Studietur til Hamburg Maj 2014 Frederiksberg Kommune

Transkript

1 Billede fra sommeren 2013 Studietur til Hamburg Maj 2014 Frederiksberg Kommune Bolig- og Ejendomsudvalget Studieturen varede to fulde dage og rummede rundvisninger, møder med lokale ressourcepersoner, beboere i boligbyggerier og fælles diskussioner af overførselsværdi. Turen var planlagt i samarbejde med byrejsen.dk, der også stod for rejseledelse og udkast til nærværende rapport. Introduktion til Hamburg Hamburg har 1,75 mio. indbyggere og er Tysklands næststørste by. Den er selvstændig delstat og regeres af et senat med 11 medlemmer. Siden 2011 har borgmesteren været Olaf Scholz (SPD). Byen er i vækst, og det overordnede projekt kaldes Sprung über die Elbe springet over Elben. Det handler om at integrere de to bydele HafenCity (157 ha.) og øen Wilhelmsburg (52 kvadratkilometer) i Hamburg. Torsdag 22. Maj 2014 Behörde für Stadtentwicklung und Umwelt: introduktion til boligpolitik i Hamburg Første punkt på turen var et besøg i Behörde für Stadtentwicklung und Umwelt = By- og Miljøforvaltningen. Magnus-Sebastian Kutz, pressetalsmand for By- og Miljøforvaltningen, fortalte om boligpolitik i Hamburg. Referatet er udbygget med informationer, der er modtaget efter mødet. Side 1 af 17

2 Hamburg har pt. 1,75 mio indbyggere, og tallet forventes at stige til ca. 2 mio. i Der er boligmangel i Hamburg, hvilket primært skyldes, at der i de sidste 10 år er bygget for få boliger. Der er i alt (maj 2011) boliger i Hamburg, heraf i ejendomme med mere end to husstande. I alt 75% af boligerne i Hamburg er lejeboliger boliger tilhører kommunens boligselskab SAGA GWG. Det svarer til 14% af Hamburgs boliger. De såkaldte Wohnungsbaugenossenschaften (svarende nogenlunde til almene boligselskaber) råder over ca boliger, hvilket ligeledes svarer til ca. 14% af boligmassen. Ifølge prognoser bliver der i de kommende år markant færre almene boliger i Hamburg, fordi den såkaldte bindingsperiode udløber på mange almene boliger. Der skal altså bygges nye almene boliger for at udligne dette, samt dæmpe prisudviklingen på lejemarkedet. Hamburgs Senat har derfor i sit såkaldte Arbejdsprogram forpligtet sig til at opføre 2000 nye almene boliger om året. Normalt har de almene boliger en husleje- og anvisningsbinding i 15 år (lejligheder til handicappede og studerende mv. op til 30 år). Også efter udløbet af bindingsperioden er lejen normalt lav på de almene boliger. I eksisterende lejeforhold kan lejen kun hæves til den lokale gennemsnitsleje og ikke mere end 15% over tre år. Det gælder for både SAGA GWG og de almennyttige boligselskaber, at de ofte især ved beboerskift ikke udnytter mulighederne fuldt ud for at hæve lejeniveauet. Side 2 af 17

3 Hamburg har siden 2011 brugt ca. 100 mio. euro om året på at støtte det almene boligbyggeri, og dermed har det været muligt at nå målet om mindst 2000 nyopførte lejligheder med lav startleje pr. år. Derudover køber kommunen anvisningsret til et mindre antal lejligheder (forventet antal i 2013: 200 lejligheder). Det er målet, at der skal bygges i alt 6000 nye boliger om året, og for at nå det, har Senatet indgået aftaler med alle syv Bezirke (bydele med en vis autonomi) om såkaldte Boligbyggeprogrammer, som i alt rummer 6300 boliger om året. Mindst 30% af de nyopførte lejeboliger skal være offentligt støttede. Som en yderligere brik i spillet om flere boliger i Hamburg har kommunen indgået en helt ny Boligpagt med boligmarkedets organisationer: Bündnis für das Wohnen. Organisationerne forpligter sig til at opfordre deres medlemmer til at påbegynde opførelse af et i forvejen aftalt antal boliger. Det er fx aftalt med SAGA GWG, at de skal påbegynde 1000 lejligheder om året. Parterne i Boligpagten nåede i 2012 op på 4033 boliger, heraf 36% opført med offentlig støtte. Kommunen har ændret kriterier for valg af købere til offentlige byggegrunde. Hvor det tidligere handlede om at få den højeste pris, er projektets kvalitet i dag afgørende, herunder andelen af støttede lejeboliger. Senatet forfølger det mål, at byggerier på over 30 husstande skal have mindst en tredjedel støttede lejeboliger, og hvis beliggenheden tilsiger det også en højere andel. Dette sikres igennem lokalplanerne eller på aftaleretligt grundlag med såkaldte städtebauliche Verträge. Kommunen er den største grundejer i byen og råder dermed over mange arealer, der kan bringes i spil for at nå målet om 6000 nye boliger om året. I 2013 er der foretaget organisatoriske ændringer, der sikrer, at Hamburg kan agere mere aktivt og fleksibelt i forhold til at udnytte sine arealer til at understøtte såvel de boligsociale som vækstmæssige mål mv. Arealer med udviklingspotentiale skal hurtigere identificeres, udvikles og markedsføres. For 2012 var det målet at finde arealer til 1700 lejligheder, men det lykkedes at nå helt op på 1997 lejligheder. Side 3 af 17

4 By- og Miljøforvaltningens nye byggeri og forbindelsen over banen ligeledes nybygget. Billedet til venstre er fra sommeren By- og Miljøforvaltningens nye byggeri i Wilhelmsburg Besøget fandt sted i By- og Miljøforvaltningens nye byggeri fra Det er på kvm., rummer forvaltningens 1400 medarbejdere og er tegnet af Sauerbruch Hutton og Innus IRR. Forvaltningen er flyttet fra den eksisterende bymidte til Wilhelmsburgs nye bymidte og er den del af den målrettede indsats for at løfte Wilhelmsburg. Stueplanet er offentligt tilgængeligt og rummer bl.a. en bymodel over Hamburg, hvor borgerne kan følge byens udvikling. Eksisterende bygninger er hvide, mens planlagte byggerier er træfarvede. Modellen blev påbegyndt for ca. 50 år siden af daværende Byggeforvaltning og er siden løbende udvidet. Den er lavet i lindetræ og fylder ca. 110 kvm. Byggeriet er organisk i sit udtryk og planlagt, så det fremmer spontane møder mellem de ansatte. Det rummer otte huse med hver sit åbne trappeatrium. Byggeriet er blandt de mest energieffektive kontorbyggerier i Tyskland. Side 4 af 17

5 Pressetalsmand for BSU Magnus-Sebastian Kutz introducerer til Hamburgs byudvikling ved modellen. Wilhelmsburgs nye bymidte By- og Miljøforvaltningens byggeri er en del af Wilhelmsburg nye bymidte. Midt på øen Wilhelsmsburg er der skabt et nyt bydelscentrum bestående af en række bolig- og kontorbyggerier, servicefunktioner og offentlige funktioner grupperet omkring en plads. Sammen med By- og Miljøforvaltningen og S-togsstationen Wilhelmsburg udgør de Wilhelmsburgs nye bymidte. De to sider af bydelscentret er forbundet med en nyanlagt bro over jernbanen. Wälderhaus Gruppen spiste frokost i Wälderhaus, som rummer en permanemt udstilling, undervisnings- og konferencelokaler, hotel og cafe/restaurant, alt sammen med skov og bæredygtighed som omdrejningspunkt. Huset er opført af Tysk Skovforening ( Schutzgemeinschaft Deutscher Wald ) og huser også Forum Wald, der fungerer som platform for byggeri, energi og skovbrug. Side 5 af 17

6 Wälderhaus : Facaden er udført i lærketræ med indfældede plantenicher, hvor fugle og insekter kan slå sig ned. Et eksempel på grønne kvaliteter på vertikale flader. De øvrige huse på pladsen er arkitektonisk og bæredygtighedsmæssigt innovative huse: - Hybrid Houses - Smart Material Houses - Smart Price Houses - Waterhouses Pladsen fungerede samtidig som indgangsområde til Den Internationale Haveudstilling ( IGS ), der blev holdt i Projektet tilførte den centrale del af Wilhelmsburg en kæmpe park med mange delområder. I præsentationsåret 2013 blev der opkrævet entre, men efter afslutningen blev området åbnet for offentligheden. Der er gennemført tilsvarende internationale haveudstillinger i Hamburg i 1953, 1963 og 1973, som har tilført byen væsentlige parkområder. IGS bidrager ligesom Den internationale byggeudstilling ( IBA ) til at løfte Wilhelmsburg. Side 6 af 17

7 Billedet er taget i sommeren 2013: I forgrunden ses hegnet, der fungerede som entre til Den Internationale Haveudstilling. Da udstillingen sluttede senere på året, blev hegnet fjernet, og udstillingsområdet er nu en offenligt park, der giver et stort rekreativt løft til bydelen. Business Improvement District: Neuer Wall Billederne viser det nye byrumsudstyr, blomsterkrukker mv. Billedet er taget ved en tidligere lejlighed. Efter frokosten fulgte en gåtur igennem byen med introduktion til byudvikling i Hamburg. Første nedslagspunkt var shoppinggaden Neuer Wall, der er udviklet som et Business Improvement District (BID). BID er et innovativt offentligt-privat samarbejde om byudvikling, hvor grundejerne i et område kollektivt finansierer ekstraydelser, fx flottere byrumsudstyr, belægninger, blomsterkrukker, markedsføring og også fx cykelregulering, parkeringsopsyn, tryghedsrunderinger om aftenen etc. Der vedtages typisk en femårig udviklingsplan, som kan fornys, hvis der er flertal for det blandt grundejerne. Modellen er udbredt i en række vestlige lande, og i Danmark er der netop gennemført en undersøgelse af internationale erfaringer med konceptet og muligheder for at anvende den i en dansk kontekst. Undersøgelsen er bl.a. finansieret af Realdania By og offentliggøres i anden halvdel af Hamburg er den førende by i Tyskland inden for BID s. Den nødvendige lovgivning kom på plads i Side 7 af 17

8 BID et Neuer Wall fik sin første udviklingsplan samme år: med et samlet budget på 6 mio. euro. Den omfattede 54 grunde langs gaden Neuer Wall, som er blandt Europas mest eksklusive shoppinggader, lige ved ved Rådhuset. Projektet omfattede nye, barrrierefrie fortove med ekstra attraktive belægninger, nye kørebaner, nye bænke, skraldespande og cykelstativer alt sammen i god kvalitet. Endvidere ny belysning, parkeringsopsyn, ekstra renhold og fælles markedsføring og events samt installation af julebelysning. Resultaterne ses på billederne ovenfor. BID et blev forlænget med et samlet budget på 3,2 mio euro. Det er vedtaget at forlænge BID et med yderligere fem år fra Wexstrasse: Quartiersmanagement Gruppen fortsatte videre til fods til Wexstrasse til et lille oplæg om Quartiersmanagement. Hamburg har siden 2005 støttet såkaldt Økonomisk kvartermanagement. Den betyder, at handelstandsforeninger kan få dækket 50% af lønnen til en person, der fungerer på samme måde som shoppingcentrenes centermanager. Kommunen bevilger støtten for et år ad gangen. Wextstrasse har på 10 år udviklet sig fra et nedslidt kvarter med bodegaer til et charmerende miljø med små kreative butikker, gallerier og cafeer takket være den lokale Quartiersmanager. Billederne er taget tidligere i Ordningen retter sig mod detailhandels- og serviceområder i bymidten (ikke de dyreste beliggenheder) og har til formål at forbedre den økonomiske situation for de erhvervsdrivende, særllgt at udligne konkurrencemæssige ulemper over for shoppingcentre med fastansat centermanager. Et styrket samarbejde mellem detailhandel, grundejere, skoler, beboere mv. i den pågældende bydel er et andet formål med ordningen. Forudsætningen er, at de pågældende erhvervsdrivende slutter sig sammen, formulererer mål og på den baggrund udvikler handlingsplaner, budgetterer tiltag, beregner udgifterne til en kvartersmanager og erklærer, at disse udgifter pt. ikke kan finansieres af de erhvervsdrivende. Kommunen betaler 50% af lønnen, mens grundejerne betaler de resterende 50%. Quartiersmanager Sascha Bartz har været ansat siden 2004, indtil december 2008 som student finansieret af boligselskaberne, siden 2009 med støtte fra ovennævnte ordning. I samarbejde med kommunens boligselskab SAGA/ GWG og de andre grundejere i området har Side 8 af 17

9 han gennemført en profilændring på kvarteret, fra nedslidte bodegaer til små individuelle design-, mode og møbelbutikker samt cafeer, gallerier mv. Ordningen anses for et mønstereksempel på offentlig-privat samarbejde. Forskellen fra BID er følgende: Det særlige ved BID er, at et kvalificeret flertal af grundejerne beslutter et program, som alle grundejere derefter skal medfinansiere. I modsætning hertil er Økonomisk Kvartersmanagement en frivillig ordning, hvor kommunen tilbyder at betale 50% af lønudgifterne til en kvartermanager. Byggefællesskab i Englische Planke Jens Mayer viser rundt. Han var med fra starten i den kernegruppe, der lagde billet ind på at opføre huset som byggefællesskab - de øvrige beboere kom til undervejs i processen. Til venstre gæsteværelset, til højre tagterrassen. Næste punkt var et besøg i et byggefællesskab i gaden Englische Planke. Huset stod færdigt i 2007 efter ca. 1 års byggetid. Det rummer 14 lejligheder (med 1, 2 og 3 værelser) og er på i alt 775 kvm. Boligerne var lejet ud længe inden de stod færdige. De kommende beboere havde været med til at forme bebyggelsen, da byggefællesskab netop dækker over, at de fremtidige beboere i fællesskab bliver enige om, hvordan huset skal se ud, hvordan de enkelte lejligheder skal disponeres, hvor mange fællesområder etc. der skal være. Et byggefællesskab har typisk en arkitekt tilknyttet som rådgiver, i dette tilfælde var det organisationen Lawaetz-Stiftung, der hjælper med at løse en række opgaver på boligmarkedet i Hamburg. Byggefællesskabets hus var ét af fire udadtil identiske huse de tre andre blev opført af boligforeningen Bauverein der Elbgemeinden e.g. Baggrunden for, at boligforeningen ikke selv opførte alle fire huse, var et krav fra kommunen, der ønsker at styrke borgernes indflydelse på deres kommende boliger. Dette krav kunne boligforeningen imødekomme ved at lade byggefællesskabet opføre ét af husene. Byggefællesskabet har ret til selv at bestemme, hvem der flytter ind, når der bliver boliger tomme. I øvrigt har der stort set ikke været nogen udskiftning, siden huset blev opført. En mislykket stuelejlighed har dog skiftet beboere nogle gange, hvilket understregede pointen om, at indflydelse på lejlighedens udformning øger tilfredsheden: denne lejlighed havde som Side 9 af 17

10 den eneste ikke haft en beboer klar allerede i byggeprocessen og var uattraktiv, bl.a. fordi den kun havde vinduer kun ud til en befærdet gade mv. Kvadratmeterprisen for at bo i byggefællesskabets hus var lidt lavere end i boligforeningens tre ejendomme. HafenCity Dagens sidste punkt var HafenCity. Gruppen gik igennem bydelen, der skal huse beboere og arbejdspladser, når den er færdigudbygget i ca Den udvider Hamburgs bymidte med hele 40%. Også her anvendes byggefællesskaber som redskab i byudviklingen, og optioner sikrer kvaliteten af byggeriet. De enkelte kvarterer bygges stort set færdige, før de næste påbegyndes. Daginstitutioner og skoler er tænkt med fra starten, ligesom der er lavet halvlukkede gårde, som børnene kan lege trygt i. Kultur og midlertidige aktiviteter har været prioriteret højt igennem hele processen, så bydelen allerede fra starten er kommet på landkortet blandt borgerne i byen. Bydelen rummer mere grønt (i % af arealet) end resten af Hamburg, og borgerne har taget HafenCity til sig som udflugtsmål, hvor det er rart at spadsere, gå på legeplads med børnene mv. Disse billeder er taget 18/4 (Store Bededag) 2014, hvor hamburgenserne livligt besøgte HafenCity. Bydelen er blevet et sted, man gerne tager hen. Side 10 af 17

11 Økumenisk (fælleskirkeligt) Forum. Sidste stop på dagens tur var Økumenisk Forum i HafenCity. Et sted, der kun findes dette ene af i hele Tyskland. Huset har eksisteret i knap to år og er de kristne kirkers/trosretningers fælles svar på, hvordan de kan gøre religionen tilstedeværende i den moderne verden. Huset drives af Laurentiuskonventet, som har eksisteret siden Huset rummer kapel, cafe, bofællesskab for 46 mennesker i alle aldre samt Laurentiuskonventets lokaler på 6. sal. Kapellet er åbent fra tidligt til sent, alle kan bruge det og er velkomne. Huset fungerer som ramme, hvor folk mødes og diskuterer tidens spørgsmål. Vi blev vist rundt af husets ældste beboer, der fortalte, hvordan han og hans kone var flyttet hertil efter i mange år at have boet i en lille by 150 km syd for Hamburg. De boede her 1 uge på prøve, og så sagde de ja. Han fortalte med stor glæde om, hvordan det var at bo i huset. Et godt fællesskab med beboere i alle aldre, der interesserer sig for hinanden og kan vælge samværet til i det omfang, de har lyst. Der er fælles morgenmad hver lørdag, og man interesserer sig for hinanden. Selv om alle er kristne, er det en ny ting fx at bede sammen med folk fra andre trosretninger det blev kun beskrevet som positivt, men altså som en ny erfaring. Rundvisning i Økumenisk Forum. Øverst til højre kapellet, nederst th. cafeen, nederst tv. tagterrassen fuld af planter og krydderurter, som beboerne vander på skift. Side 11 af 17

12 Fredag den 23. Maj 2014 IBA Hamburg IBA står for International Byggeudstilling og udgjorde fra rammen for 70 projekter, der har til formål at løfte bydelen Wilhelmsburg (og de mindre bydele Veddel og Harburger Binnenhafen) og integrere den socialt og økonomisk i resten af Hamburg. Det skete under tre overskrifter: Byen og klimaforandringerne ; Mellemzoner (byens randområder opgraderes) og Kosmpopolis (de mange kulturer som styrke). Projekterne blev præsenteret ved en lang række rundvisninger og arrangementer i finaleåret Som nævnt ovenfor, var projektet koordineret med Den internationale haveudstilling, der også fandt sted i Projektområdet er et stort og meget heterogent område på 35 kvadratkilometer med bl.a. pragtfulde naturområder, havnefunktioner, industri og flere boligområder. Her bor i dag mennesker fra ca. 40 forskellige lande. Andelen af socialt dårligt stillede beboere er relativt høj. Området har indtil nu været mentalt afskåret fra resten af Hamburg, og mange hamborgensere har nærmest aldrig været her. IBA udvikles af et selvstændigt kommunalt datterselskab med et budget på 90,2 mio. euro over hele perioden. Vi fik undervejs fortalt, at der er skabt privat medfinansiering undervejs for 1 mia. euro, altså mere end faktor 1:10. Den klare politiske vilje til at satse på Wilhelmsburg er sammen med den koncentrerede fysiske indsats blandt grundene til denne succes. Beboersammensætningen i de tre kvarterer, der tilsammen udgør IBA-området. Langt det største er Wilhelmsburg. Wilhelmsburger Strasse 76-82: energirenovering af boligbyggeri. Som led i IBA-programmet Byen og klimaforandringerne blev to boligejendomme fra 1926 energirenoveret. Bygningerne er fredede pga. deres klassiske murstensfacader, som ikke kunne ændres. Alligevel er det lykkedes at efterisolere dem så effektivt, at de næsten har Side 12 af 17

13 samme energistandard som nybyggeri. Facaderne til gårdsiden og taget er efterisoleret, der er sat tredobbelte vinduer i etc. Vi så byggeriet udefra pga. dårligt vejr. Weltquartier: energirenovering og opfgradering af socialt boligbyggeri. Som led i IBAprogrammet Kosmopolis blev et alment boligbyggeri fra 1930 erne med 820 boliger renoveret. Der bor mennesker fra mere end 30 lande i bebyggelsen, og der blev lagt stor vægt på beboerinddragelse i processen. Der blev lavet nye facader, og boligerne blev gjort større og mere fleksible. Renoveringen har givet massive energibesparelser, og huslejen inklusive varme er derfor kun steget med 15 cent pr. kvadratmeter om måneden. Rundvisning i Weltquartier Vores IBA-guide Uwe Carstensen fortalte om processen: Kommunens boligselskab SAGA/GWG var i første omgang begyndt at renovere bebyggelsen med udvendige glaskarnapper og uden beboerinddragelse. Den Internationale Byggeudstilling tilbød at lade Weltquartier blive et projekt i byggeudstillingen under temaet Kosmopolis de mange kulturer som ressource, på betingelse af, at borgernes ønsker blev hørt. Det blev starten på en omfattende proces, der gav bebyggelsen et helt andet udtryk: de senere dele har ikke glaskarnapper. Således ser den første blok (ikke vist ovenfor) anderledes ud end de senere. Side 13 af 17

14 Sidst på formiddagen mødte vi CDU-politikeren Jörn Frommann. Mødet fandt sted på toppen af Energibunkeren, som er omdannet i forbindelse med IBA fra ruin til del af områdets energiforsyning med udsigtsplatform på taget. Oprindelig bygget under krigen som beskyttelsesrum for flere tusinde mennesker og samtidig et militæranlæg, hvor man fra taget kunne nedskyde fjendtlige fly. Efter krigen sprængte briterne det indre af bygningen i stykker for at gøre den ubrugelig (at sprænge hele bygningen lod sig ikke gøre pga. de nærliggende boligområder). Øverst Jörn Frommann med interesserede tilhørere og tagterrassen med udsigt over hele Hamburg; nederst sprængningen af bunkeren og en tavle, der forklarer hvordan bunkerens varmetank, solceller mv. i dag indgår i den lokale energiforsyning og bidrager til at spare CO2 Jörn Frommann fortalte om Wilhelmsburg udvikling: stormfloden, der i 1962 kostede flere hundrede mennesker livet, fordi flodøen er lavt beliggende. Frem til 1977 var den politiske holdning, at der måske kun skulle være industri og ganske lidt beboelse på øen, hvilket naturligt nok hæmmede udviklingen. I 1977 ændrede politikerne holdning og fastslog, at der også fremover skulle være beboelse i væsentlig grad på Wilhelmsburg. Dette ændrer ikke ved, at øen fortsat er tyndt befolket, og med en overvægt af ressourcesvage mennesker. Øen er på dette tidspunkt slet ikke en del af det mentale Hamburg-kort. Det er et sted, almindelige hamburgensere ikke kender og aldrig kommer. Da Jörn Frommann i 1997 flytter til Wilhelmsburg, hvor hans kæreste bor, er hans venner og familie rystede. Han finder det heller ikke selv nemt at falde til, men efter noget tid vænner han sig til at leve i bydelen. Side 14 af 17

15 I 2000 sker en væsentlig begivenhed: en dreng bliver bidt ihjel af en hund i en skole i Wilhelmsburg. Politikerne føler sig forpligtede til at gøre noget, og bydelen rykker op i den politiske prioritering. Med IBA fra bliver bydelen til et strategisk vigtigt projekt for Hamburg, og i de sidste 4-5 år er folk begyndt at blive nysgerrige over for udviklingen i bydelen. En del ressourcestærke kunstnere og akademikere er flyttet til og er samtidig begyndt at italesætte gentrificeringen af Wilhelmsburg som et problem (gentrificering: et byområdes sociale skift gennem byfornyelse og værdistigning, der betyder, at mindrebemidlede må flytte fra et område. Ironisk nok har netop denne italesættelse skabt angst blandt de eksisterende beboere, som ikke selv kan argumentere på det niveau. Der er også flyttet en del børnefamilier til. Det går samlet set den rigtige vej. Jörn Frommann fremhævede, hvor vigtigt uddannelse og gode skoler er, når man vil holde på de (i positiv forstand) ressourcestærke beboere. Der har været en udvikling, hvor børnefamlier, hvis familier ellers har boet i Wilhelmsburg i generationer, er flyttet væk for at give deres børn en ordentlig skolegang. Jörn Frommann fremhævede det som en vigtig pointe, at bydelen ikke kan udvikle sig hurtigere, end de gamle beboere kan følge med. Det er planen fra politisk hold, at der over de næste år skal opføres 5000 nye boliger her, men det kan bydelens nuværende beboere slet ikke rumme. Det er for hurtigt. Over 30 år kan man måske godt optage et større antal. Derudover er det en udfordring, at der er et tyrkisk parallelsamfund herude. Det er vigtigt, at denne udvikling ikke forstærkes yderligere i de kommende år. Det er generelt svært at få de udenlandske beboere og erhvervsdrivende til at engagere sig i processer, men det vil man blive ved med at prøve på. Fra bussen så gruppen Uddannelsescentret Tor zur Welt, Krieterstr. 5, som er det største uddannelsesbyggeri i forbindelse med IBA-Hamburg. Det er en del af den såkaldte uddannelsesoffensiv i området, og det omfatter både gymnasium, skole, sprogskole og et multifunktionscentrum (forældrecafe, bibliotek, kantine, lektieområde med bibliotek mv.). Hjertet i området udgøres af en plads ( agora ) med fem skibsformede objekter, der symboliserer de mange kulturer og nationaliteter på Wilhelmsburg. Stort set alle bygninger er realiseret i passivhusstandard. Bygningskomplekset stod færdigt i foråret 2013 og har kostet 56,3 mio euro. Rundturen sluttede på uddannelsescentret Stübenhofer Weg, Stübenhofer Weg 20. To skoler blev i 2011 renoveret, udvidet og forbundet med hinanden. Projektet omfatter nye klasseværelser, administration, kantine, dobbelt idrætshal og en nybygget ankomstbygning, der forbinder nye og gamle bygninger med hinanden. Bebyggelsen er samtidig åbnet mod bydelen, og ombygningen falder samtidig med, at skolen omstilles til heldagsskole. Der var rundvisning ved arkitekten Marc-Olivier Mathez, der har stået for ombygningen. Side 15 af 17

16 Efter rundvisningen var der frokost i skolens kantine Falkenried: Fantasifuldt konverteret sporgvognsremise- og værkstedsområde Falkenried er et konverteret industriområde, her var sporvognsværksted og remiser, indtil området blev ombygget Området er på 5 ha, og der blev holdt arkitektkonkurrence om udviklingen af det. Det er altså ikke udviklet af en enkelt developer, der har henvendt sig til kommunen med et projekt. Området fascinerer på grund af den store variation i de enkelte byggerier: lavt og højt, gammelt og nyt, triste bygninger beklædt med nye facader i spraglede og skarpe farver, tilføjelse af ekstra etager til eksisterende huse, gigantiske blomsterkrukker som markerer indgangene til en række lave byhuse etc. Men ud over den store detaljerigdom og variation også en spændende disponering af området med huse placeret skævt på hinanden, trapper og niveauspring, en aflang trekantet plads som nyskabt indgangsparti til området. Det får alt sammen området til at virke større end de 5 ha og som en inspirerende kontrast til det åbne og temmelig retlinede HafenCity. Effekten er lidt den samme som i Tivoli i København. Området rummer i dag både boliger, cafeer, posthus, liberalt erhverv, detailhandel mv. Side 16 af 17

17 På vej til lufthavnen turen sidste punkt: En slentretur i det fantasifuldt omdannede byområde Falkenried. Side 17 af 17