Beretning. 1. Markedsføringskampagne for planteskoleproduktion

Transkript

1 Beretning 1. Markedsføringskampagne for planteskoleproduktion 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Planteskolerne i Danmark består af flere mindre eller mellemstore virksomheder, der til sammen producerer 150 millioner planter hvert år. For den enkelte virksomhed kan det være svært at markedsføre planterne til kunder og slutbrugere. Ved at gå sammen om at markedsføre planter kan planteskolerne nå længere ud med budskabet om planternes muligheder, kvaliteter og gavnlige effekter. Derfor arbejder Danske Planteskoler for at skabe en fælles markedsføring af planter til gavn for alle i erhvervet gennem en række forskellige aktiviteter og indsatsområder. Synergi mellem overordnet markedsføring og salgsarbejde i den enkelte planteskole ønskes styrket gennem kurser om salgsteknikker i produktionsplanteskoler. Flagskibet er kampagnen Grønne Pletter, som Danske Planteskoler vedtog i 2010 for at lave en fælles langsigtet markedsføringskampagne. Med tilskud fra GAU-midler donerer foreningen gennem kampagnen planter til udvalgte lokalområder, foreninger og institutioner, som børnehaver, skoler, plejehjem og borgerforeninger, der hver især kan nyde gavn af smukke og frodige beplantninger i dagligdagen. Kampagnen møder i dag stor interesse fra alle samfundsgrupper, der skaber opmærksomhed om planternes positive betydning for at forskønne vores omgivelser og forbedre vores fysiske og mentale miljø. Med genoptagelsen af samarbejdet med Skoven i Skolen om Genplant Planeten er det muligt at lære børn og unge om planters betydning for miljøet og udfordring omkring CO2 og klimaforhold. Det var også temaet for udstillingen i 2014 på Odense Blomsterfestival. 2. Formålet med aktiviteten Projektets overordnede mål er at øge afsætningen af planteskoleplanter ved at skærpe forbrugernes viden om og appetit på at anvende et rigere, sundere og mere alsidigt udvalg af planter. Det gælder både planter til skoven, langs hegn, i byens og parkens anlæg og i de private haver. 3. Aktivitetens indhold Projektet består af en række delprojekter, der tilsammen vækker opmærksomhed om planternes mange anvendelsesmuligheder og gavnlige effekter og dermed kunne øge motivationen til at bruge flere planter. Grønne Pletter Grønne Pletter. Hjernecenter Syd Aktivitetscenter og Indgangsparti Tistrup By blev årets vindere i Danske Planteskolers kampagne Grønne Pletter Med 1040 ud af stemmer vandt Hjernecenter Syd Aktivitetscenter afstemningen ved at samle flest mulige stemmer på hjemmesiden. Indgangsparti Tistrup By blev valgt, som den anden vinder blandt de øvrige ansøgninger i årets kampagne. Vinderne modtog i løbet af efteråret planter fra Danske Planteskoler til at realisere deres planteplan indenfor kampagnens beløbsramme. Danske Planteskolers Markedsføringsudvalg vil fremover satse på selv at udvælge de indsendte projektforslag man ser det største potentiale i, idet det har vist sig at de får mere omtale. I 2014 har Danske Planteskoler fortsat udviklingen af kampagnen Grønne Pletter ved at opstille mere konkrete krav til ansøgningerne, en bedre ansøgningsprocedure, som sikrer mere varierede beplantninger og markedsført kampagnen mere intensivt gennem foldere, artikler og udstillinger, der udbreder kendskabet til kampagnen og de gavnlige effekter, som vi opnår ved brugen af planter til at forskønne vort nærmiljø. Udstilling På Odense Blomsterfestival Danmarks smukkeste Have indeholdt årets beplantning, som Danske Planteskoler stod bag, et koncept med elementer af provokation omkring forurening i byerne og betydningen af planerne for sundheden og trivslen hos borgerne. Et storbymenneske (i form af en dukke) fik tilført frisk luft gennem slager, der var forbundet med de omkransende plantebede.

2 Denne stand blev brugt i Odense Blomsterfestivals markedsføring. Journalister blev desuden gjort opmærksom på Plantenyhederne på Danske Planteskolers Plantefagmesse, der blev afholdt et andet sted i Odense sammen med Danske Prydplanters Handelsplads. Mange elementer vil blive opbevaret til næste år for at blive anvendt i Have og Landskab 2015 samt eventuelt i Århus Festuge eller CPH by Night. Udvikling og videnformidling Der er skrevet 3 artikler til information om ny tiltag omkring planter og planteanvendelse. Herunder klargjort artikel om juletræet til udgivelse i forbindelse med julen I samarbejde med Skoven i Skolen og en række andre organisationer er der udviklet en videreførsel af kampagnen Genplant Planeten fra Der gennemføres plantninger i de følgende 3 år. Bedre Haveskik kunne ikke realiseres da samarbejdspartneren Københavns Universitet, Have og Landskab ikke kunne fremskaffe deres del af finansieringen Årets bed Årets bed er indledt som et samarbejde med Haveselskabet i 2014,hvor man går ind i en langsigtet investering for 2016, 2017 og Der er udviklet et koncept, hvor idéen er at designe et attraktivt plantebed som eksponeres gennem en række aktiviteter, og som det er muligt at kopiere af landskabsarkitekter og anlægsgartner samt private. 4. Målopfyldelse Kampagnen Grønne Pletter har i 2014 sammen med de øvrige udstillingsaktiviteter skabt stor positiv opmærksomhed om planternes mange muligheder indenfor den grønne sektor og blandt de besøgende i befolkningen. Med udviklingen af Årets bed er der skabt et fundament for en bred formidling af inspiration til planteanvendelse i samarbejde med Haveselskabet. Med artikler der synliggør forskellige plantegrupper, og ved at placere disse i publikationer, der ikke er specifikt plantefagligt relaterede, er man kommet i kontakt med nye og yngre kundegrupper. 5. Aktivitetens offentliggørelse Markedsføringsaktiviteterne i kampagnen er løbende blevet offentliggjort på hjemmesiderne og Desuden er kampagnen Grønne Pletter blevet omtalt i følgende trykte artikler: Gartner Tidende nr , side 33 Gartner Tidende nr , side forsidefoto Gartner Tidende nr , side forsidefoto Gartner Tidende nr , side forsidefoto (Om Odense Blomsterfestival, hvor Danske Planteskoler nævnes og fotos vises). Jyske Vestkysten den 28. august 2014 ( Tistrup vandt planter til indgangsparti ) Grøn Teknik den 5. april 2014 ( Grønne Pletter skaber fællesskab ) Hospitalsenhed Midt den 4. juli 2014, ( Royal indvielse af sansehaver på Regionshospitalet Hammel Neurocenter )

3 6. Resumé I kampagne Grønne Pletter er der etableret to ny beplantninger i henholdsvis Hjernecenter Syd Aktivitetscenter samt et indgangsparti til Tirstup By. Specialtema om planters betydning for sundhed og trivsel på Danske Planteskoler stand på Odense Blomsterfestival. 3 artikler er skrevet for at oplyse om nye tiltag om planter og planteanvendelse I samarbejde med andre organisationer er udviklet koncepter for Genplant Planeten og Årets bed.

4 Planteskolefaglig informationsformidling. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Værdien af at skabe mere dynamik i udviklingen af planteskoleerhvervet såvel fagligt teknisk som organisatorisk giver behov for at inddrage brancheorganisationer i en proces, hvor de væsentligste aktører og foreninger definerer deres potentielle muligheder for at forbedre samspil og netværksdannelser, der kan medvirke til at øge såvel udviklingen i de enkelte virksomheder som i de interesserede organisationer og i samspillet disse imellem. Der er brug for at Danske Planteskoler i samarbejde med rådgivere i erhvervsudvikling og produktions faglige konsulenter udvikler metoder til udveksling af erfaring mellem såvel de grønne organisationer som enkelt virksomheder, der kan formidles gennem informationsmateriale, kurser og anden mødeaktivitet. Specialiseringen hos produktionsplanteskoler betyder at indhentning og implementering af ny viden i stor udstrækning foregår ved arbejde i faglige netværk med mulighed for erfaringsudveksling og igangsætning af udviklingsaktiviteter. Danske Planteskoler indgår derfor i arbejdet hos de internationale organisationer EFNA (European Forest Nursery Association), og ENA (European Nurserystock Association) samt NordGen. Med deltagelse i PartnerLandskab ved KU, Institut for Geovidenskab og Naturressourcer (IGN), Skov og Landskab opnås indflydelse på den strategiske udvikling af hele den grønne sektor. 2. Formålet med aktiviteten Danske Planteskoler og konsulenter i GartneriRådgivningen indhenter og videreformidler ny faglig viden og viden om organisationsarbejde og ledelsesrådgivning gennem et samarbejde med Københavns Universitet, Skov og Landskab, samt de internationale organisationer EFNA (European Forest Nursery Association) og ENA (European Nurserystock Association). Formålet er gennem denne videnformidling på temadage og møder samt med informationer via og på relevante hjemmesider at bidrage til en videreudvikling af planteskoleerhvervet og samarbejdet med andre grønne organisationer. Målet er at effektivisere og billiggøre produktionerne, højne produktkvaliteten samt at øge anvendelsen af miljøvenlige produktionsmetoder. 3. Aktivitetens indhold Grøn linje, Vintermøde, kollektiv rådgivning via internettet (Nyhedsbreve), ENA og EFNA, PartnerLandskab, 188 8NNC, øget planteantal, Fair Play, Erstatning basamid, Unge ambitiøse gartnere, Rigtig Plantning, kursus kompetence udvikling. Vintermøde Optimering af jordens næringsstofbalance og mikroliv var tema for en række indlæg på førstedagen. Her hørte man om erfaringer fra 2 års demonstrationsforsøg med kombinerede jordbunds- og bladanlyser. Herunder hvilke fordele og ulemper der er ved forskellige analysemetoder. Med eksempler fra hollandske planteskoler viste den hollandske konsulent Hans Smeets hvordan han anvender jordbundsanalyser i sin rådgivning. Driftsleder Svend Daverkosen fra Årstidernes videregav erfaringer med at lave kompost, der er egnet som jordforbedring og gødning i grønsagskulturer. Ester Hessel arbejder for de hollandske planteskoler med at organisere miljøcertificering, temadage og forskning omkring miljøvenlig produktion. Hun gav i sit indlæg en status på hollandske tiltag med bæredygtig planteskoleproduktion. Et andet tema var Ukrudt i planteskolerne - nye arter, nye midler og status på afprøvninger de seneste år. Der blev informeret om bekæmpelsesstrategi og anbefalinger af reducerede doseringer og tankblandinger af jordherbicider for at sikre tilstrækkelig effekt.

5 Der var desuden indlæg om erhvervspolitiske udfordringer for planteskoleerhvervet samt en introduktion til den fælles kampagne Fair Play, der skal gennemføres sammen med Danske Anlægsgartnere og Danske Landskabsarkitekter. Indslag om markedsføring blev givet af Heidi Prinzen under overskriften Øg din afsætning - identificer værdikæden i din virksomhed og din produktion, og gør den til dine styrker i dit salg. Når konkurrenterne presser prisen er løsningen ikke at gå med ned i pris. Identificer hvad der gør dine produkter og din service til noget unikt, og sælg det til kunderne i stedet for. Mona Chor Bjørn fortalte om sit arbejde med stauders anvendelsesmuligheder i det offentlige rum og har i PartnerLandskab set på danske og udenlandske erfaringer med ekstensivt driftbare staudeanlæg. Hun orienterede om sin indsamling af viden om hvordan urteagtige plantninger skal sammensættes, så de har lave driftsomkostninger, men stadig stor æstetisk kvalitet, dynamik og diversitet. Det sidste tema var Relationel ledelse og vellykket ledelseskommunikation Et positivt arbejdsmiljø er karakteriseret ved en god omgangstone og kompetent ledelse. Her spiller kommunikationen på arbejdspladsen en væsentlig rolle. Om en organisation lykkes eller mistrives afhænger i høj grad af relationerne mellem dens aktører. Samarbejder og hjælper de hinanden, konkurrerer de på uhensigtsmæssige måder, værdsætter de hinandens idéer, glemmer de at lytte til hinanden eller formår de frit at dele viden, erfaringer og hjælpe hinanden? Begrebet relationel ledelse handler om organisering, opretholdelse, skabelse og udvikling af aktiviteter, hvor mennesker arbejder sammen. Konceptet er en reaktion på en lang tradition, hvor man tidligere har anskuet ledelse som rodfæstet i medfødte karaktertræk eller beroende på bedrifter hos lederen som enkeltstående individ. Med en Grønne Linje har Danske Planteskoler nået i kontakt med brede kredse i offentligheden omkring aktuelle temaer i planteskoleerhvervet, og derigennem har man synliggjort erhvervets betydning for miljø, samfund og privatpersoners glæde ved at anvende planter. Gennem Nyhedsbreve og Nyhedsforum på Danske Planteskolers hjemmeside er der formidlet generel orientering til planteskoleerhvervet samt givet aktuel og specifik oplysning vedrørende specialafgrøder. Informationerne på Danske Planteskolers hjemmeside og den kollektive rådgivning for specialproduktioner videreudvikles i sammenhæng med GartneriRådgivningens faglige formidling via deres hjemmeside. Arbejdet i ENA i 2014 har bestået i udveksling af informationer om nationale markedsføringskampagner, plantefagmesser, og om markedssituationen for diverse produktgrupper i de enkelte lande. ENA er anerkendt som en Non Profit Organisation med adresse i Belgien. Herved blev ENA en registreret interesseorganisation, der er høringsberettiget i EU. Der er koordineret indsigelser overfor elementer i forslag til ny EU Forordning omkring plantesundhed og regler for invasive arte, hvoraf en del er planteskoleplanter. I EFNA er der ligeledes udvekslet informationer om dyrkningsforhold og afsætning af skovplanter. Det af EU Kommissionen udsendte Non-Paper, med forslag om ændring af EU regler for markedsføring af frø og planter samt plantesundhed, blev vurderet til at have en række alvorlige konsekvenser for handel med skovplanter. EFNA afgav et fælles høringssvar og har sideløbende koordineret de nationale indsatser for at sikre den genetiske bredde i skovene i EU i fremtiden. Det er resulteret i at EU Kommissionen efterfølgende har besluttet at udelade skovplanter i den ny Forordning. I PartnerLandskab har Danske Planteskoler deltaget i en række aktiviteter i 2014.

6 Vidensopsamling - de hyppigst anvendte træer i have og park. For de mest benyttede træarter, sammenfattes eksisterende viden der skønnes relevant i forbindelse med planlægning, etablering og drift. Eksisterende viden sammenfattes og formidles på en let tilgængelig måde. De forhold der belyses er f.eks. habitus -højde, form og skyggeforhold. Desuden væksthastighed, forventet levetid, samt i hvilken grad arten/sorten er særlig tolerant eller følsom overfor vejsalt, komprimerede jorde mv. Tilfredsstillende vækst Når et plantearbejde afleveres til bygherre, eller senest ved 1 års gennemgang af en beplantning, kræves det ifølge udbudsmaterialet, at planterne skal være i tilfredsstillende vækst. Hvad er tilfredsstillende vækst egentlig for en størrelse? og hvornår er en plante så meget i misvækst at den med rette kan kræves udskiftet? Hvad kan årsagerne være og hvem har ansvaret? Målet med projektet er at skabe rum for en tværfaglig diskussion, som kan munde ud i nogle guidelines og værktøjer som kan højne fagligheden når det færdige projekt skal overdrages til bygherren. Digitalisering/visualisering indenfor landskabsarkitekturen. Med 3D objektbaseret modellering er der opstået nye muligheder. Planter er i den forbindelse et objekt, der med forskellige attributter tilknyttet kan der laves link til allerede udførte projekter, eksisterende planteplaner mm. Eller dynamikken og plantevæksten kan blive til rumlige modeller til brug for præsentation eller til brug i computerprogrammer der simulerer vindforhold. Projektet har indeholdt følgende aktiviteter: Screening af eksisterede produkter/systemer på markedet i Danmark og internationalt indenfor visualisering/digital modellering. Undersøgelse/møde med repræsentanter for hhv. planteskoler og landskabsarkitekter med det formål at afklare aktuelle udfordringer og fremtidige behov indenfor emnet. Afklaring af oplysninger som kunne være nyttige i bestræbelserne på at opbygge intelligente objekter til brug for landskabsarkitekten. Opbygning af et bibliotek med gennemarbejdede grunddele, fx referencer så som fotos af planter/plantemiljøer, oplysninger om vækstudvikling, planteplaner til inspiration og 3D-modeller af planter. Projektet tester metoden ved én plante/objekt. Inspirationsdagen 2014 den 4. december på Hotel Haraldskær blev afviklet som et salgskursus med fokus på konkret salgstræning omkring planteskoleplanter. Kursets 25 pladser blev afsat i løbet af få dage, og deltagerne udtrykte efterfølgende stor tilfredshed med indholdet i kurset. Der er udarbejdet et projektkoncept om at modgå tendensen til laveste fællesnævner i plantningsprojekter under ordningen Grønne Ildsjæle sammen med DAB. Møder med Danske Havecentre har haft fokus på udvikling af Havens Dag og FloraInfo databasen samt andre tiltag hvor det vil være muligt at få fokus på værdien af planteskoleplanter. Kontakter til Danske Juletræer er primært koncentreret om faglige opgaver omkring gødningsstrategier og nye sygdomme på Abies nordmanniana. Nordic Nursery Cooperation (NNC), det nye netværk mellem de nordiske planteskoleorganisationer, har i 2014 haft to møder samt møde i arbejdsgruppen for Godkendelser af plantebeskyttelsesmidler. 4. Målopfyldelse Der er gennemført aktiviteter i PartnerLandskab i delprojekterne Digitialisering og visualisering af planteprodukter, Ekstensive driftbare staudeanlæg og Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Konsulenter og planteskolerepræsentanter har medvirket i arbejdsgrupper og møder i de internationale planteskole organisation ENA, EFNA og NNC. Der er udført oplysningsvirksomhed om aktuelt fra erhvervet i delprojektet Grøn Linje og i de 8 udsendte nyhedsbreve. Endelig er der gennemført to faglige temadage den 15. og 16. januar 2014 med 62 deltagere.

7 5. Aktivitetens offentliggørelse Præsentationer fra Danske Planteskolers Vintermødet 2014, referater fra ENA og EFNA, rapporten om Grøn skov- og prydplanteproduktion er samt plantetæthed og QMS Boomteelt er tilgængelige på Danske Planteskolers hjemmeside Og der er udsendt informationer fra arbejdet i ENA og EFNA i Danske Planteskolers nyhedsbreve samt på møde i Skovplanteringen, og en artikel i GartnerTidende februar Der er udsendt 8 ordinære nyhedsbreve, som kan findes på Danske Planteskolers hjemmeside. Desuden udsendes en række aktuelle meddelelser med aktuelt indhold. Det gælder også service omkring tilskudsordninger og Grøn Linje til offentligheden. 6. Resumé I PartnerLandskab er der lavet en eksempelsamling omkring ekstensivt driftbare staudeanlæg, et kompendium om gødning af træer og træplantninger og et katalog med viden om de hyppigst anvendte træer. På samarbejdsmøder i European Nurserystock Association og European Forest Nursery Association har man løbende beskæftiget sig med faglige forhold omkring plantesundhed og proveniensvalget. Der har været afholdt 3 møder i nordisk netværk for planteskoleorganisationer NNC. Nyhedsforum på Danske Planteskolers hjemmeside, og en ny service med korte meddelelser har formidlet generel orientering til planteskoleerhvervet, og der er desuden givet aktuel og specifik oplysning vedrørende specialafgrøder. På temadagene DP Vintermøde var aktuelle faglige emner på dagsordenen. Der er desuden ydet telefonservice omkring tilskudsordninger og Grøn linje til offentligheden

8 3. Biologi for ædelgrankræft og forebyggelse 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Nordmannsgran udgør en vigtig indtægtskilde for mange danske land- og skovbrug og eksporten udgør godt 1.5 milliarder kroner årligt. En stor del af de nordmannsgran planter, der anvendes i Europa, bliver enten produceret i Danmark eller baseres på frø fra danske frøhandlere. I 2011 erkendtes første gang en ny skadegører nemlig en svamp af arten Neonectria sp. i et af IGNs proveniensforsøg i arten klippeædelgran (Talgø et al 2012). Skaden er siden registreret også på nordmannsgran og nobilis, samt flere andre ædelgranarter. I forår og sommer 2013 er skaderne nærmest af epidemisk karakter og både salgsklare og relativt nyplantede juletræskulturer skades alvorligt. Der er gennem flere år set skader i klippebevoksninger af både nordmannsgran og nobilis, som nu kan henføres til svampen (Thomsen og Talgø 2013). Der er også i undersøgelser konstateret Neonectria sp. i frøplantager samt i frø, også selv om frøene er overfladesteriliseret. I nogle få tilfælde er smitten også set i planteskoleplanter, men næsten udelukkende i en sammenhæng hvor smitten antages at være sket fra angrebne træer i omgivelserne snarere end via inficerede frø. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at inficerede frø kan føre til syge kimplanter. Derfor er der også i frøog planteskolebranchen en alvorlig bekymring for denne skadegører, og de følger der kan være i forbindelse med handel med frø og planter. Der er et behov for at iværksætte en række forskningsinitiativer, der kan bidrage med større forståelse for svampen og dens biologi, og dermed også mulighed for bekæmpelse og begrænsning af skaderne. Indledningsvis har der fra branchen været et ønske om en hurtig afklaring af risikoen ved frøsmitte. Da der i 2013 var udsigt til en stor frøhøst i nordmannsgran, gav det mulighed for en undersøgelse af dette emne. 2. Formålet med aktiviteten Med dette projekt ønsker Danske Planteskoler at forhindre spredning til og eventuel udbredelse af ædelgrankræft i planteskolekulturer. Dette skal blandt andet ske med bidrag der kan indgå i et større fælles projekt der har til formål at tilvejebringe viden om smitteveje af Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) fra Abies frø via planteskole til juletræskulturer, samt finde løsningsmuligheder så denne smitte undgås. Dertil ønskes viden om forebyggelse i frøbede og hos omplantede værtsplanter. Formålet er endvidere at kunne udbrede denne viden til brugere af værtsplanter for at skabe sikkerhed for levering af sunde planter dyrket under betryggende forhold og samtidig for at imødegå fejlagtige informationer, der rejser tvivl om risiko ved indkøb af planter. 3. Aktivitetens indhold Projektet bestod i 4 delprojekter. Undersøgelser i relation til svampens biologi Afsøgning af litteratur har bragt ny viden om forekomst af svampen (Neonectria neomacrospora) i Europa, herunder afklaret at første fund var i Tyskland omkring Oprindelse af svampen er fortsat ukendt men den lange historik i Europa og specielt i Norge tyder på, at den nyeste epidemi i Danmark må have baggrund i andre årsager end en nylig introduktion af patogenet. Der modtages jævnligt henvendelser om mulige angreb i planteskoleplanter / kulturplanter. Der har også været en løbende dialog med planteskoler og juletræsdyrker omkring sanering og evt. brug af fungicid som forebyggelse. Besigtigelser af angreb har vist et forbløffende sammenfald af forekomst af ædelgranbarkbille (Cryphalus piceae) og Neonectria. Ikke kun i nobilis, men også i salgsklare nordmannsgran juletræer. Dette

9 giver anledning til at formulere et fremtidigt projekt om ædelgranbarkbille og samspil med Neonectria, enten til PAF eller Danske Juletræers pulje af Neonectria midler. I foråret 2014 blev der ansøgt om et ph.d. stipendie om Neonectria ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) København Universitet. Behovet for viden udtrykt fra de berørte brancher har været med til at afgøre at fokus for projektet vil være svampens biologi, herunder især genetik og spredning. En lille andel af GAU midlerne er brugt til at forberede og underbygge ansøgningen, som i maj blev belønnet med en bevilling fra IGNs pulje af ph.d. midler. Der er indhentet oplysninger om metoder og sporefangere til brug ved monitering af smittespredning. Emnet er kompliceret og undersøgelser bekostelige, men Skov og Landskab har indkøbt sporefangere. De er anvendt på et egnet område (frøplantagen i Tuse Næs) samt Arboretet i Hørsholm. Biologi livscyklus & infektion I princippet ukendt men antaget: Smitte om foråret under udspring Smittekilder: begge typer sporer, UKØ lokalt i træ, KØN over større afstand Høj nedbør = øget sporeproduktion + bedre smittebetingelser Evt. smitte hele sommeren og om efteråret i sår Smitte via nåle eller direkte på nye skud Skader viser sig typisk ÅRET EFTER smitte Neonectria på normalt lagret frø Subalpine fir (A. lasiocarpa) Risiko for frøsmitte Indsats omkring en hurtig afklaring af risikoen ved frøsmitte sker med henblik på at få et grundlag for afprøvninger af plantebeskyttelsesmidler Samarbejde indgået med Naturstyrelsen og Bioforsk Plantehelse (Venche Talgø og Guro Brodal) om test af frøsmitte i danske og udenlandske Abies frø (især nordmannsgran men også concolor, nobilis og lasiocarpa). Naturstyrelsen har sendt en række frøprøver fra danske frøplantager til test hos Bioforsk, og de første resultater tydede på en ret lav infektionsgrad på normalt lagret frø. Derfor blev der suppleret med frø plukket på udvalgte kloner i Silkeborg Nordskov samt udenlandske NGR frøkilder, danske Nobilis frø samt to nordamerikanske frøprøver (frø venligst doneret af Levinsen og Abies A/S). 28 prøver 26 fra 2013 (2 fra 2012) 21 danske partier (7 udenlandske) 19 ngr, 5 nob, 1 ægr, 1 lasiocarpa, 1 concolor og1 bornmuelleriana Ca. 61 % af frøtest (med 100 stk frø) havde en Neonectria infektionsgrad på 0 % Mellem 1 % og 16 % af overflade-steriliserede frø Kun 3 prøver m >10 % Neonectria (2 ngr, 1 nob) 1 udenlandsk frøprøve med Neonectria Man fandt mere Sydowia end Neonectria! Konklusioner Frøsmitte forekommer, men i begrænset omfang i handelspartier. Der er (endnu) intet bevis for, at frøsmitte fører til angrebne planter. Smitte af planter (planteskoler og kulturer) kommer især fra syge træer i omgivelser. Angrebne men symptomløse planteskoleplanter kan forekomme (især efterår). Men der er (endnu) ikke dokumenterede eksempler på massiv smitte. Branchens opmærksomhed på Neonectria giver et forspring.

10 Afprøvninger af forebyggende bekæmpelsesindsats med plantebeskyttelsesmidler. Baggrunden for forsøgene er at der ikke findes godkendte midler mod Neonectria ædelgrankræft Neonectria neomacrospora er nært beslægtet med Neonectria ditissima (tidlige Nectria galligena) der forårsager frugttræskræft. Derfor er der en forventning om, at viden om bekæmpelse af denne kan overføres til ædelgrankræft. Kendte midler mod frugttræskræft er: Kviksølv, Kobber, Benzimidazoler (Derosal, Benlate, Topsin), Captan (Merpan 80 WG). Dertil kommer midler der ikke anvendes, men som angives at have virkning mod frugttræskræft: Forebyggende: dithianon og dodine. Virkning på mycelievækst og sporulering: triazoler Der er en række udfordringer i at få valid viden gennem afprøvninger. Det skyldes blandt andet at der er uvist om frøsmitte overføres til kimplanter. Det er ligeledes uvist om kunstig smitte er muligt. Dertil kommer en række gode spørgsmål som: Hvordan ser symptomer på kimplanter ud? Hvor lang er inkubationstiden? Afprøvningerne er gennemført ud fra to faktorer: Tidspunkt for henholdsvis naturlig og kunstig smitte samt de afprøvede midler. Faktor A, tidspunkter: Sprøjtning af frø med naturlig smitte før dækning med sand (forsøg 1), Kunstig infektion af frø og efterfølgende sprøjtning før dækning med sand (forsøg 2), Forebyggende sprøjtning af kimplanter før kunstig smitte med ædelgrankræft (forsøg 3) og Kurativ sprøjtning af kimplanter efter kunstig smitte med ædelgrankræft (forsøg 4). Faktor B, midler der indgik i afprøvningerne 1. Ubehandlet 2. Merpan 80 WG 2,25 kg captan 3. Folpan SC 1,5 l folpet 4. Topsin WG 1,2 kg thiophanatmethyl 5. Nordox 75 WG 3,0 kg kobberoxid 6. Dithane NT 2,5 kg mancozeb 7. Delan WG 0,5 kg dithianon 8. Bumper 0,5 l propiconzol 9. Proline 0,8 l prothioconazol 10. Signum WG 1,5 kg boscalid + pyraclostrobin 11. Switch 62,5 WG 1,0 kg difenconazol + fludioxonil 12. Prosaro 1,0 l prothioconazol + tebuconazol De udførte forsøg med frø og kimplanter blev foretaget i væksthus. Stratificeret frø sået i bakker, dækket med ½ cm sand. Parcelstørrelse: 104 frø med 3 gentagelser. Bakkerne blev placeret på borde med undervanding og ved en temperatur ca. 15 C og 80 % RH. Kunstig smitte med sporer, opformeret på kultur af Neonectria neomacrospora, fra Wenche Talgø, Bioforsk. Sprøjtning blev udført i sprøjtekabine med sprøjtebom. Undersøgelse af patogenitet. Kimplanterne blev overfladedesinficeret og dyppet efter 7 dages mycelievækst i en sporeopløsning og med sårring af planterne. Der blev desuden gennemført en gentagelse af forsøg 3 og 4 i modificeret form hvor 2/0 planter blev anvendt i stedet for kimplanter. Her benyttede man sårring og kunstig infektion med sporeopløsning i to forsøgsrækker: -a) Forebyggende sprøjtning 1 dag før infektion -b) Kurativ sprøjtning 1 dag efter infektion Forsøg 1 blev gentaget som kuvøseforsøg. Hvilket indebar en optimering af alle forhold for svampen. Infektion direkte i såret. Efterfølgende 100 % luftfugtighed og konstant temperatur ca. 20 C

11 Forsøg 2 blev gentaget som et normalt væksthusforsøg. Her holdt man en høj luftfugtighed vha. befugtningsanlæg. Infektion ved udsprøjtning af sporer over planterne Planter 2/0 i 1 l potte, 25 planter pr. behandling Klima 18 C og 95% vha. befugtningsanlæg første 18 dage, herefter 75%, dog 2 timer/døgn med 95% 29/9 Sårring af alle planter ved afklipning af top Forebyggende sprøjtninger udført 30/9 Begge forsøg smittet med ved udsprøjtning af sporeopløsning over toppen af planterne Led 1 ubehandlet ikke-inficeret fjernet fra rummet 1/10 Kurative sprøjtninger udført 3/11 Begyndende angreb konstateres 27/11 Opgørelse af antal planter med angreb Status for forsøgene er følgende: Vi kan lave kunstig infektion af Neonectria neomacrospora under væksthusforhold med optimal forhold for svampen. Under kuvøseforhold er der en kort inkubationstid (6-8 dage). Under modererede forhold er der en længere inkubationstid (2 mdr.) Det er stadig uvist om kunstig infektion under semi-field forhold virker. Der er stor forskel på virkningen af de afprøvede midler i de enkelte afprøvninger. Der er forskel mellem forebyggende og kurativ indsats. Det skal dog bemærkes at der er tale om få forsøg med varierende resultater. Forslag til midler i kommende forsøg Middel Fremtid i Danmark Merpan Ingen kan ikke godkendes i DK efter de nuværende regler. Uvist om MS vil fortsætte nuværende praksis mht. at give dispensationer Folpan Godkendt til korn med 2 behandlinger/år. Under udvikling til kernefrugt Proline Aktivstof: prothioconazol, godkendt til korn med 2 behandlinger pr. år Prosaro Aktivstof: prothioconazol + tebuconazol, godkendt til korn med 2 behandlinger pr. år Topsin er fortiden forbudt i DK, der er søgt godkendelse til anvendelse i kerne- og stenfrugt, hvede og raps med 1 beh./år Hvornår skal man sprøjte mod Neonectria? Første betingelse er at have noget at sprøjte med! Men spørgsmålet er om det er det muligt at forudsige, hvornår der er risiko for infektion? Der er udviklet en varslingsmodel for frugttræskræft i æbler. Denne er baseret på klimadata temperatur, nedbør, bladfugt, relativ luftfugtighed og indstråling. Mulighed for at tilpasse den til varsling for ædelgrankræft undersøges nu. Men det kræver et nærmere kendskab til sporespiring hos Neonectria neomacrospora. Dernæst skal der helst ske en opbygning af et net af klimastationer, og tilhørende hjemmeside med adgang til varslingsresultater fra de forskellige vejrstationer. Informationsvirksomhed for at udbrede ny viden fra projektet til brugere af værtsplanter for at skabe sikkerhed for levering af sunde planter dyrket under betryggende forhold. Informationer til branchen Artikler og foredrag om Neonectria, hvor der også indgår information om planteskoler og frø. Aktiviteterne er finansieret af flere kilder, herunder Videntjenesten og relaterede projekter, men GAU midlerne har givet et væsentlig grundlag for løbende at kunne formidle viden. Der forventes særskilte artikler rettet mod planteskolebranchen og pyntegrøntdyrkerne, når resultater fra frøsmitteundersøgelse foreligger.

12 4. Målopfyldelse Med en klarlæggelse af biologien og herunder livscyklus og spredningsveje for dette patogen vil der kunne opnås en afklaring af betydningen af en eventuel frøsmitte. Planteskolerne vil kunne få mulighed for at få godkendt relevante plantebeskyttelsesmidler og dermed forhindre tab i produktion en og af markedsandele. 5. Aktivitetens offentliggørelse Resultaterne af de enkelte delprojekter vil blive offentliggjort på Danske Planteskolers hjemmeside og på temadage, herunder Danske Planteskolers Vintermøde. Der vil være en offentliggørelse af resultater af afprøvningerne af plantebeskyttelsesmidler på hjemmesiden for Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Informationer om den grundlæggende forskning om biologien vil findes bl.a. på hjemmeside for Skov og Landskab. Der blev desuden givet informationer om projektets resultater på Langesømessen Artikler til fagblade: Iben M. Thomsen, Lars Bo Pedersen & Venche Talgø 2014: Neonectria Best Practice. Nåledrys 88: 4-7. Iben M. Thomsen & Venche Talgø 2014: Neonectria angreb i skov. Skoven 46(4): Gunnar Friis Proschowsky, Iben M. Thomsen, Ulrik Bräuner Nielsen & Claus Jerram Christensen 2014: En brancheindsats overfor Neonectria. Skoven 46(4): Input til HedeDanmarks kommende katalog ( ) Foredrag: Temadage om Pyntegrønt Iben M. Thomsen, IGN og Venche Talgø, Bioforsk i et fælles foredrag om Neonectria. Danske Juletræer d februar 2014 Temaaften om sygdomme på Abies, specielt Neonectria. Iben M. Thomsen, IGN. Skovdyrkerne Midtjylland d. 20. marts 2014 Markvandring om Neonetria og andre sygdomme på nordmannsgran. Iben M. Thomsen, IGN. Skovdyrkerne Syd d. 21. maj 2014 Skov og Teknik fagmesse. Skov & Landskab stand bl.a. med indslag om ædelgrankræft og ædelgranbarkbille Iben M. Thomsen og Hans Peter Ravn, IGN. Langesø d. 22. maj Dansk Skovforenings ekskursion. Oplæg om ædelgrankræft. Ulrik Bräuner Nielsen, IGN. Silkeborg d. 27. maj Markvandring med indslag om sanering mod Neonetria. Iben M. Thomsen, IGN. Danske Juletræer Sydjylland d. 3. juni 2014 Markvandring med indslag om genetisk betinget resistens mod Neonetria. Ulrik Bräuner Nielsen, IGN. Danske Juletræer Nordjylland d. 4. juni 2014 Resumé Dette projekt er koordineret med aktiviteter ved Danske Juletræer for at forhindre spredning af ædelgrankræft i såvel, frøplantager, juletræer og planteskoler der dyrker ædelgran. For at kunne gennemføre valide afprøvninger af plantebeskyttelsesmidler har det været afgørende at indhente grundlæggende viden om svampens biologi og forhold omkring frøsmitte. Denne grundlæggende viden er desuden væsentlig for tilretning af dyrkningsteknik samt muligheder for sanering i kampen for at kontrollere sygdommen. Derfor er en omfattende informationsvirksomhed overfor de involverede parter en vigtig del af den samlede indsats.

13 4. Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere Baggrunden for aktivitetens gennemførelse På arealer hvor der gennem mange år alene er tilført handelsgødning i planteskoleproduktionen, og hvor anvendelsen af tunge maskiner og redskaber har været nødvendig under forhold hvor jorden er særlig følsom for sammentrykning, da ser man ofte problemer med at opnå en tilfredsstillende tilvækst og plantekvalitet. Dertil kommer at disse planter har en nedsat modstandsdygtighed overfor sygdomme og skadedyr. Hvor ilt forholdene i dyrkningslaget er ringe og den biologiske aktivitet er nedsat, vil tilgængeligheden af plantenæringsstoffer være begrænset. Det skyldes blandt andet at en række af næringsstofferne bindes i svært opløselige forbindelser. I et igangværende projekt om udvidede jordanalyser og relaterede nåleanalyser har det vist sig at man kan forbedre jordstrukturen, redoxpotentialet og tilgængeligheden af plantenæringsstoffer ved at tilføre organiske gødninger. Indholdet i planterne i forsøgsled hvor der er tilført organisk gødning er forbedret i forhold til forsøgsled med konventionel anvendelse af handelsgødning. Der er således et behov hos en lang række planteskoler med markproduktion for at få kortlagt hvilke organiske gødninger der er tilgængelige i Danmark og viden om den bedste anvendelse af disse. Kortlægningen vil omfatte virkning, tilgængelighed, anvendelsesmuligheder, og begrænsninger af de enkelte gødningsmidler. I England har der de seneste15-20 år været restriktioner i anvendelsen af spagnum i planteproduktion, idet man har opfattet det som en begrænset naturressource. Dette har bevirket at man har arbejdet intenst med at kunne anvende kompost som dyrkningsmedie også i produktion af planteskoleplanter i containere. Statslig finansiering af forsøg på dette område har gjort det muligt at opstille krav til kompostering og der er nu indført en certificering for anvendelsen af kompost til brug i kommercielle planteproduktioner (BSI PAS 100). Dyrkningsforsøg har demonstreret at det er muligt at dyrke planter af en kvalitet der er på højde eller bedre end ved dyrkning i spagnum med handelsgødninger. Herhjemme er erfaringerne med kompost, at der max. kan bruges 20 % kompost. Brug af kompost i sphagnumbaserede substrater giver højere biologisk aktivitet, hvilket skulle være til gavn for plantens sundhed, idet rodsygdomme undertrykkes. Hvis der gødes med organiske gødninger er mikroorganismerne også med til at frigøre de organisk bundne næringsstoffer. Komposten vil endvidere indeholde varierende mængder næringsstoffer afhængig af kilden. Større krav fra myndigheder og gartnernes ønske om at mindske kemiforbrug for at opnå et bedre arbejdsmiljø betyder, at de er interesseret i at få større kendskab til miljøvenlige produktionsmetoder. Planteskoleproducenter ønsker at producere sunde planter med kraftig vækst, sundt løv og høj modstandskraft overfor sygdomme og skadedyr. Et realistisk alternativ eller supplement til fungicider og pesticider skulle planteforstærkere og specialgødninger være ifølge leverandører. Der findes mange produkter, der sælges under betegnelsen planteforstærkere og specialgødninger. Men viden om indhold, anvendelse og effekt er til gengæld begrænset. Den eksisterende og tilkommende viden om skadegøreres biologi og udvikling i under varierende klimaforhold kan anvendes til at lave prognoser for en givet skadegørers fremkomst og udvikling i bestemte kulturer. Med anvendelse af data fra en række sensorer i en specielt designet vejrstation, der placeres på en planteskole, og med vejrforudsigelser fra metrologiske institutter kan der laves modeller for fremkomsten af en lang række skadegørere. DLV Plant Holland har udviklet et system kaldet QMS Boomteelt der kan lave varsling på op til 10 dage før et udbrud af en skadegører. Data fra vejrstationen opsamles i en datalogger og sendes hver morgen med mobiltelefoni til DLV Plants server. De indkomne data kombineres med vejrudsigten og behandles i de udviklede modeller til en varsling for hvert modul. Disse kan aflæses på planteskolens egen Pc er, når man er logget på systemet. I systemet gives der desuden oplysning om de midler (såvel kemiske som biologiske) der kan anvendes præventivt og sikre en optimal bekæmpelse på dette bedste tidspunkt inden fremkomsten af skadegøreren. Der tages højde for nedbør, luftfugtighed, vindforhold og temperatur og der gives anbefalinger for doseringer, udbringningsmetode herunder valg af dyse. Brugere af systemet i Hol-

14 land har oplyst at de har opnået besparelser på op til 50 % af tidligere års forbrug af plantebeskyttelsesmidler, hvorfor det vil være relevant for mange danske planteskoler med produktion af såvel planter dyrket i markkultur som containerkultur på friland. 2. Formålet med aktiviteten Formålet har været at kortlægge, demonstrere og formidle viden om muligheder og begrænsninger i anvendelsen af organiske gødninger og kompost i planteskolekulturer. Det har endvidere været et formål at konvertere og implementere anvendelsen af det hollandske moniterings og varslingssystem QMS Boomteelt i Danmark med henblik på at tilbyde et værktøj som beslutningsgrundlag for en mere miljøvenlig bekæmpelse af en række skadegørere i planteskolekulturer. 3. Aktivitetens indhold I det ene delprojekt var der fokus på undersøgelserne af organiske gødningsstoffer. 1. Gødningerne er analyseret for indholdsstoffer (diverse former for N og andre makro- og mikronæringsstoffer), samt kulstof. Aktiviteten var forudsætning for de videre undersøgelser. Dette delprojekt er gennemført sammen med et tilsvarende projekt ved GartneriRådgivningen 2. I væksthus ved 2 forskellige temperaturer i et dyrkningsmedie i potter uden planter er gødningsstofferne blevet afprøvet under kontrollerede forhold i ensartet jord. De er blevet analyseret for indhold af mineraliseret kvælstof (N-min) i en 8 ugers periode. Prøveudtagning blev foretages af Gartneri- Rådgivningen og analyserne blev udført af Agrolabs laboratorier i Tyskland. Dette delprojekt er gennemført sammen med et tilsvarende projekt ved GartneriRådgivningen 3. I udvalgte kulturer af planteskoleplanter blev der anlagt små parceller til demonstration og undersøgelse på værtsplanteskolerne. Jordprøver fra disse blev analyseret for mineraliseret kvælstof (N-min) og andre makro- og mikronæringsstoffer ved forskellige prøvetidspunkter afhængig af kultur og dyrkningssystem, dog således, at det er muligt at vurdere effekten af gødningen over tid. Aktiviteterne udføres af GartneriRådgivningen i samarbejde med værtsplanteskolerne Brøndlundgård Planteskole, HedeDanmark og Joel Klerks Planteskole. Analyserne udførtes på laboratorierne Agrolab og Koch. I det andet delprojekt er der gennemført en række demonstrationer med brug af kompost til produktion af containerplanter. Der er afprøvet voksemedier iblandet forskellige typer af kompost. Prøvedyrkningen blev gennemført i 4 forskellige plantearter (roser, Potentilla, Philadelphus, Picea glauca) fordelt på 3 planteskoler. Demonstrationerne blev udført i et samarbejde med GartneriRådgivningen. Tabel 1 viser de dyrkningsmedier, der var med i prøvedyrkningen. Tabel 1. oversigt over voksemedier i afprøvningen af kompost Voksemedier Standard voksemediet (planteskolens standard) Standardvoksemediet + dansk kompost baseret på have-park affald Standardvoksemediet + champost Stanardvoksemediet + Tref bio (hollandsk kompost baseret på have-parkaffald) Kronmuld Alternativ jord (Weibull) med grønkompost og organisk gødning Champost rosenjord færdig blandet voksemedie tilsat champost

15 For at sikre planterne tilstrækkeligt med gødning blev der under produktionsforløbet tilført gødning med vandingsvandet. Ved modtagelse af kompost og jordblandinger blev der fortaget analyser efter 1½x metoden. Ved hjælp af analyseresultaterne blev det vurderet, hvor stor en andel kompost der kunne indgå i voksemediet. Analyserne viste også hvilke udfordringer der eventuelt ville komme med hensyn til styring af ph og næringsstoffer. For at have ph, Lv og næringsindhold i voksemediet under kontrol blev der under demonstrationerne indsendt jordprøver til 1:1,5 analyse tre gange. Undervejs blev planternes etablering, sundhed, rodudvikling og vækst vurderet. Kompostens fysiske egenskaber blev også noteret ned. Demonstrationerne blev sat i gang i maj. I det tredje delprojekt afprøvede 2 forsøgsværter med markkulturer det hollandske varslingssystem QMS Boomteelt på de moduler (= specifik kultur og skadegører) der var relevant i deres planteskole. Man ønskede at gennemføre bekæmpelser simultant på forsøgsled med traditionel bekæmpelse og forsøgsled der baseres på systemets anbefalinger om bekæmpelse. I delprojektet indgik desuden en konvertering af det hollandske system til at være dansksproget og med danske godkendelser af plantebeskyttelsesmidler. Der blev indhentet 10 dages vejrprognoser fra et hollandsk metrologisk institut, som også leverer disse vejrprognoser til hollandske brugere. 4. Målopfyldelse Organiske gødninger i markkulturer I delaktivitet 1 A er der indhentet informationer om 22 organiske gødninger. Skema i bilag 1 omfatter oplysninger om hvorvidt de er af økologisk eller konventionel oprindelse. Det fremgår om den enkelte gødning leveres som ensileret, pelleteret, flydende eller som granulat. Indhold af makronæringsstoffer samt svovl, magnesium samt deres C/N forhold og Ph værdien, hvor det er oplyst. Endelig er der opgivet pris per kg. kvælstof (N) af produktet i Disse informationer er relevante for stillingtagen til om man vil anvende den enkelte gødning eller kombinationer af flere gødninger i økologisk eller konventionel produktion. I delaktivitet 1 B er der gennemført semi-field forsøg med henblik på at bestemme tilgængeligheden af kvælstof på bagrund af frigivelsen af ammonium og nitrat over et tidsrum af 8 uger under 2 forskellige temperaturniveauer (varmt = en gennemsnitlig temperatur på 16,2 C og koldt = en gennemsnitlig temperatur på 8,0 C) i spandeforsøg med den samme jordtype. Tekstur for den anvendte jordtype (JB nr. 3) fremgår af bilag 2. Der er udtaget N-min prøver 5 gange i løbet af afprøvningen. I bilag 3 vises analyseresultaterne i varmt hus, angivet i mg/kg jord. Tabel 1 indeholder data for NH4 de er vist grafisk i figur 1. Tabel 2 indeholder data for NO3 med en grafisk fremstilling i figur 2. Tabel 3 er summen af NH4 og NO3 (= N-mineralisering) hvor figur 3 viser disse grafisk. I bilag 4 vises analyseresultaterne i koldt hus, angivet i mg/kg jord. Tabel 4 indeholder data for NH4 de er vidst grafisk i figur 4. Tabel 5 indeholder data for NO3 med en grafisk fremstilling i figur 5. Tabel 6 er summen af NH4 og NO3 (= N-mineralisering) hvor figur 6 viser disse grafisk. På baggrund af analyseresultaterne er det muligt at opdele mineraliseringsprofiler af de 22 gødninger i 3 kategorier efter mineraliseringshastighederne: hurtig, mellem og langsom. I figur 7 vises 8 forskellige profiler hvor vi har tilstræbt at placere de enkelte gødninger i relation til deres reaktion i varmt og koldt regi. Afprøvningerne af gødningerne i markkulturer af priklede skovplanter hos Brøndlundgård Planteskol og podede kulturer af prydæbler hos Joel Klerks Planteskole viste mineraliseringsprofiler, der er på linje med afprøvningerne i ovenævnte semi-field forsøg. I sorteringen af skovplanterne efter optagning i november 2014 kunne det konstateres, at de tre udvalgte organiske gødninger gav plantekvaliteter der var på niveau

16 eller bedre end ved anvendelse af konventionel handelsgødning. Især gav de organiske gødninger større rodhalsdiameter i gennemsnit. Anvendelse af kompost i containerkulturer Den første måned efter potning i de forskellige sphagnum-kompostblandinger blev der observeret gule blade og dårlig rodudvikling i flere af kulturerne. Værst var det i Potentilla, der reagerede kraftigt i nogle af jordblandingerne. Efter 2 måneders vækst kunne der ved roser og Picea glauca ikke observeres forskel i vækst og rodudvikling, og planterne havde en fin tilvækst. Potentilla trivedes ikke i voksemedierne tilsat kompost. Fra demonstrationens start blev mange af planterne gule. Efter tre måneder var mange af planterne fortsat gule. Analyser af voksemedierne viste, at ph i alle voksemedier højt, og niveauerne af nitrat, magnesium og mangan var lave; og det på trods af at planterne havde fået gødning ved hver vanding. Det høje ph og det lave indhold af næringsstoffer kan begge være årsag til de gule planter. Philadelphus indgik også i testen, og havde også tendens til gulfarvning. Afprøvningerne har vist, at iblanding af mindre mængde kompost baseret på have-park affald eller hestemøg i et spagnumbaseret voksemedie er muligt. Der er dog nogle udfordreringer med at kontrollere og styre indhold og frigivelse af næringsstoffer og samt kontrollere ph, der kan give påvirke plantens vækst og trivsel. Ingen af de valgte komposttyper eller jordblandinger gav i disse demonstrationer bedre tilvækst eller sundere planter. QMS Boomteelt varslingssystem I dette delprojekt blev der gennemført en oversættelse til dansk af de anvendte skærmbilleder. Der er tilføjet enkelte midler som er godkendt til anvendelse i Danmark. Der er lavet licensaftale med QMS for de to vejrstationer som blev indkøbt af Højgård Planteskole og Møllegårdens Planteskole. Ligeledes blev der lavet aftale om 10 dages vejrprognoser for de to planteskoler. Der er lavet en dansk beskrivelse af systemet med henblik på videre udbredelse af dette. Installationen af vejrstationerne med modem til overførsel af data til serveren i Holland og installering af systemerne hos planteskolerne samt konsulent Bent Leonhard blev gennemført. Desværre var de modem, der anvendes i Holland ikke i stand til at levere en stabil overførsel af data, hvorfor der skete en del udfald, der nødvendiggjorde gentagen opstart af systemerne i april og maj. Det betød at man måtte udskifte til modem af en højere kvalitet. Herefter var datatransmissionerne stabile. Men med disse udfald blev det ikke muligt at gennemføre simultane sprøjteprogrammer til dokumentation af potentielle besparelser af plantebeskyttelsesmidler. Det blev for bøgebladlus demonstreret at varslingen af fremkomsten i det meget tidlige forår 2014 var i overensstemmelse med den faktiske forekomst. DE FORVENTEDE EFFEKTER, DER OPNÅS MED GENNEMFØRELSE AF PROJEKTET De faglige aktiviteter, der demonstreres i dette projekt, har potentiel interesse for langt den overvejende del af danske planteskoler. Med udbredelsen af demonstrationer på såvel faglige temadage, i erfa-grupper og på Åbenthus demonstrationsdage samt informationer i nyhedsbreve og på de relevante hjemmesider forventes det at resultaterne opnår en meget stor gennemslagskraft hos danske planteskoler. Sammenhæng med andre tiltag Der blev i samarbejde med GartneriRådgivningen udført en kortlægning, demonstration og formidling af viden om anvendelsen af organiske gødninger også for spiselige afgrøder. 5. Aktivitetens offentliggørelse

17 Temadag Resultaterne fra projektet blev præsenteret på den offentligt annoncerede temadag som Danske Planteskoler afholdt 18. august 2014 på Gunnar Christensen Planteskole. Skriftlig information Ud over afslutningsrapporten der kan findes på Danske Planteskolers hjemmeside er nogle af delresultaterne undersøgelserne formidlet i artikel i GartnerTidende n. 13, 2014 og i Danske Planteskolers nyhedsbreve. Resultaterne er desuden lagt ud på Danske Planteskolers og GartneriRådgivningens hjemmesider. 6. Resumé Undersøgelser af anvendelsesmuligheder for organiske gødninger i markkultur er sket i koordination med et tilsvarende projekt for økologiske avlere. Der er sammenhæng mellem N-mineraliseringen i semi-field forsøg og markforsøg. Opgørelser af planteres højde og rodhalsdiameter viser at de organiske gødninger giver flere planter med større rodhals i forhold til højde sammenlignet med konventionel gødning. Tilretning af det hollandske varslingssystem QMS Boomteelt er afprøvet i 2 planteskoler. Udfald af forbindelse via modem til hollandsk server gjorde en udskiftning af modem nødvendig. Dette forhindrede sammenlignende forsøg med samlet antal sprøjtninger mellem hidtidige praksis og systemets anbefalinger. Fund af skadegørere på tidpunkt, hvor systemet varslede angreb, godtgjorde systemets anvendelighed under danske forhold. I containerprojektet er der i tre planteskoler blevet arbejdet med kompost i vækstsæsonen Forskellige typer af kompost blev indarbejdet i voksemediet, og effekten af kompost på plantevækst og udvikling, samt indflydelse på voksemediets ph og ledningsværdi blev registreret. Projektet har øget planteskolernes kendskab til kompost, og vist at det er muligt at anvende en mindre mængde kompost i voksemediet. Projektet gjorde det også tydeligt, at der ved brug af kompost i voksemediet giver en udfordring med at styre ph samt sikker planterne tilstrækkeligt med næring. Endvidere ser det ud til, at nogle partier af kompost kan indeholde stoffer, der påvirker planterne negativt og giver dårlig tilvækst samt gule planter. Der er forsat behov for at arbejde videre med kompost som ressource til vækstmediet og få en større viden og erfaring i udvælgelse og anvendelse af kompost til containerkulturer i planteskolerne.