske fattigdomsundersøgelser (2099, 2008, 2006) Hvordan måles fattigdom? (2099) HELBRED SOM EN SOCIAL KONSTRUKTION (2008, 2006) Viden om helbred (2058, 2008, 2006) Opfattelse af helbred (2058, 2008) FORDELING AF HELBRED I DANMARK (2058, 2006) Årsager til ulig grad af helbred (2008) Brugerbetalt helbred i Danmark som årsag til ulighed? (2006) En retningsbestemmelse af helbred og fattigdom? (2099, 2008) BEGREBSAFKLARING (2006) TEORETISKE HYPOTESER (2058, 2099) Sammenhæng mellem økonomisk situation og helbred (2006) Fattige fravælger brugerbetalte sundhedsydelser af økonomiske årsager (2058) OPERATIONALISERING OPERATIONALISERING AF HYPOTESE 1: SAMMENHÆNG MELLEM FATTIGDOM OG HELBRED Økonomisk situation (2008) Begrebet relativ fattigdom (2008, 2006, Ulrik) Begrebet helbred (2099) Empirisk hypotese 1A: Dårlig økonomisk situation vil medføre en dårligere vurdering af eget helbred. (2008,2099) Empirisk hypotese 1B: Fattige vil vurdere deres helbred til at være dårligere, end ikke- fattige ( 2099,2008) OPERATIONALISERING AF HYPOTESE 2: SAMMENHÆNG MELLEM FATTIGDOM OG PRIORITERING AF BRUGERBETALTE YDELSE (2058, 2099) Begrebet brugerbetalte sundhedsydelser (2006) Empirisk hypotese 2A: Fattige fravælger i højere grad tandlægebesøg grundet økonomiske årsager end ikke- fattige (2058) TEORETISK REDEGØRELSE FOR STATISTIKKEN STOKASTISKE VARIABLER (98, 6, 21, 44) SANDSYNLIGHEDSMÅL (21, 44, 6) UAFHÆNGIGHED (98) MOMENTER: (44, 6) Middelværdi (21, 98, 44, 6) Varians (21,6) BERNOULLIFORDELINGEN (21, 98) NORMALFORDELING ( 98, 44, 6) STANDARDISERING (44, 6) af 78

3 4.8. DEN CENTRALE GRÆNSEVÆRDISÆTNING (21, 98, 6) HYPOTESETEST (21) KONFIDENSINTERVALLER (44) Z- TEST (21, 98) Z- test for Bernoullifordelte variable (21, 44, 6) Χ²- TEST (21, 98, 44) χ χ²- test af fordeling (6) Test for uafhængighed: (98) Enkeltcelletest (44) ANALYSESTRATEGI (21, 98) DATAPRÆSENTATION DATAKILDE: LEVEKÅRSUNDERSØGELSEN Indsamlingsmetode (44) Stikprøven (44, 6, 21) REPRÆSENTATIVITETSTEST (21, 44,6) χ2- test på alder (21, 44) Z- test på alder (21) Z- test på køn (98) Konfidensinterval: Familieindkomst (98, 44, 6) Delkonklusion på repræsentativitet: ( 98, 6) VARIABELPRÆSENTATION (21) Filtrering (98, 44, 6) Vurdering af økonomisk situation (21, 98, 6) Konstrueret fattigdomsvariabel (6) Vurdering af helbred (44, 6) Prioritering af brugerbetalt sundhed (21, 98) ANALYSE HYPOTESE 1A: SAMMENHÆNG MELLEM HELBRED OG ØKONOMISK SITUATION Test for uafhængighed (21) Enkeltcelletest (98) Delkonklusion på hypotese 1A (21, 98, 44) HYPOTESE 1B: SAMMENHÆNG MELLEM FATTIGDOM OG VURDERING AF HELBRED (21) Test på uafhængighed (98, 44) Enkeltcelletest (21, 98, 44, 6) Delkonklusion hypotese 1B (6) HYPOTESE 2A: SAMMENHÆNG MELLEM FATTIGDOM OG BRUG AF BRUGERBETALTE SUNDHEDSYDELSER (44, 6, 98) Test på uafhængighed (21) Enkeltcelletest (98) Andelsfordelt z- test (44) Delkonklusion på hypotese 2A (21, 98,44) DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING DISKUSSION AF HYPOTESE 1A & 1B (2008, 2058) Måler vi reelt folks helbred? (2006,2099) Kan vi konkludere en kausalsammenhæng? (2058, 2006) DISKUSSION AF HYPOTESE 2A ( 2008, 2006) METODOLOGISKE FORBEHOLD (2058, 2099) KONKLUSION (2058, 2099, 2008, 2006) LITTERATURLISTE TEKSTER af 78

4 10.2. INTERNETKILDER DATASÆT BILAG BILAG: DATA FRA DANMARKS STATISTIK HUSTANDSINDKOMST I INTERVALLER. ÅR BILAG: DATA FRA DANMARKS STATISTIK - ALDERSFORDELINGER I INTERVALLER PÅ POPULATIONEN. ÅR BILAG: DATA FRA DANMARKS STATISTIK KØNSFORDELINGER ÅR BILAG: DO- FILE. OMKODNINGER OG FREKVENS- OG KRYDSTABELLER af 78

5 1. Introduktion 1.1. Indledning og motivation Nutidens mantraer om selvrealisering og individualisering, kan have konsekvenser såsom rodløs- hed og fornemmelsen af personlig fiasko, hvis man ikke lever op til egne eller andres forventnin- ger. Beskrivelsen kan fremstå stereotyp, men ikke desto mindre finder vi, at dette er et brugbart perspektiv på en beskrivelse af den virkelighed, der manifesterer sig i dag. Selvrealisering som mantra indeholder bl.a. den enkeltes forventninger til sig selv, om at blive til noget, eller måske nærmere at kunne positionere sig som en, der er blevet til noget. Man skal i dette perspektiv ud- fylde en rolle eller indtage en position i samfundet, som man selv og andre finder betydningsfuld. I denne sammenhæng vil man kunne argumentere for, at det er centralt at man udnytter sine præ- disponerede potentialer, for at opnå så meget af betydning som muligt. Dette kan betyde, at man risikerer at gå rundt med en følelse af svigt og fiasko, hvis ikke man har indfriet sit potentiale eller hvis samfundet ikke anerkender det potentiale som man indfrier som betydningsfuldt. Den mindst ønskelige position at ende i, er kategorien af tabere. Her er de individer, der af for- skellige grunde kan have spillet fallit i kampen om, at få en betydningsfuld plads i samfundet. Disse tabere bliver ofte diskursivt dømt udenfor samfundet - de står samfundet til last. De kan blive omtalt som alt fra narkomaner til hjemløse, isolerede indvandrere og fattige enlige mødre. Socio- logisk definerer man typisk disse grupper, som socialt udsatte. Et begreb der måske fungerer mindre ekskluderende og fordømmende. De socialt udsatte kan være svære at undersøge kvantitativt. Det kan f.eks. være svært at få en hjemløs til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Man vælger ofte at fokusere på de områder, som kan undersøges gennem kvantitative studier og her er spørgsmål om økonomi, råderum og helbred hyppigt brugte. Gennem disse studier får vi mulighed for, at beskæftige os med og problematisere fattigdom og helbred i en social kontekst. Man kunne f.eks. undre sig over om fattigdom, som tilstand, overho- vedet er noget samfundet bør tage sig af; står den enkelte ikke selv til ansvar for sine sejre og ne- derlag? Og hvorfor skal det være de andres problem, at den enkelte har et dårligt helbred? Disse spørgsmål kan let tage karakter af en ideologisk kamp, hvilket kan blive en kamp om moral og menneskesyn. Vi mener dog at kunne se et lighedsideal i det danske velfærdssamfund, der bygger 4 af 78

6 på en udbredt enighed om, at det er samfundets ansvar at tage vare på de svage og herunder sikre at der ikke er nogen mennesker, der lever i armod og elendighed i mod deres vilje. Vores undren tager i denne sammenhæng afsæt i, hvem det er der kan siges, at have brug for samfundets hjælp hvornår kan man siges at være fattig og hvordan kan man måle det? Og er der overhovedet rig- tig fattigdom i Danmark, når nu vi har en velfungerende velfærdsstat? Vi undrer os endvidere over hvilke konsekvenser fattigdom kan have for det enkelte individ. Her tænkes specifikt på den fattiges helbredssituation, der formodes at være markant dårligere end resten af samfundets Problemstillinger Når vi lever i et velfærdssamfund med vægt på lighedsidealer og høj grad af social og økonomisk sikkerhed, hvordan kan man så forstå fattigdom og sammenhængen mellem fattigdom og dårligt helbred. Vi ønsker i denne opgave, at undersøge i hvilket omfang, der er en sammenhæng mellem danskeres økonomiske situation og deres helbred, og om fattige er særligt udsatte for at have et dårligt helbred. Kan det dokumenteres, at de samme samfundsmæssige skel, der gør sig gældende i forhold til fordeling af økonomiske ressourcer, også vil gøre sig gældende, når det handler om helbred? I den forbindelse ønsker vi at undersøge, om brugerbetaling på sundhedsydelser kan siges at være en stratificerende faktor, der udelukker de fattige grundet økonomiske omkostninger? 1.3. Problemformulering Med ovenstående in mente, ønsker vi at undersøge: Hvordan kan man forstå begrebet fattigdom, og hvilket forhold er der mellem fattigdom og be- folkningens helbred i Danmark, og i hvilken grad kan den relative fattigdom medføre at befolk- ningsgrupper må nedprioritere deres helbred af økonomiske årsager Læsevejledning Efter vores indledning vil der nu følge en redegørelse og analyse af det teoretiske fundament, der munder ud i vores konstruktion af teoretiske hypoteser. Herefter opstiller vi gennem operationali- seringen vores empiriske hypoteser, der skal være med til at belyse vores teoretiske problemstil- linger, efterfulgt af en redegørelse af den statistiske fremgangsmåde vi i opgaven benytter. Der- næst præsenterer vi de data vores undersøgelse bygger på, for til sidst at benytte vores testværk- 5 af 78

7 tøjer i analyseafsnittet. Dette efterfølges af en diskussion af resultaterne, hvori vil vi vende tilbage til det teoretiske udgangspunkt og koble dette sammen med vores empiriske resultater. Slutteligt nævner vi problemstillinger i forbindelse med anvendte metode. 6 af 78

8 2. Teori Selv om fattigdom er et forholdsvis hyppigt benyttet begreb i den offentlige debat og tale, hersker der langt fra konsensus om dets brug, definition eller, anskuet som fænomen, udbredelse og alvor. Denne realitet er vi opmærksom på, hvorfor undersøgelsens teoretiske belæg vil fungere som bå- de en afgrænsning af fænomenet, men også som analyse og diskussion af de forskellige aspekter. Afsnittet er disponeret således, at vi først præsenterer to fattigdomsperspektiver, formuleret af Jørgen Elm Larsen og Zygmunt Bauman. Herefter vil der følge en diskussion af forholdet mellem absolut og relativ fattigdom, som skal ligge til grund for en analyse af fattigdomssituationen i Danmark og hvordan denne måles, således at vi kan eksplicitere vores forståelse af relativ fattig- dom. Til sidst vil vores teoriafsnit munde ud i en analyse af fattigdommens konsekvenser med sær- lig henblik på helbred. Hertil vil der desuden være en redegørelse for helbred som fænomen og hvordan vi teoretisk anskuer det. Dette skal være med til at binde vores teoretiske fundering sammen med den efterfølgende empi- riske analyse Forståelser af fattigdom Siden mennesket begyndte at etablere sig i samfund eller større grupper, har der formentlig været fattige medlemmer. Erkendelsen af og fokus på fattigdom, synes dog at være af relativ nyere dato. En måde at anskue fattigdom på, er at anskue det som en social konstruktion. Bl.a. Andersen og Larsen (i Larsen & Møller 2009:185) finder at dette giver mening, fordi der ikke er givet nogen ob- jektive kriterier for hvornår, man er fattig. De pointerer at denne at denne forståelse af fattigdom giver mulighed for at håndtere fænomenet som et samfundsmæssigt anliggende, og derved i høje- re grad iværksætte initiativer, der kan lysne fremtidsudsigterne for de fattige (Ibid.). Ifølge Andersen og Larsen blev fattigdom i Danmark for alvor et samfundsanliggende i efterkrigsti- den, da de første omfordelingsordninger såsom forbedringer af folkepensionen, arbejdsløsheds- understøttelse og boligsikringen blev implementeret (ibid.: 194). Senere er forklaringsmodeller som social arv, udstødelse fra arbejdsmarkedet samt forringelser i velfærdsstaten benyttet fra politisk side, som årsager til fattigdom (Ibid.: 195ff). Andersen & Larsen finder, at disse forståelser af fattigdom fortsat synes at gælde i nogle definitioner, men at man også arbejder med andre per- spektiver. De ser at fattigdommen snarere er et kompleks samspil mellem de forskellige kompo- 7 af 78

9 nenter, hvorfor diskussionen i dag nok mere går på, hvilken komponent, der skal vægtes højest som forklaringsmodel (Ibid.: 193) Jørgen Elm Larsen: Fattigdom og social arv Jørgen Elm Larsen (1999: 74) taler om tre nyere tilgange til fattigdom, hvor to belyser fattigdom på henholdsvis individ- og strukturniveau, mens den sidste forsøger at kæde disse niveauer sammen. På individniveau kan fattigdom forstås ud fra begrebet fattigdomskultur. Her menes der, at man gennem fattigdom får en særlig livsstil, der medfører at man finder sammen med andre fattige og skaber særlige værdier, der i sidste ende kommer til at fastholde den enkelte i fattigdommen. Lige- ledes bliver børn af fattige socialiseret ind i denne kultur, og får derfor svært ved at bryde ud af fattigdommen (Ibid.:74f) På strukturniveau forstås fattigdom som et problem, der primært er skabt af markedsøkonomien, hvor fattigdommen rammer de udsatte grupper på planer såsom klasse, race, køn og alder (Ibid.: 75). Altså en form for stratificering, der på mange måder kan minde om den marxistiske forståelse af klassedelt fattigdom (Marx & Engels 1971: 24ff). Larsen (1999) mener dog, at selvom der utvivlsomt er mange strukturelle faktorer, der spiller ind når man taler om fattigdom, kan det individuelle niveau ikke fraskrives betydning. Larsen (1999) ser teorierne om social arv som en form for syntetisering af de to niveauer. Social arv inkluderer både de strukturelle økonomiske faktorer, men fokuserer stadig på reproduktion af fattigdom og den enkeltes ageren i fattigdomstilstande (Larsen 1999: 75). Teorien om social arv ser både på en positiv og en negativ side. Den positive sociale arv forstås som middel- og overklassens fastholdel- se og reproduktion inden for de øvre samfundslag, mens den negative sociale arv forstås, som arbejderklassen og de ubemidledes fastholdes på bunden af samfundet. Brud med den sociale arv kaldes populært for mønsterbrud og også dette begreb har flere betydninger. I princippet hand- ler det om, at bryde med det sociale lag man er vokset op under, og altså også den sociale arv, og dermed rykke enten ned eller op i samfundsordnen. Flere forskere finder at den vigtigste kilde, til at kunne rykke op i samfundsordenen er uddannelse (Ibid.: 76). For at forklare de mekanismer der skaber social arv, fokuserer Larsen på habitusbegrebet. Habitus skal forstås som summen af et enkelt menneskes dispositioner i f.eks. sociale sammenhænge. Ha- 8 af 78

10 bitus definerer den enkeltes styrke i et givent felt 1 og er en handlingsteori, der ser strukturelle og individuelle faktorer, som to uadskillelige størrelse. I denne sammenhæng er habitus primært re- levant, fordi det er en blanding af nedarvede kapital 2 fra ens forældre og ens egen akkumulerede kapital, hvilket vil sige at det samler den strukturelle arv, som man ikke selv har indflydelse på, samt ens egne muligheder for at ændre sin position Bauman: De nye fattige Vi har valgt at inddrage Baumans teorier om fattigdom i denne undersøgelse, fordi han har et sær- ligt fokus på at forbrugersamfundet, er med til at skabe en form for relativ fattigdom 3. Bauman tager primært udgangspunkt i en strukturalistisk tilgang til fremkomsten af fattigdom, men bruger også individuelle træk (Jacobsen i Andersen & Kaspersen: 443ff). Bauman ser de nye fattige som en konsekvens af overgangen fra producentsamfund til forbru- gersamfund. I producentsamfundet var fuld beskæftigelse et ønsket mål, mens man i forbruger- samfundet har opgivet dette. De større virksomheder i forbrugersamfundet sætter lighedstegn mellem profit, downsizing og outsourcing, fordi man især i vesten har en dyr arbejdskraft, der medfører at beskæftigelse ikke er muligt for alle (Bauman: 97f). Man er ifølge Bauman fattig, hvis man ikke er i stand til at leve det normale liv, set ud fra et givent sæt samfundsnormer. Forbrugersamfundet bevirker, at man er fattig hvis man ikke kan forbruge (Bauman 2002: 62f). De fattige befinder sig i det han betegner som underklassen et begreb der står i kontrast til andre ellers lignende begreber såsom arbejderklasse, lavere sociale lag etc. For- ståelsen bunder i at underklassen ikke er en del af samfundet i modsætning til de andre begrebers betydning. Der bliver skabt en distinktion mellem de etablerede i samfundet og underklassen med terminologien os og dem. Han ser en tendens til, at de etablerede i samfundet ( os ) mener, at man helst vil af med de fattige ( dem ). Han går endda så langt til at hævde, at man som sam- fund ser en bedre verden uden de fattige (Ibid.: 100ff; 136f). Man kan se lignende beskrivelser af den fremmede som Bauman også fokuserer på. Bauman tager udgangspunkt i jøden som den 1 Et felt skal ifølge Bourdieu forstås som et givent socialt rum, hvor der forefindes forskellige regler og standarder (Doxa), som definerer hvorvidt ens Habitus er stærkt nok til at kunne gøre sig gældende i det pågældende sociale rum (Lykkeberg 2008:68f) 2 Ligesom Marx mener Bourdieu, at kapital er menneskeligt akkumuleret arbejde (Svendsen 2000:3). Kapital videregi- ves fra generation til generation og dækker over materielle såvel som immaterielle, altså kropsliggjorte, fænomener (Svendsen og Svendsen 2006: 35). 3 Forholdet mellem absolut og relativ fattigdom vil blive gennemgået i det efterfølgende afsnit. 9 af 78

11 fremmede, der er udenfor samfundet og ønskes væk. Denne forståelse af den fremmede er et billede af alle socialt ekskluderede. (Järvinen 2009: 109ff) Absolut eller relativ fattigdom Larsens og Baumans perspektiver leder os tættere på at kunne definere et mere nuanceret bud på hvordan fattigdom kan defineres og dermed hvor en fattigdomsgrænse kan være. I denne proces er distinktionen mellem absolut og relativ fattigdom også vigtig at have for øje. Ved absolut fattig- dom forstås et eksistensminimum, hvor man ikke har en økonomi, der er tilstrækkelig stor til at dække de mest basale behov, såsom mad, kød og husly etc. Kampen for overlevelse er i centrum og der er stærkt begrænsede muligheder for at realiserer mere end det, i dagligdagen. (Andersen & Larsen i Larsen & Møller 2004: 185ff). I en dansk kontekst er absolut fattigdom en tilstand, man er begyndt at se bort fra. Det skyldes en udbredt opfattelse af, at intet menneske lever (eller bur- de leve) i absolut fattigdom længere. Denne tilgang kan man problematisere, eftersom der godt kunne eksistere en, omend lille, gruppe mennesker, som lever tæt på et eksistensminimum. Dette kunne være hjemløse eller illegale indvandrere der i høj grad bliver usynlige i samfundet (Ibid.: 196). Den absolutte fattigdom, kunne dog også problematiseres for dets manglende fokus på indi- videts selvforståelse. At man ser bort fra absolut fattigdom er dog ikke ensbetydende med, at man mener fattigdom ikke længere eksisterer. Andersen og Larsen (2004) påpeger at der i stedet er behov for at kon- struere nye kriterier for, hvornår man kan betegnes som fattig i Danmark; altså en relativ definiti- on, der tager højde for, hvad der kræves for at kunne indfri en almindelig deltagelse i samfundet (Ibid.: 185ff). Kristensen og Larsen (2007: 12) er nogle af dem, der søger at komme med et bud på en definition. De definerer relativ fattigdom; som en i forhold til samfundets standard meget lav levestandard, der skyldes en rin- ge indkomst, som markant indskrænker mulighederne for deltagelse i aktiviteter, der er normale eller i det mindste vidt udbredte i det danske samfund. Individets eller hus- holdningens valgmuligheder i forhold til forbrug og fritidsaktiviteter indskrænkes til et minimum. (Ibid.) Definitionen er interessant i flere henseender. For det første gøres ens økonomiske situation til 10 af 78

12 den primære (målbare) variabel for hvornår man kan karakteriseres som fattig. En situation hvis kausalitet bevirker en markant begrænsning i muligheden for at realisere sig selv som et typisk aktivt samfundsmedlem. Der er ellers ofte fra politisk hånd søgt at transcendere opfattelsen af fattigdom, fra at være primært økonomisk betinget, til en bredere anskuelse rettet mod kulturelle og sociale forhold. Altså afskrives det at økonomisk fattigdom eksisterer i Danmark (Larsen 2009: 25). For det andet indeholder definitionen et friheds- samt autonomiaspekt. Nemlig friheden og mulig- heden for at agere som forbruger og vælge med hvilke byggeklodser man ønsker at skabe sit liv. Dette er et interessant perspektiv på fattigdomsdiskussionen som minder om det vi så i Zygmunt Bauman analyse af samfundets de nye fattige. Et af problemerne ved en relativ fattigdomsdefinition er dog også dens styrke. Den er så tilstræk- kelig åben i sin formulering at den muliggør fortolkning og diskussion. Hvor fastsættes grænsen for en ringe indkomst? Og hvad kan forventes som minimum af valgmuligheder? Spørgsmålet bliver hurtigt et ideologisk og politisk anliggende; for hvorvidt man accepterer eksistensen af (øko- nomisk) fattigdom eller ej, synes at være tæt forbundet med vurderingen af fattigdom som et samfundsmæssigt problem (Andersen & Larsen i Larsen & Møller 2009: 185; 197). Omvendt mu- liggør definitionen at den kan bruges på forskellige typer af samfund. Et andet kritikpunkt vil være, at formuleringen ikke tilstrækkeligt formår at indfange manglende sociale relationer og kulturel mangelfuldhed som tegn på fattigdom. Selvom man måske ikke god- tager meningsdannere og forskere, der hævder at materiel og økonomisk fattigdom ikke længere eksisterer, kan de stadig have en pointe i, at fattigdom er andet end manglen på tilstrækkelig øko- nomi til at føre et nogenlunde liv og at der derfor er behov for et mere differentieret fattigdoms- begreb. Modargumentet hertil vil være, at andre begreber formår at indfange disse problematik- ker eller at nye må defineres, for ikke at fjerne fokus på det økonomiske aspekt ved fattigdom Danske fattigdomsundersøgelser Der findes en lang tradition for empiriske undersøgelser af fattigdom indenfor samfundsvidenska- berne. Selvom der er lavet flere forskellige undersøgelser i Danmark om fattigdom med hver deres definition, ses der stadig en tendens til enighed på nogle nøgleområder (Andersen & Larsen i Lar- sen & Møller 2009:189). Gennemgående for undersøgelserne, hvis udgangspunktet er økonomisk 11 af 78

13 betinget fattigdom, er, at bestemte grupper i samfundet fordeler sig under en given fattigdoms- grænse (Ibid.). Hvilken grænse man vælger, indvirker på sammensætningen af de fattige, man fin- der. Ønsker man at have fokus på de vedvarende fattige, altså dem der er fattige over længere tid, gi- ver Kronborg Baks (Ibid.: 188f) undersøgelse et mere klart billede af, hvem det er der har befundet sig i fattigdom over længere tid. Fattigdomsgrænsen sættes i undersøgelsen til 50 % af medianind- komsten over en årrække på 9 år. Baks undersøgelse opererer med vedvarende fattigdom, hvis man har befundet sig under fattigdomsgrænsen i enten tre sammenhængende år, eller i sammen- lagt fire år ud af de ni år. Undersøgelsen viser mere end en fordobling fra en lignende EU- undersøgelse, som beretter om en vedvarende fattigdomsgrænse i Danmark på 3 % overfor Baks 8 % (Ibid.). Det er værd at bemærke, at den økonomiske fattigdom har udsving for specielt de unge og studerende i Danmark, da de i studietiden, hvor undersøgelserne er foretaget, lever knapt, hvorefter de senere vil bevæge sig op over fattigdomsgrænserne. Dette er altså, tidsperioden for undersøgelsen taget i betragtning, et indrammet billede af deres økonomiske situation, og ikke nødvendigvis et helhedsbillede af deres liv på langt sigt (Ibid.:190) Hvordan måles fattigdom? En hyppig benyttet metode, hvorpå man måler fattigdom, er ved at se på folks registrerbare ind- komst. Heri fastsætter man en grænse, for hvornår man kan betragtes som værende fattig. Man er dog internationalt set ikke enig i, hvor denne grænse skal sættes. Som vi skrev, vil det typisk ud fra en procentuel del af et lands gennemsnitsindkomst (Andersen & Larsen i Larsen & Møller 2009: 187f; Hansen 2010: 4; 12). Fordelene ved at måle fattigdom på en indkomstvariabel er for det første, at indkomstdata er for- holdsvis nemt at indsamle. Derudover muliggør den komparative analyser mellem lande. Af ulem- per er selvfølgelig at fattigdom bliver reduceret til et spørgsmål om økonomi og derved minder om absolut fattigdom. De begrebsdefinitioner, der cirkler om mulighed for deltagelse i fritidsaktivite- ter mm. bliver nemt negligeret. Derudover er en lav indkomst ikke nødvendigvis ensbetydende med en lav levestandard. Problematikken er man dog opmærksom på, men det bliver hurtigt svært og omfattende at operationalisere en fattigdomsgruppe, empirisk set, hvis man tager for mange variabler med i sin undersøgelse. Man har søgt at forbedre problemet ved at afgrænse 12 af 78

14 hvem, der er fattige ud fra en måling af materielle afsavn så som bil, kød og ferie etc. (Andersen & Larsen i Larsen & Møller 2009: 186f). Disse forskellige afsavn skal forstås som nødvendige for at kunne opretholde almindelige livsmønstre og vaner (Hansen 2010: 9ff) Helbred som en social konstruktion Det er ikke nødvendigvis givet på forhånd at man kan tale om helbred i en sociologisk kontekst. I traditionel medicinsk forståelse taler man først og fremmest om helbred, som en biologisk betin- get egenskab hos individet (Nettleton 2006:2f). Dog er et mere socialt orienteret syn på helbred i dag blevet implementeret i de fleste danskeres bevidsthed; ord såsom velvære og sund livsstil er blevet en del af det almindelige ordforråd. Ord hvis oprindelse må formodes at have en social ka- raktér. Vores forhold til vores kroppe og hvor grænsen går fra om man har et godt eller et dårligt helbred, vil blive påvirket af de diskursive praksisser vores samfund tilbyder (Nettleton 2006: 9f). Man kan anskue det som en dialektisk syntetisering mellem fysiske og sociale relationer, frem for kun at se på de naturgivne biologiske sandheder om kroppen (Andersen & Timm i Andersen & Timm 2010: 14ff). Vi vil nu se på hvordan man kan forstå viden om helbred i en social kontekst og hvordan individers opfattelse af helbred skabes socialt. Sidst undersøger vi hvilke muligheder soci- ologien forelægger for at undersøge helbred empirisk Viden om helbred Sarah Nettleton (2006:2f) mener at man må forstå sociologi om helbred i relation til det hun kal- der den biomedicinske model. Denne model, der har været dominerende fra slutningen af det attende århundrede, fordrer her en bestemt terminologi, hvor kroppen forstås som en dualisme mellem sind og fysiske skal. Lægen forstås som en ingeniør der kan reparere den/det ødelagte skal/sind. Patienten muliggør sygdommens manifestation og skal forstås som afvigelsen fra det normale. I et sociologisk perspektiv er denne terminologi dog så reduktionistisk, at den overser såvel mate- rielle som sociale påvirkninger af helbred (Ibid.:2). Hvordan kan det eksempelvis være, at noget som betragtes som et dårligt helbred i én kultur, kan forstås som værende lykke i en anden? Det kunne f.eks. være forståelsen af overvægt i hhv. Sudan og Danmark (ibid.:11). Ifølge Nettleton kan man ikke komme udenom, at helbred er relateret til sociale strukturer på tværs af alder, køn og socioøkonomisk situation (Nettleton 2006:5). 13 af 78

15 Skal man undersøge sådanne strukturer fordrer det dog til at man vælger en videnskabsteoretisk tilgang, der kan (eller vil) indfange disse strukturer. Og her er helbredssociologien ikke anderledes end alle de andre af sociologiens emner: uenighed i forskellige teoretiske tilgange 4 bevirker hvor- dan man kan tale om helbred. Klassiske dikotomier som aktør/struktur eller individ/samfund vil også her gøre sig gældende (Andersen & Timm i Andersen & Timm 2010: 15). Det må dog generelt være udgangspunktet i sociologi om helbred, at undersøge helbred som sociale tilstande formet af de livsbetingelser som individer må forholde sig til (Nettleton 2006: 6f). En populær tilgang til emnet er at anskue helbred som et social konstrueret fænomen. Et af ud- gangspunkterne for Nettletons konstruktivistiske tilgang er at problematisere hvad biomedicinsk videnskab betragter som objektive sandheder. Viden om helbred skabes i relation til mennesker og der findes ingen objektive begreber med forrang i forhold til andre. En sygdom er ligesom alt andet et produkt af sociale praksisser og skal derfor betragtes som opfindelser snarere en opda- gelser (Ibid.:16). Visse symptomer kan være uomgængelige, f.eks. at den syge har ondt et vist sted, men hvad forskerne vælger at kalde sygdommen og deres teori om dens opståen i kroppen af- hænger af den kontekst den er blevet skabt i. Der findes altså ingen virkelighed som vi blot mang- ler at opdage, men derimod formes vores viden i sociale situationer (Ibid.:16ff). Omvendt vil den viden der eksisterer påvirke individer i deres tilgang til helbred og kan være med til at konsolidere sociale strukturer. Når den biomedicinske model anser sig som en objektiv videnskab, kan det væ- re med til at skjule dens sociale oprindelse og dermed skjule dens oprindelse fra sociale relationer (Ibid.:22). Pointen bliver at der ikke findes en objektiv virkelighed om sundhed og helbred, udover at det er et socialt konstrueret fænomen. Derfor må man i studiet af helbredssociologi afklare sit teoretiske udgangspunkt for at kunne tale om helbred(ibid.:31) Opfattelse af helbred Det er med hjemmel i den socialkonstruktivistiske epistemologi vi kan sige, at folks opfattelse af deres helbred er interessant når man skal undersøge helbred i et socialt perspektiv. Udover at medicinsk viden om helbred er socialt skabt, er den enkeltes opfattelse af hvad et godt eller dårligt helbred også en social konstruktion. Det nedenstående citat understøtter vores opfattelse af, at 4 Bryan Turner (Nettleton 2006: 9) nævner dog at netop sundhedssociologien har potentiale til at syntetisere disse dikotomier ved at undersøge emnet som kropsociologi. 14 af 78

16 individers subjektive helbredsvurdering skal anses som valide: [ ] lay people have their own valid interpretations and accouncts of their experiences of health and illness (Ibid.:6). Man må dog sta- dig have for øje, at individer agerer efter den viden de nu engang har. Sandheder om sygt og sundt vil påvirke vores syn på vores helbred og dermed også vores prioritering af helbred. Dermed synes den subjektive helbredsvurdering at være særdeles relevant til at undersøge fænomenet helbred empirisk Fordeling af helbred i Danmark Litteraturen om helbred i et socialt perspektiv taler dels om en relativ forskel i helbred fordelt over hele skalaen af økonomiske positioner. Den såkaldte sociale gradient findes empirisk ved at se, om det er en tendens til bedre helbred, fordelt på eksempelvis økonomisk situation. Diderichsen siger hertil at helbredseffekten af stigende indkomst aftager dog noget ved højere indkomster (Ibid.:2). Ovenstående citat fortæller her om helbredseffekten som en form for gradient for sam- menhængen mellem fattigdom og helbred, den stagnerer dog i de højere indkomstgrupper, grun- det opfattelsen af at man ikke kan have uendeligt akkumuleret bedre helbred. Ifølge Diderichsen er de fattige dem som er særligt disponeret for et dårligt helbred (Diderichsen 2011: 7). Hvad årsagerne er til dette synes at være afhængigt af perspektivet Årsager til ulig grad af helbred Fordelingen af helbred i et samfund vil i høj grad været bestemt af det teoretiske fundament, altså hvordan man mener at samfundet er skruet sammen. Forskellige teoriretninger i sociologien kommer med forskellige forklaringer på hvordan social orden er mulig og hvordan den skal forstås (Andersen & Timm i Andersen & Timm 2010: 13ff). Vi vil her nævne Diderichsens forklaringer af de mekanismer, der skaber social ulighed i helbred. Udgangspunktet er at det danske samfund er stratificeret i en eller anden grad, og individets pla- cering ift. magt og velstand afgør, i samspil med biologiske faktorer som arv, alder, køn og uddan- nelsesniveau, denne placering. Til disse positioner hører der sig forskellige grader af risikofaktorer ift. helbred, som man er differentielt eksponeret for. Det handler specifikt om forhold som op- vækstvilkår og helbredsadfærd (såsom rygning og alkohol). Disse risikofaktorer medfører en øget sårbarhed for individerne og der tales her om en synergieffekt. Det kunne altså bidrage til at for- klare, at de fattige er særligt påvirket sammenlignet med det som den sociale gradient ellers ville 15 af 78

17 have vist. Sidst rammer denne sårbarhed også skævt i forhold til konsekvenser ved sygdom. Det handler om muligheden for at vende tilbage på et arbejdsmarked efter eksempelvis langtidssyg- dom (Diderichsen 2011: 9f) Brugerbetalt helbred i Danmark som årsag til ulighed? Helbredspolitik i Danmark er en del af socialpolitikken, der som en af sine grundlæggende funktio- ner sørger for en vis grad af lighed i befolkning og dermed beskytte folk imod fattigdom ved f.eks. langtidssygdom. Den danske velfærdsmodel tilbyder en række gratis 5 helbredsydelser, men tandpleje betragtes som en brugerbetalt sundhedsydelse, eftersom den kun er delvist betalt gen- nem skatten. I udgangspunktet skulle muligheden for at have et godt helbred, være nogenlunde lige fordelt, men når man taler om tandpleje afhænger det i høj grad af, hvordan man økonomisk er stillet (Diderichsen 2011:2; AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Tandpleje er kun en af flere helbredsydelser man kan/skal betale for. Privathospitaler er et andet eksempel på en helbreds- ydelse, der i princippet er betalt for egen regning, dog er der med behandlingsgarantien 6 blevet åbnet for gratis brug af privathospitaler i visse tilfælde 7. Diderichsen noterer sig endvidere at man må have øje for, hvordan de offentlige helbredsydelser benyttes sammenlignet med behovet. Her viser det sig, at de mest syge og fattige sjældnere benytter sig af speciallæger og tandlæger (Diderichsen 2011: 2ff). Vi har i vores opgave valgt at bruge tandpleje som et eksempel på en bru- gerbetalt helbredsydelse, hvilket vi vender tilbage til i afsnittet operationalisering En retningsbestemmelse af helbred og fattigdom? Vi har forsøgt at bestemme sammenhængen mellem fattigdom og helbred. Da alt tyder på at det ikke nødvendigvis er det ene der fører til andet, antager vi at man både kan forklare fattigdom ud fra et dårligt helbred og forklare et dårligt helbred ud fra fattigdom. Vi har dog i vores opgave valgt at fokusere på hvordan fattigdom påvirker den enkeltes helbred og hvordan denne tendens sker i samme eller højere grad i forhold til de brugerbetalte sundhedsydelser. 5 Finansieret gennem skatten 6 Behandlingsgarantien bygger på at man som dansk statsborger har krav på behandling indenfor to måneder efter man har fået stillet en diagnose. Dette har resulteret i at privathospitalerne er blevet taget i brug for at kunne efterle- ve denne garanti. 7 Vi er her opmærksomme på at vores undersøgelse dækker over populationen fra 2000, hvor muligheden for eksem- pelvis private sundhedsydelser såsom privathospitaler eller privatsundhedssygeforsikring formenligt var anderledes end den er i dag 16 af 78

18 2.4. Begrebsafklaring Vi vil nu sammenfatte hvordan vi forstår og benytter begreber fra det foregående i henhold til vores undersøgelse. Fattigdom Økonomisk situation Lagdeling Ulighed Helbred Vores forståelse af fattigdom beror i udgangspunktet på idéen om relativ fattigdom i kontrast til absolut fattigdom. Dermed for- søger vi at se bort fra en absolut økonomisk grænse for hvornår man er fattig, samt idéen om, at fattigdom blot handler om manglen på midler til overlevelse (se afsnit ). Derimod ven- der vi os mod Bauman og Larsens perspektiver; nemlig at fattig- dom i Danmark markerer en begrænsning i muligheden for at re- alisere sig selv som samfundsmedlem, dels grundet dårlig øko- nomisk situation. Individers økonomiske situation opfatter vi som en vigtig faktor til at forklare, hvordan de relationelt forstår deres situation og vi undersøger derved også, hvordan samfundet er lagdelt. Med lagdeling (eller stratifikation) forstår vi, at samfundsstruktu- ren kan beskrives som et hierarki af (ulige stillede) grupper af in- divider. I forbindelse med begrebet om lagdeling benytter vi os ofte af begrebet ulighed, som vi forstår som forholdet mellem samfun- dets lagdelinger og forskelle mellem individers livschance og le- vekår. Benyttes oftest i kontrast til det lighedsideal, som den danske velfærdsmodel fordrer. Vi forstår helbred - ud fra en konstruktivistisk epistemologi - som en social tilstand formet af livsbetingelser. De sociale praksisser og strukturer som skaber samfundet kommer til udtryk i forhold til individers helbredssituation. Vi bruger Nettletons (2006) socio- logiske forståelse af helbred som værende et fænomen stående i kontrast til den biomedicinske forståelse; helbred som et social 17 af 78

19 konstrueret og determineret fænomen, og af den grund mener vi, at man kan tale om eksempelvis fordeling af helbred lige- som man kan tale om fordeling af økonomiske goder i et givent samfund (Ibid.:9ff). Fordelingen af helbred Vi interesserer os i fordelingen af helbred, fordi det kan fortælle os om en sammenhæng mellem helbred og fattigdom. Finder vi, at det er de samme personer, der er udsat for fattigdom, der og- så har et dårligere helbred kan vi komme tættere på, at kunne afdække dårligt helbred som en konsekvens af fattigdom, som er vores overordnede problemstilling. Vi undersøger her Diderichsens (2011) to perspektiver på denne korrelation mellem helbred og økonomi; nemlig at der dels i hel- bred, er tale om en social gradient, der markerer forskelle på ba- sis af økonomisk situation, og dels at de fattige i endnu højere grad rammes af dårligt helbred (Diderichsen 2011: 5ff). Social gradient i helbred Den sociale gradient, som vi vil undersøge, skal her forstås som at sandsynligheden for at få/have et dårligt helbred stiger i takt med, at ens økonomiske situation forværres. Brugerbetalte sundhedsydelser De brugerbetalte sundhedsydelser dækker over ydelser, der i modsætning til normale sundhedsydelse kræver en form for di- rekte betaling ved brug Teoretiske hypoteser Vi vil nu ud fra ovenstående teorier formulere de teoretiske hypoteser, som skal danne grundlag for vores undersøgelse Sammenhæng mellem økonomisk situation og helbred Vores første teoretiske hypotese vil tage udgangspunkt i Nettleton og Diderichsen teorier om, dif- ferentierede disponeringer for helbred mellem de forskellige samfundslag. Vi formoder, at der er en social gradient i befolkningens helbred, således at folk med en dårlig økonomisk situation også 18 af 78

20 vil have et gennemsnitligt dårligere helbred. Endvidere formoder vi, med udgangspunkt i Bauman og Larsens teorier om fattigdom, at fattige i særlig grad vil være udsatte for et dårligt helbred. Selvom der i flere teorier åbnes for en dobbeltrettet årsagsforklaring, vil det være med udgangs- punkt i, at folks økonomiske situation har sammenhæng med deres helbred. Vores første teoreti- ske hypotese bliver derfor: En dårlig økonomisk situation vil medføre et dårligt helbred FIGUR 1: TEORETISK HYPOTESE Fattige fravælger brugerbetalte sundhedsydelser af økonomi- ske årsager Vores anden hypotese vil tage udgangspunkt i, at fattige i højere grad, sammenlignet med ikke- fattige, fravælger brugerbetalte sundhedsydelser af økonomiske årsager. Vi kan derfor formulere følgende hypotese: Fattige må i højere grad end ikke- fattige fravælge tandlægebesøg af økonomiske årsager FIGUR 2: TEORETISK HYPOTESE 2 19 af 78

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

De sunde ejere 18-05-12. Det Danske Samfund II & Kvantitative metoder. Sociologi, Københavns Universitet. Frederikke 1078 / 845 1036 / 807 1019 / 853

De sunde ejere 18-05-12. Det Danske Samfund II & Kvantitative metoder. Sociologi, Københavns Universitet. Frederikke 1078 / 845 1036 / 807 1019 / 853 Det Danske Samfund II & Kvantitative metoder Sociologi, Københavns Universitet 18-05-12 De sunde ejere Frederikke 1078 / 845 1036 / 807 1019 / 853 Antal sider i alt: 71 Anslag i brødtekst: 95.837 Anslag

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 2 2. LÆSEVEJLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 3

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 2 2. LÆSEVEJLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 2 2. LÆSEVEJLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 3 3. TEORETISK UDGANGSPUNKT (1072:872) 3 3.1 FORFORSTÅELSE AF SUNDHED

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sociologi, 2. semester Københavns Universitet Forår 2013

Sociologi, 2. semester Københavns Universitet Forår 2013 Indholdsfortegnelse 1. Problem og motivation: Bolig og ulighed i byen (1052, 852), (1040, 840), (1027, 827), (1105, 905)... 3 1.1 Teoretiske hypoteser... 4 2. Teoretisk udgangspunkt: Et steds betydning

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Temaopgave i statistik for

Temaopgave i statistik for Temaopgave i statistik for matematik B og A Indhold Opgave 1. Kast med 12 terninger 20 gange i praksis... 3 Opgave 2. Kast med 12 terninger teoretisk... 4 Opgave 3. Kast med 12 terninger 20 gange simulering...

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol

Læs mere

Det tillidsfulde samfund

Det tillidsfulde samfund Sociologisk Institut Københavns Universitet Det tillidsfulde samfund Integreret opgave i Det Danske Samfund i sociologisk perspektiv og Kvantitative metoder Ved Jørgen Elm Larsen og Lars Pico Geerdsen

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

At træffe sine valg i en usikker verden - eller den statistiske modellerings rolle.

At træffe sine valg i en usikker verden - eller den statistiske modellerings rolle. At træffe sine valg i en usikker verden - eller den statistiske modellerings rolle. Af E. Susanne Christensen. Lektor i statistik. Institut for Matematiske Fag. Aalborg Universitet. I mange tilfælde og

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Statistik noter - Efterår 2009 Keller - Statistics for management and economics

Statistik noter - Efterår 2009 Keller - Statistics for management and economics Statistik noter - Efterår 2009 Keller - Statistics for management and economics Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 22. september 2009 1 Indhold 1 Begrebsliste 3 2 Forelæsning 1 - kap. 1-3 3 2.1 Kelvin

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Mål for ansøgningsscoremodel Rating af nye udlånskunder som beskrives vha. en række variable: alder, boligform,

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 IBC-Kolding

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i.

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i. Repetition af vektor-regning Økonometri: Lektion 3 Matrix-formulering Fordelingsantagelse Hypotesetest Antag vi har to n-dimensionelle (søjle)vektorer a 1 b 1 a 2 a =. og b = b 2. a n b n Tænk på a og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Supplement til kapitel 4 Om sandsynlighedsmodeller for flere stokastiske variable

Supplement til kapitel 4 Om sandsynlighedsmodeller for flere stokastiske variable IMM, 00--6 Poul Thyregod Supplement til kapitel 4 Om sandsynlighedsmodeller for flere stokastiske variable Todimensionale stokastiske variable Lærebogens afsnit 4 introducerede sandsynlighedsmodeller formuleret

Læs mere

Forelæsning 9: Inferens for andele (kapitel 10)

Forelæsning 9: Inferens for andele (kapitel 10) Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 9: Inferens for andele (kapitel 10) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800

Læs mere

Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000

Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Jørgen Elm Larsen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 10:2004 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )} Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet. Til gengæld kan vi prøve at sige noget om,

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere