ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

Transkript

1 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat?

2 Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for støj og vibrationer i arbejdsmiljøet i Danmark og viser, at det har udviklet sig både positivt og negativt i perioden 2000 til Støj, der er så høj, at det er nødvendigt at hæve stemmen for at tale sammen, er meget udbredt i arbejdsmiljøet i Danmark. Næsten hver tredje lønmodtager eller selvstændige oplever forstyrrende eller ligefrem høj støj i deres arbejde. Pjecen sætter fokus på fem fysiske forhold i arbejdsmiljøet: høj støj, dvs. støj, hvor man må hæve stemmen for at tale sammen, støj der skader hørelsen, støj der forstyrrer hørelsen, håndvibrationer og helkropsvibrationer. Den giver blandt andet svar på følgende: - Hvordan har udsættelsen for støj og vibrationer udviklet sig i arbejdsmiljøet i Danmark fra ? - Hvilke job og brancher er særligt udsatte? - Er der forskel på, hvor udsatte mænd og kvinder er? - Er nogle aldersgrupper mere udsatte end andre? Hjemmesiden indeholder flere statistikker og tal om udviklingen. Her kan man også finde tallene bag figurer og tabeller i pjecen. Mere høj støj i arbejdsmiljøet Udviklingen fra 2000 til 2005 viser, at færre personer rapporterer om helkropsvibrationer i arbejdet - der er næsten sket en halvering til tre pct. i perioden. Ændringen er klart statistisk sikker (p=0,004). Omvendt angiver 12 pct. flere lønmodtagere og selvstændige, at de er udsat for høj støj i arbejdet (p=0,03). UDVIKLINGEN I FYSISKE PÅVIRKNINGER FRA % Høj støj Helkropsvibrationer Figur 1: Røde søjler angiver, at udviklingen fra 2000 til 2005 er statistisk signifikant. Resultaterne er baseret på lønmodtagere og selvstændige i alderen år, dog kun telefoninterviewede. Øvrige tal i pjecen er også baseret på spørgeskemaer. Det kan give afvigelser fra 2005-resultaterne. Se tallene bag figuren på UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: Høj støj: Høreskadende støj: Forstyrrende støj: Håndvibrationer: Kropsvibrationer: Sp: Er du udsat for støj, der er så høj, at du må hæve stemmen for at tale sammen med andre? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden Sp: Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden af dig? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden Sp: Er du udsat for støj, der forstyrrer dig i dit arbejde? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden Sp: Er du udsat for vibrationer i hænderne? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden Sp: Er du udsat for vibrationer, der rammer hele kroppen? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden 2

3 FYSISKE PÅVIRKNINGER EFTER ALDER, 2005 (procent) MÆND KVINDER Høj støj Høreskadende støj Forstyrrende støj Håndvibrationer Helkropsvibrationer år år Tabel 1: Lønmodtagere og selvstændige i alderen år. Fed skrift viser, at alder hænger statistisk sikkert sammen med arbejdsmiljøpåvirkningen. Unge mænd mest udsat Der er stor forskel på, hvor udsat de forskellige aldersgrupper er. Unge mænd skiller sig særligt ud på en række af de fysiske påvirkninger. De angiver at være markant mere udsat for høj støj i deres arbejde end deres ældre mandlige kolleger, og de unge mænd er også den gruppe, der angiver at være mest påvirket af høreskadende støj og håndvibrationer. Til gengæld tegner der sig ikke noget aldersmønster for hvem der er udsat for helkropsvibrationer; alle aldersgrupper af mænd rapporterer om samme grad af påvirkning. For kvinder gælder det også, at de unge angiver at være markant mere udsat for høj støj end deres ældre kolleger. Derimod kan der på ingen af de andre områder identificeres et aldersmønster blandt kvinderne. Mænd udsat for flest fysiske påvirkninger Undersøgelsen viser, at mænd typisk rapporterer om mere høj samt høreskadende støj og vibrationer i arbejdet end kvinder. Forskellen er især markant i arbejdsfunktioner, hvor man udsættes for både helkrops- og håndvibrationer. Vibrationerne kan for eksempel stamme fra håndværktøj og arbejde med større maskiner. Mange mænd har også et arbejde, hvor de angiver at være udsat for direkte høreskadende støj det vil sige støj, hvor man er nødt til at råbe for at tale sammen på en meters afstand. Der er lidt flere kvinder end mænd, der oplever at være udsat for forstyrrende støj i deres arbejde. Forstyrrende støj stammer typisk fra menneskelig aktivitet det kan for eksempel være børn i daginstitutioner eller støj fra samtale i storrumskontorer. FYSISKE PÅVIRKNIN- GER EFTER KØN, 2005 (procent) % Mænd Kvinder Figur 2: Lønmodtagere og selvstændige i alderen år. 20 Se tallene bag figuren på fka 10 0 Høj støj Høreskadende støj Forstyrrende støj Håndvibrationer Helkropsvibrationer ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005: Alle data stammer fra undersøgelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø. Undersøgelsen gennemføres hvert femte år og gør det muligt at opgøre udviklingen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder og køn og at følge udviklingen over tid. Læs mere om NAK på 3

4 Industrien og byggeriet mest udsat for høreskadende støj Figurerne på disse sider viser, hvor mange personer der rapporterer om at være udsat for høreskadende støj i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. To brancher skiller sig ud, nemlig den grafiske branche og byggeriet, som begge ligger betydeligt over gennemsnittet, men også jordbrug og fødevarefremstilling samt industrien er i toppen af statistikken (se figuren nedenfor). Figuren til højre viser, at det især er job inden for industri og håndværk, der oplever problemer med høreskadende støj. Det gælder for eksempel slagteri- og maskinarbejdere. Forstyrrende støj og høj støj Problemer med høj og forstyrrende støj oplever man ofte i ikke-industrielle brancher. Det gælder for eksempel for brancherne undervisning samt kontor og administration. Forstyrrende støj finder man især i job, hvor man arbejder med mennesker. Pædagoger, folkeskolelærere, fysio- og ergoterapeuter og sygeplejersker er eksempler på jobgrupper, der ligger markant over gennemsnittet. Høj støj er særligt et problem for faggrupper, der arbejder med børn. Pædagoger og folkeskolelærere er de to faggrupper, der angiver at være mest udsat for høj støj. Høj støj er imidlertid også et problem for helt andre jobgrupper, nemlig maskin- og slagteriarbejdere i industrien. På findes der data bag figurerne og om de øvrige fysiske påvirkninger: høj støj og forstyrrende støj. BRANCHE: HØRESKADENDE STØJ Under gennemsnittet Over gennemsnittet Bygge og anlæg Grafisk Jord til bord Industri Undervisning og forskning Service og tjenesteydelser Social og sundhed Transport og engros Handel Privat kontor og administration Finans/offentlig kontor, administration GENNEMSNIT = 9 0 g % Figur 3: Andel af lønmodtagere i alderen år, der rapporterer om høreskadende støj efter branche, SÅDAN LÆSES FIGURERNE Eksemplet nedenfor viser, at 43% i jobbet/branchen angiver at være udsat, mod 38% blandt alle i arbejde % > > GENNEMSNIT = 38 g Her er gennemsnitsprocenten for alle i arbejde > Den lilla bjælke viser den statistiske usikkerhed på procenten for jobbet/branchen. Ligger bjælken i det mørke område, er resultatet med sikkerhed dårligere end for alle i arbejde. Her er procenten for jobbet/branchen 4

5 JOB: HØRESKADENDE STØJ Under gennemsnittet Over gennemsnittet Buschauffører Slagteriarbejdere Maskinarbejdere Blikkenslagere Bygningsarbejdere, ufaglærte Pædagogmedhjælpere Betonelementfabriksarbejdere Pædagoger, daginstitution Mekanikere Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Skovarbejdere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Bygningsarbejdere, faglærte Serveringspersonale Tømrere og snedkere Metalarbejdere, ufaglærte Pakkere og tapperiarbejdere Folkeskolelærere Selvstændige, byggeri Elektrikere Frisører Brandfolk Køkkenmedhjælpere og økonomaer Arbejdsledere Landbrugere Lastbilchauffører Lager- og havnearbejdere Selvstændige, industri Landbrugsarbejdere Pædagoger, døgninstitution Lægesekretærer Andre lærere Plejepersonale, hospital Rengøringsassistenter Ejendomsfunktionærer Dagplejere Mediefolk Gymnasielærere Teknikere og konstruktører Selvstændige, service Butiksindehavere Postbude Taxichauffører Plejepersonale, plejehjem Plejepersonale, hjemmepleje Kontorassistenter, offentligt ansatte Lærlinge og elever, service, kontorer mv. Sygeplejersker Politifolk og fængselspersonale Akademikere, naturvidenskab Ekspedienter Fysio- og ergoterapeuter Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora Reddere Kontorassistenter, privatansatte Lagerekspedienter Laboranter Bogholdere og revisorer Sælgere Chefer, privatansatte Bankassistenter Ingeniører og arkitekter Edb-folk Socialrådgivere Syersker Butiksledere Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Omsorgsmedarbejdere Bibliotekarer og museumsfolk Læger og tandlæger GENNEMSNIT = 9 0 g % Figur 4: Andel af lønmodtagere og selvstændige i alderen år, der rapporterer om høreskadende støj efter job,

6 Tre brancher især udsat for helkropsvibrationer Figurerne på disse sider viser, hvor mange personer der angiver at være udsat for helkropsvibrationer i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Tre brancher skiller sig ud, nemlig transport, byggeriet og jordbrugs- og fødevarefremstilling. De ligger alle langt over gennemsnittet (se figuren nedenfor). Brancherne transport og byggeriet ligger også i toppen af statistikken for arbejde med håndvibrationer. Både helkrops- og håndvibrationer i byggeriet Der findes dog også en række brancher, hvor personer angiver at være udsat for både håndog helkropsvibrationer det er for eksempel lønmodtagere og selvstændige, der arbejder inden for byg-geriet: landbruget og i industrien. Det er typisk personer, der bruger køretøjer eller selvkørende arbejdsredskaber for eksempel godstrafikchauffører og ansatte i landbruget der oplever helkropsvibrationer, mens personer i smede- og blikkenslagerjob angiver at være særligt udsat for vibrationer fra håndværktøj (se figur til højre). Lønmodtagere og selvstændige, der arbejder med håndværktøj, er ikke overraskende ofte udsat for vibrationer i arme og hænder. Det gælder blandt andet job som skovarbejdere, blikkenslagere og mekanikere. På findes der data bag figurerne og om den fysiske påvirkning: håndvibrationer. BRANCHE: HELKROPSVIBRATIONER Under gennemsnittet Transport og engros Bygge og anlæg Jord til bord Industri Service og tjenesteydelser Grafisk Privat kontor og administration Handel Undervisning og forskning Finans/offentlige kontorer og administration Social og sundhed Over gennemsnittet GENNEMSNIT = 4 0 g % Figur 5: Andel af lønmodtagere i alderen år, der rapporterer om helkropsvibrationer efter branche, 2005 Metode Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 bygger på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøgelsen er blevet gennemført i 1990, 1995, 2000 og Et repræsentativt udvalg på mere end lønmodtagere og 600 selvstændige erhvervsdrivende i alderen år har deltaget i undersøgelsen i Undersøgelsen er i 2005 suppleret med interviews med godt lønmodtagere i mindre brancher og job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct. og i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøgelsen er gennemført på 6

7 JOB: HELKROPSVIBRATIONER Under gennemsnittet Over gennemsnittet Landbrugere Lager- og havnearbejdere Skovarbejdere Bygningsarbejdere, ufaglærte Lastbilchauffører Buschauffører Taxichauffører Landbrugsarbejdere Betonelementfabriksarbejdere Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Mekanikere Lagerekspedienter Pakkere og tapperiarbejdere Blikkenslagere Metalarbejdere, ufaglærte Ejendomsfunktionærer Selvstændige, byggeri Reddere Maskinarbejdere Bygningsarbejdere, faglærte Arbejdsledere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Tømrere og snedkere Postbude Selvstændige, service Slagteriarbejdere Politifolk og fængselspersonale Serveringspersonale Lægesekretærer Selvstændige, industri Lærlinge og elever, service, kontor mv. Elektrikere Frisører Butiksindehavere Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora Teknikere og konstruktører Rengøringsassistenter Andre lærere Folkeskolelærere Chefer, privatansatte Syersker Brandfolk Køkkenmedhjælpere og økonomaer Sælgere Ekspedienter Butiksledere Bankassistenter Bogholdere og revisorer Kontorassistenter, offentligt ansatte Kontorassistenter, privatansatte Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Dagplejere Pædagogmedhjælpere Pædagoger, døgninstitution Pædagoger, daginstitution Socialrådgivere Fysio- og ergoterapeuter Omsorgsmedhjælpere Plejepersonale, hjemmeplejen Plejepersonale, plejehjem Plejepersonale, hospital Sygeplejersker Bibliotekarer og museumsfolk Mediefolk Laboranter Gymnasielærere Edb-folk Ingeniører og arkitekter Læger og tandlæger Akademikere, naturvidenskab GENNEMSNIT = 5 0 g % Figur 6: Andel af lønmodtagere og selvstændige i alderen år, der rapporterer om helkropsvibrationer efter job,

8 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Tekst: Hermann Burr og Ebbe Villadsen, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: Denne pjece er en del af undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 og sætter fokus på lønmodtagere og selvstændige, der rapporterer om støj og vibrationer i deres arbejde Undersøgelsen finder fx: - Udvikling fra 2000 til 2005: Flere angiver at være udsat for høj støj i arbejdsmiljøet, og færre for helkropsvibrationer. - Job, 2005: Høreskadende støj findes særligt i industrijob, mens personer, der arbejder med mennesker, oplever forstyrrende støj - fx pædagoger og folkeskolelærere. Bygnings- og landbrugsjob rapporterer om håndvibrationer, mens personer i landbrugs- og transportjob er udsat for kropsvibrationer. Rapport og pjecer i forbindelse med undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er: - Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax ami@ami.dk