STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2004 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 7. JUNI 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2004 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 7. JUNI 2005"

Transkript

1 STRUKTUR 2004 STRUKTUR 2004 Statistikken er i 2004 baseret på lønoplysninger for ca lønmodtagere på DA-området. Af de lønmodtagere udgør voksne , hvoraf de er funktionærer, mens de er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende lønmodtagere. REGIONALE LØNFORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -8.1 Tema Der er sket en i uddannelsessammensætningen for beskæftigede på DA-området de sidste 10 år. Temaafsnittet i denne StrukturStatistik omhandler sammenhængen mellem uddannelse og løn. Afsnittet sætter fokus på, hvordan sammenhængen er mellem lønniveau og uddannelsesgruppe, lønniveau og erhverserfaring samt hvorvidt lønstigningerne de seneste 10 år har været forskellige imellem og indenfor hver uddannelsesgruppe JUNI 2005 LØN

2 STRUKTUR SIDE 2 NYHEDER OG SÆRLIGE FORHOLD StrukturStatistik 2004 følger samme me to de og systematik som tidligere års Struk tur Statistik. Pension Løndelen pension indeholder til forskel fra StrukturStatistik 2001, 2002 og 2003 ikke SP-bi drag et på 1 pct., idet lønmodtagernes betaling til SP-bidraget blev suspenderet i Revision af DISCO-koder mv. Lønniveauerne i StrukturStatistikken afspejler den underliggende populations sammensætning, og derfor skal lønniveauer fra år til år altid fortolkes med behørig hensyntagen hertil. I 2004 har en revision af DISCO-koder (arbejdsfunktionskoder) samt en forenkling af jobstatuskoder resulteret i flere populationsforskydninger end normalt inden for afgrænsede områder. For en del af disse områder vises der derfor ikke stigningstakter i StrukturStatistik DISCO-koderne på IT-området og inden for den grafiske branche er blevet revideret. Endvidere er der oprettet 80 nye koder, mens godt 40 koder er udgået. På findes en komplet soversigt. I kølvandet på revisionen af DISCO-koderne er der foretaget en forenkling af jobstatuskoderne. Jobstatuskoderne anvendes til at inddele statistikkens population i almindelige lønmodtagere, ledere og mellemledere, medarbejdere med særligt ansvar samt elever og lærlinge. Forenklingen har som sådan ikke influeret på offentliggørelsesgrupperne i StrukturStatistikken, idet definitionen af disse grupper er uændret. Imidlertid har mange virksomheder som følge af forenklingen gennemgået og opdateret jobstatuskoderne for alle medarbejdere, hvorved der er sket populationsforskydninger mellem de forskellige offfentliggørelsesgrupper i StrukturStatistik 2004 i forhold til de tidligere år. Dette resulterer i, at der ikke vises stigningstakter for gruppen Ledelse i øvrigt i StrukturStatistik Stigningstakterne for DA-området i StrukturStatistik 2004 er upåvirket af disse forhold, jf. også metodeafsnittet i Udviklingen fra 2003 til Imputationsprocedurer I StrukturStatistik 2004 er der i lighed med StrukturStatistik 2002 og 2003 imputeret barselsfravær for kvindelige fastlønnede funktionærer, jf. StrukturStatistik 2002, Nyheder og særlige forhold. et for den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for funktionærer er i 2004 dermed 0,4 pct højere end det ville have været uden imputation. I 2002 og 2003 var de tilsvarende påvirkninger henholdsvis 0,6 pct. og 0,3 pct. DA StrukturStatistik udkommer som elektronisk publikation en gang årligt og er gratis for medlemmer - benyt adgangen til statistikkens abonnementsservice i medlemsområdet på egen medlemsorganisations hjemmeside. I medlemsområdet har alle virksomheder, der deltager i statistikken, også mulighed for at få adgang til NetStat med bl.a. egne statistikbearbejdede løntal og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik Henvendelse herom kan ske til egen medlemsorganisation. Redaktion: Fini Beilin (ansv.), Christian Dahl Hansen, Poul Erik Ellegaard, Michael Petersen, Camilla Dolberg Schmidt og Ulla Strøger. Produktion: Dorte Vistrup Madsen. Grafisk Design: Framfrab A/S Abonnement for ikke-medlemmer på den elektroniske publikation: StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Abonnement på både Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 395 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Forlag, eller tlf JUNI 2005 LØN

3 STRUKTUR SIDE 3 LØNBEGREBER Betalingen for det udførte arbejde kan ses både fra lønmodtagerens og virksomhedens side. Virksomhedens samlede udgifter ved at få arbejdet udført kaldes arbejdsomkostninger. Lønmodtagerens samlede indtægter ved at udføre arbejdet kaldes fortjeneste. Resten af virksomhedens arbejdsomkostninger, som ikke kan henføres direkte til lønmodtageren, kaldes øvrige arbejdsomkostninger. Disse omfatter bl.a. bidrag til fonde og offentlige kasser samt udgifter til forsikringer af medarbejdere. Fra og med 1998 indgår endvidere omkostninger til uddannelse samt andre personaleomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger kan som følge af refusioner være negative. Fortjeneste ekskl. genetillæg Det gennemgående lønbegreb i statistikken er fortjeneste ekskl. genetillæg. Dette lønbegreb angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren bortset fra genebetalinger. De enkelte lønmodtageres fortjeneste kan være sammensat på forskellig måde. Der kan f.eks. være tale om, at nogle lønmodtagere har modtaget løn under sygdom, bidrag til deres pensionsordning, personalegoder eller ferie- og SH-betalinger, mens andre ikke har det. Det er derfor nødvendigt at medregne alle elementer (løn under sygdom, pension osv.), når der sammenlignes med statistikkens tal. Genetillæg er ikke medregnet i det gennemgående lønbegreb, idet betaling for genebetonet arbejde ikke er sammenligneligt med betaling for andet arbejde. Genetillæg omfatter bl.a. overtidstillæg, holddriftstillæg og udearbejdstillæg. Smalfortjeneste Smalfortjeneste er defi neret som fortjeneste med fradrag af genetillæg, løn under sygdom mv., ferie- og SH-betalinger samt personalegoder. Det fremgår af figuren, at smalfortjeneste ikke må forveksles med grundløn. Det skal bemærkes, at såvel lønmodtagerens som arbejdsgiverens bidrag til pension indgår i smalfortjenesten. Løn under sygdom mv. omfatter fravær som følge af egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke samt andet betalt fravær. Andet betalt fravær omfatter bl.a. betalinger i forbindelse med afholdelse af feriefridage. Pr. time Opgørelserne pr. time for alle tid- og fastlønnede er baseret på den præsterede arbejdstid. Lønbegreber, der medregner løn under sygdom samt ferie- og SH-betalinger vil derfor være påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. Det er f.eks. tilfældet for lønbegrebet fortjeneste ekskl. genetillæg. Smalfortjenesten er derimod ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie, idet betalinger i forbindelse hermed ikke er medregnet. Pr. måned Opgørelserne pr. måned for fastlønnede er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Fortjeneste ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra smalfortjenesten tillagt særlig feriegodtgørelse og personalegoder. Arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra fortjeneste ekskl. genetillæg pr. måned tillagt øvrige arbejdsomkostninger. De to månedsopgørelser er ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. SAMLEDE ARBEJDSOMKOSTNINGER Øvrige arbejdsomkostninger FORTJENESTE Genetillæg FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG Løn under sygdom mv. Ferie- og SH-betaling Personalegoder SMALFORTJENESTE Pension Resten: Kvalifikationsbestemt Præstationsbestemt Funktionsbestemt Grundløn 7. JUNI 2005 LØN

4 STRUKTUR SIDE 4 STATISTISKE MÅL Statistikken er baseret på lønoplysninger for hver enkelt lønmodtager. Dermed er det muligt at beskrive lønnens fordeling ved hjælp af statistiske mål for niveau og spredning. Der vises statistik for en gruppe, hvis den omfatter mere end 40 personer. Den samme fysiske person kan være med flere gange i statistikken, hvis han/hun har været omfattet af flere forskellige ansættelsesforhold (job/virksomheder) i løbet af året. I beregningen af de statistiske mål medregnes (vægtes) hvert ansættelsesforhold i forhold til dets varighed i året. Gennemsnit Simpelt gennemsnit af alle lønninger. Median Den midterste løn. Halvdelen af lønningerne ligger over medianen. Den anden halvdel ligger under. Kvartiler 25. procent af lønninger ligger under (til venstre for) nedre kvartil. 25 procent af lønningerne ligger over (til højre for) øvre kvartil ALMINDELIGE LØNMODTAGERE Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Median Kvartiler Gennemsnit Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time 7. JUNI 2005 LØN

5 STRUKTUR 2004 KENS POPULATION 2004 StrukturStatistik 2004 er baseret på lønoplysninger for lønmodtagere på DA-området. Virksomhederne på DA-området står for ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor i Danmark. I statistikken for 2003 indgik lønmodtagere. LØNMODTAGERGRUPPER Efter ansættelsesvilkår Efter afl ønningsform I alt Funktionærer Arbejdere i øvrigt Tidløn* Arbejdere, funktionærlignende Akkordløn, bonus mv.* Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtidsbetaling... Antal ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt *Mindst halvdelen af afl ønningen sker efter denne aflønningsform 7. JUNI 2005 LØN

6 STRUKTUR SIDE 6 Lønmodtagergrupper Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper, nemlig 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Årsagen hertil er, at lønforholdene er grundlæggende forskellige for de tre grupper. I statistikken er der almindelige lønmodtagere, jf. tabel side 5. Det svarer til 81 pct. af det samlede antal lønmodtagere i statistikken. Af de resterende 19 pct. udgør ledere og medarbejdere med særligt ansvar 11 pct. og elever og unge 8 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne opdeles efter ansættelsesvilkår i tre grupper, nemlig 1) funktionærer, 2) funktionærlignende arbejdere og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder blandt andet bestemmelser om fuld løn under sygdom, ferie samt opsigelsesregler. Lignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser eller lokale aftaler på virksomheden. Ved de senere års overenskomstfornyelser er der således på de fl este områder truffet aftaler om fuld eller delvis løn under sygdom. Nogle arbejdere har tillige lokalt aftalt samme vilkår som funktionærer dog uden at være omfattet af funktionærloven (funktionærlignende ansættelsesvilkår). De resterende arbejdere placeres i gruppen arbejdere i øvrigt. Det fremgår af tabellen på side 5, at lønmodtagere er funktionærer svarende til 43,3 pct. af statistikkens population. Der er 7,7 pct., som er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 49,0 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om tidløn, akkordløn, akkord/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Aflønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller mere simpelt i færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et tidlønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabellen side 5, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager lønmodtagere (46,3 pct.) mere end halvdelen af deres løn i form af tidløn. Fastlønnede med eller uden overarbejdsbeta- ARBEJDSFUNKTIONER OG UDDANNELSE VOKSNE I alt Ikkeerhvervsrettet udd. EFGbasisår, specialarb. udd. o.l. Erhvervsudd. Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Uoplyst... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt JUNI 2005 LØN

7 STRUKTUR SIDE 7 ERHVERVSERFARING BRANCHE Procent af voksne Procent af voksne Fremstillingsvirksomhed 40,7 Maskin- og elektronik 12,0 Jern- og metal 4,2 Kemisk-, gummi- og plast 3,9 Nærings- og nydelsesmiddel 7,7 Serviceprægede erhverv 46,3 Detailhandel 11,1 Transportvirksomhed 10,1 Forretningsservice 12,9 Engroshandel 7,0 5 Bygge- og anlægsvirksomhed 13, Erhvervserfaring, år Anm.: Omfatter ikke personer inden for råstofudvinding og med uoplyst erhverv ling udgør 44,8 pct., 8,5 pct. er akkord- eller bonuslønnede, mens blot 0,4 pct. er overvejende provisionslønnede. Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for knap 94 pct. af de voksne lønmodtagere i lønstatistikken. Som hidtil kategoriseres lønmodtagernes uddannelser efter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). En revision af nomenklaturen har medført, at langt de fleste uddannelser, der tidligere lå i afsnittet EFG-basisår, specialarbejderuddannelse o.lign. nu er ophørt eller flyttet, mens afsnittet Erhvervsuddannelser er blevet væsentligt udbygget. Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere og ledelse/særligt ansvar) efter uddannelsens niveau, fremgår det, at lidt mere end 66 pct. af lønmodtagerne har en erhvervsuddannelse (f.eks. en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse), jf. tabellen nederst på forrige side. Der er 10,4 pct. uden en egentlig uddannelse (har ikke en erhvervsrettet uddannelse, men alene folkeskole, gymnasium eller lign.). Andelen med korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser er stigende over tid, og udgør i pct. af de voksne lønmodtagere. I tema-afsnittet ses der bl.a. på ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHE VOKSNE I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst erhverv 7. JUNI 2005 LØN

8 STRUKTUR SIDE 8 en i uddannelsessammensætningen gennem de seneste 10 år inden for DA-området. Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har 28 pct. af de lønmodtagere, der har uddannelsesoplysninger, og som udfører arbejde på højt kvalifi kationsniveau (f.eks. ingeniørarbejde) en lang videregående uddannelse, mens 39,5 pct. har en mellemlang videregående uddannelse, jf. tabellen side 6. Af de lønmodtagere, som udfører håndværkspræget arbejde, har ca. 91 pct. en erhvervsuddannelse. Blandt lønmodtagere med arbejdsfunktionen andet arbejde (f.eks. rengøring) har knap 66 pct. en erhvervsuddannelse, mens lidt mere end 23 pct. har en ikke-erhvervsrettet uddannelse. Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højeste fuldførte uddannelse og vedkommendes alder. Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af fi guren på side 7, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. Lidt mere end 18 pct. har således en erhvervserfaring på 0-4 år, mens lidt mere end 10 pct. har mere end 34 års erfaring. Branche Af de voksne lønmodtagere er 40,7 pct. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, 46,3 pct. er beskæftiget inden for serviceprægede erhverv, mens de resterende 13 pct. er beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. figuren på forrige side til højre. Inden for fremstillingsvirksomhed er der flest beskæftiget i maskin- og elektronikindustri, mens forretningsservice og detailhandel er de dominerende delbrancher inden for serviceprægede erhverv. Arbejdsfunktion Den mest udbredte hovedarbejdsfunktion på DA-området er proces- og maskinoperatørarbejde med 20,4 pct. af de voksne lønmodtagere, jf. tabellen på side 7. Herefter kommer håndværkspræget arbejde (typisk faglærte arbejdere) og andet arbejde (typisk ufaglærte arbejdere). De to hovedarbejdsfunktioner indeholder henholdsvis 16,5 og 16,2 pct. af de voksne lønmodtagere. Hovedarbejdsfunktionen mellemhøjt kvalifikationsniveau (typisk funktionærgrupper såsom teknikere, engrossælgere mv.) indeholder 16,0 pct. af de voksne lønmodtagere. Blandt de øvrige fem hovedarbejdsfunktioner, som er typiske funktionærgrupper, er salgs- og servicearbejde (ekspedienter mv.) den største med 13,3 pct. af de voksne lønmdotagere. Arbejdsfunktion og branche Af de ansatte i fremstillingsvirksomhed udfører en betydelig andel enten proces- og maskinoperatørarbejde (38,5 pct.), håndværkspræget arbejde (16,6 pct.) eller arbejde på mellemhøjt kvalifikationsniveau (16,8 pct.), jf. tabellen side 7. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er håndværkspræget arbejde med 57,6 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion. Der er 20,6 pct. ansatte, som udfører andet arbejde. Lønmodtagere i serviceprægede erhverv er mere jævnt fordelt henover arbejdsfunktionerne end lønmodtagerne i de to andre hovedbrancher. Flest udfører salgs- og servicearbejde eller andet arbejde (f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp). 7. JUNI 2005 LØN

9 STRUKTUR 2004 HOVEDRESULTATER 2004 I dette afsnit om hovedresultater beskrives lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Dernæst illustreres det, hvordan voksne lønmodtageres timefortjeneste varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, erhvervs erfaring og geografi. Endvidere beskrives arbejdsomkostningernes sammensætning, herunder øvrige arbejdsomkostninger. Endelig er der foretaget en beregning af lønmodtagernes årsfortjeneste. Lønfordelingen I statistikken er det fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste, der står i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere fyldestgørende og relevant beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved traditionelle summariske mål, såsom median og gennemsnit, der pr. defi nition overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af fi guren næste side, at de fleste lønmodtageres fortjeneste ligger i intervallet 110 kr. pr. time til 250 kr. pr. time. Kun en meget lille del af lønningerne ligger i nærheden af disse yderpunkter, dog ses elever og unge med typiske lønninger på kr. pr. time. For alle lønmodtagere under ét er den hyppigst forekommende timefortjeneste 170 kr. (8,0 pct. af lønningerne). Medianlønnen Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få ekstremt høje eller lave lønninger. Som det fremgår af StrukturStatistikkens lønfordelinger, forekommer der ikke ekstremt lave lønninger i materialet, sådan som det er tilfældet med høje lønninger. Gennemsnittet er derfor systematisk trukket op af ekstremt høje enkeltlønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen som i figuren, får man et udtryk for mangfoldigheden i lønforholdene. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering (203,88 kr.), men symboliserer samtidig, at gennemsnitstallet angiver balance- eller tyngdepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance. Dette er imidlertid ikke et udtryk for det "normale" niveau i lønfordelinger, der systematisk er trukket mod højre. 7. JUNI 2005 LØN

10 STRUKTUR SIDE 10 ALLE LØNMODTAGERE LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR Andel af lønninger, procent 25 Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 20 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time er 185,36 kr. pr. time, mens den gennemsnitlige timefortjeneste er 203,88 kr. Lønstrukturen Der kan være mange årsager til denne variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en lang række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er imidlertid ikke muligt af pladsmæssige hensyn i en trykt statistik at belyse samspillet mellem alle disse forhold. Det er valgt først og fremmest at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover er der kastet lys over uddannelsesforhold, de regionale og branchevise lønforskelle samt erhvervserfaringens betydning. Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste ekskl. genetillæg) og lønstrukturen varierer ganske meget grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere er den hyppigst forekommende fortjeneste 170 kr. (9,2 pct. af alle lønninger). Medianlønnen er 182,69 kr. og den gennemsnitlige timefortjeneste er 196,26 kr. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 304,45 kr. For denne gruppe ligger lønningerne meget spredt. Den hyppigst forekommende timefortjeneste er på 220 kr. Imidlertid er det kun 4,6 pct. af lønningerne, som ligger på dette niveau. ALMINDELIGE LØNMODTAGERE ELEVER OG UNGE Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time 7. JUNI 2005 LØN

11 STRUKTUR SIDE 11 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING ANSÆTTELSESVILKÅR/JOBSTATUS Arbejdsomkostninger Øvrige arbejds - omkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie- og SHbetalinger Personalegoder Smalfortjeneste heraf Pension inkl. ATP kr. pr. time Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende Øvrige Elever og unge under 18 år Elever Unge under 18 år Alle 209,04 6,55 6,22 196,26 6,44 25,07 0,63 164,12 19,28 313,55 7,06 2,04 304,45 5,37 35,21 7,53 256,33 35,56 223,07 6,62 5,66 210,79 6,30 26,43 1,55 176,50 21,46 252,97 6,15 2,80 244,02 5,62 28,94 3,22 206,25 26,37 197,18 7,03 8,14 182,01 6,89 24,26 0,11 150,75 17,22 203,29 6,84 9,71 186,74 6,45 22,06 0,37 157,86 20,03 196,08 7,06 7,86 181,16 6,97 24,66 0,07 149,47 16,71 79,67-3,33 2,60 80,40 2,62 9,33 0,03 68,42 3,12 84,90-9,00 1,56 92,35 4,04 10,12 0,04 78,14 4,74 73,59 3,28 3,83 66,48 0,97 8,40 0,01 57,10 1,23 215,47 6,09 5,50 203,88 6,10 25,53 1,47 170,78 20,49 For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 80,40 kr. pr. time, mens den hyppigst forekommende fortjeneste er på 70 kr. (29,8 pct. af lønningerne). Arbejdsomkostningernes sammensætning Arbejdsomkostningernes sammensætning er vist i tabellen ovenfor for de tre gennemgående lønmodtagergrupper og for forskellige ansættelsesvilkår. Det fremgår af disse gennemsnitstal, at den altovervejende del af virksomhedernes arbejdsomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. Sammensætningen af lønmodtagernes fortjeneste varierer meget fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. Genebetalingerne blandt voksne varierer mellem 0,7 pct. og 4,8 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for henholdsvis ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og arbejdere ansat på funktionærlignende vilkår, mens betalinger i forbindelse med sygefravær mv. varierer mellem 1,7 pct. og 3,6 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for henholdsvis ledere samt øvrige arbejdere. Personalegoder (f.eks. fri bil) udgør 2,4 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 0,3 pct. for almindelige lønmodtagere målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg. Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger målt i forhold til smalfortjenesten udgør 16,1 pct. og 14,0 pct. for henholdsvis arbejdere og funktionærer. Pensionen for voksne varierer mellem 11,4 pct. og 13,2 pct. af smalfortjenesten for arbejdere og ledere samt medarbejdere med særligt ansvar. Pensionen omfatter både lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag. I modsætning til StrukturStatistik 2003 indeholder løndelen pension ikke SP-bidrag (den særlige pensionsopsparing). Erhvervserfaring Fortjenesten stiger i takt med, at lønmodtagerne opnår større viden, erfaring og produktivitet. Dette ses tydeligst, når fortjenesten til lønmodtagere med 0-4 års henholdsvis 5-9 og års Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time ERHVERVSERFARING Erhvervserfaring, år 7. JUNI 2005 LØN

12 STRUKTUR SIDE 12 REGIONALE LØNFORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time erhvervserfaring sammenlignes, jf. figuren nederst på side 11. Samtidig stiger lønnen mest markant for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Endvidere ses det, at lønspredningen for lønmodtagere med lang erhvervserfaring er større end for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Branche Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne er 214,04 inden for fremstillingsvirksomhed, 213,94 kr. inden for bygge- og anlægsvirksomhed og 205,63 kr. inden for serviceprægede erhverv, jf. tabellen side 16. Inden for hovedbranchen fremstillingsvirksomhed ligger den grafiske industri med 249,18 kr. en del over dette gennemsnit, mens jern- og metalindustri med 200,44 kr. ligger under. Inden for hovedbranchen serviceprægede erhverv ligger detailhandel lavest med 167,00 kr. pr. time, mens engroshandel ligger højest med 231,34 kr. pr. time. Forskellene i gennemsnitslønningerne pr. time mellem brancherne dækker samtidig over en varierende lønstruktur. Der er tendens til, at fortjenesten er koncentreret omkring gennemsnittet inden for brancher med lave lønninger, mens lønspredningen er større inden for brancher med høje lønninger. I jern- og me talindustri til eksempel er nedre kvartil 160,88 kr. og øvre kvartil 213,23 kr., mens de tilsvarende kvartiler inden for grafisk industri er henholdsvis 185,98 kr. og 290,23 kr. Hovedarbejdsfunktion Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg opgjort pr. hovedarbejdsfunktion er størst for ledelsesarbejde på højt niveau med 354,58 kr. pr. time og mindst for salgs- og servicearbejde med 158,82 kr. pr. time, jf. side 16. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er som i de tre foregående år baseret på uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant med uddannelsens niveau, jf. side 16. Lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse har i gennemsnit en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 178,92 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 347,95 kr. Lønningerne ligger desuden mere spredt for lønmodtagere med lange uddannelser end for lønmodtagere med korte uddannelser. Halvdelen af lønningerne for lønmodtagere med en lang videregående uddannelse ligger mellem 230,74 kr. (nedre kvartil) og 357,28 kr. (øvre kvartil). For lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse er nedre kvartil 132,41 kr. og øvre kvartil 190,00 kr. Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i hovedstadsområdet samt Frederiksborg Amt og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figuren til venstre. Lønforskellene varierer fra et niveau på -14,6 pct. under landsgennemsnittet i Bornholms Regionskommune til et niveau på 12,8 pct. over landsgennemsnittet i Københavns Amt. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over en uensartet erhvervsstruktur og en deraf følgende forskellig sammensætning af arbejdsstyrken. Betragtes lønforskellene inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner, er der imidlertid fortsat betydelige forskelle amterne imellem. Øvrige arbejdsomkostninger Løndelen øvrige arbejdsomkostninger er sammensat af flere delelementer, jf. boks side 14. I tabellen side 13 er de øvrige arbejdsomkostninger for voksne opdelt på fem hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger (se nærmere beskrivelse i boksen). 7. JUNI 2005 LØN

13 STRUKTUR SIDE 13 SAMMENSÆTNING AF ØVRIGE ARBEJDSOMKOSTNINGER VOKSNE Offentlige kasser Aftalebestemte Lovpligtige Bidrag Refusion Bidrag Refusion Uddannelse Andre personaleomk. I alt kr. pr. time Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk Industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Alle 0,97 2,64 2,63 0,79 0,21 1,15 5,96 8,65 0,93 2,79 2,15 0,37 0,01 0,84 4,01 5,51 0,94 3,02 2,52 1,13 0,43 0,81 3,98 5,94 0,98 2,72 2,22 0,49 0,05 1,45 5,93 8,30 0,96 2,66 1,90 0,66 0,24 1,66 5,53 7,82 0,90 2,30 2,99 0,68 0,07 1,43 5,10 8,74 0,93 2,55 2,45 0,80 0,19 1,04 4,60 7,06 0,92 2,89 1,90 0,65 0,24 1,77 5,50 7,61 0,95 2,54 2,95 0,65 0,10 0,70 4,00 6,60 0,92 2,47 2,01 0,61 0,21 0,98 4,16 6,00 0,89 1,58 3,17 0,39 0,02 0,90 4,09 7,83 0,91 2,66 1,53 0,55 0,09 1,35 5,13 6,73 0,91 4,54 1,37 0,45 0,03 1,43 2,92 2,50 1,02 2,90 1,82 0,04 0,00 0,66 3,31 3,95 2,33 3,63 2,14 0,23 0,03 0,53 4,21 5,77 1,08 2,00 2,02 0,14 0,01 0,77 2,87 4,87 1,28 3,27 2,25 0,54 0,11 1,31 4,63 6,62 For voksne under ét udgør øvrige arbejdsomkostninger 6,62 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at den største del af de øvrige arbejdsomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomkostninger samt lovpligtige udgifter. Offentlige kasser bidrager med en nettokompensation på 1,98 kr. pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger afspejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikring (bl.a. Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring, AES). I 2004 kom der en ny arbejdsskadelov, hvilket medførte, at præmien til ulykkesforsikring steg. Også AES-præmien steg i Stigningen skyldtes øgede hensættelser, svigtende aktieafkast samt større skadesudgifter, og var i gennemsnit på 30 pct. På trods af disse stigninger var der i 2004 et samlet fald i de øvrige arbejdsomkostninger. Dette afspejler især en stigning i refusioner fra offentlige kasser. Årsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste. Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2003 bortset fra ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre har arbejde ud over 37 timer pr. uge. Der tages ligeledes ikke hensyn til dage, der er tabt som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Helårsfortjenesten for forskellige lønmodtagergrupper og for forskellige arbejdsfunktioner fremgår af tabellerne side 15. Fordelingen for voksne fremgår af figurerne side 14. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over kr., mens en anden fjerdedel tjener mindre end kr. Medianen er kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær mv. fås faktisk helårsfortjeneste. Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Fordelingen synes ikke længere at være skåret af forneden, da lønmodtagere 7. JUNI 2005 LØN

14 STRUKTUR SIDE 14 Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AER. Beløbet fra offentlige kasser dækker over kursusgodtgørelser, løntilskud og refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikring, ATP-finansieringsbidrag samt bedriftssundhedstjeneste (BST). med en ugentlig arbejdstid under 37 timer alt andet lige har lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør kr. mod som nævnt kr. i fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Der er desuden flere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde har en faktisk helårsfortjeneste over kr. Det skyldes, at nogle arbejder mere end 37 timer pr. uge. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør kr., og medianen er kr. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra barsels-, sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, fi rmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud, jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer. FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent 18 Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr kr. 7. JUNI 2005 LØN

15 STRUKTUR SIDE 15 HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ LØNMODTAGERGRUPPER Alm. lønmodtagere Ledere og særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende Øvrige Elever og unge Elever Unge Alle Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ ARBEJDSFUNKTIONER VOKSNE Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde Voksne i alt Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne JUNI 2005 LØN

16 STRUKTUR SIDE 16 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE BRANCHER Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk Industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Hele DA Arbejdsomkostninger heraf Øvrige arbejdsomkostninger Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie- og SHbetalinger Personalegoder Smalfortjeneste heraf Pension inkl. ATP Kr. pr. time 228,50 7,53 6,92 214,04 7,70 27,18 1,41 177,75 21,88 227,91 8,65 8,45 210,80 8,40 27,79 1,51 173,11 21,58 210,18 5,51 3,81 200,86 6,18 25,09 2,29 167,31 19,27 216,19 5,94 7,59 202,66 7,83 25,78 1,48 167,57 19,83 264,62 8,30 7,15 249,18 6,88 32,34 2,20 207,75 24,97 244,90 7,82 7,78 229,30 8,74 28,57 2,03 189,96 25,66 222,94 8,74 8,44 205,77 6,70 27,16 2,02 169,90 20,49 214,66 7,06 7,16 200,44 7,93 25,61 1,14 165,76 20,03 225,64 7,61 5,59 212,43 7,21 26,21 0,99 178,02 21,39 226,40 6,60 6,44 213,37 9,90 27,51 0,65 175,30 20,95 231,25 6,00 6,77 218,47 6,83 27,50 1,60 182,54 23,44 225,72 7,83 3,95 213,94 4,99 28,65 1,16 179,14 21,50 215,68 5,25 4,80 205,63 5,23 24,89 1,81 173,70 20,87 240,54 6,73 2,47 231,34 5,24 27,25 4,58 194,27 23,63 172,75 2,50 3,24 167,00 4,48 20,03 1,32 141,17 14,03 184,10 3,95 3,88 176,27 3,96 21,38 0,84 150,09 15,34 240,36 5,77 8,91 225,68 6,77 27,43 1,23 190,25 27,51 216,68 4,87 2,33 209,48 4,33 25,68 1,31 178,16 18,92 223,07 6,62 5,66 210,79 6,30 26,43 1,55 176,50 21,46 HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 362,28 7,01 0,69 354,58 5,00 40,03 12,78 296,77 42,96 321,28 6,40 1,89 312,99 6,95 37,46 2,65 265,92 34,33 258,33 6,48 2,54 249,31 5,58 29,34 3,50 210,90 27,03 200,46 6,26 1,57 192,62 4,92 23,49 0,60 163,60 19,21 169,36 4,24 6,31 158,82 4,60 19,20 0,30 134,72 13,75 182,77 7,46 3,79 171,52 7,29 21,35 0,14 142,73 15,93 214,56 7,32 6,13 201,11 6,70 26,68 0,20 167,53 20,05 197,29 7,41 10,40 179,47 8,00 24,08 0,05 147,35 17,59 183,87 6,69 6,84 170,35 6,17 22,87 0,13 141,18 15,31 UDDANNELSESNIVEAUER Ikke-erhvervsrettede uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 190,08 212,35 245,09 303,22 358,35 6,06 6,90 6,66 6,76 6,52 5,10 6,38 2,97 3,03 3,87 178,92 199,07 235,47 293,43 347,95 5,79 6,53 5,49 5,82 7,24 23,00 25,44 28,36 34,88 40,48 0,86 1,07 2,68 4,34 5,14 149,27 166,03 198,94 248,39 295,10 15,20 20,01 24,89 32,51 43,33 Anm.: De tre tabeller omfatter ikke lige mange lønmodtagere. 7. JUNI 2005 LØN

17 STRUKTUR 2004 UDVIKLINGEN FRA 2003 TIL 2004 Alle voksne Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg steg fra 2003 til 2004 med 2,8 pct. for voksne, jf. figuren til højre samt tabellen næste side. Den tilsvarende stigningstakt fra 2002 til 2003 var 3,7 pct. Lønudviklingen ifølge StrukturStatistikken afspejler dels er for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2003 og 2004 (identiske personer) og dels populationsforskydninger, jf. afsnit om metode på side 22. Virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. time steg med 2,6 pct. fra 2003 til Arbejdsomkostningerne er således steget mindre end fortjenesten, hvilket skyldes et lille fald i virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger fra 2003 til 2004, jf. afsnittet om hovedresultater. Individuelle stigninger Lønudviklingen varierer meget fra den ene lønmodtager til den anden, jf. fi gur side 18 med individuelle stigninger for identiske personer. Dette understreger, at en i gennemsnitsfortjenesten på 2,8 pct. for alle voksne ikke med rimelighed kan opfattes som den "normale" for den enkelte lønmodtager. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således stigninger på 0,9 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdel havde stigninger på 8 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 3 pct. Fire stigningstakter I de detaljerede tabeller (jf. tabelafsnittene) vises fire stigningstakter for gennemsnitslønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse. Tilsvarende vises fire stigningstakter for medianlønnen ALLE VOKSNE pr. time, procent Arbejdsomkostninger eksl. genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg JUNI 2005 LØN

18 STRUKTUR SIDE 18 INDIVIDUELLE STIGNINGER DE GENNEMGÅENDE STIGNINGSTAKTER Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL ÅRLIG ÆNDRING, GENNEMSNIT, VOKSNE, PCT Pr. time, alle tid- og fastlønnede Fortjeneste ekskl. genetillæg 2,8 Smalfortjeneste 3,1 Pr. måned, tid- og fastlønnede, fortj. ekskl. genetillæg 3,2 Pr. måned, fastlønnede, fortjeneste ekskl. genetillæg 3, i fortjenste ekskl. gene, pr. time, procent I tabellen til højre er de fire stigningstakter i gennemsnitslønnen vist for alle voksne på DA-området. Der vises to stigningstakter pr. time for alle tid- og fastlønnede under ét. Ændringen i smalfortjenesten var 3,1 pct. i 2004 og dermed lidt højere end en i fortjenesten ekskl. genetillæg på 2,8 pct. I de detaljerede tabelafsnit er det mere undtagelsen end reglen, at fortjenesten og smalfortjenesten stiger lige meget. Eventuelle forskelle mellem de to stigninger beror på, at de er beregnet for to forskellige lønbegreber, jf. side 3. Fortjeneste ekskl. genetillæg medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Smalfortjeneste medregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan dermed henføres til et eller flere af følgende tre løn elementer: 1) løn under sygdom mv., 2) ferie- og søgnehelligdagsbetaling og 3) personalegoder. Ud over de to nævnte stigningstakter vises endvidere udviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned for alle tid- og fastlønnede samt for fastlønnede alene. Her medregnes ligesom i opgørelsen af fortjenesten pr. time alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af er i fraværs- samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, jf. afsnittet om lønbegreber side 3. I 2004 steg fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned i forhold til 2003 med gennemsnitligt 3,2 pct. for alle tid- og fastlønnede. Forskellen mellem stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned for alle tid- og fastlønnede (3,2 pct.) og stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. time (2,8 pct.) skyldes især, at fraværsbetalingerne er næsten uændrede fra 2003 til Op- ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I LØNMODTAGERNES FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 Funktionærer 5,9 3,2 2,5 2,1 3,2 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 Arbejdere 4,4 4,2 3,0 2,4 4,2 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 Alle 5,0 3,8 2,8 2,3 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4, ,2 4,2 3,7 2,8 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSOMKOSTNINGER EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 Funktionærer 6,0 4,0 2,7 2,3 3,2 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 Arbejdere 4,5 5,2 3,3 2,8 4,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 Alle 5,1 4,7 3,1 2,6 3,9 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 7. JUNI 2005 LØN

19 STRUKTUR SIDE 19 gjort kun for fastlønnede udgør stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned 3,4 pct. ÅRLIG ÆNDR. I FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG Arbejdere og funktionærer Timefortjenesten steg med 2,8 pct. for arbejdere og 2,9 pct. for funktionærer fra 2003 til 2204, jf. tabellen på foregående side. Sammenlignet med 2003 ses et fald for funktionærer og arbejdere på henholdsvis 0,5 og 0,6 pct.point. Detaljerede opdelinger I tabellen til højre er lønudviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. time for voksne vist pr. branche, hovedarbejdsfunktion og region. Efter offentliggørelse af hovedresultater for StrukturStatistik 2004 den 17. maj 2005 er der konstateret forhold i indberetningen for 2004 for en større virksomhed, der gør det vanskeligt at sammenligne virksomhedens data for 2003 med Der er derfor efterfølgende foretaget en korrektion af datagrundlaget for stigningstaktberegningerne, således at stigningstakterne er upåvirkede af disse forhold. Metode I beregningerne indgår alene voksne lønmodtagere beskæftiget på virksomheder, der indgår i statistikken i både 2003 og Derved undgås tilfældige variationer som følge af er i statistikkens dækningsgrad. Ændringen i gennemsnitsfortjenesten afspejler dels er i lønnen for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2003 og 2004 (identiske personer), dels er i populationens sammensætning ved til- og afgang af lønmodtagere på identiske virksomheder (virksomheder, der indgår i statistikken i både 2003 og 2004). Ændringer i populationens sammensætning kan have mange årsager og kan komme til udtryk på flere måder. Ældre medarbejdere forlader arbejdsmarkedet og unge med kortere erhvervserfaring kommer til. Konjunkturerne og dermed beskæftigelsen varierer henover brancher, regioner og arbejdsfunktioner. Det skal understreges, at populationsforskydninger kan bevirke større variationer i lønudviklingen i de detaljerede opdelinger end for alle voksne under ét. Det skyldes, at den samlede populationsforskydning er resultat af større forskydninger i nogle opdelinger og mindre forskydninger i andre opdelinger. VOKSNE BRANCHER Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Hele DA HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde REGIONALT København og Frederiksberg kommuner Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Procent 2,9 3,6 2,2 1,7 2,3 3,8 3,2 2,8 2,6 3,0 3,8 2,3 2,7 3,1 2,9 3,8 2,4 2,7 2,8 1,8 2,7 2,8 3,4 3,4 2,5 2,8 2,6 2,9 2,5 3,4 2,6 2,6 3,1 2,8 2,9 2,8 3,5 2,5 3,1 2,8 3,8 2,5 7. JUNI 2005 LØN

20 STRUKTUR 2004 TEMA: UDDANNELSE I forbindelse med offentliggørelsen af StrukturStatistik 2004 betragtes sammenhængen mellem uddannelse og løn. Hænger lønniveauet sammen med uddannelsens længde? Gør stigningen? Og er der variation i lønnen inden for de enkelte uddannelsesgrupper? Analysen tager udgangspunkt i data for voksne lønmodtagere på DA-området i tidsperioden fra 1995 til 2004, jf. grå boks. Antal og fordeling Siden 1995 er antallet af lønmodtagere med en lang videregående uddannelse inden for DA-området steget betydeligt, mens lønmodtagere med folkeskole som højeste uddannelsesniveau Beregningerne er foretaget på baggrund af oplysninger om voksne lønmodtagere på DA-området. Der anvendes opgørelser over voksne lønmodtageres højest fuldførte uddannelse, svarende til seks forskellige uddannelsesniveauer: grundskoleniveau (folkeskole), gymnasielt niveau, erhvervsuddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og lange videregående uddannelser. er faldet. Resten af uddannelsesgrupperne ligger nogenlunde stabilt over perioden, jf. figuren nedenfor. Inden for de forskellige uddannelsesgrupper fordeler lønmodtagerne sig forskelligt på arbejdsfunktioner. Tabellen på næste side viser denne fordeling i Langt de fleste lønmodtagere, der arbejder inden for håndværkspræget arbejde, proces- og ma PERSONER FORDELT PÅ UDDANNELSE 1995 = Lang Gymnasial Kort Mellem Erhverv Folkeskole JUNI 2005 LØN

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Nye lønbegreber hos DA

Nye lønbegreber hos DA 11-0715 - poul - 25.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Nye lønbegreber hos DA DA har skiftet navne på lønbegreberne i Netstat fra og med 2010 strukturstatistikken. Nedenfor

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2009. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2009 3

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2009. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2009 3 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK FA STATISTI K issn 1903-4776 november 2010 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

FA STRUKTURSTATISTIK FORSIKRING 2012. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar på hovedarbejdsfunktion...

FA STRUKTURSTATISTIK FORSIKRING 2012. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar på hovedarbejdsfunktion... FINANSSEKTORENS AMALIEGADE 7 ARBEJDSGIVERFORENING 1256 KØBENHAVN K FA TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK ISSN 1903-4784 UDGIVELSE, TRYK OG EKSPEDIDITON: FA KONTAK T: MAS@FANET.DK FORSIKRING

Læs mere

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar fordelt efter hovedarbejdsfunktion...

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar fordelt efter hovedarbejdsfunktion... FINANSSEKTORENS AMALIEGADE 7 ARBEJDSGIVERFORENING 1256 KØBENHAVN K FA STRUKTURSTATISTIK TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4784 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t:

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 m a rts 2013 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk

Læs mere

LØNSTATISTIK 2015. Ingeniørarbejde DECEMBER 2014, BASERET PÅ AUGUST 2014

LØNSTATISTIK 2015. Ingeniørarbejde DECEMBER 2014, BASERET PÅ AUGUST 2014 LØNSTATISTIK 2015 Ingeniørarbejde DECEMBER 2014, BASERET PÅ AUGUST 2014 2 Lønbegreber 4 Hovedresultater 9 ARBEJDSFUNKTIONER (Almindelige lønmodtagere) Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

LØNSTATISTIK 2015. Træ- og Møbelindustrien MARTS 2015, BASERET PÅ 4. KVARTAL 2014 6 HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE

LØNSTATISTIK 2015. Træ- og Møbelindustrien MARTS 2015, BASERET PÅ 4. KVARTAL 2014 6 HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE LØNSTATISTIK 2015 Træ- og Møbelindustrien MARTS 2015, BASERET PÅ 4. KVARTAL 2014 2 Lønbegreber 3 Sådan bruges lønstatistikken 5 Skøn over personaleomkostninger 6 HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE 9 OPERATØR-, MONTERINGS-

Læs mere

Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233:

Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233: Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233: CO-industri for Fagligt Fælles Forbund for et antal medlemmer af 3F (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di -

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

lønstatistik 2010 Bilbranchen 4 Sådan bruges statistikken 6 Skøn over personaleomkostninger 7 administration/salg 12 værksted/lager 16 ledelse

lønstatistik 2010 Bilbranchen 4 Sådan bruges statistikken 6 Skøn over personaleomkostninger 7 administration/salg 12 værksted/lager 16 ledelse lønstatistik 2010 Bilbranchen februar 2010, Baseret på 4. kvartal 2009 3 Lønbegreber 4 Sådan bruges statistikken Kapitlet Værksted/Lager indeholder nyt lønbegreb 6 Skøn over personaleomkostninger 7 administration/salg

Læs mere

FA FOKUS Juni 2015 FOKUS JUNI 2015. NR. 5 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4. FA Strukturstatistik 2014. Penge- og realkreditområdet

FA FOKUS Juni 2015 FOKUS JUNI 2015. NR. 5 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4. FA Strukturstatistik 2014. Penge- og realkreditområdet FOKUS JUNI 2015. NR. 5 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4 FA Strukturstatistik 2014 Penge- og realkreditområdet 1 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Økonomisk konsulent Maria Søndergaard Layout: Grafisk designer

Læs mere

Befolkningens. Befolkningens løn

Befolkningens. Befolkningens løn Befolkningens løn Befolkningens løn Befolkningens løn Temapubl 2013:4 Befolkningens løn TemaPubl 2013:4 Udgivet af Danmarks Statistik December 2013 Oplag: 105 Printet hos PRinfo Paritas Foto: Imageselect

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9 Lønstigningerne i den finansielle sektor er fortsat i den høje ende 3 Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6 Selvom fraværet falder, er der fortsat plads til forbedring 5 Danmark:

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 Nye satser pr. 1. marts 2010 Lønsatser m.m. er nu forhandlet på plads med Dansk Metal, ligesom ABAF har forhandlet overenskomst med HK/Privat. Forliget med Dansk Metal

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Lønstatistik 2006. Vejledning. Revideret udgave

Lønstatistik 2006. Vejledning. Revideret udgave Lønstatistik 2006 Vejledning Revideret udgave Indberetning af lønstatistik 2006 Danmarks Statistiks lønstatistik består af: en årlig lønstatistik (strukturstatistik), der har til formål at give detaljerede

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse. LØNSTATISTIK2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 SIDE 3 LØNSTATISTIK 2005 Forord, begreber og vejledende minimalløn SIDE 6-9 SIDE 10-12 SIDE 13-15 SIDE 16-18 SIDE 19-21 SIDE 22-27 SIDE 28-33 SIDE 34-37 SIDE 38-42

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer Organisationerne på arbejdsmarkedet...... Side 236 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed..... Side 243 Fravær fra arbejdsmarkedet...........

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

SEKTION 2 LEDERLØN 2009

SEKTION 2 LEDERLØN 2009 SEKTION 2 LEDERLØN 2009 Velkommen til Lederløn 2009 20 sider med de bedst underbyggede tal for danske lederes løn netop nu. Det er, hvad indstikket i dette decembernummer byder på. Lederløn 2009 giver

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Bilag 4: Fastlæggelse af lønbegreber

Bilag 4: Fastlæggelse af lønbegreber Danmarks Statistik 20. marts 2009 Til Lønkommissionen Bilag 4: Fastlæggelse af lønbegreber 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Undersøgelsens kommissorium Kortlægning af nuværende lønbegreber Forslag til

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Udarbejdet af Huge Consulting

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4857 maj 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

LØNSTATISTIK 2014. Danske Energi- og Forsyningsselskaber MARTS 2014, BASERET PÅ 4. KVARTAL 2013 6 HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE

LØNSTATISTIK 2014. Danske Energi- og Forsyningsselskaber MARTS 2014, BASERET PÅ 4. KVARTAL 2013 6 HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE LØNSTATISTIK 2014 Danske Energi- og Forsyningsselskaber MARTS 2014, BASERET PÅ 4. KVARTAL 2013 2 Lønbegreber 3 Sådan bruges lønstatistikken 5 Skøn over personaleomkostninger 6 HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE 10

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger Side 1 Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 07.39 Side 2 Aftalens område... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 Lønstatistik... 3 2.

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

PROCESINDUSTRIEN. Salgs- og Servicearbejde. Håndværkspræget arbejde. Andet arbejde. Procesindustrien Medlem af Dansk Industri

PROCESINDUSTRIEN. Salgs- og Servicearbejde. Håndværkspræget arbejde. Andet arbejde. Procesindustrien Medlem af Dansk Industri 2008 LØNSTATISTIK PROCESINDUSTRIEN Baseret på 4. kvartal 2007 Marts 2008 Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og Servicearbejde Håndværkspræget arbejde proces-

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere