Kirsten Henriksen og Christine Hemme. Illustration af perspektiver i socialt arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Henriksen og Christine Hemme. Illustration af perspektiver i socialt arbejde"

Transkript

1 Kirsten Henriksen og Christine Hemme Illustration af perspektiver i socialt arbejde DEN SOCIALE HØJSKOLE I AARHUS

2 Forord Den Sociale Højskole i Aarhus Anledningen til at udforme dette hæfte er træerne - vores illustrationer af de 5 modelretninger i bogen Modeller i socialt arbejde af Gunn Strand Hutchinson og Siv Oltedal. Bogen Modeller har gennem de seneste år været central i undervisningen i socialt arbejde ved DSH-Aarhus. Bogens norske udgave har undertitlen: Fra forskellige rødder til samme felt og i indledningen bruges billedet af et træ til at illustrere udviklingen af socialt arbejde. Dette gav for år tilbage inspiration til de 5 illustrationer. I første omgang med børnestreg på overheads, siden i den nuværende version foranlediget af deltagelse med en stand på socialrådgiverdage 2003, hvor vi forsøgte at illustrere den nye socialrådgiver. I tiden efter har vi haft illustrationerne ( 80 X 120 cm originalt) fremme i forskellige sammenhænge på DSH-AA og efter mange positive tilkendegivelser og ønsker om at kunne hjemtage træerne i et handy format, har vi besluttet at lave denne lille udgivelse, forhåbentlig til inspiration og overblik for læserne. Det er vores hensigt, at hæftet kan anvendes i forskellige sammenhænge, både på grund- og videreuddannelsesniveau og som inspiration for praktikere i socialt arbejde, som et supplement til den litteratur der er skrevet om emnet. Hæftets tekst er for størstedelen forfattet af Kirsten Henriksen. Christine Hemme har stået for illustrationer og Holger B.K. Nielsen for layout. Vi modtager gerne respons, positiv som kritisk til en eventuel senere revision af hæftet. Christine Hemme Socialrådgiver Kirsten Henriksen Cand.scient.soc. og socialrådgiver Begge undervisere ved fagområdet Socialt Arbejde på DSH-Aarhus Indledning Som undervisere i socialt arbejde følger vi løbende udviklingen indenfor fagets praksis og teorigrundlag for at integrere den nye viden i socialrådgiveruddannelsen samt efter- videreuddannelsen på DSH-AA. En af de centrale ændringer i uddannelsen til socialrådgiver har været tankerne bag bl.a. bogen Modeller i socialt arbejde som afløser den tidligere tænkning om teori for socialt arbejde, som indtil for få år tilbage har været præget af fælleselementerne som et fælles metodisk grundlag. (fælleselementerne består af: Helhedssyn, etik, kommunikation og systematisk sagsarbejde). Som altid når nye elementer skal integreres i undervisningen er det vigtigt, at gøre sig tanker om hvordan stof formidles og i den sammenhæng har modeltræerne vist sig at være et glimrende pædagogisk redskab. Da træerne ikke kan stå alene, men blot er en anden måde at formidle på, har vi valgt at supplere med lidt tekst for at sætte modeltankegangen i et større perspektiv. Hæftet består derfor af følgende dele: Det centrale er naturligvis modeltræerne, der illustrerer de fem perspektiver, Psykodynamisk, interaktionistisk, læringsteoretisk, konfliktteoretisk samt systemteoretisk perspektiv som i bogen Modeller i socialt arbejde. Andre har også beskæftiget sig med samme overvejelser og opdeler i yderligere perspektiver end de fem (f.eks. Payne 1997). De fem perspektiver er altså et udtryk for et valg fra vores side. Vi finder, at denne tilgang fremmer et overblik. Træerne er forsynet med en række metodetilgange og teoretikere. Valget af metodetilgange er igen et udtryk for forfatternes valg og dermed ikke for nogen sandhed. Tværtimod er formålet også at give anledning til en kvalificeret diskussion om placering af metoder indenfor modellerne. Mange metoder vil desuden indeholde træk fra flere modeller, og det kan være et valg, hvilken tilgang der vægtes og dermed placeringen i et perspektiv. Klargøringen af det teoretiske grundlag og dermed øget metodebevidsthed må følges af en skærpet opmærksomhed på forståelsen af sociale problemer. Den indsigt, der ligger i modeltænkningen må kobles med indsigten i, at der kan anlægges forskellige perspektiver på sociale problemer og at forskellige opfattelser af sociale problemer må have forskellige konsekvenser i forhold til indsatsen i det sociale arbejde. En måde at sikre refleksion og metodebevidsthed er at stille spørgsmål til metoder ud fra en artikel af Jens Guldager (2000) med et supplerende spørgsmål bragt ind af DSH- Esbjerg (2001). Disse vil fremgå af den sidste del af hæftet, i sammenhæng med nogle overvejelser om udviklingen i metodegrundlaget i socialt arbejde i Danmark. Litteraturliste til egen videre fordybelse samt anvendt litteratur i hæftets tekst fremgår bagerst i hæftet. God læselyst! 2

3 Faget socialt arbejde og dets teorigrundlag Diskussionerne om, hvordan faget socialt arbejde kan forstås, brydes og udvikles i disse år. Vi vil her præsentere nogle tilgange til og bud på forståelsen af socialt arbejde som et bidrag til debatten om socialt arbejde og som indledning til den forståelse modeltankegangen står for. Frem for at diskutere, hvad socialt arbejde er, at lede efter en essens, vil vi tage udgangspunkt i det faktum, at der ikke er konsensus om en entydig definition af socialt arbejde, og i stedet konstatere, at socialt arbejde findes som profession, som almen virksomhed, som undervisningsområde, som kundskabsområde, som forskningsområde og som praksis (Meeuwisse og Swärd, 2002). At indkredse Socialt arbejde kan ske ved at indkredse og forstå de aktiviteter, der på et givet historisk tidspunkt i en given form løser forskellige opgaver, som i samfundet og af aktørerne forstås som socialt arbejde. Et yderligere led i indkredsningen af socialt arbejde kan ske ved at undersøge de måder, som aktiviteterne organiseres på og ved at klarlægge ansvarsfordelingen mellem individ og stat og mellem stat og det frivillige sociale arbejde. En anden dimension ved det social arbejde er praktikerne, de der udøver socialt arbejde, deres sociale og kulturelle baggrund, deres køn og uddannelse, deres værdigrundlag, problemopfattelse og kundskabsbase (Meeuwisse og Swärd, 2002). Kendetegnende for det sociale arbejde vil også være det eller de niveau (er), som arbejdet udføres på, det strukturelle niveau, lokalsamfundsniveau, gruppe- og organisationsniveau eller individ- og familieniveau. Endelig må indkredsningen af det sociale arbejde også omfatte de mennesker, som indsatserne retter sig imod, hvor konstruktionen af målgruppen har skiftet gennem historien ligesom betegnelserne (Meeuwisse og Swärd, 2002). Som et led i indkredsningen af det sociale arbejde bringer vi på side 5 en figur, hvis elementer for overskuelighedens skyld er meget forenklede. Modellen er udarbejdet af Kirsten Henriksen 2001 på baggrund af Velfærdstrekanten (Abrahamson og Borchorst, 1996). I socialt arbejde kan man møde en tendens til at fokusere på relationen mellem rådgiver og en individuel klient. Figuren skal illustrere, at klienten ikke kan reduceres til et enkelt individ eller en familie; men også udgøres af grupper, miljøer, lokalsamfund, kulturformer og i sidste instans hele det konkrete samfund. Figuren skal samtidig fremhæve, at også socialrådgiveren medbringer en bagage, som dels består af en faglig viden, dels af personlige forhold, som køn, alder, etnisk oprindelse og livserfaringer som har indflydelse på samspillet. Socialrådgiveren må være bevidst om betydningen heraf for samspillet og for hendes kapacitet til at udvikle en professionel relation til klienten. Det skal stå upåagtet, at den professionelle relation mellem rådgiver og klient er afgørende for udøvelsen af det sociale arbejde. Men samtidig skal figuren vise, at fokus ikke kan indsnævres til denne relation. Socialrådgiver og klient mødes i en organisation i et samfund. Samtidig er hensigten at vise, at den organisation, hvori de mødes, er under indflydelse fra en række kræfter, fra dels det offentlige, dels markedet, dels civilsamfundet. Og kan være tættere eller fjernere knyttet til en eller flere af disse instanser. Markedssiden omfatter i lighed med civilsamfundssiden også både kultur og miljøer, forstået som normer, omgangsformer, adfærd og traditioner samt livsstilsmiljøer, subkulturer, minoritetskulturer, interesseorganisationer som for eksempel fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer på markedssiden og interesseorienterede foreninger/ fællesskaber på civilsamfundssiden som for eksempel forældreforeninger, patientforeninger sportsforeninger m.fl. Når socialt arbejde rummer den kompleksitet, som figuren antyder, er det tydeligt, at socialt arbejdes kundkabsbase må betjene sig af kundskaber fra en række forskellige fagdiscipliner. Socialt arbejde har i Danmark benyttet sig af teoretiske perspektiver især hentet fra samfundsfag (sociologi, organisation, politologi), psykologi, jura og retlig regulering; medens socialt arbejde i internationale sammenhænge i måske højere grad end i Danmark også benytter sig af perspektiver fra flere andre fagtraditioner som for eksempel filosofi, etnografi og antropologi. Kundskaber fra disse fagdiscipliner er blevet indoptaget og integreret i socialt arbejde, og med omformningen til socialt arbejde og videreudviklingen heri er der samtidig udviklet en kundskabsbase, som er socialt arbejdes eget. Det sociale arbejde er således tæt forbundet med kundskaber og perspektiver fra disse grundlæggende faglige tilgange. Socialt arbejde forudsætter en dialektisk vekselvirkning og udvikling med dem og må kunne benytte disse tilgange i analyser af de konkrete sociale situationer og koble dem med perspektiver, teoretiske tilgange og modeller fra socialt arbejdes egen kundskabsbase. På en sådan måde, at socialrådgiveren har en kritisk og reflekteret handlekompetence. Socialt arbejdes metodiske grundlag Det sociale arbejde i Danmark har gennem de sidste cirka tyve år haft en særegen udvikling i forhold til opfattelsen af begrebet teorier og metoder i socialt arbejde i form af et universelt teori- og metodegrundlag. Her blev teori og metodegrundlaget forstået som bestående af fire elementer: kommunikation, helhedssyn, etik og systematisk (sags-)arbejde ( fælleselementerne). Der har i uddannelsen været konsensus om at opfatte disse fire elementer som teorien og me- 3

4 Faget socialt arbejde og dets teorigrundlag toden med gyldighed for alt socialt arbejde. De såkaldte fælleselementer er i de senere år blevet udsat for kraftig kritik. Den rejste kritik redegør blandt andet for, at fælleselementerne ikke kan siges at udgøre en metode, men må anses for at være praksisprincipper, eller man kunne måske sige nogle grundlæggende færdigheder blandt en række andre grundlæggende færdigheder, som socialrådgivere må beherske (Egelund, 1997 og Skytte, 1997). Aktuelt I faget socialt arbejde forstås begrebet metoder i socialt arbejde aktuelt således, at faget socialt arbejde rummer en pluralitet af teorier og metoder rettet mod forskellige indsatsniveauer. Opfattelsen er, at de forskellige modeller indenfor hvert indsatsniveau er udviklet ud fra forskellige teoretiske tilgange, som rummer forskellige perspektiver, menneske- og samfundssyn, og er baseret på forskellige videnskabsteoretiske positioner. Centralt er, at modellen benyttes i bevidstheden om dette grundlag. Klargøringen af det teoretiske grundlag for metoden må følges af en skærpet opmærksomhed omkring forståelsen af sociale problemer. Valget af metode i socialt arbejde afhænger ikke blot af målgruppen. I stedet må indsigten fra modeltænkningen kobles med en forståelse for, at der kan anlægges forskellige perspektiver på sociale problemer som vil have forskellige konsekvenser i forhold til indsatser i det sociale arbejde. En vis stringens i tankegangen kunne man ønske. Hvis man for eksempel ser sociale problemer som affødt af menneskers manglende følelsesmæssig stimulation i barndommen, vil man formentlig lede efter sine indsatser blandt de psykodynamiske modeller. Hvis man til gengæld opfatter sociale problemer som affødt af samfundets uligheder begrundet i strukturerne, vil man benytte sig af indsatser blandt de konfliktteoretiske tilgange. Dog viser en undersøgelse, at praktikere ikke altid tænker så stringent. Undersøgelsen fandt, at praksis var kendetegnet ved anvendelsen af naiv teori dvs. teorier eller forestillinger, der er udviklet af praktikerne under indflydelse af deres egen opvækst, uddannelse, arbejdserfaringer, og især påvirkning fra deres aktuelle organisation. De populæreste forklaringsmodeller i forhold til klienternes problemstillinger var ifølge undersøgelsen forankrede i en psykodynamisk tænkning, medens de valgte behandlingsmodeller var forankrede i en læringsteoretisk tankeramme. (Olson, 1993) Denne undersøgelses resultater er genkendelig i forhold til vore egne erfaringer fra praksis. Vores overvejelser er, at en medvirkede årsag til dette forhold i praksis måske netop er affødt af ubevidstheden om dels perspektiver på sociale problemer, dels metoders teoretiske grundlag og perspektiv. En ubevidsthed som socialrådgiveruddannelsen tidligere med sit tidligere metodesyn måske har været medvirkende til at vedligeholde. Nødvendigheden af forståelser for betydningen af perspektiverne i forhold til dels sociale problemer, dels metoder i socialt arbejde er det derfor centralt at fremme, dels i uddannelsen, dels i socialt arbejdes praksis. ( Se f.eks. Meuwisse og Swärd, (2004) eller Rubington og Weinberg (2003) for tekster, der anlægger forskellige perspektiver på sociale problemer). 4

5 Det offentlige: Stat, amt og kommune Politik Politik Lovgivning Organisation Rådgiver Klient Rådgiver: Fag og person Klient: Individ/familie Gruppe Lokalsamfund Arbejdsmarked Forbrugsmarked Individ Familie Netværk Lokalmiljø Marked Civilsamfund Faglig viden: 1) Viden og indsigt i hele trekanten og relationerne mellem elementerne 2) Social faglige metoder 3) Færdigheder i socialt arbejde 4) Værdigrundlag og personlig kompetence

6 Præsentation af Strand Hutchinson og Oltedals 5 hovedretninger Hovedretningen: Psykodynamiske modeller. To-deles i Styrke Kritik Modeller Udgangspunkt i Freuds psykoanalyse. Menneskelig adfærd styres af psykiske processer, som er driftbaserede. Videreudviklet med socialpsykologien, der mere vægter egos konflikter med omverdenen end drifterne. Eriksons psykosociale udviklingsfaser, der strækker sig over hele livsforløbet. Vægt på det ubevidste og det skjulte. Psykoanalytisk teori og psykosociale modeller. Grundig forståelse af mennesket. Er for optaget af de psykiske processer i individet og usynliggør dermed de samfundsmæssige processer og strukturer, som kan skabe problemer for individerne. Bygger på en apparatfejlsopfattelse. Den professionelle bliver eksperten, som ved mere om klienten end denne selv. Klientgørende, klienten fratages styringen af det arbejde hun udsættes for. (Dette kan være en styrke i nogen sammenhænge. Tryghed i at den professionelle tager ansvar, f.eks. sorg og kriseramte). Behandlings- terapeutorienterede. Sorg og krise behandling. Casework traditionen Etableret af Mary Richmond. Præget af naturvidenskab. Diagnosticering og behandlingsplan. Fokus på individ og familie. Mary Richmond havde ingen teoriopkobling. Modellen lå derfor åbent for psykoanalysen, som havde stor indflydelse i samtiden. Psykodynamiske modeller har haft stor indflydelse på fagudviklingen i socialt arbejde, og selvom andre teoretiske tilgangsvinkler er kommet til i 1970 erne præger psykodynamisk tænkning faget. Systemteori er fra 1980 erne blevet integreret i de psykodynamiske modeller. Centrale teoretikere (Mary Richmond), Wood og Hollies. Bernler og Jonsson (psykosocialt arbejde) Kari Killen Heap. (Hutchinson og Oltedal 2002). Eksempler på modeller på de enkelte indsatsniveauer Individ/familie-niveau Psykosocialt arbejde Bernler og Johnsson 2001 Casework,- den psykosociale model - Hollis 1964 Sorg og krise. Hillgaard, Keiser og Ravn Cullberg.1975/1993 Omsorgssvigt. Killén Gruppeniveau Socialt gruppearbejde ud fra et psykosocialt grundlag. Ken Heap 1985/2000 6

7

8 Præsentation af Strand Hutchinson og Oltedals 5 hovedretninger Hovedretningen: Interaktionistiske modeller To-deles i Styrken Afgørende Kritik Modeller Det handlende og meningssøgende subjekt er centralt. Er ofte rettet mod mikrosituationer. Vægter, at mennesket fungerer i sammenhæng med andre. Fokus på mennesket og dets subjektive fortolkninger og forståelse. Relationerne er centrale. Er knyttet til humanisme (Humanistisk psykologi placeres her). Er nutids og interaktionelt orienteret. Det er fortolkningen og nyskabelsen af menneskers samhandlinger, som er i fokus. I de fortolkende modeller findes de fænomenologiske modellers tradition for arbejdet med Den tavse viden. Bestræber sig på at gribe samhandlingen forudsætningsløst an. (Socialrådgiveren stræber efter at sætte sig ud over sin forforståelse.) Fænomenologi og symbolsk interaktionisme. Har i lighed med det psykodynamiske perspektiv et konsistent og omfattende syn på mennesket. (mennesket er socialt skabt) At forstå den andens perspektiv. Vægter interaktionen og det der skabes i interaktionen mellem socialrådgiver og klient. Kan hjælpe socialrådgiveren til at forstå, hvordan klienten opfatter sin situation og til at fokusere på forskelle og ligheder mellem klientens og socialrådgiverens opfattelse af situationen. Magt overses. Tager for lidt hensyn til betydningen af de samfundsmæssige kræfter og strukturers indflydelse på individerne. Og lægger for meget vægt på menneskets egne valg, påvirkningsmuligheder og mulighed for selv at styre situationerne gennem sine tolkninger og defineringer af dem. Er for lidt handlingsorienteret. Giver ikke retningslinjer til praksis. Er for filosofisk orienteret. Behandlingsorienteret arbejde. Socialt gruppearbejde. Den almindelige kommunikation mellem rådgiver og klient. ( Humanist and Existential Models (Payne, 1997)) Centrale teoretikere Addams, Shulman, Martinsen, Schön. (Hutchinson og Oltedal, 2002) Eksempler på modeller på de enkelte indsatsniveauer: Individ/familie-niveau Den ægte dialog Jette Buhl og Jette Flindt Pedersen Den reflekterede praktiker. Schön 1983 Rundbordssamtalen 2001 Mestring som mulighed. Sommerchild Gruppeniveau Gruppearbejde. Berliner og Krustrup Lokalsamfundsarbejde Miljøarbejde/lokalsamfundsarbejde ud fra community developmenttraditionen 8

9

10 Præsentation af Strand Hutchinson og Oltedals 5 hovedretninger Hovedretning: Læringsteoretiske modeller To-deles i Styrke Kritik Modeller Fokus er på adfærd og ændring af adfærd. Man er også optaget af, hvordan miljøet påvirker adfærden. Problematisk adfærd skyldes læring. Rødderne til læringsteori stammer fra behaviorismen. Klassisk læringsteori er optaget af ydre observerbar adfærd. Klassisk betinget læring: Læring som følge af at sammenkoble hændelser. Operant læring: Mennesket lærer af de konsekvenser, som en adfærd får for individet. Social læringsteori: Vægt på at adfærd læres i en social kontekst. Medtager mentale processer. Behavioristisk teori og social læringsteori. Der er udviklet modeller for praksis. Kræver ikke at klienten kan verbalisere i samme omfang som de psykodynamiske modeller (f.eks. fordel i fh.t. Mennesker med et mentalt handicap) I sin iver efter synlige resultater kan modellerne blive manipulerende. I socialt arbejde har man i de læringsteoretiske modeller i højere grad godtaget tvang end i andre traditioner. Her kan man komme i konflikt med det centrale etiske princip i socialt arbejde om klientens medbestemmelse. Stimulus-responstænkningen i behaviorismen vægter for lidt det særegne ved individet. Fare for en forenklet og mekanisk menneskeopfattelse. Social læringsteori vægter de kognitive processer og det skabende menneske, som i højere grad magter at skabe rum til individualiteten. Adfærdsterapi. Adfærdsmodificering. Problematisk adfærd er tillært, og kan aflæres eller ny hensigtsmæssig adfærd kan nylæres. (hovedsagelig i døgninstitutioner) Problemløsningsmodeller. (Fokus på her-og-nu. Afgrænset problemløsning). Task centered casework. Kognitive programmer. Fængselsvæsnet. Psykiatrien. Kognitiv skills. Centrale teoretikere Pearlmann. Reid og Epstein. (Hutchinson og Oltedal, 2002) Eksempler på modeller på de enkelte indsatsniveauer Individ/familie-niveau Casework - en problemløsningsmodel- Helen Pearlman Marte Meo aktuelt Cognitive Skills aktuelt Gruppe og lokalsamfundsniveau Kognitive programmer Her vil vi igen fremhæve, at placeringen af en konkret model i en retning er udtryk for et valg, som i høj grad kan diskuteres, og derfor kræver overvejelse og begrundelse. Man kan for eksempel være uenig i placeringen af Marte Meo på det læringsteoretiske træ. Denne placering er valgt på grundlag af følgende træk ved metoden: Behandleren udvælger som ekspert videoklip med positive interaktioner mellem forælder og barn og viser disse til forælderen med henblik på, at denne skal lære, hvad der er de gode interaktioner med barnet og foretage flere af disse. 10

11

12 Præsentation af Strand Hutchinson og Oltedals 5 hovedretninger Hovedretning: Konfliktteoretiske modeller To-deles i Samfundet ses som præget af ulighed, konflikter, tvang, undertrykkelse og forandring. Fælles udgangspunkt for modellerne i dette perspektiv: Interessemodsætninger i samfundet. Konflikter bearbejdes gennem kamp. Interessekamp. Konflikt er drivkraften i samfundsudviklingen. Modellerne indgår eksplicit i en kamp- og frigørelseskontekst. Og er ligeledes eksplicit omkring, hvilke positioner, der støttes og hvilke alliancer der indgås. Afvigelse har sammenhæng med resultater af en ulige kamp. Klassetilhørsforhold er afgørende for position og magt. Problemer ses i sammenhæng med samfundsstrukturer og -processer. Arbejdet rettes både mod individuel frigørelse fra undertrykkelse og mod ændring af problemskabende forhold i samfundet. Radikal strukturalisme og praxiologi. Det konfliktteoretiske perspektiv rummer både et strukturdeterministisk menneskesyn og et menneskesyn, der vægter, at mennesket også kollektivt har mulighed for at påvirke strukturerne (en aktørpræget tilgang). Modellerne i socialt arbejde er hovedsagelig udviklet ud fra den sidstnævnte tilgang. Fokus rettet mod underprivilegerede grupper. Styrken Kritik Modeller Ser sociale problemer i deres samfundsmæssige sammenhæng. Viser klart, at socialrådgiveren har et værdimæssigt udgangspunkt. Problematiserer tydeligt neutralitet og interessefrihed. Har kastet lys på interessekonflikter og magtfordeling. At man knytter sig til en bestemt eksplicit politisk ideologi. (den marxistiske). Har måske været mindre synlig i praksis, selvom mange socialarbejdere tilslutter sig i ord. Det kraftige fokus på makroniveau og på udvikling af kollektiv bevidsthed kan gå ud over varetagelsen af den enkelte klients umiddelbare behov. Bevidsthedsudvikling gennem dialog. Kollektive handlinger til forandring. Socialrådgiveren katalysator. Knyttet til befrielsesbevægelser og rettet mod underprivilegerede grupper (klasse, race, køn, etnisk oprindelse). Der er udviklet modeller på et feministisk grundlag, modeller ud fra radikale og marxistiske tanker og modeller som sætter fokus på uligheder forårsaget af etnisk oprindelse. Lokalsamfundsarbejde. Miljøarbejde. Empowerment. Centrale teoretikere Thomas Mathiesen, Paulo Freire. Dominelli. Leonard. (Hutchinson og Oltedal, 2002) Eksempler på modeller på de enkelte indsatsniveauer: Individ/familie-niveau Case-work radikal casework- Janis Fook, Familierådslagning, Gruppeniveau Socialt gruppearbejde med en empowermentorienteret tilgang. Aude, Mullender og Ward, Lokalsamfundsniveau Miljøarbejde/lokalsamfundsarbejde ud fra et empowerment perspektiv/ community actiontraditionen Empowerment i storbyens rum. Andersen, Women and community action. Dominelli, Placeringen af for eksempel empowerment og familierådslag på det konfliktteoretiske træ kan ligeledes diskuteres. Familierådslag er placeret der på baggrund af sit udspring i konflikter mellem maorierne og regeringen i New Zealand om varetagelsen af omsorgen for maoriernes børn. Det virker for os oplagt, at det ikke er de konfliktteoretiske perspektiver, der præger den nuværende regerings socialministers ønske om at øge udbredelsen af familierådslag i det danske sociale arbejde med børn og familier. Empowerment er også placeret på det konfliktteoretiske træ. Dette er ligeledes et valg ud fra vores opfattelse af perspektiver i empowerment. Her er det centralt at være opmærksom på, at der eksisterer mange forskellige former for empowermentforståelser. Empowerment kan variere fra en kritisk teori-tilgang med et kollektivt politisk sigte, over mere individorienterede tilgange, der vægter den individuelle selvrealisering til neoliberale og New public management tilgange. (se f.eks. Andersen m.fl. (2003) eller Lundemark Andersen (2002)). Det understreger betydningen af altid at klargøre, hvilket grundlag, der refereres til, når der diskuteres metoder i socialt arbejde eller drøftes konkrete praksiser i socialt arbejde. 12

13

14 Præsentation af Strand Hutchinson og Oltedals 5 hovedretninger Hovedretning: Systemteoretiske modeller To-deles i Styrke Kritik Modeller Er optaget af relationer mellem mennesker og af det miljø som mennesker skaber mellem sig. Alt hænger sammen. Alle systemer kan inddeles i delsystemer. Et system er en sammenhæng, hvor de enkelte dele gensidigt påvirker hinanden. Fokus på helheden. Et harmoniperspektiv. Søger at bevare eller genetablere ligevægt. Vægter cirkulære og ikke lineære årsagsforklaringer. Funktionalisme og konstruktivisme. Kan indfange mere komplekse situationer og helheder. Har dårlig udviklet teori om individet og dets udvikling. Bliver svag, når det gælder moral og etik. Magtovervejelser er fraværende. (Vægten på cirkulære årsagsforklaringer kan f.eks. være et problem i incest- og mishandlingssituationer, hvis barnet skulle se situationen fra den voksnes synsvinkel, hvilket ville tilsløre det ulovlige og at barnet påtager sig skyld). I systemisk tænkning er det en udfordring at sikre sig, at ikke alt bliver relativt. System-, økologiske- og netværksteori er retninger indenfor socialt arbejde, som kan identificeres indenfor hovedretningen af de systemteoretiske modeller. Familieteorimodeller. Har været dominerende i socialt arbejde i Norge i de sidste år (også betydningsfuld internationalt og i DK) I familiearbejde: Strukturel familieterapi (Minuchin): fokus på hvordan familien er organiseret (dysfunktionelle familier). Strategisk familieterapi (Haley): fokus på den funktion et symptom/problem har for stabiliteten i familien. Systemisk familieterapi (Milanogruppen): fokus på kommunikationen og på hvordan samspilsmønstre i familien bidrager til at opretholde problemer hos en eller flere familiemedlemmer. Variant: Den nordnorske familieterapimodel (Tom Andersen) med fokus på: Reflekterende processer og arbejdet med reflekterende team. Socialt gruppearbejde. Netværksarbejde. Socialt miljøarbejde. Centrale teoretikere Bateson, Goolishian. Tom Andersen. Germain og Gitterman. Pincus og Minahan, Compton og Galaway. (Hutchinson og Oltedal, 2002). Eksempler på modeller på de enkelte indsatsniveauer Individ/familie-niveau Systemisk familiebehandling, 1990 erne og frem (Milanoskolen/Tom Andersen). Gruppeniveau Socialt gruppearbejde ud fra et systemteoretisk grundlag. Netværksarbejde på gruppeniveau. Fyrand, Lokalsamfundsarbejde Miljøarbejde/lokalsamfundsarbejde ud fra community developmenttraditionen. Netværksarbejde på lokalsamfundsniveau. Fyrand,

15

16 Udviklingen i opfattelsen af metodegrundlaget i socialt arbejde i Danmark Opfattelsen af metodegrundlaget i socialt arbejdes praksis og forståelsen af begrebet metoder i socialt arbejde i socialrådgiveruddannelsen har ændret sig siden faget teori og metode blev indført i 1962 i Danmark (Egelund, 1981). Der kan i perioden ses tre markant forskellige måder at opfatte metodebegrebet på. I en af de tidligste danske lærebøger i socialt arbejde fra 1964 følges den internationalt anvendte forståelse af begrebet metoder i socialt arbejde af Inger Pedersen Davis. I 1979 formuleres Fælleselementerne af Lis Hillgaard og Lis Keiser, og i dag vil vi fremhæve en pluralitet af forskellige metoder med vægt på forståelsen af de bagvedliggende perspektiver. I oversigtsform: 1964 Inger Pedersens Davis' metodebegreb: Tre direkte arbejdsmetoder, hvorigennem klientbehandling ydes: Den individuelle klientbehandling (social casework) Socialt gruppearbejde Social velfærdsplanlægning (community organization) - lokalsamfundsarbejde Dertil to indirekte metoder: Social administration Forskning i socialrådgivning (Davis, 1964) 1979 Fælleselementerne Metodebegrebet blev formuleret som de fælles metodiske elementer (i daglig tale fælleselementerne): Helhedssyn. Etik. Kommunikation. Systematisk arbejde (Hillgaard og Keiser, 1979) I dag Der er udviklet og udvikles fortsat en række forskellige modeller i socialt arbejde rettet mod forskellige indsatsniveauer: Individ/familie, gruppe, miljø-lokalsamfund og samfund. Modellerne indenfor hvert af de forskellige indsatsniveauer er udviklet ud fra mange forskellige teoretiske tilgange som rummer forskellige perspektiver (menneske- og samfundssyn samt opfattelse af sociale problemer) og er baseret på forskellige videnskabsteoretiske positioner Socialrådgivere må kende og kunne anvende en bred vifte af modeller og besidde kompetencer til at kunne analysere en metodes bagvedliggende teorigrundlag og perspektiver for: at kunne vælge relevante modeller på baggrund af problemets og målgruppens karakter i bevidstheden om betydningen af valget for det det udøvede sociale arbejde. kvalificeret at kunne sætte sig ind i nye metoder. selv at kunne medvirke til en bevidst metodeudvikling. (Kirsten Henriksen, 2002). Den her skitserede aktuelle opfattelse af begrebet metoder i socialt arbejde mødes med en modsatrettet tendens i form af en tiltagende metodestyring via udvikling af metodekoncepter. Fra ministeriernes side lovgives der om metoder, for eksempel arbejdsevnemetoden. Metodekoncepterne har af en række fagfolk fået en ublid medfart. Arbejdsevnemetoden er blevet karakteriseret som: Macdonaldisering af det sociale arbejde og som: For megen færdighed og for lidt tænkning. (Olesen, 2002). Indførelsen af standardiseringer og metodekoncepter kan ses som en tendens til at gøre socialarbejdere til teknikere, der skal betjene sig af forkodede procedurer og rutine-svar. Og denne udvikling kan ifølge kritikerne betyde, at der alene efterspørges overfladekompetencer i forhold til skemaer, tjek-lister, formularer og retningslinjer hos socialarbejderne i stedet for professionel kyndighed. (Egelund,1998). Andre fremhæver, at både arbejdsevnemetoden og Fælleselementerne hviler på en udpræget modernistisk opfattelse af samfund og viden, hvorefter samfundet ses som hierarkisk og viden som noget faktuelt. Metodekoncepterne har ikke medtænkt den igangværende samfundsmæssige bevægelse væk fra enhedsstrukturer og frem mod stigende fragmentering samt den faldende tiltro til sikker viden (Høilund og Juul, 2002). Videnskabsfilosofisk indvendes der mod denne måde at tænke metoder på, at tilgangen bygger på en subjekt-objekt model, der forekommer utilstrækkelig, når det drejer sig om levende mennesker og deres liv. 16

17 Udviklingen i opfattelsen af metodegrundlaget i socialt arbejde i Danmark Metoderne tilstræber udelukkelse af al subjektiv indflydelse for derved at kunne producere sammenlignelige reproducerbare data som f.eks. en ressourceprofil. Denne subjekt-objektontologi har ikke blik for, hvorledes identitet dannes gennem anerkendelse, sociale fællesskaber og disrespekt (Høilund og Juul, 2002:22) Man kommer let til at fremstille en rationel teknik, hvor mange socialarbejdere vil stille sig tilfredse, blot det ser ud som om, metoden er fulgt. Derved kommer man til at dække over manglende anerkendelse af borgeren som etisk, juridisk og politisk person. Socialarbejderens faglige og etiske ansvarlighed og situationens fortrolighedskundskab fortrænges af troen på neutralitet og mere eller mindre rationelle metoder. Metoderationaliteten kommer på den måde til at spærre for kritisk selvrefleksion i det praktiske arbejde (Høilund og Juul, 2002:22). Så- er metodekoncepter da vist skudt ned.! Høilund og Juul opstiller altså trenden med metodekoncepter som en modsætning til en kritisk forholden sig til egen praksis- til refleksion. Denne betragtningsmåde er ikke usædvanlig. Vi har også selv på et tidspunkt forsøgsvis formuleret, at det sociale arbejde aktuelt måske var kendetegnet at to modsatrettede tendenser: Metodekoncepter på den ene side og øgede krav til refleksivitet på den anden. Samfundsudviklingen får Kärvinen til at konkludere, at udviklingen i socialt arbejde ser ud til at gå fra en moderne professionalisme med sin tro på muligheden af at kontrollere verden til en professionalisme kendetegnet ved usikkerhed, fleksibilitet og alternative måder at fungere på, hvor den kritiske refleksivitet bliver en mere og mere afgørende del af den professionelle kompetence. En kompetence som er refleksiv, diskursiv, kommunikativ og fortolkende (Kärvinen, ). Der kan altså ses nogle udviklingstrender i socialt arbejde. Blandt andre en tendens, der indebærer øget brug af metodekoncepter og standardisering overfor en tendens der fremhæver betydningen af det refleksive sociale arbejde kendetegnet ved unikhed og fortolkning. På baggrund af kritikken af metodekoncepterne kan konklusionen let blive: Ud med metodekoncepter og ind med det refleksive sociale arbejde. Men måske er det en forhastet konklusion? Indførelsen af metodekoncepter hviler på en forestilling om neutralitet, ensartethed og standardbehandling. Men ingen metode kan vel i sig selv være ureflekteret. Måden, den anvendes på, må være det ganske afgørende. Vi opfatter det derfor som et fejlagtigt skel, at se metodekoncepter som modsætningen til refleksivitet, det er de kun, såfremt socialrådgivere ikke arbejder som reflekterende praktikere. Metodekoncepter kan også benyttes refleksivt, selvom det ikke er intentionen med dem, og selvom de måske heller ikke i sig selv indbyder til det, fordi de er rundet af en anden tankeramme. Det kræver derfor et bevidst arbejde af rådgiveren. Her spiller efter vores vurdering det kollegiale fællesskab og faglig sparring en afgørende rolle for, i hvor høj grad det er muligt at bevare muligheden for refleksive overvejelser. Spørgsmål til en metode/ udført socialt arbejde Når en given metode eller en konkret praksis i socialt arbejde skal analyseres og det bagvedliggende teorigrundlag samt perspektiverne klarlægges, kan det være nyttigt at tage udgangspunkt i de efterfølgende spørgsmål. De fire første er udarbejdet på baggrund af en artikel af Jens Guldager (2000) med et supplerende femte spørgsmål bragt af DSH-Esbjerg (2001). Det første niveau omfatter perspektiverne i det sociale arbejde, det vil sige dets menneske- og samfundssyn og dets forståelse af de sociale problemer. Det næste niveau beskæftiger sig med det sociale arbejdes hensigter og mål, hvad skal det føre til for klienten? Det tredje niveau drejer sig om, hvilke forestillinger det sociale arbejde har om, hvordan den pågældende metode vil forandre situationen. Det fjerde niveau drejer sig om selve den konkrete indsats. Hvordan foregår den, hvordan handles der? Det femte niveau drejer sig om klientens indflydelse og medbestemmelse. Ofte bevæger beskrivelser af metoder i socialt arbejde sig alene på niveau 4 (spørgsmål 4) og beskæftiger sig kun med de konkrete midler og fremgangsmåder (redskaber og færdigheder). For eksempel bevæger arbejdsevnemetoden sig stort set alene på dette niveau. Dog adskiller for eksempel mange empowermenttilgange sig her ved hovedsagelig at beskæftige sig med niveau 1, 2, 3 og 5 og henvise til andre kendte metoder vedr. spørgsmål 4. Dette kan måske være en medvirkende årsag til, at det kan være vanskeligt at få fod på forståelse af empowerment. Guldager fremhæver, at de øvrige niveauer er frugtbare (og måske endda nødvendige) ved analyse af det 4.: De konkrete anvendte midler i socialt arbejde Det tror jeg, fordi konkret valgte og anvendte midler og fremgangsmåder logisk hviler på de andre tre elementer (Guldager, 2000:335). I lighed med Guldager fremhæver Payne, at socialt arbejdes teori giver den bedste vejledning i praksis, hvis den medtænker alle niveauer (Payne, 1997). Vi tilslutter os synspunktet om, at det er centralt at få samtlige niveauer med og klarlagt, når en konkret metode i socialt arbejde diskuteres eller en praksis analy- 17

18 Udviklingen i opfattelsen af metodegrundlaget i socialt arbejde i Danmark seres. Ofte vil nogle niveauer imidlertid ikke være beskrevet, det gælder da om at forsøge at fremanalysere dem af sammenhængen, ellers, er det vores påstand, fyldes den ud med netop naiv teori. Ingen metode i sig selv er hverken god eller dårlig. Afgørende for dens konsekvenser for klienten vil være, hvordan metodens problemforståelse, menneske- og samfundssyn præger den konkrete indsats. Derfor er det centralt ikke blot at opfatte metoder, som værdifri teknik/redskaber. Samtidig må den enkelte rådgiver analysere, hvordan jeg kan benytte dem i overensstemmelse med mit menneske og samfundssyn og undersøge, hvordan dette stemmer sammen med borgerens perspektiv. Dette foregår naturligvis i en kontekst, som har afgørende indflydelse på mulighedsbetingelserne for realiseringen af disse overvejelser. Jf. trekanten. Disse overvejelser kræver ligeledes refleksioner. Sådanne analyser og refleksioner kan efter vores vurdering fremme en mere bevidst praksis i socialt arbejde, hvor rådgiveren samtidig må klarlægge for sig selv, hvilke forståelser hun har af sociale problemer. Om de for eksempel ses som forårsaget af egen skyld, som tendenserne måske svinger over mod nu, eller om de ses som affødt af mere samfundsmæssige strukturer. Og herefter afklare, hvilke metodetilgange og værdimæssige positioner i socialt arbejde jeg gennem mit arbejde vil være med til at fremme/modvirke. De fem spørgsmål bringes her som afslutning på hæftet: Spørgsmål til en metode i/udført socialt arbejde: 1. Hvad er perspektivet bag modellen (dens menneske- og samfundssyn) og hvilken opfattelse af sociale problemer rummer den samt hvilke sociale problematikker er den rettet mod? 2. Hvilket forandringsmål rummer den? 3. Hvordan er forestillingerne om, hvordan man når målet? 4. Hvilke konkrete redskaber/teknikker rummer den? (Efter Guldager, 2000) 5. Hvordan er brugerens/klientens indflydelse? (DSH-Esbjerg, 2001) 18

19 Litteraturliste Abrahamson, Peter og Anette Borchorst (1996). EU og Socialpolitik. Kbh. Udenrigsministeriet. Andersen, John m.fl. (2003). Empowerment i storbyens rum. Kbh. Hans Reitzel. Andersen, Maja Lundemark (2002). Kampen om empowerments betydning. Speciale Den Sociale kandidatuddannelse. Aalborg Universitet. Davis, Inger Pedersen (1964). Socialrådgivning- teori og metodik. Kbh. Danmarks Sociale Højskole. Den Sociale Højskole i Esbjerg (2001). Det rummelige arbejdsmarked i teori og praksis. Esbjerg. DSH-E. Den Sociale Højskole i København (1997). Om undervisning og fælles elementer i socialt arbejde. Skriftserie nr. 1. DSH-København. Egelund, Tine (1981). Teori og metodeundervisningen i relation til socialt arbejdes udvikling. Kbh. Dansk Socialrådgiverforening. Egelund, Tine (1998). Efter socialt arbejde i Social Kritik nr /1998. Egelund, Tine (1997). Undervisning i socialt arbejde - Tanker til inspiration og diskussion. DSH-København. Guldager, Jens (2000). Nogle tanker om forskning i eller evaluering af socialt arbejdes metoder i Socialvetenskaplig Tidsskrift nr. 4/2000. Lund. FORSA. Hillgaard, Lis og Keiser, Lis (1979). Social (be)handling. Kbh. Munksgaard. Hutchinson, Gunn Strand og Siv Oltedal, (2002). Modeller i socialt arbejde. Kbh. Socialpædagogisk bibliotek. Norsk udgave (1996). Modeller i sosialt arbeid. Fra ulike røtter til samme felt. Otta. Tano Aschehoug. Høilund, Peter og Søren Juul (2002). Udkast til en kritisk normativ teori for socialt arbejde. Research paper no. 10/02. Department of Social Sciences. Roskilde. Roskilde Universitet. Kärvinen, Synnöve (2001). Socialt arbete på väg till reflexiv expertis i Tronvoll og Marthinsen (red.) (2001). Sosialt arbeid-refleksjoner og nyere forskning. Trondheim. Tapir Akademisk. Kärvinen, Synnöve, (1998). Yrkeskunnande och självförståelse i socialt arbete i Nordisk Sosialt Arbeid nr. 1/ årgang. Oslo. Scandinavian University Press. Meuwisse og Swärd, (2004). Perspektiver på sociale problemer. Kbh. Hans Reitzel. Meuwisse og Swärd, (2002). (red.) Socialt Arbejd. En grundbog. Kbh. Hans Reitzel Olesen, Søren Peter, (2002). For meget færdighedstræning - for lidt tænkning. Socialrådgiveren nr. 9/2002. Olson, Eric (1993). Naiv teori i socialt behandlingsarbete i Nordisk Sosialt Arbeid nr. 2/93. Oslo. Scandinavian University Press. Payne, Malcolm (1997). Modern Social Work Theory. London. Macmillan Press Ltd. Rubington, Earl og Martin S. Weinberg (ed.) (2003). The Study og Social Problems. Seven Perspectives. New York. Oxford University Press. Skytte, Marianne (1997). Fælleselementerne - Støtte eller bremse. DSH-København. 19

20 PLAKATER Billederne af modeltræerne kan købes som plakater i A3- format. De koster kr forsendelsesomkostninger. Sendes pr. efterkrav. Studenterpris: kr. 100 ved afhentning i receptionen. Bestil hos Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College på: eller på tlf: Pris: kr. 25,00

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde Semester: Socialrådgiveruddannelsen, 3. semester, efterår

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende

Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende på De Sociale Højskoler i forbindelse med et afsluttende bachelorprojekt. Hæftet er udarbejdet af Trine Skovgaard

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge.

Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge. Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge. Artiklen er udarbejdet af Birgitte Schjær Jensen, Kirsten Kjær Traorè

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis 31. januar 2009 Denne nye tværfaglige efteruddannelse er bygget op efter Psykoterapeut Foreningens og SPUD s kvalitetskriterier

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere