AVNSØ KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot Exterior seen from the south-east.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AVNSØ KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1988. - Exterior seen from the south-east."

Transkript

1 Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot Exterior seen from the south-east. AVNSØ KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er bygget som privat kapel til den kongeligt ejede Avnsøgård (Angxethorp), der nævnes første gang i Kong Valdemars jordebog (1231). 1 Området, der lå i den nordvestlige del af det store Læsøholm sogn, blev ifølge Roskildebispens jordebog senere udskilt som et selvstændigt sogn (Agnesiæ), 2 hvis befolkning har søgt kirkelig betjening i gårdens kapel, mens man i den resterende del fortsatte med at benytte Læsøholm kirke, nu kaldet Holmstrup (s. 1789). Oprettelsen af det nye sogn synes at have fundet sted i tiden mellem 1323 og jordebogens affattelse i 1370 erne nævnes kirken som anneks til Viskinge (s. 1857), hvilket fortsat er tilfældet omfattede sognet kun 18 tiendeydere. 5 Gården (og kirken) var efter reformationen fortsat i kongeligt eje og benyttedes især ved jagter i det skovrige terræn, bl.a. af Frederik II, der 25. juli 1582 tillod kirkeværgerne indtil videre at oppebære kongetienden til kirkens bygning. 6 Senere, under Christian IV, fik lensmanden på Kalundborg, Steen Brahe, 29. marts 1619 befaling til at istandsætte den brøstfældige kirke med hjælp fra lenets kirker aug solgte kongen jus patronatus et vocandi for såvel Viskinge som Avnsø til historikeren, kancelliråd Niels Slange (jfr. taltertavle, altersølv og klokke), 7 og kirken havde herefter samme tilhørsforhold som hovedkirken indtil overgangen til selveje 2. febr sept ansøgte menighedsrådet med henvisning til kirkens afsides beliggenhed samt fugtighed og ubekvemme begravelsesforhold om tilladelse til at lukke den og i stedet opføre en ny på annekskirkegården ved Gammel Svebølle (s. 1917). Ønsket blev imødekommet, men ifølge skrivelse fra Kirkeministeriet 26. okt på betingelse af, at den gamle kirke bevaredes som begravelseskapel og vedligeholdtes af menighedsrådet efter synslovens bestemmelser. Alligevel kom Danmarks Kirker, Holbæk amt 131

2 1902 SKIPPINGE HERRED Fig. 2. Kirke og herregård, set fra Avnsøs søndre bred. HJ fot Church and manor seen from the southern shore of lake Avnsø. kirken snart i forfald, og o var der planer om at nedbryde ødekirken og lade den genopføre i købstadsmuseet Den Gamle By i Århus. Tanken blev dog afvist, og 1952 gennemførtes en stærkt tiltrængt istandsættelse på menighedsrådets og statens bekostning. Kirken ligger i nær tilknytning til herregården og udgør således med sin beliggenhed umiddelbart øst for det store ladegårdsanlæg del af en større helhed. Den nuværende Avnsøgård og dens udlænger stammer ganske vist fra den senere del af 18- og første halvdel af 1900 rne, men den overordnede situation har næppe ændret sig væsentligt gennem århundrederne (jfr. fig. 3). 8 Gård og kirke ligger lavt i det stærkt bakkede og vandgennemstrømmede landskab ved den nordlige bred af Avnsø. Den ældre topografiske situation er i dag ændret på et væsentligt punkt, idet bygningerne oprindelig rejstes på et lille, østover faldende næs mellem den i 1800 rne ud-

3 AVNSØ KIRKE 1903 Fig. 3. Plan afjordene omkring Avnsøgård med den middelalderlige kirke og Gammel Svebølle. Den nye kirkes omtrentlige beliggenhed vest for landsbyen er angivet med et kors. Målt af Voigt og Buchhave , kopieret af Jørgen Wichmann Map of land round Avnsø Manor with the medieval church and Gammel Svebølle. The approximate position of the new church to the west of the village is signified by a cross. tørrede nordre sø og den eksisterende mod syd. Nord for kirken løber en vej, som fra det oprindelige vadested mellem søerne endnu i dag fører direkte ind på gårdspladsen og herfra fortsætter mod syd som en trækranset allé mellem herregården og Gammel Svebølle. Kirkens plads i denne helhed forklarer den usædvanlige omstændighed, at der kun findes kirkegård syd og øst for kirken, idet den ovennævnte vej tangerer kirkens nordside. Kirkegården nævnes tidligst og senere i århundredet 1662, 9 da ringmuren trængte til reparation. Det må derfor være enten en udvidelse eller ændring af beliggenhed, når det i præsteindberetningen 1758 berettes, at Avnsøgårds ejer i tiden , landsdommer Wilhelm Deichmann, gav et lille stykke jord hegnet af stengærde til kirkegård, hvorpå det første lig blev begravet 29. marts siges kirkegården at være alt for lille til sognet og ønskedes følgelig ud- 131*

4 1904 SKIPPINGE HERRED Fig. 4a-d. Opmålinger. 1:300. a. Sydfacade, b. Længdesnit, set mod nord. c. Plan (signaturforklaring s. 9). d. Nordfacade. Fig. 4a-b og d er målt og tegnet af Jørgen Ganshorn Nielsen Fig. 4c er målt af Per Godtfredsen 1966 og tegnet af Marianne Nielsen Measured drawings. 1:300. a. South facade, b. Longitudinal section seen to the north, c. Ground-plan. Key on p. 9. d. North facade.

5 AVNSØ KIRKE 1905 videt, især mod øst, men også mod syd. Anmodningen blev opfyldt året efter, og 1832 var den udvidede kirkegård planeret gennemførtes en ny udvidelse, 11 og 1892 den seneste i rækken, 12 hvorved arealet strakte sig næsten helt ned til søen. 13 Naboskabet til søen og den lave beliggenhed bevirkede, at grundvandet stod højt i gravene - et forhold, som udtrykkeligt fremføres som et af motiverne bag ønsket om at nedlægge kirken. Efter 1933 synes kirkegården hurtigt at være kommet i forfald og var det endnu I dag fremtræder den som et parklignende anlæg med spredte træer - birk, lærk og eg - mellem gravstenene rundt omkring på det græsklædte areal. Fugtigheden er heller ikke længere til gene, da søens vandspejl er væsentligt sænket i nyere tid. Kirkegården hegnes af kløvstensmure fra udvidelsen De står afdækket med vingesten og er blanke mod det ydre, men hvidtede indvendig. Den eneste indgang er en jerntremmelåge i vest tæt ved tårnets søndre hjørne. - I 1600 rne synes kirken at være hegnet af regulære mure ifølge det 1662 opregnede materialebehov (800 mursten, 3000 tagsten) til nødvendig reparation. 9 Fra o og endnu i 1800 rne var den lille kirkegård imidlertid afgrænset af et stengærde stod der på kirkegården et "[bindingsværkshus, som benyttedes af herregården til salthus imødekom synet et ønske om opførelse af et tnødtørftshus ved nordre ringmur. 12 BYGNING Kirkens oprindelse som gårdkapel for en stærkt begrænset, til dels ikke-fastboende menighed forklarer anlæggets beskedne dimensioner samt tillige en bygningshistorie, der i sin ældste fase er behæftet med usikkerhedsmomenter og atypiske træk, hvorimod de yngre afsnit fra tiden efter den nye status som sognekirke frembyder et ganske velkendt udviklingsforløb. Kirken fremtræder nu som et langhus, hvis midterste del må opfattes som levn af et skib, hvortil har sluttet sig et senere nedrevet kor. Denne ældste stenkirke, muligvis rejst i 1200 rne, er herefter forlænget mod vest og ydermere udstyret med et våbenhus ved forlængelsens sydside. I senmiddelalderen, snarest i 1400 rnes anden halvdel, er koret revet ned og erstattet af det nuværende langhuskor, ligesom et tårn i vest formentlig er opført i samme byggefase. Koret er i 1500 rnes første årtier udstyret med et sakristi på nordsiden, og endelig har man ombygget våbenhuset og givet det en let forhøjelse. Orienteringen er omtrent solret. Trækirke? En stavplanke, genanvendt som overligger i den blændede norddør (s.d.) stammer fra en forsvunden træbygning, muligvis en forgænger for den ældste stenkirke. De bevarede sidemure fra den ældste stenkirkes skib, står dækket af puds og hvidtekalk, hvilket umiddelbart vanskeliggør en nærmere vurdering af murværket og dets enkeltheder. Det fo

6 1906 SKIPPINGE HERRED rekommer dog mest sandsynligt ud fra en sammenligning med det sjællandske kirkebyggeris almindelige udviklingsforløb i middelalderen at tolke sporene af skibets ældste døre (bortset fra den nordre), vinduer og murkrone som resultat af senere ændringer. 16 Mere sikker viden om disse forhold vil man dog kun kunne opnå gennem en arkæologisk undersøgelse omfattende afbankning af vægbeklædningen. Under alle omstændigheder er det dog let at se, at skibet er bygget af marksten, suppleret med lidt tegl. Hjørnerne har rimeligvis været sat af de samme kvadre, som senere er udflyttet ved diverse forlængelser. Den eneste detalje, som kan antages at være oprindelig, er den allerede i middelalderen og før hvælvslagningen blændede ( )norddør, som påvistes ved restaureringen Den lave, firkantede dør har afdækning af planker, der mod det indre fremtræder som et 10 cm tykt og 150 cm langt stavbygningstømmer; udvendig ses vangerne at være af munkesten. Det ældste skib har været et rum af forholdsvis beskedne dimensioner, ca. 9,3 x 4,8 m, og således proportioneret nogenlunde som to kvadratiske fag. Såfremt norddøren har været den eneste indgang, anbragt bekvemt i forhold til gården og landevejen, svarer dette til adgangsforholdene ved en anden vestsjællandsk gårdkirke, Frydendal, opført 1457 (s. 849f.). I øvrigt Fig. 5. Plan og opstalt af kirkens nordvæg i tredje fag med dør (s. 1906) og indvielseskors (s. 1912). Målt og tegnet af Aage Herløw : Ground-plan and elevation of the third bay of the church s north wall with door and consecration cross. er dørstedet rykket så langt mod øst, at det formentlig altid har været flankeret af to vinduer. En sådan centralisering af skibets indgange synes karakteristisk for adskillige sene landsbykirker, hvor den romanske tradition er veget for andre tendenser. 17 Ændringer og tilføjelser. Inden hvælvslagningen er der foretaget en ombygning af skibets mure. De øvre dele af skibets bevarede sidemure er således fornyet med munkesten, suppleret af marksten i bagmurene. Den ombyggede murkrone spænder over seks skifter i nord mod fire i syd og afsluttes med falsgesims. Det fremgår utvetydigt, at der er tale om en ændring, idet den teglbyggede murkrone i øst ses at være bygget op mod en senere forsvunden bygningsdel, nemlig skibets triumfgavl, der fjernedes ved nedrivningen af det oprindelige kor. - Da der ikke ses spor efter bjælkehuller i de pudsede overvægge, må loftsbjælkerne have hvilet på murkronen. Om det nærmere tidspunkt for og årsagen til ombygningen kan der kun gisnes. Det er fristende at opfatte den som led i en istandsættelse af gårdkirken, motiveret af dens nye status i 1300 rne og da tillige omfattende indsætningen af en ( )syddør overfor den nordre og beregnet til sognefolket. Denne dør er af munkesten, rundbuet og med ydre spidsbuet spejl, mens den indvendige anslagsniche afdækkes af planker, som sidder ca. 40 cm højere end norddørens. Den»moderniserede«gårdkirke har snart været for lille og endnu i 1300 rne må en vestforlængelse af skibet være sat i værk. Materialet er rå marksten, der udvendig kun dækkes delvis af udglattet fugemørtel, mens der mod det indre ses kvaderridsning og hvidtet puds; i fugerne er indtrykket småsten og teglbrokker. I forbindelse med udvidelsen har man blændet skibets relativt nye syddør (med marksten) og flyttet indgangsdøren til det nye afsnit - et forløb, som bl.a. kendes fra nabokirken i Holmstrup (s. 1795). Den nye dør, som fortsat er i brug, svarer i udformning til den ældre syddør, blot sidder anslagsnichens plankedække en anelse højere. Vestforlængelsen forsynedes i nord med et rundbuet, bredt smiget vindue, hvis ydre omrids spores under hvidtekalken og måler 143 x

7 AVNSØ KIRKE 1907 Fig. 6. Indre, set mod øst. NE fot Interior to the east. 100 cm. Vestgavlen er bevaret, og forlængelsen har stået med træloft i fortsættelse af det gamle skibs. Den blanding af runde og spidse buer, som karakteriserer vestforlængelsen, kendes fra en række landsbykirker, der henføres til tiden efter 1250 og til 1300 rne. 18 I løbet af 1400 rne har man indbygget tre fag hvælv i det forlængede skib, hvilende på vægog hjørnepiller uden vederlagsmarkering. De helstens brede skjoldbuer er kun svagt tilspidsede, og de halvstens brede gjordbuer næsten rundbuede; ribberne er ligeledes halvstens, og der er i de to østlige fag lette overribber med trinkamme. Våbenhuset (fig. 7) er formentlig kirkens ældste tilbygning og eneste adgang til lofterne efter hvælvslagning i skibet. Bygningen, der sent i middelalderen blev ombygget og let forhøjet, er opført af marksten og nogle veltildannede hjørnekvadre foruden tegl i de yngre partier. Sidemurene, der er forhøjet med falsgesims, har bevaret sine små glugger: en sten brede og med spærformet afdækning. Både ud- og indvendig indrammes de af blændinger, afdækket med vandret overligger af granit (indvendig i øst dog afløst af fladbuet stik). I den vestre af de nu åbentstående glugger ses en ældre, profileret træramme. Døren synes efter levn af stik på in-

8 1908 SKIPPINGE HERRED Fig. 7. Våbenhusets gavl (s. 1907). M. Mackeprang fot Gable of the porch. dersiden at have været rundbuet og smallere. Senere, muligvis i forbindelse med den ovennævnte ændring, er den udvidet til en fladbuet, ud- og indvendig falset åbning, hvis vestre vange er borthugget i 1700 rne? (sml. dørfløj nr. 3). Våbenhusets mest markante enkelthed er dog den ombyggede taggavl, som pranger med en»ganske vanvittig blændingsdekoration«(mackeprang). Den oprindelig noget lavere taggavl af marksten står i øvrigt intakt mod loftsrummet, men er udvendig indkapslet i den nye. Med udgangspunkt i en højblænding, afdækket med tvedelt spærstik og toprude, hvortil kommer krydsstillede sten og båndblænding, har den uskolede håndværker skabt en labyrintisk komposition, hvis nærmeste parallel synes at være våbenhusgavlen i Grandløse ved Holbæk. 19 Højblændingens lille aftrappede glug kan være oprindelig, men er dog ændret ved ombygningen. Ved en eftermiddelalderlig reparation er gavlens kamme gjort stejlere og afsluttet med en lille toptinde, som muligvis afløser en lignende forgænger. Langhuskoret synes at have erstattet det oprindelige alterhus engang i 1400 rnes anden halvdel. Murene hviler på en markstenssyld, der navnlig træder frem ved gavlen. Herudover er materialet marksten og tegl muret i bælter både ude og inde (jfr. fig. 9). Naturstenene er rimeligvis i det væsentlige genanvendt materiale fra den nedrevne forgænger, hvilket da tillige må gælde de hjørnekvadre, som er udflyttet såvel herfra som fra skibets østgavl. Flankemurene afsluttes med falsgesimser, og den vinduesløse korgavl krones af syv spidsbuede højblændinger under tilsvarende antal let brynede kamtakker; på gavlens inderside er en halv stens fremspringende midterforstærkning. Omkring det eksisterende sydvindue anes omridset af den oprindelige åbning, som var fladbuet og falset (jfr. fig. 4a og 11). Det er bemærkelsesværdigt, at der har været et tilsvarende vindue mod nord, blot mindre. Dets blændede åbning spores indvendig over sakristidøren (sml. fig. 4b), og det er ydermere synligt fra tilbygningens loftsrum. Her bemærker man tillige, at langhuskorets murværk oprindelig har stået blankt uden puds som skibet. Det indre dækkes af et samtidigt hvælv, hvilende på rundbuede forlæg, dog er der mod skibets hvælv muret en helstens bred, spids gjordbue; ribberne er halvstens, og der er lette overribber med trinkamme. Tårnet er antagelig jævngammelt med langhuskoret, hvilket synes at fremgå af såvel materiale (genanvendte kvadre og kragsten) som overensstemmelse i dekorative former (blændingsgavle). Tilbygningen som sådan synes bygget i to etaper, idet murene til og med det lave mellemstokværk næsten udelukkende er af marksten, mens de fra klokkestokværket kun er halvt så svære og muret i bælter af marksten og tegl. I den nedre del, som hviler på en nu jorddækket markstenssyld, ses udvendig på nordvesthjørnet en genanvendt, profileret granitkvader (fig. 23), muligvis en kragsten? fra det nedrevne kor: Over skråkant en gnidret profil, sammensat af hulkel, der ved to platter er skilt fra rundstave. Det hvælvede tårnrum synes ikke planlagt i

9 AVNSØ KIRKE 1909 Fig. 8. Kirke og herregård, set fra nordøst. M. Mackeprang fot Church and manor seen from the north-east. sin nuværende form. Dette fremgår af, at hvælvet mod sædvane ikke hviler på forlæg, men falsede piller og helstens brede skjoldbuer af spids form; dog mangler sidstnævnte i øst, hvor kappen er samhørende med den spidse tårnarkade, der har fals mod skibet og fremtræder som en fortsættelse af skjoldbuen her; ribberne er kun kvartstens brede. Rummet belyses nu af to sekundære jernvinduer fra 1871? svarende til kirkens øvrige. Antagelig har der oprindelig kun været et i vest, hvor der udvendig anes et spidsbuet stik, vel fra et spejl over den fladbuede? lysåbning. Over det søndre vindue ses et kurvehanksbuet stik, men af små gule sten og følgelig eftermiddelalderligt. Adgangen til de øvre stokværk sker ad en fritrappe i syd, der leder op til en fladbuet, udvendig falset overdør. Det lave, mørke mellemstokværk har trægulv, hvis brædder bæres af nord-sydgående bjælker, umiddelbart over hvælvkapperne. I klokkestokværket er der mod alle fire verdenshjørner et glamhul, bestående af fladbuede, koblede åbninger, der udvendig indfattes af fladbuet spejl og mod rummet åbner sig i en dyb, spidsbuet spareblænding. Midterposten i vestre glamhul er fornyet; antagelig har den været fjernet i forbindelse med indhejsning af klokker. Flankemurene afsluttes med dobbelt falsgesims, mens de øst-vestvendte taggavle prydes af syv spidsbuede højblændinger under samme antal let brynede kamtakker; midterblændingen er bredere og har i vest tvedelt stik, samlet på en halvstens bred hængestav med konsol. Begge gavle har ved foden bevaret de karakteristiske to skifter høje, gennemløbende bomhuller, der i hjørnerne er diagonaltstillede og beregnet til udrigning af et selvbærende stillads. Herover findes i begge gavles midterste blænding en fladbuet luge til betjening af et sådant højtsiddende stillads; ydermere brydes østgavlen af to små glugger foroven under stikket. Sakristiet er efter sin blændingsgavl at dømme tilføjet i begyndelsen af 1500 rne. 20 Tilbygningen er opført i en blanding af marksten og tegl; førstnævnte materiale er bl.a. benyttet til den

10 1910 SKIPPINGE HERRED Fig. 9. Kirken, set fra syd. Tegning af Burman Becker, dateret 5. maj Det kongelige Bibliotek. - The church seen from the south. Drawing by Burman Becker, dated 5th May fremspringende syld og de kvadersatte hjørner, sidstnævnte til vinduer, hvælv og taggavl. Sidemurene har falsgesimser, og taggavlen står med ni høj blændinger under let brynede kamtakker. Blændingerne karakteriseres af et stejlt, aftrappet stik, således som det kendes fra en sjællandsk gruppe, der er velrepræsenteret på Holbækegnen. I gavlen er der et lille, 1981 genåbnet vindue under ydre spidsbuet spejl, og i østvæggen anes levn af oprindeligt fladbuet vindue omkring det nuværende. Umiddelbart syd for vinduet ses et forsænket, helstens dybt felt, 30 x 30 cm, hvis funktion er uvis. Det indre overdækkes af samtidigt hvælv, hvilende på forlæg undtagen mod koret, hvor der er en helstens bred, rund skjoldbue. Ribberne er halvstens, og der er små rektangulære spygat i sviklerne. Forbindelsen til koret sker gennem en fladbuet til begge sider falset dør. Eftermiddelalderlige reparationer og ændringer. Det fremgår af de s omtalte initiativer, at kirken, hvis økonomiske grundlag var beskedent, tidligt har haft behov for mere omfattende istandsættelser. Således fandtes kirken år 1700 at være»brøstfældig på hvælving og tømmerværk«, 21 og i 1800 rnes andet og tredje årti nævnes uspecificerede reparationsarbejder på kirken,»som lider under lav og fugtig beliggenhed« ønskedes opgangen til tårnet og taget over denne bygningsdel repareret. 11 Formuleringen kan tolkes, som om der da fandtes et trappehus?, omend i så fald sekundært og ved reparationen afløst af en muret trappe, som ses på Burman Beckers tegning (fig. 9) var sidstnævnte fjernet til fordel for en fritrappe af træ, parallelt med tårnet; endelig er denne i 1900 rne afløst af den nuværende. I 1800 rnes anden del, muligvis 1871, 22 har kirken været underkastet en hovedrestaurering, som navnlig kan aflæses af de rundbuede jernvinduer, der er indsat i langhus, sakristi og tårn. Efter opførelsen af den nye kirke 1934 (s. 1917) kom den middelalderlige bygning snart i forfald: blev situationen kritisk, idet murene nu slog revner, og taget gav efter. Herefter gennemførtes de nødvendige sikringsarbejder ifølge forslag, udarbejdet af arkitekt Aage Herløw. Arbejdet, der muliggjorde en række vigtige bygningsarkæologiske iagttagelser, omfattede istandsættelse af murværk med understøbning og dræning, oplægning af armerede betonbjælker på langhusets murkroner, forsynet med tværgående jernankre og nedtagning af eksiste Fig. 10. Kirken under restaurering, set fra nordøst. Aage Herløw fot The church during restoration.

11 AVNSØ KIRKE 1911 Fig. 11. Ydre, set fra sydøst. P. Flauberg fot Exterior seen from the south-east. rende tagværk, genopsat i fornyet tilstand med tage af vingesten blev de fortsatte fugtgener i ødekirken søgt afhjulpet, bl.a. ved genåbning af sakristiets nordre vindue. Gulvene er hovedsagelig af gule mursten, der i langhus og sakristi er lagt på fladen, mens de er kantstillede i våbenhuset. I tårnrummet ligger derimod store røde sten på fladen. Denne situation synes længe at have været gældende. Således fremhævedes det 1827, 15 at»gulvet bør være af brændte sten, da det formedelst kirkens fugtige og lave beliggenhed snart forrådner, når det er af brædder«; dog var der et hævet bræddegulv foran altret, omtalt og Gulve. Ved en mindre prøvegravning 1980 i nordøsthjørnet af det oprindelige skib fandtes levn af to munkestensgulve under det eksisterende. Vestligst i det gamle skib konstateredes ligeledes levn af ældre gulve: I nord ved hvælvpillen mellem tredje og fjerde fag rester af et munkestensgulv svarende til det yngste i nordøsthjørnet, mens der i syd ved den østligste dør fandtes spor af begge teglstensgulve foruden et mørtelgulv, som kan have været skibets ældste. 25 Vinduer. På tegningen af kirkens sydside 1855 (fig. 9) ses afsprossede træ?rammer, sekundært indsat i delvis blændede vinduesåbninger. Af disse er korets og tårnets allerede beskrevet under de respektive afsnit, og hvad angår skibets to vinduer, så anes de fladbuede (og falsede) åbninger også her ovenover de nuværende jernvinduer fra 1871 (sml. fig. 4a). Begge vinduer er givetvis middelalderlige, men vanskelige at indpasse i det bygningshistoriske forløb. Formen svarer til langhuskorets, men det vestligste sydvindue synes ifølge sin placering at være ældre end hvælvslagningen i skibet. I nord spores øst for det østligste vindue ansatsen til et fladbuet vindue som sydsidens; men i øvrigt er vinduerne her stærkt præget af de eftermiddelalderlige forandringer i belysningsforholdene.

12 1912 SKIPPINGE HERRED Fig. 12. Indre, set mod vest. NE fot Interior to the west. Tagværker. Ved beskrivelsen 1895 fandtes langhusets tagværk at være af fyr med enkelte genanvendte egestykker. Tårnets og sakristiets tagværker var af eg, formentlig oprindelige, mens våbenhusets var af fyr. Opvarmning besluttede man at installere en kakkelovn i nordsiden overfor prædikestolen, men allerede 1896 flyttedes den ned i langhusets nordvesthjørne, hvor den blev sluttet til en skorsten, der førtes op gennem tårnet. 12 Kirken står i dag hvidkalket ude såvel som inde og har tage, hængte med røde vingetegl. Våbenhuset har gipset loft, ophængt i bjælkerne. På langhusets sydvæg i andet fag, vest for vinduet, ses et kalkmalet rødt indvielseskors, afdækket Kalkmalerier. Ved restaureringen 1953 fremkom flere spredte spor af kalkmalerier, som imidlertid på nær det ovenfor beskrevne levn atter blev overhvidtet. 1) To middelalderlige indvielseskors, tegnet som hjulkors: Det ene på sydvæggen mellem de to døre; det andet i nord, vest for den gamle dør (sml. fig. 5). 2) På tredje hvælvfags søndre kappe fremkom malerispor, som skønnedes at være af ren ornamental art og snarest hidhørende fra renæssancetiden. 26 INVENTAR Oversigt. Det meste inventar er fjernet fra kirken efter ansøgning derom 1947; bevaret er kun det murede, middelalderlige alterbord, dørfløjene og nogle gravsten opstillet ved våbenhusets vægge, samt klokken, der hænger på sin plads i tårnet. En del genstande er overført til den nye kirke, hvor enkelte af dem er i brug. Det gælder den romanske fontekumme, hvori ligger et yngre fad af tin, alterstagerne og pengeblokken, hvis nedre del dog er fornyet. Af de inventarstykker, kirkeejeren Niels Pedersen Slange omkring år 1700 skænkede, er foruden den ovennævnte klokke bevaret altersølvet (ude af brug), mens altertavlens skæbne efter anskaffelsen af en ny 1840 er ukendt. Alterbord (sml. fig. 6), middelalderligt, samtidigt med langhusets etablering, af munkesten, ca. 180 x 105 cm og 110 cm højt. Bordet, der er muret op ad østvæggen, står pudset og hvidtet. Den bageste del, 125 x 30 cm, er bygget 28 cm højere end resten, formodentlig for at danne ba

13 AVNSØ KIRKE 1913 sis for altertavlen (sml. f. eks. Havrebjerg s. 1095). Alterbordspaneler, fra nyere tid, dækkede bordet, så længe kirken var i brug. Alterklæder nævnes et broget klæde af ostindisk kattun, hjembragt af kaptajn Magnus fra Ostindien. Skriveren anfører, at»året for gaven ikke kendes«, da det var før hans tid var bordklæde (og messehagel) af gult og blåt, blomstret fløjl; det hang da i pjalter manglede alterklæde, og 1830 omtales et ubrugeligt, 1833 benævnt meget brøstfældigt. 29 Synet noterede 1839, at alterklædet, skønt det var anskaffet for få år siden, var brøstfældigt på grund af fugt, mens det endnu 1841 ansås for brugbart. Tre år senere var et nyt anskaffet. 11 Sidealterborde? Nogle kampesten i hjørnet mellem sydøstre gjordbue og væggen i andet hvælvfag, dvs. det sted, hvor den nedrevne triumfvæg var, kan være rester af et sidealter. En stor sten i gulvhøjde på tilsvarende plads i nordsiden kan ligeledes stamme fra et sidealter, begge antagelig fra den ældste kirke. ( )Altertavle. Fra 1840, 29 bestående af en enkel, profileret ramme afsluttet af et topstykke i nyklassicistisk udformning, med maleri som nu hænger i den nye kirke (s. d.). På fodstykket var med fraktur malet:»ikke som jeg vil, men som du vil. Math. 26 Cap. 39. Vers«. Altertavle, fra 1700, skænket af kirkeejeren, Niels Slange, 30 bestående af et stort skilderi hvorpå smukt malet Kristus på korset, forneden en slange med knust hoved og et dødningehoved. Øverst, i en»blanch«tavle læstes Pilati ord:»jesus Nazare(n)us rex judeorum« trængte tavlen til istandsættelse; den var ved at falde ned blev tavlen taget ned, da man havde besluttet at anskaffe en ny, hvilket var sket Alterkalk, fra 1703, se s Altersølv. In- Fig. 13. Indre, set mod øst. P. Hauberg fot Interior to the east.

14 1914 SKIPPINGE HERRED Fig. 14. Altersølv skænket af Niels Slange Kalken med mestermærke for Didrik Hoff, København, oblatæsken med mestermærke for Niels Jacobsen Meier, Kalundborg (s. 1919). NE fot Altar plate donated by Niels Slange in Chalice with the maker s mark of Didrik Hoff, Copenhagen, wafer box with the maker s mark of Niels facobsen Meier, Kalundborg. ventarierne nævner en kalk og disk af sølv, der tilsammen vejede 32 lod. 31 Alterkande, fra 1844, se s En tinflaske omtales 1647 og Alterstager, se s var stagerne forsynet med forlorne piber til lys. 12 Messehagler nævnes en messehagel, 1667 en gammel og 1695 to gamle, den ene af rødt fløjl med et kryds (kors) bagpå, forarbejdet af silke, den anden af noget gammelt, ubrugeligt, broget tøj var messehagel (og alterklæde) af gult og blåt blomstret fløjl burde messehaglen fornyes eller opfarves. 11 Et røgelsekar (ildkar) omtales i inventarierne 1647, 1667 og 1695; i de to sidste benævnt gammelt. 31 Alterskranke, formodentlig fra 1800 rne, bestående af spinkle, drejede balustre. Font og dåbsfad, se s Af indberetninger 1895 og 1917 fremgår, at fontekummen hvilede på en muret tfod, der på de frie sider mod koret 33 var rund med tre rundstavprofiler, en foroven, to forneden, Dåbsfad, nævnt 1667 og 1695, af tin, vejede 1½. pd. 34 Dåbskande, 1800 rne, af tin, svarede ifølge indberetning 1917 til kanden i Bjergsted, der er af såkaldt chokoladekandetype (jfr. s. 1783). Muligvis identisk med tinkande nævnt Et fontegitter er omtalt 1826, da det skulle repareres. Det ansås imidlertid for aldeles ufornødent og kunne derfor borttages. 15 Et korgitter betragtedes ligeledes som overflødigt 1826, og der ville vindes mere plads i kirken, hvis det fjernedes. 15 Prædikestole. 1) Kun kendt fra præsteindberetningerne midt i 1700 rne; 1758 gengives gesimsens indskrift med forgyldte bogstaver:»lex per Mosen data est, gratia et veritas per Jesum facta est. Joh. 1.«(Thi loven blev given ved Moses, nåden og sandheden er kommet ved Jesus Kristus. Joh. 1,17) og i postamentet:»qvari tuba exalta vocem tuam. Es. 5 qvi ex deum est

15 AVNSØ KIRKE 1915 verbum dei audit. Joh. 8. qvi vos audit, me audit. Luc. 10«(Løft din røst som basunen. Es. 58,1. Den, som er af Gud, hører Guds ord. Joh. 8,47. Den, som hører jer, hører mig. Luk. 10,16) fremgår det, at stolen da var blåmalet. 28 2) (Sml. fig. 13) antagelig anskaffet kort efter synets ønske om en ny prædikestol 1822, 35 af fyr, med glatte rektangulære fyldinger. Himlen opsattes muligvis først 1829, jfr. synets notat dette år: Himmel over prædikestolen bør anbringes. 11 Opgangen med udsavede balustre var antagelig ældre, jfr. en blå farve, der 1917 konstateredes under den daværende egetræsmaling. Sml. tprædikestol nr. 1. I skibets sydøsthjørne. Stolestader (sml. fig. 13). De ældre stoles udseende kendes ikke; de kan have haft døre, jfr. et ønske fra 1824 om, at manglende stoledøre skulle anskaffes. Efter en hovedreparation 1855 ville alle kirkens stole blive fornyet og opmalet. 11 Året efter var forbedringerne foretaget. Af fotografier fremgår, at gavlene havde arkadefelt og topstykke med volutter, dørene glatte rek- Fig. 16. Alterstage fra rne (s. 1919). M. Mackeprang fot Altar candlestick from 16th/i7th century. Fig. 15. Maleri udført af Mariane Stub, muligvis 1826, til altertavlen i den gamle kirke (s. 1913, 1920). NE fot Painting by Mariane Stub, possibly 1826, for the altar-piece in the old church. tangulære fyldinger fjernedes stolestadedørene fra midtergangen og 1917 var stolene egetræsmalede. En indelukket herskabsstol nævnes i en tilføjelse til kirkens beskrivelse var gulvet i herskabets stol i koret yderst forfaldent, og 1826 burde den fjernes, da den ikke brugtes og vansirede kirken. 11 I stedet kunne anbringes bænke til de børn, der assisterede ved sangen i kirken benyttede herskabet sædvanligvis den første stol på kvindesiden. 12 Møbler i sakristiet anskaffedes et bord tillige med bænke og en stol. 15 Dørfløje. 1) rne, bestående af fem planker, som på bagsiden (mod sakristiet) holdes sammen af to vandrette revler, hvorimellem en skrå, alle med profileringer langs kanterne. På forsiden to gangjern i hele dørens bredde. En samtidig kasselås sidder på den side, der vender

16 1916 SKIPPINGE HERRED mod sakristiet. Døren var tidligere brun, nu lysegrå. Mellem kor og sakristi. 2) Svarende til nr. 1 med senere tilføjet halvrundt stykke foroven. Gangjernene på denne dør er dog betydelig spinklere. Samtidigt dørgreb. Lysegrå. Mellem våbenhus og skib. 3) 1700 rne. Indgangsdør til våbenhuset (jfr. fig. 7), men nu ophængt på østvæggen i dette rum. På ydersiden flammeret omkring rudeformet felt; på bagsiden to vandrette revler med affasede kanter. På ydersiden oprindelige bukkehornsbeslag og nøgleblik. Lysegrå. Salmenummertavler. 1) Antagelig fra 1800 rne, med udsavning foroven (jfr. fig. 13). 2) Muligvis fra Forneden var en skuffe til opbevaring af tallene, foroven udsavet topstykke. Sort ramme med hvidmalet fraktur:»før Prædiken«og»Efter Prædiken«. I de to hvidmalede felter stifter til ophængning af metalnumre. Ligbåre? 1815 ønskede synet en ny ligbåre anskaffet. 35 Klokke (fig. 17), 1701, støbt af Steffen Scherrenbein, tvm. 66 cm. Latinsk indskrift i tre linjer om halsen:»me fvdit Stephanvs Scherenbein civis Hafniensis anno Chri(sti) mdcci. Ivssv ac Fig. 17. Klokke støbt 1701 af Steffen Scherrenbein (s. 1916). NE fot Bell cast in 1701 by Steffen Scherrenbein. svmptibvs patroni templi Afnesøensis nobilissimi Nicolai Slange consvliarii regii.«(mig støbte Steffen Scherrenbein borger i København det Kristi år 1701 på befaling og bekostning af Avnsø kirkes patron den ædle Niels Slange kongelig råd). Under indskriften stiliseret akantusbort og på legemet Slanges våben. Ophængt i slyngebom. Klokke nævnes en klokke i tårnet, formentlig den samme der 1695 omtales som lille, gammel og revnet noterede præsten, at kirken kun havde den lille klokke, der var skænket af Niels Slange. 10 Klokkestol, ældre, af eg, med flere fornyede stivere. I øst og vest tre dobbelte skråstivere, i nord og syd korte stivere. GRAVMINDER Gravsten. 1) O Hr. Abraham Grönberg, født i Munke Bierbye 23. maj 1720, død på Aunsöegaard 19. april Opsat og bekostet af den afdødes pårørende. Rosa kalksten, 150 x 78 cm, med profilering langs kanten. Gravskrift med fordybet antikva tværs over stenen. Op ad våbenhusets vestvæg. 2) O Ane Catrine Karen Hofgaard Selmer, født Flensburg. Født i Aarbye præstegård 10. dec. 1779, død på Aunsøegaard 16. aug. 1807, med hendes yngste datter Oline Andrea Selmer, *14. april, t20. aug Efterlader sig mand samt to sønner og to døtre. Grå kalksten med ortoceratitter, 138 x 88 cm, med profilering langs kanten. Gravskrift med fordybet antikva tværs over stenen. Op ad våbenhusets vestvæg. 3) O Johan Bernhard Selmer, *3. maj 1767, gift med Ane Catrine Karen Hofgaard, født Flensburg. Død på Aunsøegaard 10. sept. 1816, 49 år gammel. Ægteparret efterlader sig fire børn. Rødbrun kalksten, 138 x 88 cm, med profilering langs kanten. Gravskrift med fordybet antikva tværs over stenen. Op ad våbenhusets vestvæg. Gravtræ, o Ben Laurissøn med sin faier og farfader, som boede og døde i Afnsøe Gaard, og døde Ao. Christi Fladt gravtræ med fordybede bogstaver opfyldt med bly. Lå

17 AVNSØ KIRKE 1917 Fig. 18. Kirken, set fra sydøst. HJ fot The church seen from the south-east i gulvet, og det bemærkes, at kirken kun havde denne ene begravelse. 36 Mindekrans, fra 1901, af sølv, skænket af arbejderne på Avnsøgård og Svebøllegård. 12 På skibets nordvæg, jfr. fotografi fra Kirkegårdsmonumenter. 1) O Sognefoged Jørgen Nielsen, Svebølle, *29. juli 1826, tl6. okt. 1895, og hustru Ane Christensen, *17. juni 1824, l. maj Grå, opretstående granitsten med poleret forside, på lav granitsokkel. Indskrift med fordybede versaler. Syd for kirken. 2) O Gårdejer Jens Andersen, *14. juli 1803, t30. nov. 1882, og hustru Sidse Andersen, født Jørgensen, *13. jan. 1818, t27. dec Grå, opretstående granitsten. Forsiden er poleret, med sandblæst dekoration i form af en gren med blade langs den ene side. På lav sokkel af granit. Indskrift med fordybede versaler. Syd for kirken. På fotografi fra 1947 ses flere støbejernsgitre. AVNSØ NY KIRKE På den som anneks anlagte kirkegård nordvest for Svebølle (nu Gammel Svebølle) er den nye kirke opført 1934 efter tegninger af arkitekt Aage Herløw. 37 Grundstenen blev nedlagt 10. maj, og indvielsen fandt sted 25. nov. 15 Den højtliggende kirkegård, hvorfra der er frit udsyn over det bakkede landskab skærmes af levende hegn (bornholmsk røn samt hække af bøg og tjørn). Hovedindgangen i syd fra landevejen er en køreport, lukket af sortmalede jerntremmefløje; der er ydermere indgange i øst fra den anlagte parkeringsplads (landskabsarkitekt Birgitte Fink). - Et nødtørftshus i kirkegårdens nordøstre hjørne er muligvis samtidigt med kirken. Den hvidkalkede, teglhængte kirke er opført af tegl over blank kløvstenssokkel. Stilen er asketisk og stram som arkitektens andre kirker på egnen, såsom Nekselø og Alleshave (s Danmarks Kirker, Holbæk amt 132

18 1918 SKIPPINGE HERRED Fig. 19. Indre, set mod øst. NE fot Interior to the east. og 1771) og tydeligvis inspireret af tidens nyklassicistiske strømninger. Kirken består af kor og skib samt tårn over sydsidens våbenhus. Skibets vestende er etagedelt med ligkapel (nord) og præsteværelse (syd) under et orgelpulpitur, der belyses af et stort cirkulært vindue. Både kor og skib overdækkes af pudset tøndehvælv på træforskalling, mens de øvrige rum har bjælkelofter. Ved korets og alterpartiets nyindretning 1970 indsattes i østvinduet et glasmaleri, udført af Sven Havsteen-Mikkelsen. Den abstrakte komposition er holdt i klare røde, blå og gule farver. INVENTAR Det indre præges af istandsættelsen 1970, da kor og alterparti nyindrettedes. Samtidig ændredes farveholdningen på prædikestol og stolestader, som stammer fra kirkens opførelse. Orglet flyttedes fra pulpituret i vest ned i skibets nordvesthjørne. Alterbordet, fra 1970, er en svær granitplade, som hviler på muret fundament. Som alterprydelse tjente oprindelig et tskab med fløje hvorpå indskrifter. Midtskabet rummede et krucifiks, fra 1800 rnes sidste halvdel,

19 AVNSØ KIRKE 1919 skænket til kirken. Figuren er af metal og stemplet:»budtz Muller & Co. Kjöben (havn)«. 38 Altersølv. 1) Foræret til den nye kirke af købmand Møller, Gammel Svebølle. 15 På kalkens bæger graveret:»aunsø kirke november 1934«. 2) (Fig. 14) skænket af Niels Slange Ude af brug. Kalken er 20 cm høj; den cirkulære fod med fodplade og kvartrundstav adskilles ved et lille profilled fra det cylinderformede skaft. Dette brydes på midten af fladtrykt, midtdelt knop med godronnering nærmest skaftet. Samtidigt bæger. På foden graveret skriveskrift:»afnsøe Kirke Ao 1703«. Under fodpladen fire stempler: mestermærke DH over 1703 for Didrich Hoff (Bøje 280), Københavnsmærke med udslidt årstal, guardeinmærke for Conrad Ludolf og månedsmærke vandmanden. Under bunden graveret:»disch og Kalck = 36 Lod«, nu næsten udslidt. Disken måler 14 cm i tvm. og har graveret cirkelkors på fanen. Oblatæske, fra o. 1700, tvm. 7,5 cm, cylinderformet, med låg i to afsæt, hvorpå graveret:»a.k«. Under bunden mestermærke gentaget to gange: sammenskrevet NM for Niels Jacobsen Meier, Kalundborg, omtalt (Bøje 1869). Alterkande, fra rne, af porcelæn, fra Bing & Grøndal (oprettet 1853), chokoladekandeform, sort med guldkors og -kanter. Opbevares i præstegården. Tilsvarende æske med låg, Fig. 20. Dåbsfad nr. 3, af messing, fra 1600 rne (s. 1920). NE fot Baptismal dish no. 3 of brass, 17th century. Fig. 21. Døbefont af granit. Romansk kumme opstillet på fod udført i forbindelse med overflytningen til den nye kirke 1934 (s. 1919). NE fot Granite font. The Romanesque bowl is on a base made when the removal to the new church took place in fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, anskaffet 1844, af porcelæn. 11 Alterstager (fig. 16), fra rne, med støbermærke under bunden (fig. 24), ca. 36 cm høje. Det svære, cylinderformede skaft har ring på midten, ensdannet fod- og lyseskål. Lysepig af jern. Muligvis identiske med de to messingstager, der opføres i inventariet 1695, og vejede 8 pd. 27 Alterskranken udgøres siden 1970 af to lange nadverskamler opstillet vinkelret på østvæggen. 39 Alterskranke. Ved kirkens opførelse var den halvrund med drejede søjler og håndliste af træ. Fontens (fig. 21) romanske kumme er overflyttet fra den gamle kirke og opstillet på fod fra 1934, 40 af granit. Kummen har næsten lodrette sider, måler 47 cm i tvm. og har tovstav ved mundingsranden. Rustspor antyder, at der har været en lukkeanordning. Den uregelmæssige 132*

20 1920 SKIPPINGE HERRED Fig. 22. Pengeblok bestående af ældre overdel på fod fra 1800 rne (s. 1920). Thora Fisker fot Aims post, the upper part of which is old but the base is 19th century. form er søgt afhjulpet ved ophugning visse steder. Foden har form som et terningkapitæl. Opstillet i skibets nordøsthjørne. Dåbsfade. 1) Fra 1600 rne, af tin, tvm. 58,5 cm med 7 cm bred fane, 9 cm dybt. Glat. 2) 1963, 15 af messing, glat. 3) (Fig. 20) fra 1600 rne, antagelig det, der nævnes i inventariet Af messing, ottekantet med cirkulær fordybning. 34 cm i tvm., 13 cm dybt. På fanen graverede ranker. Ude af brug. Dåbskande, fra 1935, af messing. På standkanten ses graveret versalindskrift:»skænket til Aunsø Kirke 1935 af Mejeriejer S. Petersen og Hustru«. Prædikestolen stammer ligesom stolestaderne fra kirkens opførelse og står med to kirsebærrøde farvetoner. I skibets sydøsthjørne. Pengeblokken (fig. 22) består af en ældre del, som er anbragt på en yngre fod, muligvis fra 1831, da blokken burde istandsættes. 41 Den gamle kasse måler 20 x 14 cm og er 29 cm høj, totalhøjde 93 cm. Pengeslids i det jerndækkede låg, der er fæstnet med nyere søm. Det oprindelige udseende kan have svaret til blokken i Hammer, Udby eller Bårse. 42 Ved vestvæggen. Dørfløjene er samtidige med bygningen. Orgel, bygget 1970 af I. Starup & Søn, København; af standardtype med fire stemmer, udvidet 1982 med én stemme. Disposition: Manual: Gedakt 8, Principal 4, Rørfløjte 4, Quintatøn 2 ; svelle. Pedal: Subbas 16 (tilbygget 1982). I kirkens nordvesthjørne, med sydvendt facade og spillebord, Orgel, bygget 1944 af I. Starup & Søn med genanvendelse af ældre dele. Syv stemmer, ét manual og anhangspedal. Disposition: Manual: Bordun 16, Principal 8, Gedakt 8, Oktav 4, Gedaktfløjte 4, Oktav 2, Cymbel ½ III; svelle. Anhangspedal. Pneumatisk aktion, pneumatiske vindlader. Tegnet af Aage Herløw i samarbejde med orgelbyggeriet. 43 Prospektpiber af zink. Opstillet på pulpitur i skibets vestende. Indtil 1944 anvendtes et harmonium. 15 Salmenummertavler, fra 1934, glatte, med søm til metalnumre. Hvidmalede. Maleri (fig. 15), muligvis fra 1826, malet af frøken (Mariane) Stub. Motivet er Kristus i Getsemane, holdt i mørke farver, med lysere glorie bag Kristi hoved. Lysningsmål 158 x 126 cm, olie på lærred. Maleriet blev 1955(54?) restaureret af en tysk flygtning, 15 jfr. påskrift i nedre højre hjørne. Billedet kom til den gamle kirke 1841, 44 som afløser for den af Niels Slange skænkede altertavle. Det kan være købt på den auktion, der 1840 holdtes over kunstnerens arbejder, hvor et maleri med nævnte motiv solgtes. 45 Henstillet i tårnets mellemstokværk. Belysningen består af lampetter på væggene. Klokker. 1) Skænket af planteskoleejer Hjortsø 1934, ifølge indskrift med reliefversaler på legemet. 15 Tvm. 61 cm. 2) Skænket af lærer og forfatter Søren Wiskinge 1936, ifølge indskrift med reliefversaler om halsen. Tvm. 110 cm. Ophængning i jernbomme ved De Smithske Støberier, Aalborg.

21 AVNSØ KIRKE 1921 KILDER OG HENVISNINGER Lerchenborg Gods. Godsarkivet. IX Sager vedr. kirkerne. - Ved embedet. Kaldsprotokol Liber daticus 1-2. O (66). - Synsprotokol (66). - Se i øvrigt arkivalier for Holbæk amt i almindelighed s. 50. NM2. Indberetninger ved P. Hauberg 1895 og M. Mackeprang 1917 (bygning og inventar), V. Hermansen 1948 (notat om kirkens tilstand), Aage Herløw 1954 (bygning), Erik Moltke 1966 (inventar), Elna Møller 1966 (bygning), Mogens Larsen 1980 (fugtskader i murværk) og Marie-Louise Jørgensen 1984 (inventar og gravminder). - Bygningsbeskrivelse og kalkmalerier ved Hugo Johannsen, inventar ved Marie-Louise Jørgensen og gravminder ved Anders Holm Rasmussen. Redaktionen afsluttet Tegninger. NM2. Plan ved Aage H. Mathiesen Plan, snit, facader og detalje af nordvæg med indvielseskors ved Aage Herløw Plan ved Per Godtfredsen Planer, snit, rekonstruktioner, bygningsdetaljer og dørfløje ved Jørgen Ganshorn Nielsen 1980 (tryk). - Plan og detalje af fundament ved A. Monrad Hansen 1980 (tryk). Litteratur. Jørgen Ganshorn Nielsen: En bygningsarkæologisk undersøgelse af Aunsø kirke, Skippinge herred Holbæk amt og en belysning af dens historisk bestemte tilknytning til hovedgården Aunsøgård (Afgangsopgave på Afdeling for nordisk arkitekturhistorie og opmåling. Institut I) 1980; Jørgen Ganshorn: Aunsøgård og Aunsø kirke. Bygningshistorie og sammenhæng, i ÅrbHolbæk 1981, s Svend Aakjær, udg.: Kong Valdemars Jordebog, 2, , s. 144f., 154 og Roskildebispens jordebog s. 50f. 3 Tage E. Christiansen: Sognelisterne i Roskildebispens Jordebog, i HistT. 77, 1977, s. 10, Repert. nr Landebogen s KancBrevb. 7 Kronens Skøder III, Jfr. Jørgen Ganshorn: Aunsøgård og Aunsø kirke, i ÅrbHolbæk 1981, s RA. Københavns Universitets arkiv Trinitatis kirke. Forskellige dok. o LA. Bispearkivet Hist. efterretn. til HofmFund. 11 LA. Skippinge og Ods hrdr.s provsti , , , Synsforretningsprot. 12 Ved embedet. Synsprot (66). 13 Ved overgangen til selveje 2. febr forpligtede kirkeejeren sig til uden vederlag at afgive halvanden skæppe land til en kirkegårdsudvidelse; men det er uvist, om jorden nogen sinde blev taget i brug til formålet (note 12). Fig. 23. Profileret granitkvader på tårnets nordvestre hjørne (s. 1908). 1:10. Målt og tegnet af Jørgen Ganshorn Nielsen Ashlar with moulded chamfer in the north-west corner of the tower. 14 Jfr. indberetning ved Elna Møller. 15 Ved embedet. Liber daticus 1-2. O (66). 16 Jørgen Ganshorn har i sin afgangsopgave fra Kunstakademiets arkitektskole givet en helt afvigende tolkning af kirkens ældste bygningshistorie, idet han opfatter de ældste dele af langhuset som levn af et skib, der i 1400 rnes første halvdel rejstes vest for et tkor af tegl jævnbredt med skibet. 17 Sml. Gislinge (s. 562 med yderligere henvisninger i note 13) og Røsnæs (s. 1349). 18 Sml. de i note 17 nævnte kirker foruden vestforlængelsen i Årby (s. 1446). 19 Jfr. s. 206; endvidere Jørgen Ganshorn (note 8) s Jfr. Hugo Johannsen: På sporet af en vestsjællandsk murermester fra 1500-rnes første årtier, i Strejflys over Danmarks bygningskultur. Festskrift til Harald Langberg, 1979, s RA. DaKanc. D Koncepter og indlæg til Sjællandske registre. 22 Jfr. Traps 4. udg. (1920). 23 Jfr. bl.a. indberetning samt fotografier ved Victor Hermansen 1947 foruden arkitekt Aage Herløws fotografier forud for og under restaureringen Lerchenborg Gods. Godsarkivet IX Sager vedr. kirkerne. 25 Jfr. Jørgen Ganshorn Nielsen: En bygningsarkæologisk undersøgelse af Aunsø kirke , s. 8f. 26 Sml. fotos i NM2. 27 LA. Bispearkivet. Skippinge hrd NM2. Håndskriftsaml. Indb. vedr. Sjælland til Thurah og Hoffman 1755 og I-II. 29 Jfr. note 15 og Jfr. note 10 og LAVib. Håndskriftsaml. H7 (2) 62. Sjælland. Niels Lachmanns: Udkastning til en fuldstændig Beskrivelse over gamle og nye mærkværdige Ting Jfr. note 34 og RA. Rtk. Rev. rgsk. Kirkergsk Kalundborg og Sæbygård amter.

22 1922 SKIPPINGE HERRED 32 Jfr. note 31 og Jfr. kirkens beskrivelse 1905, hvoraf fremgår at fonten stod i koret (note 24). 34 LA. Skippinge hrd.s provsti Herredsbog. 35 LA. Holbæk amts provsti Synsforretn. 36 Jfr. Ved embedet Kaldsprot. og note 10. DaAtlas VI, 219 og HofmFund. VIII, 226 har 1601 som dødsår. I præsteindb. bliver det manglende ciffer i 160. imidlertid så grundigt diskuteret, at der ikke kan være tale om en læsefejl. 37 I Kunstakademiets bibliotek findes tryk af tegningerne (dateret dec. 1933) med senere revisioner. Endvidere amatørfotos af den nyopførte kirke samt arkitektens notater vedr. udgifter til opførelse m.v. (dateret 30. juli 1954). 38 Budtz Muller, , blev cand. pharm og 1859 ansat på Svaneapoteket i København hos Alfred Benzon, med hvem han 1862 gik i kompagniskab om atelier og forretning med fotografiske artikler, fra 1871 eneindehaver, jfr. DaBioLeks. 3. udg. og Bjørn Ochsner: Fotografer i og fra Danmark indtil år 1900, Yderligere to kortere skamler opbevares i tårnets mellemstokværk. 40 Skænket af stenhuggermesteren, der udførte den. 41 Jfr. note 11. Det fremgår af arkivalierne, at der er store problemer med fugt i disse år. 42 DK. Præstø s. 799, 916 og I. Starup & Søns arkiv. 44 Jfr. note 15 og Et billede med dette motiv var udstillet 1826, jfr. Weilbach: KunstLeks., som i øvrigt henviser til et auktionskatalog 10. maj Fig. 24. Bomærke under alterstagens fod, sml. fig. 16 (s. 1919). Tegnet af Marianne Nielsen. - Mark beneath the foot of the candlestick, cf. fig. 16.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. Løffler 1874. RØRVIG KIRKE ODS HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm.

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm. NØRRELANDSKIRKEN Kirken er indviet og taget i brug 21. september 1969, efter at Nørreland sogn to år forinden var udskilt som selvstændigt. Allerede 1958 var nedsat en kirkekomité, hvis opgave det var

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east.

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. HØJBY KIRKE ODS HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog er ansat til to mk., 1 havde 1365 egen præst og ligeså

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordvest inden kirkegårdens udvidelse; i baggrunden skimtes Gierslev kirkes tårn. Poul Nørlund fot. 1922. - Church seen from the north-west prior to the enlargement of the churchyard;

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN Fig. 1. Plan, snit og facader ved Andreas Clemmensen, maj 1895. 1:300. På bladet er med blyant skitseret tårnet til kirken i Lynæs, tegnet af samme arkitekt få år senere, jfr. DK. Frborg, s. 1670. Kunstakademiets

Læs mere

6332 KIRKERNE I SILKEBORG

6332 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Parti af Østre Kirkegård med begravelse for skolestifteren Theodora Lang ( 1935) og hendes familie. Foto EN 2006. Part of Østre Kirkegård with tombs of the school founder Theodora Lang and her

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Af katolske præster kendes foruden»hr. Peer af Verninge«10 også Michael Jacobsen (-1508-51-), hvis navn

Af katolske præster kendes foruden»hr. Peer af Verninge«10 også Michael Jacobsen (-1508-51-), hvis navn 3201 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2014. The church seen from the south east. Verninge kirke odense herred Historisk indledning. Senest ved reformationen må kirken være kommet under

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED 2411 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2015. The church seen from the south east. LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED Kirken, der er tegnet af arkitekt Andreas Thomsen Hagerup, Kolding, er

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

HAGESTED KIRKE TUSE HERRED

HAGESTED KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. HJ fot. 1980. - Exterior seen from the south-east. HAGESTED KIRKE TUSE HERRED I kong Valdemars jordebog (senest 1231) er Hagested nævnt både som kongelev og som kongens private

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

Arkæologisk Forundersøgelse

Arkæologisk Forundersøgelse Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens

Læs mere

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt. Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015 Sønderborg Provsti e anlægsønsker budget 2015 Sogne/ønsker Asserballe Sogn 405.000 Omsætning af stendige 275.000 e kirke indvendig og sakristi 70.000 70.000 e kirke udvendig 60.000 60.000 Augustenborg

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Af Arkitekt MAA Jan Arnt, juni 2005 Fund af gamle lejesten og akselsten er måske rester fra den gamle Sobechis Mølle og nye undersøgelser af de topografiske

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008.

Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008. Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008. Udarbejdet af Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum 2008 Bygherrerapport RESUME:

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN 2266 SLAVS HERRED Fig. 1. Grundplan, snit og opstalter 1:300, tegnet af N. Christof. Hansen, januar 1918. Tegningerne opbevares ved embedet. Grundriss, Schnitt und Aufrisse, 1918. Die Zeichnungen werden

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Alle tiders tumleplads

Alle tiders tumleplads lle tiders tumleplads 10 Gør Det Selv 10/2001 Det -formede legehus har alt, hvad der skal til, når børnene leger. Det er spændende og en lille smule farligt alligevel er det en solid og billig konstruktion.

Læs mere

ENDELAVE KIRKE NIM HERRED

ENDELAVE KIRKE NIM HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HJ fot. 2002. The church seen from the south east. ENDELAVE KIRKE NIM HERRED Øen Endelave tilhørte i middelalderen kongen. Afgiften var ansat til 20 mk. i Kong Valdemars

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning

Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning NØDVENDIGT VÆRKTØJ BESTANDDELE Tegningen viser en 3,0 meter bred udførelse. Antallet af bestanddele varierer efter størrelsen (se listen på næste side)

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Vester Skerninge sogn, Sallinge hrd., Svendborg amt., Stednr. 09.04.26 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere