Kirsten Henriksen og Christine Hemme. Illustration af perspektiver i socialt arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Henriksen og Christine Hemme. Illustration af perspektiver i socialt arbejde"

Transkript

1 Kirsten Henriksen og Christine Hemme Illustration af perspektiver i socialt arbejde DEN SOCIALE HØJSKOLE I AARHUS

2 Forord Den Sociale Højskole i Aarhus Anledningen til at udforme dette hæfte er træerne - vores illustrationer af de 5 modelretninger i bogen Modeller i socialt arbejde af Gunn Strand Hutchinson og Siv Oltedal. Bogen Modeller har gennem de seneste år været central i undervisningen i socialt arbejde ved DSH-Aarhus. Bogens norske udgave har undertitlen: Fra forskellige rødder til samme felt og i indledningen bruges billedet af et træ til at illustrere udviklingen af socialt arbejde. Dette gav for år tilbage inspiration til de 5 illustrationer. I første omgang med børnestreg på overheads, siden i den nuværende version foranlediget af deltagelse med en stand på socialrådgiverdage 2003, hvor vi forsøgte at illustrere den nye socialrådgiver. I tiden efter har vi haft illustrationerne ( 80 X 120 cm originalt) fremme i forskellige sammenhænge på DSH-AA og efter mange positive tilkendegivelser og ønsker om at kunne hjemtage træerne i et handy format, har vi besluttet at lave denne lille udgivelse, forhåbentlig til inspiration og overblik for læserne. Det er vores hensigt, at hæftet kan anvendes i forskellige sammenhænge, både på grund- og videreuddannelsesniveau og som inspiration for praktikere i socialt arbejde, som et supplement til den litteratur der er skrevet om emnet. Hæftets tekst er for størstedelen forfattet af Kirsten Henriksen. Christine Hemme har stået for illustrationer og Holger B.K. Nielsen for layout. Vi modtager gerne respons, positiv som kritisk til en eventuel senere revision af hæftet. Christine Hemme Socialrådgiver Kirsten Henriksen Cand.scient.soc. og socialrådgiver Begge undervisere ved fagområdet Socialt Arbejde på DSH-Aarhus Indledning Som undervisere i socialt arbejde følger vi løbende udviklingen indenfor fagets praksis og teorigrundlag for at integrere den nye viden i socialrådgiveruddannelsen samt efter- videreuddannelsen på DSH-AA. En af de centrale ændringer i uddannelsen til socialrådgiver har været tankerne bag bl.a. bogen Modeller i socialt arbejde som afløser den tidligere tænkning om teori for socialt arbejde, som indtil for få år tilbage har været præget af fælleselementerne som et fælles metodisk grundlag. (fælleselementerne består af: Helhedssyn, etik, kommunikation og systematisk sagsarbejde). Som altid når nye elementer skal integreres i undervisningen er det vigtigt, at gøre sig tanker om hvordan stof formidles og i den sammenhæng har modeltræerne vist sig at være et glimrende pædagogisk redskab. Da træerne ikke kan stå alene, men blot er en anden måde at formidle på, har vi valgt at supplere med lidt tekst for at sætte modeltankegangen i et større perspektiv. Hæftet består derfor af følgende dele: Det centrale er naturligvis modeltræerne, der illustrerer de fem perspektiver, Psykodynamisk, interaktionistisk, læringsteoretisk, konfliktteoretisk samt systemteoretisk perspektiv som i bogen Modeller i socialt arbejde. Andre har også beskæftiget sig med samme overvejelser og opdeler i yderligere perspektiver end de fem (f.eks. Payne 1997). De fem perspektiver er altså et udtryk for et valg fra vores side. Vi finder, at denne tilgang fremmer et overblik. Træerne er forsynet med en række metodetilgange og teoretikere. Valget af metodetilgange er igen et udtryk for forfatternes valg og dermed ikke for nogen sandhed. Tværtimod er formålet også at give anledning til en kvalificeret diskussion om placering af metoder indenfor modellerne. Mange metoder vil desuden indeholde træk fra flere modeller, og det kan være et valg, hvilken tilgang der vægtes og dermed placeringen i et perspektiv. Klargøringen af det teoretiske grundlag og dermed øget metodebevidsthed må følges af en skærpet opmærksomhed på forståelsen af sociale problemer. Den indsigt, der ligger i modeltænkningen må kobles med indsigten i, at der kan anlægges forskellige perspektiver på sociale problemer og at forskellige opfattelser af sociale problemer må have forskellige konsekvenser i forhold til indsatsen i det sociale arbejde. En måde at sikre refleksion og metodebevidsthed er at stille spørgsmål til metoder ud fra en artikel af Jens Guldager (2000) med et supplerende spørgsmål bragt ind af DSH- Esbjerg (2001). Disse vil fremgå af den sidste del af hæftet, i sammenhæng med nogle overvejelser om udviklingen i metodegrundlaget i socialt arbejde i Danmark. Litteraturliste til egen videre fordybelse samt anvendt litteratur i hæftets tekst fremgår bagerst i hæftet. God læselyst! 2

3 Faget socialt arbejde og dets teorigrundlag Diskussionerne om, hvordan faget socialt arbejde kan forstås, brydes og udvikles i disse år. Vi vil her præsentere nogle tilgange til og bud på forståelsen af socialt arbejde som et bidrag til debatten om socialt arbejde og som indledning til den forståelse modeltankegangen står for. Frem for at diskutere, hvad socialt arbejde er, at lede efter en essens, vil vi tage udgangspunkt i det faktum, at der ikke er konsensus om en entydig definition af socialt arbejde, og i stedet konstatere, at socialt arbejde findes som profession, som almen virksomhed, som undervisningsområde, som kundskabsområde, som forskningsområde og som praksis (Meeuwisse og Swärd, 2002). At indkredse Socialt arbejde kan ske ved at indkredse og forstå de aktiviteter, der på et givet historisk tidspunkt i en given form løser forskellige opgaver, som i samfundet og af aktørerne forstås som socialt arbejde. Et yderligere led i indkredsningen af socialt arbejde kan ske ved at undersøge de måder, som aktiviteterne organiseres på og ved at klarlægge ansvarsfordelingen mellem individ og stat og mellem stat og det frivillige sociale arbejde. En anden dimension ved det social arbejde er praktikerne, de der udøver socialt arbejde, deres sociale og kulturelle baggrund, deres køn og uddannelse, deres værdigrundlag, problemopfattelse og kundskabsbase (Meeuwisse og Swärd, 2002). Kendetegnende for det sociale arbejde vil også være det eller de niveau (er), som arbejdet udføres på, det strukturelle niveau, lokalsamfundsniveau, gruppe- og organisationsniveau eller individ- og familieniveau. Endelig må indkredsningen af det sociale arbejde også omfatte de mennesker, som indsatserne retter sig imod, hvor konstruktionen af målgruppen har skiftet gennem historien ligesom betegnelserne (Meeuwisse og Swärd, 2002). Som et led i indkredsningen af det sociale arbejde bringer vi på side 5 en figur, hvis elementer for overskuelighedens skyld er meget forenklede. Modellen er udarbejdet af Kirsten Henriksen 2001 på baggrund af Velfærdstrekanten (Abrahamson og Borchorst, 1996). I socialt arbejde kan man møde en tendens til at fokusere på relationen mellem rådgiver og en individuel klient. Figuren skal illustrere, at klienten ikke kan reduceres til et enkelt individ eller en familie; men også udgøres af grupper, miljøer, lokalsamfund, kulturformer og i sidste instans hele det konkrete samfund. Figuren skal samtidig fremhæve, at også socialrådgiveren medbringer en bagage, som dels består af en faglig viden, dels af personlige forhold, som køn, alder, etnisk oprindelse og livserfaringer som har indflydelse på samspillet. Socialrådgiveren må være bevidst om betydningen heraf for samspillet og for hendes kapacitet til at udvikle en professionel relation til klienten. Det skal stå upåagtet, at den professionelle relation mellem rådgiver og klient er afgørende for udøvelsen af det sociale arbejde. Men samtidig skal figuren vise, at fokus ikke kan indsnævres til denne relation. Socialrådgiver og klient mødes i en organisation i et samfund. Samtidig er hensigten at vise, at den organisation, hvori de mødes, er under indflydelse fra en række kræfter, fra dels det offentlige, dels markedet, dels civilsamfundet. Og kan være tættere eller fjernere knyttet til en eller flere af disse instanser. Markedssiden omfatter i lighed med civilsamfundssiden også både kultur og miljøer, forstået som normer, omgangsformer, adfærd og traditioner samt livsstilsmiljøer, subkulturer, minoritetskulturer, interesseorganisationer som for eksempel fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer på markedssiden og interesseorienterede foreninger/ fællesskaber på civilsamfundssiden som for eksempel forældreforeninger, patientforeninger sportsforeninger m.fl. Når socialt arbejde rummer den kompleksitet, som figuren antyder, er det tydeligt, at socialt arbejdes kundkabsbase må betjene sig af kundskaber fra en række forskellige fagdiscipliner. Socialt arbejde har i Danmark benyttet sig af teoretiske perspektiver især hentet fra samfundsfag (sociologi, organisation, politologi), psykologi, jura og retlig regulering; medens socialt arbejde i internationale sammenhænge i måske højere grad end i Danmark også benytter sig af perspektiver fra flere andre fagtraditioner som for eksempel filosofi, etnografi og antropologi. Kundskaber fra disse fagdiscipliner er blevet indoptaget og integreret i socialt arbejde, og med omformningen til socialt arbejde og videreudviklingen heri er der samtidig udviklet en kundskabsbase, som er socialt arbejdes eget. Det sociale arbejde er således tæt forbundet med kundskaber og perspektiver fra disse grundlæggende faglige tilgange. Socialt arbejde forudsætter en dialektisk vekselvirkning og udvikling med dem og må kunne benytte disse tilgange i analyser af de konkrete sociale situationer og koble dem med perspektiver, teoretiske tilgange og modeller fra socialt arbejdes egen kundskabsbase. På en sådan måde, at socialrådgiveren har en kritisk og reflekteret handlekompetence. Socialt arbejdes metodiske grundlag Det sociale arbejde i Danmark har gennem de sidste cirka tyve år haft en særegen udvikling i forhold til opfattelsen af begrebet teorier og metoder i socialt arbejde i form af et universelt teori- og metodegrundlag. Her blev teori og metodegrundlaget forstået som bestående af fire elementer: kommunikation, helhedssyn, etik og systematisk (sags-)arbejde ( fælleselementerne). Der har i uddannelsen været konsensus om at opfatte disse fire elementer som teorien og me- 3

4 Faget socialt arbejde og dets teorigrundlag toden med gyldighed for alt socialt arbejde. De såkaldte fælleselementer er i de senere år blevet udsat for kraftig kritik. Den rejste kritik redegør blandt andet for, at fælleselementerne ikke kan siges at udgøre en metode, men må anses for at være praksisprincipper, eller man kunne måske sige nogle grundlæggende færdigheder blandt en række andre grundlæggende færdigheder, som socialrådgivere må beherske (Egelund, 1997 og Skytte, 1997). Aktuelt I faget socialt arbejde forstås begrebet metoder i socialt arbejde aktuelt således, at faget socialt arbejde rummer en pluralitet af teorier og metoder rettet mod forskellige indsatsniveauer. Opfattelsen er, at de forskellige modeller indenfor hvert indsatsniveau er udviklet ud fra forskellige teoretiske tilgange, som rummer forskellige perspektiver, menneske- og samfundssyn, og er baseret på forskellige videnskabsteoretiske positioner. Centralt er, at modellen benyttes i bevidstheden om dette grundlag. Klargøringen af det teoretiske grundlag for metoden må følges af en skærpet opmærksomhed omkring forståelsen af sociale problemer. Valget af metode i socialt arbejde afhænger ikke blot af målgruppen. I stedet må indsigten fra modeltænkningen kobles med en forståelse for, at der kan anlægges forskellige perspektiver på sociale problemer som vil have forskellige konsekvenser i forhold til indsatser i det sociale arbejde. En vis stringens i tankegangen kunne man ønske. Hvis man for eksempel ser sociale problemer som affødt af menneskers manglende følelsesmæssig stimulation i barndommen, vil man formentlig lede efter sine indsatser blandt de psykodynamiske modeller. Hvis man til gengæld opfatter sociale problemer som affødt af samfundets uligheder begrundet i strukturerne, vil man benytte sig af indsatser blandt de konfliktteoretiske tilgange. Dog viser en undersøgelse, at praktikere ikke altid tænker så stringent. Undersøgelsen fandt, at praksis var kendetegnet ved anvendelsen af naiv teori dvs. teorier eller forestillinger, der er udviklet af praktikerne under indflydelse af deres egen opvækst, uddannelse, arbejdserfaringer, og især påvirkning fra deres aktuelle organisation. De populæreste forklaringsmodeller i forhold til klienternes problemstillinger var ifølge undersøgelsen forankrede i en psykodynamisk tænkning, medens de valgte behandlingsmodeller var forankrede i en læringsteoretisk tankeramme. (Olson, 1993) Denne undersøgelses resultater er genkendelig i forhold til vore egne erfaringer fra praksis. Vores overvejelser er, at en medvirkede årsag til dette forhold i praksis måske netop er affødt af ubevidstheden om dels perspektiver på sociale problemer, dels metoders teoretiske grundlag og perspektiv. En ubevidsthed som socialrådgiveruddannelsen tidligere med sit tidligere metodesyn måske har været medvirkende til at vedligeholde. Nødvendigheden af forståelser for betydningen af perspektiverne i forhold til dels sociale problemer, dels metoder i socialt arbejde er det derfor centralt at fremme, dels i uddannelsen, dels i socialt arbejdes praksis. ( Se f.eks. Meuwisse og Swärd, (2004) eller Rubington og Weinberg (2003) for tekster, der anlægger forskellige perspektiver på sociale problemer). 4

5 Det offentlige: Stat, amt og kommune Politik Politik Lovgivning Organisation Rådgiver Klient Rådgiver: Fag og person Klient: Individ/familie Gruppe Lokalsamfund Arbejdsmarked Forbrugsmarked Individ Familie Netværk Lokalmiljø Marked Civilsamfund Faglig viden: 1) Viden og indsigt i hele trekanten og relationerne mellem elementerne 2) Social faglige metoder 3) Færdigheder i socialt arbejde 4) Værdigrundlag og personlig kompetence

6 Præsentation af Strand Hutchinson og Oltedals 5 hovedretninger Hovedretningen: Psykodynamiske modeller. To-deles i Styrke Kritik Modeller Udgangspunkt i Freuds psykoanalyse. Menneskelig adfærd styres af psykiske processer, som er driftbaserede. Videreudviklet med socialpsykologien, der mere vægter egos konflikter med omverdenen end drifterne. Eriksons psykosociale udviklingsfaser, der strækker sig over hele livsforløbet. Vægt på det ubevidste og det skjulte. Psykoanalytisk teori og psykosociale modeller. Grundig forståelse af mennesket. Er for optaget af de psykiske processer i individet og usynliggør dermed de samfundsmæssige processer og strukturer, som kan skabe problemer for individerne. Bygger på en apparatfejlsopfattelse. Den professionelle bliver eksperten, som ved mere om klienten end denne selv. Klientgørende, klienten fratages styringen af det arbejde hun udsættes for. (Dette kan være en styrke i nogen sammenhænge. Tryghed i at den professionelle tager ansvar, f.eks. sorg og kriseramte). Behandlings- terapeutorienterede. Sorg og krise behandling. Casework traditionen Etableret af Mary Richmond. Præget af naturvidenskab. Diagnosticering og behandlingsplan. Fokus på individ og familie. Mary Richmond havde ingen teoriopkobling. Modellen lå derfor åbent for psykoanalysen, som havde stor indflydelse i samtiden. Psykodynamiske modeller har haft stor indflydelse på fagudviklingen i socialt arbejde, og selvom andre teoretiske tilgangsvinkler er kommet til i 1970 erne præger psykodynamisk tænkning faget. Systemteori er fra 1980 erne blevet integreret i de psykodynamiske modeller. Centrale teoretikere (Mary Richmond), Wood og Hollies. Bernler og Jonsson (psykosocialt arbejde) Kari Killen Heap. (Hutchinson og Oltedal 2002). Eksempler på modeller på de enkelte indsatsniveauer Individ/familie-niveau Psykosocialt arbejde Bernler og Johnsson 2001 Casework,- den psykosociale model - Hollis 1964 Sorg og krise. Hillgaard, Keiser og Ravn Cullberg.1975/1993 Omsorgssvigt. Killén Gruppeniveau Socialt gruppearbejde ud fra et psykosocialt grundlag. Ken Heap 1985/2000 6

7

8 Præsentation af Strand Hutchinson og Oltedals 5 hovedretninger Hovedretningen: Interaktionistiske modeller To-deles i Styrken Afgørende Kritik Modeller Det handlende og meningssøgende subjekt er centralt. Er ofte rettet mod mikrosituationer. Vægter, at mennesket fungerer i sammenhæng med andre. Fokus på mennesket og dets subjektive fortolkninger og forståelse. Relationerne er centrale. Er knyttet til humanisme (Humanistisk psykologi placeres her). Er nutids og interaktionelt orienteret. Det er fortolkningen og nyskabelsen af menneskers samhandlinger, som er i fokus. I de fortolkende modeller findes de fænomenologiske modellers tradition for arbejdet med Den tavse viden. Bestræber sig på at gribe samhandlingen forudsætningsløst an. (Socialrådgiveren stræber efter at sætte sig ud over sin forforståelse.) Fænomenologi og symbolsk interaktionisme. Har i lighed med det psykodynamiske perspektiv et konsistent og omfattende syn på mennesket. (mennesket er socialt skabt) At forstå den andens perspektiv. Vægter interaktionen og det der skabes i interaktionen mellem socialrådgiver og klient. Kan hjælpe socialrådgiveren til at forstå, hvordan klienten opfatter sin situation og til at fokusere på forskelle og ligheder mellem klientens og socialrådgiverens opfattelse af situationen. Magt overses. Tager for lidt hensyn til betydningen af de samfundsmæssige kræfter og strukturers indflydelse på individerne. Og lægger for meget vægt på menneskets egne valg, påvirkningsmuligheder og mulighed for selv at styre situationerne gennem sine tolkninger og defineringer af dem. Er for lidt handlingsorienteret. Giver ikke retningslinjer til praksis. Er for filosofisk orienteret. Behandlingsorienteret arbejde. Socialt gruppearbejde. Den almindelige kommunikation mellem rådgiver og klient. ( Humanist and Existential Models (Payne, 1997)) Centrale teoretikere Addams, Shulman, Martinsen, Schön. (Hutchinson og Oltedal, 2002) Eksempler på modeller på de enkelte indsatsniveauer: Individ/familie-niveau Den ægte dialog Jette Buhl og Jette Flindt Pedersen Den reflekterede praktiker. Schön 1983 Rundbordssamtalen 2001 Mestring som mulighed. Sommerchild Gruppeniveau Gruppearbejde. Berliner og Krustrup Lokalsamfundsarbejde Miljøarbejde/lokalsamfundsarbejde ud fra community developmenttraditionen 8

9

10 Præsentation af Strand Hutchinson og Oltedals 5 hovedretninger Hovedretning: Læringsteoretiske modeller To-deles i Styrke Kritik Modeller Fokus er på adfærd og ændring af adfærd. Man er også optaget af, hvordan miljøet påvirker adfærden. Problematisk adfærd skyldes læring. Rødderne til læringsteori stammer fra behaviorismen. Klassisk læringsteori er optaget af ydre observerbar adfærd. Klassisk betinget læring: Læring som følge af at sammenkoble hændelser. Operant læring: Mennesket lærer af de konsekvenser, som en adfærd får for individet. Social læringsteori: Vægt på at adfærd læres i en social kontekst. Medtager mentale processer. Behavioristisk teori og social læringsteori. Der er udviklet modeller for praksis. Kræver ikke at klienten kan verbalisere i samme omfang som de psykodynamiske modeller (f.eks. fordel i fh.t. Mennesker med et mentalt handicap) I sin iver efter synlige resultater kan modellerne blive manipulerende. I socialt arbejde har man i de læringsteoretiske modeller i højere grad godtaget tvang end i andre traditioner. Her kan man komme i konflikt med det centrale etiske princip i socialt arbejde om klientens medbestemmelse. Stimulus-responstænkningen i behaviorismen vægter for lidt det særegne ved individet. Fare for en forenklet og mekanisk menneskeopfattelse. Social læringsteori vægter de kognitive processer og det skabende menneske, som i højere grad magter at skabe rum til individualiteten. Adfærdsterapi. Adfærdsmodificering. Problematisk adfærd er tillært, og kan aflæres eller ny hensigtsmæssig adfærd kan nylæres. (hovedsagelig i døgninstitutioner) Problemløsningsmodeller. (Fokus på her-og-nu. Afgrænset problemløsning). Task centered casework. Kognitive programmer. Fængselsvæsnet. Psykiatrien. Kognitiv skills. Centrale teoretikere Pearlmann. Reid og Epstein. (Hutchinson og Oltedal, 2002) Eksempler på modeller på de enkelte indsatsniveauer Individ/familie-niveau Casework - en problemløsningsmodel- Helen Pearlman Marte Meo aktuelt Cognitive Skills aktuelt Gruppe og lokalsamfundsniveau Kognitive programmer Her vil vi igen fremhæve, at placeringen af en konkret model i en retning er udtryk for et valg, som i høj grad kan diskuteres, og derfor kræver overvejelse og begrundelse. Man kan for eksempel være uenig i placeringen af Marte Meo på det læringsteoretiske træ. Denne placering er valgt på grundlag af følgende træk ved metoden: Behandleren udvælger som ekspert videoklip med positive interaktioner mellem forælder og barn og viser disse til forælderen med henblik på, at denne skal lære, hvad der er de gode interaktioner med barnet og foretage flere af disse. 10

11

12 Præsentation af Strand Hutchinson og Oltedals 5 hovedretninger Hovedretning: Konfliktteoretiske modeller To-deles i Samfundet ses som præget af ulighed, konflikter, tvang, undertrykkelse og forandring. Fælles udgangspunkt for modellerne i dette perspektiv: Interessemodsætninger i samfundet. Konflikter bearbejdes gennem kamp. Interessekamp. Konflikt er drivkraften i samfundsudviklingen. Modellerne indgår eksplicit i en kamp- og frigørelseskontekst. Og er ligeledes eksplicit omkring, hvilke positioner, der støttes og hvilke alliancer der indgås. Afvigelse har sammenhæng med resultater af en ulige kamp. Klassetilhørsforhold er afgørende for position og magt. Problemer ses i sammenhæng med samfundsstrukturer og -processer. Arbejdet rettes både mod individuel frigørelse fra undertrykkelse og mod ændring af problemskabende forhold i samfundet. Radikal strukturalisme og praxiologi. Det konfliktteoretiske perspektiv rummer både et strukturdeterministisk menneskesyn og et menneskesyn, der vægter, at mennesket også kollektivt har mulighed for at påvirke strukturerne (en aktørpræget tilgang). Modellerne i socialt arbejde er hovedsagelig udviklet ud fra den sidstnævnte tilgang. Fokus rettet mod underprivilegerede grupper. Styrken Kritik Modeller Ser sociale problemer i deres samfundsmæssige sammenhæng. Viser klart, at socialrådgiveren har et værdimæssigt udgangspunkt. Problematiserer tydeligt neutralitet og interessefrihed. Har kastet lys på interessekonflikter og magtfordeling. At man knytter sig til en bestemt eksplicit politisk ideologi. (den marxistiske). Har måske været mindre synlig i praksis, selvom mange socialarbejdere tilslutter sig i ord. Det kraftige fokus på makroniveau og på udvikling af kollektiv bevidsthed kan gå ud over varetagelsen af den enkelte klients umiddelbare behov. Bevidsthedsudvikling gennem dialog. Kollektive handlinger til forandring. Socialrådgiveren katalysator. Knyttet til befrielsesbevægelser og rettet mod underprivilegerede grupper (klasse, race, køn, etnisk oprindelse). Der er udviklet modeller på et feministisk grundlag, modeller ud fra radikale og marxistiske tanker og modeller som sætter fokus på uligheder forårsaget af etnisk oprindelse. Lokalsamfundsarbejde. Miljøarbejde. Empowerment. Centrale teoretikere Thomas Mathiesen, Paulo Freire. Dominelli. Leonard. (Hutchinson og Oltedal, 2002) Eksempler på modeller på de enkelte indsatsniveauer: Individ/familie-niveau Case-work radikal casework- Janis Fook, Familierådslagning, Gruppeniveau Socialt gruppearbejde med en empowermentorienteret tilgang. Aude, Mullender og Ward, Lokalsamfundsniveau Miljøarbejde/lokalsamfundsarbejde ud fra et empowerment perspektiv/ community actiontraditionen Empowerment i storbyens rum. Andersen, Women and community action. Dominelli, Placeringen af for eksempel empowerment og familierådslag på det konfliktteoretiske træ kan ligeledes diskuteres. Familierådslag er placeret der på baggrund af sit udspring i konflikter mellem maorierne og regeringen i New Zealand om varetagelsen af omsorgen for maoriernes børn. Det virker for os oplagt, at det ikke er de konfliktteoretiske perspektiver, der præger den nuværende regerings socialministers ønske om at øge udbredelsen af familierådslag i det danske sociale arbejde med børn og familier. Empowerment er også placeret på det konfliktteoretiske træ. Dette er ligeledes et valg ud fra vores opfattelse af perspektiver i empowerment. Her er det centralt at være opmærksom på, at der eksisterer mange forskellige former for empowermentforståelser. Empowerment kan variere fra en kritisk teori-tilgang med et kollektivt politisk sigte, over mere individorienterede tilgange, der vægter den individuelle selvrealisering til neoliberale og New public management tilgange. (se f.eks. Andersen m.fl. (2003) eller Lundemark Andersen (2002)). Det understreger betydningen af altid at klargøre, hvilket grundlag, der refereres til, når der diskuteres metoder i socialt arbejde eller drøftes konkrete praksiser i socialt arbejde. 12

13

14 Præsentation af Strand Hutchinson og Oltedals 5 hovedretninger Hovedretning: Systemteoretiske modeller To-deles i Styrke Kritik Modeller Er optaget af relationer mellem mennesker og af det miljø som mennesker skaber mellem sig. Alt hænger sammen. Alle systemer kan inddeles i delsystemer. Et system er en sammenhæng, hvor de enkelte dele gensidigt påvirker hinanden. Fokus på helheden. Et harmoniperspektiv. Søger at bevare eller genetablere ligevægt. Vægter cirkulære og ikke lineære årsagsforklaringer. Funktionalisme og konstruktivisme. Kan indfange mere komplekse situationer og helheder. Har dårlig udviklet teori om individet og dets udvikling. Bliver svag, når det gælder moral og etik. Magtovervejelser er fraværende. (Vægten på cirkulære årsagsforklaringer kan f.eks. være et problem i incest- og mishandlingssituationer, hvis barnet skulle se situationen fra den voksnes synsvinkel, hvilket ville tilsløre det ulovlige og at barnet påtager sig skyld). I systemisk tænkning er det en udfordring at sikre sig, at ikke alt bliver relativt. System-, økologiske- og netværksteori er retninger indenfor socialt arbejde, som kan identificeres indenfor hovedretningen af de systemteoretiske modeller. Familieteorimodeller. Har været dominerende i socialt arbejde i Norge i de sidste år (også betydningsfuld internationalt og i DK) I familiearbejde: Strukturel familieterapi (Minuchin): fokus på hvordan familien er organiseret (dysfunktionelle familier). Strategisk familieterapi (Haley): fokus på den funktion et symptom/problem har for stabiliteten i familien. Systemisk familieterapi (Milanogruppen): fokus på kommunikationen og på hvordan samspilsmønstre i familien bidrager til at opretholde problemer hos en eller flere familiemedlemmer. Variant: Den nordnorske familieterapimodel (Tom Andersen) med fokus på: Reflekterende processer og arbejdet med reflekterende team. Socialt gruppearbejde. Netværksarbejde. Socialt miljøarbejde. Centrale teoretikere Bateson, Goolishian. Tom Andersen. Germain og Gitterman. Pincus og Minahan, Compton og Galaway. (Hutchinson og Oltedal, 2002). Eksempler på modeller på de enkelte indsatsniveauer Individ/familie-niveau Systemisk familiebehandling, 1990 erne og frem (Milanoskolen/Tom Andersen). Gruppeniveau Socialt gruppearbejde ud fra et systemteoretisk grundlag. Netværksarbejde på gruppeniveau. Fyrand, Lokalsamfundsarbejde Miljøarbejde/lokalsamfundsarbejde ud fra community developmenttraditionen. Netværksarbejde på lokalsamfundsniveau. Fyrand,

15

16 Udviklingen i opfattelsen af metodegrundlaget i socialt arbejde i Danmark Opfattelsen af metodegrundlaget i socialt arbejdes praksis og forståelsen af begrebet metoder i socialt arbejde i socialrådgiveruddannelsen har ændret sig siden faget teori og metode blev indført i 1962 i Danmark (Egelund, 1981). Der kan i perioden ses tre markant forskellige måder at opfatte metodebegrebet på. I en af de tidligste danske lærebøger i socialt arbejde fra 1964 følges den internationalt anvendte forståelse af begrebet metoder i socialt arbejde af Inger Pedersen Davis. I 1979 formuleres Fælleselementerne af Lis Hillgaard og Lis Keiser, og i dag vil vi fremhæve en pluralitet af forskellige metoder med vægt på forståelsen af de bagvedliggende perspektiver. I oversigtsform: 1964 Inger Pedersens Davis' metodebegreb: Tre direkte arbejdsmetoder, hvorigennem klientbehandling ydes: Den individuelle klientbehandling (social casework) Socialt gruppearbejde Social velfærdsplanlægning (community organization) - lokalsamfundsarbejde Dertil to indirekte metoder: Social administration Forskning i socialrådgivning (Davis, 1964) 1979 Fælleselementerne Metodebegrebet blev formuleret som de fælles metodiske elementer (i daglig tale fælleselementerne): Helhedssyn. Etik. Kommunikation. Systematisk arbejde (Hillgaard og Keiser, 1979) I dag Der er udviklet og udvikles fortsat en række forskellige modeller i socialt arbejde rettet mod forskellige indsatsniveauer: Individ/familie, gruppe, miljø-lokalsamfund og samfund. Modellerne indenfor hvert af de forskellige indsatsniveauer er udviklet ud fra mange forskellige teoretiske tilgange som rummer forskellige perspektiver (menneske- og samfundssyn samt opfattelse af sociale problemer) og er baseret på forskellige videnskabsteoretiske positioner Socialrådgivere må kende og kunne anvende en bred vifte af modeller og besidde kompetencer til at kunne analysere en metodes bagvedliggende teorigrundlag og perspektiver for: at kunne vælge relevante modeller på baggrund af problemets og målgruppens karakter i bevidstheden om betydningen af valget for det det udøvede sociale arbejde. kvalificeret at kunne sætte sig ind i nye metoder. selv at kunne medvirke til en bevidst metodeudvikling. (Kirsten Henriksen, 2002). Den her skitserede aktuelle opfattelse af begrebet metoder i socialt arbejde mødes med en modsatrettet tendens i form af en tiltagende metodestyring via udvikling af metodekoncepter. Fra ministeriernes side lovgives der om metoder, for eksempel arbejdsevnemetoden. Metodekoncepterne har af en række fagfolk fået en ublid medfart. Arbejdsevnemetoden er blevet karakteriseret som: Macdonaldisering af det sociale arbejde og som: For megen færdighed og for lidt tænkning. (Olesen, 2002). Indførelsen af standardiseringer og metodekoncepter kan ses som en tendens til at gøre socialarbejdere til teknikere, der skal betjene sig af forkodede procedurer og rutine-svar. Og denne udvikling kan ifølge kritikerne betyde, at der alene efterspørges overfladekompetencer i forhold til skemaer, tjek-lister, formularer og retningslinjer hos socialarbejderne i stedet for professionel kyndighed. (Egelund,1998). Andre fremhæver, at både arbejdsevnemetoden og Fælleselementerne hviler på en udpræget modernistisk opfattelse af samfund og viden, hvorefter samfundet ses som hierarkisk og viden som noget faktuelt. Metodekoncepterne har ikke medtænkt den igangværende samfundsmæssige bevægelse væk fra enhedsstrukturer og frem mod stigende fragmentering samt den faldende tiltro til sikker viden (Høilund og Juul, 2002). Videnskabsfilosofisk indvendes der mod denne måde at tænke metoder på, at tilgangen bygger på en subjekt-objekt model, der forekommer utilstrækkelig, når det drejer sig om levende mennesker og deres liv. 16

17 Udviklingen i opfattelsen af metodegrundlaget i socialt arbejde i Danmark Metoderne tilstræber udelukkelse af al subjektiv indflydelse for derved at kunne producere sammenlignelige reproducerbare data som f.eks. en ressourceprofil. Denne subjekt-objektontologi har ikke blik for, hvorledes identitet dannes gennem anerkendelse, sociale fællesskaber og disrespekt (Høilund og Juul, 2002:22) Man kommer let til at fremstille en rationel teknik, hvor mange socialarbejdere vil stille sig tilfredse, blot det ser ud som om, metoden er fulgt. Derved kommer man til at dække over manglende anerkendelse af borgeren som etisk, juridisk og politisk person. Socialarbejderens faglige og etiske ansvarlighed og situationens fortrolighedskundskab fortrænges af troen på neutralitet og mere eller mindre rationelle metoder. Metoderationaliteten kommer på den måde til at spærre for kritisk selvrefleksion i det praktiske arbejde (Høilund og Juul, 2002:22). Så- er metodekoncepter da vist skudt ned.! Høilund og Juul opstiller altså trenden med metodekoncepter som en modsætning til en kritisk forholden sig til egen praksis- til refleksion. Denne betragtningsmåde er ikke usædvanlig. Vi har også selv på et tidspunkt forsøgsvis formuleret, at det sociale arbejde aktuelt måske var kendetegnet at to modsatrettede tendenser: Metodekoncepter på den ene side og øgede krav til refleksivitet på den anden. Samfundsudviklingen får Kärvinen til at konkludere, at udviklingen i socialt arbejde ser ud til at gå fra en moderne professionalisme med sin tro på muligheden af at kontrollere verden til en professionalisme kendetegnet ved usikkerhed, fleksibilitet og alternative måder at fungere på, hvor den kritiske refleksivitet bliver en mere og mere afgørende del af den professionelle kompetence. En kompetence som er refleksiv, diskursiv, kommunikativ og fortolkende (Kärvinen, ). Der kan altså ses nogle udviklingstrender i socialt arbejde. Blandt andre en tendens, der indebærer øget brug af metodekoncepter og standardisering overfor en tendens der fremhæver betydningen af det refleksive sociale arbejde kendetegnet ved unikhed og fortolkning. På baggrund af kritikken af metodekoncepterne kan konklusionen let blive: Ud med metodekoncepter og ind med det refleksive sociale arbejde. Men måske er det en forhastet konklusion? Indførelsen af metodekoncepter hviler på en forestilling om neutralitet, ensartethed og standardbehandling. Men ingen metode kan vel i sig selv være ureflekteret. Måden, den anvendes på, må være det ganske afgørende. Vi opfatter det derfor som et fejlagtigt skel, at se metodekoncepter som modsætningen til refleksivitet, det er de kun, såfremt socialrådgivere ikke arbejder som reflekterende praktikere. Metodekoncepter kan også benyttes refleksivt, selvom det ikke er intentionen med dem, og selvom de måske heller ikke i sig selv indbyder til det, fordi de er rundet af en anden tankeramme. Det kræver derfor et bevidst arbejde af rådgiveren. Her spiller efter vores vurdering det kollegiale fællesskab og faglig sparring en afgørende rolle for, i hvor høj grad det er muligt at bevare muligheden for refleksive overvejelser. Spørgsmål til en metode/ udført socialt arbejde Når en given metode eller en konkret praksis i socialt arbejde skal analyseres og det bagvedliggende teorigrundlag samt perspektiverne klarlægges, kan det være nyttigt at tage udgangspunkt i de efterfølgende spørgsmål. De fire første er udarbejdet på baggrund af en artikel af Jens Guldager (2000) med et supplerende femte spørgsmål bragt af DSH-Esbjerg (2001). Det første niveau omfatter perspektiverne i det sociale arbejde, det vil sige dets menneske- og samfundssyn og dets forståelse af de sociale problemer. Det næste niveau beskæftiger sig med det sociale arbejdes hensigter og mål, hvad skal det føre til for klienten? Det tredje niveau drejer sig om, hvilke forestillinger det sociale arbejde har om, hvordan den pågældende metode vil forandre situationen. Det fjerde niveau drejer sig om selve den konkrete indsats. Hvordan foregår den, hvordan handles der? Det femte niveau drejer sig om klientens indflydelse og medbestemmelse. Ofte bevæger beskrivelser af metoder i socialt arbejde sig alene på niveau 4 (spørgsmål 4) og beskæftiger sig kun med de konkrete midler og fremgangsmåder (redskaber og færdigheder). For eksempel bevæger arbejdsevnemetoden sig stort set alene på dette niveau. Dog adskiller for eksempel mange empowermenttilgange sig her ved hovedsagelig at beskæftige sig med niveau 1, 2, 3 og 5 og henvise til andre kendte metoder vedr. spørgsmål 4. Dette kan måske være en medvirkende årsag til, at det kan være vanskeligt at få fod på forståelse af empowerment. Guldager fremhæver, at de øvrige niveauer er frugtbare (og måske endda nødvendige) ved analyse af det 4.: De konkrete anvendte midler i socialt arbejde Det tror jeg, fordi konkret valgte og anvendte midler og fremgangsmåder logisk hviler på de andre tre elementer (Guldager, 2000:335). I lighed med Guldager fremhæver Payne, at socialt arbejdes teori giver den bedste vejledning i praksis, hvis den medtænker alle niveauer (Payne, 1997). Vi tilslutter os synspunktet om, at det er centralt at få samtlige niveauer med og klarlagt, når en konkret metode i socialt arbejde diskuteres eller en praksis analy- 17

18 Udviklingen i opfattelsen af metodegrundlaget i socialt arbejde i Danmark seres. Ofte vil nogle niveauer imidlertid ikke være beskrevet, det gælder da om at forsøge at fremanalysere dem af sammenhængen, ellers, er det vores påstand, fyldes den ud med netop naiv teori. Ingen metode i sig selv er hverken god eller dårlig. Afgørende for dens konsekvenser for klienten vil være, hvordan metodens problemforståelse, menneske- og samfundssyn præger den konkrete indsats. Derfor er det centralt ikke blot at opfatte metoder, som værdifri teknik/redskaber. Samtidig må den enkelte rådgiver analysere, hvordan jeg kan benytte dem i overensstemmelse med mit menneske og samfundssyn og undersøge, hvordan dette stemmer sammen med borgerens perspektiv. Dette foregår naturligvis i en kontekst, som har afgørende indflydelse på mulighedsbetingelserne for realiseringen af disse overvejelser. Jf. trekanten. Disse overvejelser kræver ligeledes refleksioner. Sådanne analyser og refleksioner kan efter vores vurdering fremme en mere bevidst praksis i socialt arbejde, hvor rådgiveren samtidig må klarlægge for sig selv, hvilke forståelser hun har af sociale problemer. Om de for eksempel ses som forårsaget af egen skyld, som tendenserne måske svinger over mod nu, eller om de ses som affødt af mere samfundsmæssige strukturer. Og herefter afklare, hvilke metodetilgange og værdimæssige positioner i socialt arbejde jeg gennem mit arbejde vil være med til at fremme/modvirke. De fem spørgsmål bringes her som afslutning på hæftet: Spørgsmål til en metode i/udført socialt arbejde: 1. Hvad er perspektivet bag modellen (dens menneske- og samfundssyn) og hvilken opfattelse af sociale problemer rummer den samt hvilke sociale problematikker er den rettet mod? 2. Hvilket forandringsmål rummer den? 3. Hvordan er forestillingerne om, hvordan man når målet? 4. Hvilke konkrete redskaber/teknikker rummer den? (Efter Guldager, 2000) 5. Hvordan er brugerens/klientens indflydelse? (DSH-Esbjerg, 2001) 18

19 Litteraturliste Abrahamson, Peter og Anette Borchorst (1996). EU og Socialpolitik. Kbh. Udenrigsministeriet. Andersen, John m.fl. (2003). Empowerment i storbyens rum. Kbh. Hans Reitzel. Andersen, Maja Lundemark (2002). Kampen om empowerments betydning. Speciale Den Sociale kandidatuddannelse. Aalborg Universitet. Davis, Inger Pedersen (1964). Socialrådgivning- teori og metodik. Kbh. Danmarks Sociale Højskole. Den Sociale Højskole i Esbjerg (2001). Det rummelige arbejdsmarked i teori og praksis. Esbjerg. DSH-E. Den Sociale Højskole i København (1997). Om undervisning og fælles elementer i socialt arbejde. Skriftserie nr. 1. DSH-København. Egelund, Tine (1981). Teori og metodeundervisningen i relation til socialt arbejdes udvikling. Kbh. Dansk Socialrådgiverforening. Egelund, Tine (1998). Efter socialt arbejde i Social Kritik nr /1998. Egelund, Tine (1997). Undervisning i socialt arbejde - Tanker til inspiration og diskussion. DSH-København. Guldager, Jens (2000). Nogle tanker om forskning i eller evaluering af socialt arbejdes metoder i Socialvetenskaplig Tidsskrift nr. 4/2000. Lund. FORSA. Hillgaard, Lis og Keiser, Lis (1979). Social (be)handling. Kbh. Munksgaard. Hutchinson, Gunn Strand og Siv Oltedal, (2002). Modeller i socialt arbejde. Kbh. Socialpædagogisk bibliotek. Norsk udgave (1996). Modeller i sosialt arbeid. Fra ulike røtter til samme felt. Otta. Tano Aschehoug. Høilund, Peter og Søren Juul (2002). Udkast til en kritisk normativ teori for socialt arbejde. Research paper no. 10/02. Department of Social Sciences. Roskilde. Roskilde Universitet. Kärvinen, Synnöve (2001). Socialt arbete på väg till reflexiv expertis i Tronvoll og Marthinsen (red.) (2001). Sosialt arbeid-refleksjoner og nyere forskning. Trondheim. Tapir Akademisk. Kärvinen, Synnöve, (1998). Yrkeskunnande och självförståelse i socialt arbete i Nordisk Sosialt Arbeid nr. 1/ årgang. Oslo. Scandinavian University Press. Meuwisse og Swärd, (2004). Perspektiver på sociale problemer. Kbh. Hans Reitzel. Meuwisse og Swärd, (2002). (red.) Socialt Arbejd. En grundbog. Kbh. Hans Reitzel Olesen, Søren Peter, (2002). For meget færdighedstræning - for lidt tænkning. Socialrådgiveren nr. 9/2002. Olson, Eric (1993). Naiv teori i socialt behandlingsarbete i Nordisk Sosialt Arbeid nr. 2/93. Oslo. Scandinavian University Press. Payne, Malcolm (1997). Modern Social Work Theory. London. Macmillan Press Ltd. Rubington, Earl og Martin S. Weinberg (ed.) (2003). The Study og Social Problems. Seven Perspectives. New York. Oxford University Press. Skytte, Marianne (1997). Fælleselementerne - Støtte eller bremse. DSH-København. 19

20 PLAKATER Billederne af modeltræerne kan købes som plakater i A3- format. De koster kr forsendelsesomkostninger. Sendes pr. efterkrav. Studenterpris: kr. 100 ved afhentning i receptionen. Bestil hos Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College på: eller på tlf: Pris: kr. 25,00

Kontroverser i undervisningen i socialt arbejde - eller måske grundlæggende i opfattelsen af socialt arbejde?.

Kontroverser i undervisningen i socialt arbejde - eller måske grundlæggende i opfattelsen af socialt arbejde?. Kontroverser i undervisningen i socialt arbejde - eller måske grundlæggende i opfattelsen af socialt arbejde?. FORSA s årsmøde 2015. Kirsten Henriksen, socionom, cand.scient.soc., ph.d. Lektor i Socialt

Læs mere

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde Semester: Socialrådgiveruddannelsen, 3. semester, efterår

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Undervisningsprogram (2. juli 2012)

Undervisningsprogram (2. juli 2012) Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram (2. juli 2012) Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde FO1 Semester: Socialrådgiveruddannelsen,

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fagområde Socialt Arbejde FO 1

Fagområde Socialt Arbejde FO 1 Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Semester: Årgang/hold: Underviser: Formål/læringsmål: Undervisningsform: Fagområde Socialt

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde

Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde Mette Lise Spendrup (VIA) - Anne-Mette Rosendal (VIA) Mette Vinggaard (UCL)- Trine Østerbye Clausen (UCL) 1. Baggrunden for projektet og opbygningen

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Udfordringer til undervisningen

Udfordringer til undervisningen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv Redaktion: Mads Hermansen og Elsebeth Jensen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Mads

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

! #$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( - "#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Kursus. Åben Dialog. Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte

Kursus. Åben Dialog. Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte Kursus Åben Dialog Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte Åben Dialog i relation til unge med behov for støtte Indledning Åben Dialog er en samtaleform, der styrker relations-

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende

Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende på De Sociale Højskoler i forbindelse med et afsluttende bachelorprojekt. Hæftet er udarbejdet af Trine Skovgaard

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL Målet med i dag.. Sundhedsaftalen skal gøres levende, så alle får et fælles grundlag Hvordan man samarbejder (fælles forståelse) på tværs af

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Praksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop.

Praksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop. Praksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop. Et samarbejde mellem; VIA Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde. Programmet Professionel praksis. Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere