Den Sociale vicevært i Sædding og Ådalen Brobygger mellem borger og system

Transkript

1 Den Sociale vicevært i Sædding og Ådalen Brobygger mellem borger og system Sociologi og kulturanalyse, 5. semester Udarbejdet af: Fag: Projektorienteret praktik forløb hos Sundhedsfremme og Forebyggelse Vejleder: Carsten Kronborg Bak Anslag:

2 Tro og love erklæring Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet denne rapport. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og rapporten eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng

3 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 5 Indledning... 6 Baggrund... 6 Problemfelt... 7 Manglende værktøjer til at tage den vigtige samtale med forældrene eller barnet... 8 Forældresamarbejdet... 8 Underretninger... 8 Figur 1. Den sociale viceværts samarbejdspartere og områder som er involveret Problemformulering Teori Den Politiske oprindelse af begrebet Social eksklusion Videnskabelige definitioner af social eksklusion Overlappende begreber Social eksklusion og fattigdom Social eksklusion og social kapital Definition af social eksklusion Metode Beskrivelse af Nærmiljøet Valg af videnskabsteoretisk ståsted Den Etnografiske Metode Dataindsamlingsmetode Deltagerobservation

4 Semistrukturerede Interview Forberedelse af interview Gennemførelsen af interviews Analyse / tolkning af interviews Etiske overvejelser Bias Analyse Typologier Sårbare Borger Udsatte borger Opsamling Borgerne og de kommunale tilbud De sårbare og udsatte borgers oplevelse af den offentlige system De kommunale og statslige fagpersoners oplevelse med sårbare /udsatte borgerne Opsamling Den sociale vicevært Borgernes oplevelse med den sociale vicevært kontakten Hvad er den sociale vicevært brugt til Hvordan adskiller den sociale vicevært sig fra andre kommunale tilbud De fagprofessionelles oplevelse med den sociale vicevært Hvordan kan den sociale vicevært bruges? Hvordan skal et evt. fremtidigt samarbejde være i forhold til den sociale vicevært Opsamling

5 Resultaterne af feltarbejdet Diskussion Konklusion Perspektivering Læringsprocesser Litteraturliste Bilag Bilag 1- Spørgeguide borgere Bilag 2- Spørgeguide til de professionelle aktører

6 Læsevejledning INDLEDNING: er en præsentation af en aktuel problemstilling, samt relevante informationer om det pågældende emne. Ligeledes beskrives baggrunden for stillingen social vicevært stilling, samt hvilken funktion den skal udfylde i Sædding og Ådalen. Baggrunden og problemfeltet fører til min problemformulering. TEORI: er en uddybning og redegørelse for undersøgelsens teoretiske forståelsesramme, hvor begrebet social eksklusion beskrives ud fra et litteraturstudium, og holdes op mod overlappende begreber som fattigdom og social kapital. Derudover redegøres der kort for min definition af social eksklusion, som er mit teoretiske afsæt. METODE: omhandler en beskrivelse af nærmiljøet Sædding og Ådalen. Herudover vil jeg redegøre for mit videnskabsteoretiske ståsted og den metode jeg har anvendt til, at indsamle og analysere data. ANALYSE: tager afsæt i meningskondensering, hvor jeg har knyttet de væsentlige temaer i interviewene sammen i et deskriptivt udsagn (Kvale, 2009; 228). Analysen er delt op i tre store emnekategorier; Typologi, borger og det offentlige system imellem, den sociale vicevært. DISKUSSION: Her diskuteres med udgangspunkt i teoriafsnittet, resultaterne fra empirien. KONKLUSION: Består af det afsluttende element, hvor der dels konkluderes på problemformuleringen, samt perspektiveres til en ny vinkel i undersøgelsen. 5

7 Indledning Baggrund Der er i de senere år blevet iværksat forskellige tiltag i boligområder og nærmiljøer i Danmark, som har til formål at etablere sociale og sundhedsmæssige indsatser over for de typer af problemer, der oftere optræder i udsatte boligområder end velstillede områder. De udsatte boligområder er i højere grad præget af fattigdom, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, enlige forsørgere, kontanthjælpsmodtagere, pensionister, samt en generel eksklusion fra de øvrige dele af det danske samfund (AE, 2010; 50). En koncentration af fattige i et bestemt område eller bydel rammer i mange tilfælde de fattiges børn, og derved forøges risikoen for, at fattigdomsspiralen føres videre til næste generation. Dette kan skaber et parallelsamfund, hvor fastholdelse af det økonomiske og sociale skel, er medskabende til en ny social underklasse i Danmark, som lever isoleret fra det resterende samfund (AE, 2010; 51) I 2010 oprettede Sundhedsstyrelsen en satspulje som havde til hensigt at iværksætte forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. Esbjerg Kommune havde erfaret at borgere ikke gjorde brug af de eksisterende kommunale tilbud, og derfor blev der i Sundhedspolitik vedtaget; at sundhedsfremmende forebyggende indsatser skulle etableres i nærmiljøet, tæt på borgerne (Lokalsamfundsanalyse, 2011). Sektoren Sundhed & Omsorg, her under afdelingen Sundhedsfremme og Forebyggelse, Esbjerg, benyttede muligheden for at søge midler til et område i Ådalskolens skoledistrikt, og modtog 7,5 millioner til sundhedsfremmende forebyggelse i nærmiljøet i en projektperiode fra (Lokalsamfundsanalyse, 2011). Der blev udarbejdet en nærmiljøsanalyse af Sædding Ådals området, for at dokumentere borgernes sundhedsvaner og holdninger til sundhed, med henblik på at imødekomme de behov som gjorde sig gældende i nærmiljøet (Lokalsamfundsanalyse, 2011). Analysen af lokalsamfundet pegede på, at sætte tiltag i værk inden for områderne: mental sundhed, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, beboernetværk, tandsundhed blandt børn og unge og problemer med overvægt (Lokalsamfundsanalyse, 2011). 6

8 Problemfelt Beboersammensætningen i Sædding og Ådalsområdet består af relativt flere enlige forsørgere og borgere på førtidspension, der gennemsnitlig har en lavere bruttoindkomst, sammenlignet med borgere i Esbjerg kommune generelt. Ligeledes er der primært tale om tre grupper af borgere, som udviser en særlig risikoadfærd i sundhedsmæssig sammenhæng og/eller med et særligt behov for sundhedsfremmende og forebyggende indsatser: Børn og unge Arbejdsløse og borgere helt uden for arbejdsmarkedet Enlige forsørgere (Lokalsamfundsanalyse, 2011) I et forsøg på at nå ud til de borgere som de almene tilbud ikke formår at nå, samt skabe en større synlighed over hvilke kommunale tilbud der findes for såvel borgere som professionelle, blev der pr. 1. august 2012 ansat en Social Vicevært, som en indsats i nærmiljøsprojektet Sædding og Ådalen På Toppen. Stillingen Social Vicevært var en anbefaling som jeg kom med i min undersøgelse Hvad tiltrækker i værtshusmiljøet som også omhandlede alkoholproblematikken i Sædding Ådalen (Madsen, 2011). I undersøgelsen var der flere faktorer som skærpede min opmærksomhed såsom; Ensomhed, manglende netværk, arbejdsløshed, dårligt helbred blandt stamkunderne. Det som tiltrak i værtshusmiljøet var genkendelighed, omsorg, netværk og følelsen af at slå til. Stamkunderne omtalte at det kommunale system var omstændigt og uigennemskueligt og refererede til de gode gamle dage hvor der var to synlige nærbetjente i Sædding Ådalen, som altid var klar til at hjælpe. Udover undersøgelsen Hvad tiltrækker i værtshusmiljøet udarbejdede jeg i samarbejde med sociolog Camilla Bjørn en undersøgelse i Esbjerg Kommune, af det tværfaglige samarbejde omkring børn i familie med alkoholproblemer, misbrug eller sindslidelser (Bjørn et al, 2009), der i grove træk pegede på: - Manglende værktøjer til at foretage den vigtige samtale med forældrene og barnet. 7

9 - Forældresamarbejde - Underretninger Manglende værktøjer til at tage den vigtige samtale med forældrene eller barnet Voksen- og Børneområdet mangler værktøjer i samtalen med forældre og barn, hvis en forælder har et alkoholproblem, et misbrug eller en sindslidelse. Der hersker en form for berøringsangst i forhold til at tage den vigtige samtale og i mange tilfælde fører det til, at der ikke reageres på en bekymring for et sårbart barn. Alkoholproblemer, misbrug og sindslidelser er tabubelagte problemstillinger, som mange har vanskeligt ved at tale med forældrene om. Ansatte og ledere på Børneområdet frygter, at tillidsrelationen til forældrene lider skade, hvis tabubelagte emner berøres. På Voksenområdet fører berøringsangst til, at mange sårbare børn ikke opspores. Årsagen til denne berøringsangst skyldes at ansatte og ledere frygter at ødelægger tillidsrelationen til den voksne, hvis der spørges ind til dennes børn, misbrug eller sindslidelse. Forældresamarbejdet Forældrerollen tænkes ofte ikke ind i daginstitutions, skolens og klubbens arbejde med udsatte børn. I kraft af berøringsangsten, bliver forældrene gjort til en usynlig aktør i barnets liv. Derfor inddrages forældrene ofte ikke aktivt i indsatsen for barnet, men der fokuseres i stedet udelukkende på barnets adfærd. Barnet isoleres som problemet, og der er ikke fokus på eventuelle begrundelser for barnets adfærd. Underretninger De ansatte på Voksen- og Børneområdet er usikre på, hvornår en underretning sendes. Underretninger sendes ofte meget sent. Dette skyldes primært følgende: Børneområdet venter ofte, til barnets situation ikke længere kan overskues. De ansatte på Børneområdet mangler kompetencer til at gennemføre samtalen med forældrene. Endvidere mangler de kendskab til proceduren for det interne og det tværfaglige samarbejde særligt en viden omkring tavshedspligt, samt udarbejdelse af underretning. De ansatte på Voksen- og Børneområdet er berøringsangste. 8

10 Voksenområdet oplever ikke, at Familierådgivningen iværksætter tiltag for børn med små problemer. Voksenområdet har ingen procedure for opsporing. Voksenområdet er i tvivl om, hvorvidt de kan underrette på forældrenes habitus. Et nærmest ikke eksisterende samarbejde familierådgivere og voksenrådgivere imellem. Derfor har de fleste aktører på Voksenområdet ingen procedure for at opspore eller at iværksætte En intern eller tværfaglig indsats for sårbare børn. (Bjørn et al, 2009) Udover ovenstående problematikker var konklusionen, manglende helhedsorienteret indsats omkring borgerne, til stor frustration for borgere og fagprofessionelle (Bjørn et al, 2009). På baggrund af erfaringer fra de udarbejdede undersøgelser, samt erfaringerne blandt professionelle og borgere, var konklusionen, at Projekt Sædding og Ådalen på Toppen ville have et øget fokus på skabe en tværgående, koordineret og tidlig indsats på alkohol / misbrugs området i Sædding Ådalen. Den sociale vicevært skal agere videns person omkring offentlige tilbud, og brobygger mellem borger og det offentlige system. Den sociale vicevært er ikke et forsøg på at reducere eller kompensere for andre kommunale tilbud, men har til opgave at være opsøgende i forhold til de borgere som har isoleret sig eller hvor eksisterende kommunale tilbud har svært ved at nå borgerne. Dette har til formål at forebygge social eksklusion og sikre borgeren de muligheder som samfundet tilbyder, ved at gøre de eksisterende tilbud synlige, tilgængeligt og trygt for borgeren. I forhold til de professionelle har den sociale vicevært til opgave at yde sparring omkring de problematikker der kan gøre sig gældende i familier eller borgere, hvor der er alkoholproblemer eller misbrug. Da børneområdet ikke varetager den voksnes habitus, og voksenområdet ikke varetager børnenes, er der mulighed for de kommunale institutioner at facilitere kontakten til den 9

11 sociale vicevært og derved sikre at der tages hånd om barn og forældre, for derigennem at skabe en helhedsorienteret indsats. På baggrund af den sociale viceværts kompetencer omkring den vigtige samtale og underretninger, er det muligt for de professionelle at søge sparring og vejledning, samt indgå en aftale om at være opsøgende i områder, hvor der er bekymring for et barn/ voksen/ familie. Den sociale vicevært i Sædding Ådalen adskiller sig ved at være tværsektoriel, hvilket betyder at den både dækker voksen- og børneområdet og der derfor er rigtig mange aktører at forholde sig til som vist i figur 1. Figur 1. Den sociale viceværts samarbejdspartere og områder som er involveret Private aktører i nærmiljøet. Nærbutikken, Riverside, Bibas, Sædding Centeret, Kirken, Idrætsforeningerne, Boligforeningerne, Legepladsen, Voksenområdet. Alkoholbehandlingen, Center for misbrug, Social psykiatrien, Bostøtten, Stormly, Kvindernes Krisecenter, jobcenteret Nærpolitiet, Kriminalforsorgen, Statsforvaltningen Social Vicevært Borgerne Børne - ungeområdet. Skole, daginstitutioner, klub, sundhedsplejeske, dagplejen, SSP & Forebyggelse, PPR, Hjemmehos teamet, Døgninstitutionerne, Familierådgivningen Den sociale vicevært funktion er ikke en nogen ny opfindelse, men en funktion som er blevet flittig brugt på ældreområdet og i boligforeninger til at forebygge hærværk og kriminalitet. Erfaringer ved at have en social vicevært i et boligbyggeri har vist at, via deres møde med den sociale 10

12 vicevært har borgere fået etableret kontakt til andre borgere, deltaget i flere aktiviteter og dermed følt sig mindre ensom end de gjorde inden kontakten med den sociale vicevært (Holmgård, 2011). Mit udgangspunkt i denne undersøgelse er social eksklusion, som jeg grundlæggende definerer, som individets mangel på deltagelse i vigtige centrale områder i nærmiljøet (Larsen, 2004; 73). Derudover ønsker jeg at supplere med Milebands (2005) skelnen mellem brede, dybe og koncentrerede social eksklusion, som vil blive nærmere uddybet i teoriafsnittet. På baggrund af de tidligere nævnte problemstillinger, samt de allerede eksisterende erfaringer ønsker jeg at undersøge: Problemformulering Hvordan og under hvilke omstændigheder vil en social vicevært kunne medvirke til, at fremme deltagelsen i lokale aktiviteter / fællesskaber i nærmiljøet med henblik på at forebygge social eksklusion? Arbejdes spørgsmål: Hvilke beboergrupper kræver særlig opmærksomhed i forhold til at kunne få disse til at deltage i fælles aktiviteter? Hvilke muligheder har en social vicevært for at kunne bidrage til at forebygge social eksklusion? 11

13 Teori I dette afsnit vil jeg præsentere det teoretiske udgangspunkt for min undersøgelse og det som ligger til grund for min forståelse og definition af social eksklusion. Det vil ske med udgangspunkt i et litteraturstudie omkring social eksklusion, hvor jeg først vil redegøre for social eksklusions oprindelse og udvikling som begreb. Derefter vil jeg introducere og forholde mig til forskellige videnskabelige definitioner af begrebet herunder hvad adskiller social eksklusion fra andre begreber som fattigdom og social kapital. Den Politiske oprindelse af begrebet Social eksklusion Social eksklusion er blevet et udbredt og populært begreb, hvor der i den videnskabelige litteratur eksisterer mange bud på definitionen af Social eksklusion (Bak, 2012). Den indholdsmæssige bestemmelse af social eksklusion er uklar, og de empiriske undersøgelser såvel nationalt som internationalt er relativt sjældne, med resultater som peger i forskellige retninger (Bak, 2012). Begrebet kan spores tilbage til den franske sociolog Emilie Durkheim (1964), som i et spørgsmål om solidaritet og sammenhængskraft i samfundet opfattede social eksklusion som værende i opposition til dette (Bak, 2012). Det er dog den klassiske sociologi, Max Webers (1968) begreb social lukning som forbindes med begrebet social eksklusion. Social lukning omhandlende en gruppe, der prøvede at bevare eller sikre sig en privilegeret position på bekostning af en anden gruppe (Lister, 2004; 75). Social eksklusion blev i 1990 introduceret i EU politik, som et begreb der havde til hensigt at gøre nye former for fattigdom, nye opdelinger i samfundet og nye dimensioner ved den sociale ulighed mere synlige (Larsen & Mortensen, 2009; 124). Begrebet blev dog allerede i 1970 erne og begyndelse af 1980érne implementeret i Frankrig af ophavsmanden Rene Lenoir (1974) (Bak, 2012). Der var således tale om en fransk oprindelse hvor socialt ekskluderede indebar den gruppe som var marginaliseret og faldt uden for det sociale sikringssystem i Frankrig bl.a. arbejdsløse, fattige, narkomaner og alkoholiker (Lister, 2004; 75). Begrebet er i de nuværende politiske debatter blevet anvendt på tre konkurrerende måder, som tilgang til en løsningsmodel på den sociale eksklusion: 12

14 En intergrationistisk tilgang (SID, Social integration Diskurs), hvor beskæftigelse er det grundlæggende i lønindkomst, identitet, følelsen af selvværd og netværk (Bak, 2012). En fattigdomstilgang ( RED, Redistribution Diskurs), hvor årsagen til udstødelse er baseret på indkomst og manglende materielle ressourcer. Inklusion vil derfor indebære en omfordeling af økonomiske og sociale ressourcer (Bak, 2012). En underklasse tilgang (MUD, Moralsk Underklasse Diskurs), hvor ekskluderede ses som normbryder i forhold til de kulturelle og moralske værdier i samfundet. Individet tillægges selv skylden for deres egen fattigdom den sociale arv (Bak, 2012). Med udgangspunkt i et politisk perspektiv er social eksklusion en overordnet betegnelse for faktorer, der kunne formodes at true sammenhængskraften i samfundet. Ifølge Dahrendorf et al (1995) kan social sammenhængskraft anvendes til at skildre et samfund som tilbyder muligheder til alle de borgere der acceptere samfundets værdier og institutioner. Med andre ord et inkluderende samfund som ikke tillader folk at blive ekskluderet, og hvor social eksklusion sidestilles med udelukkelse fra de civile, politiske og sociale medborgerskabsrettigheder (Larsen & Mortensen, 2009; ) Videnskabelige definitioner af social eksklusion Det er ikke kun i kun på det politiske område, at social eksklusion er sat på dagsordenen. Blandt forskere har begrebet ligeledes fået anerkendelse i takt med at traditionelle mål for fattigdom, som primært har været baseret på indkomst, er for begrænset til at indfange kompleksiteten af de sociale problemer, som forekommer i det nuværende europæiske samfund (Larsen, 2004; 69) De fleste definitioner af social eksklusion er med til at understrege det multidimensionelle og dynamiske element i eksklusion som begreb. I et systematisk reviewstudie af litteraturen om social eksklusion viser, at de fleste studier når frem til følgende nøglekarakteristika for social eksklusion: Manglende deltagelse i samfundet på forskellige områder. Her hersker der dog stor uenighed om hvor ansvaret for ikke deltagelse kan placeres og hvilke aspekter i samfundet der er vigtige (Bak, 2012; 6). 13

15 Den er multidimensionel, hvor social udstødelse er basseret på indkomstfattigdom og andre former for udsathed såsom: arbejdsløshed, dårligt selvværd og mental helbred falder ind under social eksklusion (Bak, 2012;6) Den er dynamiske forstået på den måde, at der er fokus på de processer som virker ekskluderende. Udgangspunktet er ikke kun situationen her og nu, men også fremtidsudsigterne for, om den ekskluderede individ / og vedkommendes børn har mulighed for at bryde den onde cirkel (Larsen, 2004;69). Multiniveauer selvom det enkelte individ, der lider social udstødelse, må årsagerne hertil findes på forskellige niveauer såsom; individ, husholdning, lokalsamfund og det institutionelle niveau (Bak, 2012) På trods af at der blandt forskere er bred enighed om at social eksklusion er multidimensionel, er der i høj grad en manglende præcisering omkring definitionen om hvad/ hvem der er genstand for social eksklusion (Bak, 2012), samt hvor grænselinjen går, for hvornår mennesket er inkluderet eller ekskluderet (Luhmann, 1995; 246). Når lighed i den politiske debat skal forsvares, er det primært den form for lighed som tidligere omtalt omhandler lige muligheder for deltagelse i samfundet, hvor det er op til det enkelte individ selv at forvalte og tage ansvar for de muligheder som er stillet til rådighed (Hultug & Rasmussen, 2009; 9). Men der findes borgere som frivilligt / ufrivilligt udelukkes fra, ikke har muligheden eller ikke ønsker at deltage i centrale områder i det samfund som de lever i. I det tilfælde hvor individet frivilligt frasiger sig dets muligheder for deltagelse, kan der diskuteres om der her er tale om social eksklusion? På baggrund af denne diskussion præcisere Barry (2002) i sin definition af social eksklusion: at individer og grupper er socialt ekskluderet hvis de er nægtet muligheden for at deltage, hvad enten de ønsker at deltage eller ej (Bak, 2012). David Miliband (2006), skelner mellem bred, dyb og koncentreret social eksklusion. Bred eksklusion dækker over det antal borgere som er berørt af eksklusion på forskellige enkeltniveauer. Koncentreret social eksklusion beskæftiger sig med de enkelte områder fx, et lokalområde, hvor 14

16 der er en højere koncentration af socialt udsatte borgere. Dyb social eksklusion omhandler hvordan eksklusion sker på flere overlappende områder for det enkelte individ. Ofte vil det være tilfælde hvor borgeren er både arbejdsløs, fattig, samt et dårligt fysisk og mentalt helbred (Bak, 2012) Der er mange faktorer som gør sig gældende når vi ønsker at forstå årsagen til social eksklusion og de forskellige konsekvenser som det kan medføre for det enkelte individ. Sociolog Jørgen Elm Larsen mener at: Et individ er socialt ekskluderet hvis det kan karakteriseres af tre, fire eller alle fem af følgende forhold: er relativt økonomisk fattig (i år 2000 inddrages også målet relativt fattig), har få eller ingen sociale relationer, har en ringe eller ingen deltagelse i faglige og politiske aktiviteter, har en ringe eller ingen deltagelse i fritidsaktiviteter og/eller har et dårligt helbred." (Larsen, 2004; 17). Overordnet kan det tænkes at des flere problemstillinger individet har inde på livet, des sværere er det at komme i beskæftigelse (Bak, 2012). Dette kan medføre en spiral hvor konsekvenserne af dette kan forstærke risikoen for fattigdom, arbejdsløshed og social eksklusion (Giddens, 2009; 498). Overlappende begreber Social eksklusion og fattigdom Ifølge Jørgen Elm Larsen (2004) er der en klar forskel mellem fattigdom og social eksklusion, og en god grund til at opretholde en skelnen mellem begreberne (Larsen, 2004; 73). Fattigdom indebærer begrænsende økonomiske kapital og materielle afsavn, men fører ikke nødvendigvis til social eksklusion (Larsen, 2004; 73). Social eksklusion derimod består af en række sociale problemer, der gør det svært for en person eller gruppe at deltage i et eller flere centrale områder i samfundet. Social eksklusion kan føre til fattigdom, lige så vel som fattigdom kan medfører en individet bliver socialt ekskluderet, men der behøver ikke nødvendigvis at være en umiddelbar sammenhæng (Larsen, 2004, 73). 15

17 Social eksklusion og social kapital Der findes naturlige overlap til social kapital i definitionen af social eksklusion. Netværk og sociale relationer er vigtige faktorer for aktivt deltagelse og et inkluderende liv (Bak, 2012;13). I social kapital er det den værdifulde kontakt til et socialt netværk som er medskabende til social kapital. Social kapital kan fremme social inklusion, hvor manglende social kapital kan derfor bidrage til social eksklusion (Bak, 2012; 14). Definition af social eksklusion I min undersøgelse vælger jeg at gøre brug af David Milibands skelnen i social eksklusion. Mit udgangspunkt i undersøgelsen er dyb social eksklusion, hvor overlappende problemstillingerne hos individet såsom: dårlig økonomi, manglende uddannelse, dårligt helbred, manglende netværk og manglende deltagelse i aktiviteter kan være medvirkende faktorer til social eksklusion både individuelt og som familie. Mit overordene udgangspunkt er individet / familien, men på baggrund af, at mit videnskabsteoretiske udgangspunkt i undersøgelsen er socialkonstruktivistisk, er det væsentlig også at se på en koncentreret social eksklusion, da et samspil mellem nærmiljøet og individet som f.eks. barnet og skolen, den ældre og ældrecenteret m.m. ligeledes er en medvirkende faktor i at inkludere individet i det civile samfund. Den brede eksklusion vil blive brugt til at belyse, det antal borgere som er berørt af, eller hvor der er øget risiko for social eksklusion, på forskellige enkeltniveauer. 16

18 Metode Dette projekt har til hensigt at afdække, hvad opgaven som social vicevært indebærer, samt hvordan og i hvilken udstrækning det med denne funktion er muligt at medvirkende til at forebygge social eksklusion. Det interessante for belysningen af problemformuleringen er, hvorledes kompleksiteten i det offentlige system kan reduceres og gøres tilgængelig for såvel borgere og professionelle, samt hvilke barriere der kan opstå i forbindelse med den Sociale Vicevært funktion i nærmiljøet. I det kommende afsnit vil jeg beskrive nærmiljøet Sædding Ådalen og redegøre for baggrunden af den oprettede stilling Sociale Vicevært, samt hvad der har været formålet med at oprette denne stilling i kommunen. Jeg vil kort komme ind på mit videnskabelige ståsted, og mere uddybende beskrive hvordan jeg ved hjælp af den etnografiske metode vil gennemføre undersøgelsen af problemformuleringen. Herefter præsenteres databehandlingen, samt den teori som benyttes til at beskrive centrale problemstillinger, som udspringer af problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene. Beskrivelse af Nærmiljøet Sædding og Ådalsområdet er et større boligområde beliggende i 6710 Esbjerg V. Beboersammensætningen består af hustande og beboer i alt. Sædding Ådal adskiller sig fra den øvrige kommune, ved at have en overvægt af personer på førtidspension og børn som vokser op med en forsørger. Ligeledes ligger den gennemsnitlige bruttoindkomst kr. lavere end kommunen som helhed (Lokalsamfundsanalyse, 2011) 17

19 Beboersammensætning Nærmiljøet Esbjerg Kommune Antal husstande Antal beboere Andel indvandrere og 7 % 8 % efterkommere Gennemsnitlig bruttoindkomst pr. år Andel børn med kun én 38 % 18 % forsørger Udvalgte nøgletal for nærmiljøet. Kilde Danmarks Statistik Sædding- og Ådalsområdet er forskelligartet både i bebyggelse og beboere. Området som indgår i Projekt Sædding Ådal på toppen, bærer præg af tæt socialt bolig byggeri, rækkehuse og parcelhuskvarter. Området ligger i naturskønne omgivelser tæt på vandet og grønne områder og der er et veletableret stisystem som danner en ramme for sikker færdsel til fods, på cykel og knallert (Lokalsamfundsanalyse, 2011). 18

20 (Lokalsamfundsanalyse, 2011) Der findes tre boligforeninger i Sædding- og Ådalsområdet, Ungdomsbo, Boligforeningen Fremad og Arbejdernes Boligforening, hvor udskiftningen af beboerne ligger mellem 5 % og op til 33 % årligt. Til Boligforeningerne er der tilknyttet legepladser, boldspildsbaner, badmintonbane, bordtennisfaciliteter, multibane og fælleslokaler (Lokalsamfundsanalyse, 2011). Derudover er der i området skole, klubber, daginstitutioner, nærpolitiet, Værtshuse, Fitness center, kirke og et aktivt sportsforeningsliv. Af indkøbsmuligheder finder der i Sædding, Sæddingcenteret. Her er der gode muligheder for indkøb af dagligvare, tøj m.m. og låne bøger på det lokale bibliotek (Lokalsamfundsanalyse, 2011) I Sædding Ådalen ligger der en fritidsklub, skole, daginstitutioner, nærpoliti, nærbutikken, to værtshuse, frivillige foreninger og Sædding centeret med gode indkøbsmuligheder og et bibliotek. I Sædding ligger der ligeledes Sædding Centeret som benyttes af stort set alle beboer i området. Centeret indeholder gode indkøbsmuligheder og et bibliotek og i forlængelse med centeret (Lokalsamfundsanalyse, 2011) 19

21 Valg af videnskabsteoretisk ståsted Med et udgangspunkt hvor definitionen social eksklusion er en kombination af Jørgen Elm Larsen definition omkring manglende deltagelse og Milibands brede, koncentreret, dyb social eksklusion, er mit videnskabsteoretiske ståsted i undersøgelsen socialkonstruktivistisk. Social konstruktivismen anser fænomener som frembragt og opretholdt igennem forskellige samfundsmæssige praksisser og sociale relationer. Fænomener er indlejret i en række sociale aktiviteter og derved kan disse fænomener ikke ses uafhængigt af en omfattende social aktivitet (Collin i Jacobsen et al, 2010; 230). Heri ligger der ligeledes en anskuelse af, at mennesket er født ind i en verden, hvor i der allerede eksistere en række opfattelsesmæssige rammer og kategorier (Wenneberg, 2002;203-4). Med afsæt i socialkonstruktivismen har det betydet, at funktionen Social Vicevært og social eksklusion anses som en social praksis, hvori der indgår en række faktorer, som bliver påvirket af sociale forhold og strukturer. Det betyder at vores måde at forstå verdenen på, er en virkelighed som er social konstrueret i relation til andre mennesker. Sociale Vicevært er ikke bare en funktion som har til formål at facilitere til kommunale tilbud, men består af sociale handlinger med borgere og frontpersonalet i og uden for nærmiljøet. Den Etnografiske Metode Til at undersøge hvordan en social vicevært kan være medvirkende til at forebygge social eksklusion, gøres der brug af den etnografiske metode. Etnografisk feltarbejde er særlig brugt indenfor antropologien og betyder i traditionel forstand at leve sammen med en gruppe mennesker i længere perioder, for at opnå en personlig erfaring med felten og derigennem tolke måden at leve / agere på (Denzin et al, 2003; ). Den etnografiske tilgang anvender flere datakilder såsom; Observationer af hvad der sker, registrering af det sagte, en direkte og vedvarende kontakt med mennesker i deres daglige virke, formelle og uformelle interview og dokumenter. Etnografien tilbyder, at antagelser om praksis er åbne og ikke begrænset til enkelte aspekter som f.eks. intention eller diskurs (O'Reilly, 2009, s. 3). Den etnografiske metode kan afdække en meget nuanceret virkelighed, men har den ulempe, at resultaterne ikke kan kvantificeres (Denzin et al, 2003; 182). Det er en metode som er meget 20