Den Sociale vicevært i Sædding og Ådalen Brobygger mellem borger og system

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Sociale vicevært i Sædding og Ådalen Brobygger mellem borger og system"

Transkript

1 Den Sociale vicevært i Sædding og Ådalen Brobygger mellem borger og system Sociologi og kulturanalyse, 5. semester Udarbejdet af: Fag: Projektorienteret praktik forløb hos Sundhedsfremme og Forebyggelse Vejleder: Carsten Kronborg Bak Anslag:

2 Tro og love erklæring Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet denne rapport. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og rapporten eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng

3 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 5 Indledning... 6 Baggrund... 6 Problemfelt... 7 Manglende værktøjer til at tage den vigtige samtale med forældrene eller barnet... 8 Forældresamarbejdet... 8 Underretninger... 8 Figur 1. Den sociale viceværts samarbejdspartere og områder som er involveret Problemformulering Teori Den Politiske oprindelse af begrebet Social eksklusion Videnskabelige definitioner af social eksklusion Overlappende begreber Social eksklusion og fattigdom Social eksklusion og social kapital Definition af social eksklusion Metode Beskrivelse af Nærmiljøet Valg af videnskabsteoretisk ståsted Den Etnografiske Metode Dataindsamlingsmetode Deltagerobservation

4 Semistrukturerede Interview Forberedelse af interview Gennemførelsen af interviews Analyse / tolkning af interviews Etiske overvejelser Bias Analyse Typologier Sårbare Borger Udsatte borger Opsamling Borgerne og de kommunale tilbud De sårbare og udsatte borgers oplevelse af den offentlige system De kommunale og statslige fagpersoners oplevelse med sårbare /udsatte borgerne Opsamling Den sociale vicevært Borgernes oplevelse med den sociale vicevært kontakten Hvad er den sociale vicevært brugt til Hvordan adskiller den sociale vicevært sig fra andre kommunale tilbud De fagprofessionelles oplevelse med den sociale vicevært Hvordan kan den sociale vicevært bruges? Hvordan skal et evt. fremtidigt samarbejde være i forhold til den sociale vicevært Opsamling

5 Resultaterne af feltarbejdet Diskussion Konklusion Perspektivering Læringsprocesser Litteraturliste Bilag Bilag 1- Spørgeguide borgere Bilag 2- Spørgeguide til de professionelle aktører

6 Læsevejledning INDLEDNING: er en præsentation af en aktuel problemstilling, samt relevante informationer om det pågældende emne. Ligeledes beskrives baggrunden for stillingen social vicevært stilling, samt hvilken funktion den skal udfylde i Sædding og Ådalen. Baggrunden og problemfeltet fører til min problemformulering. TEORI: er en uddybning og redegørelse for undersøgelsens teoretiske forståelsesramme, hvor begrebet social eksklusion beskrives ud fra et litteraturstudium, og holdes op mod overlappende begreber som fattigdom og social kapital. Derudover redegøres der kort for min definition af social eksklusion, som er mit teoretiske afsæt. METODE: omhandler en beskrivelse af nærmiljøet Sædding og Ådalen. Herudover vil jeg redegøre for mit videnskabsteoretiske ståsted og den metode jeg har anvendt til, at indsamle og analysere data. ANALYSE: tager afsæt i meningskondensering, hvor jeg har knyttet de væsentlige temaer i interviewene sammen i et deskriptivt udsagn (Kvale, 2009; 228). Analysen er delt op i tre store emnekategorier; Typologi, borger og det offentlige system imellem, den sociale vicevært. DISKUSSION: Her diskuteres med udgangspunkt i teoriafsnittet, resultaterne fra empirien. KONKLUSION: Består af det afsluttende element, hvor der dels konkluderes på problemformuleringen, samt perspektiveres til en ny vinkel i undersøgelsen. 5

7 Indledning Baggrund Der er i de senere år blevet iværksat forskellige tiltag i boligområder og nærmiljøer i Danmark, som har til formål at etablere sociale og sundhedsmæssige indsatser over for de typer af problemer, der oftere optræder i udsatte boligområder end velstillede områder. De udsatte boligområder er i højere grad præget af fattigdom, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, enlige forsørgere, kontanthjælpsmodtagere, pensionister, samt en generel eksklusion fra de øvrige dele af det danske samfund (AE, 2010; 50). En koncentration af fattige i et bestemt område eller bydel rammer i mange tilfælde de fattiges børn, og derved forøges risikoen for, at fattigdomsspiralen føres videre til næste generation. Dette kan skaber et parallelsamfund, hvor fastholdelse af det økonomiske og sociale skel, er medskabende til en ny social underklasse i Danmark, som lever isoleret fra det resterende samfund (AE, 2010; 51) I 2010 oprettede Sundhedsstyrelsen en satspulje som havde til hensigt at iværksætte forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. Esbjerg Kommune havde erfaret at borgere ikke gjorde brug af de eksisterende kommunale tilbud, og derfor blev der i Sundhedspolitik vedtaget; at sundhedsfremmende forebyggende indsatser skulle etableres i nærmiljøet, tæt på borgerne (Lokalsamfundsanalyse, 2011). Sektoren Sundhed & Omsorg, her under afdelingen Sundhedsfremme og Forebyggelse, Esbjerg, benyttede muligheden for at søge midler til et område i Ådalskolens skoledistrikt, og modtog 7,5 millioner til sundhedsfremmende forebyggelse i nærmiljøet i en projektperiode fra (Lokalsamfundsanalyse, 2011). Der blev udarbejdet en nærmiljøsanalyse af Sædding Ådals området, for at dokumentere borgernes sundhedsvaner og holdninger til sundhed, med henblik på at imødekomme de behov som gjorde sig gældende i nærmiljøet (Lokalsamfundsanalyse, 2011). Analysen af lokalsamfundet pegede på, at sætte tiltag i værk inden for områderne: mental sundhed, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, beboernetværk, tandsundhed blandt børn og unge og problemer med overvægt (Lokalsamfundsanalyse, 2011). 6

8 Problemfelt Beboersammensætningen i Sædding og Ådalsområdet består af relativt flere enlige forsørgere og borgere på førtidspension, der gennemsnitlig har en lavere bruttoindkomst, sammenlignet med borgere i Esbjerg kommune generelt. Ligeledes er der primært tale om tre grupper af borgere, som udviser en særlig risikoadfærd i sundhedsmæssig sammenhæng og/eller med et særligt behov for sundhedsfremmende og forebyggende indsatser: Børn og unge Arbejdsløse og borgere helt uden for arbejdsmarkedet Enlige forsørgere (Lokalsamfundsanalyse, 2011) I et forsøg på at nå ud til de borgere som de almene tilbud ikke formår at nå, samt skabe en større synlighed over hvilke kommunale tilbud der findes for såvel borgere som professionelle, blev der pr. 1. august 2012 ansat en Social Vicevært, som en indsats i nærmiljøsprojektet Sædding og Ådalen På Toppen. Stillingen Social Vicevært var en anbefaling som jeg kom med i min undersøgelse Hvad tiltrækker i værtshusmiljøet som også omhandlede alkoholproblematikken i Sædding Ådalen (Madsen, 2011). I undersøgelsen var der flere faktorer som skærpede min opmærksomhed såsom; Ensomhed, manglende netværk, arbejdsløshed, dårligt helbred blandt stamkunderne. Det som tiltrak i værtshusmiljøet var genkendelighed, omsorg, netværk og følelsen af at slå til. Stamkunderne omtalte at det kommunale system var omstændigt og uigennemskueligt og refererede til de gode gamle dage hvor der var to synlige nærbetjente i Sædding Ådalen, som altid var klar til at hjælpe. Udover undersøgelsen Hvad tiltrækker i værtshusmiljøet udarbejdede jeg i samarbejde med sociolog Camilla Bjørn en undersøgelse i Esbjerg Kommune, af det tværfaglige samarbejde omkring børn i familie med alkoholproblemer, misbrug eller sindslidelser (Bjørn et al, 2009), der i grove træk pegede på: - Manglende værktøjer til at foretage den vigtige samtale med forældrene og barnet. 7

9 - Forældresamarbejde - Underretninger Manglende værktøjer til at tage den vigtige samtale med forældrene eller barnet Voksen- og Børneområdet mangler værktøjer i samtalen med forældre og barn, hvis en forælder har et alkoholproblem, et misbrug eller en sindslidelse. Der hersker en form for berøringsangst i forhold til at tage den vigtige samtale og i mange tilfælde fører det til, at der ikke reageres på en bekymring for et sårbart barn. Alkoholproblemer, misbrug og sindslidelser er tabubelagte problemstillinger, som mange har vanskeligt ved at tale med forældrene om. Ansatte og ledere på Børneområdet frygter, at tillidsrelationen til forældrene lider skade, hvis tabubelagte emner berøres. På Voksenområdet fører berøringsangst til, at mange sårbare børn ikke opspores. Årsagen til denne berøringsangst skyldes at ansatte og ledere frygter at ødelægger tillidsrelationen til den voksne, hvis der spørges ind til dennes børn, misbrug eller sindslidelse. Forældresamarbejdet Forældrerollen tænkes ofte ikke ind i daginstitutions, skolens og klubbens arbejde med udsatte børn. I kraft af berøringsangsten, bliver forældrene gjort til en usynlig aktør i barnets liv. Derfor inddrages forældrene ofte ikke aktivt i indsatsen for barnet, men der fokuseres i stedet udelukkende på barnets adfærd. Barnet isoleres som problemet, og der er ikke fokus på eventuelle begrundelser for barnets adfærd. Underretninger De ansatte på Voksen- og Børneområdet er usikre på, hvornår en underretning sendes. Underretninger sendes ofte meget sent. Dette skyldes primært følgende: Børneområdet venter ofte, til barnets situation ikke længere kan overskues. De ansatte på Børneområdet mangler kompetencer til at gennemføre samtalen med forældrene. Endvidere mangler de kendskab til proceduren for det interne og det tværfaglige samarbejde særligt en viden omkring tavshedspligt, samt udarbejdelse af underretning. De ansatte på Voksen- og Børneområdet er berøringsangste. 8

10 Voksenområdet oplever ikke, at Familierådgivningen iværksætter tiltag for børn med små problemer. Voksenområdet har ingen procedure for opsporing. Voksenområdet er i tvivl om, hvorvidt de kan underrette på forældrenes habitus. Et nærmest ikke eksisterende samarbejde familierådgivere og voksenrådgivere imellem. Derfor har de fleste aktører på Voksenområdet ingen procedure for at opspore eller at iværksætte En intern eller tværfaglig indsats for sårbare børn. (Bjørn et al, 2009) Udover ovenstående problematikker var konklusionen, manglende helhedsorienteret indsats omkring borgerne, til stor frustration for borgere og fagprofessionelle (Bjørn et al, 2009). På baggrund af erfaringer fra de udarbejdede undersøgelser, samt erfaringerne blandt professionelle og borgere, var konklusionen, at Projekt Sædding og Ådalen på Toppen ville have et øget fokus på skabe en tværgående, koordineret og tidlig indsats på alkohol / misbrugs området i Sædding Ådalen. Den sociale vicevært skal agere videns person omkring offentlige tilbud, og brobygger mellem borger og det offentlige system. Den sociale vicevært er ikke et forsøg på at reducere eller kompensere for andre kommunale tilbud, men har til opgave at være opsøgende i forhold til de borgere som har isoleret sig eller hvor eksisterende kommunale tilbud har svært ved at nå borgerne. Dette har til formål at forebygge social eksklusion og sikre borgeren de muligheder som samfundet tilbyder, ved at gøre de eksisterende tilbud synlige, tilgængeligt og trygt for borgeren. I forhold til de professionelle har den sociale vicevært til opgave at yde sparring omkring de problematikker der kan gøre sig gældende i familier eller borgere, hvor der er alkoholproblemer eller misbrug. Da børneområdet ikke varetager den voksnes habitus, og voksenområdet ikke varetager børnenes, er der mulighed for de kommunale institutioner at facilitere kontakten til den 9

11 sociale vicevært og derved sikre at der tages hånd om barn og forældre, for derigennem at skabe en helhedsorienteret indsats. På baggrund af den sociale viceværts kompetencer omkring den vigtige samtale og underretninger, er det muligt for de professionelle at søge sparring og vejledning, samt indgå en aftale om at være opsøgende i områder, hvor der er bekymring for et barn/ voksen/ familie. Den sociale vicevært i Sædding Ådalen adskiller sig ved at være tværsektoriel, hvilket betyder at den både dækker voksen- og børneområdet og der derfor er rigtig mange aktører at forholde sig til som vist i figur 1. Figur 1. Den sociale viceværts samarbejdspartere og områder som er involveret Private aktører i nærmiljøet. Nærbutikken, Riverside, Bibas, Sædding Centeret, Kirken, Idrætsforeningerne, Boligforeningerne, Legepladsen, Voksenområdet. Alkoholbehandlingen, Center for misbrug, Social psykiatrien, Bostøtten, Stormly, Kvindernes Krisecenter, jobcenteret Nærpolitiet, Kriminalforsorgen, Statsforvaltningen Social Vicevært Borgerne Børne - ungeområdet. Skole, daginstitutioner, klub, sundhedsplejeske, dagplejen, SSP & Forebyggelse, PPR, Hjemmehos teamet, Døgninstitutionerne, Familierådgivningen Den sociale vicevært funktion er ikke en nogen ny opfindelse, men en funktion som er blevet flittig brugt på ældreområdet og i boligforeninger til at forebygge hærværk og kriminalitet. Erfaringer ved at have en social vicevært i et boligbyggeri har vist at, via deres møde med den sociale 10

12 vicevært har borgere fået etableret kontakt til andre borgere, deltaget i flere aktiviteter og dermed følt sig mindre ensom end de gjorde inden kontakten med den sociale vicevært (Holmgård, 2011). Mit udgangspunkt i denne undersøgelse er social eksklusion, som jeg grundlæggende definerer, som individets mangel på deltagelse i vigtige centrale områder i nærmiljøet (Larsen, 2004; 73). Derudover ønsker jeg at supplere med Milebands (2005) skelnen mellem brede, dybe og koncentrerede social eksklusion, som vil blive nærmere uddybet i teoriafsnittet. På baggrund af de tidligere nævnte problemstillinger, samt de allerede eksisterende erfaringer ønsker jeg at undersøge: Problemformulering Hvordan og under hvilke omstændigheder vil en social vicevært kunne medvirke til, at fremme deltagelsen i lokale aktiviteter / fællesskaber i nærmiljøet med henblik på at forebygge social eksklusion? Arbejdes spørgsmål: Hvilke beboergrupper kræver særlig opmærksomhed i forhold til at kunne få disse til at deltage i fælles aktiviteter? Hvilke muligheder har en social vicevært for at kunne bidrage til at forebygge social eksklusion? 11

13 Teori I dette afsnit vil jeg præsentere det teoretiske udgangspunkt for min undersøgelse og det som ligger til grund for min forståelse og definition af social eksklusion. Det vil ske med udgangspunkt i et litteraturstudie omkring social eksklusion, hvor jeg først vil redegøre for social eksklusions oprindelse og udvikling som begreb. Derefter vil jeg introducere og forholde mig til forskellige videnskabelige definitioner af begrebet herunder hvad adskiller social eksklusion fra andre begreber som fattigdom og social kapital. Den Politiske oprindelse af begrebet Social eksklusion Social eksklusion er blevet et udbredt og populært begreb, hvor der i den videnskabelige litteratur eksisterer mange bud på definitionen af Social eksklusion (Bak, 2012). Den indholdsmæssige bestemmelse af social eksklusion er uklar, og de empiriske undersøgelser såvel nationalt som internationalt er relativt sjældne, med resultater som peger i forskellige retninger (Bak, 2012). Begrebet kan spores tilbage til den franske sociolog Emilie Durkheim (1964), som i et spørgsmål om solidaritet og sammenhængskraft i samfundet opfattede social eksklusion som værende i opposition til dette (Bak, 2012). Det er dog den klassiske sociologi, Max Webers (1968) begreb social lukning som forbindes med begrebet social eksklusion. Social lukning omhandlende en gruppe, der prøvede at bevare eller sikre sig en privilegeret position på bekostning af en anden gruppe (Lister, 2004; 75). Social eksklusion blev i 1990 introduceret i EU politik, som et begreb der havde til hensigt at gøre nye former for fattigdom, nye opdelinger i samfundet og nye dimensioner ved den sociale ulighed mere synlige (Larsen & Mortensen, 2009; 124). Begrebet blev dog allerede i 1970 erne og begyndelse af 1980érne implementeret i Frankrig af ophavsmanden Rene Lenoir (1974) (Bak, 2012). Der var således tale om en fransk oprindelse hvor socialt ekskluderede indebar den gruppe som var marginaliseret og faldt uden for det sociale sikringssystem i Frankrig bl.a. arbejdsløse, fattige, narkomaner og alkoholiker (Lister, 2004; 75). Begrebet er i de nuværende politiske debatter blevet anvendt på tre konkurrerende måder, som tilgang til en løsningsmodel på den sociale eksklusion: 12

14 En intergrationistisk tilgang (SID, Social integration Diskurs), hvor beskæftigelse er det grundlæggende i lønindkomst, identitet, følelsen af selvværd og netværk (Bak, 2012). En fattigdomstilgang ( RED, Redistribution Diskurs), hvor årsagen til udstødelse er baseret på indkomst og manglende materielle ressourcer. Inklusion vil derfor indebære en omfordeling af økonomiske og sociale ressourcer (Bak, 2012). En underklasse tilgang (MUD, Moralsk Underklasse Diskurs), hvor ekskluderede ses som normbryder i forhold til de kulturelle og moralske værdier i samfundet. Individet tillægges selv skylden for deres egen fattigdom den sociale arv (Bak, 2012). Med udgangspunkt i et politisk perspektiv er social eksklusion en overordnet betegnelse for faktorer, der kunne formodes at true sammenhængskraften i samfundet. Ifølge Dahrendorf et al (1995) kan social sammenhængskraft anvendes til at skildre et samfund som tilbyder muligheder til alle de borgere der acceptere samfundets værdier og institutioner. Med andre ord et inkluderende samfund som ikke tillader folk at blive ekskluderet, og hvor social eksklusion sidestilles med udelukkelse fra de civile, politiske og sociale medborgerskabsrettigheder (Larsen & Mortensen, 2009; ) Videnskabelige definitioner af social eksklusion Det er ikke kun i kun på det politiske område, at social eksklusion er sat på dagsordenen. Blandt forskere har begrebet ligeledes fået anerkendelse i takt med at traditionelle mål for fattigdom, som primært har været baseret på indkomst, er for begrænset til at indfange kompleksiteten af de sociale problemer, som forekommer i det nuværende europæiske samfund (Larsen, 2004; 69) De fleste definitioner af social eksklusion er med til at understrege det multidimensionelle og dynamiske element i eksklusion som begreb. I et systematisk reviewstudie af litteraturen om social eksklusion viser, at de fleste studier når frem til følgende nøglekarakteristika for social eksklusion: Manglende deltagelse i samfundet på forskellige områder. Her hersker der dog stor uenighed om hvor ansvaret for ikke deltagelse kan placeres og hvilke aspekter i samfundet der er vigtige (Bak, 2012; 6). 13

15 Den er multidimensionel, hvor social udstødelse er basseret på indkomstfattigdom og andre former for udsathed såsom: arbejdsløshed, dårligt selvværd og mental helbred falder ind under social eksklusion (Bak, 2012;6) Den er dynamiske forstået på den måde, at der er fokus på de processer som virker ekskluderende. Udgangspunktet er ikke kun situationen her og nu, men også fremtidsudsigterne for, om den ekskluderede individ / og vedkommendes børn har mulighed for at bryde den onde cirkel (Larsen, 2004;69). Multiniveauer selvom det enkelte individ, der lider social udstødelse, må årsagerne hertil findes på forskellige niveauer såsom; individ, husholdning, lokalsamfund og det institutionelle niveau (Bak, 2012) På trods af at der blandt forskere er bred enighed om at social eksklusion er multidimensionel, er der i høj grad en manglende præcisering omkring definitionen om hvad/ hvem der er genstand for social eksklusion (Bak, 2012), samt hvor grænselinjen går, for hvornår mennesket er inkluderet eller ekskluderet (Luhmann, 1995; 246). Når lighed i den politiske debat skal forsvares, er det primært den form for lighed som tidligere omtalt omhandler lige muligheder for deltagelse i samfundet, hvor det er op til det enkelte individ selv at forvalte og tage ansvar for de muligheder som er stillet til rådighed (Hultug & Rasmussen, 2009; 9). Men der findes borgere som frivilligt / ufrivilligt udelukkes fra, ikke har muligheden eller ikke ønsker at deltage i centrale områder i det samfund som de lever i. I det tilfælde hvor individet frivilligt frasiger sig dets muligheder for deltagelse, kan der diskuteres om der her er tale om social eksklusion? På baggrund af denne diskussion præcisere Barry (2002) i sin definition af social eksklusion: at individer og grupper er socialt ekskluderet hvis de er nægtet muligheden for at deltage, hvad enten de ønsker at deltage eller ej (Bak, 2012). David Miliband (2006), skelner mellem bred, dyb og koncentreret social eksklusion. Bred eksklusion dækker over det antal borgere som er berørt af eksklusion på forskellige enkeltniveauer. Koncentreret social eksklusion beskæftiger sig med de enkelte områder fx, et lokalområde, hvor 14

16 der er en højere koncentration af socialt udsatte borgere. Dyb social eksklusion omhandler hvordan eksklusion sker på flere overlappende områder for det enkelte individ. Ofte vil det være tilfælde hvor borgeren er både arbejdsløs, fattig, samt et dårligt fysisk og mentalt helbred (Bak, 2012) Der er mange faktorer som gør sig gældende når vi ønsker at forstå årsagen til social eksklusion og de forskellige konsekvenser som det kan medføre for det enkelte individ. Sociolog Jørgen Elm Larsen mener at: Et individ er socialt ekskluderet hvis det kan karakteriseres af tre, fire eller alle fem af følgende forhold: er relativt økonomisk fattig (i år 2000 inddrages også målet relativt fattig), har få eller ingen sociale relationer, har en ringe eller ingen deltagelse i faglige og politiske aktiviteter, har en ringe eller ingen deltagelse i fritidsaktiviteter og/eller har et dårligt helbred." (Larsen, 2004; 17). Overordnet kan det tænkes at des flere problemstillinger individet har inde på livet, des sværere er det at komme i beskæftigelse (Bak, 2012). Dette kan medføre en spiral hvor konsekvenserne af dette kan forstærke risikoen for fattigdom, arbejdsløshed og social eksklusion (Giddens, 2009; 498). Overlappende begreber Social eksklusion og fattigdom Ifølge Jørgen Elm Larsen (2004) er der en klar forskel mellem fattigdom og social eksklusion, og en god grund til at opretholde en skelnen mellem begreberne (Larsen, 2004; 73). Fattigdom indebærer begrænsende økonomiske kapital og materielle afsavn, men fører ikke nødvendigvis til social eksklusion (Larsen, 2004; 73). Social eksklusion derimod består af en række sociale problemer, der gør det svært for en person eller gruppe at deltage i et eller flere centrale områder i samfundet. Social eksklusion kan føre til fattigdom, lige så vel som fattigdom kan medfører en individet bliver socialt ekskluderet, men der behøver ikke nødvendigvis at være en umiddelbar sammenhæng (Larsen, 2004, 73). 15

17 Social eksklusion og social kapital Der findes naturlige overlap til social kapital i definitionen af social eksklusion. Netværk og sociale relationer er vigtige faktorer for aktivt deltagelse og et inkluderende liv (Bak, 2012;13). I social kapital er det den værdifulde kontakt til et socialt netværk som er medskabende til social kapital. Social kapital kan fremme social inklusion, hvor manglende social kapital kan derfor bidrage til social eksklusion (Bak, 2012; 14). Definition af social eksklusion I min undersøgelse vælger jeg at gøre brug af David Milibands skelnen i social eksklusion. Mit udgangspunkt i undersøgelsen er dyb social eksklusion, hvor overlappende problemstillingerne hos individet såsom: dårlig økonomi, manglende uddannelse, dårligt helbred, manglende netværk og manglende deltagelse i aktiviteter kan være medvirkende faktorer til social eksklusion både individuelt og som familie. Mit overordene udgangspunkt er individet / familien, men på baggrund af, at mit videnskabsteoretiske udgangspunkt i undersøgelsen er socialkonstruktivistisk, er det væsentlig også at se på en koncentreret social eksklusion, da et samspil mellem nærmiljøet og individet som f.eks. barnet og skolen, den ældre og ældrecenteret m.m. ligeledes er en medvirkende faktor i at inkludere individet i det civile samfund. Den brede eksklusion vil blive brugt til at belyse, det antal borgere som er berørt af, eller hvor der er øget risiko for social eksklusion, på forskellige enkeltniveauer. 16

18 Metode Dette projekt har til hensigt at afdække, hvad opgaven som social vicevært indebærer, samt hvordan og i hvilken udstrækning det med denne funktion er muligt at medvirkende til at forebygge social eksklusion. Det interessante for belysningen af problemformuleringen er, hvorledes kompleksiteten i det offentlige system kan reduceres og gøres tilgængelig for såvel borgere og professionelle, samt hvilke barriere der kan opstå i forbindelse med den Sociale Vicevært funktion i nærmiljøet. I det kommende afsnit vil jeg beskrive nærmiljøet Sædding Ådalen og redegøre for baggrunden af den oprettede stilling Sociale Vicevært, samt hvad der har været formålet med at oprette denne stilling i kommunen. Jeg vil kort komme ind på mit videnskabelige ståsted, og mere uddybende beskrive hvordan jeg ved hjælp af den etnografiske metode vil gennemføre undersøgelsen af problemformuleringen. Herefter præsenteres databehandlingen, samt den teori som benyttes til at beskrive centrale problemstillinger, som udspringer af problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene. Beskrivelse af Nærmiljøet Sædding og Ådalsområdet er et større boligområde beliggende i 6710 Esbjerg V. Beboersammensætningen består af hustande og beboer i alt. Sædding Ådal adskiller sig fra den øvrige kommune, ved at have en overvægt af personer på førtidspension og børn som vokser op med en forsørger. Ligeledes ligger den gennemsnitlige bruttoindkomst kr. lavere end kommunen som helhed (Lokalsamfundsanalyse, 2011) 17

19 Beboersammensætning Nærmiljøet Esbjerg Kommune Antal husstande Antal beboere Andel indvandrere og 7 % 8 % efterkommere Gennemsnitlig bruttoindkomst pr. år Andel børn med kun én 38 % 18 % forsørger Udvalgte nøgletal for nærmiljøet. Kilde Danmarks Statistik Sædding- og Ådalsområdet er forskelligartet både i bebyggelse og beboere. Området som indgår i Projekt Sædding Ådal på toppen, bærer præg af tæt socialt bolig byggeri, rækkehuse og parcelhuskvarter. Området ligger i naturskønne omgivelser tæt på vandet og grønne områder og der er et veletableret stisystem som danner en ramme for sikker færdsel til fods, på cykel og knallert (Lokalsamfundsanalyse, 2011). 18

20 (Lokalsamfundsanalyse, 2011) Der findes tre boligforeninger i Sædding- og Ådalsområdet, Ungdomsbo, Boligforeningen Fremad og Arbejdernes Boligforening, hvor udskiftningen af beboerne ligger mellem 5 % og op til 33 % årligt. Til Boligforeningerne er der tilknyttet legepladser, boldspildsbaner, badmintonbane, bordtennisfaciliteter, multibane og fælleslokaler (Lokalsamfundsanalyse, 2011). Derudover er der i området skole, klubber, daginstitutioner, nærpolitiet, Værtshuse, Fitness center, kirke og et aktivt sportsforeningsliv. Af indkøbsmuligheder finder der i Sædding, Sæddingcenteret. Her er der gode muligheder for indkøb af dagligvare, tøj m.m. og låne bøger på det lokale bibliotek (Lokalsamfundsanalyse, 2011) I Sædding Ådalen ligger der en fritidsklub, skole, daginstitutioner, nærpoliti, nærbutikken, to værtshuse, frivillige foreninger og Sædding centeret med gode indkøbsmuligheder og et bibliotek. I Sædding ligger der ligeledes Sædding Centeret som benyttes af stort set alle beboer i området. Centeret indeholder gode indkøbsmuligheder og et bibliotek og i forlængelse med centeret (Lokalsamfundsanalyse, 2011) 19

21 Valg af videnskabsteoretisk ståsted Med et udgangspunkt hvor definitionen social eksklusion er en kombination af Jørgen Elm Larsen definition omkring manglende deltagelse og Milibands brede, koncentreret, dyb social eksklusion, er mit videnskabsteoretiske ståsted i undersøgelsen socialkonstruktivistisk. Social konstruktivismen anser fænomener som frembragt og opretholdt igennem forskellige samfundsmæssige praksisser og sociale relationer. Fænomener er indlejret i en række sociale aktiviteter og derved kan disse fænomener ikke ses uafhængigt af en omfattende social aktivitet (Collin i Jacobsen et al, 2010; 230). Heri ligger der ligeledes en anskuelse af, at mennesket er født ind i en verden, hvor i der allerede eksistere en række opfattelsesmæssige rammer og kategorier (Wenneberg, 2002;203-4). Med afsæt i socialkonstruktivismen har det betydet, at funktionen Social Vicevært og social eksklusion anses som en social praksis, hvori der indgår en række faktorer, som bliver påvirket af sociale forhold og strukturer. Det betyder at vores måde at forstå verdenen på, er en virkelighed som er social konstrueret i relation til andre mennesker. Sociale Vicevært er ikke bare en funktion som har til formål at facilitere til kommunale tilbud, men består af sociale handlinger med borgere og frontpersonalet i og uden for nærmiljøet. Den Etnografiske Metode Til at undersøge hvordan en social vicevært kan være medvirkende til at forebygge social eksklusion, gøres der brug af den etnografiske metode. Etnografisk feltarbejde er særlig brugt indenfor antropologien og betyder i traditionel forstand at leve sammen med en gruppe mennesker i længere perioder, for at opnå en personlig erfaring med felten og derigennem tolke måden at leve / agere på (Denzin et al, 2003; ). Den etnografiske tilgang anvender flere datakilder såsom; Observationer af hvad der sker, registrering af det sagte, en direkte og vedvarende kontakt med mennesker i deres daglige virke, formelle og uformelle interview og dokumenter. Etnografien tilbyder, at antagelser om praksis er åbne og ikke begrænset til enkelte aspekter som f.eks. intention eller diskurs (O'Reilly, 2009, s. 3). Den etnografiske metode kan afdække en meget nuanceret virkelighed, men har den ulempe, at resultaterne ikke kan kvantificeres (Denzin et al, 2003; 182). Det er en metode som er meget 20

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere