STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2004 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 7. JUNI 2005

Transkript

1 STRUKTUR 2004 STRUKTUR 2004 Statistikken er i 2004 baseret på lønoplysninger for ca lønmodtagere på DA-området. Af de lønmodtagere udgør voksne , hvoraf de er funktionærer, mens de er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende lønmodtagere. REGIONALE LØNFORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -8.1 Tema Der er sket en i uddannelsessammensætningen for beskæftigede på DA-området de sidste 10 år. Temaafsnittet i denne StrukturStatistik omhandler sammenhængen mellem uddannelse og løn. Afsnittet sætter fokus på, hvordan sammenhængen er mellem lønniveau og uddannelsesgruppe, lønniveau og erhverserfaring samt hvorvidt lønstigningerne de seneste 10 år har været forskellige imellem og indenfor hver uddannelsesgruppe JUNI 2005 LØN

2 STRUKTUR SIDE 2 NYHEDER OG SÆRLIGE FORHOLD StrukturStatistik 2004 følger samme me to de og systematik som tidligere års Struk tur Statistik. Pension Løndelen pension indeholder til forskel fra StrukturStatistik 2001, 2002 og 2003 ikke SP-bi drag et på 1 pct., idet lønmodtagernes betaling til SP-bidraget blev suspenderet i Revision af DISCO-koder mv. Lønniveauerne i StrukturStatistikken afspejler den underliggende populations sammensætning, og derfor skal lønniveauer fra år til år altid fortolkes med behørig hensyntagen hertil. I 2004 har en revision af DISCO-koder (arbejdsfunktionskoder) samt en forenkling af jobstatuskoder resulteret i flere populationsforskydninger end normalt inden for afgrænsede områder. For en del af disse områder vises der derfor ikke stigningstakter i StrukturStatistik DISCO-koderne på IT-området og inden for den grafiske branche er blevet revideret. Endvidere er der oprettet 80 nye koder, mens godt 40 koder er udgået. På findes en komplet soversigt. I kølvandet på revisionen af DISCO-koderne er der foretaget en forenkling af jobstatuskoderne. Jobstatuskoderne anvendes til at inddele statistikkens population i almindelige lønmodtagere, ledere og mellemledere, medarbejdere med særligt ansvar samt elever og lærlinge. Forenklingen har som sådan ikke influeret på offentliggørelsesgrupperne i StrukturStatistikken, idet definitionen af disse grupper er uændret. Imidlertid har mange virksomheder som følge af forenklingen gennemgået og opdateret jobstatuskoderne for alle medarbejdere, hvorved der er sket populationsforskydninger mellem de forskellige offfentliggørelsesgrupper i StrukturStatistik 2004 i forhold til de tidligere år. Dette resulterer i, at der ikke vises stigningstakter for gruppen Ledelse i øvrigt i StrukturStatistik Stigningstakterne for DA-området i StrukturStatistik 2004 er upåvirket af disse forhold, jf. også metodeafsnittet i Udviklingen fra 2003 til Imputationsprocedurer I StrukturStatistik 2004 er der i lighed med StrukturStatistik 2002 og 2003 imputeret barselsfravær for kvindelige fastlønnede funktionærer, jf. StrukturStatistik 2002, Nyheder og særlige forhold. et for den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for funktionærer er i 2004 dermed 0,4 pct højere end det ville have været uden imputation. I 2002 og 2003 var de tilsvarende påvirkninger henholdsvis 0,6 pct. og 0,3 pct. DA StrukturStatistik udkommer som elektronisk publikation en gang årligt og er gratis for medlemmer - benyt adgangen til statistikkens abonnementsservice i medlemsområdet på egen medlemsorganisations hjemmeside. I medlemsområdet har alle virksomheder, der deltager i statistikken, også mulighed for at få adgang til NetStat med bl.a. egne statistikbearbejdede løntal og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik Henvendelse herom kan ske til egen medlemsorganisation. Redaktion: Fini Beilin (ansv.), Christian Dahl Hansen, Poul Erik Ellegaard, Michael Petersen, Camilla Dolberg Schmidt og Ulla Strøger. Produktion: Dorte Vistrup Madsen. Grafisk Design: Framfrab A/S Abonnement for ikke-medlemmer på den elektroniske publikation: StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Abonnement på både Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 395 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Forlag, DAForlag@da.dk eller tlf JUNI 2005 LØN

3 STRUKTUR SIDE 3 LØNBEGREBER Betalingen for det udførte arbejde kan ses både fra lønmodtagerens og virksomhedens side. Virksomhedens samlede udgifter ved at få arbejdet udført kaldes arbejdsomkostninger. Lønmodtagerens samlede indtægter ved at udføre arbejdet kaldes fortjeneste. Resten af virksomhedens arbejdsomkostninger, som ikke kan henføres direkte til lønmodtageren, kaldes øvrige arbejdsomkostninger. Disse omfatter bl.a. bidrag til fonde og offentlige kasser samt udgifter til forsikringer af medarbejdere. Fra og med 1998 indgår endvidere omkostninger til uddannelse samt andre personaleomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger kan som følge af refusioner være negative. Fortjeneste ekskl. genetillæg Det gennemgående lønbegreb i statistikken er fortjeneste ekskl. genetillæg. Dette lønbegreb angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren bortset fra genebetalinger. De enkelte lønmodtageres fortjeneste kan være sammensat på forskellig måde. Der kan f.eks. være tale om, at nogle lønmodtagere har modtaget løn under sygdom, bidrag til deres pensionsordning, personalegoder eller ferie- og SH-betalinger, mens andre ikke har det. Det er derfor nødvendigt at medregne alle elementer (løn under sygdom, pension osv.), når der sammenlignes med statistikkens tal. Genetillæg er ikke medregnet i det gennemgående lønbegreb, idet betaling for genebetonet arbejde ikke er sammenligneligt med betaling for andet arbejde. Genetillæg omfatter bl.a. overtidstillæg, holddriftstillæg og udearbejdstillæg. Smalfortjeneste Smalfortjeneste er defi neret som fortjeneste med fradrag af genetillæg, løn under sygdom mv., ferie- og SH-betalinger samt personalegoder. Det fremgår af figuren, at smalfortjeneste ikke må forveksles med grundløn. Det skal bemærkes, at såvel lønmodtagerens som arbejdsgiverens bidrag til pension indgår i smalfortjenesten. Løn under sygdom mv. omfatter fravær som følge af egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke samt andet betalt fravær. Andet betalt fravær omfatter bl.a. betalinger i forbindelse med afholdelse af feriefridage. Pr. time Opgørelserne pr. time for alle tid- og fastlønnede er baseret på den præsterede arbejdstid. Lønbegreber, der medregner løn under sygdom samt ferie- og SH-betalinger vil derfor være påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. Det er f.eks. tilfældet for lønbegrebet fortjeneste ekskl. genetillæg. Smalfortjenesten er derimod ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie, idet betalinger i forbindelse hermed ikke er medregnet. Pr. måned Opgørelserne pr. måned for fastlønnede er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Fortjeneste ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra smalfortjenesten tillagt særlig feriegodtgørelse og personalegoder. Arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra fortjeneste ekskl. genetillæg pr. måned tillagt øvrige arbejdsomkostninger. De to månedsopgørelser er ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. SAMLEDE ARBEJDSOMKOSTNINGER Øvrige arbejdsomkostninger FORTJENESTE Genetillæg FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG Løn under sygdom mv. Ferie- og SH-betaling Personalegoder SMALFORTJENESTE Pension Resten: Kvalifikationsbestemt Præstationsbestemt Funktionsbestemt Grundløn 7. JUNI 2005 LØN

4 STRUKTUR SIDE 4 STATISTISKE MÅL Statistikken er baseret på lønoplysninger for hver enkelt lønmodtager. Dermed er det muligt at beskrive lønnens fordeling ved hjælp af statistiske mål for niveau og spredning. Der vises statistik for en gruppe, hvis den omfatter mere end 40 personer. Den samme fysiske person kan være med flere gange i statistikken, hvis han/hun har været omfattet af flere forskellige ansættelsesforhold (job/virksomheder) i løbet af året. I beregningen af de statistiske mål medregnes (vægtes) hvert ansættelsesforhold i forhold til dets varighed i året. Gennemsnit Simpelt gennemsnit af alle lønninger. Median Den midterste løn. Halvdelen af lønningerne ligger over medianen. Den anden halvdel ligger under. Kvartiler 25. procent af lønninger ligger under (til venstre for) nedre kvartil. 25 procent af lønningerne ligger over (til højre for) øvre kvartil ALMINDELIGE LØNMODTAGERE Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Median Kvartiler Gennemsnit Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time 7. JUNI 2005 LØN

5 STRUKTUR 2004 KENS POPULATION 2004 StrukturStatistik 2004 er baseret på lønoplysninger for lønmodtagere på DA-området. Virksomhederne på DA-området står for ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor i Danmark. I statistikken for 2003 indgik lønmodtagere. LØNMODTAGERGRUPPER Efter ansættelsesvilkår Efter afl ønningsform I alt Funktionærer Arbejdere i øvrigt Tidløn* Arbejdere, funktionærlignende Akkordløn, bonus mv.* Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtidsbetaling... Antal ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt *Mindst halvdelen af afl ønningen sker efter denne aflønningsform 7. JUNI 2005 LØN

6 STRUKTUR SIDE 6 Lønmodtagergrupper Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper, nemlig 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Årsagen hertil er, at lønforholdene er grundlæggende forskellige for de tre grupper. I statistikken er der almindelige lønmodtagere, jf. tabel side 5. Det svarer til 81 pct. af det samlede antal lønmodtagere i statistikken. Af de resterende 19 pct. udgør ledere og medarbejdere med særligt ansvar 11 pct. og elever og unge 8 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne opdeles efter ansættelsesvilkår i tre grupper, nemlig 1) funktionærer, 2) funktionærlignende arbejdere og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder blandt andet bestemmelser om fuld løn under sygdom, ferie samt opsigelsesregler. Lignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser eller lokale aftaler på virksomheden. Ved de senere års overenskomstfornyelser er der således på de fl este områder truffet aftaler om fuld eller delvis løn under sygdom. Nogle arbejdere har tillige lokalt aftalt samme vilkår som funktionærer dog uden at være omfattet af funktionærloven (funktionærlignende ansættelsesvilkår). De resterende arbejdere placeres i gruppen arbejdere i øvrigt. Det fremgår af tabellen på side 5, at lønmodtagere er funktionærer svarende til 43,3 pct. af statistikkens population. Der er 7,7 pct., som er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 49,0 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om tidløn, akkordløn, akkord/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Aflønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller mere simpelt i færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et tidlønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabellen side 5, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager lønmodtagere (46,3 pct.) mere end halvdelen af deres løn i form af tidløn. Fastlønnede med eller uden overarbejdsbeta- ARBEJDSFUNKTIONER OG UDDANNELSE VOKSNE I alt Ikkeerhvervsrettet udd. EFGbasisår, specialarb. udd. o.l. Erhvervsudd. Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Uoplyst... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt JUNI 2005 LØN

7 STRUKTUR SIDE 7 ERHVERVSERFARING BRANCHE Procent af voksne Procent af voksne Fremstillingsvirksomhed 40,7 Maskin- og elektronik 12,0 Jern- og metal 4,2 Kemisk-, gummi- og plast 3,9 Nærings- og nydelsesmiddel 7,7 Serviceprægede erhverv 46,3 Detailhandel 11,1 Transportvirksomhed 10,1 Forretningsservice 12,9 Engroshandel 7,0 5 Bygge- og anlægsvirksomhed 13, Erhvervserfaring, år Anm.: Omfatter ikke personer inden for råstofudvinding og med uoplyst erhverv ling udgør 44,8 pct., 8,5 pct. er akkord- eller bonuslønnede, mens blot 0,4 pct. er overvejende provisionslønnede. Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for knap 94 pct. af de voksne lønmodtagere i lønstatistikken. Som hidtil kategoriseres lønmodtagernes uddannelser efter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). En revision af nomenklaturen har medført, at langt de fleste uddannelser, der tidligere lå i afsnittet EFG-basisår, specialarbejderuddannelse o.lign. nu er ophørt eller flyttet, mens afsnittet Erhvervsuddannelser er blevet væsentligt udbygget. Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere og ledelse/særligt ansvar) efter uddannelsens niveau, fremgår det, at lidt mere end 66 pct. af lønmodtagerne har en erhvervsuddannelse (f.eks. en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse), jf. tabellen nederst på forrige side. Der er 10,4 pct. uden en egentlig uddannelse (har ikke en erhvervsrettet uddannelse, men alene folkeskole, gymnasium eller lign.). Andelen med korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser er stigende over tid, og udgør i pct. af de voksne lønmodtagere. I tema-afsnittet ses der bl.a. på ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHE VOKSNE I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst erhverv 7. JUNI 2005 LØN

8 STRUKTUR SIDE 8 en i uddannelsessammensætningen gennem de seneste 10 år inden for DA-området. Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har 28 pct. af de lønmodtagere, der har uddannelsesoplysninger, og som udfører arbejde på højt kvalifi kationsniveau (f.eks. ingeniørarbejde) en lang videregående uddannelse, mens 39,5 pct. har en mellemlang videregående uddannelse, jf. tabellen side 6. Af de lønmodtagere, som udfører håndværkspræget arbejde, har ca. 91 pct. en erhvervsuddannelse. Blandt lønmodtagere med arbejdsfunktionen andet arbejde (f.eks. rengøring) har knap 66 pct. en erhvervsuddannelse, mens lidt mere end 23 pct. har en ikke-erhvervsrettet uddannelse. Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højeste fuldførte uddannelse og vedkommendes alder. Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af fi guren på side 7, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. Lidt mere end 18 pct. har således en erhvervserfaring på 0-4 år, mens lidt mere end 10 pct. har mere end 34 års erfaring. Branche Af de voksne lønmodtagere er 40,7 pct. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, 46,3 pct. er beskæftiget inden for serviceprægede erhverv, mens de resterende 13 pct. er beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. figuren på forrige side til højre. Inden for fremstillingsvirksomhed er der flest beskæftiget i maskin- og elektronikindustri, mens forretningsservice og detailhandel er de dominerende delbrancher inden for serviceprægede erhverv. Arbejdsfunktion Den mest udbredte hovedarbejdsfunktion på DA-området er proces- og maskinoperatørarbejde med 20,4 pct. af de voksne lønmodtagere, jf. tabellen på side 7. Herefter kommer håndværkspræget arbejde (typisk faglærte arbejdere) og andet arbejde (typisk ufaglærte arbejdere). De to hovedarbejdsfunktioner indeholder henholdsvis 16,5 og 16,2 pct. af de voksne lønmodtagere. Hovedarbejdsfunktionen mellemhøjt kvalifikationsniveau (typisk funktionærgrupper såsom teknikere, engrossælgere mv.) indeholder 16,0 pct. af de voksne lønmodtagere. Blandt de øvrige fem hovedarbejdsfunktioner, som er typiske funktionærgrupper, er salgs- og servicearbejde (ekspedienter mv.) den største med 13,3 pct. af de voksne lønmdotagere. Arbejdsfunktion og branche Af de ansatte i fremstillingsvirksomhed udfører en betydelig andel enten proces- og maskinoperatørarbejde (38,5 pct.), håndværkspræget arbejde (16,6 pct.) eller arbejde på mellemhøjt kvalifikationsniveau (16,8 pct.), jf. tabellen side 7. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er håndværkspræget arbejde med 57,6 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion. Der er 20,6 pct. ansatte, som udfører andet arbejde. Lønmodtagere i serviceprægede erhverv er mere jævnt fordelt henover arbejdsfunktionerne end lønmodtagerne i de to andre hovedbrancher. Flest udfører salgs- og servicearbejde eller andet arbejde (f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp). 7. JUNI 2005 LØN

9 STRUKTUR 2004 HOVEDRESULTATER 2004 I dette afsnit om hovedresultater beskrives lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Dernæst illustreres det, hvordan voksne lønmodtageres timefortjeneste varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, erhvervs erfaring og geografi. Endvidere beskrives arbejdsomkostningernes sammensætning, herunder øvrige arbejdsomkostninger. Endelig er der foretaget en beregning af lønmodtagernes årsfortjeneste. Lønfordelingen I statistikken er det fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste, der står i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere fyldestgørende og relevant beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved traditionelle summariske mål, såsom median og gennemsnit, der pr. defi nition overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af fi guren næste side, at de fleste lønmodtageres fortjeneste ligger i intervallet 110 kr. pr. time til 250 kr. pr. time. Kun en meget lille del af lønningerne ligger i nærheden af disse yderpunkter, dog ses elever og unge med typiske lønninger på kr. pr. time. For alle lønmodtagere under ét er den hyppigst forekommende timefortjeneste 170 kr. (8,0 pct. af lønningerne). Medianlønnen Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få ekstremt høje eller lave lønninger. Som det fremgår af StrukturStatistikkens lønfordelinger, forekommer der ikke ekstremt lave lønninger i materialet, sådan som det er tilfældet med høje lønninger. Gennemsnittet er derfor systematisk trukket op af ekstremt høje enkeltlønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen som i figuren, får man et udtryk for mangfoldigheden i lønforholdene. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering (203,88 kr.), men symboliserer samtidig, at gennemsnitstallet angiver balance- eller tyngdepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance. Dette er imidlertid ikke et udtryk for det "normale" niveau i lønfordelinger, der systematisk er trukket mod højre. 7. JUNI 2005 LØN

10 STRUKTUR SIDE 10 ALLE LØNMODTAGERE LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR Andel af lønninger, procent 25 Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 20 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time er 185,36 kr. pr. time, mens den gennemsnitlige timefortjeneste er 203,88 kr. Lønstrukturen Der kan være mange årsager til denne variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en lang række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er imidlertid ikke muligt af pladsmæssige hensyn i en trykt statistik at belyse samspillet mellem alle disse forhold. Det er valgt først og fremmest at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover er der kastet lys over uddannelsesforhold, de regionale og branchevise lønforskelle samt erhvervserfaringens betydning. Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste ekskl. genetillæg) og lønstrukturen varierer ganske meget grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere er den hyppigst forekommende fortjeneste 170 kr. (9,2 pct. af alle lønninger). Medianlønnen er 182,69 kr. og den gennemsnitlige timefortjeneste er 196,26 kr. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 304,45 kr. For denne gruppe ligger lønningerne meget spredt. Den hyppigst forekommende timefortjeneste er på 220 kr. Imidlertid er det kun 4,6 pct. af lønningerne, som ligger på dette niveau. ALMINDELIGE LØNMODTAGERE ELEVER OG UNGE Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time 7. JUNI 2005 LØN

11 STRUKTUR SIDE 11 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING ANSÆTTELSESVILKÅR/JOBSTATUS Arbejdsomkostninger Øvrige arbejds - omkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie- og SHbetalinger Personalegoder Smalfortjeneste heraf Pension inkl. ATP kr. pr. time Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende Øvrige Elever og unge under 18 år Elever Unge under 18 år Alle 209,04 6,55 6,22 196,26 6,44 25,07 0,63 164,12 19,28 313,55 7,06 2,04 304,45 5,37 35,21 7,53 256,33 35,56 223,07 6,62 5,66 210,79 6,30 26,43 1,55 176,50 21,46 252,97 6,15 2,80 244,02 5,62 28,94 3,22 206,25 26,37 197,18 7,03 8,14 182,01 6,89 24,26 0,11 150,75 17,22 203,29 6,84 9,71 186,74 6,45 22,06 0,37 157,86 20,03 196,08 7,06 7,86 181,16 6,97 24,66 0,07 149,47 16,71 79,67-3,33 2,60 80,40 2,62 9,33 0,03 68,42 3,12 84,90-9,00 1,56 92,35 4,04 10,12 0,04 78,14 4,74 73,59 3,28 3,83 66,48 0,97 8,40 0,01 57,10 1,23 215,47 6,09 5,50 203,88 6,10 25,53 1,47 170,78 20,49 For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 80,40 kr. pr. time, mens den hyppigst forekommende fortjeneste er på 70 kr. (29,8 pct. af lønningerne). Arbejdsomkostningernes sammensætning Arbejdsomkostningernes sammensætning er vist i tabellen ovenfor for de tre gennemgående lønmodtagergrupper og for forskellige ansættelsesvilkår. Det fremgår af disse gennemsnitstal, at den altovervejende del af virksomhedernes arbejdsomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. Sammensætningen af lønmodtagernes fortjeneste varierer meget fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. Genebetalingerne blandt voksne varierer mellem 0,7 pct. og 4,8 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for henholdsvis ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og arbejdere ansat på funktionærlignende vilkår, mens betalinger i forbindelse med sygefravær mv. varierer mellem 1,7 pct. og 3,6 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for henholdsvis ledere samt øvrige arbejdere. Personalegoder (f.eks. fri bil) udgør 2,4 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 0,3 pct. for almindelige lønmodtagere målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg. Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger målt i forhold til smalfortjenesten udgør 16,1 pct. og 14,0 pct. for henholdsvis arbejdere og funktionærer. Pensionen for voksne varierer mellem 11,4 pct. og 13,2 pct. af smalfortjenesten for arbejdere og ledere samt medarbejdere med særligt ansvar. Pensionen omfatter både lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag. I modsætning til StrukturStatistik 2003 indeholder løndelen pension ikke SP-bidrag (den særlige pensionsopsparing). Erhvervserfaring Fortjenesten stiger i takt med, at lønmodtagerne opnår større viden, erfaring og produktivitet. Dette ses tydeligst, når fortjenesten til lønmodtagere med 0-4 års henholdsvis 5-9 og års Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time ERHVERVSERFARING Erhvervserfaring, år 7. JUNI 2005 LØN

12 STRUKTUR SIDE 12 REGIONALE LØNFORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time erhvervserfaring sammenlignes, jf. figuren nederst på side 11. Samtidig stiger lønnen mest markant for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Endvidere ses det, at lønspredningen for lønmodtagere med lang erhvervserfaring er større end for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Branche Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne er 214,04 inden for fremstillingsvirksomhed, 213,94 kr. inden for bygge- og anlægsvirksomhed og 205,63 kr. inden for serviceprægede erhverv, jf. tabellen side 16. Inden for hovedbranchen fremstillingsvirksomhed ligger den grafiske industri med 249,18 kr. en del over dette gennemsnit, mens jern- og metalindustri med 200,44 kr. ligger under. Inden for hovedbranchen serviceprægede erhverv ligger detailhandel lavest med 167,00 kr. pr. time, mens engroshandel ligger højest med 231,34 kr. pr. time. Forskellene i gennemsnitslønningerne pr. time mellem brancherne dækker samtidig over en varierende lønstruktur. Der er tendens til, at fortjenesten er koncentreret omkring gennemsnittet inden for brancher med lave lønninger, mens lønspredningen er større inden for brancher med høje lønninger. I jern- og me talindustri til eksempel er nedre kvartil 160,88 kr. og øvre kvartil 213,23 kr., mens de tilsvarende kvartiler inden for grafisk industri er henholdsvis 185,98 kr. og 290,23 kr. Hovedarbejdsfunktion Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg opgjort pr. hovedarbejdsfunktion er størst for ledelsesarbejde på højt niveau med 354,58 kr. pr. time og mindst for salgs- og servicearbejde med 158,82 kr. pr. time, jf. side 16. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er som i de tre foregående år baseret på uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant med uddannelsens niveau, jf. side 16. Lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse har i gennemsnit en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 178,92 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 347,95 kr. Lønningerne ligger desuden mere spredt for lønmodtagere med lange uddannelser end for lønmodtagere med korte uddannelser. Halvdelen af lønningerne for lønmodtagere med en lang videregående uddannelse ligger mellem 230,74 kr. (nedre kvartil) og 357,28 kr. (øvre kvartil). For lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse er nedre kvartil 132,41 kr. og øvre kvartil 190,00 kr. Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i hovedstadsområdet samt Frederiksborg Amt og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figuren til venstre. Lønforskellene varierer fra et niveau på -14,6 pct. under landsgennemsnittet i Bornholms Regionskommune til et niveau på 12,8 pct. over landsgennemsnittet i Københavns Amt. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over en uensartet erhvervsstruktur og en deraf følgende forskellig sammensætning af arbejdsstyrken. Betragtes lønforskellene inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner, er der imidlertid fortsat betydelige forskelle amterne imellem. Øvrige arbejdsomkostninger Løndelen øvrige arbejdsomkostninger er sammensat af flere delelementer, jf. boks side 14. I tabellen side 13 er de øvrige arbejdsomkostninger for voksne opdelt på fem hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger (se nærmere beskrivelse i boksen). 7. JUNI 2005 LØN

13 STRUKTUR SIDE 13 SAMMENSÆTNING AF ØVRIGE ARBEJDSOMKOSTNINGER VOKSNE Offentlige kasser Aftalebestemte Lovpligtige Bidrag Refusion Bidrag Refusion Uddannelse Andre personaleomk. I alt kr. pr. time Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk Industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Alle 0,97 2,64 2,63 0,79 0,21 1,15 5,96 8,65 0,93 2,79 2,15 0,37 0,01 0,84 4,01 5,51 0,94 3,02 2,52 1,13 0,43 0,81 3,98 5,94 0,98 2,72 2,22 0,49 0,05 1,45 5,93 8,30 0,96 2,66 1,90 0,66 0,24 1,66 5,53 7,82 0,90 2,30 2,99 0,68 0,07 1,43 5,10 8,74 0,93 2,55 2,45 0,80 0,19 1,04 4,60 7,06 0,92 2,89 1,90 0,65 0,24 1,77 5,50 7,61 0,95 2,54 2,95 0,65 0,10 0,70 4,00 6,60 0,92 2,47 2,01 0,61 0,21 0,98 4,16 6,00 0,89 1,58 3,17 0,39 0,02 0,90 4,09 7,83 0,91 2,66 1,53 0,55 0,09 1,35 5,13 6,73 0,91 4,54 1,37 0,45 0,03 1,43 2,92 2,50 1,02 2,90 1,82 0,04 0,00 0,66 3,31 3,95 2,33 3,63 2,14 0,23 0,03 0,53 4,21 5,77 1,08 2,00 2,02 0,14 0,01 0,77 2,87 4,87 1,28 3,27 2,25 0,54 0,11 1,31 4,63 6,62 For voksne under ét udgør øvrige arbejdsomkostninger 6,62 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at den største del af de øvrige arbejdsomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomkostninger samt lovpligtige udgifter. Offentlige kasser bidrager med en nettokompensation på 1,98 kr. pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger afspejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikring (bl.a. Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring, AES). I 2004 kom der en ny arbejdsskadelov, hvilket medførte, at præmien til ulykkesforsikring steg. Også AES-præmien steg i Stigningen skyldtes øgede hensættelser, svigtende aktieafkast samt større skadesudgifter, og var i gennemsnit på 30 pct. På trods af disse stigninger var der i 2004 et samlet fald i de øvrige arbejdsomkostninger. Dette afspejler især en stigning i refusioner fra offentlige kasser. Årsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste. Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2003 bortset fra ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre har arbejde ud over 37 timer pr. uge. Der tages ligeledes ikke hensyn til dage, der er tabt som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Helårsfortjenesten for forskellige lønmodtagergrupper og for forskellige arbejdsfunktioner fremgår af tabellerne side 15. Fordelingen for voksne fremgår af figurerne side 14. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over kr., mens en anden fjerdedel tjener mindre end kr. Medianen er kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær mv. fås faktisk helårsfortjeneste. Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Fordelingen synes ikke længere at være skåret af forneden, da lønmodtagere 7. JUNI 2005 LØN

14 STRUKTUR SIDE 14 Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AER. Beløbet fra offentlige kasser dækker over kursusgodtgørelser, løntilskud og refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikring, ATP-finansieringsbidrag samt bedriftssundhedstjeneste (BST). med en ugentlig arbejdstid under 37 timer alt andet lige har lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør kr. mod som nævnt kr. i fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Der er desuden flere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde har en faktisk helårsfortjeneste over kr. Det skyldes, at nogle arbejder mere end 37 timer pr. uge. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør kr., og medianen er kr. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra barsels-, sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, fi rmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud, jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer. FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent 18 Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr kr. 7. JUNI 2005 LØN

15 STRUKTUR SIDE 15 HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ LØNMODTAGERGRUPPER Alm. lønmodtagere Ledere og særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende Øvrige Elever og unge Elever Unge Alle Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ ARBEJDSFUNKTIONER VOKSNE Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde Voksne i alt Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne JUNI 2005 LØN

16 STRUKTUR SIDE 16 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE BRANCHER Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk Industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Hele DA Arbejdsomkostninger heraf Øvrige arbejdsomkostninger Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie- og SHbetalinger Personalegoder Smalfortjeneste heraf Pension inkl. ATP Kr. pr. time 228,50 7,53 6,92 214,04 7,70 27,18 1,41 177,75 21,88 227,91 8,65 8,45 210,80 8,40 27,79 1,51 173,11 21,58 210,18 5,51 3,81 200,86 6,18 25,09 2,29 167,31 19,27 216,19 5,94 7,59 202,66 7,83 25,78 1,48 167,57 19,83 264,62 8,30 7,15 249,18 6,88 32,34 2,20 207,75 24,97 244,90 7,82 7,78 229,30 8,74 28,57 2,03 189,96 25,66 222,94 8,74 8,44 205,77 6,70 27,16 2,02 169,90 20,49 214,66 7,06 7,16 200,44 7,93 25,61 1,14 165,76 20,03 225,64 7,61 5,59 212,43 7,21 26,21 0,99 178,02 21,39 226,40 6,60 6,44 213,37 9,90 27,51 0,65 175,30 20,95 231,25 6,00 6,77 218,47 6,83 27,50 1,60 182,54 23,44 225,72 7,83 3,95 213,94 4,99 28,65 1,16 179,14 21,50 215,68 5,25 4,80 205,63 5,23 24,89 1,81 173,70 20,87 240,54 6,73 2,47 231,34 5,24 27,25 4,58 194,27 23,63 172,75 2,50 3,24 167,00 4,48 20,03 1,32 141,17 14,03 184,10 3,95 3,88 176,27 3,96 21,38 0,84 150,09 15,34 240,36 5,77 8,91 225,68 6,77 27,43 1,23 190,25 27,51 216,68 4,87 2,33 209,48 4,33 25,68 1,31 178,16 18,92 223,07 6,62 5,66 210,79 6,30 26,43 1,55 176,50 21,46 HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 362,28 7,01 0,69 354,58 5,00 40,03 12,78 296,77 42,96 321,28 6,40 1,89 312,99 6,95 37,46 2,65 265,92 34,33 258,33 6,48 2,54 249,31 5,58 29,34 3,50 210,90 27,03 200,46 6,26 1,57 192,62 4,92 23,49 0,60 163,60 19,21 169,36 4,24 6,31 158,82 4,60 19,20 0,30 134,72 13,75 182,77 7,46 3,79 171,52 7,29 21,35 0,14 142,73 15,93 214,56 7,32 6,13 201,11 6,70 26,68 0,20 167,53 20,05 197,29 7,41 10,40 179,47 8,00 24,08 0,05 147,35 17,59 183,87 6,69 6,84 170,35 6,17 22,87 0,13 141,18 15,31 UDDANNELSESNIVEAUER Ikke-erhvervsrettede uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 190,08 212,35 245,09 303,22 358,35 6,06 6,90 6,66 6,76 6,52 5,10 6,38 2,97 3,03 3,87 178,92 199,07 235,47 293,43 347,95 5,79 6,53 5,49 5,82 7,24 23,00 25,44 28,36 34,88 40,48 0,86 1,07 2,68 4,34 5,14 149,27 166,03 198,94 248,39 295,10 15,20 20,01 24,89 32,51 43,33 Anm.: De tre tabeller omfatter ikke lige mange lønmodtagere. 7. JUNI 2005 LØN

17 STRUKTUR 2004 UDVIKLINGEN FRA 2003 TIL 2004 Alle voksne Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg steg fra 2003 til 2004 med 2,8 pct. for voksne, jf. figuren til højre samt tabellen næste side. Den tilsvarende stigningstakt fra 2002 til 2003 var 3,7 pct. Lønudviklingen ifølge StrukturStatistikken afspejler dels er for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2003 og 2004 (identiske personer) og dels populationsforskydninger, jf. afsnit om metode på side 22. Virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. time steg med 2,6 pct. fra 2003 til Arbejdsomkostningerne er således steget mindre end fortjenesten, hvilket skyldes et lille fald i virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger fra 2003 til 2004, jf. afsnittet om hovedresultater. Individuelle stigninger Lønudviklingen varierer meget fra den ene lønmodtager til den anden, jf. fi gur side 18 med individuelle stigninger for identiske personer. Dette understreger, at en i gennemsnitsfortjenesten på 2,8 pct. for alle voksne ikke med rimelighed kan opfattes som den "normale" for den enkelte lønmodtager. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således stigninger på 0,9 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdel havde stigninger på 8 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 3 pct. Fire stigningstakter I de detaljerede tabeller (jf. tabelafsnittene) vises fire stigningstakter for gennemsnitslønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse. Tilsvarende vises fire stigningstakter for medianlønnen ALLE VOKSNE pr. time, procent Arbejdsomkostninger eksl. genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg JUNI 2005 LØN

18 STRUKTUR SIDE 18 INDIVIDUELLE STIGNINGER DE GENNEMGÅENDE STIGNINGSTAKTER Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL ÅRLIG ÆNDRING, GENNEMSNIT, VOKSNE, PCT Pr. time, alle tid- og fastlønnede Fortjeneste ekskl. genetillæg 2,8 Smalfortjeneste 3,1 Pr. måned, tid- og fastlønnede, fortj. ekskl. genetillæg 3,2 Pr. måned, fastlønnede, fortjeneste ekskl. genetillæg 3, i fortjenste ekskl. gene, pr. time, procent I tabellen til højre er de fire stigningstakter i gennemsnitslønnen vist for alle voksne på DA-området. Der vises to stigningstakter pr. time for alle tid- og fastlønnede under ét. Ændringen i smalfortjenesten var 3,1 pct. i 2004 og dermed lidt højere end en i fortjenesten ekskl. genetillæg på 2,8 pct. I de detaljerede tabelafsnit er det mere undtagelsen end reglen, at fortjenesten og smalfortjenesten stiger lige meget. Eventuelle forskelle mellem de to stigninger beror på, at de er beregnet for to forskellige lønbegreber, jf. side 3. Fortjeneste ekskl. genetillæg medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Smalfortjeneste medregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan dermed henføres til et eller flere af følgende tre løn elementer: 1) løn under sygdom mv., 2) ferie- og søgnehelligdagsbetaling og 3) personalegoder. Ud over de to nævnte stigningstakter vises endvidere udviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned for alle tid- og fastlønnede samt for fastlønnede alene. Her medregnes ligesom i opgørelsen af fortjenesten pr. time alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af er i fraværs- samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, jf. afsnittet om lønbegreber side 3. I 2004 steg fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned i forhold til 2003 med gennemsnitligt 3,2 pct. for alle tid- og fastlønnede. Forskellen mellem stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned for alle tid- og fastlønnede (3,2 pct.) og stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. time (2,8 pct.) skyldes især, at fraværsbetalingerne er næsten uændrede fra 2003 til Op- ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I LØNMODTAGERNES FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 Funktionærer 5,9 3,2 2,5 2,1 3,2 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 Arbejdere 4,4 4,2 3,0 2,4 4,2 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 Alle 5,0 3,8 2,8 2,3 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4, ,2 4,2 3,7 2,8 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSOMKOSTNINGER EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 Funktionærer 6,0 4,0 2,7 2,3 3,2 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 Arbejdere 4,5 5,2 3,3 2,8 4,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 Alle 5,1 4,7 3,1 2,6 3,9 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 7. JUNI 2005 LØN

19 STRUKTUR SIDE 19 gjort kun for fastlønnede udgør stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned 3,4 pct. ÅRLIG ÆNDR. I FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG Arbejdere og funktionærer Timefortjenesten steg med 2,8 pct. for arbejdere og 2,9 pct. for funktionærer fra 2003 til 2204, jf. tabellen på foregående side. Sammenlignet med 2003 ses et fald for funktionærer og arbejdere på henholdsvis 0,5 og 0,6 pct.point. Detaljerede opdelinger I tabellen til højre er lønudviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. time for voksne vist pr. branche, hovedarbejdsfunktion og region. Efter offentliggørelse af hovedresultater for StrukturStatistik 2004 den 17. maj 2005 er der konstateret forhold i indberetningen for 2004 for en større virksomhed, der gør det vanskeligt at sammenligne virksomhedens data for 2003 med Der er derfor efterfølgende foretaget en korrektion af datagrundlaget for stigningstaktberegningerne, således at stigningstakterne er upåvirkede af disse forhold. Metode I beregningerne indgår alene voksne lønmodtagere beskæftiget på virksomheder, der indgår i statistikken i både 2003 og Derved undgås tilfældige variationer som følge af er i statistikkens dækningsgrad. Ændringen i gennemsnitsfortjenesten afspejler dels er i lønnen for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2003 og 2004 (identiske personer), dels er i populationens sammensætning ved til- og afgang af lønmodtagere på identiske virksomheder (virksomheder, der indgår i statistikken i både 2003 og 2004). Ændringer i populationens sammensætning kan have mange årsager og kan komme til udtryk på flere måder. Ældre medarbejdere forlader arbejdsmarkedet og unge med kortere erhvervserfaring kommer til. Konjunkturerne og dermed beskæftigelsen varierer henover brancher, regioner og arbejdsfunktioner. Det skal understreges, at populationsforskydninger kan bevirke større variationer i lønudviklingen i de detaljerede opdelinger end for alle voksne under ét. Det skyldes, at den samlede populationsforskydning er resultat af større forskydninger i nogle opdelinger og mindre forskydninger i andre opdelinger. VOKSNE BRANCHER Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Hele DA HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde REGIONALT København og Frederiksberg kommuner Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Procent 2,9 3,6 2,2 1,7 2,3 3,8 3,2 2,8 2,6 3,0 3,8 2,3 2,7 3,1 2,9 3,8 2,4 2,7 2,8 1,8 2,7 2,8 3,4 3,4 2,5 2,8 2,6 2,9 2,5 3,4 2,6 2,6 3,1 2,8 2,9 2,8 3,5 2,5 3,1 2,8 3,8 2,5 7. JUNI 2005 LØN

20 STRUKTUR 2004 TEMA: UDDANNELSE I forbindelse med offentliggørelsen af StrukturStatistik 2004 betragtes sammenhængen mellem uddannelse og løn. Hænger lønniveauet sammen med uddannelsens længde? Gør stigningen? Og er der variation i lønnen inden for de enkelte uddannelsesgrupper? Analysen tager udgangspunkt i data for voksne lønmodtagere på DA-området i tidsperioden fra 1995 til 2004, jf. grå boks. Antal og fordeling Siden 1995 er antallet af lønmodtagere med en lang videregående uddannelse inden for DA-området steget betydeligt, mens lønmodtagere med folkeskole som højeste uddannelsesniveau Beregningerne er foretaget på baggrund af oplysninger om voksne lønmodtagere på DA-området. Der anvendes opgørelser over voksne lønmodtageres højest fuldførte uddannelse, svarende til seks forskellige uddannelsesniveauer: grundskoleniveau (folkeskole), gymnasielt niveau, erhvervsuddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og lange videregående uddannelser. er faldet. Resten af uddannelsesgrupperne ligger nogenlunde stabilt over perioden, jf. figuren nedenfor. Inden for de forskellige uddannelsesgrupper fordeler lønmodtagerne sig forskelligt på arbejdsfunktioner. Tabellen på næste side viser denne fordeling i Langt de fleste lønmodtagere, der arbejder inden for håndværkspræget arbejde, proces- og ma PERSONER FORDELT PÅ UDDANNELSE 1995 = Lang Gymnasial Kort Mellem Erhverv Folkeskole JUNI 2005 LØN