Dybe løb som chanceskabende middel

Transkript

1 A-licensopgave 2018 Dybe løb som chanceskabende middel Kursist: Instruktør: Jes Løbner

2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse...2 Indledning:...3 Problemformulering:...3 Metode...3 Definitioner...4 Afgrænsning...4 Kvantitativ analyse...5 Analyseskemaet...5 Hvor går løbene fra og til?...6 Hvem laver de dybe løb?...7 Hvor er bolden når det dybe løb laves?...7 Hvilken effekt har det dybe løb?...9 Kvalitativ analyse...15 Hvad gør de andre?...21 Vejle Boldklub...21 Hobro IK...21 Dansk Boldspil Union...21 Aarhus GF...21 Hvordan kan man træne de dybe løb?...22 Teknisk...22 Taktisk...22 Diskussion...24 Metodekritik...24 Konklusion...25 Perspektivering...26 Litteratur- og bilagsoversigt...28 Appendiks Dybe løb på højeste niveau...29 Eksemplariske dybe løb...30 Atletico Madrid (Diego Costa og Antoine Griezmann)...30 Ajax Amsterdam (Hakim Ziyech, David Neves og Donny Van Der Beek)...31 Manchester City (Gabriel Jesus og Bernardo Silva)...32 Instruktionsmomenter...33 Side 2 af 33

3 Indledning: Vi manglede flere folk som ville løbe dybt og true bagrummet. Sætningen er taget ud fra et interview med en træner. Dybdeløb er blevet populært. Dansk fodbold blev, efter mange flotte år med Morten Olsen, mod slutningen af hans æra kritiseret for at spille meget til siden og bagud. Alt for meget boldflytteri. Ikke nok dybe løb og direkte spil. Da Flemming Berg i 2015 blev ansat som ny talentudviklingschef hos DBU blev spillestilen taget til revision, det samme gjaldt da Åge Hareide i samme år blev præsenteret som ny landstræner for det danske herrelandshold. Sammen med U-landstrænerne er den danske stil blevet revideret og har udviklet sig til en mere direkte tilgang til det offensive spil dette er også gældende for U- landsholdene, understreget ved en artikel bragt i Politiken d. 24. januar Dette er også endt med udarbejdelsen af en ny rød tråd, som skulle være præsenteret sommeren 2018, men som endnu er undervejs fra DBU. Det blev endda nævnt et par gange i 2018/19-sæsonens første kampe, bl.a. af Martin Retov (assistenttræner i Brøndby IF) som siger følgende, i kampen mod Randers FC, Vi spiller lidt for meget på forkant af alle deres spillere, synes jeg. Vi mangler lidt dybe løb for at åbne nogle rum til dem som ligger bagved, så vi skal have vores angribere til at løbe lidt mere dybt for at skabe plads til vores 8 er og 10 er 2 Ligesom 1v1-situationer er blevet et buzz-word i dansk fodbold og fokus på dette er større end nogensinde, så vinder den direkte stil med mange dybe løb også indpas hos fodboldtrænere og fodboldfans rundt omkring i verden. Spillet er blevet hurtigere og endnu flere omstillinger pr. kamp medvirker til en spændende og medrivende kamp 3. Jeg kunne derfor godt tænke mig at undersøge om de dybe løb rent faktisk har en effekt i en fodboldkamp. Jeg synes ligeledes det kunne være spændende at undersøge hvor struktureret man på højeste talentudviklingsniveau arbejder med dybe løb. Mine overvejelser bringer mig frem til en problemformulering. Problemformulering: 1. Hvilken betydning har dybe løb for fodboldspillet? 2. Hvilke tendenser ser man ved dybe løb? 4 3. Hvordan kan de dybe løb bruges som chanceskabende middel? Metode For at undersøge og besvare ovenstående problemformulering på bedste vis, har jeg valgt at analysere kampe fra U17 Ligaen, U19 Ligaen, 1. divisionen og Superligaen. I analyserne vil jeg via mit analyseskema undersøge hvor mange dybdeløb som bliver lavet (jf. afgrænsning) samt zoneinddeling på, hvor de dybdeløb starter og slutter Randers FC-Brøndby IF 0-2, 16/7-18, (33:14-33:29) set i TV Succes er defineret under definitioner. Side 3 af 33

4 Til samtlige kvantitative analyser bruges analyseskemaet: Analyseskema 5 Analyseskemaet indeholder en baneoversigt med zoneinddeling et dybt løb markeres med startzone og slutzone. Ligeledes påskrives under zoneinddelingen hvorvidt det dybe løb har været succesfuldt. Ud for hver aktion bemærkes hvorfor det dybe løb er lykkedes (set fra dybdeløberens perspektiv). Derudover indeholder analyseskemaet også kommentarer på løbet og data brugt til opgaven. Der er vedlagt et USB-stik, med adgang til videoklip som er benyttet i opgaven. Efter at have foretaget min kvantitative undersøgelse inddrager jeg en kvalitativ undersøgelse med udvalgte klip med stor succesrate (mål, chancer, assists etc.) for at holde denne op mod kvantitative data. Jeg vil ligeledes forsøge at inddrage et ultrakort udsnit af klubber og forbunds arbejde med dybe løb ift. spillestil. Definitioner Dybdeløb/dybt løb: Aggressivt: Succes efter dybt løb: Fase 2: DBUs (fodboldens ord): Et løb i banens længderetning mod modstandernes mål. jeg tilføjer her aggressivt, så jeg karakteriserer et dybt løb som Et aggressivt løb i banens længderetning mod modstanderens mål, foretaget på modstanderens banehalvdel. I denne opgave skelnes der ikke mellem dybdeløb/dybt løb. Når jeg taler om aggressivitet i et dybt løb, så er det specielt tempoet og temposkiftet jeg vurderer ud fra. 6 Det karakteriseres som et succesfuldt dybt løb, hvis der opnås direkte fordel fra det dybe løb, f.eks. det dybe løb skaber plads til boldholderen som selv kan komme til afslutning/indlæg. F.eks. dybdeløberen modtager bolden og slår indlæg/kommer til afslutning. DBUs (fodboldens ord): Fase 2 er den del af opbygningsspillet, som foregår efter modstandernes første pres er overspillet, og indtil holdet går i afslutningsspil. I opgaven bliver fase 2 i analysedelen kategoriseres som begyndende når bolden er over midten mod modstanderens mål. Derfor tælles omstillinger (DE/VI) altså også med i denne opgave. Afgrænsning Da der i løbet af kampen forekommer utroligt mange løb mod modstanderens mål, vil jeg afgrænse min analyse til at omhandle dybe løb startende på modstanderens banehalvdel. Mange løb vil være situationsbestemt, så jeg har valgt at kigge på situationer hvor bolden er på modstanderens banehalvdel. For at det dybe løb skal figurere i min oversigt skal følgende altså være opfyldt: 1. Bolden skal være på modstanderens banehalvdel 2. Det dybe løb skal laves på modstanderes banehalvdel 3. Det dybe løb skal være en ageren og ikke en reageren (det tæller derfor ikke med som et dybt løb, hvis man løber efter en lang aflevering EFTER pasningen er slået). 5 Se bilag 1 6 Se bilag 4 - videoklip med eksempel på IKKE-aggressivt dybt løb Side 4 af 33

5 4. Hvis flere dybe løb foretages i samme sekvens (f.eks. en omstilling DE/VI), så medtages kun de mest aktuelle for situationens udvikling. Kvantitativ analyse Der er analyseret 7 kampe og i alt 188 dybe løb. Disse dybe løb danner grobund for analysen. Hele analyseskemaet er vedhæftet som bilag. Analyseskemaet Fig. 0 Figur 0 viser analyseskemaet som er brugt til at analysere kampene i denne opgave. Side 5 af 33

6 Hvor går løbene fra og til? Fig. 1 FIG. 1: Hvor går løbene fra? FIG. 2: Hvor går løbene til? Zone A Zone B Zone C Zone D Zone E 0 Zone A Zone B Zone C Zone D Zone E Figur 1 viser, at der er klart flest dybe løb fra centralt i banen (Zone C) og midt på modstanderens banehalvdel. Figur 1 viser også, at ingen dybe løb starter i Zonelinje 1, hvor enkelte dybe løb dog starter i Zonelinje 2. Figuren viser ligeledes, at der løbes ca. lige meget fra både højre og venstre side, dog er det interessant, at løb fra højre side (centralt, Zone D) starter markant længere tilbage på banen end tilfældet er i venstre side (centralt Zone B). Figur 2 viser, hvor de dybe løb ender. Her ender langt størstedelen (56,9%) af alle de dybe løb i Zone 2 på modstanderens banehalvdel. Det er værd at bemærke, at meget få dybe løb (kun 14,8%) ender tæt på mållinjen (Zone 1). Ingen dybe løb ender i Zonelinje 5. Side 6 af 33

7 Hvem laver de dybe løb? FIG. 3 HVEM LAVER DE DYBE LØB? VB HB CM HK VK ANG 5% 4% 35% 24% 15% 17% De fleste løb laves af angriberen (35%). Dernæst bidrager den centrale midtbane (der skelnes ikke mellem 6 er, 8 er eller 10 er) med hele 24%. Backs bidrager kun i lille grad til de dybe løb i fase 2 til 3 i denne analyse (9%). Hvor er bolden når det dybe løb laves? FIG. 4: Hvor er bolden når det dybe løb laves? 0 Zone A Zone B Zone C Zone D Zone E Bolden er ofte tættere på midterlinjen end mållinjen når det dybe løb går. Flest bolde er centralt (Zone B, C g D). Der er ligeledes interessant at se på, hvor løbet går hen i forhold til bolden. Side 7 af 33

8 FIG. 5 Hvilken vinkel har løbet? Vinkel på løbene Løb mod boldzone Løb væk fra boldzone Løb neutral Som figur 5 viser, så er de fleste løb neutrale, dvs. et dybt løb med retning mod modstanderens mål med minimal vinkel (som ikke vises via analyseskemaet). Næstflest løb i retning mod boldzonen, som illustreret i figur 6 herunder, som viser en blå pil fra Zone B3 til A2. Pilen viser løbebanen for det dybe løb og i Zone A4 ses illustration af bolden. Den orange pil viser løb væk fra boldzone (som i ovenstående skema) og den grå pil viser et eksempel på det neutrale løb. Side 8 af 33

9 Hvilken effekt har det dybe løb? Fodboldspillet er meget komplekst og de dybe løb i analysen påvirker alle på forskellig vis. Derfor er effekten forsøgt inddelt i forskellige kategorier for at kunne give et kvantitativt billede: 1. Dybt løb som skaber rum til boldholder 7 2. Dybt løb som skaber rum til holdkammerat 8 3. Dybt løb som giver mulighed for gennembrud eller spilmulighed 9 4. Dybt løb som skaber overtal Dybt løb som ingen tydelig effekt har 11 Hvis et løb falder under flere kategorier, så indgår de i alle. Herunder vises eksempler på kategorierne: 1.: Her laves et dybt løb af midtbanespiller, som derved trækker en FCN-midtbane med sig, og laver plads til boldholder som kan trække ind i banen. Han skaber derved rum til boldholder. Rummet til boldholder skal boldholderen altså udnytte til næste aktion. 7 Klip nr. 53 (FCN-BIF 3-4, Superliga) 8 Klip nr. 83 (FCN-BIF 3-4, Superliga) 9 Klip nr. 26 (VB-Vendsyssel 4-1, 1. div.) 10 Klip nr. 18 (Thisted-VB 0-2, 1. div.) 11 Klip nr. 21 (Thisted-VB 0-2, 1. div.) Side 9 af 33

10 2.: Her laves et løb som trækker en Brøndby-forsvarer ud af position og derved laver plads til holdkammerater (området markeret med cirkel). Dybe løb som får bagkæden til at falde og derved give plads til holdkammerater tælles også med under denne kategori. 3.: Her laves et løb, som der kan laves gennembrud/flytte spillet på. Dette kan både være i form af stikninger og høje bolde til indlæg/afslutning. Bolde som slås højt/dybt til duel på et dybt løb tælles med i denne kategori. Side 10 af 33

11 4. Her har boldholderen (nr. 23) lavet et overlap på angriberen i et aggressivt dybt løb og derved skaber de to overtal på kanten (2v1). De blå pile viser hvor løbet og afleveringen kom fra. 5. Her ses et eksempel hvor det dybe løb ingen effekt får pga. timingen. Det dybe løb sker i samme øjeblik som boldholder træder på bolden og vender spillet. Side 11 af 33

12 Data fra analysen giver følgende tal: Hvad giver det dybe løb? : RUM TIL BOLDHOLDER 2: RUM TIL HOLDET 3: GENNEMBRUD 4: ELLER OVERTALSSITUATION PASNINGSMULIGHED 5: INGEN EFFEKT Tal fra analysen viser, at langt størstedelen af de dybe løb som foretages, laves for boldholderen og forsøger derved at give boldholderen en mulighed for at spille bolden. Det kunne dernæst være interessant at kigge på, hvor stor en del af de dybe løb som foretages der giver en direkte målbar effekt i kampene. Først kigger vi på BOLDHOLDEREN og hans succeskriterier, som er: 1. Scorer mål 2. Laver assist 3. Kommer til afslutning 4. Kommer til indlæg (herunder cutbacks o. lign) 5. Får plads til at kunne spille videre/bevare boldbesiddelsen 6. Mistet boldbesiddelse (f.eks. mislykket dribling) Boldholderen 51% 3% 0% 26% 20% 1. Mål 2. Assists 3. Afslutning 4. Indlæg 5. Bevar boldbesiddelsen 6. Mistet bold Side 12 af 33

13 Tallene viser, at når det dybe løb laves for boldholderen, så bevarer han boldbesiddelsen i 51% af tilfældene. Kun i 3% af tilfældene mister han bolden. I de resterende 46% skaber han rent faktisk noget som effekt af det dybe løb i fase 2 til 3. Det er dog værd at bemærke, at f.eks. et fejlslået indlæg som fører til boldtab, ikke er talt med i denne statistik. Derudover kan se af tallene også se, at både indlæg og afslutninger er et biprodukt af det dybe løb. Der er dog hverken registreret mål eller assists til boldholderen som følge af det dybe løb. Så kigger vi på holdet og det rum som det dybe løb kan skabe for andre end boldholderen. Også her er der succeskriterier som vi måler efter og her er det altså IKKE dybdeløberen som modtager bolden, men dybdeløberen som påvirker spillet/modstanderne i sådan en grad, at det får en effekt for HOLDET: 1. Holdet scorer mål 2. Holdet laver en assist 3. Holdet kommer til afslutning 4. Holdet kommer til indlæg 5. Holdet flytter modstanderne 6. Mistet boldbesiddelse (f.eks. boldholder tackles) Holdet 2% 3%0%5% 5% 85% 1. Mål 2. Assists 3. Afslutning 4. Indlæg 5. Flytter modstanderne 6. Mistet bold Hele 85% af alle dybe løb noteret som værende pladsskabende for holdet, flytter modstanderne. Der noteres flere mål som følge af denne type dybe løb end direkte afstedkommet fra boldholderen, men ellers er der ikke meget direkte effekt af disse løb andet end at de flytter modstanderne. Sidst kigger vi på gennembruddet eller muligheden for at lave en pasning, her er succeskriterierne for DYBDELØBEREN som modtager eller forsøger at modtage bolden: 1. Scorer mål 2. Laver assist 3. Kommer til afslutning 4. Kommer til indlæg 5. Bevarer boldbesiddelsen højere på banen (flytter spillet frem) 6. Mistet boldbesiddelse (f.es. mislykket aflevering) Side 13 af 33

14 Dybdeløberen 1. Mål 24% 22% 3%2% 13% 36% 2. Assists 3. Afslutning 4. Indlæg 5. Bevar boldbesiddelse højere 6. Mistet bold Her bliver bolden sat på spil og som diagrammet viser, så er der en stor chance for at miste bolden ved at spille på disse dybe løb (24 %). Der er dog ligeledes en stor chance for succes som følge af det dybe løb, både i form af indlæg, flytte spille til højere på banen, afslutninger og endda mål og assists. I denne kategori spilles der altid på det dybe løb, hvorfor procentsatsen også er højere. Det er dog værd at bemærke, at specielt omstillingerne tæller kraftigt med i denne statistik. Ovenstående kvantitative analyse giver os et billede af de dybe løb som chanceskabende middel. - Der ses flest dybe løb i neutral boldzone og løb imod boldzone. Dette kunne muligvis skyldes, at mange spillere forsøger at tilbyde sig og skabe overtal i disse situationer. - Der laves flest dybe fra centrale positioner i banen - De fleste dybe løb ender i højre side, hvilket kan skyldes flere ting enten fordi der procentuelt er flere højrebenede spillere end venstrebende spillere eller fordi der simpelthen angribes mere i højre side (statistisk set er baggrunden for undersøgelsen ikke bred nok til at give et retvisende billede af dette). - Der laves flest dybe løb af offensive positioner i banen (angribere og midtbanespillere bemærk, at de 3 forreste spillere i en også er kategoriserede som værende angribere) - De dybe løb flytter modstanderne som derved afgiver plads til holdkammerater og boldholder. - De dybe løb giver mulighed for at true bagrummet og derved angribe via et gennembrud - Analysen viser også, at der scores mål som følge af de dybe løb, men ikke altid direkte fra det dybe løb. - Det er også værd at bemærke, at alle dybe løb starter tættere ved midterlinjen end mållinjen, hvilket kan henføres til, at man skal bruge bagrum og plads at løbe i/på. - Analysen viser, at man flytter rigtig mange modstandere ved at lave mange dybe løb, så bør der ligge et uudnyttet potentiale her. Side 14 af 33

15 Kvalitativ analyse Ovenstående kunne derfor skabe yderligere diskussion omkring de dybe løb. Hvordan er prioriteringen af det dybe løb? Hvem skal løbe dybt? Skal man aflevere på det første løb og derved risikere at miste bolden (jf. ovenstående data) eller skal man lade sine holdkammerater løbe og derved udnytte pladsen som de øjensynligt laver, ved at trække modstanderne ud af deres positioner. For at kunne bruge de dybe løb som chanceskabende middel er man nødt til at vide hvordan man kan åbne et forsvar. For at kunne bidrage til diskussionen inddrages derfor nogle stillbilleder fra vedlagte klip, som kan bidrage til en kvalitativ tilgang ved nogle situationer med output (afslutning eller mål). Nedenstående er eksempler på nogle af de dybe løb som vi ser. I dette klip 12 starter det dybe løb bagved boldholder og bliver derfor til et overlap. Det sker hvor forsvarsspilleren kan se dybdeløberen og derfor bliver i tvivl om han skal dække den ene eller anden spiller. Da dybdeløberen kommer tæt på forsvarsspilleren, er han nødt til at træde til siden og afgive plads til boldholderen (som er venstrebenet) og derved kan komme til afslutning se nedenstående billede. 12 Klip nr. 7 (Thisted FC VB 0-2) Side 15 af 33

16 Et andet eksempel 13 ses i nedenstående, hvor det dybe løb går mod boldholderen. Nærmeste mand prikker bolden videre til holdkammerat og derved skifter forsvarsspillerne fokus og der er derefter plads til dybt løb i ryggen på forsvarsspillerne. Angriberen kan derfor blive spillet igennem til afslutning og scoring. Det er værd at bemærke, at det dybe løb i både 1. og 2. omgang laves i ryggen på mindst 1 forsvarsspiller, som derfor kan gøre det svært at forsvare imod. 13 Klip nr. 15 (Thisted FC VB 0-2) Side 16 af 33

17 Det næste klip 14 viser faktisk at forberedelsen til det dybe løb starter med et dybt løb ude på kanten. Det dybe løb som foretages, er nok til at trække FCNs nr. 16 ud af position og derved lave plads mellem ham og stopperen. Her ses hvordan der skabt plads mellem back og stopper, som Brøndbys nr. 9 kan udnytte. Bemærk hvordan løbet igen starter i blindsiden på modstanderen. Her falder afleveringen og angriberen kan tage bolden med forbi forsvarsspillerne hvorefter han sparker bolden i mål. 14 Klip nr. 56 FCN-BIF 3-4 Side 17 af 33

18 Det sidste klip 15 viser ligeledes at det dybe løb starter med et løb i blindsiden på forsvarsspilleren. Bemærk nr. 14 i dette klip. Der er 3 løb for boldholder giver mulighed for at kunne henføre denne situation til spil på 2. eller 3. angrebsbevægelse. Her laver FCN stopperen et kædebrud uden at orientere sig i ryggen, hvilket betyder at Brøndbys nr. 14 får en friløber mod mål. Bemærk at også den anden angriber (nr. 9) har placeret sig i ryggen på sin forsvarsspiller. 15 Klip nr. 66 FCN-BIF 3-4 Side 18 af 33

19 Som det måske er bemærket, så er alle 3 ovenstående eksempler taget fra de dybe løb med størst succesrate, men eksemplerne er alle 3 omstillinger fra DE til VI, hvilket giver større fordele til de offensive spillere, da forsvarsspillerne er i ubalance (numerisk eller positionelt). Bemærk at bagrummet i det første eksempel er meget lille, hvorfor det dybe løb bruges til at skabe plads til boldholder. Bemærk at bagrummet er stort i de andre klip, hvorfor det dybe løb bruges som gennembrud. Nedenstående eksempler på dybe løb er også inddraget for at se om vi kan finde nogle forskellige i selve det dybe løb i en fase 2 til fase 3 overfor en bagkæde i balance og derved se eventuelle forskelle i forhold til dybe løb i en omstilling. Klippet 16 viser hvorledes FCN forsøger at bygge op overfor Brøndbys forsvarsspil. De skaber overtal i højre side. I klippet ovenfor er bolden centralt og FCN har placeret to spillere på ydersiden af Brøndbys venstre back. Idet FCNs midtbanespiller slider sig fri fra sin markering starter FCNs offensive spiller sit løb. Bemærk igen hvorledes der løbes i ryggen på Brøndbys venstre back. De øvrige løb som foretages forsøges også lavet i ryggen på en forsvarsspiller. 16 Klip nr. 62 FCN-BIF 3-4 Side 19 af 33

20 Klip nr. 163 viser også et dybt løb i fase 2 til fase FCM forsvarer og selvom de måske står en smule uorganiseret, så har de fortsat numerisk balance. Løbet laves i ryggen på FCM-spilleren og bliver bredt til centralt. Klip nr. 114 viser ligeledes et dybt løb i fase 2 til fase FCK s kantspiller starter bredt og løber til mere central position (B1). Den høje bold slås over i bagrummet og der kan heades på tværs. Det er værd at bemærke, hvorledes løbene igen laves i ryggen på modstanderen. 17 Klip nr. 163 VB-FCM U Klip nr. 114 VB-FCK U Side 20 af 33

21 Hvad gør de andre? Det kunne ligeledes være interessant at kigge på klubbers spillestil og deres definition af de dybe løb for at se om der arbejdes struktureret med disse. Vejle Boldklub 19 Her ses et uddrag af Vejle Boldklubs spillestil, som specifikt nævner dybe løb. Der nævnes at der skal løbes igennem modstandernes bagkæde og i aggressivt højt tempo. Hobro IK 20 På Hobro IKs hjemmeside fremgår det af deres spillestil, at de ønsker..flere (gerne 3) dybe (100%) løb ned mod modstandernes bagrum (overhalende løb), hvor vi truer rummet bag backkæden med afleveringer i dybden. Dansk Boldspil Union 21 I DBUs røde tråd beskrives dybe løb i afslutningsspillet således: Dybdeløb gennem modstandernes forsvarskæde Aarhus GF I vores spillestil er følgende beskrevet: eksplosive modsatrettede bevægelser, både korte og lange aktioner. I fase 2 vil vi have løb som truer bredt og dybt og i fase 3 vil vi have løb som truer bredt og centralt Der er altså ingen uddybende forklaring på det dybe løb i disse spillestile, men blot principper for udførelsen, hvilket muligvis kan henføres til løbenes kompleksitet. Dybe løb fremgår af alle deres spillestil, hvorfor det har en prioritet hos mange. De berører dog mange af de udførelsesmomenter, som fremgår af klippene ovenfor. 19 Spillestil, empiri, Vejle Boldklub Dennis Ramonn Olsen (U17 Liga træner, AGF) Side 21 af 33

22 Hvordan kan man træne de dybe løb? Ved at bruge nogle af de data som vi har fundet frem i ovenstående analyser, så kan man drage nogle træk som gør at vi kan træne de dybe løb. Teknisk Taktisk I DBUs talentmanual (2014) 23 findes nogle fine øvelser, som netop har fokus på at træne dybe løb mod bagkæden de ses nedenfor. Det tekniske element består i selve pasningen, mens den taktiske del består i både timing og forståelsen for de muligheder som de dybe løb kan give Side 22 af 33

23 Som det er beskrevet i øvelsen Dybe løb mod bagkæden, så er netop instruktionsmomentet 9 skal arbejde i blindside og komme frem på rigtigt tidspunkt.. fint i tråd med analysens resultater, specielt ift. kvalitative analyse, hvor alle løbene med output viste, at der blev løbet i blindsiden på forsvarsspilleren. Disse øvelser træner alle afleveringen dybt og afleveringen på det dybe løb. Side 23 af 33

24 Diskussion Opgaven viser, at det som klubber og forbund har beskrevet i spillestilen, også er relevant i praksis. Specielt frasen med, at det dybe løb skal foretages i sprint/aggressivt og laves igennem modstanderens bagkæde, betyder at mange bagkæder bliver påvirket af de dybe løb. AGF har endda beskrevet, at løbene i fase 3 skal true bredt og centralt. Her kunne det måske være endnu mere relevant for dem at beskrive hvorledes løbene skal komme fra bredt til centralt (således man altid forsøger at placere sig i ryggen på modstanderen, uanset boldplacering). Undersøgelsen peger altså ikke på nogen banebrydende ny viden, men understreget vigtigheden af de dybe løb og vigtigheden i at lave løb på blindsiden af forsvarsspillerne. Metodekritik Hvis jeg skulle lave opgaven igen, så ville jeg ikke have haft fokus på så bredt et emne. Jeg ville også have brugt flere kvalitative data, da det dybe løb er komplekst. Jeg forsøgte ved opgavens start at afgrænse de dybe løb og lykkedes også OK med dette. De dybe løb er dog meget komplekse: f.eks., hvis en bagkæde står højt, så må man antage, at resten af holdet også står højere og derved presser højere. Her er det ikke sikkert, at et hold overhovedet kommer i fase 2, men springer direkte fra fase 1 til fase 3. Disse dybe løb er ikke indeholdende i min opgave, hvorfor jeg mener der mangler en essentiel vinkel på det dybe løb. Grundet kompleksiteten i det dybe løb, så påvirker dette også den kvantitative og kvalitative analyse. Jeg ville i en ny opgave have flyttet mit fokus på et dybt løb i en given situation f.eks. dybe løb i omstillinger eller dybe løb i fase 2 til fase 3 derved ville de dybe løb kvantitativt set kunnet bidrage til flere konkrete og håndgribelige data på vinkler og lokationer. Side 24 af 33

25 Konklusion Jeg har i min opgave forsøgt at besvare 3 spørgsmål. Først ville jeg gerne undersøge hvilken betydning det dybe løb havde for fodboldspillet: Hvilken betydning har det dybe løb for fodboldspillet? Det dybe løb har stor betydning for fodboldspillet. Det dybe løb skaber dynamik i spillet og giver boldholderen spilmuligheder. Løbene laves primært for at angribe dybt, men bruges i ligeså høj grad til at skabe plads til holdkammeraterne eller flytte modstanderne. Derved kan man flytte spillet frem på banen og komme tætte på modstanderens mål. Hvilke tendenser ser man ved dybe løb? I opgavens analyserede kampe har vist at løbene laves primært fra offensive positioner i banen, midtbane og angribere. Der løbes primært fra centrale områder på banen. Der er forskel på typerne af dybe løb. Nogle løb laves for at komme frem til afslutning (f.eks. et dybt løb for boldholder mod målet som han kan lave en chipbold til), andre løb laves for at komme med i feltet ved indlæg og en tredje slags løb laves når man forsøger at give boldholder flere muligheder (f.eks. et overlap). Fælles for disse løb er, at de dybe løb forsøges, lavet i ryggen på forsvarsspillerne og foregår i sprint. Man kan derudover uddrage, at løb som foretages ved f.eks. overlap, laves i forsvarsspillerens synsfelt for netop at trække denne ud af position eller gøre ham opmærksom på løbet, således boldholder kan få mere plads. Hvordan kan de dybe løb bruges som chanceskabende middel? For at de dybe løb skal være effektive og derved kunne bruges som chanceskabende middel, har jeg forsøgt at sætte nogle scenarier op. Hvis man angriber mod en høj bagkæde = Her kan de dybe løb bruges til at trække bagkæden tilbage og flytte spillet længere frem på banen, skabe en friløber til dybdeløberen eller plads til boldholderen. Her vil løb i blindsiden være ideelle da det giver angriberen en fordel. Det kunne invitere til spil på 1. angrebsbevægelse. Hvis man angriber mod en lav bagkæde = Her kan de dybe løb bruges til trække modstandere væk fra positioner og derved skabe plads til boldholder eller holdkammerater. Her vil løb i blindsiden eller endda foran forsvarskæden være ideelle da det fikserer forsvarsspillerne, som derved bliver opmærksomme på truslen som kommer af det dybe løb. Dette inviterer også spil på 2. og 3. angrebsbevægelse. I fase 2 til fase 3 = Her bør hold fokusere på at skabe plads for hinanden. F.eks. 2 dybe løb mod samme område, hvor 1. mand trækker en spiller med/skaber rum til holdkammerat og 2. mand vil være modtager af bold i det frie rum, som det f.eks. sås i klip nr. 56. Løb i blindsiden er ideelle her. Spil på 2. og 3. angrebsbevægelse. Side 25 af 33

26 Perspektivering Jeg vil i min trænergerning fremover inddrage det dybe løb som værende essentielt for chanceskabelse. Jeg vil ligeledes forsøge at lære mine spillere vigtigheden af at løbe dybt uden at få bolden. I mit daglige virke som U13 træner ser jeg ofte, at unge spillere kommenterer med hvorfor skal jeg løbe og løbe? Jeg får jo aldrig bolden Jeg vil, ved at skabe en fælles forståelse for vigtigheden af det dybe løb hos mine spillere. Jeg vil specifikt have fokus i træningen ved at spille med retning, så der altid er mulighed for at løbe dybt i banens længderetning. Med fordel ville jeg i mine HEL-øvelser kunne arbejde med både høj og lav preslinje og derigennem få omstillingerne med i mine træninger, hvor fokus vil være på det dybe løb jf. min konklusion. DEL-øvelserne kunne f.eks. inddrage DBUs foreslåede øvelser til det formelle løb og skabelon-løbet. Jeg vil dog gerne, at vi forsøger at træne så kamprelevant som muligt, således det bliver lettere for spillere at overføre til det færdige spil. Derfor kunne et bud på 2 del-øvelser f.eks. være: Øvelse 1: 4v4+1 Beskrivelse: Der spilles 4v4 + 1 joker, som er med det boldbesiddende hold. Der scores ved at modtage bolden i endezonerne. Der kan ligeledes scores ved at drible ind i en endezone. Instruktionsmomenter: Skab vinkler for boldholder Led efter placering til løb i blindsiden Led efter mellemrum mellem forsvarsspillere eller på siden til gennembrud Visuel orientering (hvornår skal vi bryde igennem?) Progression/degression: Banestørrelse Antal spillere (overtal) Side 26 af 33

27 Øvelse 2: 6v6+2 Beskrivelse: Der spilles 6v6+2 jokere. Der spilles med kunstig høj baglinje og der må derfor ikke forsvares i de røde endezoner før bolden er spillet ind i disse. Herefter frit spil. Instruktionsmomenter: Skab vinkler for boldholder Masser af løb for boldholder Led efter placering til løb i blindsiden Led efter mellemrum mellem forsvarsspillere eller på siden til gennembrud Visuel orientering (hvornår skal vi bryde igennem?) Tålmodighed til at søge den rigtige dybe bold Progression/degression: Banestørrelse Antal spillere (overtal) Keepere Fjernelse af endezoner (frit spil) I de yngste ungdomsårgange (U13) vil jeg til kampe skiftevis lade det være strukturerede dybe løb og ustrukturerede dybe løb for at sikre optimal læring og arbejdet med det mentale i at foretage et løb, uanset om man får bolden eller ej. Progressionen vil være at arbejde med flere løb så spillerne for forståelse for spil på 1., 2. og 3. bevægelsen. Strukturerede løb: f.eks. Når venstre back får bolden, så skal vi se et løb til bagrummet bag bagkæden og det er angriberen som skal lave det dybe løb. Ustrukturerede løb: f.eks. Når venstre back får bolden, så skal vi se et løb til bagrummet bag bagkæden Jeg vil arbejde videre og mere intensivt med de dybe løb og forhåbentligt ser vi også en læring i, at spillerne forstår tankerne bagved det dybe løb og bliver klar over effekten af dette. Side 27 af 33

28 Litteratur- og bilagsoversigt Aldersrelateret træning 1+2 Den Røde Tråd (DBUs talentudviklingsmanual) Analyserede kampe Hjemmesider og internetkilder Vedlagt denne opgave er et USB-stik, som indeholder følgende: Bilag 1: Analyseskemaet Bilag 2: Dataindsamling (med alle indtastninger og dataregistreing) Bilag 3: 188 klip af dybe løb (Benævnt som klip nr ) Bilag 4: Videoklip af eksempel som nævnt i opgaven Bilag 5: Artikel fra politken.dk Side 28 af 33

29 Appendiks 1 I dette appendiks vil jeg forsøge at inddrage nogle af de konklusioner som jeg er kommet frem til efterfølgende. Mit håb er, at konklusionerne kan bidrage til øget fokus på instruktionsmomenterne og give trænere bedre forudsætninger for at kunne vejlede boldholder og dybdeløber. Dybe løb på højeste niveau Jeg har kigget på Champions League-gruppespillet første 3 runder i 2018/19-sæson og har her, i modsætning til i opgaven, udelukkende set på samtlige mål scoret. Alle scorede mål som indeholder et dybt løb, jf. afgrænsning s.4 tæller med i denne oversigt. I disse 3 runder er der scoret 139 mål og ud af disse er et dybt løb involveret hele 43 gange. Dybe løb i ChL Dybe løb Øvrige mål Hele 31 % af alle mål som bliver scoret, indeholder elementer fra det gode dybdeløb. Tendenser som bakker opgaven op: - Aggressive løb (der sprintes også i højere tempo end i SL) - Der ses løb i ryggen - Der ses løb i synsfeltet - Løbene sker før pasningen Side 29 af 33

30 Eksemplariske dybe løb Atletico Madrid (Diego Costa og Antoine Griezmann) Bemærk, at løbene starter før afleveringen laves. Den ene angriber (Costa) (markeret med rød) løber i synsfeltet på hvid forsvarsspiller. Herefter løber medangriberen (Griezmann) i ryggen på samme hvide forsvarsspiller. I det afleveringen spilles på Griezmann flytter den hvide forsvarsspillers sit synsfelt mod boldholder og derved kommer Costa til at blive placeret i blindsiden (løb i ryggen). Griezmann kan spille ham i dybden til en fri chance med keeperen som han udnytter. Side 30 af 33

31 Ajax Amsterdam (Hakim Ziyech, David Neves og Donny Van Der Beek) I ovenstående klip ser man igen hvorledes løbene foretages i ryggen på modstanderen. Bemærk, at når Hakim Ziyech løber i ryggen af en modstander (markeret med rød), løber han samtidig i synsfeltet på den ene stopper (markeret med blå). Bemærk også hvorledes David Neves (markeret med gul) løber i synsfelt på sin oppasser og samtidig søger et dybt løb i ryggen på stopperen markeret med blå. Det er dog specielt interessant at iagttage Donny Van Der Beek i dette klip. Han løber i ryggen på samme spiller som David Neves løber i synsfeltet på. Da der ingen spillere er til at bakke op i denne situation vil Van Der Beek kunne stå umarkeret til slut. Side 31 af 33

32 Manchester City (Gabriel Jesus og Bernardo Silva) I ovenstående klip, som viser en omstilling til Manchester City, ser vi Gabriel Jesus som laver et dybt løb i synsfeltet. Når det dybe løb foretages i synsfeltet, så trækker det stopperen ud af position. Det giver plads til Bernardo Silva som derved kan komme til afslutning. I klippet kan Bernardo Silva sparke bolden i mål, da Gabriel Jesus laver plads til ham ved at foretage et aggressivt dybt løb. Side 32 af 33

33 Instruktionsmomenter Hvis man sammenholder data fra opgaven samt data fra Champions Leagues 3 runder 2018/19 kan man konkludere nogle instruktionsmomenter som ville kunne bruges i træningen efterfølgende. 1. Det dybe løb skal foregå i sprint 2. Det dybe løb kan laves i synsfelt a. Der løbes i synsfelt for at flytte modstanderne 3. Det dybe løb kan laves i ryggen (blindsiden) a. Der løbes i ryggen for at modtage bolden 4. Det dybe løb skal laves FØR pasningen falder Karikeret sagt kan man sige, at hvis en spiller løber i synsfeltet så gør han det for at flytte modstanderen og lave plads til en holdkammerat. Ligeledes kan man sige, at hvis en spiller løber i ryggen på en modstander så gør han det for at kunne modtage bolden. Spilleren som kan drage nytte af denne viden er boldholderen, som skal træffe beslutningen om at aflevere eller drible selv. Side 33 af 33