ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?"

Transkript

1 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat?

2 Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for støj og vibrationer i arbejdsmiljøet i Danmark og viser, at det har udviklet sig både positivt og negativt i perioden 2000 til Støj, der er så høj, at det er nødvendigt at hæve stemmen for at tale sammen, er meget udbredt i arbejdsmiljøet i Danmark. Næsten hver tredje lønmodtager eller selvstændige oplever forstyrrende eller ligefrem høj støj i deres arbejde. Pjecen sætter fokus på fem fysiske forhold i arbejdsmiljøet: høj støj, dvs. støj, hvor man må hæve stemmen for at tale sammen, støj der skader hørelsen, støj der forstyrrer hørelsen, håndvibrationer og helkropsvibrationer. Den giver blandt andet svar på følgende: - Hvordan har udsættelsen for støj og vibrationer udviklet sig i arbejdsmiljøet i Danmark fra ? - Hvilke job og brancher er særligt udsatte? - Er der forskel på, hvor udsatte mænd og kvinder er? - Er nogle aldersgrupper mere udsatte end andre? Hjemmesiden indeholder flere statistikker og tal om udviklingen. Her kan man også finde tallene bag figurer og tabeller i pjecen. Mere høj støj i arbejdsmiljøet Udviklingen fra 2000 til 2005 viser, at færre personer rapporterer om helkropsvibrationer i arbejdet - der er næsten sket en halvering til tre pct. i perioden. Ændringen er klart statistisk sikker (p=0,004). Omvendt angiver 12 pct. flere lønmodtagere og selvstændige, at de er udsat for høj støj i arbejdet (p=0,03). UDVIKLINGEN I FYSISKE PÅVIRKNINGER FRA % Høj støj Helkropsvibrationer Figur 1: Røde søjler angiver, at udviklingen fra 2000 til 2005 er statistisk signifikant. Resultaterne er baseret på lønmodtagere og selvstændige i alderen år, dog kun telefoninterviewede. Øvrige tal i pjecen er også baseret på spørgeskemaer. Det kan give afvigelser fra 2005-resultaterne. Se tallene bag figuren på UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: Høj støj: Høreskadende støj: Forstyrrende støj: Håndvibrationer: Kropsvibrationer: Sp: Er du udsat for støj, der er så høj, at du må hæve stemmen for at tale sammen med andre? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden Sp: Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden af dig? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden Sp: Er du udsat for støj, der forstyrrer dig i dit arbejde? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden Sp: Er du udsat for vibrationer i hænderne? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden Sp: Er du udsat for vibrationer, der rammer hele kroppen? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden 2

3 FYSISKE PÅVIRKNINGER EFTER ALDER, 2005 (procent) MÆND KVINDER Høj støj Høreskadende støj Forstyrrende støj Håndvibrationer Helkropsvibrationer år år Tabel 1: Lønmodtagere og selvstændige i alderen år. Fed skrift viser, at alder hænger statistisk sikkert sammen med arbejdsmiljøpåvirkningen. Unge mænd mest udsat Der er stor forskel på, hvor udsat de forskellige aldersgrupper er. Unge mænd skiller sig særligt ud på en række af de fysiske påvirkninger. De angiver at være markant mere udsat for høj støj i deres arbejde end deres ældre mandlige kolleger, og de unge mænd er også den gruppe, der angiver at være mest påvirket af høreskadende støj og håndvibrationer. Til gengæld tegner der sig ikke noget aldersmønster for hvem der er udsat for helkropsvibrationer; alle aldersgrupper af mænd rapporterer om samme grad af påvirkning. For kvinder gælder det også, at de unge angiver at være markant mere udsat for høj støj end deres ældre kolleger. Derimod kan der på ingen af de andre områder identificeres et aldersmønster blandt kvinderne. Mænd udsat for flest fysiske påvirkninger Undersøgelsen viser, at mænd typisk rapporterer om mere høj samt høreskadende støj og vibrationer i arbejdet end kvinder. Forskellen er især markant i arbejdsfunktioner, hvor man udsættes for både helkrops- og håndvibrationer. Vibrationerne kan for eksempel stamme fra håndværktøj og arbejde med større maskiner. Mange mænd har også et arbejde, hvor de angiver at være udsat for direkte høreskadende støj det vil sige støj, hvor man er nødt til at råbe for at tale sammen på en meters afstand. Der er lidt flere kvinder end mænd, der oplever at være udsat for forstyrrende støj i deres arbejde. Forstyrrende støj stammer typisk fra menneskelig aktivitet det kan for eksempel være børn i daginstitutioner eller støj fra samtale i storrumskontorer. FYSISKE PÅVIRKNIN- GER EFTER KØN, 2005 (procent) % Mænd Kvinder Figur 2: Lønmodtagere og selvstændige i alderen år. 20 Se tallene bag figuren på fka 10 0 Høj støj Høreskadende støj Forstyrrende støj Håndvibrationer Helkropsvibrationer ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005: Alle data stammer fra undersøgelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø. Undersøgelsen gennemføres hvert femte år og gør det muligt at opgøre udviklingen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder og køn og at følge udviklingen over tid. Læs mere om NAK på 3

4 Industrien og byggeriet mest udsat for høreskadende støj Figurerne på disse sider viser, hvor mange personer der rapporterer om at være udsat for høreskadende støj i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. To brancher skiller sig ud, nemlig den grafiske branche og byggeriet, som begge ligger betydeligt over gennemsnittet, men også jordbrug og fødevarefremstilling samt industrien er i toppen af statistikken (se figuren nedenfor). Figuren til højre viser, at det især er job inden for industri og håndværk, der oplever problemer med høreskadende støj. Det gælder for eksempel slagteri- og maskinarbejdere. Forstyrrende støj og høj støj Problemer med høj og forstyrrende støj oplever man ofte i ikke-industrielle brancher. Det gælder for eksempel for brancherne undervisning samt kontor og administration. Forstyrrende støj finder man især i job, hvor man arbejder med mennesker. Pædagoger, folkeskolelærere, fysio- og ergoterapeuter og sygeplejersker er eksempler på jobgrupper, der ligger markant over gennemsnittet. Høj støj er særligt et problem for faggrupper, der arbejder med børn. Pædagoger og folkeskolelærere er de to faggrupper, der angiver at være mest udsat for høj støj. Høj støj er imidlertid også et problem for helt andre jobgrupper, nemlig maskin- og slagteriarbejdere i industrien. På findes der data bag figurerne og om de øvrige fysiske påvirkninger: høj støj og forstyrrende støj. BRANCHE: HØRESKADENDE STØJ Under gennemsnittet Over gennemsnittet Bygge og anlæg Grafisk Jord til bord Industri Undervisning og forskning Service og tjenesteydelser Social og sundhed Transport og engros Handel Privat kontor og administration Finans/offentlig kontor, administration GENNEMSNIT = 9 0 g % Figur 3: Andel af lønmodtagere i alderen år, der rapporterer om høreskadende støj efter branche, SÅDAN LÆSES FIGURERNE Eksemplet nedenfor viser, at 43% i jobbet/branchen angiver at være udsat, mod 38% blandt alle i arbejde % > > GENNEMSNIT = 38 g Her er gennemsnitsprocenten for alle i arbejde > Den lilla bjælke viser den statistiske usikkerhed på procenten for jobbet/branchen. Ligger bjælken i det mørke område, er resultatet med sikkerhed dårligere end for alle i arbejde. Her er procenten for jobbet/branchen 4

5 JOB: HØRESKADENDE STØJ Under gennemsnittet Over gennemsnittet Buschauffører Slagteriarbejdere Maskinarbejdere Blikkenslagere Bygningsarbejdere, ufaglærte Pædagogmedhjælpere Betonelementfabriksarbejdere Pædagoger, daginstitution Mekanikere Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Skovarbejdere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Bygningsarbejdere, faglærte Serveringspersonale Tømrere og snedkere Metalarbejdere, ufaglærte Pakkere og tapperiarbejdere Folkeskolelærere Selvstændige, byggeri Elektrikere Frisører Brandfolk Køkkenmedhjælpere og økonomaer Arbejdsledere Landbrugere Lastbilchauffører Lager- og havnearbejdere Selvstændige, industri Landbrugsarbejdere Pædagoger, døgninstitution Lægesekretærer Andre lærere Plejepersonale, hospital Rengøringsassistenter Ejendomsfunktionærer Dagplejere Mediefolk Gymnasielærere Teknikere og konstruktører Selvstændige, service Butiksindehavere Postbude Taxichauffører Plejepersonale, plejehjem Plejepersonale, hjemmepleje Kontorassistenter, offentligt ansatte Lærlinge og elever, service, kontorer mv. Sygeplejersker Politifolk og fængselspersonale Akademikere, naturvidenskab Ekspedienter Fysio- og ergoterapeuter Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora Reddere Kontorassistenter, privatansatte Lagerekspedienter Laboranter Bogholdere og revisorer Sælgere Chefer, privatansatte Bankassistenter Ingeniører og arkitekter Edb-folk Socialrådgivere Syersker Butiksledere Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Omsorgsmedarbejdere Bibliotekarer og museumsfolk Læger og tandlæger GENNEMSNIT = 9 0 g % Figur 4: Andel af lønmodtagere og selvstændige i alderen år, der rapporterer om høreskadende støj efter job,

6 Tre brancher især udsat for helkropsvibrationer Figurerne på disse sider viser, hvor mange personer der angiver at være udsat for helkropsvibrationer i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Tre brancher skiller sig ud, nemlig transport, byggeriet og jordbrugs- og fødevarefremstilling. De ligger alle langt over gennemsnittet (se figuren nedenfor). Brancherne transport og byggeriet ligger også i toppen af statistikken for arbejde med håndvibrationer. Både helkrops- og håndvibrationer i byggeriet Der findes dog også en række brancher, hvor personer angiver at være udsat for både håndog helkropsvibrationer det er for eksempel lønmodtagere og selvstændige, der arbejder inden for byg-geriet: landbruget og i industrien. Det er typisk personer, der bruger køretøjer eller selvkørende arbejdsredskaber for eksempel godstrafikchauffører og ansatte i landbruget der oplever helkropsvibrationer, mens personer i smede- og blikkenslagerjob angiver at være særligt udsat for vibrationer fra håndværktøj (se figur til højre). Lønmodtagere og selvstændige, der arbejder med håndværktøj, er ikke overraskende ofte udsat for vibrationer i arme og hænder. Det gælder blandt andet job som skovarbejdere, blikkenslagere og mekanikere. På findes der data bag figurerne og om den fysiske påvirkning: håndvibrationer. BRANCHE: HELKROPSVIBRATIONER Under gennemsnittet Transport og engros Bygge og anlæg Jord til bord Industri Service og tjenesteydelser Grafisk Privat kontor og administration Handel Undervisning og forskning Finans/offentlige kontorer og administration Social og sundhed Over gennemsnittet GENNEMSNIT = 4 0 g % Figur 5: Andel af lønmodtagere i alderen år, der rapporterer om helkropsvibrationer efter branche, 2005 Metode Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 bygger på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøgelsen er blevet gennemført i 1990, 1995, 2000 og Et repræsentativt udvalg på mere end lønmodtagere og 600 selvstændige erhvervsdrivende i alderen år har deltaget i undersøgelsen i Undersøgelsen er i 2005 suppleret med interviews med godt lønmodtagere i mindre brancher og job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct. og i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøgelsen er gennemført på 6

7 JOB: HELKROPSVIBRATIONER Under gennemsnittet Over gennemsnittet Landbrugere Lager- og havnearbejdere Skovarbejdere Bygningsarbejdere, ufaglærte Lastbilchauffører Buschauffører Taxichauffører Landbrugsarbejdere Betonelementfabriksarbejdere Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Mekanikere Lagerekspedienter Pakkere og tapperiarbejdere Blikkenslagere Metalarbejdere, ufaglærte Ejendomsfunktionærer Selvstændige, byggeri Reddere Maskinarbejdere Bygningsarbejdere, faglærte Arbejdsledere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Tømrere og snedkere Postbude Selvstændige, service Slagteriarbejdere Politifolk og fængselspersonale Serveringspersonale Lægesekretærer Selvstændige, industri Lærlinge og elever, service, kontor mv. Elektrikere Frisører Butiksindehavere Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora Teknikere og konstruktører Rengøringsassistenter Andre lærere Folkeskolelærere Chefer, privatansatte Syersker Brandfolk Køkkenmedhjælpere og økonomaer Sælgere Ekspedienter Butiksledere Bankassistenter Bogholdere og revisorer Kontorassistenter, offentligt ansatte Kontorassistenter, privatansatte Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Dagplejere Pædagogmedhjælpere Pædagoger, døgninstitution Pædagoger, daginstitution Socialrådgivere Fysio- og ergoterapeuter Omsorgsmedhjælpere Plejepersonale, hjemmeplejen Plejepersonale, plejehjem Plejepersonale, hospital Sygeplejersker Bibliotekarer og museumsfolk Mediefolk Laboranter Gymnasielærere Edb-folk Ingeniører og arkitekter Læger og tandlæger Akademikere, naturvidenskab GENNEMSNIT = 5 0 g % Figur 6: Andel af lønmodtagere og selvstændige i alderen år, der rapporterer om helkropsvibrationer efter job,

8 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Tekst: Hermann Burr og Ebbe Villadsen, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: Denne pjece er en del af undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 og sætter fokus på lønmodtagere og selvstændige, der rapporterer om støj og vibrationer i deres arbejde Undersøgelsen finder fx: - Udvikling fra 2000 til 2005: Flere angiver at være udsat for høj støj i arbejdsmiljøet, og færre for helkropsvibrationer. - Job, 2005: Høreskadende støj findes særligt i industrijob, mens personer, der arbejder med mennesker, oplever forstyrrende støj - fx pædagoger og folkeskolelærere. Bygnings- og landbrugsjob rapporterer om håndvibrationer, mens personer i landbrugs- og transportjob er udsat for kropsvibrationer. Rapport og pjecer i forbindelse med undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er: - Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter. Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik Bilag : Sammenligning af analyseresultater fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark med og uden korrektion for forskelle i svarprocent Jakob Bue Bjørner, Jørgen V. Hansen, Ebbe Villadsen Der

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord

Læs mere

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020 Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa 15.00-15.20 NFAs arbejdsmiljøovervågning, nu og til 2020 Ved direktør

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Automatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse

Automatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse Automatisering på arbejdsmarkedet En befolkningsundersøgelse Januar 2016 Automatisering på arbejdsmarkedet Indledning Hele vejen gennem industrialiseringen har indførelse af teknologi betydet, at arbejdsopgaver,

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 4. kvartal 2003 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

B Bager 006 Bager konditor 180 Bager konditor kvinde 180. Oversigt over Uddannelser

B Bager 006 Bager konditor 180 Bager konditor kvinde 180. Oversigt over Uddannelser Oversigt over Uddannelser A ALUsmed mand 497 ALU Tømrer Mand 476 Anlægsgartner kvinde 140 Anlægsstruktør mand 177_477 Arbejdsmand med kloakrør 153_1153 Arkæolog 002 Arestbetjent mand 10152 Arrestbetjent

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Sygefravær i Kultur- og Fritidsforvaltningen i 2006

Sygefravær i Kultur- og Fritidsforvaltningen i 2006 Kultur- og Fritidsforvaltningen Personale & Organisation 13. marts 07 /Malthe Østergreen Sygefravær i Kultur- og Fritidsforvaltningen i 06 Rapporten beskriver sygefraværet i Kultur- og Fritidsforvaltningen

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Ligestilling. 29. april 2015

Ligestilling. 29. april 2015 29. april 2015 Ligestilling FOA har i perioden fra den 19. til 28. januar 2015 gennemført en undersøgelse blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs medlemspanel samt 4.002 tilfældigt udvalgte medlemmer fra

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer

1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer N O TAT Sygefravær i kommunerne, staten og det private 1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer Inspiration til undersøgelsen I kronikken Offentligt sygefravær

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø

Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet Tema: Arbejdsmiljø Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 161 København V. Telefon: 33 77 11 E-mail: ae@ae.dk

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Computerarbejde og helbred Indledning / baggrund epidemiologi, risikofaktorer, tværfagligt samarbejde, forebygge - helbrede HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi

Læs mere

Faggruppernes troværdighed

Faggruppernes troværdighed Radius Kommunikation Faggruppernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012 1 Til: Fra: Offentliggørelse Team Analyse & Projekter Notat 12. marts 2012 Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012 I dette notat sammenlignes tal fra IDAs og DIs lønstatistikker vedrørende

Læs mere

Helkropsvibrationer i skovbruget

Helkropsvibrationer i skovbruget Helkropsvibrationer i skovbruget Indholdsfortegnelse 2 Side Forord................................................................. 3 Vibrationer.............................................................

Læs mere

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt.

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt. (QGHOLJRSGDWHULQJVHSWHPEHU -RESDWUXOMHQVDUEHMGVSODGVEHV JVRPPHUHQ.DPSHQPHOOHPGHWJRGHRJGHWGnUOLJHDUEHMGH,ODQJWLGHUGHWJRGH %OHYHWWUnGWXQGHUIRGH )ULVWHOVHUQHIRUDWWMHQHSHQJH )nue UQRJXQJHWLODWDUEHMGHO QJH,NNHDOWDUEHMGHHUOLJHVXQGW

Læs mere

Job i Nordjylland. Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

Job i Nordjylland. Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Job i Nordjylland Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Indholdsfortegnelse Resume...3 Indledning...4 Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft...5 Figur 1 Antal job på JobNet i Nordjylland

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

CopyRight 2016 Per Bressendorff, www.healthadvocate.dk

CopyRight 2016 Per Bressendorff, www.healthadvocate.dk Kontaktlisten Det vigtigste er at have kontakter. Når man ikke længere kan finde på flere personer at kontakte, løber man tør for kunder. Men det behøves heldigvis ikke at ske, hvis man bærer sig rigtigt

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om spisepauser

Det siger FOAs medlemmer om spisepauser FOA Kampagne og Analyse 19. april 2012 Det siger FOAs medlemmer om spisepauser FOA har i perioden 12. marts til 23. marts gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om spise-/frokostpauser.

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003. Indbetalinger

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet September 2012 Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Et springbræt til arbejdsmarkedet Du skal snart starte i et løntilskudsjob på en arbejdsplads.

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012 Årsopgørelse 2012 Arbejdstilsynet, september 2013 ISBN nr. 87-7534-623-0 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdsmiljø i Danmark 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, ELSA BACH, HELLE GRAM OG EBBE VILLADSEN Arbejdsmiljø i Danmark 2005 - et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte INDHOLD Forord 3 Sammenfatning 4 English

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2012

Troværdighedsanalysen 2012 Troværdighedsanalysen 2012 Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Pendling blandt elektrikere

Pendling blandt elektrikere Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

LØN- OG HONORARSTATISTIK2005 SELVSTÆNDIGE

LØN- OG HONORARSTATISTIK2005 SELVSTÆNDIGE LØN- OG HONORARSTATISTIK2005 SELVSTÆNDIGE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 SIDE 2-3 LØN- OG HONORARSTATISTIK 2005 Forord og begreber. SIDE 3-7 SIDE 8 SIDE 9-10 SIDE 11 ÅRSINDKOMST Indtægt i 2004 fordelt på årgang,

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser og køn. 2. halvår 2002 I alt 86.333 99.936 186.269

Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser og køn. 2. halvår 2002 I alt 86.333 99.936 186.269 Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser og køn. 2. halvår 2002 I alt 86.333 99.936 186.269 RestaurationsBranchen 225 896 1.121 Træ, Industri og Byg 3.493 521 4.014 Erhvervssproglig 7 243 250 Socialpædagogerne

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA har i perioden 6.-12. december 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Arbejdsmiljø og Computermus

Arbejdsmiljø og Computermus branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR

Læs mere