ergonomiske arbejdsmiljøforhold ved arbejde på militærfly

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ergonomiske arbejdsmiljøforhold ved arbejde på militærfly"

Transkript

1 Vejledning om BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER ergonomiske arbejdsmiljøforhold ved arbejde på militærfly

2 Forord Mennesker er skabt til at bevæge sig og til at skifte mellem arbejde og hvile. En passende mængde fysisk aktivitet afbrudt af pauser holder vores krop ved lige. Kroppen kræver bevægelse, muskelarbejde, hvile og motion eller idræt. Derimod giver uhensigtsmæssig vrid i kroppen eller tunge løft belastninger, som kan skade kroppen. En nyere undersøgelse fra Bedriftssundhedstjenesten (FBST) har vist, at flymekanikeres arbejdsstillinger, som bl.a. at arbejde i fastlåste stillinger, arbejde med bøjet og drejet ryg, tunge løft, og arbejde i trange rum, giver særlige belastninger for bevægeapparatet med stærkt forøget risiko for skader og gener. Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har derfor udarbejdet denne branchevejledning. Branchevejledningen henvender sig til flymekanikere og deres arbejdsledere, arbejdsgivere, og sikkerhedsorganisationer inden for branchen, hvad angår militære fly. Vejledningen giver en beskrivelse af de ergonomiske forhold, årsager, belastninger og ikke mindst de forebyggende foranstaltninger, der kan anvendes for at undgå skader og gener. Vejledningen kan indgå som et supplerende redskab ved udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder den i overensstemmelse med lovgivningen. Ka du noget? Vil du noget? Tør du noget? Det er også dit arbejdsmiljø! gør noget ved det! Indledning Ergonomi betyder videnskaben om tilpasning af arbejdsredskaberne og arbejdsforhold til de menneskelige krav. På et flyværksted er det svært - pga. flyets design - at tilpasse arbejdspladsen til det arbejde, der skal udføres. De fleste arbejdsopgaver på et fly er kendetegnet ved belastende arbejdsstillinger, og ofte foregår arbejdet i utilstrækkeligt oplyste rum med stor rækkeafstand og trange forhold. I arbejdet indgår mange forhold, der nærmer sig kriterierne for ensidigt gentaget arbejde (EGA). Denne branchevejledning har fokus på de ergonomiske forhold og skal medvirke til at øge bevidstheden herom hos den enkelte, samt ledelsen og sikkerhedsorganisationer. Det er yderligere nødvendigt at planlægge, tilrettelægge og organisere arbejdet, så medarbejderne kan udføre arbejdet sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

3 Indhold Indledning Ergonomiske forhold årsager, belastninger og foranstaltninger Ryggen Benene Nakke, skuldre og arme Tunge løft Skubbe- og trækketeknik Skifteholdsarbejde Tekniske hjælpemidler Personlift Arbejdsplatform Stiger Håndværktøjer Værnemidler Knæpuder Skråpuder Filttæpper Sikkerhedsfodtøj Arbejdsbeklædning Arbejdsstedets indretning Ryddelighed og færdselsveje Arbejdspladsbelysning Indeklimaforhold Inventar Lagerreoler Arbejdsborde Arbejdsstole Arbejdets organisering Arbejdstempo Jobrotation Jobberigelse Variation Planlægning Personalepolitiske tiltag om Fysisk træning Ergonomiundervisning Sikkerhedsorganisationen Ansvar og pligter Sikkerhedsgruppens opgaver Anmeldelse af arbejdsulykker i forsvaret 25 Litteraturliste Adresser Bagside 1

4 Ergonomiske forhold årsager, belastninger og foranstaltninger Følgende afsnit beskriver relevante ergonomiske problemstillinger på flyværksteder med korte beskrivelser af gener, foranstaltninger og forværrende faktorer. Undersøgelser viser, at arbejdsrelateret individuel ergonomiundervisning nedsætter risikoen for skader. 2 RYGGEN Rygsøjlen er meget bevægelig og meget sårbar over for uhensigtsmæssige belastninger. Imellem ryggens led ligger der bruskskiver (discus), der stabiliserer og opretholder trykket i rygsøjlen. Jo længere væk fra kroppen der arbejdes, og jo flere vrid og bøjninger, jo større bliver trykket inde i brusken. Der opstår risiko for bristning og udposning af discus, som kan trykke på nerver (Ischias-syndromet og diskusprolaps). Ledbånd holder sammen på ryggen. Ved vrid og bøjninger forlænges ledbåndene. Elasticiteten nedsættes og svækkes ved vedvarende belastning. Muskler bevæger ryggen. Ved lange rækkeafstande, arbejde med tunge byrder og bøjede stillinger, trættes musklerne hurtigere. Ved pludselige belastninger kan ryggens strukturer briste eller komme i klemme, og akutte smerter opstår (hekseskud). Hvis ryggens anatomiske form (set fra siden som et S) bevares, er den meget stærk. Belastende arbejdsstilling. Arbejde i fastlåst stilling med stærkt foroverbøjet ryg under trange forhold. Generne opstår primært i forbindelse med flg. arbejdssituationer: Arbejde med bøjet og drejet ryg Arbejde med løftede arme og stor rækkeafstand Arbejde i højt tempo Arbejde med tunge løft Løft umiddelbart efter en belastende arbejdsstilling Arbejde, hvor lænderyg er udsat for afkøling Arbejde med utilstrækkelig fodfæste Arbejde i trange rum, som medfører dårlige arbejdsstillinger Fastlåste arbejdsstillinger Stærkt foroverbøjet ryg Arbejde under utilstrækkelig belysning.

5 Højdeindstilbar platform. Foranstaltninger: Tilrettelæg og variér arbejdet for at skåne ryggen for ensidige belastende arbejdsstillinger Bevar så vidt muligt ryggens S-form under arbejdet. Dvs. strut med bagdelen og lad næse og tæer pege i samme retning Aflast ryggen så meget som muligt ved at støtte med armene under arbejdet, eller når der ændres arbejdsstilling Løft ikke umiddelbart efter en belastende arbejdsstilling Sørg for godt arbejdslys, hvor belysning har indflydelse på arbejdsstillingen Løft og arbejd så tæt på kroppen som mulig - ikke over skulderhøjde og ikke under lårhøjde Lyt til ryggens signaler om træthed/hold pauser Benyt hjælpemidler for at opnå korrekt arbejdshøjde og undgå tunge løft Hvis kulde og træk ikke kan undgås, er det en god idé med ekstra beskyttelse af lænderyggen Sørg for at have fuld kontakt til underlaget og vær meget opmærksom på skridfare Hold ryggen i form. Se afsnittet om tekniske hjælpemidler/værnemidler 3

6 BENENE Knæliggende arbejde kan medføre: Slidgigt, hvor brusken inde i knæet bliver nedslidt Væskeansamlinger i slimsæk, som bliver irriteret og betændt Nerveafklemning, som medfører en sovende fornemmelse Afklemning af blodkar, som kan forårsage åreknuder. Ved stående arbejde er det vigtigt at stå solidt for at undgå skæve og ustabile arbejdsstillinger. Generne opstår primært i forbindelse med flg. arbejdssituationer: Knæliggende arbejde Kravlende arbejde Stillestående arbejde Arbejde med utilstrækkelig fodfæste. Se afsnittet om tekniske hjælpemidler. 4

7 Belastende arbejdsstilling. Knæliggende arbejde med stærkt foroverbøjet ryg - se underlag. Foranstaltninger: Tilrettelæg og variér arbejdsstillinger mellem knæliggende, stående og siddende. Husk at holde pauser med passende mellemrum Knæliggende arbejde skal så vidt muligt undgås, og er dette ikke muligt, bør tiden med knæliggende arbejde begrænses Ved knæsmerter skal knæbelastende arbejde undgås Sørg for, at arbejdsbeklædningen ikke strammer Sørg for, at fodtøj er fleksibelt og skridsikkert Hav aldrig direkte kontakt til hårde og kolde overflader brug hjælpemidler - puder eller anden blød beskyttelse Aflastningsmåtter bruges ved længerevarende stående arbejde Stå med begge ben på jorden. Se afsnittet om tekniske hjælpemidler. 5

8 NAKKE, SKULDRE OG ARME Arbejdet kræver, at man hele tiden ser på det, man laver med hænderne. Det medfører ofte en bøjning i nakken. Da armene under arbejdet hele tiden er løftet ud fra kroppen, vil musklerne omkring skulderblad og nakke arbejde konstant (statisk), og muskelinfiltrationer opstår. Betjening af håndværktøj, eks. en skruetrækker, medfører ofte ensartede bevægelser og kan resultere i seneskedehindebetændelse og tennisalbue. Vibrerende værktøj påvirker strukturerne i hænder og arme. En typisk skade er hvide fingre. Belastende arbejdsstilling. Arbejde med løftede arme og bagudbøjet ryg - se rygstykke/filttæppe. Tilpasset arbejdshøjde med lige ryg og fuld fodfæste - se filttæppe. 6

9 Generne opstår primært i forbindelse med flg. arbejdssituationer: Længerevarende arbejde med hovedet foroverbøjet, bagudbøjet eller drejet Arbejde med løftede skuldre Arbejde med hænderne i eller over skulderhøjde Arbejde med lang rækkeafstand Arbejde i højt tempo Arbejde, som er præcisions- og synskrævende Arbejde, der udføres i lang tid ad gangen med ensartede bevægelser Arbejde, hvor skulder og nakke er udsat for afkøling Arbejde, hvortil der benyttes uhensigtsmæssigt indrettet håndværktøj. Foranstaltninger: Tilrettelæg og variér arbejdet Undgå ensidige arbejdsbevægelser og stillinger Arbejd med armene tæt på kroppen Sørg for god punktbelysning Benyt hjælpemidler, f.eks. taburetter, indstilbare stole for at opnå korrekt arbejdsafstand og højde Hvis kulde og træk ikke kan undgås, er det en god idé med ekstra beskyttelse af nakke- og skulderregionen Undgå vibrationspåvirkninger, vær kritisk og stil krav overfor udformningen og funktionen af håndværktøjet Husk at holde passende pauser. Se afsnittet under tekniske hjælpemidler. 7

10 TUNGE LØFT Løft kan medføre skader enten som følge af, at belastningen er stor, uventet eller uvant, eller som følge af belastning over lang tid. Forværrende faktorer ved løft: Arbejde under trange forhold Løft langt fra kroppen Tung og uhåndterlig byrde Løft med bøjet og/eller drejet ryg Hvis der bæres en byrde og endnu værre, hvis adgangsvejen er lang, uryddelig og ujævn Hvis der ikke er tid til at forberede og vurdere et løft Løft under lårhøjde og over skulderhøjde Hvis kroppen er kold og bliver udsat for en pludselig belastning 2 personers løft, hvor man ikke er enige om, hvordan byrden skal håndteres. Foranstaltninger mod tunge løft: Indlæring af løfteteknik Inden byrden løftes, vurderes det, om det er muligt at benytte hjælpemidler (kraner, mv.) for at undgå løftet. Hvis ikke, planlægges løftet udfra: Hvor tung byrden er Hvordan der opnås et godt greb om byrden Hvorfra og hvortil byrden skal flyttes Om der er plads til at udføre løftet Hold kroppen i form Løft med lårmusklerne og ikke ryggen Bed om hjælp, hvis byrden er for tung eller uhåndterlig Tag den tid, det tager Løft aldrig, hvor det ikke er muligt at opnå fuld fodfæste, eller hvis der er skridfare Løft så tæt på kroppen som muligt (se figur 1). Se afsnittet om tekniske hjælpemidler. 8

11 Tæt ved kroppen Underarmsafstand ca. 30 cm. 3/4 arms afstand ca. 45 cm. 50 kg 30 kg 15 kg 11 kg 7 kg 3 kg 0 kg Figur 1: Arbejdstilsynets skema til vurdering af byrdens vægt i relation til rækkeafstanden Blåt område: Klart sundhedsskadeligt Lysblåt område: Kræver en nærmere vurdering af forværrende faktorer Hvidt område: Løftet vil normalt ikke være forbundet med sundhedsrisiko. 9

12 SKUBBE- OG TRÆKKETEKNIK Når der skubbes, kan kroppens vægt udføre en del af arbejdet. Når der trækkes, skal musklerne yde større kraft. Det er bedre at skubbe fremfor at trække. Går man baglæns og trækker en byrde, belastes lænderyggen mest. Når der skubbes, bruges vægtoverføring i benene. Derved kan ryggen holdes ret som ved grundløftet. Armene støttes ind mod kroppen og holder blot fast, ligesom ved grundløftet. Flg. overvejelser kan indgå ved træk og skub: Både ved skub og træk er det vigtigt, at armene arbejder tæt ind mod kroppen Håndtagenes placering skal være fleksible eller være placeret, så de svarer til/muliggør: - ved træk: vandret i hoftehøjde - ved skub: lodret i albuehøjde - gerne fleksibel gribehånd Hvor trækkeretningen er lige, er der mindst belastning Hjælpemidler skal vedligeholdes. Det kræver væsentlig mere kraftudvikling, hvis et hjul er fladt eller trænger til smørelse Vurderer hjultype i forhold til underlag (plant). Anbefales: Forlæns skub Forlæns træk Anbefales ikke: Baglæns træk Ved retningsskift, f. eks. når man skal svinge rundt om et hjørne, skal man gå rundt om vognen/rullebordet og ikke svinge vognen rundt om kropppen: Anbefales: Gå rundt med byrden Anbefales ikke: Sving ikke byrden rundt om dig selv Figur 2: Retningslinier for skubbe- og trækkearbejde Bed om hjælp, hvis byrden er for tung 10

13 SKIFTEHOLDSARBEJDE Skifteholdsarbejderens helbred har tendens til at blive ringere i takt med alderen og i takt med, hvor længe medarbejderen har haft skiftearbejde. Skifteholdsarbejderen er en psykosocial risikofaktor, som har stor indflydelse på medarbejderens fysiske velbefindende og formåen. Skiftende og uregelmæssige arbejdstider kan påvirke: Menneskets biologiske døgnrytme. For eksempel har puls, temperatur, blodtryk og adrenalinproduktion en bestemt døgnrytme, som er højst om dagen og lavest om natten Arbejdspræstationen, som bl.a. er bestemt af døgnrytmen. Da de biologiske processer har de laveste niveauer om natten, er det i dette tidsrum, der er størst risiko for at lave fejl, at reaktionstiden er nedsat, og at medarbejderen overser signaler fra kroppen Søvnen. Typisk får skiftearbejderen ikke nok sammenhængende søvn til, at han/hun føler sig udhvilet. Samtidig kan søvnens kvalitet være nedsat Det sociale liv, idet skiftearbejderen begrænses i at deltage i almindeligt samvær med familie og venner Foranstaltninger: Generne kan mindskes en del ved en fornuftig planlægning samt: Ekstra mulighed for pauser og vekslende arbejde At skiftene roterer således, at man går fra dagvagt til aftenvagt til nattevagt (med-urs-rotation) Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode( formålet er at sikre, at den ansatte i enhver situation er tilstrækkelig udhvilet til at udføre sit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt) Arbejdsdagens længde bør tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer, inden for hver periode på 24 timer. Henvisning til litteraturliste nr

14 12

15 Tekniske hjælpemidler Tekniske hjælpemidler skal være indrettet således, at de ikke indebærer risiko for medarbejderens sikkerhed og sundhed PERSONLIFT Transportable personløftere med arbejdsstandplads er beregnet til at løfte personer til ønsket arbejdshøjde. Flg. er nogle af de vigtigste regler: - gulvet skal være skridsikkert, vandret og stort nok til, at belastende arbejdsstillinger undgås - der må ikke være fare for klemning af hænder eller fødder - der må ikke være fare for at falde ned. Der skal være rækværk med fod-, knæ- og håndliste. Henvisning til litteraturliste nr. 9 ARBEJDSPLATFORM Udover ovennævnte krav til personlifte, skal - risteværket på arbejdsplatformen over faste arbejdssteder være tæt. En kugle med diameter 15 mm må ikke kunne falde igennem. Spalteformede åbninger må ikke overstige 60 mm - arbejdsplatformen som adgang have en trappe. Henvisning til litteraturliste nr

16 Stiger er en transportvej, ikke en arbejdsplatform STIGER Færdsel og arbejde på stiger er forbundet med stor ulykkesrisiko, som i høj grad skyldes opstilling på forkert underlag, opstilling med forkert hældning, og at der udføres opgaver fra stigen. Derfor - bør den enkelte periode, hvor der arbejdes fra stige, ikke overstige 30 min. - skal håndredskaber være lette og kunne betjenes med én hånd ved arbejde på stiger - må byrder ikke bæres ad løse stiger, medmindre byrden er let og let håndterlig. Henvisning til litteraturliste nr. 8 HÅNDVÆRKTØJER For at undgå unødvendig belastning på brugeren - skal vægt, tyngdepunkt og tidsmæssig brug afpasses. Om nødvendigt skal løfteanordning anvendes - skal håndtag og greb afpasses præcisionskrav og kraftbehov. Tommelfingerreglen for greb er : stor kraft/stort greb lille kraft/ lille greb - må betjeningsorganer ikke forvolde ensidig belastning af muskelgrupper - skal vibrationspåvirkninger undgås. Forekommer der påvirkninger, kan disse nedsættes ved bla. - at beklæde håndtag med blødt materiale - at montere vibrationsisolerende håndtag - at begrænse den daglige tid, den enkelte er udsat for vibrationer - at udskifte til mindre vibrerende værktøj. Obs! Ved svækket koncentration, det kunne være højt tempo, trætte muskler og trætte øjne, øges risikoen for skader, eks. under arbejde med hobbyknive. Henvisning til litteraturliste nr. 19 og 13 HUSK! Tekniske hjælpemidler skal efterses og vedligeholdes 14

17 Værnemidler KNÆPUDER Knæpuder bør benyttes ved alt knæliggende arbejde for at beskytte mod kulde og hårde overflader. De findes i mange udformninger: - Én pude til hvert knæ. Enten til fastspænding om benet eller fastsyet i arbejdstøjet. Vær opmærksom på, at puden ikke klemmer nerve- og blodkar - En stor pude til at flytte rundt med, hvor størrelsen af puden tilpasses arbejdsstedet under hensyntagen til arbejdsstillingen. SKRÅPUDER Ved arbejde i tankene på jagerfly har man udviklet skråpuder til at ligge ovenpå vingen. Skråpuderne modvirker planernes negative vinkling mod flykroppen og fremmer dermed bedre arbejdsstillinger i liggende og knæliggende arbejdssituationer. FILTTÆPPER Alle kuldepåvirkninger bør fjernes. Musklernes ydeevne er størst, når de er opvarmede. Når muskler er kolde, øges risikoen for skader væsentligt. Længerevarende direkte fysisk kontakt med flykroppen bør derfor undgås, f.eks. ved at anvende filttæppe eller anden belægning, der fastgøres på flyet. SIKKERHEDSFODTØJ Ved arbejde på flyet, herunder kravlende, knæliggende og maveliggende arbejde er det vigtigt med skridsikkert og fleksibelt fodtøj. Ved arbejde under flyet bør der benyttes fodtøj, som er sikret med beskyttelsessål og tåhætte, hvor der er fare for: - At skride - At træde spidse genstande op i foden - Klemning - At hårde eller tunge genstande falder ned over foden. Henvisning til litteraturliste nr

18 ARBEJDSBEKLÆDNING Arbejdsbeklædning har som formål at beskytte medarbejderen, derfor bør materialet være: - Varmeisolerende - Antistatisk - Svedtransporterende - Ikke virke generende og være årsag til klemning af blod- og nervekar. Der bør anvendes engangsbeskyttelsesdragt eller andet, hvor tilsmudsning med olie eller brændstof er en kendt risikofaktor. Arbejdes der tæt på en kuldebræmme, er det en god idé at beskytte lænderyg og skulder/nakke yderligere. Henvisning til litteraturliste nr. 21 og 24 16

19 Personlige værnemidler skal forhindre, at medarbejderen udsættes for risici, og beskyttelsen skal være på så højt et niveau som muligt 17

20 Arbejdsstedets indretning Arbejdspladsen skal være indrettet således, at arbejdet kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger Indretningen af arbejdsstedet har stor indflydelse på de ergonomiske forhold, idet arbejdets udførelse ofte er bestemt af indretningen. RYDDELIGHED OG FÆRDSELSVEJE Arbejdsstedet skal holdes forsvarligt vedlige, rent og ryddeligt. Færdselsveje skal holdes fri for genstande, spild eller lignende, der kan være til fare for færdslen. Henvisning til litteraturliste nr. 1 ARBEJDSPLADSBELYSNING Dårligt indrettet belysning kan forårsage irritation af øjne, hovedpine og medfører ofte dårlige arbejdsstillinger. Dårligt lys kan være: - For meget lys. Blænding kan virke ubehagelig og kan forringe øjets evne til at se - For lidt lys - For skarp overgang mellem arbejdsbelysningen og omgivelserne - Forekomst af spejlinger og reflekser - Flimmer. Det er ofte forårsaget af lysstofrør, der trænger til udskiftning - Forkert placering af lyskilde. Placeringen har bl. a. indflydelse på skygger, blænding og reflekser. Almen belysning skal normalt være på 200 lux (belysningsstyrke). For i det hele taget at opnå en venlig og kvalitetsmæssig god belysning, kan der med fordel vælges lyse farver i omgivelserne. 18

21 Særbelysning i de små kroge i flyet er et stort problem. Manglende særbelysning er ofte årsag til akavede arbejdsstillinger. Det er vigtigt, at arbejdslamperne er afpasset i størrelsen, f.eks. kan lysledere nå ind i selv de mindste rum. Behovet for belysning er afhængig af arbejdsopgave og individuelle behov (bla. alder). Dansk Standard 700 Retningslinjer for kunstig belysning på faste arbejdssteder (litteratuliste nr. 26) angiver f. eks.: Gange og trapper Svejsning Rep. på autoværksted Montage af meget fine detaljer i elektronikindustrien 50 lux 200 lux 500 lux 1000 lux Husk! Lysanlæg og armaturer skal rengøres og vedligeholdes INDEKLIMAFORHOLD Der må ikke være generende temperaturforskelle, dvs., at varmen skal fordeles jævnt i arbejdsrummet. Hvor der foregår stillesiddende og stillestående arbejde med let legemlig anstrengelse, bør lufttemperaturen være mellem 18 0 og 21 0 C. Ventilationsanlægget skal være udformet, så det ikke giver anledning til trækgener, som forøger risikoen for skader på bevægeapparatet. Henvisning til litteraturliste nr. 2 og 3 19

22 INVENTAR Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter, at arbejdspladsen skal være hensigtsmæssigt indrettet og forsynet med passende inventar således, at alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og - bevægelser. LAGERREOLER Højde, dybde og bredde skal være tilpasset de elementer, der skal placeres i reolen. Tunge elementer bør placeres inden for kroppens midtzone, da løft ikke må forekomme over skulderhøjde og under lårhøjde. Ting, der benyttes sjældent, placeres bagest, længst oppe eller længst nede. Ting, der benyttes ofte, placeres inden for kroppens midtzone. Husk, at tunge og uhåndterlige byrder ikke må bæres på en stige. Uddybet i At-meddelelse + At-bekendtgørelse nr Inventar på faste arbejdssteder og i At-bekendtgørelse nr Faste arbejdssteders indretning 20

23 ARBEJDSBORDE Arbejdshøjden skal passe til såvel arbejdsopgave som bruger. Er opgaver og brugere skiftende, er det vigtigt, at bordet er højdeindstilleligt. Præcisionsarbejde Let arbejde Sværere arbejde Figur 3: Generelt bør arbejdshøjden til let arbejde, hvor arbejdsemnet ingen nævneværdig højde har, være 5 10 cm. under albuehøjde Derudover skal der tages hensyn til arbejdsemnets højde. Der skal være fodfrit, så medarbejderen kan arbejde så tæt på arbejdsemnet som muligt Ved siddende arbejde er der krav om fri benplads, og derfor bør sarg (dét, der bærer bordpladen) og bordtykkelse ikke overstige 8 cm. Hvad angår bordhøjde, anvendes samme principper som for den stående arbejdsstilling. ARBEJDSSTOLE Brug af arbejdsstol/taburet er et vigtigt redskab i forsøget på at variere arbejdsstillinger. Arbejdsstolen skal passe til såvel bruger som arbejdsopgave, og følgende er eksempler på en god stols indretning: - Stolen bør have så mange indstillingsmuligheder som muligt, eksempelvis højde, sædedybde, sædetip, uafhængig indstilling af sæde og ryglæn - Stolesædet bør være polstret med afrundede kanter og evt. med sadelsæde - Stolen skal være stabil - Det bør være muligt at låse hjulene, specielt ved kraftbetonede arbejdsopgaver således, at stolen ikke smutter. Henvisning til litteraturliste nr. 6 21

24 Arbejdets organisering Organisering af arbejdet indgår som en væsentlig faktor i tiltag til at minimere skader på bevægeapparatet. Når arbejdsmiljø indgår i planlægning og organisering af arbejdet, øges tilfredshed på jobbet, effektiviteten stiger og nedslidningsskader mindskes. Arbejdstempo Højt arbejdspres øger belastningen af bevægeapparatet, idet led og muskler udsættes for ensidige gentagne bevægelser og dermed ikke når at restituere imellem arbejdsopgaverne. Opgaver, der skal udføres under tidspres, kan med fordel deles ud blandt flere medarbejdere. Jobrotation For at kompensere for højt arbejdstempo, ensidige belastninger, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og for at højne det psykiske arbejdsmiljø, er det en fordel, at hver medarbejder er i stand til at varetage flere forskellige jobfunktioner. Medarbejderne bør tilbydes uddannelse og opkvalificering, så de kan varetage nye og flere funktioner. Jobberigelse Det kunne dreje sig om indflydelse på egen arbejdstid, arbejdsmetode, rækkefølgen af de forskellige opgaver og øget indflydelse på produktionsplanlægningen. Det er dokumenteret, at jobberigelse giver større tilfredshed. Variation Begræns fastlåste arbejdsstillinger ved at skifte mellem stående, siddende, knæliggende og liggende arbejde. Ligeledes bør man være opmærksom på, at variere arbejdsbevægelser for at undgå, at der dagen lang arbejdes med løftede arme eller bøjet ryg. Planlægning Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i planlægning af arbejdet, hvor der skal tages forbehold for enhver risiko, medarbejderen måtte udsættes for. Samtidig bør der vises hensyn til medarbejdernes forskellighed. Bl.a. nedsat syn, tidligere og nuværende lidelser, alder osv. ArbejdsPladsVurdering (APV) er et godt redskab til at belyse arbejdsforholdene. Det er en god idé, at sikkerhedsorganisationen inddrager den enkelte medarbejder i udarbejdelse af APV. På et civilt flyværksted har man med gode erfaringer, nedsat et udvalg til at vurdere og tilpasse eksisterende tekniske hjælpemidler samt nyindkøb heraf. Gruppen, der kaldes Grej- 22

25 gruppen, består af medarbejdere, der dagligt arbejder på fly. Personalepolitiske tiltag om fysisk træning Gener og lidelser kan nedsættes ved målrettet fysisk træning. Udover at belastede muskelgrupper bliver bedre rustet til at udføre arbejdet, har fysisk træning også en fremmende effekt på kropsholdninger, adfærd og trivsel. På ét af forsvarets værksteder har man forsøgsvis tilbudt medarbejderne mulighed for motion under instruktørvejledning. Resultatet har vist sig i form af mindre sygefravær og større arbejdsglæde. Ergonomiundervisning Undersøgelser viser også, at individuel ergonomisk undervisning er et vigtigt tiltag. Den sigter på at give medarbejderen viden om kroppens opbygning og funktioner hvad der er godt, og hvad der er skidt for kroppen. Undervisningen skal være relateret specifikke arbejdssituationer og bør gives på arbejdsstedet. 23

26 Sikkerhedsorganisationen Ansvar og pligter Det er arbejdsgiverens ansvar, at Arbejdsstedet er indrettet, og at arbejdet planlægges og tilrettelægges således, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt Der foretages en APV, inden arbejdet påbegyndes Der benyttes egnede tekniske hjælpemidler og at stille personlige værnemidler til rådighed De ansatte får den nødvendige instruktion og oplæring, inden arbejdet påbegyndes De ansatte får information om arbejdets risikomomenter. Det er arbejdslederens pligt, at Arbejdsstedet er forsvarligt indrettet Medarbejderne får den nødvendige instruktion og oplæring Arbejdet udføres forsvarligt Der anvendes de nødvendige hjælpemidler. Det er medarbejderens pligt, at Medvirke aktivt til at fremme sikkerheden og sundheden inden for deres arbejdsområde Overholde sikkerhedsreglerne Følge arbejdslederens og sikkerhedsorganisationens anvisninger og administrative beslutninger Meddele fejl eller mangler til arbejdslederen eller sikkerhedsrepræsentanten. Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at sikkerhedsgruppen får den fornødne tid til rådighed til at varetage arbejdsmiljømæssige opgaver. Sikkerhedsgruppens opgaver Sikkerhedsgruppens (sikkerhedsrepræsentant og arbejdsleder) opgaver: Inddragelse i ændringer af arbejdets organisering Inddragelse i planlægning af arbejdet Inddragelse ved udvidelse eller ombygning af afdelingen Inddragelse ved nyanskaffelser og ændringer af tekniske hjælpemidler Inddragelse ved udarbejdelse af arbejdspladsvurdering Kontrollere, at sikkerheds- og sundhedsforholdene er forsvarlige Kontrollere, at arbejdet bliver udført forsvarligt Kontrollere, at medarbejderen får oplæring og instruktion Kontrollere, at tekniske hjælpemidler, maskiner og andet anvendes efter hensigten og på forsvarlig vis. Sikkerhedsgruppen skal deltage i undersøgelser af ulykker samt sundhedsskader og tilløb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren. Med sigte på forebyggelse er det meget vigtigt, at sikkerhedsgruppen inddrages allerede ved tilløb til arbejdsskade således, at foranstaltninger kan træffes, inden skaden sker. Også i de tilfælde, hvor skaden er sket, skal sikkerhedsgruppen inddrages for at forhindre, at den samme situation opstår igen. Sikkerhedsudvalget kan inddrages i sager, der drejer sig om arbejdets organisering og personalepolitikken, som omhandler arbejdsmiljøet. Henvisning til litteraturliste nr

27 Anmeldelse af Arbejdsskader i forsvaret Forsvarets Forsikrings- og Erstatningskontor (FFEK), der er placeret i Forsvarskommandoen, (FKO) forestår behandlingen af sager om arbejdsskader, erstatning samt forsikringsmæssige spørgsmål inden for forsvarets område. Anmeldelse af arbejdsulykker: FFEK modtager og behandler anmeldelser om arbejdsulykker( forsikringseksemplaret, blå side), der sker i forbindelse med militært og civilt ansattes arbejde i forsvaret. Sagerne behandles efter reglerne i "Lov om sikring mod følge af arbejdsskade", "Lov om erstatning til skadelidte værnepligte m.fl.", samt alle bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger mv., som er udgivet i tilknytning hertil. Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser og pludselige løfteskader: Anmeldelse af formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelser, samt pludselige løfteskader, anmeldes til FFEK, som viderebehandler dem og fremsender disse til Arbejdstilsynet samt Arbejdsskadestyrelsen. Endvidere behandler FFEK sager efter forsvarets særlige erstatningsordning og efter lov om erstatningsansvar (arbejdsulykker og arbejdsbetinget lidelser). Ønskes telefonisk rådgivning og vejledning inden for de nævnte områder, kan henvendelse rettes til FFEK. Litteraturliste At-meddelelser 1 nr Faste steders indretning 2 nr Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder 3 nr Indeklima 4 nr Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder 5 nr Arbejdsrum på faste arbejdssteder 6 nr Inventar på faste arbejdssteder 7 nr Kunstig belysning på faste arbejdssteder 8 nr Anvendelse af transportable stiger 9 nr Transportable personløftere med arbejdsstandplads 10 nr Manuel håndtering 11 nr Vurdering af løft 12 nr Vurdering af arbejdsstillinger og -bevægelser 13 nr Hånd-arm vibrationer 14 nr Værnefodtøj 15 nr Ensidigt belastende arbejde 16 nr Ryg, nakke- og skulderbesvær 17 nr Anmeldelse af arbejdsulykker og forgiftningstilfælde 18 nr Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser At-anvisninger 19 nr Maskiner og maskinanlæg 20 nr Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde At-bekendtgørelser 21 nr. 746 Brug af personlige værnemidler 22 nr Faste arbejdssteders indretning 23 nr Manuel håndtering 24 nr Sikkerhedskrav m.v. til personlige hjælpemidler 25 Arbejdstilsynet Håndbog om psykisk arbejdsmiljø 26 Dansk Standard 700 Retningslinjer for kunstig belysning i arbejdslokaler.

28 Adresser Fællessekretariatet Sundkrogskaj København Ø Tlf.: Fax: Arbejdsgiversekretariatet Sundkrogskaj København Ø Tlf.: Fax: Arbejdsledersekretariatet Vermlandsgade København S Tlf.: Fax: Arbejdstagersekretariatet Trommesalen København V Tlf.: Fax: Arbejdstilsynets Militærinspektion Dyregårdsvej 5 A 2740 Skovlunde Tlf.: Fax: Forsvarets BST Nord Aalborg Kaserner 9400 Nørresundby Tlf.: / 7005 Fax: Forsvarets BST Syd Bülows Kaserne 7000 Fredericia Tlf.: / 2500 Fax: Forsvarets BST Øst Henriksholms Allé Postboks Vedbæk Tlf.: Fax: SAS, afd. CPHIM Helse, Miljø og Sikkerhed Hedegaardsvej 88 Postbox Kastrup Tlf.: Fax: Fotos Fototjenesten Flyvestation Aalborg Lay-out: Søren Sørensen s Tegnestue Tryk: PrintDivision 1. udgave, 1. oplag år 2001 ISBN nr Varenummer Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljørådets Service Center

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. At-meddelelse Nr. 4.05.2 Oktober 1994 Erstatter: Nr. 4.04.15/Maj 1989 Vurdering af løft Indholdsfortegnelse Baggrund Belastninger ved løft Risiko for skader Vurdering af løft Vægt og rækkeafstand Vurdering

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER VEJLEDNING OM TUNGE LØFT I FORSVARET

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER VEJLEDNING OM TUNGE LØFT I FORSVARET BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER VEJLEDNING OM TUNGE LØFT I FORSVARET FORORD Mennesker er skabt til at bevæge sig og til at skifte mellem arbejde og hvile. En passende mængde fysisk

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4 Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær Maj 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads indretning arbejdsplads tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser En god ergonomisk arbejdsplads er nødvendig for at skabe et sundt arbejdsmiljø, for den enkelte medarbejder. Et sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet. Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde.

Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet. Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde. Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde. Forord Pas godt på dine medarbejdere! Som arbejdsleder har du

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 Dette materiale er udgivet af BAR Handel, som er branchearbejdsmiljøråd for detailhandelsområdet. BAR Handel har til formål at medvirke i forbindelse med løsning af sikkerheds-

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om:

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om: Der er en lang række retningslinjer for, hvordan medarbejderne kan arbejde sikkert og sundt. Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne er instrueret i god arbejdsteknik og dermed mindsker belastningen

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen Du bør tænke på dit eget arbejdsmiljø, og hvordan du kan tage vare på dig selv i dagligdagen. Uanset om du er nyansat eller har været kasseassistent i længere tid, er det altid en god idé med jævne mellemrum

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

arbejde over skulderhøjde

arbejde over skulderhøjde Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og engros medvirker ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for transport og engroshandel og understøtter arbejdsmiljøindsatsen på branche- og

Læs mere

Tunge løft på lager BAR transport og engros

Tunge løft på lager BAR transport og engros Tunge løft på lager BAR transport og engros INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING... 1 1.1 Projektidé... 1 1.2 Baggrund... 1 1.3 Vision og mål... 2 1.4 Målgruppe... 2 2. PROJEKTFORLØB... 3 3. METODER...

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor Arbejdspladsvurdering for Lager Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autoværksted som minimum benytte

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3 Skærmarbejde Juni 2009 Erstatter november 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 4 INDHOLD FORORD s1: Forord s2: Test dit arbejdsmiljø s4:

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndtering af belægningssten Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Manuel lægning 11 Håndlangerarbejdet 18 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndtering af belægningssten

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

Branchevejledning om. unge under 18 år. i hotel- og restaurationsbranchen

Branchevejledning om. unge under 18 år. i hotel- og restaurationsbranchen Branchevejledning om unge under 18 år i hotel- og restaurationsbranchen 1 Indledning Hotel- og restaurationsbranchen er en af de brancher, hvor mange unge under 18 år har fritidsjob. Når der er unge ansatte,

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15 Arbejdspladsens indretning og inventar November 2008 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.14 af december 1998 og nr. 4.10.2 af november 1985 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen Du kan vente dig i butikken 1 Tillykke med din graviditet! Når du er gravid, sker der utrolig mange ting i din krop. Derfor dukker der naturligvis en masse spørgsmål

Læs mere

Hvad er ergonomi? = arbejde. = viden. Mennesket og teknikken. Det vil i denne sammenhæng sige: At studere fiskeren og hans arbejde.

Hvad er ergonomi? = arbejde. = viden. Mennesket og teknikken. Det vil i denne sammenhæng sige: At studere fiskeren og hans arbejde. Hvad er ergonomi? Ergonomi er at tilpasse arbejdsstillinger og arbejdsmetoder til den enkelte fiskers forudsætninger, behov, muligheder og begrænsninger. Det vil i denne sammenhæng sige: At studere fiskeren

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

ArbejdsPladsVurdering

ArbejdsPladsVurdering Branchevejledning om ArbejdsPladsVurdering på kontorarbejdspladser OPFØLGNING KORTLÆGNING HANDLINGSPLAN VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN APV CENTER FOR BØRN OG UNDERVISNING ISHØJ KOMMUNE JUNI 2013 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN. DER ER UD AF 15 BESVARELSER 80 % OG FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN. Fysiske forhold Forslag til handlinger

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Skovbrug og gartneri Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Kasseassistenters arbejdsmiljø. Branchevejledning til arbejdsgivere og sikkerhedsorganisation

Kasseassistenters arbejdsmiljø. Branchevejledning til arbejdsgivere og sikkerhedsorganisation Kasseassistenters arbejdsmiljø Branchevejledning til arbejdsgivere og sikkerhedsorganisation Forord På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) herunder

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Vejledning om arbejdsmiljøforhold i bunkere

Vejledning om arbejdsmiljøforhold i bunkere Vejledning om arbejdsmiljøforhold i bunkere BAR service- og tjenesteydelser BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Forord Forord Ved undersøgelse af arbejdsmiljøforhold i bunkere har

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Branchevejledning. Ergonomi i tandplejen

Branchevejledning. Ergonomi i tandplejen Branchevejledning Ergonomi i tandplejen 2 Indhold Indledning 3 Arbejdet på klinikken 4 Tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet 6 Indretning af arbejdspladsen 10 Arbejdspladsvurdering 15 Her kan du få

Læs mere

MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ

MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ Udgivet af: Dansk Metal Miljø- og Socialsekretariatet April 2008, 1. oplag Redaktion: Jan Toft Rasmussen Design og tryk: Schultz Grafisk / 568174 Foto: Harry

Læs mere

Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade 4, 1790 København V. Tlf: 70 300 300 - E-mail: fagpolitisk-center@3f.dk www.3f.dk

Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade 4, 1790 København V. Tlf: 70 300 300 - E-mail: fagpolitisk-center@3f.dk www.3f.dk CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tlf.: 3363 8000 - E-mail: miljoe@co-industri.dk www.co-industri.dk Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade 4, 1790 København V. Tlf: 70 300 300 - E-mail:

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Ergonomi og Frisører. Branchevejledning Forebyggelse af ergonomiske belastninger i frisørfaget

Ergonomi og Frisører. Branchevejledning Forebyggelse af ergonomiske belastninger i frisørfaget Ergonomi og Frisører Branchevejledning Forebyggelse af ergonomiske belastninger i frisørfaget Forord Frisørfaget er et servicefag, hvor kunderne kommer i første række, selv om det kan være på bekostning

Læs mere

Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport

Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport 121317 Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport INDHOLD : BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER VED VEJTRANSPORT 1 HVAD ER HELKROPSVIBRATIONER? 2 HVILKE HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 4.10.1 af januar 1985, nr. 4.10.4 af april 1988 og nr. 4.10.5 af januar 1996

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 4.10.1 af januar 1985, nr. 4.10.4 af april 1988 og nr. 4.10.5 af januar 1996 At-VEJLEDNING D.3.2 August 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.10.1 af januar 1985, nr. 4.10.4 af april 1988 og nr. 4.10.5 af januar 1996 Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde 2 Hvad

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Arbejdsstedets indretning

Arbejdsstedets indretning Indretningen og inventaret i butikken har betydning for, om medarbejderne kan arbejde forsvarligt med at løfte, trække og skubbe, og om de kan undgå unødige belastninger. Indretningen er god, når medarbejderne

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bek. nr. 397 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.

Læs mere

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om vagters arbejdsmiljø

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om vagters arbejdsmiljø BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning om vagters arbejdsmiljø Forord Vejledningen er udsendt af Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser i samarbejde

Læs mere

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18%

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18% Side 1 af 42 11svar Oversigt Se komplette svar Fysisk arbejdsmiljø A. Lokaler og faciliteter A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% A 2. Har du adgang til de personalefaciliteter,

Læs mere

Tema om mus og pegeredskaber

Tema om mus og pegeredskaber Tema om mus og pegeredskaber Om arbejdsmiljøforhold ved arbejde med computermus og andre pegeredskaber Tema om computermus På disse sider sætter BAR Kontor fokus på arbejdsmiljøet, når du arbejder med

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere