Vodskov Landområde Aalborg Kommune. Forslag. Kommuneplantillæg

Transkript

1 Forslag Kommuneplantillæg Aalborg Kommune Vodskov Landområde 8.20 Døgninstitutionen Attruphøj, Vodskov April 2005

2 Kommuneplantillæg 8.20 er offentliggjort fra 19. april 2005 til og med 24. juni 2005 Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby Planlægger: Lars Teglgaard, tlf

3 Tillæg 8.20 Kommuneplanrammer Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en kommuneplan?... 5 Redegørelse Områdets afgrænsning... 7 Baggrunden for ændringen... 7 Nye rammebestemmelser Vodskov Landområde, Illustrationsplan... 8 Vodskov Landområde, Rammeområder... 9 O1, Vodskov Landområde Vedtagelse Bilag Bilag A, Erhvervskategorier Bilag F, Parkeringsnormer Signaturforklaring Aalborg Kommune

4

5 Tillæg 8.20 Kommuneplanrammer Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Hovedstrukturen må ikke være i strid med Nordjyllands Amts regionplan. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde idéer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive idéer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de ejendomme, der er omfattet af tillægget. Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det i avisen, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Aalborg Kommune 5

6

7 Tillæg 8.20 Kommuneplanrammer Redegørelse Forslag Områdets afgrænsning Tillægget vedrører området med døgninstitutionen Attruphøj, Attrupvej umiddelbart nord for Vodskov. Afgrænsningen af området er vist på kortet på bagsiden. Institutionsområdet ligger inden for den del af kommuneplanen, der benævnes Vodskov Landområde, og som ikke er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser. Baggrunden for ændringen Baggrunden for kommuneplantillægget er ønsket om at opføre en ny tidssvarende døgninstitution til fysisk og psykisk handicappede, idet den nuværende er nedslidt og ude af takt med tidens krav. Den nuværende institution har et etageareal på ca m 2. Den nye bliver større, ca m 2, idet hver beboer fremover får en lejlighed på ca. 60 m 2 og ikke som idag blot et værelse. Endvidere forbedres fællesfunktionerne og personalefaciliteterne. Den nuværende institution nedrives, når den nye er taget i brug. Projektet er lokalplanpligtigt, og nærmere beskrevet i lokalplan , som offentliggøres samtidig med nærværende kommuneplantillæg, men i et særskilt hæfte. For at opnå overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen skal der være kommuneplanrammer for området. De nye rammebestemmelser fremgår af de følgende sider, hvor området har fået betegnelsen O1, Vodskov Landområde, Døgninstitutionen Attruphøj, Vodskov. April 2005 Aalborg Kommune 7

8 Forslag Kommuneplanrammer Tillæg 8.20 Vodskov Landområde Illustrationsplan!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Hammer Bakker!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Døgninstitutionen Attruphøj Vodskovvej! Attrupvej Vodskov Vodskovvej Frederikshavnmotorvejen Vestvej Signaturforklaring på inderside af bagsiden 8 Aalborg Kommune April 2005

9 Tillæg 8.20 Kommuneplanrammer Vodskov Landområde Rammeområder Forslag 01, Vodskov Landområde Attrupvej B1 3 B4 D1 B3 B2 Vodskovvej Vodskov Nord Øst Frederikshavnmotorvejen Vestvej et Vodskov Midt Signaturforklaring på inderside af bagsiden April 2005 Aalborg Kommune 9

10

11 Tillæg 8.20 Kommuneplanrammer O1, Vodskov Landområde Døgninstitutionen Attruphøj, Vodskov Forslag Anvendelse Institution * Rekreative formål Tekniske anlæg ** * Kun institution/boliger og servicecenter mv. til fysisk og/eller psykisk handicappede. **Kun små tekniske anlæg. Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskategorier, Bilag A. Byggemuligheder Etageareal maks m 2 Etager maks. 1½ Højde maks. 8,50 m. Miljø Miljøklasse 1-2, se skemaet Erhvervskategorier, Bilag A. Udsnit af rammekort, mål 1: Signaturforklaring på inderside af bagsiden 01, Vodskov Landområde Attrupvej B1 B4 D1 B3 B2 Vodskovvej Vodskov Nord Øst rederikshavnmotorvejen Vestvej fortsætter næste side April 2005 Aalborg Kommune 11

12 Forslag Kommuneplanrammer Tillæg 8.20 O1, Vodskov Landområde Døgninstitutionen Attruphøj, Vodskov Det æstetiske Ny bebyggelse skal være i en nutidig arkitektur og placeres og udformes med respekt for terrænet og områdets skovbrynsagtige karakter. Det grønne Friarealer, som ikke anlægges som deciderede opholdsarealer, parkering mv. skal i al væsentlighed henligge i naturtilstand. Egentlig hegning mod omgivelserne skal undgås, og må i givet fald kun være i form af egnskarakteristiske buske og træer. Det trafikale Området vejbetjenes fra Vodskovvej via Attrupvej. Parkering skal overholde de vejledende normer, som de fremgår af skemaet Parkeringsnormer, Bilag F. Stier Der skal sikres stiforbindelse mellem Attrupvej og det nedlagte banespor nord for området. Opvarmning mv. Naturgas. Zoneforhold Området skal forblive i landzone. 12 Aalborg Kommune April 2005

13 Tillæg 8.20 Vedtagelse Kommuneplantillæg 8.20 Vodskov Landområde Forslag Vedtagelse Forslag til kommuneplantillæg 8.20 for rammeområde O1, Vodskov Landområde, er vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen borgmester Jens Kristian Munk kommunaldirektør April 2005 Aalborg Kommune 13

14

15 Tillæg 8.20 Kommuneplanrammer Bilag A Erhvervskategorier Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. fortsætter næste side 2003 Aalborg Kommune 15

16 Kommuneplanrammer Bilag A Erhvervskategorier Tillæg 8.20 Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik 1-3 Ingen "Store specialbutikker" med Lavprisvarehus 1-4 mere end 200 m 2 bruttoetageareal. Supermarked 1-3 (Def. af "Store specialbutikker" Udvalgsvarebutik 1-3 se nedenfor) Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Eventuel begrænsning af hotel- Diskotek 1-3 størrelse fremgår af rammerne. Hotel 1-3 Indretning af kasino kan kun ske, Restauration o.l. 1-3 hvis det er nævnt i rammerne Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Sygehus, dyrehospital o.l. kun, Læge, tandlæge o.l. 1 hvis det er nævnt i rammerne Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 fortsætter næste side 16 Aalborg Kommune 2003

17 Tillæg 8.20 Kommuneplanrammer Bilag A Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Store bebyggelser skal være Medborgerhus 1-3 særskilt afgrænset i rammerne Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Store og/eller støjende fritids- Klub/forening 1-5 aktiviteter skal være særskilt Kolonihaver 1-3 afgrænset i rammerne Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Store bebyggelser/anlæg Højere uddannelse 1-3 skal være særskilt afgræn- Kursus/konference 1-3 set i rammerne Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Grønne områder Store anlæg skal være særskilt Parker afgrænset i rammerne Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. Store tekniske anlæg skal P-pladser 1-3 afgrænses særskilt i rammerne Pumpestation o.l. 1-4 eller placeres i industriområder Transformere (små) Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 fortsætter næste side 2003 Aalborg Kommune 17

18 Kommuneplanrammer Bilag A Erhvervskategorier Tillæg 8.20 Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l. 4-5 Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 fortsætter næste side 18 Aalborg Kommune 2003

19 Tillæg 8.20 Kommuneplanrammer Bilag A Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning 4-6 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfladebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 fortsætter næste side 2003 Aalborg Kommune 19

20 Kommuneplanrammer Bilag A Erhvervskategorier Tillæg 8.20 Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffinering 7 Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer Aalborg Kommune 2003

21 Tillæg 8.20 Kommuneplanrammer Bilag F Parkeringsnormer P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Marts 1997 Aalborg Kommune 21

22

23 Kommuneplanrammer Signaturforklaring Aalborg Kommune

24 Forslag Kommuneplanrammer Kommuneplantillæg 8.20 Vodskov Landområde 8.20 Hammer Bakker 8.20 Attrupvej Vodskov Diakonvej Vodskov Byvej Vodskovvej Frederikshavnmotorvejen Vestvej Tingvej m Kommuneplantillæg Uden for Bykatalogets område Aalborg Kommune