INDHOLD. HELDET Expeditionary 12. december 2005

Transkript

1 INDHOLD DETCO CORNER s. 1 Når enden er god s. 2-3 Vi skriver dagbog igen s. 4 Omskoling s. 4 Ole opfinder s. 5 Juletræet med sin pynt s. 6 Jagten er gået ind s. 7 Talentudvikling ved udsendelse s. 7 Ensomme riddersmænd s. 8-9 Oluf, Oluf s. 9 Den der ler sidst s. 10 HELDET Expeditionary 12. december 2005 Forside billede Teknikerne gør helikopter klar til prøveflyvning. Ansvarshavende redaktør PL L. Bank-Nielsen /PIO HELDET/IRAK

2 DETCO CORNER Af oberstløjtnant Steen Ulrich/DETCO Så er vi atter tilbage i Irak for at færdiggøre det arbejde, som vi påbegyndte i oktober. Vi har haft vores lille tapre vedligeholdelseshold, som har passet lejren, mens vi andre har været hjemme. Det var rart at se, at humøret stadig var højt, da vi så dem igen, og lejren havde oven i købet fået en del forbedringer. Jeg er godt klar over, at det for de fleste familier er meget ubelejligt, at denne 2. periode ligger som den gør, hen over jul og nytår. Det er netop den tid, hvor familielivet traditionelt plejes, men vi kan ikke kontrollere den internationale politiske dagsorden, som vi her er underlagt. Vi gør hvad vi kan hernede for at få julen til at ligne en dansk jul så meget som muligt. Vi har allerede juletræet oppe, og alle giver en hånd med, når der skal pyntes. Vi har også lavet aftaler med den danske lejr om levering af julemad, så vi hernede klarer den nok. Det hjælper jo ikke jer derhjemme, som helst ville have jeres pårørende hjemme i stuen, men jeg håber, at vores glimrende kommunikationsmidler til Danmark kan råde lidt bod på det. Som alle ved, er det parlamentsvalget, som det hele drejer sig om, og modsat forfatningsvalget i oktober hvor der skulle tælles ja og nej stemmer, skal der denne gang tælles stemmer op på tusindvis af kandidater. Det kommer til at tage sin tid, og det er årsagen til vores noget længere periode denne gang. Men jeg er nu overbevist om, at valgresultatet kommer i så god tid, at det planlagte sluttidspunkt, altså den 20. januar, holder. DANBAT er glade for at se os igen, og vi er glade for igen at kunne give dem den støtte til operationerne, som de ønsker. RUL 1

3 Når enden er god Af PL Lotte Bank-Nielsen/PIO Det er mørkt i Karup lufthavn, og finregnen gør sit til, at man ikke er helt ked af, at skulle rejse sydpå. En rejse der, på trods af forhindringer, blev en morsom oplevelse. Som de fleste af jer derhjemme nok allerede har hørt om, så blev vores rejse herned præget af en del uforudsete ændringer af planen. Ikke kun den ændring for de 4 heldige kartofler, der fik ændret deres billetter til business class, men nærmere ændringer i ruten for os alle. Et billigt grin hos Cimber Vel ombord hos Cimber med kurs mod Kastrup, får vi sammen med kaptajnens briefing vejret i København, det lyder ikke meget bedre end for Karup. Men derefter serverer han dagens første grin. I god mening giver piloten nemlig os soldater en særlig hilsen, og oplæser derfor en ekstra vejrmelding, men for Kabul! Der er en del latter hos alle os i kabinen, uden jakke og slips! Men OK det er rart at vores kollegaer i Afghanistan også har godt vejr. Det tager kun 5 timer men vi vil så gerne have, at I bliver lidt længere Tanken om, at Lufthansa har taget Fakta s slogan til sig, rammer mig efter den i forvejen noget lange flyvetur fra Frankfurt mod Kuwait. Efter et enkelt afbrudt landingsforsøg, pga. tåge flyver de os nemlig til Saudi- Arabien. Men her lukker de os ikke ud! Efter 3 timers venten og flere saltkiks end de fleste soldater har godt af, trænger de fleste af os til at komme op af sæderne og få rørt os lidt. Efter en lang række This is your captain speaking again, I ll get back to you in ten minutes with more information -pauser, der varer noget længere end 10 minutter, kommer der endelig en ny melding. Vi flyver ikke videre i dag! Det bliver til en overnatning i Saudi Arabien, i transitområdet, fordi de ikke vil have hverken os eller amerikanerne ind i landet. Flere af os sad ved siden af amerikanere, der ikke var glade for udsigten til en overnatning i Saudi- Arabien. De fleste kedede sig bravt, og fik ikke sovet meget i nattens løb. Men der var dog nogen få der fik det bedste ud af situationen. Bo ser i hvert fald ud til at være langt væk. Imens har Ole fordybet sig i de royale nyheder. Foto: PIO 2

4 Deres anseelse i området er ikke så god. Desuden var der flere af dem, der hverken var i kategorien civile eller militære, da alle passagerer blev opdelt efter de kriterier. Det gjorde ikke situationen lettere for dem. Hvis man skulle vurdere efter deres frisure og kropsbygning lignede de ellers soldater Kan I så huske dengang Med en udsigt til de næste mange timer i lediggang kunne nogen nok forvente, at stemningen var mat. Men humøret blandt de danske soldater var højt og der blev brændt en større samling af løgnhistorier og kan I huske dengang af. Selvom de fleste historier var løgn, var der også nogen fra det virkelige liv. Men der er alligevel grænser. De fleste bestemte sig til at prøve at få sovet lidt, da en pilot begyndte på endnu en fortælling med ordene; Jeg spillede engang i Løgstør Garden. Frem og tilbage er lige langt Efter en god nats søvn på et betongulv og de bedste forsøg fra vores værters side på at fodre os af (Nogle har nok læst JORs anmeldelser af maden i dagbogen fra vores rejsedag), skulle vi videre omkring middagstid. Flyveturen til Kuwait var så kort, at det stakkels kabinepersonale givetvis slog Lufthansa rekorden i servering af snacks og sodavand. De så i øvrigt ikke ud til at have sovet ret meget bedre end os. På hjul Langt om længe og med næsten et døgns forsinkelse, skulle vi videre mod Irak med bus. 3 Med køreturen fra sidste ophold i erindringen var der flere, der frygtede hvor lang tid det kom til at tage denne gang! Men chaufføren fra Den Danske Bataljon var denne gang helt med på ruten fra lufthavnen til grænsen, hvor turistbussen blev byttet ud med pansrede køretøjer, og vi kunne smutte i vores fragmentationsveste, som hurtigt bliver en lige så naturlig del af ens påklædning, som huer og vanter er det hjemme i Danmark, på den her årstid. Velkommen tilbage For de 7 personer, der har været i Basra i den mellemliggende periode, var gensynsglæden stor (ellers spillede de godt!) da vi ankom og alle nye fik en varm velkomst. Planerne for det der var tilbage af dagen rummede kun spisning, indkvartering osv. Men snakken gik hurtigt om arbejdet, hvad nyt der var på tapetet, både hjemme og herude. ENG havde en gave med hjemmefra, men Henrik havde sine bange anelser om indholdet. Der var tidligt ro i den danske lejr, alle trængte til en god nats søvn. Efter en overnatning på et betongulv, er en feltseng ikke at foragte.

5 Vi skriver i dagbogen igen Af PL Lotte Bank-Nielsen/PIO Mange af jer følger nok dagligt med på FTK hjemmeside, og hvis du ikke allerede har været forbi, så kan det anbefales. Der er allerede lavet indlæg fra både vores rejse og de første dage hernede. Første skribent sidder her ved tasterne og er i gang med at sammenfatte sit indlæg om vores rejse herned. Det kunne have været en længere roman, men det lykkedes ham at begrænse sig. Alle hernede vil mindst én gang være dagens forfatter, så alle får chancen for at fortælle hvad de oplever og hvordan deres hverdag er hernede. JOR måtte bruge lidt længere tid end forventet på hans indlæg til dagbogen. Han have fået den tvivlsomme ære, at skulle berette om hans oplevelser på rejsen til Irak. Omskoling Af PL Lotte Bank-Nielsen/PIO Man skal blot være væk nogen få uger, før der er sket store forandringer. I perioden hvor de fleste har været hjemme i Danmark er de gamle biler forsvundet, men til gengæld har vi fået tre nye. Desværre er de af en type som de fleste ikke er omskolet til i forvejen. Derfor har ENG, som er den eneste hernede der kan omskole folk, haft travlt. Han har været i gang med den helt store omskoling af alt og alle, så vi kan komme ud og køre i de nye GD ere med automatgear. Ellers er der vist nok ikke så meget der er anderledes end på de gamle. De her skal også både have vand og olie. Her er det Joe der bliver omskolet. 4

6 Ole opfinder Af PL Lotte Bank-Nielsen/PIO Med de nye installationer, der er blevet lavet på helikopterne siden de fløj hernede sidst, er der flyttet rundt på et par instrumenter. Det betyder, at GPS en er kommet til at sidde, så kun navigatøren kunne se den. Det skal forbedres. Ole har været i opfinder hjørnet og efter et par prototyper til en ny GPS holder, først i pap, senere i aluminium, er de første installeret. Der er langt fra Irak til de værkstedsfaciliteter som smedene er vant til, men selvom de mangler lidt værktøj ind i mellem, så løser de, de problemer der dukker op, også at få flyttet GPS en, så den sidder optimalt. Det har krævet lidt snilde at få dem lavet, fordi der mangler lidt værktøj, men enhver god tekniker kan erstatte en pladesaks med en boremaskine! Når det drejer sig om flyvning, så er det ikke noget man bare lige gør, men efter at ideerne herfra er blevet købt derhjemme, kunne man gå i gang. 5

7 Juletræet med sin pynt Af PL Lotte Bank-Nielsen/PIO I sangen er det træet der venter på, at vi får begyndt. Det er det ikke her. Vi var klar, men ventede på, at gå i gang med at operere igen. Men mens vi ventede på at få begyndt på at flyve operativt, er juletræet som Pia har medbragt blevet pyntet op. Det føles godt nok lidt alternativt at ordne den slags i en hangar, mens solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen nærmer sig 25 grader. Der var ingen kære mor. Alle skulle hjælpe til, ellers var der ikke nogen pebernødder eller klejner! Det beviste også at der er lige så mange meninger om hvordan man gør den slags, som der var folk involveret! Stakkels DOR måtte se sig nedstemt på det voldsomste fordi han ville sætte stjernen på som det første! Det gør man jo ikke vel? Et par teknikere havde også lidt alternativt julepynt de ville hænge på træet men den gik ikke. Nu truer de med at lave en musetrappe i metal! Bare fordi deres coladåser med rødt silkebånd ikke blev godkendt som julepynt. Langt om længe fik DOR lov at sætte stjernen på toppen af træet. Pia sørger for at det går ordentligt til. 6

8 Jagten er gået ind Af PL Lotte Bank-Nielsen/PIO Efter sidste ophold hernede, er folk så trætte af de duer, der terroriserer vores hangarområde, at de nu har taget sagen i egen hånd. Duerne skider især i vores opholdsområde, fordi det er lige nedenunder de spær, hvor duerne ynder at sidde. Det er ikke alene ulækkert at se på, men også uhygiejnisk. Resultatet er, at vi nu får aflivet de duer der bor her, med et luftgevær. Det har vist sig at gå overraskende godt med projektet, for allerede på første jagtdag blev der skudt stykker. Næste trin i planen er, at få de britiske brandfolk forbi, så vi én gang for alle kan få spulet gulvet fri for duemøg og derved øge hygiejneniveauet en del. Her er det LUL i gang med at vise hvordan det skal gøres. Der er vist lidt storvildtsjæger over ham! Talentudvikling ved udsendelse Selvom Flev fotograferer en del i forvejen, har perioden hernede givet ham lejlighed til at lege lidt med nogen motiver man ikke får chancen for at fotografere hver dag, og slet ikke i den belysning. Det er blevet til en masse billeder af helikoptere, men juletræet har han også skudt. Se hans stemningsfyldte billede på bagsiden 7

9 Ensomme riddersmænd Af MJ Henrik Da HELDET officielt afsluttede første periode af udsendelsen og deres familier genså de gæve soldater, var der en lille flok, der blev tilbage tilbage i støvet og trivialiteten. En lille flok der stille så til, at de glade soldater drog hjem til kærlig omfavnelse og ikke mindst deres egen seng! Opgaven for os var klar; Pas på grejet til vi kommer tilbage lige om lidt, måske. Nå, men det er jo nemt nok, hvis bare ikke der var lidt over én måned og kun syv mand og praktisk talt ikke en døjt at tage sig til. Vi startede hårdt ud med at lave lejren helt om, indtil nogle kloge hoveder på et ø-råd sagde, at vi nok skulle fare med lempe, ellers var der jo ikke noget til resten af perioden. Man kunne IKKE stemmes hjem. Så var der ikke andet at gøre end at sætte tempoet ned igen lige til nederste pulsgrænse. Således blev det, at vi startede dagen kl med morgenbriefing, hvor dagens opgaver blev lagt på bordet. Aldrig før har kreativiteten være sådan på overarbejde for at finde indhold i tilværelsen, men med et hold på syv forskeligheder, der hver især har værdifuld humor og udholdenhed, er dagene nærmest fløjet af sted. Det startede med overfald på PS2 spillet som i den grad er slidt, internettets sidste side er næsten læst og hulestadiet er tæt på opnået. Hverdagene gik med opgaver, som vi selv fandt på, samt andre som kom 8 hjemmefra hvilket tog lidt vitaminer. Om aftenen gik vi lidt hver til sit. Vi fik ofte besøg fra DANBAT, der var glade for, at vi var der. Det burde hedde Hotel HELDET, for vi har haft en del overnattende gæster. De andre danskere her på Basra har nydt godt af vores lokaler til de vanlige fredagsmøder. Et frisk pust hjemmefra var besøg af forsvarschefen og chefen for Hærens Operative Kommando, som blev betragtet som nærmest hyggeligt. Forfatteren af artiklen her i gang på golfbanen. Det store højdepunkt, ud over lige at konstatere, at der fandtes en interimistisk golfbane, var turen til Bagdad. Vi fik forbindelse med en dansker, der indvilligede i at have os boende i hans hus med RIGTIGE SENGE! En kæmpe oplevelse ikke mindst deres enorme cafeteriaer og de mange amerikanske lejre, samt dyrkelse af shoppegenet i de mange PXer. Det blev også til en fotosafari imellem Saddams mange paladser.

10 Virkelig en moralbooster som satte gang i snakketøjet. Det er sikkert og vist, at nogen nok betragtede os som lidt mærkelige, da de kom ned til os, men det er der sådan set ikke noget at gøre ved. Vi er absolut ikke ugæstfrie, snarere tvært- imod. Der er bare indsneget sig en hverdag blandt os, som ingen andre kan sætte sig ind i, og som de aldrig vil forstå. Hernede er tiden anderledes, alt går langsommere og det må man bare acceptere. Her må man tilpasse sig og få det bedste ud af det. Det har vi. Trods denne enspænder tendens har vi formået at holde humøret over norm, og det kan jeg kun takke de seks kollegaer for. Aldrig har jeg oplevet noget lignende af grin og skrål. Smil hver dag, og altid noget at more sig over. Det er en måned som jeg aldrig glemmer, og jeg vil i den forbindelse gerne rette en meget stor tak til de seks, som har været her sammen med mig uden Jer var det aldrig gået! Oluf, Oluf! A står under a mistelten! Torsdag eftermiddag løb de første par afsnit af The Julekalender over skærmen i vores opholdsområde. Gensynsglæden med både nisser og familien Sand var til stede. Spørgsmålet er bare, om vi kan tåle den sproglige påvirkning, eller om det bare er briterne der skal vænne sig til, at vi fremover kan finde på at svare på dumme spørgsmål med: Think you self a little bit about! eller om vi bare skal vænne os til at teknikerne skal besvare spørgsmål som: Is it so that you have just a little bit overlook over when the helicopter could be finish?! Vi fortsætter frem til de 24. december, nu skal vi lige have indhentet de første dage. 9

11 Den der ler sidst Alle har været en tur på skydebanen, så vi alle er sikre på, at vores personlige våben er indskudt ordentligt og vi kan ramme med det. For at få det passet ind i de andre aktiviteter havde Claude valgt at køre indskydningsprogrammet igennem i små hold. Fin ide, for det giver alle os andre lejlighed til at grine lidt af de første på skydebanen. Englænderne bruger nemlig ikke de klassiske klistermærker på skiverne, som vi er så vant til derhjemme. Med det forstod det første hold på skydebanen ikke. Rygtet vil vide, at skydeleder Claude havde sat dem til at slikke på mærkerne, som om det var frimærker. Og der blev vist både spyttet, slikket og bandet noget. For mærkerne ville ikke sidde fast! Det tror pokker! Det var jo bare papir! Det næste skydehold var så smarte at benytte den lim, der er beregnet til at sætte mærkerne fast med. Så gik det meget nemmere. På billederne er det tydeligt at se hvordan man skulle have gjort Her ses skydehold 2 10

12 11