LOKALPLAN Ø-GADEKVARTERET LÆSØGADE-KARRÉEN. Læsøgade, Sjællandsgade, Himmerlandsgade og Vendsysselgade

Transkript

1 LOKALPLAN LÆSØGADE-KARRÉEN Læsøgade, Sjællandsgade, Himmerlandsgade og Vendsysselgade Ø-GADEKVARTERET AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MARTS 2004

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning, By og Miljø Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Lokalplanen er udarbejdet af SBS Byfornyelse i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet: Kig ad Sjællandsgade mod Markus Kirken.

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...8 Områdets anvendelse...8 Områdets fremtidige forhold...9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...10 Lokalplanen Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...22 Vedtagelse...23 Tinglysning...24 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A...25 Støj fra erhverv, Bilag B...29 Støj fra trafik, Bilag C...31 Parkeringsnormer, Bilag F...33 Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Bevaringsværdier... Bilag 3 Aalborg Kommune

4

5 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Bevaringskort, der viser bebyggelsens bevaringsværdi. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik, og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg 1.55 Lokalplanen er i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Aalborg Kommune 5

6 Redegørelse 6 Marts 2004

7 Redegørelse Nord Lokalplanområdets afgrænsning. Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanens formål er at fastlægge retningslinier for den fremtidige anvendelse og bebyggelse i Læsøgade-karréen i Ø-gadekvarteret i Aalborg for derved at skabe rammerne for byfornyelse i området og sikre, at byfornyelsens resultater fastholdes. Lokalplanen skal sikre, at områdets fortsatte hovedanvendelse er til boligformål med mulighed for at indpasse publikumsorienterede funktioner i stueetagen, hvor der allerede er erhverv. Der lægges vægt på, at områdets meget homogene bebyggelse skal bevares. I lokalplanen fastlægges derfor bygningsregulerende bestemmelser, der har til hensigt at bevare områdets særpræg og helhedsvirkning. Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser om gennemførelse, men fastlægger alene rammerne for den fremtidige udnyttelse. Marts

8 Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanen omfatter Læsøgade-karréen, beliggende i Ø-gadekvarteret i den østlige del af Aalborg by. Lokalplanområdet afgrænses af Læsøgade, Sjællandsgade, Himmerlandsgade og Vendsysselgade som angivet på bilag 1. Lokalplanens område udgør i alt ca m² foruden vejareal. Lokalplanområdets omgivelser Ø-gadekvarteret er et etageboligområde opført i perioden fra omkring 1917 til Læsøgade-karréen er opført i perioden 1936 til Nord for lokalplanområdet ligger Østre Anlæg, som er et rekreativt område for hele kvarteret. Øst for området ligger Handelsskolen, der medfører en forholdsvis stor trafik af studerende og lærere, ligesom der er busstoppested umiddelbart foran skolen i Langelandsgade for enden af Vendsysselgade. Sydøst for området ligger Østre Alle, der afgrænser området mod bydelen Vejgaard, og mod vest fortsætter boligbebyggelsen med veldefinerede boligkarréer afgrænset af Sjællandsgade, Vendsysselgade og Østre Alle samt Læsøgade og Samsøgade. Områdets anvendelse Området er udpræget boligområde og anvendes næsten udelukkende til boliger. Det samlede antal boliger i området er ca I karréen findes der en række mindre erhverv i form af en damefrisør, en grill, en malerforrretning, en døgnbutik, en frisørsalon og en genbrugsbutik. Der har tidligere været flere butikker i området, men de er nu nedlagt og ombygget til boliger. Gårdrummet er domineret af 3 garageanlæg, der i alt kan rumme 21 biler. Garagerne er placeret centralt i gårdrummet. Opholdsarealerne i gårdene er primært beliggende langs bagfacaderne og er af varierende størrelse og karakter. Særligt gårdene langs Sjællandsgade er små og utidssvarende. Bebyggelsens karakter Karréen er udført som sluttede randbebyggelser langs de omgivende gader. Alle facader fremstår i blank mur, og mange steder er de oprindelig tegltage udskiftet med eternit. Karréen afgrænses af Læsøgade, Sjællandsgade, Himmerlandsgade og Vendsysselgade. Bebyggelsen mod gaden varierer mellem 3½ og 4½ etage. Langs Vendsysselgade og Himmerlandsgade er tagkonstruktionerne overvejende udført som sadeltag med kviste, mens der mod Sjællandsgade og Læsøgade primært er anvendt mansardkonstruktioner. Udtjente udhuse og nedslidte belægninger i Læsøgadekarreén. 8 Marts 2004

9 Redegørelse Gårdmiljø i Læsøgade-karréen. Lokalplanens indhold Det er målet dels at skabe et godt bomiljø med gode, anvendelige og attraktive opholdsarealer for beboerne, dels at bevare den homogene bebyggelse. Lokalplanen indebærer, at områdets eksisterende antal boligetagemeter (boligarealet) skal bibeholdes. Nye gårdmiljøer Lokalplanen åbner mulighed for, at der kan skabes et sammenhængende friareal i karréen. Ombygning og bevaring Lokalplanen indeholder bygningsregulerende bestemmelser, der har til formål at fastholde og genskabe de oprindelige bygningsmæssige kvaliteter. Der er således bestemmelser om, at vinduer og døre ved udskiftning skal erstattes af oprindelige formater, ligesom der ved tagudskiftning skal anvendes tegl. Eksempler herpå findes i Aalborg Kommunes bygningsarkiv. Med henblik på at skabe lys og luft samt for at give mulighed for etablering af større, sammenhængende arealer i gården, kan eksisterende bygninger, skure m.v. nedrives. Marts

10 Redegørelse Færre byggefelter For at skabe bedre og større opholdsarealer i karreerne i fremtiden er det kun de sluttede randbebyggelser, der markeres som byggefelter. Bygninger, der ligger udenfor byggefelterne og som er til hinder for tilvejebringelse af rimelige friarealforhold i karréen, kan nedrives i henhold til bestemmelserne i byfornyelsesbeslutningen for karréen. Lokalplanen har ingen umiddelbare konsekvenser for bygninger uden for byggefelterne, der ikke nedrives, men de vil ikke senere kunne genopføres, såfremt de som følge af brand, dårlig vedligeholdelsestilstand eller andet må nedrives. service og kulturelle formål. Ejendommene i Sjællandsgade er omfattet af regionplanens afgrænsning af centerområde i Øgade-kvarteret. Dette giver mulighed for indretning af store butikker langs Sjællandsgade. I forbindelse med udarbejdelse af et kommuneplantillæg for detailhandel i hele kommunen vil afgrænsningen af bydelscenteret i Øgade-kvarteret blive foreslået ændret, så det i højere grad er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Bebyggelsen Sjællandsgade er ikke egnet til indretning af store butikker, hvorfor området tages ud af afgrænsningen. Det betyder at butikker inden for hele lokalplanområdet højst må have et bruttoetageareal på 200 m². Tidssvarende boliger Lokalplanen danner også grundlag for, at der træffes beslutning om bygningsfornyelse af ejendomme i området. Byfornyelsen kan f.eks. have til formål at udbedre installationsmangler (toilet, bad og køkken). Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanområdet ligger i kystnær byzone og er således omfattet af planlovens 16, stk. 4. Det betyder, at der i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen skal gøres rede for den visuelle påvirkning på kysten, og at en evt. afvigelse fra den eksisterende bebyggelses højde og volumen skal begrundes. Nærværende lokalplan er en del af et eksisterende byområde og planen åbner ikke mulighed for ændrede bygningshøjder og -volumen. Vedtagelse af lokalplanen vil således ikke ændre den nuværende visuelle påvirkning af kysten. Kommuneplanen/bykataloget Lokalplanens område er omfattet af kommuneplanens/bykatalogets byplanrammer for delområde Ø-gadekvarteret 21. Langs Sjællandsgade er der en række mindre kælderbutikker, der i dag anvendes til Himmerlandsgade 6-8 som ejendommen var tegnet i Tegningen er hentet i Aalborg Kommunes bygningsarkiv. Byfornyelse Aalborg Kommune ønsker at sikre, at der kan gennemføres byfornyelse i lokalplanområdet. Byfornyelsesbeslutningen kan indeholde bestemmelser om fornyelse af utidssvarende ejendomme samt om etablering af private, fælles friarealer. Byfornyelse gennemføres med hjemmel i Byfornyelseslovens 9 og med baggrund i nærværende lokalplan, som bl.a. skal sikre, at de byfornyelsesbeslutninger vedrørende private, fælles friarealer der gennemføres, fastholdes fremover. 10 Marts 2004

11 Redegørelse Lokalplanen omfatter Læsøgade-karréen i anden etape af friarealforbedringerne i Ø-gadekvarteret. Byfornyelsesbeslutning Sideløbende med lokalplanen er der udarbejdet byfornyelsesbeslutning for. Byfornyelsebeslutningen skal danne grundlag for friarealforbedringer i karréen. Friarealerne etableres med fælles opholdsarealer hvor enkelte bagbygninger fjernes, ligesom en del af den eksisterende parkering i gårdene kan nedlægges. Ejerlav Udgifterne til etablering af private, fælles friarealer betales af stat og kommune. Det er et krav, at der efterfølgende skal stiftes et ejerlav for karréen, som skal varetage drift, vedligeholdelse og renholdelse af friarealerne. Alle ejendomme, der er omfattet af en byfornyelsesbeslutning om etablering af private, fælles friarealer, har pligt til at være medlem af ejerlavet. Det fælles friareal opdeles i to områder med hver sit ejerlav. Miljøhensyn i byfornyelsen Aalborg Kommune har i 2001 udarbejdet en miljømanual med retningslinier for byfornyelse og støttet boligbyggeri. Ændringer i eksisterende bebyggelse eller opførelse af ny bebyggelse skal, såfremt det sker med offentlig støtte, således følge Aalborg Kommunes til enhver tid gældende retningslinier for miljøstyret byggeri. Retningslinierne kan rekvireres ved henvendelse til kommunens tekniske forvaltning. Kommuneatlas Kommuneatlas for Aalborg Syd, udarbejdet i 1994 af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Aalborg Kommune, indeholder en beskrivelse af bevaringsværdige bygninger og byområder opført før I forbindelse med udarbejdelsen af denne lokalplan er også de nyere bygninger registreret i forhold til bevaringsværdi. Alle bygninger inden for lokalplanområdet er jf. kortbilag 3, er af middel bevaringsværdi og skal som hovedregel bevares. Evt. ombygninger skal foretages med respekt for den oprindelige arkitektur og i sammenhæng med den omgivende bebyggelse. Kollektiv trafik Lokalplanområdet betjenes af det kommunale bybusnet. Parkering Der er i dag offentlig parkering i form af kantstensparkering langs Læsøgade, Sjællandsgade, Himmerlandsgade og Vendsysselgade. Endvidere er der indrettet særlige parkeringspladser mod midterrabatten i Vendsysselgade. De offentlige parkeringsmuligheder påvirkes ikke af lokalplanen. De eksisterendeprivate parkeringspladser i gårdene skønnes reduceret med ca. 15 pladser, som følge af de foreslåede byfornyelsesaktiviteter, hvorved brugerne henvises til den offentlige parkering. Gader og stier Biltrafikken har adgang til alle gader, der omgiver karréen. Læsøgade, Himmerlandsgade og Vendsysselgade er lokalveje, mens Sjællandsgade er overordnet trafikvej. Tekniske anlæg Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at ny bebyggelse skal tilsluttes Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning. Området elforsynes fra Aalborg Kommunes Elforsyning. Vandforsyningen sker fra Aalborg Kommunes Vandforsyning. Marts

12 Redegørelse Miljøforhold Kloakering Lokalplanens område er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er fælles kloakeret og spildevandet ledes til Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes der opspædet spildevand til Limfjorden. Jordforurening Aalborg Kommune har ikke kendskab til, om der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Der kan dog have foregået aktiviteter, som har givet anledning til jordforurening. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og Aalborg Kommunes tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Opgravning og flytning af forurenet jord skal anmeldes til kommunalbestyrelsen. I Aalborg Kommune skal anmeldelsen ske til Renovationsvæsenet. Anmeldelse af jordens anvendelse skal tillige ske til det pågældende amtsråd og den pågældende kommunalbestyrelse, hvor jorden ønskes genanvendt. Himmerlandsgade 6 til Marts 2004

13 Redegørelse Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Der benyttes et klassificeringssystem som fremgår af bilag A. Trafikstøj skal måles ved LAeq (24) - det døgnækvivalente, A-vægtede lydtryksniveau - jf. Miljøstyrelsens vejledning om trafik i boligområder (pt. vejledning nr. 3/1984), se bilag C. Affaldshåndtering I Aalborg Kommune er der ugentlig indsamling af dagrenovation samt genbrugsordning for papir, pap, glas, jern/metal og storskrald. Genbrugsordningen er baseret på centralt placerede genbrugscontainere og månedlige indsamlinger ved den enkelte gadedør. Klassificeringen i bilag A er vejledende. Der kan forekomme situationer, hvor en virksomhed kan placeres i en lavere eller højere miljøklasse. Inden for lokalplanområdet er miljøklasserne 1-2. Lokalplanen begrænser ikke den eksisterende lovlige erhvervsudøvelse for virksomheder. Eksisterende virksomheder betragtes som nye, når de udvides eller ændres væsentligt. Støj fra virksomheder Der er fastsat vejledende grænseværdier for den støjbelastning, virksomheder inden for lokalplanområdet må påføre omgivelserne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastning fremgår af bilag B. Trafikstøj I forbindelse med ombygninger og nybyggeri skal bebyggelsen udformes sådan, at Miljøministeriets til en hver tid gældende grænseværdier vedrørende trafikstøj overholdes. Dette indebærer, at støjniveauet ikke må overstige 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. På de udendørs opholdsarealer er grænseværdierne for støj fra trafik 55 db(a) ved boliger. Marts

14 Redegørelse 14 Marts 2004

15 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf.: Planbestemmelser Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:5.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Marts

16 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre: 1.1 at det planmæssige grundlag for gennemførelse af byfornyelse i lokalplanområdet er til stede, 1.2 at områdets fortsatte hovedanvendelse er boligformål. 1.3 at sikre fælles friarealer til områdets brugere, 1.4 at vedligeholdelse og ændringer af eksisterende bebyggelse foretages under hensyn til den stedlige byggetradition med hensyn til proportioner og materialevalg, 1.5 at ny bebyggelse gives en ydre fremtræden, der tilpasses den stedlige byggetradition, 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Aalborg Markjorder: 4q, ejerlejl. 1-8, 4bd, 4be, 4di, ejerlejl. 1-30, 4bq, 4dk, 4dl, 4dm, 4bæ, ejerlejl. og 1-17, 5oa, ejerlejl. 1-10, 5ob, ejerlejl. 1-10, 5oc, 5oo, 5ov samt alle parceller, der efter 12. august 2002 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Lokalplanområdet er beliggende i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Områdets anvendelse Området skal anvendes til bolig- og erhvervsformål. Inden for området kan der indrettes eller opføres bebyggelse til beboelse, butikker, butikker med værksted, restaurationsvirksomhed, klinikker, kontorer, service, kulturelle formål, fritidsformål, rekreative formål, tekniske anlæg og mindre værksteder til områdets lokale forsyning. I lokalplanområdet kan der placeres virksomheder inden for miljøklasse 1-2. Anvendelsesbestemmelserne er specificeret i bilag A, erhvervskategorier. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstand bruges som vejledende grundlag for lokalisering af erhverv. Der kan fastsættes grænseværdier for den støjbelastning virksomheder må påføre omgivelserne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder fremgår af bilag B. Anvendelsesbestemmelserne er ikke til hinder for, at eksisterende lovlig anvendelse fortsætter. 3.2 Fællesfaciliteter Inden for lokalplanområdet kan der indrettes fælles friarealer og lokaler til brug for områdets beboere. 3.3 Bygningsanvendelse Der kan kun indrettes publikumsorienterede funktioner i eksisterende erhvervslokaler i stuen. Publikumsorienterede erhverv omfatter butikker og service. For butikker i lokalplanområdet gælder et maksimalt bruttoetageareal på 200 m². 1. sal og derover kan kun anvendes til boligformål. Eksisterende boligarealer må ikke nedlægges til fordel for anden anvendelse. 16 Marts 2004

17 Planbestemmelser 4. Udstykning Ingen bestemmelser ud over gældende lovgivning. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Byggefelter og etagehøjder Ny bebyggelse skal opføres inden for de byggefelter, som vist på lokalplanens Bilag 2. Gesimshøjden på eksisterende byggeri skal også ved nybyggeri være overgang til taget. Der må maksimalt etableres en tagetage. Tagetagen kan indrettes med en indskudt etage i højst halvdelen af tagetagen (ikke en selvstændig etage, men en stor hems). Bemærk, at bygningsreglementet stiller særlige brandsikkerhedskrav til sådanne løsninger. Ny bebyggelse i gadelinie skal opføres som sluttet randbebyggelse fra skel til skel. Bestemmelsen har til formål dels at sikre tilstrækkelige friarealer, samt sikre, at gaderne fremstår som helstøbte og klart definerede gaderum. 5.2 Boligareal I eksisterende bebyggelse skal antal boligetagemeter (boligareal) bibeholdes. Erhvervslejemål i Sjællandsgade hvoraf nogle er overgået til anden anvendelse. Marts

18 Planbestemmelser 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Ydermure skal fremtræde i blank mur af ensfarvede teglsten. Facader mod gaden skal fremstå i røde sten. Det er karakteristisk for bebyggelsen, at den mod gaden fremstår uden sokkel, således at facadestenene går til fortov, ligesom de stramt placerede kældervinduer udgør et karakteristisk dekorativt element på bebyggelsens gadefacader. Bygningens oprindelige facadeudtryk vil kunne ses på de bygningstegninger, der i sin tid dannede grundlag for byggeriet. Man kan se de oprindelige tegninger ved henvendelse i Kundecentret, Teknisk Forvaltning. Tilklæbning og blænding af vinduer, altandøre o.lign. må ikke finde sted. Eksisterende udsmykning af facaden i form af murstensornamentik, gesimsbånd m.v. skal bevares. 6.2 Tage Tage udføres som symmetriske sadeltage eller mansardtage i røde uglaserede vingetegl. Tagvinduer skal udføres som kviste eller ovenlysvinduer. Kviste og tagvinduer må kun udføres i en etage. Nye kviste må kun etableres med Aalborg Kommunes godkendelse. Nye kviste skal beklædes med zink og evt. malerbehandles i samme farve som den eksisterende tagbelægning. Taghældningen skal være mindre end 20 grader. Ved udskiftning skal kvistene udføres i oprindelige materialer og i overensstemmelse med de oprindelige bygningstegninger. 6.3 Vinduer Vinduer skal fremstå som huller i mur. Vinduer skal være hvide eller fremstå i den farve, der blev anvendt på byggetidspunktet. Sprossedimension/-profilering skal udformes som ved oprindelig vinduestype, hvor karm + ramme må være maks. 90 mm. Glas skal fremstå uden spejleffekt. Bygninger, der på byggetidspunktet havde opdelte vinduer, f.eks. dannebrogsvinduer eller trefagsvinduer, skal fremstå med opdelte vinduer som på byggetidspunktet. Vinduer er vigtige elementer for en bygnings udtryk. De gamle velproportionerede vinduer med mange detaljer er mange steder skiftet ud med store termoruder eller bredsprossede vinduer, der ikke harmonerer med bygningens arkitektur i øvrigt. Ved udskiftning af vinduer skal der derfor tages hensyn til den oprindelige byggestil, således at nye vinduer er i overensstemmelse med de oprindelige vinduestyper. Eksempel på vellykket vinduesudskiftning. 18 Marts 2004

19 Planbestemmelser 6.4 Døre Døre skal fremstå i den farve, der blev anvendt på byggetidspunktet. Døre i facade mod offentlig vej skal være fyldningsdøre eller glatte døre med eller uden vinduer. Dørkarm og -flader skal fremstå som på byggetidspunktet. For butiksdøre kan en eller flere fyldninger erstattes af glas. 6.5 Baldakiner og markiser Faste baldakiner må ikke opsættes. Markiser må kun opsættes efter Teknisk Forvaltnings godkendelse. 6.6 Skilte og reklamer Der må ikke skiltes på etagerne over stueetagen. Vinduer må ikke overmales eller tilklæbes. Reklame- og facadeskilte må kun placeres på facadevægge (ikke på gavle). Skiltning skal udføres som løse bogstaver, symboler og logoer uden brug af baggrundsplade. Der må ikke opsættes lyskasser. Facadeskilte skal referere direkte til virksomhedens navn og/eller logo. Navn og logo må kun forekomme én gang pr. facade pr. virksomhed/butik. Reklamebudskaber i almindelighed må ikke opsættes, f.eks. for virksomheder som ikke er i bygningen, eller for produkter eller service som ikke produceres, sælges eller ydes på ejendommen. Skilte og logoer, der er opsat på facaden, må maksimalt være 50 cm. høje. Døre er vigtige elementer i bygningers arkitektur. De oprindelige døre har hovedsageligt været 1-fløjede, glatte eller med forskellige fyldninger. De gamle hoveddøre var kønne og indbydende med farver, former og detaljer, der passede til huset. Hvis en dør udskiftes, skal den nye dør tilpasses den oprindelige udformning og have en detaljeringsgrad, der harmonerer med bygningens øvrige arkitektur. Ud over de nævnte firma- og logoskilte må der inden for området kun opstilles fælles oplysnings- og henvisningsskilte. Skilte skal udformes med henblik på at orientere og må ikke virke dominerende. Skiltene skal placeres i vejens rabatareal eller på bygningernes murværk. Skiltene administreres efter byggelovens bestemmelser, suppleret med lokale retningslinier for erhvervsfacader og skilte. Se pjecen "Din virksomhed-byens ansigt, Vejledning og inspiration, Smukke erhvervsområder". Aalborg Kommune vil gerne i dialog med virksomheder, der ønsker skiltning. Derfor opfordres disse til at kontakte kommunen for råd og vejledning, inden skiltene udarbejdes og opsættes. Eksempel på vellykket udskiftning. Marts

20 Planbestemmelser 6.7 Bevaring Ved følgende udvendige bygningsændringer af bevaringsværdige bygninger skal der søges forudgående tilladelse fra Aalborg Kommune i forbindelse med: Etablering af nye vinduer Udskiftning af tage og kviste Etablering af nye kviste eller ovenlysvinduer i bygninger, hvor disse ikke allerede forefindes Isolering af gavle I lokalplanområdet har randbebyggelsen middel bevaringsværdi som vist i lokalplanens bilag Ubebyggede arealer 7.1 Fælles friarealer Der udlægges private fælles friarealer med en størrelse og udformning som vist på kortbilag 2. På de private fælles friarealer kan der opføres mindre bygninger til fællesfaciliteter som affaldsrum, cykelskure og lignende. Bestemmelserne skal sikre, at friarealernes grønne elementer prioriteres højt. Grønne omgivelser gavner det lokale miljø ved at skabe rum, læ, levesteder for dyr og ved at stabilisere byens klima. 7.4 Affaldshåndtering Arealer til affaldshåndtering skal have fast belægning og have direkte forbindelse i niveau til vej, hvor renovationsvæsenets biler har adgang. Arealet kan afskærmes visuelt ved hjælp af halvtag, beplantning eller lignende. Der bør i hver karré reserveres et areal på 2 m² for hver tre lejligheder til affaldsstativer/containere og et areal på 6 m² til papir- og glascontainere. 7.5 Udendørs oplag Udendørs oplag må ikke finde sted. Der må ikke opføres plankeværker, skure eller bygninger, der virker hindrende for friarealernes fælles udnyttelse. Der må ikke hegnes i skel. 7.2 Adgangsforhold Adgang til private friarealer skal sikres i princippet som vist på kortbilag Beplantning og befæstelse Såfremt der udarbejdes en samlet plan for udformning af friarealer i en karré, herunder beplantning, befæstelse og belysning skal denne godkendes af Aalborg Kommune i forbindelse med byfornyelsesbeslutningen. Nye renovationsløsninger etableres i forbindelse med byfornyelse. Ved udformning af friarealer skal andelen af befæstede arealer begrænses mest muligt. Alle eksisterende træer, hvor stammens omkreds i en meters højde er over 30 cm., skal bevares. 20 Marts 2004

21 Planbestemmelser 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vej- og portadgang Eksisterende porte må ikke sløjfes eller tilmures. 8.2 Parkering Ved ændret anvendelse eller nybyggeri inden for området skal der etableres parkering i henhold til parkeringsnormen, se bilag F. Gældende retningslinier findes i Kommuneplanens Bilag F, Parkeringsnormer, samt Bykatalogets bestemmelser om trafik og parkering, side Bestemmelsen medfører blandt andet, at der skal indbetales et beløb til Aalborg Kommunes parkeringsfond, hvis der ikke kan etableres det fornødne antal parkeringspladser på egen grund. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledningsanlæg El-ledninger, TV-kabler og lignende må kun fremføres som jordkabler. Af hensyn til bebyggelsens ydre fremtræden må der ikke på facader og tagflader mod gadesiden opsættes installationsanlæg, TV-antenner, paraboler eller ledninger. 10. Miljø 10.1 Støj Ved ombygning af den på kortbilag 2 viste randbebyggelse skal sikres, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum. Bestemmelsen betyder, at der i forbindelse med en byfornyelsesbeslutning kan stilles krav om støjisolering. For ny bebyggelse gælder kravene i bygningsreglementet. 11. Grundejerforening 11.1 Ejerlav for private fælles friarealer I henhold til 9 og 45 i Byfornyelsesloven skal der stiftes ejerlav, som skal varetage drift, vedligeholdelse og renholdelse af de fælles friarealer. Alle ejere af ejendomme i lokalplanområdet som er udlagt til privat fælles friarealer, har pligt til at være medlem af et ejerlav, der etableres for det fælles friareal, ejendommen indgår i. Supplerende bestemmelser for ejerlavet skal findes i deklarationen, der udarbejdes for lokalplanområdet som led i byfornyelse. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lignende kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens pkt. 3 om anvendelse og pkt. 6 om bebyggelsens udseende. 9.3 Opvarmning Al opvarmning af bebyggelse skal ske med fjernvarme. Marts

22 Planbestemmelser 12.Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug Ny bebyggelse og ændret bebyggelse må ikke tages i brug før: tilslutning til Aalborg Kommunes fjernvarmeforsyning har fundet sted det til bebyggelsen krævede friareal er anlagt de til bebyggelsen krævede parkeringspladser er anlagt. 13. Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Ingen servitutter aflyses. 15.Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. 22 Marts 2004

23 Planbestemmelser?? Marts

24 Tinglysning 24 Marts 2004

25 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Marts

26 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Hotel/restaurant Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier 2-3 Solcenter 1-2 Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Kulturelle formål Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Fritidsformål Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Sport Marts 2004

27 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene P-pladser 1-3 kan indpasses på en harmonisk Pumpestation o.l. 1-4 måde. Transformere (små) Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Hyrevogne 3-4 Marts

28

29 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Marts

30

31 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Særlige regler for midtbyen For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt - det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme formål, - antallet af støjramte boliger søges minimeret, - mindst en facade er belastet med mindre end 55 db(a) og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, - de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db(a). Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i/nær byområder: - nyttehaver og turistcampingpladser 65 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 65 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 65 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 70 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 70 db(a) 35 db(a) Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. Marts

32 Bilag C: Støj fra trafik Støj og vibrationer fra jernbaner Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 3, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Miljøstyrelsen har beregnet mindsteafstande, der skal overholdes for at undgå vibrationer i husene og for at opnå et passende lavt støjniveau fra forbikørende tog. Afstandene er beregnet ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer: - syd for Aalborg Banegård 90 m - nord for Aalborg Banegård 50 m Afstandene er beregnet på baggrund af trafikoplysninger for de enkelte jernbanestrækninger. Forskellen på afstanden syd og nord for Aalborg Banegård skyldes, at støjniveauet syd for er højere på grund af større og tungere trafik. Vibrationsniveauet kan i alle tilfælde forventes overholdt ved en afstand på 50 m. Støjniveauet - men ikke vibrationerne - kan dæmpes ved at opføre afskærmning mellem jernbanen og bebyggelsen. Ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 m bør det ved målinger*) på stedet eftervises, om en grænseværdi for vibrationsniveauet på 75 db kan forventes overholdt. Ved boligbebyggelse, daginstitutioner og hospitaler skal de nævnte minimumsafstande dog altid overholdes. *) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle. Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/ udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. Flystøj Der kan ikke udlægges arealer til nye støjfølsomme formål, hvor flystøjen overstiger grænseværdierne angivet i Skema 4. Konsekvensområdet for Aalborg Lufthavn/Flyvestation med en afgrænsning på 55 db er vist i regionplanen. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 55 db(a) 30 db(a) - campingpladser 55 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder med overnatning: - sommerhuse 50 db(a) 30 db(a) - kolonihaver, campingpladser o.l. 50 db(a) Andre rekreative områder uden overnatning: 55 db(a) Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige formål: - boliger, hospitaler, plejehjem o.l. 55 db(a) 30 db(a) - uddannelssesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Spredt bebyggelse i det åbne land: 60 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller o.l. 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 4: Grænseværdier for flystøj. 60 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 60 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 60 db(a) Offentlige formål - hospitaler 60 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 65 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 65 db(a) 35 db(a) Skema 3: Grænseværdier for støj fra jernbaner. 32 Marts 2004

33 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Marts

34 P Læsøgade-karréen Bilag F: Parkeringsnormer i Ø-gadekvarteret 3 4 Marts 2004

35 Matrikelkort: Bilag 1 5pl 5mm 5oq 5na 5pi 5pk 5oc SJÆLLANDSGADE 5ob 5oo 5oa 4bd 5ov 4be 4q 4bæ 5næ 5ot HIMMERLANDSGADE 5mø Nord 5od 5oe 5pe 5pf 5oø 5 4bo 4bp 4bv 4cm 4di 4cb cc 4cf 4cn 4co 4cx 4cg 4dc LÆSØGADE 4dm 4dl 4bq 4dk e VENDSYSSELGADE 4ch 4cæ 4df 4cø 4cv 4dd 4c Ejerlav: Aalborg markjorder SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:1000

36

37 38 59A Arealanvendelse: Bilag ÆRØ Nord 7 6 LANGELANDSGADE A HIMMERLANDSGADE LÆSØGADE A 21A VENDSYSSELGADE Lokalplangrænse følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE BYGGEFELT I GADELINIE 3½ ETAGE PRIVAT FÆLLES FRIAREAL BYGGEFELT I GADELINIE 4½ ETAGE PORTGENNEMGANG A AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:

38

39 Bevaring: Bilag Nord LANG A A SJÆLLANDSGADE HIMMERLANDSGADE 7 9 LANGELANDSGAD A 21A LÆSØGADE VENDSYSSELGADE VENDSYSSE A SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE MIDDEL BEVARINGSVÆRDI AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:

40

41

42 Oversigtskort Nord Nord Mål 1: Lokalplanskabelon Aalborg Kommune