Bilag Modul 2 rapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag Modul 2 rapport"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilag Modul 2 rapport Rapport for kursus LEVK10363 Kursus på 15 ECTS ud af kursustotal på 23 ECTS Afleveringsdato: 13. juni 2012 Ansvarlige vejleder Carsten Enevoldsen Medvejleder Katja Bang Mikkelsen Michael Farre Rapporten er ikke gennemgået af vejleder Gruppemedlemmer Pernille Knøs Jørgensen lps462 Maia Olga Muñoz Saxgren nzg807 Maibritt Hjort Ranch jlw654

2 Underskrifter Pernille Knøs Jørgensen lps462 Maia Olga Muñoz Saxgren nzg807 Maibritt Hjort Ranch jlw654 1

3 Indholdsfortegnelse Underskrifter... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 4 Resume Intro til besætningen Kalve... 7 Opstaldning... 7 Hygiejne og strøelse... 7 Mælkefodring samt tilvænning af grovfoder... 8 Sundhed... 9 Velfærd Ungdyr Opstaldning Fodring Sundhed Reproduktion Velfærd Kviehotel Nykælver Kælvningsmanagement Håndtering af de nyfødte kalve Tildeling af råmælk Dødfødte Sundhed Tilbageholdt efterbyrd Metritis Mobilisering Malkekøer Opstaldning og management Ydelse Sundhed Fordøjelse og stofskiftelidelser Subakut ruminal acidose SARA

4 Yversundhed og mælkekvalitet Klovlidelser Paratuberkulose: Huldstyring Afgåede køer Fodring Reproduktion Velfærd Goldkøer Opstaldning Afgoldningsstrategi Huld Yversundheden i goldperioden Anbefalinger til goldkøer Anbefalinger til yversundhed Besætningsdiagnoser og medicinregnskab Egenkontrol Biosecurity Dyrlæge praksis P Litteraturliste Bilagssamling Intro til besætningen Kalve Ungdyr Nykælver Malkekøer Goldkøer Besætningsdiagnose og medicinregnskab Egenkontrol

5 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med stort projekt i modul 2 på Differentieringen Sundhed og Produktion hos Produktionsdyr LVEK10363 til 23 ECTS på kandidatuddannelsen Veterinærmedicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Kontakten til kvægbesætningen X ved Landmand L (CHR. XXXXX) er formidlet af praksis P, efter kontakt til dyrlæge Y. Formålet med rapporten er at lave en besætningsanalyse baseret på besætningsbesøg d. 20. februar 2012 og marts Besøget d. 13. marts 2012 blev planlagt i forbindelse med dyrlæge DDs ugentlige rådgivningsbesøg, og vi har derudover været i tæt korrespondance over . Under forløbet har vi haft adgang til materiale fra DLBR Dyreregistrering, VPA ( ), VPR og HerdView. De statistiske analyser er foretaget i SAS version 9.2. Alle beregninger er angivet på 95 % signifikansniveau. Derudover er der foretaget økonomiske udregning ved brug af simuleringsprogrammet SimHerd, og i den forbindelse med hjælp fra Jehan Ettema. Målgruppen for rapporten er besætningsejeren Landmand L, besætningsdyrlæge DD og andre det måtte interessere. Den skal ses som en inspirationskilde til nye tiltag, der kan forbedre besætningens fokusområder, sundhed og velfærd. Projektet er afgrænset til det veterinærfaglige i besætningen, og efter gennemgang ved besøg samt registreringer kom vi frem til følgende fokusområder: sundhed og produktion hos malkekøer og kvier i sammenhold med økonomien. Vi vil gerne takke vores vejleder Carsten Enevoldsen for rigtig god vejledning, konstruktiv kritik og inspiration under forløbet. Vi vil også gerne takke dyrlæge DD for hurtig besvarelse af mail og hjælp, samt dyrlæge Y for at bruge en aften på gennemgang af sundhedsøkonomi sammen med os. Også stor tak til Jehan Ettema, der har været behjælpelig med diverse Sim- Herd-simulationer. Vi vil gerne give en særlig tak til Landmand L, for at tage så godt imod os og for at han har været så åben omkring forholdene i besætningen. 4

6 Resume I rapporten er vi kommet frem til forskellige anbefalinger, og vi har valgt 3 områder som de vigtigste: bedre reproduktion - kvier: Ved at sænke start-ins.alderen til 14 mdr., hæve ins.-pct. hos kvierne til 50 % og dræ.-pct. til 60 %, opnår man en kælvningsalder på 24,7 mdr. (mod 27,7 mdr. i dag) og et DB på +430 kr. pr. årsko. - køer: ved at hæve ins.-pct. til 60 %, opnår man et DB på +22 kr. pr. årsko, samt en reduktion i tomdage på 13 dage. Derudover anbefaler vi drægtighedsundersøgelse på dag 35 samt brug af heattimer til problemkøer (som ikke har vist noget ved 70 DEK) forbedret yversundhed Vi anbefaler en konsekvent yverbehandlingsstrategi for både lakterende og goldkøer. Hvor der udvælges de rigtige køer til behandling og udsætning, på baggrund af kirtelprøver og yversundhedshistorik, for at få en bedre effekt på nyinficerede og på de kroniske tilfælde. også for at sanere besætningen for B-streptokokker. Derudover vil forbedret malkerutiner med især tidligere aftagning af malkemaskine, med henblik på at undgå tomgangsmalkning, mindske forekomsten af yverskader og dermed mindske risikoen for yverinfektioner. For at forbedre yversundheden i besætningen er det vigtigt at sætte ind hos goldkøerne med mere fokus på hygiejne i sengene, mere observation af dyrene og gerne pattespraye dem jævnligt i goldperioden. klovlidelser Der har tidligere været mistanke om, at klovproblemerne i besætningen var fodringsrelateret, men det finder vi ikke belæg for. Vi tror derimod, at det er miljø- og managementbetinget, såsom håndtering af kælvekvier og nykælver samt generelt kokomfort i stalden. Såfremt LL fortsat ønsker at klovbeskære selv, anbefaler vi, at han fokuserer meget på klovdiagnostikken og registreringer. Samlet set mener vi, at LL er meget begrænset i bedriftens muligheder grundet de fysiske rammer. Som vi ser det skyldes mange af de sundheds- og velfærdsmæssige problemer pladsmangel i besætningen. Vi har derfor regnet på scenarier, hvor kvierne udliciteres fra fravænning indtil 1 måned før forventet kælvning. Vi tror, det vil påvirke mange faktorer i positiv retning og sagtens kunne betale udliciteringen og sågar give bedre økonomi ud over mere tid i hverdagen. 5

7 1. Intro til besætningen Besætningsejer Landmand L (LL) i Gørding er registreret under CHR-nr. XXXXX. Besætningen er en SDM malkekvægsbesætning, som omfatter 132 malkekøer, 142 kvier samt 10 handyr pr. marts LL overtog i 1992 gården af sine forældre, og udvidede i 1994 og 1999 stalden til hhv. 75 og 130 malkekøer. Sidenhen har LL overvejet at bygge helt ny stald til 400 køer og tegningerne blev også tegnet i Men pga. den økonomiske krise blev dette projekt aldrig realiseret. Besætningen har 134 årskøer med en ydelse på kg EKM over de sidste 12 måneder, hvor målsætningen er at komme op på kg EKM. Leveringen til mejeriet er på 91 % og størstedelen af leverancerne de sidste 3 måneder ligger med et celletal mellem celler/ml. Besætningens kvier bliver flyttet op på en nabogård, CHR-nr. YYYYY, når de er erklæret drægtige pga. pladsmangel. Her bliver de passet af en ældre herre, som tidligere har haft landbrug. Han er dog ikke bosat på gården og kommer kun og observerer dem dagligt. Kvierne flyttes retur til LL s besætning ca. 4 uger før forventet kælvning. Udover køerne har LL opstaldet sin kones 2 heste samt børnenes pony. Familiens hund T også at finde, hun løber frit omkring på besætningen. I besætningen er der oplyst et veterinært problem i form af smitterisiko med B-streptokokker (Ministeriet for Fødervarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsen 2012). Besætningens Salmonella-status er kategoriseret som Niveau 1A siden april Ydermere er besætningen med i Operation Paratuberkulose, hvor der i dag kun er enkelte dyr i besætningen, der er registreret som henholdsvis røde og gule køer. På gården arbejder LL selv på bedriften sammen med en rumænsk ansat, M, og hans bror J. Der er på besætningen uddelegeret arbejdsområder således, at LL står 100 % for at lave TMRblandingen, udfodre samt klargøre til inseminørens besøg om mandagen og dyr-lægens besøg om tirsdagen. Besætningsdyrlægen som foretager de fleste ugebesøg er DD. Marius står i hverdagen for morgen- og aftenmalkningen, samt fodring af kalve og strøelse af alle ungdyr. Broren J har til opgave at lave alt vedligeholdelse samt det forfaldne arbejde, som der er på en gård. Det eneste arbejde J har ved dyrene er afhorning af kalvene. Til bedriften tilhører 120 ha jord hvortil LL forpagter yderligere 30 ha. LL gør selv en del af arbejdet i marken, mens andet overlader han til maskinstationen, såsom at høste og køre gylle. Til gengæld har LL egne maskiner til at snitte og rive græs sammen med, og med disse 6

8 redskaber har han dannet sig en kundekreds, som han kører ud til i sæsonen. Ifølge LL er der ikke de store fremtidige plan med besætningen. Målet lige nu er at drive besætningen, som den er i dag. Han udtaler dog, at hvis der skal ske nogle ændringer på bedriften, så er han nødt til at gøre det inden for de staldrammer, som han har p.t. Ved konkret spørgsmål om at øge sundheden og ydelsen, så vil han gerne forsøge at komme B- streptokokker til livs samt øge kg. EKM pr. årsko. Reproduktionen er altid et mål at forbedre ifølge LL. 2. Kalve Vores definition på kalve er den gruppe af kalve fra de bliver opstaldet i enkelthytter og indtil fravænning af mælk. De nyfødte kalve vil blive gennemgået under nykælverafsnittet. Opstaldning Opstaldningen af kalvene er i en hestesko-formation (Bilag 2.1) på asfaltpladsen foran stalden ca. 25 meter fra malkerummet. Kalvehytterne som anvendes til enkeltdyrsopstaldning er udvidet med en løbegård lavet af gitterhegn placeret i forlængelse af kalvehytternes åbning. Her går kalvene fra de er ca. 1 døgn gamle indtil de er 2-3 uger gamle. I denne periode er der fokus på at kalvene lærer at drikke, tilvænnes kraftfoder, samt at der ikke opstår sygdom. Tyrekalvene bliver i denne periode solgt og afhentet af en kalveopdrætter, således at LL efterfølgende kun har kviekalvene at håndtere. Når kalvene er 2-3 uger gamle flyttes de til fælles kalvehytter, hvor de går opstaldet i stabile grupper af 5. Disse kalvehytter er ligeledes udstyret med en løbegård, som kalvene kan befærde sig i. Der er fangegitter i løbegårdene. I denne periode af kalvenes opstaldning handler det om, at tilvænne kalvene til at indgå i en gruppe i forhold til indtagelse af mælk og kraftfoder. Når kalvene bliver lidt ældre flyttes de i den stabile gruppe til nye og større hytter, som er bestående af en hytte uden løbegård. Dette er den sidste fase inden kalven fravænnes mælkefodringen. I hytterne er der udover mælk og kraftfoder også græsensilage i høhække. Hygiejne og strøelse I kalveopstaldningen bliver der strøet med nyt halm hver dag. Den daglige rengøring bør bestå i vask af kalveskåle samt foderkrybberne bør tømmes for daggammelt kraftfoder. Dette bør gøres for at minimere risiko for ophobning af mælkerester i kalveskålene, hvilket kan give anledning til bakteriel vækst og dermed udgør en smitterisiko for kalvene. Foderet i krybberne skal være frisk og indbydende så kalvenes interesse for foderet bevares. 7

9 Efter hver flytning bliver der muget ud i de pågældende kalvehytter og de bliver vasket med højtryksrenser. Herefter står kalvehytterne tomme i nogle dage, afhængig af hvor mange kalve der kommer, for så kan hytterne ikke stå ubenyttede hen. Underlaget under kalvehytterne vaskes ligeledes efter udmugningen og får mulighed for at tørre inden nyt strøelseslag lægges på og ny kalv kommer ind. Mælkefodring samt tilvænning af grovfoder Når kalvene er flyttet udenfor i hestesko-formationen fodres hver kalv med 4 liter mælk 2 gange dagligt som er opvarmet til 40 o C. Dette er også muligt i de første fællesbokse, da der i løbe-gårdens gitter er fangegitter med skåle monteret til 8 dyr. Når kalvene flyttes 3. gang er der en lang krybbe til rådighed, så her er det muligt at de hurtigste kalve får mere end de 8 liter dagligt. Men samtidig er der en nedtrapning i mælketildelingen, da fravænning af kalvene startes når de er ca. 2 måneder. Tildelingen af vand til kalvene påbegyndes når de er ca. 1 uge gamle, og der sørges for at tildele vandet forskudt for mælketildelingen. Det har i mange år været god latin at vente med vandtildelingen til ca. ½ time efter mælketildelingen, da mælken skal nå at koagulere i løben for at den kan optages i tyndtarmen, og ikke forårsager diarré. Man har tidligere været af den overbevisning, at koagulationen ikke opnås, hvis der tildeles vand for tæt på mælkefodringen. Ifølge Rikke Engelbrecht, agronom og kalveekspert, har flere studier vist at denne koagulation kun tager ½ minut, så afventningen med vandtildelingen er en skrøne (Marstal, Dansk kvæg, d. 17. juni 2005). Om koagulationen kun tager ½ minut har vi ikke fået dokumenteret, men vi har via en videnskabelig artikel kunne få dokumenteret at mælkefodring sammen med en elektrolyt-blanding baseret på vand ikke giver anledning til problemer med koagulering af mælken i løben (Bachmann et al., 2009). Vandtildelingen er en del af bekendtgørelsen om beskyttelse af kalve, som LL overholder (BEK. nr. 999 af 14. dec. 1993, 17). Kalvene er ca. 1 uger gamle, når de får tildelt kraftfoder, som LL selv sætter sammen af de produkter som ligger i foderladen. Dette fortsætter han med indtil kalvene kommer over i de større fælleshytter, hvor de yderlig får græsensilage. Ifølge LL har der i en periode været flere kalve med lind afføring, hvilket gør at de ikke kommer helt så godt fra start. Derfor overvejer LL, om det er kraftfoderet der ikke er af den korrekte blanding, og han overvejer at investere i specielt kraftfoder til kalve i denne aldersgruppe. Ydermere snakker LL om at sætte foderkasser op i alle fælleshytterne, da der lige nu kan regne ned i skålene med kraftfoderet, samt at sætte høhække op i de hytter, hvor kalvene kommer over i en alder af 2-3 uger. Vi kan kun anbefale at LL får foretaget disse ændringer, da det er vigtigt at kalve får den korrekte 8

10 foderblanding i forhold til at optimere deres tilvækst. Kalve begynder ligeledes at drøvtygge og opbygge funktionen af vommen ved udviklingen af vompapiller, hvorfor man anbefaler hø frem for halm til kalve pga. øget foderstruktur, hvilket giver længere drøvtygnings-tid. Dette er en fordel da kapaciteten af vommen stadig er begrænset grundet manglende udvikling. Sundhed Ved observation af kalvene den 13. marts 2012 observerer vi flere kalve med lind afføring, som ikke antibiotikabehandles, men sættes på elektrolyt-vand om aftenen, mens de stadig får mælk om morgen. Dette gør LL først i en dag og ser om der er bedring, hvis ikke fortsætter han med elektrolytvand en dag mere. Med de undersøgelse man har lavet indtil dags dato, så anbefales det ikke at tage mælken fra kalve med diarré. Derimod anbefales det, at man først giver kalven mælk og derefter elektrolyt-blandingen ca. 1 time efter mælkefodringen. Man kan dog få elektrolyt-blandinger i dag som kan gives sammen med mælken. Argumentationen for at fortsætte mælkefodringen er, at kalven får dens energi igennem mælken. Hvis man fratager kalven dens energikilde, vil dette have en negativ effekt på kalvens immunforsvar, og kalven vil være endnu længere om at komme sig (Dyrlægemagasinet 2004). Vi anbefaler, at LL får lavet en registrering over det antal kalve, der behandles med elektrolytvand, hvis han ikke ønsker at registrere dem som diarré-kalve på DLBR Dyreregistrering. Denne registrering skal anvendes af DD til vejledning af LL i hans pleje af kalve med lind afføring. Yderligere observeres der en kalv med hævet navlested, der fik antibiotika, da DD var der ved ugebesøget den 13. marts Velfærd Med et dyrevelfærdsmæssigt syn på kalvenes tilstand samt opstaldning i den periode, hvor de betragtes som kalve, er der adskillige anbefalinger samt lovgivning, der skal overholdes. I forbindelse med enkeltdyrsopstaldningen skal hytterne være min. 1,2x1 m i størrelsen for kalve < 60 kg ifølge bekendtgørelsen (BEK. nr af 22. dec. 1997, 4). Ligeledes står der at væggene i enkeltbokse ikke må være massive da kalve skal have mulighed for at se og røre andre kalve (BEK. nr af 22. dec. 1997, 4, stk. 2). Dette er dog ikke gældende for kalve som er isoleret pga. de udgør en risiko for smitte til resten af flokken. På gården opfyldes begge disse paragraffer, da kalvene er opstaldet i kalvehytter med løbegårde, så de kan se og berøre nabokalven. LL skal dog være opmærksom på at hytterne står tæt nok på hinanden, for at kalvene kan røre andre kalve. Når kalvene flyttes til fællesbokse er der andre arealkrav, da hver kalv skal have min. 1,5 m 2 9

11 indtil de når en vægt af 150 kg (BEK. nr af 22. dec. 1997, 3). Da kalvene på gården er opstaldet 5 og 5, vil det sige, at hytterne skal være minimum 7,5 m 2, og de er målt til 4,4 m 2 samt en løbegård af samme areal og dermed har de et areal på 8,8 m 2 at befærde sig på. Underlaget i begge løbegårde er af glat beton, hvilket vi finder risikabelt for kalvene i vådt og koldt vejr, da der kan dannes islag oven på dette underlag. Risikoen finder vi i, at kalvene springer rundt på betonen og derfor er i fare for at skride ud i krydset, hvilket er nævnt i bekendtgørelsen (BEK. nr. 999 af 14. dec. 1993, 14). Men i forhold til at hindre sådanne tilfælde, har LL spredt sand på betonen, yderligere kunne betonen rilles. I forhold til fodring af kalve, skal alle kalve have adgang til hver deres sutteredskaber eller naresutter i forbindelse med mælkeoptagelse fra d. 1. juli 2016 (BEK. nr. 769 af 23. juni 2010, 18a og stk. 2). Sutteredskabet skal være tilgængeligt for kalven i minimum 20 min. efter mælkefodringen. LL har ikke monteret sutteredskab hos kalvene endnu. Der er adskillige fordele ved at opsætte sutteredskab, såsom at undgå at kalvene står og sutter i inventaret, hvilket kan udgøre en risiko for bakteriel smitte, eller at kalvene sutter på hinandens navlested, hvilket kan give anledning til brok. Derfor anbefaler vi at LL ikke venter 4 år, men lige så godt kan drage fordel af redskabet fra dags dato. Med hensyn til grovfoder så skal kalve fra de er 2 uger gamle have adgang til tørfoder med fordøjelige fibre. Mængden af tørfoder øges gradvist fra 200 g til 500 g om dagen til kalve der er mellem 2-26 uger gamle ifølge bekendtgørelsen (BEK. nr af 22. dec. 1997, 15, stk. 3), hvilket er overholdt på bedriften. 3. Ungdyr Opstaldning Når kvierne er fravænnet mælkefodring flyttes de til fællesbokse, som ligger parallelt med stalden, hvilket sker ved en alder af godt 2 måneder. Her opstaldes kvierne fortsat i de stabile grupper af 5 og 5, som er af størrelsen 4,4x4 meter, hvilket er mere end rigeligt, når kalve i denne gruppe blot kræver 7,5 m 2 ifølge bekendtgørelsen (BEK. nr af 22. dec. 1997, 3). Boksene er adskilt med tremmer, og foran er der 8 ædepladser med monteret krybber, hvor der fodres med græsensilage og kraftfoder. Kvier fra ca. 3 måneder og frem til ca. 9 måneder opstaldes i foderladen i 3 bokse, hvor den ene er 4,1x4,85 meter, hvor der går 5 dyr. De 2 andre bokse er 8,2x4,85 meter, hvor der ved besøget i februar går 9 dyr i den ene boks, mens den anden er tom. I begge tilfælde er boksene rigeligt store, selv når kvierne når en vægt over 200 kg (BEK. nr af 22. dec. 1997, 3). 10

12 Når kvierne er ca. 9 måneder gamle flyttes de ind i stalden ved siden af afgoldningsboksen. Her er der 4 bokse på fuldspaltegulv af størrelsen 11,55x3,1 meter, hvor der i hver boks går 14 kvier (den ene boks har 1 tyr og 13 kvier). I boksene går kvierne til observation for brunst samt senere drægtighedsundersøgelse. LL har opstaldet nogle af sine kvier på en nabogård i vinterperioden, mens de i sommerperioden græsser ude, da han er i pladsmangel hjemme på sin egen besætning. Denne gård er en gammel malkekvægsstald, hvor der er 4 fællesbokse på fuldspaltegulv samt bindsel til ca. 30 dyr. Hovedsageligt er det kun drægtige kvier, som kommer op i denne stald. Men pga. en Galloway tyr i sommeren 2011 sprang ind i indhegningen til kvierne og bedækkede dem, blev eventuelle drægtigheder sprøjtet af, hvilket har givet LL nogle ekstra pladsproblemer med kvierne, da de er kommet bagud med inseminering. Så pt. er LL nødt til at have ikke drægtige dyr opstaldet på nabogården. Det vil sige, at der i marts er 36 kvier i stalden, hvoraf de 15 står bundet mens de resterende 21 dyr er fordelt i 3 af de 4 bokse. Meningen med stedet er, at de drægtige kvier flyttes til nabogården, hvor en ældre herre tilser dem dagligt. Dermed optager kvierne ikke plads på malkekvægsbesætningen og LL skal ikke gå og holde øje med dem. Dog blander LL stadig foder til kvierne, som den ældre herre henter på LL s besætning dagligt. Fodring Fodringen af ungdyr er der i mange besætninger minimal fokus på, da kvierne på dette tidspunkt kun opfattes som en udgift for besætningen. Men målet med denne gruppe må være at producere kælvekvier af god kvalitet, da disse er produktionens fremtid. Kvierne skal kunne klare kælvningen og overgangen til laktation uden problemer, samt bliver til sunde holdbare køer med stort potentiale for foderoptagelse og mælkeydelse (Strudsholm et al. 2003). For at nå disse mål handler det om god management samt optimal fodring af kvierne i opdrætter-stalden. På bedriften laver LL selv foderplaner til kvierne ifølge foderkonsulenten. Kvierne får rester fra malkekøernes blanding samt lidt ekstra i forhold til, hvad LL vurderer der mangler. Det vil sige, at det er lidt på må og få, hvad kvierne får tildelt via foderet. Under besøget i marts, erkender LL at han havde givet for meget halm i blandingen til kvierne denne dag. De større kvier har behov for et mindre fyldende foder, end de mindre kvier, for at kunne optage den rette mængde energi (Strudsholm et al. 2003). Når de yngste kvier bliver fodret med en for høj fodringsintensitet, har det betydning for deres senere ydelse. Grunden til 11

13 påvirkningen på ydelsen er, at et højt foderniveau ikke giver den optimale udvikling af yvervæv. Derfor anbefales det, at kvierne kun fodres med henblik på % daglig tilvækst i forhold til, hvad der er maksimalt opnåeligt for racen (Hvelplund et al. 2003). En anden faktor, der skal tages hensyn til er mængden af fordøjelige proteiner i rationen pr. FE, der skal være passende i forhold til alderen på den gruppe af kvier, som får foderet. Anbefalingerne lyder at kvier under 150 kg skal have 140 g fordøjelige protein pr. FE, hvorefter mængden af proteiner falder ved øget vægt, således at en kvie på 400 kg kun skal have 80 g fordøjelige protein pr. FE (Strudsholm et al. 2003). Hos LL er det svært at komme med en konkret vurdering af foderets tilpasning til kvierne, da der ikke foreligger en konkret foderplan, og vi anbefaler, at der udarbejdes en foderplan ligesom LL har til malkekøerne og goldkøerne. Vi har derfor valgt at tage en anden indgangsvinkel til fodringen ved at kigge på vækstkurven hos kvierne samt om der er nogle sundhedsmæssige parameter, som kunne tilskrives fodringen, se senere under sundhed. Umiddelbart syner reproduktion samt klov- og lemmelidelser til at være nogle af problemområderne ifølge opgørelsen fra DLBR Dyreregistrering, hvilket bearbejdes under sundhedsafsnittet. Sundhed Ved gennemgang af ungdyrene findes de store og trivelige at se på. Dog anes der en problematik med renligheden af kvierne, når de kommer ind på fuldspaltegulv at gå, samt når de er opstaldet på nabobesætningen. Ligeledes ses flere af kvierne på nabogården med gullig pels, hvilket indikerer at kvierne har det for varmt under denne opstaldning. Der er i løbet af de sidste 12 måneder noteret 1 kalv med diarré og 4 døde kalve under 6 måneder, hvoraf 3 er døde mellem dag Hos kvierne over 6 måneder er der noteret 21 sygdomstilfælde samt 2 døde ungdyr (Sygdomsopgørelse ungdyr, DLBR Dyreregistrering, d ). Den enkelte kalv med diarré kan vi ikke umiddelbart konstatere en alder på, men vi finder det ikke bekymrende med et enkelt tilfælde over 12 måneder. Derimod er 3 døde kalve mellem dag ikke godt, men vi kan se at det har været lignende de sidste 3 år. Sammenligner vi antallet af døde kalve fra dag i procent med landsgennemsnittet på 8,5 %, så udgør LL s 4 døde kalve de sidste 12 måneder 6,8 %, hvilket placerer ham under landsgennemsnittet (Dødelighed, Status og udvikling, DLBR Dyreregistrering, d ), men stadigvæk handler det om at minimere antallet af døde kalve. Ved et kig på sygdomsopgørelsen over ungdyr over 6 måneder, er det problemer som klovene 12

14 samt andet, der er registreret. Der er 9 klovrelaterede problemer, som fordeler sig på digital dermatitis, overgroet klov samt hornrelaterede klovlidelser (Sygdomsopgørelse ungdyr, DLBR Dyreregistrering, d ). Disse enkelte lidelser vil blive mere detaljeret beskrevet under klovlidelser i malkekoafsnittet. I forhold til klovlidelsernes betydning for ungdyr, så finder vi det problematisk, at kvier i en ung alder har problemer med klovene. Specielt når man tænker på at de endnu ikke er begyndt i den primære produktion. Ligeledes finder vi det problematisk, at der er 10 registreret behandlet kvier, når vi kan se på registreringen fra klovbeskæreren, at han kun har beskåret 6 kvier (Klovbeskæring, Oversigt graf, DLBR Dyreregistrering, d ). Dertil øges vores bekymring, da det virker til at kun udvalgte kvier med kliniske problemer er blevet klovbeskåret, men der står i lovgivningen at ungdyr over 12 måneder, som går på ustrøede arealer kun skal klovbeskæres efter behov (Lov nr. 520 af 26. maj 2010, 11), hvilket vi mener, bør overvejes i besætningen. Angående klovproblemerne vil vi overveje, om det er et foderbetinget problem i forhold til fejlnæring. I forhold til fodringsbøger, så oplyses der at fodringsforholdet er en af de vigtigste risikofaktorer for udvikling af hornrelaterede sygdomme. Yderligere står der at overforsyning med protein muligvis også kan have en betydning. Men der er modstridende undersøgelser omkring dette (Strudsholm et al. 2003). En anden faktor der kan forårsage klovproblemer er opstaldningsforholdene, som er beskrevet under klovlidelserne i malkekoafsnittet. For at vurdere fodringen af kvierne har vi ved besætningsbesøget i marts måned målt kryds-højden på 59 kvier for så sidenhen at sammenligne med alderen (Bilag 3.1). LL s kvier er den sorte linje i figur 1 mens den stiplede linje er normen fra Håndbog for kvæghold, Sammenligner vi disse 2 linjer, kan vi umiddelbart se, at LL s kvier er store allerede i en alder af 11 måneder, mens deres tilvækst i højde frem til 25 måneds alderen ikke er imponerende. Ifølge håndbogen skal kvier fra 11 Figur 1: Liniær regression af højde vs. alderen med afvigelse fra normen måneder og frem til 25 måneds alderen have en tilvækst i højden på knap 20 cm. De kvier vi har målt hos LL har en højdetilvækst på 8 cm i samme periode. H 0 : Krydshøjden på LL s kvier følger normen H A : Krydshøjden på LL s kvier følger ikke normen Ved første øjekast på figur 1, kan vi konkludere, at LL s kvier ligger inden for normen i 13

15 alderen måneder med 95 % sikkerhed, men udover disse måneder ligger de først over normen for derefter at komme under normkurven. Vi har derfor opdelt grafen i før og efter løbning, hvor vi har skilt kvierne ved en alder af 15 måneder i forhold til start inseminering ligger på 15,2 måneder i besætningen (Reproudskrift, Kvier, DLBR Dyreregistrering, d ). Ved hjælp af SAS kan vi konstatere, at der er en signifikant afvigelse mellem højden og alderen på kvierne inden løbning, da p-værdien er 0,0099 (Bilag 3.2), da vi anvender student s t-test når der sammenlignes 2 gruppers middelværdier. Ligeledes kan vi konstatere, at der er en signifikant forskel mellem højden og alderen hos løbekvierne, da p- værdien her er 0,0248 (Bilag 3.3). Dermed kan vi forkaste H 0 for kvierne både før og efter løbning og konstatere at kryds-højden ikke følger normen. Tilvæksten hos kvierne har ikke den vækstrate, som det danske landbrug ønsker at se hos SDM-kvier. Årsagen til at vækstkurven gerne skulle følge normen er pga. en forøget intensiv vækst hos kvierne inden løbning kan medføre manglende udvikling af yvervæv, samt at drægtige kvier gerne skal blive ved med at vokse, så de kan udvikle til-strækkelig vomkapacitet og højde ved kælvning. Derfor vil vores anbefalinger være, at LL får lavet en detaljeret foderplan til kvierne både før og efter løbning vha. en foderkonsulent, så han får lavet nogle gode og holdbare kvier. Reproduktion LL begynder at observere efter brunst hos kvierne når de er ca. 11 måneder. Alle kvier får heat-timer omkring halsen, hvilket signalerer til LL inde på hans kontor, om der er øget aktivitet hos kvier i brunst. Efter LL s vurdering tilkaldes inseminøren, og der opnås en gennemsnitlig start inseminering på 15,2 måneder (Reproudskrift, Kvier, DLBR Dyreregistrering, d ). Dette giver en gennemsnitlig drægtighedsalder på 17,7 måneder, hvilket han gerne vil have sænket til en alder af 16,1 måned. Tilsvarende til drægtighedsalderen er kælvningsalderen forholdsvis Figur 2; Oversigt over ins.-pct. og dræ.-pct. for kvierne over de sidste 12 måneder, Reproudskrift kvier, DLBR Dyreregistrering høj, 27,7 måneder, hvilket LL tilsvarende med drægtighedsalderen ønsker at få sænket, her til en alder af 26,2 måneder (Nøgletal, DLBR Dyreregistrering, d ), hvor normen er 26,5 måneder (Kvæghold, 2011). Den opmærksomme læser vil bemærke at antallet af måneder fra gennemsnitlig drægtighedsalder til kælvningsalder er på 10 måneder, hvilket kan forklares med at der hos kvierne går en tyr og samler op, hvis en kvie evt. skulle have aborteret. En anden faktor kan være, at kælvningsalderen af biologiske årsager er 9 måneder senere opdateret end drægtighedsalderen, så en positiv forbedring af drægtighedsalderen 14

16 endnu ikke har tilpasset kælvningsalderen. Ved kig på ins.-pct. sammenholdt med dræ.-pct., så ligger denne på hhv. 24 % og 56 % med en reproduktionseffektivitet på 0,13, figur 2. Dette er ikke en optimal reproduktionseffektivitet for ungdyr, som burde ligge over 0,25 hos kvier, da de gerne skulle være potentielle for drægtighed, da de helst ikke skulle have andre fysiologiske komplikationer pga. de endnu ikke er indgået i produktionen som malkekøer. Den forholdsvis lave ins.-pct. på 24 % ønsker LL at hæve til 40 %. Man kan på reproduktions-udskriftet for kvier se at intervallet mellem 1. og 2. inseminering i 60 % af tilfældene fanges mellem dag efter 1. inseminering, figur 3. Det positive er, at LL opdager kvierne i deres efterfølgende brunstcyklus, når 1. inseminering ikke har ført til drægtighed. Så kommer der dog en gruppe på ca. 25 %, som insemineres igen dage efter første inseminering. Om dette er kvier der har aborteret eller først fanges ved drægtigheds-undersøgelsen, der foretages inden dag 60 står i uvished. Men dette er dog en problematik som koster mange unødige foderdage hos kvierne. Figur 3; Insemineringsinterval fra 1. til 2. inseminering hos kvierne, Repro-udskrift kvier, DLBR Dyreregistrering. Sidste vurdering af reproduktionen hos kvierne fokusere på anvendelsen af brunstinduktion, hvor vi kan konstatere, at kun få kvier brunstinduceres årligt. Tidsanalyse af Insemination % _ uge fra Brunstin Figur 4; Procentsatsen af brunstinduktioner som bliver efterfulgt af inseminering hos kvierne, HerdView Denne brunstinduktion bliver efterfulgt af inseminering i 80 % af tilfældene efter ca. 2 uger, mens yderlig ca. 10 % insemineres ugen efter igen, figur 4. De sidste 10 % insemineres inden for 6 uger efter første brunstinduktion, hvilket betyder at effektiviteten af at fortage brunstinduktion hos kvierne anvendes optimal hos LL. Med et veterinært syn på den lave ins.-pct., så vil det være nærliggende at kigge på de klovproblemer, som ligeledes er registreret hos ungdyrene. Hvis der er en tendens til 15

17 klovproblemer, så er der nok flere dyr i flokken som døjer, end dem der er registret og behandlet. Dårlige klove kan give anledning til ophør af fysisk aktivitet for brunst, hvilket gør det mere besværligt for landmanden at observere brunst. Ligeledes går kvierne på fuldspaltegulv, hvilket i sig selv kan være med til at minimere aktiviteten pga. smerte ved at springe på underlaget. En anden ting er belægningsgraden på spalterne, da det virker overfyldt i boksene i forhold til fri bevægelighed hos kvierne. Fodringen kan også have indflydelse på drægtighedsalderen. Det er ved flere eksperimenter dokumenteret, at en forøgelse i fodringsintensiteten inden løbning kan nedsætte alderen ved første brunst (Strudsholm et al. 2003). Vi har under registrering af krydshøjden konstateret, at kvierne inden løbning bliver fodret meget intens i forhold til deres opnået højde. Men alligevel har kvierne ikke en lav insemineringsalder, hvilket vi må relatere til, at det nok nærmere er klovproblemer, miljø og management, der gør at kvierne ikke insemineres tidligere. Det er dog vigtigt at huske, at man ikke skal have kælvningsalderen under de anbefalede 24 måneder for SDM. Det kan nemlig have en negativ indflydelse på mælkeydelsen i 1. laktation. Årsagen til at alderen påvirker ydelsen er, at jo ældre kvierne er ved kælvning des mere vægt og højde har de opnået, uden at vi ønsker de bliver fede. Den øgede vægt og højde vil have en positiv effekt på vomkapaciteten, og dermed kan de opnå en højere ydelse. Ydermere ønsker vi heller ikke at sænke løbningsalderen for meget, da udviklingen af yvervæv sker inden løbning, og selvfølgelig også spiller en rolle i forhold til ydelsen i 1. laktation (Strudsholm et al. 2003). Dette bekræfter vores tidligere anbefaling om at LL bør få en foderkonsulent til at tilrettelægge en korrekt foderplan til kvierne i de forskellige aldersgrupper. Det er muligt, at LL ikke ønsker en højere sluthøjde hos kvierne i forhold til staldens indretning, specielt sengebåsene. Men vi vil ønske at vækstkurven hos kvierne vil ligne mere formen af normkurven. Med et økonomisk aspekt til den høje kælvningsalder samt lave ins.-pct, har vi vha. SimHerd lavet et scenarie som hedder; at sænke start af inseminering til ca. 14 månedsalderen (420 dage), hæve ins.-pct. til 50 % samt dræ.-pct. til 60 %. Denne ændring vil reducere kælvningsalderen til 24,7 måneder, og kan give LL 430 kr. mere i dækningsbidrag pr. årsko (Bilag 3.4). Velfærd Der er mange aspekter af dyrevelfærd og herunder er opstaldningen en stor del, lige så vel som dyrenes pleje er. I besætningen er ungdyrene opstillet i fællesbokse, hvilket omfatter boksene parallelt med stalden, boksene i foderladen og boksene med fuldspalteunderlag. Alle 16

18 bokse opfylder kravene i forhold til fælles opstaldning samt pladsen til det enkelte dyr i forhold til bekendtgørelsen (BEK. nr af 22. dec. 1997, 2a og 3). På sigt bliver opstaldningen af ungdyr på fuldspaltegulv ulovligt, denne lov træder i kraft 1. juli 2024 for stalde der er bygget før den 1. juli 2010 (Lov nr. 520 af 26. maj 2010, 30 og 39). Dog er der vedtaget, at bedrifter med fuldspalteopstaldning til deres kviekalve og kvier skal have adgang til græs-arealer 6 timer om dagen i minimum 150 dage om året i perioden fra den 15. april til den 31. oktober. Denne lov træder i kraft fra den 1. juli 2016 og frem til forbuddet mod fuldspalter (Lov nr. 520 af 26. maj 2012, 42). Dvs. at LL skal have fundet en alternativ løsning til opstaldningen af kvierne inden for de næste 4 år. I forbindelse med den opstaldningsform som LL har, så skal kvierne flyttes mange gange under deres opvækst. Kvierne flyttes som regel i stabile grupper og blandes ikke med nye kvier i deres opvækstperiode. Men man kan diskutere, om opstaldningen kunne gøres mere optimal, ved at kvierne tidligere kommer til at gå på spaltegulv gerne kombineret med dybstrøelse. Her tænker vi på at få et tidligere og naturligt slid på klovene. En anden ting er reproduktionen, vi gerne vil have optimeret, hvilket vi finder muligt ved at minimere flytningen og stressniveauet hos kvierne ved en ny opstaldningsform. Mht. opstaldningsform spekulerer vi på om det er muligt at samle kvierne i en stald fra de er fravænnet mælkefodring og indtil få uger inden kælvning. Vi er klar over, at der ikke er de store muligheder i en ny opstaldning på gården, og derfor har vi fokuseret på muligheden for udlicitering af kvierne til kviehotel. Kviehotel Et kviehotel kan være et alternativ, hvis man har en besætning hvor der ikke er mulighed for at udvide stalden, men at man ønsker at fortsætte produktionen med det nuværende antal malkekøer. Et kviehotel er også en garanti om at pasningen og fokus er 100 % på denne gruppe af dyr. Der er selvfølgelig også forbehold der skal tages i forhold til denne ungdyrsopstaldning. For i og med at man udliciterer kvier, så skal de jo hjem igen og i den forbindelse er der risiko for smittespredning mellem besætninger. Ydermere kan der være manglende kendskabet mellem kvier og mandskab, når kvierne kommer retur. For en mælkeproducent som LL kunne udlicitering af kvierne være en mulighed, idet der er pladsmangel til kvierne og køerne, dårlig opstaldningsmuligheder og en dårlig reproduktion. Det er en realitet at der ikke er et prompte økonomisk afkast ved at passe denne gruppe dyr, og fokus på kvierne kan blive nedprioriteret. Er man kommet derud, hvor man kan se at det 17

19 halter med kviernes pasning, og ens fokus ligger på malkekøerne, så bør udlicitering overvejes. For LL skal en udlicitering selvfølgelig bære præg af, at han skal have gode kvier hjem, og derfor er han nødt til at finde en god opdrætter af kvier, som brænder for at lave nogle flotte og brugbare kvier. For LL er det vigtigt at han får kvier hjem i godt huld, ca. 3,5, som har en kælvningsalder på ca. 25 måneder. For at opnå denne kælvningsalder, skal der være enighed om en alder for start af inseminering og ydermere skal ejer af kviehotellet og LL være enige om, hvem der styrer avlen. Kvierne skal være klovbeskåret minimum en gang inden de kommer retur, og så skal de være vandt til spaltegulv samt sengebåse. Yderligere skal der være enighed om smittestatus. Vi vil nu se nærmere på det økonomiske aspekt i scenarier om udlicitering af kvierne. LL har i høj grad overbelægning i sin stald, og har ifølge vores observationer nærmest ikke plads til alle sine dyr. Derfor foreslår vi, at kvierne udliciteres efter fravænning til ca. 1 måned før forventet kælvning. Dette scenarie vil formentlig påvirke en hel masse faktorer. Vi vil foreslå, at LL kun skal have kalve ude på asfaltpladsen foran stalden. Hestene kan så rykkes ud i skurene langs stalden, hvor fravænnede kalve i dag går. Laden skal inddrages til goldko-dybstrøelsesboks (evt. 2 bokse), mens sengebåsestalden hvor goldkøerne i dag går i skal bruges til goldkøer de sidste 14 dage af drægtigheden samt hjemvendte kælvekvier. På denne måde kan disse observeres nøjere, komme tættere på kælvningsboksene samt fodres mere optimalt. Hjørnet i laden, hvor hestene i dag går, skal bruges til afgoldningsafsnit, hvor køerne flyttes lidt væk fra malkestalden, så disse daglige rutiner ikke påvirker dem, samtidig med, at de kan drives ned til malkning på spalterne langs foderbordet, når malkekøerne er samlet til malkning ved sengebåsene. Højre side af stalden skal inddrages til dybstrøelse, hvor der skal være henholdsvis aflastningsbokse og kælvningsbokse. Vi mener, at det er meget realistisk med forbedringer i såvel reproduktion, sygdomstilfælde samt ydelse, som følge af en udlicitering. Reproduktionen vil forbedres hos kvierne, da de skal udliciteres til et sted, hvor det kun er kvierne, der skal observeres og altså ikke også et stort lakterende hold, kælvninger, kalve, mm. Det er i den forbindelse vigtigt, at få kælvningsalderen ned, dvs. tidligere start inseminering (eks. 14 måneder = 420 dage), samt opnå højere ins.-pct. og dræ.-pct. Dette burde bestemt være muligt. Derudover mener vi også, at en lavere belægningsgrad sammenholdt med mere tid til at passe og observere køerne, vil resultere i en bedre 18

20 reproduktion hos køerne, hvor både ins.-pct. og dræ.-pct. øges. Som følge af den bedre reproduktion samt de bedre forhold for goldkøer, kælvekvier samt selve kælvningsområdet, vil procent dødfødte reduceres, samt forekomst af både tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse reduceres. Vi mener derudover, at topydelsen ville kunne hæves med 1-2 kg, både som følge af den bedre plads, bedre forhold for både kvier, goldkøer og køer, samt en formentlig mere optimeret pasning af kvierne, mens de danner yvervævet. Ved at have mindre overbelægning og mere plads til skånehold, samt mere tid til at observere og behandle køerne, vil forekomsten af klov- og lemmelidelser falde og det samme gælder for ufrivillig udsætning. Det er her vigtigt at holde fokus på dette, da det ikke vil komme af sig selv, men ved at bruge den ekstra tid på observere og behandle køerne. Mælkefebertilfælde vil falde som følge af den optimerede goldkopasning, hvor det er muligt at tilpasse fodringen bedre i den sidste del af goldperioden. Ligeledes mener vi, at der ved den bedre plads og nedsatte sygdomsforekomst vil blive mulighed for at holde persistensen bedre i samtlige laktationer. Der vil i teorien (miljømæssigt i forhold til dyreenheder) blive plads til flere køer, men ønskes det at optimere produktionen og holde sygdomsforekomsterne nede, anbefaler vi, at max. antal køer ikke øges med mere end 5. For at beregne den økonomiske gevinst for udliciteringen af kvierne, har vi anvendt simuleringsprogrammet SimHerd, hvor der vi har konstrueret 6 scenarier, der er bygget op trin for trin, hvor vi hver gang tilføjer nye faktorer. I tabel 1 er vist scenarie 6, tal fra de øvrige scenarier kan findes i bilag 3.5. I scenarie 1 ses det at ydelsen pr. årsko falder som følge af den øgede sygdomsforekomst. Hvorimod ydelsen i malkedage stiger som følge af et reduceret antal malkedage i laktationen (pga. den bedre reproduktion), hvilket så resulterer i mere mælk pr. malkedag. I scenarie 3 og frem ses det at forekomsten af klov- og lemmelidelser ikke ændres i forhold til nudriften på trods af en nedsættelse i risikoen. Det skyldes, at køernes holdbarhed bliver bedre (og der dermed vil optræde en større gruppe af ældre køer +14,1 %), og disse dyr har så en øget risiko for klov- og lemmelidelser. Dette kan tydeligt ses ved at sammenligne scenarie 2 og 3, hvor forekomsten i scenarie 2 er steget med 8,6 %, hvor der i scenarie 3 (ved en reduktion af forekomsten) ikke viser en forskel i forhold til nudriften. Så reelt er der sket et fald i forekomsten af klov- og lemmelidelser, hvis vi ser det i forhold til scenarie 2, som er det vi kører videre ud fra. 19

21 Scenarie 6 - bedre reproduktion: Kvier: start ins dage, ins. % 30 50, dr. % Køer: ins. % 47 50, dr. % færre procent dødfødte (9,2 5), lavere forekomst af efterbyrd (16 8) og børbetændelse (16 8), samt + 2 kg topydelse - færre klov- og lemmelidelser (100 75) og færre ufrivillige udsætninger (7,5 5) - færre tilfælde af mælkefeber (2,2 1,5), flere køer ( ), persistens som landsgennemsnit Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10 Nudrift Forskel i forhold til nudriften Antal kælvninger 161,9 +12,4 Udskiftningsprocent 38,3-8,8 % ældre køer 37,4 +14,2 Dødfødsels % 11,0-4,9 Alder 1. kælvning 27,4-2,8 Kælvningsinterval Antal solgte kælvekvier 2,2 +22,9 Tilbageholdt efterbyrd 16,0-7,4 Børbetændelse 17,9-10,5 Yverbetændelse 41,9 +6,6 Klov- og lemmelidelser 50,4 0,0 Døde køer 7,0 0,0 Kg EKM pr. årsko Kg EKM pr. årsko (malkedage) DB pr. år DB pr. årsko Tabel 1: Scenarie 6, opgørelse over besætningsdynamikken og økonomien ved dette scenarie Gennemgang af tabel 1 viser, at antal kælvninger naturligt vil stige som følge af en bedre reproduktion, ligesom udskiftningsprocenten vil falde ligeledes pga. den bedre reproduktion men også generel sundhed. Andelen af ældre køer vil stige, da holdbarheden bliver bedre, som en konsekvens af den bedre sundhed, og grundet deres højere ydelse (og nu har afbetalt deres opdrætsperiode) bidrager de til en bedre økonomi. Ved at have en bedre reproduktion (og deraf flere producerede kvier) og flere ældre (sunde dyr), bliver det muligt at sælge en hel del kælvekvier, eller slagte de ringeste køer og på den måde optimere sin besætning. Den øgede forekomst af yverbetændelse sker som følge af flere kælvninger og flere ældre 20

22 køer. I resultaterne ses det, at forekomsten af klov- og lemmelidelser ikke falder så meget som forventet på trods af, at den sættes ned i scenariet. Det skyldes, at der er flere faktorer, der påvirker denne forekomst. I og med vi justerer flere faktorer, forventer vi en bedre holdbarhed på køerne, og dermed en længere levetid for den enkelte ko, hvilket øger risikoen for eventuelle benproblemer. Nogle af de køer, der udsættes i nudriften eksempelvis pga. yvereller reproduktionslidelser, vil vi med en bedre sundhed formentlig undgå, men disse dyr vil så kunne optræde senere hen med klov- og lemmelidelser. De 6 scenarier er sat ind i figur 5, hvor de sammenholdes med priser for udlicitering. kr Scenarie nr. årlig DB forskel i kr. pris for udlicitering(12 kr) pris for udlicitering(14 kr) Figur 5: Forskel mellem 6 forskellige scenarier i forhold til nudriften (baseret på de opnået tal fra de sidste 12 måneder), sammenholdt med en udregnet udliciteringspris. Kvierne kælver ved ca. 25 måneder. De første 3 måneder går de hos LL samt den sidste måned inden kælvning. Det bliver derfor til = 21 måneder udliciteret. 21/25*100 = 84 %, hvilket er procentsatsen af kælvningsalderen, hvor kvien er udliciteret. Ved en udliciteringspris på 12 kr. pr. kvie pr. dag, bliver difference mellem egen nudrift pris for kvie opdræt (7 kr.) og udliciteringspris (12 kr.) 12-7 = 5 kr. 144 kvier * 84 % * 5 kr. * 365 dage = kr. årligt (den røde stiplet linie) Ved en udliciteringspris på 14 kr. pr. kvie pr. dag, bliver difference mellem egen nudrift pris for kvie opdræt (7 kr.) og udliciteringspris (14 kr.) 14-7 = 7 kr. 144 kvier * 84 % * 7 kr. * 365 dage = kr. årligt (den grønne stiplet linie) De henholdsvis 5 og 7 kr. der er i difference mellem egenpasning og udlicitering er dog også nogle omkostninger LL vil have derhjemme til pasning og stalden. Det er ikke penge som kan noteres på samme måde, men der går tid til pasning af dyrene, og denne arbejdstid spares også ved udlicitering, som så giver mere tid til pasning af og optimering hos de øvrige 21

23 dyregrupper. Der er i udregningerne ikke taget hensyn til, hvad det koster LL at få passet kvierne på den anden gård, som nudriften ser ud nu, der vil givetvis være nogle penge at spare der også. Ud fra disse SimHerd beregninger mener vi bestemt, at der er en gevinst for LL ved udlicitering af kvierne. Staldforholdene og nudriften taget i betragtning, mener vi at LL vil være bedst fremtidssikret og opnå den bedst mulige produktion under forholdene ved at få passet kvierne andetsteds. Vi vurderer at det vil være af stor betydning for produktionen indenfor flere parametre, samt give LL mere tid i hverdagen til at passe kalvene, goldkøer og lakterende køer, uden at skulle bekymre sig om ungdyrsdelen. Vi mener bestemt ikke, at det vil være urealistisk med scenarie 6, hvor der efter at udliciteringen er betalt, stadig er ekstra gevinst at hente, ud over den lettede arbejdsbyrde og mere tid i hverdagen. I længden vil det økonomisk give mere råderum og bedre muligheder for nye tiltag. Vi vurderer, at de opstillede scenarier ikke kommer til at kræve en masse mere arbejde for LL og yderligere udgifter, det vil dog koste lidt at lægge fuldspaltebokse i højre side af stalden om til dybstrøelsesbokse. Man kan dog gøre dette relativt billigt ved at lægge gummimåtter ind ovenpå spalterne. Vi mener derimod, at det vil give LL mere tid og grundighed i det arbejde han laver til dagligt. 4. Nykælver Kælvningsmanagement Kælvningsboksen er et kombineret kælvnings- og sygeafsnit, der er placeret ved indgangen til kostalden, overfor malkegraven. Boksen måler knap 24 m 2, underlaget består af dybstrøelse og der forefindes to vandskåle og 8 foderpladser. LL beretter at den højdrægtige ko/kvie først flyttes ned i fælleskælvningsboksen umiddelbart inden kælvning grundet pladsmangel. Ifølge LL klarer køerne og kvierne oftest selv kælvningen, uden det er nødvendigt at udøve fødselshjælp. Generelt vurderer LL om der er behov for fødselshjælp når kalvens ben og tunge er synlige, hvorefter der anvendes kæder og fødselshjælper til at trække kalven ud. Dyrlægen tilkaldes sjældent. Der bruges ingen kameraovervågning af kælvningsafsnittet, men boksens placering ved indgangen til malkestalden gør at den forbipasseres ofte i forbindelse med ærinder i stalden, hvorved man kan holde øje med kælvningsforløbet. Koen bliver hurtigst muligt efter kælvningens afslutning ført over til malkestalden og 22

24 udmalket, således at den nyfødte kalv kan fodres med kolostrum. Koen flyttes ca. 24 timer efter kælvningen fra kælvningsboksen over i malkekoafsnittet. I kælvningsboksen fodres med det samme foder som malkekøerne får. Håndtering af de nyfødte kalve Den nyfødte kalv går hos moderkoen indtil pelsen er tør, og dette svarer normalt til at ko og kalv får omkring et døgn sammen inden de skilles, ifølge LL. Der gives kolostrum til den nyfødte kalv hurtigst muligt efter fødslen, hvilket betyder at den nyfødte kalv får 4 l. kolostrum med sutteflaske 1. gang inden for de første levetimer. Dette stemmer overens med bekendtgørelsen, der lyder, at kalve skal have råmælk snarest muligt efter fødslen og i hvert fald inden for de første 6 timer (BEK. nr af 22. dec. 1997, 15, stk. 2). Kalvens navle bliver ikke tjekket eller desinficeret efter fødslen, hvilket til dels skyldes at der ikke er problemer med navleinfektioner på besætningen ifølge DLBR Dyreregistrering. Øremærkningen af kalvene sker først når kalvene er ude i enkelthytterne, men er der perioder, hvor LL har mange kælvninger, så mærker han dem umiddelbart efter fødslen. Tildeling af råmælk Det er vigtigt at nyfødte kalve får kolostrum med tilstrækkelig koncentration af antistoffer i, da de fødes uden et aktivt immunforsvar. Hovedsageligt er det IgG, som er i kolostrum, der er med til at give kalven passiv immunitet, indtil kalvens eget immunforsvar aktiveres og opnår tilstrækkelig beskyttelse. De antistoffer, som kalven modtager, bliver optaget af epithel-celler i tyndtarmen, hvor de passerer videre til lymfevævet og derfra over i blodcirkulationen. Overførelsen og optagelsen begynder at aftage timer efter fødslen (Jaster 2005). Ifølge flere videnskabelige artikler er kvaliteten af kolostrum lige så vigtigt som tidspunktet, hvor det gives til kalven på. Derfor er det vigtigt at kende til kvaliteten af det kolostrum, som tilbydes kalven samt det der nedfryses i råmælksbanken. Det er ved undersøgelser konstateret, at 1. og 2. paritets køer ikke producerer lige så store koncentrationer af antistoffer som ældre paritet gør. Ligeledes er der lavet undersøgelser som har vist, at den første malkning efter kælvning har den højeste koncentration af IgG (Gulliksen et al. 2008). I besætningen malkes kolostrum af moderkoen og gives til kalven, på nær hvis der er tale om en gul eller rød Para-TB ko, hvor der så i stedet anvendes kolostrum fra råmælksbanken. Ligeledes anvendes råmælksbanken til kalve af 1. kalvskøer, da deres Para-TB-status er ukendt. Råmælksbanken er bestående af kolostrum malket af 2. kalvs køer samt ældre køer lige efter kælvning. Kvaliteten bliver dog ikke tjekket, på trods af at LL har et kolostrummeter. 23

25 På baggrund af den overstående viden, så gør LL allerede mange fornuftige ting i forhold til fodring af sine nyfødte kalve. Vi vil anbefale, at han begynder at anvende det kolostrummeter, som han har, for at sikre kvaliteten af råmælken han giver til kalvene, samt det han nedfryser. Dødfødte Ifølge udskriftet Dødelighed, Kalve fra DLBR Dyreregistrering (kontroldata ) er 13 ud af de 123 fødte kalve dødfødte, svarende til 10,6 % i løbet af de sidste 12 måneder. Af de 13 dødfødte fremkommer 8 fra kælvninger fra 1. kalvs køer og 5 fra ældre køer. Da det umiddelbart kunne se ud som om, at der forekommer flere dødfødte kalve ved 1. kalvskælvninger, har vi foretaget en χ 2 - test vha. PC-programmet EpiCalc for at påvise en eventuel sammenhæng mellem 1. kalvs køer og dødfødte. Resultatet viste sig dog ikke at være signifikant, da p-værdien er 0,19 (Bilag 4.1). I udskriften er det endvidere registreret at 9 ud af de 13 dødfødte (70 %) i perioden var tyrekalve, hvilket eventuelt kunne betyde at tyrekalvene grundet deres højere legemsvægt var i større risiko for at volde problemer under kælvningen. Ved at lave en χ 2 -test i EpiCalc, viser det sig dog ikke at være signifikant med en p-værdi på 0,34 (Bilag 4.2). Ifølge VPA (YKTR 28/2/12, fra KU LIFE 16/3/12) ses der at dødfødte i procent overstiger alarmgrænserne for både 1.kalvs køer og 3+-køer: Første laktation Anden laktation Senere laktationer_ N Målt (!!) Lav-høj N Målt (!!) Lav-høj N Målt (!!) Lav-høj REPRODUKTION Fødselskompl,% 98 11*(10) (5) *(5) 7 11 Dødfødte,% 98 10*(7) (5) *(5) 5 9 Doed dg,% 77 3*(1) *(1) *(1) Figur 7: Udklip af VPA vedr. andelen af dødfødte for hver paritet. I figur 7 ses tillige, at døde kalve fra dage overstiger alarmgrænserne for alle pariteter. Man kan ikke ud fra denne figur vurdere om de fleste af disse kalve er døde de første dage efter kælvningen, hvilket kan indikere svagfødte kalve grundet fødselskomplikationer, eller om de først døde senere i deres liv. Ved sammenligning med graferne i udskriften Dødelighed, kalve (02/02/2012), ser det dog ud til at kalvene der er døde fra dage er ret ligeligt fordelt over de 180 dage med kun en enkelt kalv i kategorien 1-7 dage, hvorfor dødsfaldene blandt kalvene i perioden ikke umiddelbart kan tilskrives dystokier. Det er påfaldende at der i VPA en ikke er overskredet nogen alarmgrænser for fødselskomplikationer og dødfødte hos 2. kalvs køerne, men derimod hos både 1. kalvs og ældre køer, samt at der hos disse sidstnævnte pariteter ser ud til at der kunne være en 24

26 sammenhæng mellem fødselskomplikationer og dødfødte. Gulliksen et al (2009) fandt en 39 gange så stor risiko (OR =39) for at kalven var dødfødt hvis dystoki var til stede under kælvningen end hvis kælvning forløb normalt. At teste for om der er en sammenhæng mellem dystokier og dødfødte kalve, vil dog ikke give os megen information om årsagen til det store antal dødfødte, da kælvningen ofte vil blive registreret som have været besværlig, hvis kalven er dødfødt (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation). Studiet af Gulliksen et al. (2009) viste derudover en OR på 4,2 for at en kælvning resulterede i dødsfødsler, hvis koen fik tvillinger i stedet for en enkelt kalv. For at vurdere om der er en sammenhæng mellem dødfødte kalve og tvillinger i besætningen har vi udført en χ 2 -test i EpiCalc (Bilag 4.3). Beregningerne viser at der er en stærk signifikant sammenhæng mellem dødfødte kalve og tvillingefødsler, da p-værdien er under 0,01. Den relative risiko (RR), fortæller videre, at risikoen for at blive dødfødt hvis man er tvilling er 8 gange højere end hvis man er født som enkelt-kalv. Incidensen for tvillingefødsler i besætningen er ca. 2,6 % (3 tvilligefødsler/117 kælvninger) hvilket ligger indenfor normalområdet ifølge VPA en figur 8: Første laktation Anden laktation Senere laktationer_ N Målt (!!) Lav-høj N Målt (!!) Lav-høj N Målt (!!) Lav-høj FØDSEL Tvillingføds,% 98 1 (1) (5) (5) 2 3 Figur 8: Udklip fra VPA vedr. andelen af tvillingfødsler for hver paritet. For videre at afdække årsagerne til dødfødte kalve hos 1. kalvs køerne i besætningen foretages en logistisk regressions-analyse i SAS, hvor dødfødte, der er en kvalitativ, dikotom outcome stilles overfor de kontinuere forklarende variable, der er kendt som værende almindelige risikofaktorer for dødfødte: alder ved første kælvning, nykælverhuld samt årstid (bilag 4.4). Drægtighedslængde vil også være en interessant variabel at teste, for at udelukke at nogle af dødsfødslerne skyldes aborter, men vil ikke give et reelt resultat for 1. kalvs køerne i besætningen, da løbekvierne går sammen med tyr, der samler op i tilfælde af at nogle af kvierne har kastet. Altså kan vi ikke med sikkerhed vide hvilken dato, der førte til drægtighed. Variablen testes dog hos de ældre køer. Konklusionen på analysen er, at der ingen signifikant sammenhæng er mellem sandsynligheden for at en 1. kalvs ko får en dødfødt kalv og alder ved første kælvning, nykælverhuld eller årstid, da p-værdierne for alle variablerne er over 0,05. Der foretages en tilsvarende logistisk regressions-analyse for de ældre køer, da der også var 25

27 mange dødfødte blandt denne paritetsgruppe (bilag 4.5). Ud fra SAS-analysen kan vi konkludere, at der ingen signifikant sammenhæng er mellem sandsynligheden for at en ældre ko (3+) får en dødfødt kalv og drægtighedslængde, nykælverhuld eller årstid, da p-værdierne for alle variablerne er over 0,05. Vi har nu undersøgt de mest alment accepterede mulige årsager til et stort antal dødfødte. På grund af den manglende signifikans i den multivariable logistiske regression, finder vi, at en mulig forklaring på de mange dødfødte kalve i besætningen skal findes ved selve kælvningen. Der forefindes ingen enkeltkælvningsboks i besætningen, og koen/kvien kælver derfor sammen med de øvrige højdrægtige eller syge dyr. Under naturlige forhold vil koen isolere sig for at kælve, og at forhindre den i denne instinktive adfærd kan virke stressende på koen, hvilket kan forringe kælvningsforløbet og medføre dystokier. Kælvningsboksens beliggenhed ved indgangen til stalden gør det yderligere umuligt for koen at isolere sig. Køer bliver endvidere meget rastløse op til kælvningen og har derfor brug for god plads. Ved besætningsbesøget d. 20/2/2012 var der opstaldet 4 køer i kælvningsboksen, hvilket er 2 køer for meget da arealkravet er min. 12m 2 per ko for store racer. Da fællesboksen p.t. er den eneste mulighed er det derfor vigtigt at begrænse antallet af dyr i disse, så vidt det er muligt. Den højdrægtige ko flyttes først hen i kælvningsboksen umiddelbart inden hun skal kælve og ifølge LL sker det også af og til at kvier begynder at kælve på spalterne hos de lakterende køer, og at køer kælver inde i goldkoafsnittet. Den efterfølgende flytning til kælvningsboksen forstyrrer kælvningen og stresser kvien/koen, hvorved kælvningen forhales og koen er i risiko for vesvækkelse, og derved bliver risikoen for dødfødte større (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation). Rettidig og korrekt udført fødselshjælp er vigtigt, så kalvens chancer for overlevelse ikke kompromitteres. Ifølge LL klarer køerne og kvierne oftest selv kælvningen, uden det er nødvendigt at udøve fødselshjælp, men det er dog tænkeligt at nogle af kælvningerne alligevel har været forhalede, og at en undersøgelse af koen på et tidligere tidspunkt i kælvningsforløbet ville have afsløret lejeforandringer og dermed brug for fødselshjælp. Generelt vurderer LL om der er behov for fødselshjælp når kalvens ben og tunge er synlige ved vulva. Det er dog vigtigt at monitorere kælvningsforløbet tæt og lægge mærke til om der sker fremdrift. At manglende monitorering muligvis kunne være en årsag til dystokier og derved dødfødte kalve kan aflæses af VPA en, figur 9, hvor der er en signifikant sammenhæng mellem kælvning i sommerperioden for 1. kalvs køer og fødselskomplikationer. Det er notorisk at sommerhalvåret er et meget travlt tidspunkt for alle medarbejdere i 26

28 besætningen, da arbejdet i marken kræver mere opmærksomhed, hvorfor kælvningsmonitorering ofte nedprioriteres: Kælv- Køer med Bidrag Sik- Bidrag Resultat for gruppen (enhed=eh) og ning faktor Knæk- per ker- i % af faktorer der påvirker resultatet nr. Antal Pct punkt ko hed total FØDSELSKOMPLIKATIONER (%) 11=eh1 98=N1 4=eh2 57=N2 10=eh3 86=N3 Kælvning i maj-september * 51* Figur 9: Udklip fra VPA vedr. risikofaktorer for fødselskomplikationer For at kunne overvåge kælvningerne bedre anbefaler vi LL at indkøbe og installere et overvågningskamera, således at han kan overvåge kælvningsafsnittet fra privatboligen. Krogh (2009) har udviklet udmærkede flowdiagrammer over kælvningsforløbet, og hvornår koen skal undersøges og der eventuelt skal ydes assistance (Bilag 4.6). Færre dødfødte betyder at besætningen fremover vil være selvforsynende, således at kvier/køer ikke behøver at blive indkøbt til besætningen. Det større antal levende kalve vil koste penge de første 1-2 år i form af foderomkostninger mm, men herefter vil forandringen bidrage positivt til dækningsbidraget i form af højere ydelse, idet udsætning af flere lavtydende køer kan praktiseres, da der er nok kælvekvier til at tage deres plads (Ettema 2012, personlig kommunikation). Sundhed Tilbageholdt efterbyrd Ved gennemgang af litteraturen fremgår det, at man ikke med sikkerhed ved, hvad tilbageholdt efterbyrd skyldes, men man formoder at tilstanden opstår som følge af fejl i eller forstyrrelse af processer i fosterhindernes løsning og udstødelse fra koens bør. Årsagssammenhængene og sygdomsmekanismerne for tilbageholdt efterbyrd er typisk ofte både komplekse og besætningsspecifikke. Det vil sige, at de mange risikofaktorer for tilbageholdt efterbyrd påvirker hinanden, således at det er svært at udpege en enkelt årsag til lidelsen. Eksempler på disse risikofaktorer er kælvningsfeber, fødselskomplikationer, børinfektion (bl.a. pga. fødselshjælp) tvillingefødsler, vitamin- og mineral mangel og negativ energibalance (Schmidt 2012, personlig kommunikation). Der er kun registreret 3 tilfælde af kælvningsfeber, og ifølge DLBR Dyreregistreringen har ingen af dem haft tilbageholdt efterbyrd, hvorfor vi uden at lave statistiske analyser, kan 27

29 konkludere, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to lidelser i besætningen. Dette udelukker dog ikke, at køerne under kælvningen har haft subklinisk kælvningsfeber, da dette jo ikke opdages og registreres. For at forhindre for lave calcium-niveauer lige efter kælvning er det vigtigt med en optimal goldkofodring. Dette er yderligere omtalt under goldkoafsnittet. Man kan ikke beregne prævalensen af tilbageholdt efterbyrd på grund af, at lidelsen altid vil være afhængig af en kælvning, og dermed ikke kan forekomme på ethvert tidspunkt i laktationen (modsat fx mastitis). Derfor må man beregne incidens-risikoen i stedet: Incidens- risikoen er defineret som sandsynligheden at et sygdomsfrit dyr udvikler en sygdom over en specifik periode: I risk, tilbageholdt efterbyrd = æ æ = 0,19. Dvs. at i 2011 var der en risiko på 19 % for at en kælvning medførte en tilbageholdt efterbyrd. Tallene anvendt i ovenstående ligning er aflæst fra udskriften Nøgletal (2/2/12) og Sygdomsopgørelse køer (2/2/12). Det er ikke nyttigt at sammenligne (benchmarke) besætningens forekomst af tilbageholdt efterbyrd med andre besætninger idet tilstanden registreres forskelligt i de individuelle besætninger. Man kan derimod sammenligne forekomsten mellem pariteterne i besætningen i HerdView for at se om der er en tendens (Bilag 4.7). HerdView-graferne viser tydeligt at der er flere tilfælde af tilbageholdt efterbyrd hos både 1. kalvs køerne og de ældre køer, og at der ikke findes mange hos 2. kalvs køerne. Da den samme fordeling mellem pariteterne sås for dødfødte, kunne det tænkes at der var en sammenhæng mellem dødfødte kalve og tilbageholdt efterbyrd i besætningen. For at udrede om dette er tilfældet, har vi udført en χ 2 -test vha. EpiCalc. Analysen viser, at der er en signifikant (p= 0,000162) sammenhæng mellem dødfødte og tilbageholdt efterbyrd i besætningen, samt at risikoen for at en kælvning medfører tilbageholdt efterbyrd hvis kalven er dødfødt er 4,7 gange højere end hvis kalven er levende født (bilag 4.8). For yderligere at afklare årsagssammenhænge til tilbageholdt efterbyrd i besætningen har vi udført en logistisk regressions-analyse i SAS for hhv. 1. kalvs og ældre køer, da incidensen af tilbageholdt efterbyrd jo var størst blandt disse 2 grupper. De forklarende variabler vi har udvalgt i analysen af 1. kalvskøer er årstid, alder ved første kælvning og huld. Variablen årstid testes, for at se om der er en sammenhæng mellem incidensen af tilbageholdt efterbyrd og hvornår på året kælvningsperioden finder sted. Fx kan varmestress medføre en afkortning 28

30 af drægtighedslængden, hvorved risikoen for at tilbageholdt efterbyrd stiger. Derudover kan der forekomme variation i foderets ernæringsværdi og vitamin- og mineralindhold alt efter årstid, således at nogle slæt kan disponere for negativ energibalance og mangel på især Vit. E og selen, hvilket nedsætter koens immunforsvar og derved øger risikoen for at få tilbageholdt efterbyrd (Sloth, 2007). Variablerne alder ved 1. kælvning og huld er valgt for at vurdere om 1. kalvs køerne eventuelt er for gamle eller fede/magre ved kælvningen, da dette kan medføre kælvningsbesvær og dermed også tilbageholdt efterbyrd. Analysen viser ingen signifikans for nogen af variablerne (bilag 4.9), hvorfor disse variabler ikke udgør betydelige risikofaktorer for tilbageholdt efterbyrd i besætningen. Tilbageholdt efterbyrd kan udgøre økonomiske tab i form af tabt ydelse og dårligere reproduktionsresultater. Denne sammenhæng mellem totalydelse ved 305 DEK og tilbageholdt efterbyrd for de ældre køer, kan ses i den lineære regressionsanalyse, vedlagt som bilag Ud fra analysen ses, at der er en signifikant (P = 0,05) lineær sammenhæng mellem EKM-total og behandling af tilbageholdt efterbyrd hos de ældre køer. Ydermere kan vi se, at det er signifikant at de ældre køer som ikke har haft tilbageholdt efterbyrd (eb_treat, 0) har en total-ydelse der er 1700 kg EKM højere end de køer som har haft tilbageholdt efterbyrd (eb_treat, 1). En mulig årsag til, at der forekommer et stort ydelsestab hos køerne der er blevet behandlet for tilbageholdt efterbyrd, kan være at behandlingsstrategien for lidelsen i besætningen ikke fungerer optimalt. Tilbageholdt efterbyrd er ifølge udskriften OSR,K Besætningsdiagnoser registreret som en besætningsdiagnose, hvorfor LL selv må påbegynde behandlingen. Behandlingsvejledningen for lidelsen er at ilægge 3 stk. SulfaStreptocillin-stave i børen den første dag samt administrere 50 ml Penovet parenteralt 1 gang dagligt i 3 dage. Ifølge bilag 4.11, der indeholder data fra DLBR Dyreregistrering, ses det at flere af køerne, der er blevet behandlet for tilbageholdt efterbyrd efterfølgende har udviklet børbetændelse. Dette kan skyldes, at koen ikke kun havde tilbageholdt efterbyrd men også børbetændelse, da behandlingen for tilbageholdt efterbyrd blev igangsat eller at behandlingen ikke har haft effekt. Penovet indeholder benzylpenicillinprocain som er effektivt overfor Gram-positive aerobe og anaerobe bakterier, visse Gram-negative bakterier såsom Pasteurella spp, Fusobacterium og Actinobacillus ssp. og betahæmolyserende streptokokker er også generelt følsomme (Veterinærmedicinsk industriforening, 2012). Penovet er dog ikke virksomt overfor coliforme bakterier som findes i store mængder i staldmiljøet, og som menes at kunne 29

31 forårsage tilbageholdt efterbyrd ved infektion af børen fra miljøet under selve kælvningen (Sloth, 2007). Nyere litteratur påpeger at ilægning af børstave ikke er effektivt for at behandle tilbageholdt efterbyrd og udgør en risiko for at der udvikles resistens overfor produktet. Da der ikke findes nogen optimal måde at behandle lidelsen på, er det vigtigt at man forsøger at forebygge mod tilbageholdt efterbyrd (Beagley et al. 2010). I besætningen vil det være relevant at forbedre kælvningsfaciliteterne og kælvningsprocedurer som før nævnt under dødfødte-afsnittet, da dette bl.a. vil medføre færre kælvningskomplikationer og dødsfødsler, som jo angiveligt medvirker til tilbageholdt efterbyrd, jævnfør bilag 4.8. Metritis Forekomsten af metritis i NySR-besætninger afspejler en systematisk gennemgang af alle nykælvere i besætningen. Hver uge foretager besætningsdyrlægen en vaginal eksploration hos alle køer 5-20 dage efter kælvning med henblik på vurdering af børflåd samt skedens kondition efter kælvning. En score på 0-9 angiver graden af børbetændelse. Ud fra registreringerne kan de såkaldte VPR-plots dannes. I besætningen anses børscore 5 som værende behandlingskrævende og er derfor markeret med ko-nr. på metritisplottet. Der er med overlæg ikke vist plot for 2. kalvs, da der hos denne gruppe kun var 1 enkelt tilfælde af behandlingskrævende metritis (bilag 4.12). For 1. kalvs køerne ses der på metritisplottet at der i perioden fra februar 2011 til februar 2012 har været 6 behandlingskrævende metritistilfælde ud af de 35 nykælvere (17 %). Tilfældene ser ud til at være nogenlunde ens fordelt over året, dog med lidt flere tilfælde i juli 2011 samt december/januar Plottet for 3+ køer viser at der de sidste 12 måneder har været 9 behandlingskrævende metritistilfælde ud af 34 nykælvere (26,5 %). Perioden omkring juli 2011, samt december 2012 indeholder hhv. 3 og 2 behandlingskrævende tilfælde, mens resten af metritterne er mere spredt over året. Da forekomsten af metritis som hovedregel er relateret til kælvning, anvendes HerdView nu til at illustrere om de forholdsvist mange metritistilfælde i juli 2011 og december/januar 2012 kunne skyldes et stort antal kælvninger i disse perioder. Hvis metritistilfælde ligger i en periode med mange kælvninger kan det enten afspejle de flere kælvninger eller de mere pressede forhold det ofte resulterer i, blandt andet mindre plads i kælvningsboksen. HerdView-analysen for henholdsvis 1. kalvs og ældre køer synes ikke at vise nogen klar sammenhæng mellem antal kælvninger i juli 2011 og metritistilfælde, dog kunne sammenhængen være til stede i perioden december/januar 2011 (bilag 4.13). I bilag 4.14 er 30

32 samtlige kælvninger fra alle pariteter i perioden vist. Det ses, at der har været mange kælvninger i december 2011, hvorfor vi kan konkludere, at de forholdsvist mange metritter for både 1. kalvs og ældre køer i denne måned kan skyldes det store antal kælvninger. Metritis (børbetændelse) er en multifaktoriel sygdom, og betydningen af de forskellige årsager der har størst indflydelse i den enkelte besætning kan variere. Nogle af de mest almindelig kendte årsager til børbetændelse er kælvningsbesvær (dystokier), tvillingefødsler, dødfødsler, tilbageholdt efterbyrd og voldsom eller uhygiejnisk fødselshjælp. Dystokier er en vigtig årsag til infektion af børen, da man ved fødselshjælp for at afhjælpe dystokien fører bakterier ind i børen. Derudover kan slimhinden i fødselsvejen blive beskadiget, både børslimhinden i sig selv, men også skeden og børhalsen, som har til opgave at virke som en sphincter (lukkemuskel) - hvis disse bliver beskadigede kan der opstå aerovagina (luft i skeden), hvilket øger risikoen for en bakteriel infektion. (Schmidt 2011, personlig kommunikation). Da kælvning i besætningen foregår i fællesboks, hvor der både er opstaldet andre højdrægtige køer samt syge dyr, er der en forøget risiko for at børen forurenes med bakterier fra miljøet. Dystoki under kælvningen kan forårsage vesvækkelse, der medfører atoni og ringere involution af børen, hvilket endvidere kan medføre tilbageholdt efterbyrd, der som bekendt kan prædisponere for metritis (Schmidt 2011, personlig kommunikation). Da der er registreret en del tilbageholdt efterbyrd i besætningen, undersøges sammenhængen mellem tilbageholdt efterbyrd og metritis vha. en χ 2 - test dannet i SAS (bilag 4.15). Da testværdien på 29,8 er større end den kritiske værdi (χ 2 (1) 0,95 =3,84 og p-værdien er under 0,05, kan vi konkludere at der er en sammenhæng mellem tilbageholdt efterbyrd og metritis i besætningen. Dette er ikke overraskende, da de to lidelser har mange af de samme risikofaktorer. Da tilstedeværelsen af metritis vil nedsætte køernes ydelse i laktationen (Goshen og Shpigel, 2006)), har vi valgt at lave en lineær regressions analyse i SAS for hhv. 1.kalvs og 3+, med EKMtotal som outcome og med bl.a. metritis som én af variablerne, der kan forventes at have en effekt på ydelsen Af den lineære regressionsanalyse ses der at der er en signifikant (p = 0,03) lineær sammenhæng mellem EKM-total og behandling af metritis hos 1. kalvs køerne. (bilag 4.16). Ydermere kan vi se, det er signifikant at 1. kalvs køer som ikke har haft metritis (met_treat, 0) har en total-ydelse, der er 895 kg EKM højere end de køer som har haft metritis (met_treat, 1). Dette vidner om at behandlingen af metritis ikke fungerer optimalt, da køerne ikke yder optimalt i laktationen. Man bør dog huske, at det er muligt at andre 31

33 lidelser der forekommer samtidigt med børbetændelsen kan kontribuere til ydelsesfaldet, således at metritten alene ikke er skyld i tabet. Det ses ofte at metritis forekommer sammen med fx tilbageholdt efterbyrd, ketose og løbedrejning, alle som har en negativ effekt på ydelsen. Mulige årsager til at metritisbehandling i besætningen ikke har den optimale effekt kan være at lidelsen ikke opdages tidligt nok, og at der derfor behandles for sent, at præparatet der anvendes, ikke virker godt nok mod de patogener der er involveret i metritten eller at der ikke behandles længe nok eller gives korrekt dosis. Goshen og Shpigel (2006) kom frem til samme resultat, som vi i den liniære regressionsanalyse, nemlig at klinisk metritis signifikant nedsætter ydelsen hos 1. kalvskøer, og at behandling af disse køer generelt viser sig at være ineffektiv. De spekulerer, at selvom metritistilfælde hos primipare og multipare køer ligner hinanden, er det muligt at ætiologien og patogenesen for de to aldersgrupper er forskellig. Den lineære regressionsanalyse for de ældre køer viste, at resultaterne ikke var signifikante (p= 0,27), og vi kan altså ikke på et 95 % konfidensniveau (p= 0,27) konkludere at totalydelsen v. 305d påvirkes negativt ved tilstedeværelsen af metritis (bilag 4.10) Altså er det primært hos 1. kalvs køerne, hvor vi oplever behandlingssvigt. Vi har konstrueret en tabel der er lavet ud fra registreringer i DLBR Dyreregistrering, som angiver samtlige metritistilfælde i perioden til (bilag 4.11). Tabellen viser at langt de fleste tilfælde af metritis bliver behandlet ca. 7 DEK, hvilket må tilskrives at metritterne opdages ved den vaginale eksploration under nykælverundersøgelserne. Klinisk metritis forekommer dog generelt 1-10 DEK (Divers og Peek, 2008), hvorfor koen i værste fald kan have lidt af metritis i omkring en uge før behandling igangsættes. Det er derfor vigtigt ikke kun at læne sig op ad de ugentlige nykælverundersøgelser for at diagnosticere metritis, men også holde godt øje med køernes almentilstand og ædelyst i dagene efter kælvning, og tilkalde dyrlægen hvis koen virker syg, således at den kan behandles hurtigst muligt. Nykælverne udgør jo generelt en risikogruppe med henblik på udvikling af sygdomme, da de hurtigt efter kælvningen skal præstere at yde store mængder mælk, så det er utroligt vigtigt at være meget opmærksomme på, at de kommer godt i gang efter kælvning. Som før nævnt behandles metritis ved en børscore 5, der behandles med Penovet i 3 dage, samt ilægges børstave den første dag i behandlingen. Det ses dog af tabellen, at ikke alle behandlinger har effekt; efter koen er behandlet 3 dage med Penovet holdes der pause i behandlingen, hvorefter der opstartes behandling igen. Altså er koen ikke blevet kureret efter 32

34 behandlingen. Dette ligner det samme mønster som for behandlingen af tilbageholdt efterbyrd (se tidligere afsnit), hvor flere behandlinger ikke viste sig at være effektive. For at forhindre denne utilstrækkelige behandling, anbefaler vi, at dyrlægen følger op på koen på dag 3 eller 4 i behandlingsforløbet, således at hvis koen ikke er blevet rask, kan antibiosen fortsættes i længere tid eller et nyt præparat kan tages i brug, så infektionen slås helt ned inden for kortest mulig tid. Man dyrker generelt ikke væske fra uterus fra individuelle køer med metritis, men dette kan være indikeret for at bestemme hvilke primære patogener der er involveret i lidelsen i besætningen, således at man kan vælge den rigtige medicinske behandling. Det vil især være relevant at udtage børvæske fra 1. kalvskøerne i en periode, da de er den gruppe, der ikke reagerer på behandlingen. Da vi har vist at der er en tydelig sammenhæng mellem tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse i besætningen vil de forebyggende tiltag der er anbefalet for at reducere forekomsten af tilbageholdt efterbyrd også reducere forekomsten af børbetændelse. Mobilisering I tiden efter kælvning øges mælkeydelsen hurtigere end foderoptagelsen og for at kompensere for det forøgede energibehov mobiliserer koen sine egne kropsreserver. Mobiliseringen kan blandt andet ses ud fra et voldsomt fald i mælkens fedtprocent efter kælvning (Enevoldsen, 2011). Ud fra VPR plot for hhv. 1. kalvs, 2. kalvs og ældre køer kan udviklingen i mælkens fedtprocent vurderes gennem laktationen. Den fede røde linje er gennemsnittet for alle køer i perioden. De grønne og blå linjer er fedtprocenten for den enkelte ko, mens Figur 10: Udskrift af VPR-plots over fedtpprocenten for 3.+ kalves køer. de stiplede linjer er rullende gennemsnit for fedtprocenten hhv. 10 (lilla), 60 (rød) og 305 (sort) DEK. I besætningen udløser en keto-score på 3 eller derover en behandling i form af binyrebarkhormon. Ved keto-score 2 anbefaler DD, at LL giver propylenglycol. I bilag 4.17 ses det af gennemsnittet, at alle 3 pariteter oplever et stort fald i fedtprocenten fra tidlig laktation og frem til tidspunkt for topydelse. Faldet er især tydeligt hos de ældre køer se figur 10, hvilket er en generel tendens, da ældre køer mobiliserer mere fedt end de øvrige 33

35 yngre pariteter. Hos alle pariteter ses der en stor variation af fedtprocenten på især det rullende gennemsnit 10 DEK. Som tommelfingerregel vil fald i fedtprocenten på mere end én procentenhed af gennemsnittet medføre negativ energibalance og kan relateres til et generelt ketoseproblem i besætningen (Enevoldsen, 2011). Den store mobilisering hos køerne ser dog ikke ud til at give store problemer med ketose i besætningen ifølge udskriften Sygdomsopgørelse køer pr , hvor der er registret 7 behandlede tilfælde af ketose i løbet af de sidste 12 måneder. VPR-plots viser ligeledes en lav forekomst af ketose i besætningen (Bilag 4.18). En anden metode til at vurdere om der forekommer negativ energibalance (ketose) i besætningen er ved at sammenholde fedtprocenten med proteinprocenten i mælken: hos køer i negativ energibalance vil fedtprocenten stige samtidig med at proteinprocenten i mælken falder. Mogens Krogh har udviklet en XmR-chart der viser udviklingen i fedt:protein-ratioen (FPR) i mælken fra 5-28 DEK over en 2-årrig periode. De solide linjer er gennemsnittet, mens de stiplede linjer angiver alarmgrænser. Observationer der overskrider den øverste alarmgrænse vidner om ketose, mens overskridning af den nederste alarmgrænse vidner om vom acidose i perioden. Den normale FPR er angivet på grafen som ca. 1,4 for 1. kalvs og ca. 1,5 for 2. kalvs og ældre køer. Der ses på graferne at ingen af pariteterne har et tydeligt problem med hverken ketose eller acidose (bilag 4.19). 5. Malkekøer Opstaldning og management Malkekøerne er opstaldet i et løsdriftstaldsystem med sengebåse med madrasser. Der strøs med snittet halm ved hver malkning, efter der er blevet skrabet ned fra sengene. Gulvet er spaltegulv, der er blevet rillet. Malkestalden er placeret i den ene ende af stalden, nærmest indgangen, og er en dobbelt 8 sildebensmalkestald, uden kraftfodertildeling. Ved returgangen er placeret en klovvasker, som bruges i forbindelse med hver malkning. Klovvaskeren består af dyser der spuler klovene med vand, og vandet skiftes en gang dagligt. 2 gange ugentligt bliver der sat et klovbad op efter klovvaskeren, med kobbersulfat (blåsten) opløst i vand. LL er klar over, at det ikke er lovligt at bruge til klovbad (pr. 1. september 2006), men mener ikke, at der er findes lige så gode alternativer. Han har det derfor registreret til fjernelse af mos på tagene. Der er i alt 3 tværgange i stalden. Den første tværgang er placeret foran malkestalden, målt til 3,17 meter i bredden og har rillet spaltegulv. Den midterste tværgang er 3,15 meter bred, har 34

36 fast rillet gulv, samt både drikkekar og kobørste. Den sidste tværgang er placeret for enden af stalden, måler 3,7 meter, har fast rillet gulv, og har ligeledes både kobørste og drikkekar. Lige efter returgangen og klovvaskeren er der placeret et drikkekar, hvilket kan forårsage kødannelse i returgangen, hvis de ikke kan komme til at passere køer, der står og drikker. Tværgangene findes på besøgsdagen d. 20. februar 2012, relativt rene, og det samme gør samtlige drikkekar hos køerne. Der er gardiner i de lakterende køers side af stalden, samt 3 ventilatorer installeret i kostalden over hver tværgang. Der er ingen holdinddeling af de lakterende køer, og kælvekvier flyttes over til malkekøerne 1-2 uger før forventet kælvning, for at blive tilpasset til systemet (senge, malkestald, foder, mm.). Der blandes og udfodres to gange dagligt med TMR1, da mixervognen ikke har kapacitet til at kunne blande det hele på én gang. Derfor blandes der om morgenen, hvor gammelt foder fjernes fra foderbordet inden den nye udfodring. Der skubbes foder ind 2-3 gange, inden der så igen fodres ud til eftermiddag, hvorefter der skubbes ind 2 gange mere. Der er ingen kraftfodertildeling, og køerne kommer ikke på græs. Køerne malkes to gange dagligt; kl og igen kl. 16, og det tager ca. 2 timer at malke. Det er primært M der malker, bortset fra hver anden weekend, hvor LL selv malker. Køer med højt celletal malkes fra til kalvene. Ved køer der ikke skal malkes med i tanken, bruges de samme malkesæt, der bliver bare skiftet slanger, dvs. der er ikke et separat malkesæt til disse, og det vaskes ikke inden påsætning på den næste. Mælken leveres til Arla, og der afhentes hver anden dag, hvor der foruden mælkeafvejning også kommer en mælkeanalyse. Inseminøren kommer fast hver mandag og drægtighedsundersøger køer, og derudover til insemineringer når LL ringer. Indtil august 2011 kom klovbeskæreren 3 gange årligt, men nu er LL begyndt på at klovbeskære køerne selv, hvilket han gør i samarbejde med sin bror, J. Her tager de gerne mindre hold på stykker ad gangen. På denne måde kommer de godt igennem alle køerne, ved hjælp af et skema, som DD har lavet til dem, og bestræber at få dem i klovboks lige før goldning, ca. 70 DEK, og igen 180 DEK. I malkekøernes staldafsnit er der 111 ædepladser, hvoraf de 108 er fangegitterpladser. Der er 139 sengebåse af varierende størrelse, som er opmålt efter illustrationerne i bilag 5.1. Ved opmåling af sengebåsene i stalden, ses det, at der er forskellige størrelser på sengene, 35

37 men at ingen af dem følger de danske anbefalinger (Anonym 2010). Efter opmåling af sengene i stalden, vurderes det, at samtlige senge både er for korte, for smalle og for lave (Bilag 5.2). Placering af og formål med nakkebommen har tidligere været misforstået, hvor man var af den overbevisning, at den skulle sørge for at køerne ikke kom for langt frem i sengene og dermed gødede i sengene. Men det er ikke nakkebommen, der skal styre dette, men derimod brystbommen. Er nakkebommen placeret for langt bagud i sengebåsen, kan det forårsage, at køerne har svært ved at lægge sig, og ikke har lyst til det, af frygt for om de kan komme ud igen (Børsting 2012, personlig kommunikation). Nakkebommen skal kun bruges som tværplanke til at holde bøjlerne sammen. For at holde den bedst mulige hygiejne i sengebåsene især ved yverlejet, skal man selvfølgelig være opmærksom på, at køerne ikke kravler for langt frem i en sengebås, hvilket kan justeres ved hjælp af brystbommens placering. Dog skal man ligeledes være opmærksom på, at man ikke gør sengen for kort, da køerne så vil lægge sig skråt, og dermed gøde ind i nabo-sengebåsen, samt eventuelt forhindre at nabo-sengebåsen kan bruges af en anden ko. Generelt er sengene i stalden for små, både længde, højde og bredde. Dette kan i høj grad påvirke køerne, hvor det resulterer i at de ikke vil lægge sig, da de ved, at der er trængt og at de vil få svært ved at komme op igen. Det er vigtigt med et godt leje til malkekøer, da vi ønsker, at de hurtigst muligt lægger sig hen efter malkning og efterfølgende foderindtag, da blodtilførslen til yveret er større når de ligger ned, samt de bruger minimalt energi på andet end at producere mælk. For lang tid stående resulterer oftest også i en øget belastning af klovene. Derfor skal sengene være gode og indbydende til køerne, både hvad angår størrelse, hygiejne og strøelse. Sengene i malkekvægsstalden hos LL er ikke længere tidssvarende for SDM køernes størrelser, men først pr. 1. juli 2029 bliver de nuværende anbefalinger til lovkrav, for besætninger etableret før d. 1. juli 2010 og dermed LLs (BEK nr. 756 af 23. juni 2010). Ydelse LL s mål for mælkeproduktionen er på kg EKM pr. ko, hvilket han næsten opnår med kg jævnfør Nøgletal pr Både 1. kalvs og øvrige opnår målet for ydelse, men både fedt og protein procent er lidt for lavt i forhold til målet. Mælkens sammensætning gennemgås yderligere længere nede i afsnittet yversundhed og mælkekvalitet under sundhed. 36

38 Vi vil nu se på, om køerne har et større ydelsespotentiale, end nudriften, hvorfor ydelsestallene gennemgås ved hjælp af VPR og VPA. Ved VPR-plot kigger vi på laktationskurverne, som er delt op efter laktation (1., 2. og 3.+ kalvs) (bilag 5.3). Plottet er lavet over en periode på 2 år, fra august 2009 til september 2011 og aflæsningerne på disse er skøn. På laktationskurven for 1. kalvskøerne ses en ydelsesstigning frem til 60 DEK, de starter omkring 25 kg EKM og stiger til 27 kg EKM, og ender i gennemsnit på 23 kg EKM på 305 DEK. Hos 2. kalvskøerne, figur 11 ses derimod ikke en ydelsesstigning frem mod 60 DEK. De starter omkring 36,5 kg EKM, og falder til ca. 35 kg EKM ved 60 DEK, og yderligere til 25 kg EKM ved 305 DEK. 3.+ kalvskøerne starter på ca. 36,5 kg EKM og har så en ydelsesstigning til 38 kg EKM ved 60 DEK, hvorefter de så har et fald til 305 DEK, hvor de ender på ca. 22,5 kg EKM. Hos 2. kalvskøerne er der et fald i laktationskurven fra kælvning frem mod 60 DEK. Men VPR-plots ne er lavet ud fra energikorrigeret mælk og ikke på ydelsen, hvorfor det er vigtigt at huske, at køerne ofte har en fedtmobilisering i de første 60 DEK, hvorfor mælkens sammensætning vil være lidt anderledes. Så fordi 2. kalvskøerne falder lidt i laktationskurven fra kælvning til 60 DEK, er det ikke ensbetydende med at de falder i ydelse. Det er dog vigtigt at se på hældningen af kurven, og at den ikke er meget stejl i den første del af laktationskurven (eks. mere stejl end fra 60 DEK til 305 DEK). VPR giver et visuelt billede af situationen og et overblik, men for at være mere konkrete vil vi se nærmere på de aktuelle tal ved hjælp af VPA. Ved at benytte VPA ser vi, at hvad angår topydelse ligger 1. kalvskøerne på niveau med 25 % kvartilsgrænsen for de 25 % dårligste besætninger (angivet som Lav i VPA), figur 12, 2. kalvskøerne ligger i den gode ende, mens 3.+ kalvskøerne ligger lige midt imellem. Der ser derfor ud til at være noget at hente på topydelsen for især 1. kalvskøerne. Figur 11: Udskrift af VPR-plot af EKM for 2. kalvs køer. 37

39 Figur 12: Udklip fra VPA af ydelsen i forskellige perioder af laktationen for hver paritet. Persistensen (ydelsesfald) på laktationskurverne udregnes ved at bruge tallene fra VPA (figur 12). EKMtop relativ angiver topydelsen i procent i forhold til ældre køer (3.+). Normen foreskriver, at 1. kalvskøer bør give 75 % i forhold til 3. + kalvskøer, mens 2. kalvskøer bør give 93 % (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation). I besætningen er 1. kalvskøerne næsten oppe på de 75 % af 3.+ kalvs køernes topydelse, mens 2. kalvs køer giver det samme som 3.+. Det vil sige, umiddelbart yder 2. kalvskøerne relativt meget. For at vurdere sammenhængen mellem grupperne, og hvilke grupper, der giver for meget og hvilke grupper der giver for lidt, bruges 2. kalvskøerne som en intern referencepopulation, under det argument, at 2. kalvskøer er den kogruppe, der burde fungere bedst (Enevoldsen 2011, personlig kommunikation), sammenholdt med oplysningerne fra VPA, hvor vi jo så at 2.kalvskøerne var den gruppe der lå bedst ved topydelsen. I så fald burde 1. kalvskøers topydelse være 100*75/93 % = 81 % af 2. kalvskøers topydelse. For besætningen er tallet: 100*27/37 % = 73 % og dermed for lav. De ældre køer burde have en topydelse på: 100*37/93 % = knap 40 kg EKM, hvor realiteten er 37 kg. Så med udgangspunkt i, at 2. kalvskøerne fungerer godt, yder både 1. og 3.+ kalvskøerne for lidt. Den ønskede ydelse ville se ud som figur 14. De tre laktationsgrupper ender cirka samme sted på 305 DEK, men ved at kigge i VPA en ser vi, at de ligger lavt i kg EKM 305 DEK. 1. kalvs og ældre køer ligger nær den lave percentil, mens 2. kalvskøerne ligger lige midt i mellem de to percentiler. Opnåede køerne den relative EKMtop, som normerne foreskriver, hvor 1. kalvskøerne yder 75 % af hvad 3.+ kalvskøerne gør, og 2. kalvskøerne 93 % af 3.+ kalvskøerne, ville det betyde et dækningsbidrag på kr. pr. årsko i forhold til nudriften udregnet vha. 1. kalvs 2. kalvs 3.+ kalvs Topydelse EKM Slutydelse (305dek) EKM Ydelsesfald i % EKMtop relativ Figur 13: Persistens 1. kalvs 2. kalvs 3.+ kalvs Topydelse EKM EKMtop relativ Figur 14: Potentiel ydelse Nudrift Scenarie Forskel DB pr. år kr kr kr DB pr. årsko kr kr kr DB pr. kg EKM kr. 1,12 kr. 1,17 kr. 0,05 Figur 15: SimHerd udregning. DB ved EKMtop som normer. 38

40 SimHerd, figur 15. Ved at bruge SimHerd har vi kigget nærmere på de økonomiske konsekvenser for den knap så gode ydelses persistens. Vi har kigget på, hvad det vil betyde for LL, hvis persistensen blev hævet til landsgennemsnittet (henholdsvis 13,6 %, 30,6 % og 36,5 % for 1., 2. og 3.+ kalvskøer). Resultatet blev, at ydelsen ville stige med knap 300 kg EKM pr. årsko, og dækningsbidraget ville stige med 594 kr. pr. årsko (Bilag 5.4). For at opnå en mere flad laktationskurve, er det først og fremmest vigtigt, at køerne har adgang til foderet og god plads ved foderbordet, og ikke skal konkurrere her. Som vi ser det, kan det til tider blive et problem med de kun 111 ædepladser, sammenholdt med at der flere gange om ugen er låst fangegitter i et par timer, som så gør, at Figur 16: Figur fra artiklen: Hvad nu hvis tankcelletallet falder med ? J.Ettema 2010 de resterende køer ikke kan komme til foderet i denne tid. Det er vigtigt med hyppig udfodring og indfejning af foderet for at der hele tiden er godt foder tilgængeligt for køerne. Udover fodringsdelen er det muligt at opnå fladere laktationskurver ved at sænke celletallet (forhøjet celletal er udtryk for subklinisk mastitis) samt forekomst af klov- og lemmelidelser, som begge medfører nedsat ydelse (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation). Vi har brugt SimHerd til at beregne, hvad den økonomiske betydning ville være, hvis celletallet sænkes (Bilag 5.5). Udregningerne er lavet med hjælp fra artiklen Hvad nu hvis tankcelletallet falder med ? (Ettema 2010). Vi satte celletallet ned med 0,5 point. Ligeledes vil ydelsen, jævnfør artiklen, stige. På figur 16 aflæste vi reduktion i daglig ydelse (kg EKM) ved en reduktion på i celletal. Vi fandt at den for 1. kalvskøer (blå linie) var en forskel på 0,5 kg EKM og for de ældre køer (rød linie) var den på 0,7 kg EKM. Sundhed De primære sundhedsproblemer i besætningen er yverlidelser, reproduktionslidelser og klov- /lemmelidelser. Disse vil blive behandlet enkeltvis i rapporten. Derudover vil vi kort komme ind på fordøjelse- og stofskiftelidelser, samt subakut vomacidose (SARA), paratuberkulose og huldstyring. Fordøjelse og stofskiftelidelser Ved gennemgang af besætningen og dertilhørende nøgletal fremgår det, at det ikke er fordøjelses- og stofskiftelidelser, besætningen har de store problemer med, se nykælver- 39

41 afsnittet. Subakut ruminal acidose SARA Sur vom er blevet konstateret i besætningen på baggrund af de kliniske registreringer, der er gjort i forbindelse med klovbeskæring igennem de sidste år. Sur vom også kaldet for subakut vomacidose, SARA, er en tilstand, der optræder i forbindelse med fodringsskiftet fra før kælvning til efter kælvning, hvor der fodres med en meget stivelsesholdig og strukturfattig foderration, hvor tyggetidsindekset er lavt. Sandsynligheden for forekomst af sur vom er derfor størst hos køer op til 1 måned efter kælvning i forhold til dem, der er længere fra kælvning. Definitionen på SARA er når vommens ph er under 6 og vommotorikken er svag eller ophørt. De kliniske symptomer er karakteriseret ved fodervægring, svag eller ophørt vommotirik samt udskillelse af sur urin (ph < 7) og diarre. Den akutte tilstand ses ofte ved nedsat foderoptagelse, hvorefter den betragtes som kronisk når mælkeydelsen falder. Udover nedsat mælkeydelse, vil der i den kroniske tilstand også forekomme nedsat fedtindhold i mælken, nedsat foderoptagelse, nedsat drøvtygning samt laminitis (Strudsholm et al. 2003). SARA konstateres typisk først ved slagtefund i forbindelse med slagtning eller efter besøg af klovbeskærer, hvor der laves klovregistreringer. Slagtefund der indikerer SARA er leverbylder, forandringer af vomslimhinden og vompapillerne pga. syrebelastningen samt tegn på laminitis i klovvæggen (Strudsholm et al. 2003). I besætningen er der ifølge slagtefundene over de sidste 2 år (Slagtefund, Hundyr 2 år, DLBR Dyreregistrering, d ), ikke registreret leverbylder eller mavesår. Den eneste argumentation for at SARA skulle have været et problem hos LL er registreringen ved klovbeskæringen, hvor mange af lidelserne kan relateres til SARA, hvilket står nævnt under klovlidelser i sundhedsafsnittet under malkekøer. Men man skal huske, at det lige så vel kan være staldens gulvarealer samt den forkortede liggetid og nedsat ko-komfort i stalden, der kan være årsagen til klovproblemerne, som det kan være fodringen. Yversundhed og mælkekvalitet For at opnå den bedst mulige mælkekvalitet, og dermed økonomi, er der flere vigtige faktorer at tage højde for. Sørg for at sengene altid er velstrøet, således køerne holdes rene. På denne måde holder man mange bakterier væk. Man kan hygiejnescore køerne fra 1 til 4, hvor 4 er meget beskidt på både yver, ben og hale (bilag 5.6). En undersøgelse viser, at hvis andelen af hygiejnescorer 3 og 4 stiger fra 5 % af besætningen til 30 % af besætningen, kan andelen af nyinfektioner i laktationen fordobles fra 10 til 20 %. Man bør som tommelfingerregel ikke have mere end 15 40

42 % af køerne med hygiejnescore 3-4. Ligeledes bør der ikke være mere end max. 10 % med gødningsforurening på patterne (Dansk Landbrugsrådgivning 2003). Viser det sig, at flere af køerne er mere beskidte end ønsket, kan det skyldes flere ting. Det er som nævnt vigtigt at holde sengene rene og tørre, så ikke yveret tilsmudses her. Det indebærer at man skraber sengene mindst 2 gange dagligt, strøer dem med min. 500 gram strøelse pr. bås dagligt, samt holder gangarealerne rene. Holdes gangarealerne ikke tilstrækkeligt rene, bliver benene beskidte, og slæber dermed forureningen med op i sengene og kontaminerer yveret. Ved observation af malkning d. 12. marts 2012, findes køernes yvere generelt meget rene med scorer på primært 1 og 2. Dog findes flere af de yngre (1. kalvs) køer meget beskidte på både krop, ben, hale og ikke mindst yver score 4. Det tyder på, at de ligger på spalterne, som kan være konsekvens af opstaldningsformen hos kvierne, og at de så ikke har ændret vanen. Forberedelse af yveret i form af aftørring og udmalkning er vigtigt inden påsætning af malkemaskine ikke kun i forhold til at minimere bakterier i mælken, men også med henblik på at stimulere koen til mælkenedlægning. Den optimale tid fra forberedelse af yveret til påsætning af malkemaskinen er sekunder. Det er derfor vigtigt at få oparbejdet en rutine, hvor man forbereder 3-4 køer ad gangen, inden man så går tilbage og sætter maskinerne på. På denne måde undgår man tomgangsmalkning, som er dårligt for yversundheden, samt opnår en hurtigere malkning. Ved besøg d. 12. marts 2012, sås det, at der ved klargøring forberedes 5 køer ad gangen inden Marius går tilbage og sætter maskine på, dette blev målt til at tage cirka 1½ minut. Ved påsætning af malkemaskiner er der meget luftindslip, og der gøres ikke noget for at minimere dette i proceduren. Luftindslip bør i så vidt muligt omfang undgås. Ved luftindslip falder det samlede vakuum for hele malkeanlægget, så det vil påvirke alle igangværende malkninger. Derudover kan luftindslip, når man sætter pattekopperne på, forårsage at noget af den mælk, der har stået tilbage i maskinen fra den forrige ko, sprøjter op på patterne og potentielt kontaminerer disse. Med henblik på hygiejnen, anbefales det at bruge kogevaskede og centrifugerede bomuldsklude, min. én klud pr. ko, og at vende kluden, således at der bruges et rent hjørne til hver pat. Vær især grundig omkring pattespidsen. Det anbefales, at der bruges min. 20 sekunder på aftørring. Efter aftørring skal der malkes for. Dette skal gøres både for at kontrollere mælken for forandringer, men også fordi, den første mælk indeholder flest bakterier. Det er her vigtigt, at man har den korrekte malketeknik, så man får lukket godt af ved pattebasis, så man ikke 41

43 risikerer, at bakterierne presses op i yveret. Efter aftørring fandtes en del køer med beskidt pattespids. Det lader til at aftørringen ikke er grundig nok, og især ikke ved pattespidsen, hvor der hos flere køer fortsat sad decideret skidt. Flere gange var det problematisk med flere køer i samme hold, der skulle malkes fra i spand. Dette er selvfølgelig svært at undgå, men er med til at forlænge malketiden, og forlænge tiden i malkestalden for dét hold. Når man klargør flere køer ad gangen, er det vigtigt, at man tager højde for eventuelle spand-malkere i samme række, således at de ikke klargøres, såfremt der ikke kan sættes maskine på inden for 2 minutter. Det vil sige, hvis der er flere køer i en række, end de to spandmalkere kan følge med til, bør disse køer ikke forberedes, førend 1 minuts tid inden maskinen er klar til at sættes på. Især for højtydende køer kan det give problemer med at få dem malket rent, hvis maskinen først sættes på efter 2 minutter efter forberedelsen. Yveret bliver også spændt og der kommer mælkeløb, hvilket kan resultere i, at koen reagerer ved at sparke lidt op under yveret og på den måde kontaminerer det igen. For at opnå den bedste malkning, er det vigtigt at malkemaskinen hænger lige ned fra patterne, og at maskinen hænger parallelt med yveret. Dette kan opnås ved hjælp af en arm, hvor malkemaskinens slanger kan sættes fast på, og støtte maskinen til den korrekte holdning. Hænger maskinen skævt, kan det medføre uens sug, dårlig pattetilslutning, pattekopslubren, patteskader og ufuldstændig malkning. Det er vigtigt at instruere den malkende i vigtigheden i korrektion af malkemaskine, samt at undgå luftindslip og pattekopslubren, som bør rettes med det samme. Inden køerne forlader malkestalden anvendes der pattespray. For at opnå den optimale effekt af pattesprayen, er det vigtigt at spraye korrekt. Det vil sige godt ind under yveret og spraye direkte op på hver pat. Ved besøg d. 12. marts 2012, blev der desuden observeret, at køerne står op meget længe, når de samles til malkning kl. 15, hvor malkningen først begynder kl. 16. Efter malkningen står køerne i låste fangegittere i forbindelse med udfodring samt mærkning af dyr til undersøgelse næste dag, frem til kl. 18. Det positive ved dette er, at kun få dyr kan gå hen og lægge sig efter malkningen, hvor pattekanalen endnu er åben, men det er samtidig meget hårdt for ben og klove at stå så længe på det hårde underlag. Der er desuden ikke plads til alle køerne i fangegitrene efter malkning, så de sidste køer kan blive nødt til at vente længe på fodring, fra de samler køerne kl. 15 til de er malket kl. 18, og fangegitrene så løsnes igen yderligere en time efter. Køerne skal gerne stå mindst muligt, og altså kun i forbindelse med malkning og 42

44 foderoptag. Når dyrene samles til malkning, åbnes der op til malkestalden, således at de første to hold kan gå ind og stille sig klar. Det har den ulempe, at de står i malkestalden op imod 45 min. inden malkningen begynder, hvilket medfører at de bliver urolige, samt begynder at gøde i malkestalden. Køerne skal gerne opholde sig så kort tid i malkestalden som muligt, da de ved at gøde, udgør en stor forureningsrisiko. For at vurdere malkningen i besætningen kan man anvende lactocord. Nedenstående teoretiske figurer viser forskellen i mælkeflow over tid mellem en mangelfuld og/eller for kort forberedelse samt en korrekt forberedelse målt ved Lactocorder. I figuren til venstre ses en bifasisk kurve, hvor mælkecisternen tømmes ved den første top, mens den egentlige mælknedlægning først kommer efter godt 2 minutter. Slutfasen er ligeledes meget uregelmæssig, og tager i alt knap 2 minutter. Den samlede tid, hvor malkesættet er på er ca. 6½ minut, mens den egentlige malkning kun er på omkring 3 minutter. Dette resulterer i knap 4 minutters tommalkning, som er skadeligt for yveret og prædisponerer for infektioner og altså højere celletal. Ser man derimod på figuren til højre, ses en stejl kurve i starten og altså en mælkenedlægning allerede indenfor 30 sekunder efter påsætning af malkemaskinen. Det maksimale mælkeflow (plateau fase) opnås hurtigt og holdes godt frem til den afsluttende fase, som også hurtigt afsluttes (stejl kurve). Denne malkning tager kun lige godt 4 minutter, og tommalkning er undgået. Figur 17: Lactocorder fra TML/bovine/bovine_roy_03_milking.html I Lactocorder målingerne i DDs rapport fra LL december 2010 (bilag 5.7), ser man tydeligt tomgangsmalkning især i slutfaserne. Det tyder på, at maskinerne tages af for sent (<0,2 kg/min.). Anbefalingerne lyder på aftagning ved flow på max. 0,4 kg/min (Rasmussen 2004). Både ud fra Lactocordmålinger foretaget d. 22. december 2010 i besætningen, samt fra 43

45 observationer d. 12. marts 2012, hvor køerne stod meget uroligt til sidst i malkefasen, det sidste minut, inden maskinaftagning, tyder det på, at den automatiske aftagning af malkemaskinerne sker for sent. Tommalkning irriterer både ko og yver, og øger risikoen for mastitis, grundet bakterieinvasion som følge af trykgradienten der ændres, når tommalkning indtræffer. Yversundhed og mælkens kvalitet er vigtig, hvilket også viser sig på mejeriafregningen. Her klassificeres mælken blandt andet efter indhold af celler, som fortæller noget om yversundheden. På leverancerne i 2011 (oplyst pr. mail d. 7. marts 2012 fra Niels Ole Nielsen, Dansk Kvæg) var størsteparten i klasse 1E, mens kun 20 % var i den bedste klassificering (1S) med 2 % tillæg. I skema ses en udregning for mistet indtægt, hvor der er regnet på, hvor meget mere afregningen ville give, såfremt alle leveringer var i klasse 1S. klasse celler leveringer kg mælk pris/kg tillæg/ fradrag Indtægt (kr.) Kr. mistet indtægt 1S < % E % B % % > % 0 total , På kvalitetsafregningen, kunne man i 2011 have hentet godt og vel kr., alene ved at komme under de celler/ml. Der er en sammenhæng mellem celletal og ydelse, jo højere celletal desto lavere ydelse (Hagnestam-Nielsen et al., 2009). I VPA en er der estimeret, hvor meget ydelse der er at hente ved reduceret celletal. Der er defineret 3 grupper vedrørende celletal, og den estimeret ydelsesforskel er angivet for hvert trin mellem grupperne. Det vil sige fra gruppe 2 (> celler/ml) til gruppe 1 ( celler/ml) til gruppe 0 (< celler/ml) er to trin. I figur 19 ses det, at der er signifikant sammenhæng mellem forhøjet celletal og nedsat mælkeydelse hos 2. kalvskøerne. Figur 18: mistet indtægt i forhold til mælkeklassificering Kælv- Køer med Bidrag Sik- Bidrag Resultat for gruppen (enhed=eh) og ning faktor Knæk- per ker- i % af faktorer der påvirker resultatet nr. Antal Pct punkt ko hed total EKM-TOTAL (kg per 305 dage) 8074=eh1 101=N1 9825=eh2 98=N2 9952=eh3 92=N3 Celletal i laktation ? -1? *

46 Figur 19: Udklip fra VPA om sammenhæng mellem forhøjet celletal og mælkeydelse Helt konkret er der estimeret et tab på 465 kg EKM mellem henholdsvis gruppe 0 og 1, samt 1 og 2, med en p-værdi på 0,01. Ved to andre laktationsgrupper er der ikke signifikans sammenhæng. Det vil sige, at kunne man sænke celletallet i denne gruppe, ville der være 2*465 kg at hente i ydelsen pr. ko. Alt dette er dog uden at tage hensyn til omkostningerne ved en øget ydelse, men udelukkende for at se på deres ydelsespotentiale i forhold til det nuværende celletal. Ifølge Nøgletal pr er besætningens geometriske gennemsnit for celletal på celler/ml. Kigger vi på tallene i VPA (Bilag 5.8), ser vi at celletal hos 1. kalvskøerne er acceptabelt såvel tidligt som sent i laktationen, hvorimod de ældre køer ligger noget højt i tidlig laktation (9-61 DEK). Begge grupper ligger over gennemsnit for de 25 % besætninger med højest celletal i tidlig laktation, men falder så til slutlaktationen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at køerne bliver behandlet og dermed får lavere celletal. Der er et par fejlkilder i tallene, som bunder i, at det ikke nødvendigvis er den samme gruppe fra tidlig laktation, der når til senlaktationen. Flere køer udsættes og mistes igennem laktationen, især ved de ældre. Nogle af dem udsættes eventuelt decideret grundet for højt celletal, eller en enkelt kirtel kan goldes. Det er vigtigt at lave en behandlingsstrategi for yverbetændelse og forhøjet celletal. Kronisk inficerede dyr med forhøjet celletalsværdi gennem længere tid, er nytteløse at behandle videre på. Det er vigtigt at vælge de nyinficerede til behandling. Dette vil blive bearbejdet yderligere under Goldkoafsnittet. Celletal bruges som screening af yversundheden. Når man ser på nøgletallene, ser det umiddelbart ud til, at der er en god yversundhed med kun 65 registreret yverbetændelser, mod normen på 86 (Nøgletal pr. 06/03/12). Men man skal selvfølgelig være varsom med tolkningen af sådanne tal, da der er flere faldgruber. Det er vigtigt at kende til behandlingsstrategien, hvornår behandles hvilke dyr, og er det på baggrund af synlige mælkeforandringer, eller er det på baggrund af CT-værdier fra ydelseskontrollen? Ligesom effekten af behandlingerne også kan afspejle, om man behandler korrekt og i tide. Vi har derfor valgt at bruge HerdView til at kigge nærmere på yverlidelser i relation til tid efter kælvning, kronisk celletal i relation til yverlidelser, samt til sidst yverlidelse i relation til akut forhøjet celletal. HerdView analyse af yverlidelser i relation til tid efter kælvning, samt kronisk celletal i relation til yverlidelser, delt op efter paritet kan ses i Bilag 5.9. Yverlidelse registreres ved en 45

47 yverbehandling, mens behandlingseffekten tolkes ud fra hvor mange, der har kronisk celletal efter en yverlidelse. Hos 1. kalvskøerne ses det på grafen, at ca. 7 % (aflæst) får en yverlidelse igennem laktationen, hvoraf halvdelen forekommer helt i begyndelsen af laktationen, mens den anden halvdel først kommer lidt over halvvejs i laktationen. Her skal man dog være opmærksom på, at det sagtens kan være de samme køer, der inficeres på ny. Ca. 30 % af de behandlede dyr får kronisk celletal efter en yverlidelse, hvilket giver en behandlingseffekt på ca. 70 % på yverlidelser hos 1. kalvskøer. Dette er jævnfør dialog med DD tilfredsstillende, men må for denne gruppe køer ikke blive lavere. Men med kun ca. 7 % af 1. kalvs køerne med yverlidelse, vejer hver enkelt dyr tungt procentmæssigt i behandlingseffekten. Hos 2. kalvs køerne er det ca. 18 % der får en yverlidelse, hvor en mindre gruppe forekommer indenfor de første 7 uger af laktationen, mens de øvrige kommer samtidig ca. ved uge 24 EK. Hvad det er der gør, at der kommer en gruppe af behandlinger her, kan vi ikke gennemskue, da det ikke falder sammen med goldning eller lignende. Derudover mener vi ikke, at det kan være en miljøpåvirkning, da hændelsen sker på samme tid efter kælvning for 2. kalvs køerne, og altså ikke på en bestemt dato. Kælvningerne er jo spredt over hele året, og alligevel kommer denne yverlidelse ved 24 uger efter kælvning. Vi har snakket med DD om det, som ligeledes ikke kan komme med en forklaring, hvorfor vi må acceptere, at det formentlig er en tilfældighed. Behandlingseffekten for 2. kalvs køerne aflæses til ca. 45 %. I samråd med DD er behandlingseffekten for denne paritet ikke tilfredsstillende. Ca. 30 % af 3.+ kalvs køerne får en yverlidelse igennem laktationen. Yverlidelserne kommer hos disse køer meget spredt ud over laktationen, og der ses en behandlingseffekt på ca. 76 %, hvilket er ganske tilfredsstillende for gruppen med de ældre køer. Behandlingseffekten aflæses ikke helt ude ved den sidste gruppe, da det her (ca. 23 uger efter kælvning) kan være en ny infektion, efter en effektiv tidligere behandling (Mikkelsen 2012, personlig kommunikation). Ved at se på HerdViewgraferne ses det, at henholdsvis 7, 18 og 30 % for 1., 2. og 3.+ kalvskøer får yverlidelser igennem laktationen. Konklusionen på HerdView-analysen er, at behandlingseffekten kunne være bedre, og indikerer at der er en del kronikere (vær især opmærksom på B-strep., Staph.au.). Behandlingseffekten er tilfredsstillende for 1. og 3.+ kalvs, men 45 % for 2. kalvs er ikke godt nok. Derfor vælger vi nu at kigge på sammenhængen mellem en konstateret yverlidelse og en registreret akut celletal fra kontrolydelsen. Det burde give et indblik i behandlingsstrategien, for at se om registreringerne 46

48 fra ydelseskontrollen danner grund for behandlingerne. HerdView analyse af yverlidelser og akut celletal i relation til tid efter kælvning, delt op efter paritet, ses i bilag 5.9. Formålet med denne analyse er at sammenligne tidspunkterne for de to hændelser for at se sammenhæng. De akut forhøjede celletal kommer igennem hele laktationen, hvor knap halvdelen af 1. kalvs køerne får akut forhøjet celletal. Men ikke mange af dem fører til en behandling, og dermed registrering som yverlidelse, kun omtrent 7 % af 1. kalvskøerne blev behandlet. Samme historie gælder 2. kalvs køerne, hvor de akut forhøjede celletal kommer igennem hele laktationen, men ikke mange af dem fører til en behandling, og dermed registrering som yverlidelse. Hos 3.+ kalvs køerne følges de to grafer bedre ad, men der er stadig en stor del, der ikke fører til behandling. Der er langt flere yverlidelser end registreringer med akut forhøjet celletal. Dette kan skyldes, at ældre køer generelt har højere celletal, og der skal mere til at CTV stiger, som giver udslag i akut forhøjet celletal. Denne gruppe dyr bliver muligvis behandlet ud fra synlige forandringer i mælk. Derudover kan det også være, at flere af de ældre køer er kronikere, som behandles flere gange, og på den måde optræder i grafen over yverlidelser flere gange. Samlet set ser ikke ud til, at de akut forhøjede celletal giver anledning til behandling. Det ser ud til, at man skubber behandlingerne hen til, hvor koen eventuelt blive syg af mastiten eller der er synlige forandringer i mælken. Sammenholdes det med behandlingseffekten, kan det tyde på, at der ikke behandles i tide. Vi anbefaler derfor, at lave en strategi, hvor der kigges på ydelseskontrollen og udvælges køer med akut forhøjet celletal til behandling. På denne måde kan der forhåbentligt opnås en bedre behandlingseffekt. I længden vil det også give mere mælk i tanken, da syge køer (eks. mastitis) falder i ydelse, og jo længere tid man skubber behandlingen, desto svære er det at få dem på rette spor igen. Derudover er der også en reel risiko for at de smitter andre dyr. Udover at kigge på behandlingsstrategi er det vigtigt at danne sig et overblik over, hvilke patogener der forårsager mastiterne i besætningen. Er det miljø- eller malkeoverførte bakterier, der præger billeder, er det penicillinresistente bakterier, og er der bakterier fra typiske køer med kronisk celletal, som først har god effekt af en behandling ved antibiotikabehandling i forbindelse med afgoldning? Kirtelprøver udtages med henblik på bakteriologisk undersøgelse ved indledning til mastitisbehandling. Det kan både være, hvis der opstår en akut yverbetændelse og ved 47

49 nykælver- og goldkoundersøgelser, hvor CMT-score på 3 og derover kan udløse en kirtelprøve. Akutte yverbetændelser behandles med det samme efter udtaget kirtelprøve, hvor det så er muligt at ændre medicinpræparat den efterfølgende dag ved laboratoriesvar. Det er PRAKSIS P selv der foretager laboratorieundersøgelse af mælkeprøverne. Udover de bakteriologiske undersøgelser får LL automatisk taget PCR prøver ved ydelseskontrollen på køer under 40 dage før forventet goldning samt udtaget en tankprøve én gang årligt. Disse er især med henblik på påvisning af B-streptokokker. De seneste år har kirtelprøverne primært været præget af Coagulase-negative Staphylococcus (CNS) og Staphylococcus aureus (staph.au), efterfulgt af Streptococcus uberis (strep.ub.), Streptococcus dysgalactica (strep.dys.) og Escherichia coli (E.coli), og kun få Enterococcus subspecies (Ent.spp.), Klebsiella (klebs.), Corynebacterium bovis (C.bovis) og Arcanobacterium pyogenes (A.pyo). Både CNS og staph.au. er malkeoverførte bakterier. Staph.au. findes som oftest i pattesår, hvorfor det er vigtigt at have styr på malkeanlægget samt kontrol af dette, således overmalkning og dermed pattesår undgås. For at undgå smitte med de malkeoverførte bakterier, er det vigtigt at opretholde en god malkehygiejne (inkl. brug af handsker) under malkningen. Staph.au. reagerer dårligt på behandling i laktationen, hvorfor det anbefales at udsætte behandlingen til ved goldning. Derudover anbefales det, at udsætte staph.au.-smittede dyr. Der er flere tilfælde med B-steptokokker i besætningen. B-streptokok (Streptococcus agalctia) mastitis forårsager som oftest kun mild klinisk mastitis, men kan være årsag til forhøjet tankcelletal og forhøjet total kimtal i tankmælken, og resulterer ofte i kroniske mastiter. Det er lovpligtigt at alle mælkeproducenter skal have tankmælken undersøgt for B- strep. én gang årligt. Enkeltdyrsundersøgelser er en selvvalgt test, som er rigtig god til at få et overblik over, hvilke dyr der er inficerede med hvilke patogener. LL har valgt denne tjeneste, hvor alle køer tjekkes ved sidste ydelseskontrol inden afgoldning. B-strep. er en typisk malkeoverført bakterier (kontamineret udstyr, hænder, klude), så for at komme B-strep.til livs er det uhyre vigtigt at have gode malkerutiner og hygiejne. Det vil sige god yverforberedelse, godt malkeanlæg (og jævnlig kontrol af dette), pattedypning efter malkning samt goldbehandling af inficerede dyr med antibiotika. Derudover er det vigtigt med generelt forebyggende arbejde mod mastitis, samt at få identificeret og behandlet inficerede dyr, og give dem kode

50 I LL s staldanlæg er det desværre ikke muligt at foretage holdopdeling, da det ellers anbefales at holde kendte B-strep.-inficerede køer skarpt adskilt fra øvrige køer. Men vi anbefaler klart, at PCR-prøvernes resultater bruges konstruktivt, hvor de inficerede køer behandles og hurtigst muligt udsættes. Derudover vil vi anbefale at køerne mærkes op, så det er synligt for især malker, så der kan tages særlige foranstaltninger her i form af ekstra god hygiejne, samt desinfektion af malkemaskinen efter malkning af inficeret ko. Enkeltdyrsprøver for B-strep. (PCR-Enkeltdyr, DLBR Dyreregistrering, d ): 77 køer testet 60 negative (40) 1 med få eller tvivlsomt bakterieindhold (37-40) 11 med lavt bakterieindhold (32-37) 5 med højt bakterieindhold (28-32) 0 med meget højt bakterieindhold (<28) For at fastslå besætningens yverpatogener udtages der tankprøver én gang årligt, som undersøges med PCR. De sidste par års resultater (Bilag 5.10), hvor der ses at CT-værdierne overordnet bliver højere, hvilket er positivt, især med henblik på B-streptokok-sceneringen. Klovlidelser Da registreringerne fra HerdView ikke skelner mellem lemmelidelse og klovlidelse, og blot betragter det som en lemmelidelse er det svært at vide, om den registrerede lidelse er lokaliseret udelukkende til henholdsvis lemmerne eller klovene. Vi kan vha. hændelses-tidsanalyser konkludere at lemmelidelserne er registreret samtidig med at klovbeskæring har fundet sted (Bilag 5.11). På baggrund af denne konklusion har vi valgt at lave hase-score ved besøget i marts 2012, for at kunne differentiere om registreret lemmelidelse er mest baseret på klovproblemer eller lemmerne specifikt. Hase-scoren er baseret på 9-trins skalaen fra Konet-praktisk (Bilag 5.12), hvor vi har scoret 61 køer i besætningen med score 0-6, hvilket er score fra ingen hævelser med tæt hårlag til større hævelse på inderside samt konstateret halthed. Ved besøget stod alle køerne fanget i fangegitteret og selve vurderingen af haltheden hos den enkelte ko er foretaget ud fra en vurdering, om koen stod og aflastede nogle af benene, mens enkelte køer observeres under gang på spaltegulvet. I figur 20 ses at 75 % af køerne har ingen Fordelingen af hase-score 20% 5% 75% Figur 20: Fordelingen af hase-score baseret på egne data fra d. 13. marts Score 0-2 Score 3-4 Score

51 til moderat hårafslid på haserne, hvilket er meget positivt. Der er 20 % som er scoret 3 og 4, hvilke har hævelse på ydersiden. Mens der kun er 5 % der har tegn på ømheder i benene i forbindelse med hårafslid og hævelse. Der er selvfølgelig den nævnte fejlkilde, at vi har vurderet de fleste køer, da de stod låst fast i fangegitteret. Men på baggrund af vores observationer vil vi konkludere, at haserne ser rigtig fine ud, og at det ikke er disse som forårsager registreringerne under lemmelidelser. Med viden om de fornuftige hase-scorer i besætningen vil vi fokusere på klovene vha. klovregistrering fra klovbeskæreren. LL har selv ytret at der har været en del klovlidelser i besætningen, og han har også foretaget flere tiltag for at komme dette til livs. Det ene tiltag er, at LL har taget en dialog med sin foderkonsulent Sven Iversen, hvorefter de har ændret foderplanen i august 2011 med henblik på at afhjælpe SARA. Et andet tiltag er, at LL selv er begyndt at klovbeskære besætningen. Vha. klovregistreringen (Klovregistrering, DLBR Dyreregistrering, d ) kan vi konstatere, at der fra marts 2011 og frem til marts 2012 er 59 % sandsynlighed for at en ko i besætningen har en klovlidelse. De klovlidelser der udgør et problem hos LL er af hornrelateret klovlidelser; såleblødning, dobbeltsål, sålesår og hul væg, og af hudrelaterede klovlidelser er balleråd og klovspaltebetændelse hyppigst forkommen. I næste afsnit vil hver enkel lidelse blive beskrevet, hvilket vi synes er meget relevant hos LL, da hver ko har stor sandsynlighed for at tilegne sig en klovlidelse samt at LL skal kende de forskellige lidelser. De hornrelateret lidelser i besætningen giver umiddelbart mistanke om en sammenhæng, da såleblødning også kaldt for laminitis senere udvikler sig til sålesår, hul væg og til sidst dobbeltsål. Laminitis opstår i akut, subklinisk og kronisk form, hvor den akutte form er den de fleste landmænd opdager, pga. koen i dette stadie vil være nedstemt og have smerte i lemmerne. De tilfælde som landmænd ikke opdager, er de subkliniske laminiter, da koen ikke viser nogen form for sygdomstegn. Men 8-12 uger senere vil koen blive uspecifikt halt, da der er kommet skade på læderhuden i form af såleblødninger. Koen vil begynde at ændre adfærd i form af forlænget liggetid, færre gange til foderbordet og marginal nedgang i ydelse, samt koen vil minimere sin pelspleje og sociale omgang med andre køer. Den sidste form for laminitis er den kroniske, som ofte er hos de ældre køer, der udsættes pga. dårlig reproduktion og 50

52 lav ydelse, men disse køer kan lide af kronisk laminitis (Klovsundhed, Sund klov, 2009). De 3 øvrige hornrelaterede klovlidelser sålesår, hul væg og dobbeltsål kan som sagt forekomme som følgetilstand til subklinisk laminitis. Sålesår er racedisponeret til SDM og specielt køer der går i løsdrift og på hårde underlag, som på spalter hos LL, har tendens til denne lidelse. Ydermere kan sålesår opstå på baggrund af manglende eller fejlagtig klovbeskæring, hvilket giver forvoksede klove. En subklinisk laminitis, der ses som sålesår kan være forårsaget af en drejning af klovbenet eller dannelse af en knoglenydannelse. En nydannelse giver anledning til såleknusning, hvilket knuser læderhuden indefra og dermed dannes sålesår. Køer med denne lidelse er meget smertepåvirket, selvom der intet er at se på sålefladen før 8-12 uger senere. Klovlidelsen hul væg opstår enten ved skarpe kanter i stalden eller som følge af subklinisk laminitis, hvor lamellerne i hovvæggen misdannes og bliver svage, hvorved en drejning kan finde sted ligesom ved sålesår. Denne drejning kan udover såleknusning også forårsage at bredden af den hvide linje øges og dermed svækkes. Hvis denne svækkelse kombineres med fysisk eller mekanisk skade ved eksempelvis for lang ståtid eller korte sengebåse, så køerne står med bagben på spalterne, kan væggen og sålen blive trukket fra hinanden, og dermed opstår der en hul væg. Dette kan senere give anledning til en byld, hvis den pakkes med gødning, jord eller sten, som får direkte adgang til de levende celler i læderhuden. Og på trods af hyppig skraben af gangarealer hos LL, så ligger der gødning nedenfor sengebåsene. Den sidste hornrelaterede klovlidelse er dobbeltsål, som også kan kobles sammen med subklinisk laminitis, da dobbeltsål ses i forbindelse med sålesår og hul væg. Det vigtigste med denne lidelse er at den er et tegn på forudgående laminitis. Nu er laminitis nævnt mange gange og man vil umiddelbart vurdere, at kunne besætningen komme laminitisproblemet til livs, så vil de undgå mange af deres klovlidelser, specielt de hornrelaterde. Problematikken mht. laminitis er, at der er flere faktorer, som har en indflydelse på laminitis opstående. Disse faktorer er; perioden omkring kælvningen, hvor de hormonelle forandringer påvirker bindevæv som eks. er i kloven, foderændring fra kvie- /goldko-foder til lakterende foder, som er mere stivelsesrig, hvilket øger risikoen for sur vom, og så er der de fysiske påvirkninger som længere ståtid, hårdt underlag, dårlig ko-komfort, uhensigtsmæssig håndtering, genetiske faktorer osv. (Klovsundhed, Sund klov 2009). Vi er bekendt med at LL har fået ændret foderplanen, så tilfælde af sur vom skulle minimeres, hvor vi samtidig må konkludere at fedt-protein-ratioen, bilag 4.19, ikke indikerer at sur vom skulle have været et problem i besætningen forud for foderændringen. Derfor tager vi fat omkring kælvning, hvor vi kan konstatere, at der ikke tages særlige hensyn til nykælvere og specielt 51

53 ikke 1. kalvs køerne, som er særlige følsomme i perioden både før og efter kælvning. Nykælvere skal nemlig have længere liggetid end de øvrige køer, da den øgede frigivelse af hormoner forud for kælvning, er med til at blødgøre bindevæv i såvel kroppen som kloven. Bindevævet i kloven er med til at holde klovbenet ophængt, men når dette svækkes ved kælvning, og koen står op, så presses klovbenet ned på sålen. Yderligere bliver 1. kalvs køerne lukket sammen med det malkende hold i ugerne op til kælvning for at vænne dem til systemet, hvilket allerede her stiller dem dårligere i forhold til at få laminitis. Det er notorisk at kvier, der lukkes sammen med et malkende hold står nederst i hierarkiet, hvilket betyder, at de får de dårligste sengebåse, dårligste foderpladser, står sidst når der malkes og dermed har længere ståtid. Dette leder os hen til de fysiske faktorer, som også kan give anledning til laminitis, hvilket i bund og grund handler om dårlig ko-komfort, samt SDM-racen i sig selv er disponeret for laminitis. Vi vil anbefale, at LL overvejer hans opstaldning og håndtering af nykælvere, hvilket vi har forsøgt at gøre muligt ved udlicitering af kvierne. Ligeledes skal LL tænke på om opsamlingen af køerne til malkning kan konstrueres på en mere fornuftig og skånsom måde, således at ståtiden foran malkestalden bliver minimeret. En sidste ting til de hornrelaterede lidelser vil være at påpege vigtigheden af regelmæssig klovbeskæring, specielt når LL selv står for dette. De hudrelaterede klovlidelser som køerne har problemer med, er som sagt balleråd og klovspaltebetændelse. De er begge et tegn på problematiske hygiejniske forhold, hvor der er konstant fugtighed omkring klovene og ved overgangen til huden, hvilket gør den blød og lettere gennemtrængelig for bakterielle infektioner. Det vil sige, at det kan være et spørgsmål om problematikken omkring klima såsom fugtighed og kemikalier i klovniveau, der forårsager lidelserne. Alle malkekøerne går igennem en klovspuler hver gang de har været i malkestalden. Yderligere er der klovbad 2 gange om ugen, mandag og torsdag, hvor køerne træder ned i et kar med opløst blåsten. Ved observation af denne procedure, så vi at flere køer prøvede at undgå klov-badet, da de kunne nøjes med at placere 1 ben i badet og undgå med de resterende 3 ben ved at springe til siden. Blåsten er ulovligt at anvende i klovbade, og vi anbefaler derfor at LL skifter til et andet produkt. Vi har kigget rundt på markedet og finder Inciprop Hoof D fra SAC som en mulig erstatning (Bilag 5.13). Inciprop Hoof D er langtids-virkende og har en god bakteriel drabseffektivitet, samt den reducerer risikoen for krydsinfektion uden at være lokal irriterende på huden. Samtidig er produktet med til at pleje kloven ved at vedligeholde elasticiteten i klovens hornlag. Hvis vandet ikke tilsmudses for meget, kan et vandbad 52

54 anvendes til maks. 100 køer. Det sidste aspekt i anvendelsen af dette produkt er selvfølgelig økonomien. Man an-befaler til forebyggende behandling 2 klovbade om ugen med en opløsning af 3 %. Til en såd-an opløsning i et klovbad med 80 l vand skal der bruges 2,4 l Inciprop Hoof D. Literprisen på produktet er 33,20 kr., hvilket betyder at det vil koste 79,68 kr. for at lave et enkelt bad til 100 køer. Metoden for LL kunne være, at han stadig laver klovbad 2 gange om ugen, men at han efter at have malket halvdelen af malkekøerne skifter vandet og kommer 2,4 l Inciprop Hoof D i igen, så den sidste halvdel også har effekt af badet. Dette vil give en samlet ugentlig udgift på 318,72 kr. minus den udgift LL p.t. har på blåsten. Vi anbefaler yderlig at lave en bum, så køerne ikke kan springe ud af badet efter blot at have placeret et ben i badet med desinfektionsmiddel. Procedure på bedriften i forhold til klovbeskæring Tidligere har LL haft klovbeskærer 2 gange om året, men siden besøget den 5. august 2011, har klovbeskæreren ikke været der, da LL selv er i gang med at klovbeskære. LL har som tidligere skrevet en aftale med DD, at hun printer arbejdssedler til ham, så han kan tage køerne ca. 70 DEK, 180 DEK samt inden goldning. Meningen er, at LL og broren J skal klovbe-skære mandag og tirsdag formiddag hver uge. Problematikken med denne løsning er bl.a., at der ikke ligger nogen klovregistreringer siden sidste besøg af klovbeskæreren i august, medmindre der er behandlet en ko for en given lidelse. Det vil sige, at de tal vi arbejder med er delvis forældet, men vi kan se tilbage på hvordan fordelingen har været i 2010 og 2011 på DLBR Dyreregistrering. I figur 21 til højre ses hændelser af de forskellige lidelser i procent fra klov-beskæringen den 19. april Til sammenligning har vi taget hændelserne fra det sidste år, figur 22 Over det sidste år har klovbeskæreren været ude 1 gang, og ellers har LL som sagt selv stået for behandlingerne. Ved sammenligning af de 2 Sålesår 5% Dobbeltsål 5% Såleblødni ng 18% Klovbrand byld 0% Hul væg 22% Tilfælde i % d. 19/4-10 Tilfælde i % fra d. 9/3-11 til d. 8/3-12 Hul væg 24% Balleråd 25% DD 9% Balleråd 23% Spaltebetæ ndelse 14% Klovbrand Nydannels byld e 0% 2% Figur 21: Fordelingen af lidelser ved klovbeskæring d Spaltebetæ ndelse 12% Sålesår 12% Nydannels Såleblødni DD e Dobbeltsål Figur 22: Fordeling af lidelse fra ng d % til d % 11% 12% 53

55 figurer, kan man se, at der ikke er den store ændring i forekomst af de forskellige lidelser set over 2 år. Det vil sige, at de problemer der er i forbindelse med klovene, er de lidelser som er blevet beskrevet ovenfor. Da LL har været i dialog med konsulent K, og de har ændret foderplan i august 2011, så ville man nu kunne se en forbedring, hvis det var fodringen, som forårsagede lidelserne. For at kunne konstatere om den nye foderplan har effekt, så vil det være optimalt med en ny klovbeskæring af den tidligere klovbeskærer, som laver nye registreringer på hele besætningen. Årsagen til at vi anbefaler den tidligere klovbeskærer, er for at minimere den variation der kan være mellem klovbeskærere. Den samme klovbeskærer må forventes at betragte klovene på samme måde, som han gjorde for 1 år siden, og derved kan vi uden større usikkerhed sammenligne registreringerne. Ydermere er der lovkrav om at en udefrakommende (dyrlæge el. klovbeskærer) som ikke har anden færden i besætningen, skal lave kloveftersyn minimum én gang årligt (BEK nr. 756 af 23. juni 2010, 6). I forbindelse med registreringerne må vi forvente, at der er en usikkerhed i at konkludere på LL s registreringer, da han først lige er ved at blive kørt ind i at kunne skelne de forskellige klovlidelser vha. DD s vejledning. Udover at LL skal kunne skelne de forskellige lidelser fra hinanden, så skal han også vurderer graden af dem, hvilket ikke forventes at være sammenlignelig med uddannede klovbeskærer. Men igen kan vi kun påpege vigtigheden i at få registreret de fund, LL gør sig i bedriften, da de anvendes som et diagnostisk værktøj. Paratuberkulose: LL besluttede i 2007 at tilmelde sig Operation Paratuberkulose. Ser man på udskriftet ParaTB Overblik pr. 4. juni 2012, ses det tydeligt, at paratuberkulose var et stort problem i 2007 og frem til Det har stabiliseret sig til et fornuftigt niveau de seneste år. Men man skal passe på, at man ikke hviler på disse resultater. Paratuberkulose kan godt ligge skjult hen i nogle år og pludselig have smittet en masse. Det er derfor vigtigt at følge op på de resultater man får fra ELISA-testen og være konsekvent. Testen viser indhold af antistoffer for Paratuberkulose bakterien i mælken, og værdierne går fra 0 til ca. 2,5. Der kan forekomme lidt usikkerhed i testen omkring 0- værdier, hvorfor man skal overvåge udviklingen, og ikke gøre en ko rød allerede ved én måling med værdi 0,2. Figur 23: Grafisk billede af inddeling af hvilken gruppe køer placeres i efter fund af Paratuberkulose bakterien i mælken (Anonym 2006). Ved værdi over 0,3 anser man koen for værende Paratuberkulosepositiv, og jo højere værdi desto større 54

56 sandsynlighed for vedvarende udskillelse med bakterien (Anonym 2006). Har man en ko der stiger i værdi fra en måling til næste, bør man udsætte denne hurtigst muligt, da den formentlig udgør en meget stor risiko for de øvrige dyr. Det er meget vigtigt at have forholdsregler især ved kælvning og med hensyn til mælken. Køer inddeles i 7 forskellige grupper alt efter status, blandt andet baseret på tidligere undersøgelser. Lige pt. er der fire røde køer i gruppe 9, det drejer sig om 1952, 2004, 2025 og , og derudover er der 2 kvier i gruppe 4. Gennemgang af de fire røde køer i gruppe 9: 1234: 2. kalvs ko, der er steget fra en værdi på 0,01 til 0,30 i løbet af 2011 og nu til 0,70 ved seneste måling i marts Sidste kælvning var d. 11. februar 2012 og konstateret cyster d. 27. marts Historik med klovlidelser. Ydelsesfald fra 34,8 kg til 31,8 kg på en måned (fald på godt 8 % - ikke bemærkelsesværdigt). Vi anbefaler, at koen udsættes hurtigst muligt, og at der ikke bruges mere energi på hende med henblik på reproduktion. 2345: 1. kalvs ko, der er steget fra en værdi på 0,03 til 0,70 i løbet af 2011, og nu faldet lidt igen til 0,42, som dog fortsat er højt niveau. Sidste kælvning var d. 26. december 2010 og der er forventet kælvning d. 9. maj Der er i skrivende stund en uge til næste kælvning, og vi anbefaler (og håber) selvfølgelig, at koen kælver væk fra kælvningsboksen (gerne udenfor), og der bliver taget alle forholdsregler omkring kælvningen, kalven og hygiejnen. Kalven kan være smittet med paratuberkulose allerede ved fødsel, men som oftest smittes de i kælvningsboksen umiddelbart efter. Det er derfor vigtigt at fjerne kalven hurtigst muligt (allerhelst gribe den ved kælvning!), og give den råmælk fra råmælksbanken og selvfølgelig kassere mælken fra koen. Vi anbefaler at koen får kode 60 og udsættes, så snart det er muligt. 3456: 2. kalvs ko, der er steget fra en værdi på 0,01 til 0,35 i løbet af 2011 og nu til 0,86 ved seneste måling i marts Sidste kælvning d. 11. september 2011, insemineret (2. gang) d. 6. januar 2012 og konstateret drægtig d. 13. februar 2012 med forventet kælvning d. 11. oktober Hun er faldet i ydelse fra 35,9 kg til 27 kg den seneste måned (meget stort fald! -25 %) og har samtidig en historik med flere sygdomsforløb i form af især yver- og klovlidelser. Vi anbefaler derfor kraftigt, at hun udsættes inden næste kælvning. Dvs. senest slut- 55

57 ningen af august, og selvfølgelig allerhelst før, da hun formentlig er stor-udskiller og udgør en stor fare for at smitte øvrige dyr : en indkøbt 1. kalvs ko, indgået i besætningen i juni 2011 og kælvet i besætningen i februar Hun er formentlig placeret i risikogruppen (inf.grp 9) grundet den ukendte status. De 2 gule kvier i gruppe 4: 4321: født 22. februar 2010 efter ko nr Ko 1936 havde ved første måling efter kælvning en værdi på 0,5, hvilket gør at kvien vurderes til at være i risiko for at være blevet smittet. Kvien har forventet kælvning d. 13. maj, hvor det anbefales, at der tages særlige forholdsregler omkring kælvning og kalven, som beskrevet ovenfor for ko Fremadrettet er det meget vigtigt at være opmærksom på denne kvies ParaTB målinger, samt tage forholdsregler ved kælvninger. 5432: født d. 6. juni 2011 ligeledes efter ko nr Ko 5678 s sidste måling inden kælvning viste en værdi på 2,4 og første måling efter kælvning viste en værdi på 2,5, hvilket gør at denne kvie med høj sandsynlighed er smittet med paratuberkulose. Det anbefales derfor, at kvien udsættes, inden den indgår i mælkeproduktionen. Får den først lov til at kælve, er der stor risiko for at kalven er smittet, ligesom koen med stor sandsynlighed kommer til at kontaminere kælvningsboks mm. Det er rigtig positivt, at ko 5678 er blevet slagtet, og dermed ikke længere udgør en smittefare for den øvrige besætning. Vores anbefalinger lyder, at LL skal fortsætte saneringsplanen for paratuberkulose, og være konsekvent over for de røde køer i gruppe 9 og i gruppe 2, samt vær meget opmærksom på de gule dyr i gruppe 4 og 5 (se bilag 5.13a). Vær meget opmærksom på kælvningsboksen og hvilke dyr, der får lov til at kælve derinde. Røde køer (og helst heller ikke de gule ) må ikke kælve i samme boks som de andre, og der skal være særlig opmærksomhed på hygiejnen hos disse, ligesom mælken ikke må bruges til kalvene. Huldstyring LL får køerne huldvurderet ved kælvning, dag DEK samt ved goldning. På denne måde har DD et redskab til at holde øje med udviklingen, og om de taber sig for meget eller tager på 56

58 i perioderne. Emnet gennemgås yderligt i afsnittene nykælver og goldkøer. Afgåede køer Nøgletalsudskriften pr. 2/2/2012 viser at antal døde køer i besætningen over de sidste 12 måneder udgør 11 køer. Normen for dette nøgletal er sat til 3. Den aktuelle kodødelighed (procent døde køer samlet) er for de sidste 12 måneder 6,7 %. Ved at lave Benchmarking på Nøgletalstjek.dk ses det at gennemsnittet for kodødeligheden for besætninger med store racer er 5,1 %. Den høje dødelighed blandt køerne ses at være en tendens i besætningen, idet den aktuelle kodødelighed i år 2011 og 2010 var henholdsvis 6,8 % og 11,2 % ifølge udskriftet Dødelighed-køer-besætningsdynamik. At tendensen til høj kodødelighed til stadighed er gældende ses på udskriften Dødelighed-Køer-Afgangsårsager, hvor det er registreret at 2 køer er døde indenfor de sidste 3 måneder. Et overblik over tidspunktet for udsætning fra besætningen kan fås ud fra VPA, figur 24, som viser risikoen for udsætning (død, slagtning eller salg) i forskellige laktationsstadier og paritetsgrupper. Afgangstidspunktet under laktationen er opdelt i følgende 3 intervaller; afgang dag 0-50 DEK, DEK og afgang > 150 DEK. Afgang fra besætningen i perioden 0-50 DEK må regnes for at være meget uhensigtsmæssig og er ofte forbundet med forudgående sygdom, mens afgang i perioden DEK ofte er udtryk for at koen ikke har fungeret optimalt i den pågældende laktation, og regnes også for at være uhensigtsmæssig. Afgang senere end 150 DEK vil ofte være planlagt. (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation). Første laktation Anden laktation Senere laktationer_ N Målt (!!) Lav-høj N Målt (!!) Lav-høj N Målt (!!) Lav-høj AFGANGSPROFIL Afg 0-50 dek, % 93 9*(2) (2) *(2) 4 9 Afg dek,% 70 11*(2) (2) *(2) 5 10 Afg>150 dek,% Figur 24: Udklip fra VPA; tidspunkt for afgang i laktationsperioden for hver paritet. I figur 24 ses det, at alarmgrænserne (*) for afgang indenfor 0-50 DEK samt DEK er overskredet for både 1. laktation og de ældre køer. Udsætning af dyr tidligt i laktationen (før 150 DEK) har betydelige økonomiske konsekvenser i form af tabt ydelse dette gælder for alle pariteter. Men især er det meget uhensigtsmæssigt at 9 % af 1. kalvs køerne bliver udsat umiddelbart efter ca. 28 måneders opdrætstid uden indtægter overhovedet. Dette udgør et økonomisk tab, idet det koster ca kr. at producere en kælvekvie (Ettema 2012, personlig kommunikation). 57

59 VPA en kan udover at afklare hvornår i laktationen køerne udsættes også give et bud på mulige årsagssammenhænge for tidlig udsætning, figur 25. Den eneste parameter der har en signifikant (p<0,01) sammenhæng med udsætning 0-50 DEK er første laktation. Figuren angiver endvidere at 1. kalvs køerne bidrager med 31 % af de udsatte 0-50 DEK, således at hvis denne faktor ikke havde været til stede, ville afgangen have været 31 % mindre. Kælv- Køer med Bidrag Sik- Bidrag Resultat for gruppen (enhed=eh) og ning faktor Knæk- per ker- i % af faktorer der påvirker resultatet nr. Antal Pct punkt ko hed total AFGANG 0-50 DEK (%) 6=eh3 240=N3 Alder ved 1. kælvning Kælvning i maj-september Reprolidelse ved kælvning Stofsk/Ford/Andet før 50 dek Yverbehandling før 50 dek Første laktation * 31* 3. eller senere laktation Figur 25: Udklip fra VPA; angiver sammenhæng mellem årsag og afgang 0-50 DEK For at fastlægge grunden til den tidlige udsætning, både for 1. kalvs køerne samt de ældre køer anvender vi HerdView, der gør det muligt at finde ud af om afgangen fra besætningen skyldes slagt eller selvdøde/aflivede køer. I bilag 5.14 er der dannet plots over både Afgang, der angiver køer der er slagtede eller solgt, samt Selvdød/aflivet, der kun indebærer netop dét navnet på plottet angiver. Plots ne er opdelt efter pariteter. Vi har valgt at opdele afgangsintervallerne på samme vis som i VPA en, således at de røde lodrette streger angiver hhv. 50 DEK og 150 DEK. Ud fra graferne Afgang ses der at 6 % af 1. kalvs køerne afgår inden 50 DEK og yderligere 9 % inden 150 DEK. En udregning viser at det drejer sig om ca. 8 køer inden 150 DEK (bilag 5.15). Ved at aflæse på grafen Selvdøde/aflivet beregnes det at kun ca. 2 køer er udgået fra besætningen grundet at de er selvdøde eller aflivede. Da der ifølge udskriften Dødelighed- Køer-Besætningsdynamik ikke sælges dyr til levebrug fra besætningen, må de resterende 6 1. kalvs køer være afgået ved slagtning. Afgangsårsagen kan for nogle af køerne findes i DLBR Dyreregistrering. For de 8 1. kalvs køer er følgende registreret som årsag til afgang: Yverbetændelse, ukendt/stoftskifte lidelse, 2 x yverets eksterior, klov/lemmelidelse og 2 køer uden registreret årsag. Afgangs-grafen for 2. kalvs køerne viser at ca. 5,5 % (2 køer) afgår fra besætningen omkring 150 DEK. Der er ikke registreret nogle selvdøde/aflivede 2. kalvskøer i perioden, hvorfor de afgåede køer må forventes at være blevet slagtet. At begge køer bliver slagtede lige omkring 150 DEK tyder på at afgangen er planlagt. Ifølge Dyreregistrering er afgangsårsagerne for de individuelle køer Paratuberkulose samt ingen registreret årsag. For de øvrige (ældre) køer i besætningen aflæses der at være ca. 7 % der afgår inden 50 DEK 58

60 og yderligere 11 % inden 150 DEK. Disse 18 % svarer til ca. 9 køer, hvoraf 3 køer er angivet som selvdøde/aflivede. Afgangsårsager ifølge Dyreregistrering er som følgende: alder, 2 x lav mælkeydelse, yverbetændelse/klovlidelse, uheld/tilskadekomst, 2 x yverbetændelse samt 5 x ingen angivet årsag. Grafen for de ældre køer viser at hele 70 % af alle de ældre køer afgår fra besætningen indenfor 60 uger, men man bør ved aflæsning af graferne huske på, at sandsynligheden for afgang er kumulativ, hvilket medfører at gruppen af køer bliver mindre og mindre jo længere hen ad x-aksen man kommer, således at hver afgang/hver ko tæller mere end hvad faktisk er. Derfor bør man ikke aflæse grafen til længere end ca. 40 uger EK (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation). Hos 8 ud af de i alt 22 (36 %) afgåede køer afgået inden dag 150 EK fordelt blandt alle pariteter er der ikke angivet nogen afgangsårsag i Dyreregistrering. Årsager til afgang kan også aflæses på udskriften Dødelighed-Køer-Afgangsårsager, men ligesom det er tilfældet i HerdView-analysen mangler der registreringer for 9 ud af 42 (21 %) slagtede dyr og 5 ud af 6 (83 %) af selvdøde/aflivede dyr. En mulig årsag til de manglende registreringer kan skyldes, at der ved indtastning af afgangsårsag kun findes meget få at vælge imellem, og hvis disse ikke synes at forklare årsagen til koen afgang, indtastes der i stedet ingen årsag til afgang. En mere konsekvent registrering af afgangsårsager kunne muligvis være nyttigt for at afdække årsagerne samt for at lave dybdegående analyser. Dog vil der altid være usikkerheder forbundet med registreringerne, idet det symptom landmanden opdager og sætter koen ud på, netop blot kan være et symptom på en eventuel bagvedliggende sygdom. Det kan være svært for landmanden at stille den rigtig diagnose. Et godt eksempel kunne være en ko med længerevarende klovlidelse eller børbetændelse, der begynder at yde mindre, hvorfor afgangsårsagen kunne blive registreret som lav mælkeydelse. Dette vil virke misvisende og forstyrrende på analysen af afgangsårsager, som medfører at man sætter ind de forkerte steder for at nedsætte afgangen af køer. Vi anbefaler derfor, at der i stedet lægges vægt på at få diagnosticeret og behandlet syge køer tidligt i sygdomsprocessen, (af besætningsdyrlægen) samt at der konsekvent under hvert rådgivningsbesøg følges op på de syge dyr for at vurdere om behandlingen har virket. Tidlig diagnose og behandling medfører sandsynligvis en forlænget holdbarhed hos køerne, og i tilfælde af at koen ikke kan behandles kan det noteres hvornår den skal udsættes samt årsagen til dens afgang. 59

61 Mere holdbare køer vil gøre det muligt at øge den frivillige udsætning. Der er mange årsager til at ville udsætte en ko, fx lav mælkeydelse, højt celletal, kroniske mastitter, klovlemmelidelser mm. Vi anbefaler derfor at lave en strategi for udsætning i besætningen. Fx hvis LL vælger at han vil sanere for B-streptokker og udsætte køer med kroniske Staph. aureusmastitter er det de køer, der skal planlægges at sendes til slagt, og andre køer med fx lav ydelse må forblive i besætningen indtil der er ressourcer nok til at udsætte dem. Fodring Sundhedsproblemerne i LL s besætning er ikke overvejende fodringsrelateret. Fra Sygdomsopgørelsen pr ses det, at der de seneste 12 måneder ikke har været nogen tilfælde af løbedrejninger. Ketose ser heller ikke ud til at være et stort problem i besætningen, i sommermånederne 2011 var der enkelte tilfælde, men ikke nogen de seneste 5 måneder. Kælvningsrelaterede sygdomme med henblik på fodring er gennemgået i nykælverafsnittet. I foderplanen (Bilag 5.16) ses det, at aminosyrer absorberet over tarmen (AAT og AAT balance) er for lav, mens fylden er lidt for høj. En for høj fylde kan resultere i en nedsat foderoptagelse, som så kan forårsage for lav AAT balance. Køerne får ikke tilsat halm i rationen, hvorfor vi vil foreslå at ændre lidt på indholdet af græsslættene, således at de lakterende køer får mere 3. slæt og mindre 5. slæt (gerne kun 3. slæt), så fylden reduceres lidt. Goldkorationen kan så justere modsat, således det ikke går ud over beholdningen i så høj grad. I foderplanen ses det, at køerne tildeles 20g kridt, 50g natriumbikarbonat og 70 g mineralblanding (ViloMin ). Ved hurtig udregning ved hjælp af tabeller over malkekøers behov for makromineraler fra Danske fodernormer til kvæg (rapport nr. 84, 1999), vurderes det, at køerne får for lidt kridt. Ligeledes anbefales det, at natriumbikarbonat tildeles med g pr. ko pr. dag for at opnå effekt (Martinussen et al., 2010). Især hvis man har mistanke om sur vom, som det tidligere har været tilfældet i besætningen, kan det hjælpe at tilsætte natriumbikarbonat til foderet, men altså i en større mængde, end tilfældet er. Mineralblandingen er en specielt lavet blanding, som også indeholder blandt andet natriumbikarbonat. Blandingen indeholder 32,3 % natriumbikarbonat, og producentens anbefalinger lyder på tildeling af 310g pr. ko pr. dag af blandingen (bilag 5.17), hvilket vil resultere i ca. 100g natriumbikarbonat sammen med de ekstratildelte 50g stadig ikke kommer op på det anbefalede. Som nævnt lyder producentens anbefaling på 310g ViloMin pr. ko pr. dag, men i foderplanen står det angivet, at køerne kun får tildelt 70g pr. ko pr. dag. 60

62 Det er også en mulighed at blande mættet fedt i foderet for at øge fedtprocenten i mælken. Ved at bruge mættet fedt undgår man negativ påvirkning af ydelsen og negativ effekt på vommen (Martinussen et al., 2010). Reproduktion Reproduktionsresultaterne i LL s besætning har ligget stabilt siden Reproduktionseffektiviten hos køerne ligger på 0,18 med en ins.-pct. på 46 % sammenholdt med en dræ.-pct. på 40 % (Reproduktionsudskrift, køer, DLBR Dyreregistrering, d ). Vi kan ikke ud fra den lave ins.-pct. vurdere, om der mangler observation af køer i brunst, men vi ved, at der ikke anvendes heattimer på køerne, og at det kun er personlig observation, som anvendes. Ved at betragte ins.-raten (Bilag 5.18) fra HerdView kan vi konstatere, at ins.-raten ligger under 40 %. Ligeledes kan vi med dræ.-raten (Bilag 5.18) konstatere, at den ligger på ca. 50 %, selvom der er en del mere variation af disse ugentlige søjlehøjder. Vi kan se, at der har været en øget ins.-rate omkring maj-juni måned i 2011, hvilket er faldet igen. Sammenligner vi denne periode med dræ.-raten, så ligger dræ.-raten en anelse højere i samme periode, så vi kan ikke se en negativ effekt af at øge ins.-raten, hvilket må betyde flere drægtige køer og dermed, at det er de rigtige køer som insemineres. Men for at kunne komme frem til en mulig konklusion på HerdView-analyserne i bilag 5.18, så er vi nødt til at have både positiv drægtigheds-analyse samt brunstinduktion med i vores samlede billede af besætningen. Positiv drægtigheds-analyse laves via en hændelse-tids-analyse i HerdView, som er den kumulative sandsynlighed for at køerne bliver drægtige efter AI (Bilag 5.19). Den maksimale højde af kurverne angiver andelen af kælvede, der bliver drægtige igen. Kurveforløbene er et produkt af de følgende fire parametre: start af insemination, insemineringsprocenten, dræ.-pct. og afgang fra besætning, hvilket bl.a. afhænger af brunstovervågningseffektivitet, konceptionsrate, hyppighed af tidlig abort, samt salg og slagt af dyr. Tidsanalyse af Positiv drægtig 1-70 % > < Pa *,3,4,5, uge fra Kælvning Figur 26: Kurven for ældre køer viser at antal tomdage ved 50 % drægtige er ca. 20 uger. De første køer bliver drægtige ca. 6 ½ uge (45,5 DEK). 61

63 Den røde markering på figur 26 og i bilag 5.19 markerer 150 DEK (20 uger), som er valgt som cut-off værdi, fordi at køer med manglende drægtighed på dette tidspunkt, giver et økonomisk tab. For optimal økonomi anbefaler man, at 80 % er drægtige 150 DEK (Enevoldsen 2011b). Ved 1. kalvs køerne er det ca. 75 % af køerne, som på 150 DEK er drægtige, mens det hos 2. kalvs og ældre køer kun er hhv. 70 % og 50 % der er konstateret drægtige ved 150 DEK. Den manglende drægtighed ved 150 DEK hos de ældre køer er specielt bekymrende, da en længere tomperiode til denne gruppe køer kan giver en længere laktationsperiode, hvilket kan få laktationskurverne til at dykke unødvendigt samt medføre en dårligere persistens. På figur 26 og i bilag 5.19 kan aflæses antal dage efter kælvning, hvor 50 % er drægtige, hvilket er et udtryk for tomdage (Enevoldsen 2011a). Den gule markering som angiver tomdage for hhv. 1.kalvs, 2.kalvs og ældre køer ligger hhv. på 14, 18 og 20 uger for 1. kalvs, 2. kalvs, og ældre køer, hvilket svarer til 98, 126 og 140 dage. Dette må vi konstatere er forholdsvis højt, og kigger vi på en samlet graf over positiv drægtighed for alle pariteter, så ligger tomdage (50 % drægtige) på 126 dage (18 uger) efter kælvning (Bilag 5.20), hvilket er markeret med grøn. Man kan diskutere, hvilke registreringer man skal anvende, når man snakker om reelle tomdage. Ifølge Enevoldsen (2012) giver HerdView et mere reelt billede af antal tomdage sammenlignet med tallet angivet på nøgletals-udskriften. Tolkningen af tomdage på nøgletalsudskriften er et gennemsnit, beregnet på de køer, som er blevet drægtige efter inseminering, mens de køer, der endnu ikke er drægtige eller konstateret drægtige efter påbegyndt inseminering, ikke er med i denne registrering. Til gengæld kan man se på nøgletalsudskriften (Nøgletal, DLBR Dyreregistrering, d ), at det kun er 63 % af de påbegyndte som er drægtige. Man skal altid huske at sammenligne tomdagene med % påbegyndte der er drægtige på nøgletals-udskriften, hvilket svarer til at de 115 tomdage kun forklare 63 % af køerne tomperiode i LL s besætning. Vores konklusion er, at tomperioden på de reelle 126 dage er for lang, da kun højtydende 1.kalvs køer med en flad laktationskurve kan tillade sig at have en lang tomperiode, idet køer med en stejl laktationskurve vil i produktionsøkonomisk henseende være mere påvirkelige af tomperiodens længde. For de fleste køer vil en tomperiode på dage være produktions-økonomisk optimal (Myrup 2011, personlig kommunikation). På figur 27 kan man aflæse start insemineringen, der defineres som antal dage efter kælvning hvor landmanden beslutter, at han vil påbegynde inseminering. For at undgå at lægge for 62

64 meget betydning på ekstreme køer bør man ikke inkludere minimumsværdierne man ekskluderer ofte 5-10 % af køerne, der insemineres først efter kælvningen fra datasættet. I LL s tilfælde tyder det på, at han først starter inseminering på 4-5 uge efter kælvning. Dette virker fornuftigt, da han derved lader køerne komme i deres 2. cyklus efter kælvning og derpå påbegynde insemineringen. Vi kan ligeledes konstatere, at 7 uger efter kælvning er alle insemineret første gang, hvilket virker fornuftigt. Til gengæld går der for lang tid før 50 % erklæres drægtige efter kælvning (Bilag 5.20). Tidsanalyse af Start ikælvning % uge fra Kælvning Figur 27: Start inseminering antal uger efter kælvning Til vurdering af brunstovervågningeffektiviteten i besætningen anvender vi VPA. Her kan vi se at procentsatsen af køer i alle pariteter, som opdages i cyklus efter inseminering er forholdsvis lav i forhold til det anbefalede, figur 28. Ligeledes kan vi konstatere at procentsatsen af køer, der registreres i de efterfølgende cykler er forholdsvis høje i forhold til anbefalingerne. Her er det ca. 20 % i alle pariteter, som kommer i cyklus igen dag 25-35, hvilket kan skyldes brunstinduktioner samt tidlig embryonal død. Og specielt fra cyklus er procentsatsen høj, og nærmer sig de 25 % højeste på landsbasis, hvilket er meget bekymrende, da køerne på dette tidspunkt er blevet overset i minimum 2 brunster inden drægtighedsundersøgelse har fundet sted. Vi anbefaler at drægtighedsundersøge omkring dag 35, og herved kan vi få reduceret den andel, der først fanges 49 dage efter inseminering. Ligeledes vil dette også kunne være med til at reducere antallet af tomdage. Første laktation Anden laktation Senere laktationer_ N Målt (!!) Lav-høj N Målt (!!) Lav-høj N Målt (!!) Lav-høj Antal cykler Cyklus 5-17,%. 1 (4) (6) (6) 3 7 Cyklus 18-24,%. 36*(64) *(61) *(61) Cyklus 25-35,%. 21*(8) *(10) *(10) Cyklus 36-48,%. 14*(10) *(10) *(10) Cyklus ,%. 27*(10) *(10) *(10) Figur 28: Udskrift fra VPA over hvilken cyklus de forskellige laktationer fanges i efter inseminering. Videre har vi hentet en hændelses-tids-analyse omkring brunstinduktion efterfulgt af inseminering fra HerdView (Bilag 5.21). Vi må konstatere at omkring 60 % af de brunstinducerede bliver insemineret knap 2 uger efter induktionen. Yderligere 20 % 63

65 insemineres 2 uger senere igen, hvilket så er 4 uger efter brunstinduktionen. Dette kan skyldes manglende brunsttegn hos køerne, og at LL evt. sammen med inseminøren har besluttet at vente. Men det virker underligt at helt op til 10 % af køerne efter induceringen ikke bliver insemineret før 16 uger efter. Her har vi mistanke om, at der er manglende opfølgning på de køer, der brunstinduceres fra LL s side af, hvilket kunne forbedres og ligeledes kunne denne brunstinduktion på de resterende 20 % spares, hvis man alligevel ikke får fulgt tilstrækkeligt op på dem. Med viden om det høje antal tomdage køerne har, samt den lave ins.-pct. opholdt med dræ.- pct., og anvendelsen af brunstinduktion, så har vi valgt at kigge på, hvilken økonomisk betydning de forskellige tal har i LL s situation. Derfor har vi lavet et scenarie i SimHerd, hvilket går på at hæve ins.-pct. med 20 % mens dræ.-pct. og brunstinduktionerne forbliver uændret. Dette vil umiddelbart give LL et øget dækningsbidrag på 22 kr. pr. årsko (Bilag 5.22). Denne ændring vil have betydning for kælvningsintervallet, som reduceres med 13 dage. Så ved at øge ins.pct. så vil antallet af tomdage falde uden yderligere fokus på dette. Men en yderligere reduktion i tomdage ved bedre repro-mangament anbefales, da det derforuden kan giver et økonomisk afkast. For at reducere yderligere i tomdage anbefaler vi, at drægtigheds- undersøgelse foretages ved dag 35 frem for dag 60. Ydermere anbefaler vi, at der investeres i heattimer til køerne, så problemkøer kan observeres, hvis de eks. går over 70 DEK uden at have vist brunst. Velfærd Velfærd blandt malkekøer har flere aspekter. Nedsat dyrevelfærd kan have en økonomisk betydning for landmanden, samt lovgivningen går ind og sætter fokus på, at velfærden skal forbedres i kvægbesætningerne og presser dermed landmanden i den retning. Med en økonomisk tilgang til velfærden, så er det et velkendt fænomen, at dyr der har det godt har en højere produktion. Med lovgivningen er der krav omkring håndteringen af dyr i forskellige aldre samt deres sundhedsstatus skal varetages specielt. Ministeriet har nedsat love, som skal efterkomme ønsket om bedre velfærd, der er dog givet en tidshorisont til landmændene, så de kan foretage forbedrende tiltag og følge loven uden at skulle bygge ny stald i dag. Velfærd er både den måde køerne kan befærde sig på i stalden i forhold til hinanden samt hvordan stalden er indrettet med gangarealer, sengebåse, sygebokse, opsamlingsplads, foderbord, vandkar og kobørster. Hos LL går alle malkekøerne i et samlet hold på ca. 114 dyr, hvor vi finder velfærden acceptabel, der er dog områder i stalden såsom sengebåsene og manglende hensyn til nykælver og syge dyr, som vi ønsker at sætte fokus på. 64

66 Sengebåsene i stalden er i dag for små i forhold til vejledningerne for racen. En for lille sengebås har en negativ effekt på liggetiden, hvilket har negativ indflydelse på ydelsen. Yderligere vil nedsat liggetid give længere ståtid, hvilket giver større belastning på klovene. Og som nævnt under sundhedsafsnittet under malkekøerne, så er der klovproblemer i besætningen. I forhold til lovgivningen, så skal der være minimum én sengebås pr. ko og sengebåsene skal være indrettet således, at køerne kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden besvær pr. 1. juli 2014 (Lov nr. 520 af 26. maj 2010, 21). Der kommer yderlig et krav om længde og bredde af sengebåse, men dette rammes LL ikke af før i henholdsvis 2029 og 2034 (BEK. nr. 756 af 23. juni 2010, 9). Men ikke dermed sagt at LL ikke skal gøre noget i dag, for køerne har besvær med at lægge og rejse sig i de nuværende sengebåse. Han er i hvert fald nødt til at overveje, om der er mulighed for at lave løbende forbedringer, hvilket også kan give ham en evt. økonomisk gevinst ved at forbedre velfærden. Her tænker vi på bedre kokomfort så ydelsen evt. kan stige samt sundere klove. Ligeledes kommer der lovgivning omkring bredden af gangarealer og tværgange, men ligesom med sengebåsene træder disse krav først i kraft i løbet af 2034 (BEK. nr. 756 af 23. juni 2010, 11). Med hensyn til vandkar er der placeret 3 vandkar i stalden. I dag er det tilstrækkeligt, så længe at vandforsyningen i karrene er god og de hele tiden er fyldte. Størrelsen af vandkar kommer der også krav til, hvilke træder i kraft i 2024 (BEK. nr. 756 af 23. juni 2010, 24, stk. 3). Yderligere kommer der pr. 1. juli 2016 krav om en roterende kobørste pr. 50 køer, hvilket hos LL allerede er opfyldt da han har monteret 2 kobørster hos malkekøerne (Lov nr. 520 af 26. maj 2010, 17). Ligeledes kommer der pr. 1. juli 2016 krav om at gulvene i gangarealerne skal være skridsikre (Lov nr. 520 af 26. maj 2010, 18). Dette opfylder LL allerede, da han har rillet sine spalter. Dog skal man være opmærksom på, om gulvene skal rilles på ny, så den skridsikre funktion bevares. I LL s besætning bliver der ikke taget særlig hensyn til nykælverne, pga. besætningens størrelse samt mulighederne i stalden p.t. Men velfærdfærdsmæssigt er det ikke optimalt for nykælvere at gå opstaldet sammen med resten af malkekøerne pga. hierarkiet i denne gruppe. En nykælver skal gerne have mulighed for at kunne ligge ned i længere tid end de øvrige køer, da de er meget følsomme for øget ståtid pga. hormonpåvirkning omkring kælvningen. Ligeledes skal der være én foderplads pr. ko i minimum 12 dage efter kælvning eller indtil nykælverens fysiologiske balance er reetableret, hvilket bliver et krav pr. 1. juli 2016 (BEK. nr. 756 af 23. juni 2010, 21 stk. 2). Ydermere skal der pr. 1. juli 2016 kunne maskinmalkes i kælvningsbokse og sygebokse (BEK. nr. 756 af 23. juni 2010, 15), selvom kælvningsboksen 65

67 kun ligger på den anden side af fodergangen til malkestalden, er dette ikke tilstrækkeligt fra Som en sidste ting til velfærden hos malkekøerne, nævnes sygeboksen, der er placeret i forlængelse med kælvningsboksen. Lovgivningens krav om sygeboks opfyldes (Lov nr. 520 af 26. maj 2010, 24), men problematikken med denne sygeboks er, at der til tider er så mange køer i den, at kælvningsboksen inddrages til sygeboks. Dette er ikke godt i forhold til, at kælvende køer går sammen med syge køer, der udgør en smittefare, så vi anbefaler, at LL holder disse 2 grupper dyr skarpt adskilt fra hinanden. I 2034 kommer der krav om, at det skal være muligt at opstalde syge dyr i enkeltbokse. Vi kan diskutere, om placeringen af syge dyr bør ændres, hvilket vi mener, man skal tænke over i forhold til om, der skal laves nogle ændringer i stalden inden for de næste år. 6. Goldkøer Opstaldning Goldkøerne er opstaldet i et enkelt afsnit i kostalden, der er placeret længst væk fra indgangen til stalden, hvor blandt andet malkegrav, kælvningsboks og afgoldningsboks er beliggende. Afsnittet består af spalter med tilhørende sengebåse med madrasser. Sengebåsene består af 21 stks og de er hver 1,1 m bred, 1,75 m lang (fra brystbommen), 55 cm fra brystbommen til væggen og nakkebommen er 1 m høj og placeret 17 cm bagud for brystbommen. Der strøes med snittet halm. Der er en nakkebom ud mod foderbordet, der er ca. 28 meter langt. Goldkøerne er opstaldet som et stort hold, og der fodres restriktivt med en enkelt goldkoblanding. Selve afgoldningsafsnittet er beliggende ved siden af kælvnings/sygeboksen og består af dybstrøelse, hvor der fodres udelukkende med halm. Afgoldningsstrategi Afgoldningsproceduren i besætningen er som følger: lørdag indsættes koen i afgoldningsboksen, hvorefter den malkes én gang og kun får tildelt halm at æde de næste par dage. Mandag malkes koen igen én gang, hvorefter den flyttes over i goldkoafsnittet. Goldkobehandling omtales senere under vurdering af yversundhed i goldperioden. I besætningen benyttes en såkaldt kalenderstyret goldningsstrategi, hvor afgoldningstids- punktet afhænger af den enkelte ko s dage indtil forventet kælvning. 1. kalvs køerne bliver konsekvent afgoldet når de er 9 uger før forventet kælvning og de øvrige køer afgoldes 8 uger før forventet kælvning. Køernes ydelse på det pågældende tidspunkt tilgodeses ikke, hvilket også kan ses på de to grafiske beskrivelser af sammenhængen mellem goldningstidspunkt og 66

68 ydelse ved afgoldning fra VPA (Bilag 6.1). Det ses at tendenslinien, der er lagt ind i plottet med * er næsten helt vandret, hvilket betyder at der slet ikke er nogen sammenhæng mellem ydelsen og goldningstidspunktet. Hvis dette havde været tilfældet ville tendenslinien have vist en positiv hældning. Til trods for at LL ikke tager hensyn til køernes ydelse ved afgoldningen, ses det at langt de fleste køer fordeler sig i kassen afgrænset af 15 kg mælk (bunden) og 210 samt 230 dage drægtig, hvilket er det ideelle forhold mellem ydelse ved afgoldning og goldperiodelængde, da det er et tegn på at køerne i besætningen har en god persistens, og samtidigt får en tilstrækkelig lang goldperiode på ca dage, som anbefalingerne lyder (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation). Dette er dog kun én anbefaling blandt mange, da der er foretaget adskillelige studier for at klarlægge den optimale længde af goldperioden med henblik på optimering af ydelse og sundhed i den efterfølgende laktation. De forskellige studier har alle deres styrker og mangler, og troværdigheden af resultaterne der er fremkommet afhænger blandt andet af forsøgsdesign, statistiske udregninger og stikprøvestørrelser. Sørensen & Enevoldsen (1991) udførte et eksperimentelt studie, hvor de undersøgte sammenhængen mellem goldperiodelængde og mælkeydelsen i den efterfølgende laktation. Forsøget var kontrolleret og randomiseret, idet køerne blev tilfældigt udvalgt til at undergå en planlagt goldperiode på enten 4, 7 eller 10 uger. Dette er en stor styrke for det eksperimentelle design idet man derved undgår selektionsbias, som kan give misvisende resultater. Gulay et al. (2003) udførte ligeledes et randomiseret eksperimentelt forsøg for at sammenligne en goldperiodelængde på 60 dage med en på 30 dage med henblik på bl.a. ydelse i den efterfølgende laktation. Studiet af Sørensen & Enevoldsen (1991) har derudover opstilt inklusionskriterier og eksklusionskriterier inden forsøgets start, idet de angiver under formålet at goldperiodelængden manipuleres uafhængigt af ydelse før afgoldning, laktationsnummer og tomdage i den optilhørende laktation. Dette formindsker endvidere risikoen for selektionsbias, da vi ved at faktorerne ikke har indflydelse på hvilken gruppe den enkelte ko tildeles. Selektionsbias kan derimod let opstå i retrospektive observationsstudier såsom studiet af Klein & Woodward (1942), hvor køerne ikke er tilfældigt udvalgt til en planlagt goldperiodelængde, hvorfor faktorerne som før nævnt kan have en indflydelse på køernes goldperiodelængde. I forsøget af Sørensen & Enevoldsen (1991) er resultaternes sikkerhed vurderet ved at anvende statistiske analyser, hvilket øger forsøgets styrke, da man kan bevise, at ydelsesforskellen ved de 3 goldperiodelængder ikke er tilfældig, men at der en reel forskel. Uden en statistisk test kan artiklens resultater ikke generaliseres ud over det beskrevne forsøg, da man ikke ved om resultaterne er fremkommet ved en tilfældighed. Manglende statistiske analyser i forsøget 67

69 af Klein & Woodward (1942) medfører derfor at man bør være skeptisk overfor deres resultater. En tilstrækkelig stor stikprøvestørrelse er vigtig når man tilrettelægger et forsøg, for at minimere risikoen for at resultaterne er behæftet med så stor usikkerhed, at de reelt ikke kan bruges til noget, selvom data ser lovende ud. I de bedste publikationer er der derfor redegjort for beregningen af stikprøvestørrelsen. Dette mangler i alle 3 artikler. Definition af målpopulationen samt studiepopulationen i artiklen er tillige vigtigt, når man skal vurdere om den pågældende artikel har relevans for den enkelte landmands besætning. Fx nævnes det ikke i artiklen af Klein & Woodward (1942) hvilke race malkekøer der er anvendt data fra, hvilket er yderst relevant at vide, da der kan være fejlkilder i, at anvende resultater der er baseret på fx jerseykøer som anbefalinger for en landmand med SDM-malkekøer. Af de 3 gennemgåede artikler vurderes det at publikationen af Sørensen & Enevoldsen er den med størst evidens. Dog er der stadig nogle steder få steder, hvor uklarheder kunne uddybes nærmere. Blandt andet er der i artiklen beskrevet at der under forsøget blev foretaget huldvurdering 10 uger før kælvning, på afgoldningstidspunktet samt efter kælvning. Dog kan vi ikke ud fra resultaterne af den statistiske analyse vurdere om huld som variabel havde en signifikant sammenhæng med ydelsen, og at variablen derfor kunne virke som en confounder på goldperiodelængden. Ifølge tabel 3 i artiklen er der relative store forskelle i huldværdier imellem besætningerne, fx findes der køer med en gennemsnitlig huldværdi på 3,6 i den ene besætning, og en gennemsnitlig huldværdi på 2,2 i en anden. Det er vigtigt at tage hensyn til huld ved afgoldningen samt igen ved kælvningen, da dette påvirker ydelsen i den efterfølgende laktation (Roche et al. 2009). I samme studie er det kun 2 af de 8 besætninger, hvor køerne opdeles i 3 forskellige goldperioder (henholdsvis 4 og7; 4 og 10; 7 og 10 ugers goldperiode), de øvrige opdeles kun i 2. Dette skal man huske på, når man læser figuren over effekten af de forskellige goldperiodelængder, hvor to af linjerne er trukket hen over 7 ugers goldperiode (den ene er Jersey). Figuren viser nemlig, at ud af de to besætninger med alle tre goldperiodelængder, er det kun den ene af dem der viser en positiv effekt på ydelsen fra 7 til 10 ugers goldperiode, mens den anden besætning viser det modsatte. Et skøn af linjerne viser, at den største gevinst hentes ved ændring fra 4 til 10 og siden 4 til 7 ugers goldperiode, mens 2 ud af 3 af linjerne viser en lidt lavere positiv tendens fra 7 til 10 ugers goldperiode. I de forskellige artikler er mer-ydelsen angivet forskelligt, hvor eksempelvis Klein & Woodward (1942) angiver det i procent, mens Sørensen & Enevoldsen (1991) angiver det i kilo 4 % fedtkorrigeret mælk. Især ved sammenligning af 3 artikler fra så forskellige årstal, skal man 68

70 passe på med at analysere præcis hvor meget mere ydelse, der er at hente, da ydelsen generelt er stigende igennem årene, hvor køerne i artiklen fra 1942 gav omkring kg mælk, mens køerne i artiklen fra 1991 gav op mod knap kg fedtkorrigeret mælk. Man bør derfor blot konkludere på sammenhængen mellem goldperioden og stigning i ydelse i efterfølgende laktation. Udover at anvende artikler til at dokumentere teoretiske anbefalinger, har vi også anvendt bl.a. fagportaler, selvindsamlede data og personlig kommunikation til at stille faglige konklusioner. En fagportal der anvendes ofte af både dyrlæger og landmænd er Landbrugsinfo.dk, hvor der publiceres landbrugsfaglig viden fra Videncentret for Landbrug til konsulenter, rådgivere, og landmænd. Forskningsresultater bearbejdes og formidles på et niveau som landmanden kan forstå og forholde sig til. Problemet med denne form for kilde er, at man oftest ud fra skrifterne på hjemmesiden, ikke kan finde referencer på hvorfra disse resultater er forekommet, hvilket gør det umuligt at vurdere evidens for de fremkommende resultater. Indsamling af egne data indenfor besætningen medfører at den interne validitet er god, da resultaterne jo i høj grad er anvendelig indenfor den pågældende besætning. Den eksterne validitet er dog muligvis ikke optimal, da resultaterne som er fremkommet pga. af dataindsamling i én besætning ikke nødvendigvis kan bruges som vejledning i en anden besætning, i så fald der er forskelle i besætningers rammer og management. Som universitetsstuderende modtager vi megen forskellig faglig information fra professorer og vejledere, som vi ofte har stor tillid til er rigtigt. En klinisk vurdering af en erfaren ekspert har dog meget lav evidens, da enhver person har sine egne personlige erfaringer baseret på observerede hændelser under karrieren. Huld Køerne huldvurderes inden afgoldning og igen ved nykælverundersøgelsen samt DEK. Registreringerne danner baggrund for VPR-plot, der viser udviklingen af huld fra inden afgoldning til nykælverundersøgelser for hhv. 2.kalvskøer og ældre køer. De røde linjer illustrerer køer, som har tabt sig og de blå linjer illustrerer køer, der har holdt samme huldværdi eller taget på i perioden. Længden af de blå/røde linjer er dage mellem huldvurderinger for enkeltkøer: hvis linierne er parallelle er der ensartethed, hvilket er ønskeligt, da det giver det mest pålidelige udtryk for huldet i goldperioden. Som det ses af bilag 6.2 forekommer der en del køer der taber sig under goldperioden, men også køer der tager på. Denne tendens er mest tydelig hos de ældre køer. For se fordelingen af huldværdier under goldperioden foretages en SAS analyse (Bilag 6.3). Generelt vil man helst 69

71 undgå at køerne er for tynde eller for fede ved kælvningen, hvorfor værdier under 3,0 og over 3,75 helst skal undgås. Analysen viser at 5 % af goldkøerne har huld under 3,0 mens 1 % har huld over 3,75 og at 94 % af goldkøerne (fra 5 % til 99 %) har et huld mellem 3,00 til 3,75, hvilket er det optimale huld hos nykælvere. Konklusionen på analysen er, at goldkøernes huld generelt er meget fornuftigt. Foderplanen for goldkøerne (Bilag 6.4) viser at foderblandingen indeholder ca. 8 FE til udfodring per ko per dag, hvilket er et passende huld for vedligehold samt fosterproduktion under goldperioden. (Strudsholm & Sejrsen, 2003). Foderblandingen indeholder dog natriumbicarbonat og kridt, hvilket er unødvendigt og svært at finde rationalet bag, da disse to buffere normalt kun tilsættes foderet til de lakterende køer hvis der er problemer med vomacidose i besætningen. Bufferne tilsættes derudover aldrig til goldkoblandingen, da denne i forvejen indeholder så meget halm, at tyggetiden er høj og spytsekretionen rigelig (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation). Yversundheden i goldperioden CTV-opgørelsen er et godt værktøj til at få et godt overblik over yversundheden i goldperioden og kan endvidere bruges til at vurdere effekten af goldbehandlinger og orbesealerbehandling. Celletalsværdierne er korrigeret for race, kælvningsnummer, laktationsstadie og mælkeydelse, hvilket gør at man får et mere reelt billede af yversundheden hos koen end ved blot at se på koens celletal målt ved ydelseskontrollen, hvor der ikke korrigeres for de førnævnte faktorer (Landbrugets Rådgivningscenter, 1995). Ændringen af CTV fra en lav (sund) CTV, defineret som 1 eller 2 før goldning, til en høj (syg) værdi, defineret som 3,4 eller 5 efter kælvning, vil indikere at der er sket en nyinfektion i goldperioden eller omkring kælvningen. Udskriften viser de enkelte køer i grupperne raske, nyinfektioner, kurerede og kroniske alt efter hvordan koens CTV har ændret sig fra før goldning til efter kælvning. Da CTV over 2 anses for at være sygt, bør man behandle ved sådanne værdier. Vi har lavet en tabel ud fra besætningens CTV-opgørelse (kontroldato d. 28/2/12) hvor der er angivet CTV før og efter kælvning, opdelt efter om køerne ved goldning er blevet behandlede eller ej (bilag 6.5). Formålet med tabellen er at vurdere effekten af goldbehandlingen i besætningen samt vurdere om der forekommer mange nyinfektioner i goldperioden og lige omkring kælvningen. For at se om der er forskel i behandling af unge køer og ældre, samt om antal nyinficerede varierer mellem pariteterne er køer opdelt i 2. kalvs og ældre køer (3+). 70

72 Incidensen af nyinficerede under goldperioden for begge pariteter: I 0,5 = 50 % Da konfidensintervallet indeholder 50 % (0,50), er resultatet signifikant: KI p(1 p) 0,5(1 0,5) I 1,96 0, N 42 0,34;0,65 At 50 % af køerne i goldperioden eller lige efter kælvning bliver nyinficerede må siges at være for mange. Mulige årsager til opståen af de mange nyinfektioner i goldperioden i besætningen kunne være en kombination af afgoldning ved høj ydelse samt manglende hygiejne og kokomfort i goldkoafsnittet. Da sengebåsene i goldkoafsnittet i besætningen er for korte, er det tænkeligt at køerne enten ligger skævt i sengebåsene eller hviler yveret på kanten, hvilket medfører tilsmudsning af yveret. Dette øger især risikoen for at udvikle en nyinfektion, hvis koen på afgoldningstidspunktet var højtydende, således at pattekanalen er åben på grund af højt intramammært tryk. Nyinfektioner, der opstår ved kælvningen, kan bl.a. tilskrives manglende hygiejne i kælvningsboksen og under malkningen. For at vurdere effekten af goldbehandling i besætningen foretages en Fishers exact test ved hjælp af PC-programmet på hjemmesiden (bilag 6.6). Der foretages en Fishers Exact test, og ikke en χ 2 -test, da der forekommer frekvenser under 5 i nogle af felterne i tabel 2. H 0 = goldbehandlingen har ingen effekt på om køerne udvikler infektion eller ej 2. kalvs Goldbehandling Nyinficeret (y) Nej Ja Total Ja nej Total Ældre Goldbehandling Nyinficeret (y) Nej Ja Total Ja Nej Total Tabel 2: 2x2 tabel over sammenhæng mellem goldbehandling og nyinficerede under goldperioden Da p-værdien for begge pariteter er langt over 0,05 kan vi ikke afvise H 0 -hypotesen, og konklusionen er derfor at goldbehandlingen ikke er effektiv til at forhindre opståen af nyinfektioner i goldperioden. Det er vanskeligt at udpege den reelle årsag til den manglende effektivitet af goldbehandlingen i besætningen, især da der ikke synes at være en klar overensstemmelse mellem besætningsdyrlægens og LL s strategi for hvilke køer der skal behandles. Ifølge DD er yverbehandlingsstrategien for goldkøerne i besætningen, at hun CMT-tester alle 71

73 køerne inden afgoldning, og hvor der opdages en CMT-værdi over 3, er aftalen at LL skal bestille PCR fra DLBR Dyreregistrering på disse køer. Begrundelsen for udtagelsen af prøver til PCR, er ønsket om at fange B-streptokokkerne, som er svære at dyrke. DD har lavet en liste, hvorpå LL skal nedskrive køernes mælkeprøveresultat (PCR eller dyrkning), således at hvis køerne som nykælvere får yverbetændelse, kan LL vurdere om en behandling af koen kan betale sig, i den forstand at køer inficeret af B-streptokokker samt Stafylococcus aureus helst skal udsættes og derfor ikke bør behandles med antibiotika. Ifølge LL selv goldbehandles køerne, hvis koens celletal fra sidste ydelseskontrol er forhøjet, samt hvis koen på dagen havde haft en CMT-værdi over 3. Hvis forhøjet celletal udtages der en kirtelprøve, der dyrkes hos praksis P. De ovenfor nævnte strategier for goldbehandling fremgår dog ikke tydeligt fra CTVopgørelsen. Ifølge udskriften er der et stort antal køer med celletalsværdi over 2 hvor der ikke er blevet udtaget kirtelprøver og ej heller er køerne goldbehandlet. Derudover har de færreste af køerne der er blevet goldbehandlet haft en celletalsværdi over 2 før kælvning. For at se, om valget af goldbehandling af disse køer i stedet skyldes forhøjet celletal ved sidste YKTR før afgoldning, er information om samtlige køer, der er blevet goldbehandlet ifølge CTVopgørelsen blevet indsamlet via Dyreregistrering og indsat i en tabel (Bilag 6.7). Ud fra tabellen kan vi se, at beslutningen om hvilke køer der goldbehandles ikke konsekvent bestemmes af celletal, der er fremkommet ved sidste YKTR, da celletal under generelt anses for at være acceptabelt uanset paritet. En mulig forklaring på at køerne er goldbehandlet til trods for lave CTV-værdier og lavt celletal, kan være, at man fandt en CMT-værdi på over 3 lige inden afgoldning. Resultaterne fra YKTR kan jo være op til 29 dage gamle, hvorimod CMT-testen foretages lige før afgoldningen. Det er desværre ikke muligt at hente CMT-værdierne fra afgoldningstidspunktet fra køerne i perioden ved hjælp af DLBR Dyreregistrering (Jensen 2012, personlig kommunikation), hvorfor vi ikke kan fastslå om CMT-værdierne har været til grund for goldbehandlingerne. Anbefalinger til goldkøer Da goldkøer er tunge og ligger meget ned er det vigtigt at hvilearealet er velindrettet. Sengebåsene skal være mindst 5 cm bredere end anbefalingerne til de lakterende køer, være velstrøede og tørre, således at ben og yver ikke tilsmudses. Derudover bør der være 1 ædeplads per ko på grund af den restriktive fodring, og ædepladsen bør være 0,8 meter bred for stor race(anonym 2010). Dette var overholdt på besøgsdatoen, hvor der var 18 køer om at 72

74 dele foderbordet på ca. 23 meter. Afmåling af sengebåsene i goldkoafsnittet viste at disse var for korte og smalle i forhold til anbefalingerne (Bilag 6.8) og at kokomforten ikke er helt optimal kunne observeres på besøgsdatoen hvor 7 ud af i alt 18 køer (39 %) stod op i sengebåsene eller på gangen, i stedet for at ligge i sengebåsene. Dette er signifikant ud fra et 95 % konfidensinterval idet 39 % indgår i KI [18,34; 63,96] (Bilag 6.9). Afgoldningen foregår i besætningen ved, at koen fuldstændigt fratages dens foder, idet den kun får halm tildelt under afgoldningen. Derudover malkes der kun få gange inden total ophør af malkning. Denne såkaldte hurtige afgoldning er almindeligt anvendt blandt besætninger, dog lyder nogle anbefalinger på, at køerne udover halm og vand ad libitum bør tildeles 1 FE TMR, kraftfoder eller 4-5 kg ensilage under afgoldningen, da der ellers er stor risiko for at køernes vomfunktion går i stå og der kan evt. udløses atypisk mælkefeber (Børstig, 2009). Kun at udfodre halm under afgoldningen kan dog være effektivt hvis køerne konsekvent afgoldes ved høj ydelse, da mælkesekretionen stoppes brat, grundet et stort pres på mælkealveolerne i yveret (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation). Andre anbefalinger lyder at koen bør nedtrappes i foder i senlaktationen forud for afgoldningen, med henblik på nedsat mælkeydelse for at forhindre mælkeløb, og sikre god yversundhed under goldperioden. (Krogh, u.å.). Nedtrapning i foder hos den enkelte ko kan dog ikke lade sig gøre i besætningen, grundet løsdriftsystemet og fodringen med TMR-1, den manglende opdeling af de lakterende køer samt at der ikke anvendes separat kraftfodertildeling under malkningen eller i transponderstyret kraftfoderautomater. I besætningen bliver alle goldkøerne opstaldet i samme staldafsnit efter afgoldningen har fundet sted, dvs. køer der er ca. 8 uger fra kælvning og køer hvis kælvning er meget nært forestående. Denne manglende opdeling af goldkøerne medfører uoptimal fodring i overgangsperioden. Ifølge anbefalinger er det ideelt at opdele goldkøerne i 2 hold, et vedligeholdelseshold og et optrapningshold, alt efter hvor langt de er fra kælvning, da behovet for næringsstoffer og energi ændrer sig over goldperioden (Dansk Landbrugsrådgivning, u.å.). Opdeling af goldkøerne er ikke muligt pt. i besætningen, grundet pladsmangel, men vil kunne lade sig gøre, hvis det besluttes at udlicitere kvierne. Anbefalinger til yversundhed Immunfunktionen af yveret er ringere i overgangsperioder, og er derfor mere udsat for mastitis under goldperioden. Derfor er incidensen af nyinfektioner højest i den tidlige 73

75 goldperiode samt lige efter kælvning, og man siger generelt at 50 % af alle nyinfektionerne opstår i goldperioden. Mange af nyinfektionerne der opstår under goldperioden manifesteres dog ikke som klinisk mastitis før tidligt i laktationen, hvorfor man kan fejlbedømme infektionstidspunktet og tro at infektionen er sket under laktationen. Den forøgede risiko for infektioner i goldperioden skyldes, at yveret ikke længere malkes ud og pattesprayes (sidstnævnte medfører en øgning af bakterievækst på pattehuden), pattekanalen er mere åben for bakterier i den tidlige goldperiode (det tager 7-16 dage efter afgoldningen for keratinproppen at dannes), øget stress grundet ændringer i fodring og opstaldning og dermed risiko for nedsat immunforsvar. En åben pattekanal kan skyldes en høj ydelse på goldningstidspunktet pga. højt intramammært tryk. Derudover vil en høj ydelse formindske koncentrationen af beskyttende celler, såsom fagocytiske celler, immunoglobin og laktoferrin (Radostits et al., 2007). Da afgoldningstidspunktet i besætningen alene afhænger af dage fra kælvning vil der være køer der afgoldes ved en høj ydelse, hvorfor det er meget vigtigt at hygiejnen er i top under især afgoldningen og den tidlige goldperiode. For at formindske mængden af bakterier på pattehuden, kunne LL indføre brugen af desinficerende pattespray eller pattedypningsmidler1-2 gange dagligt i perioden omkring goldning, og i de første dage efter goldning. Pattedypningen kan kombineres med den daglige observation af yveret for hævelse og asymmetri. Derudover kunne brugen af Orbesealer overvejes, da denne interne forsegler beskytter kirtlen med nyinfektioner indtil den lukkes af en naturlig dannet keratinprop. Hvis flere af de højtydende køer på afgoldningstidspunktet har mælkeløb, kan det endvidere være værd at overveje en ny afgoldningsstrategi, hvor ydelse i senlaktationen også tilgodeses. Det mest effektive tidspunkt at behandle subkliniske infektioner på, er goldningstidspunktet (Radostits et al., 2007). Dette skyldes flere årsager, herunder at yveret bliver mindre og tørlagt, hvorved det intramammære antibiotika ikke bliver fortyndet af mælken og udmalkning og en højere koncentration af midlet opnås i mælkekirtlen. Intramammær antibiotikabehandling ved afgoldningen formindsker antallet af eksisterende infektioner og forhindrer nyinfektioner under de første uger i goldperioden. For at opnå en bedre yversundhed i besætningen som helhed, er det derfor vigtigt at goldbehandlingen er effektiv og at strategien for hvilke køer der udvælges til behandling er konsekvent. Vi anbefaler derfor at LL og DD aftaler (endeligt) en strategi for hvilke køer, der skal goldbehandles, således at dette gøres konsekvent, så man kan vurdere effekten af behandlingen. Det er tillige vigtigt at 74

76 lave bakteriologisk overvågning, således at midlet der vælges er egnet, samt lave opfølgning på behandlingen under og efter goldperioden. Da definitionen på en nyinfektion i goldperioden er baseret på målte CTV før goldning og indtil efter kælvning, kan vi ikke vide, om nyinfektionerne reelt er opstået under selve goldperioden, eller først under selve kælvningen. Det er nemlig vigtigt at huske på at goldbehandling ingen effekt har på nyinfektioner omkring kælvningen. Dette skyldes at varigheden af antibiosen der anvendes som goldbehandling generelt ikke er længere end ca. 4 uger. I besætningen anvendes da også ORBENIN VET som goldbehandling, hvilket har en beskyttende effekt på yveret i op til 3 uger (Veterinærmedicinsk industriforening, 2012). Det vil sige at goldbehandlingen faktisk kan have virket under de 3 første uger i goldningen, men at koen, når den baktericide effekt af antibiosen aftager, udvikler en ny infektion, grundet manglende hygiejne i goldkoafsnittet eller kælvningsboksen. Det bør derfor understreges, at hygiejnen i disse afsnit skal være fremragende. 7. Besætningsdiagnoser og medicinregnskab Besætningsdiagnoser er oprettet på baggrund af, at dyrlægen har konstateret regelmæssigt optræden af en given lidelse i besætningen, og derved har argumentation for at lave en diagnose (BEK. nr. 786 af 25. juni 2010, 55). Hos LL er der stillet 8 besætningsdiagnoser; akut yverbetændelse, yverbetændelse, goldning, efterbyrd, klovbrandbyld køer, digital dermatitis, diarre og coccidiose. Via DLBR Dyreregistrering er der hentet en behandlingsoversigt ned over det sidste år, hvilket giver os et overblik over hvilke problemer LL har, og hvad han behandler for (OSR,K- Opg. behandlinger, DLBR Dyreregistrering, d ). Ligeledes er der på oversigten opgjort hvor mange procent af behandlingerne, der er udført af dyrlægen og de resterende må betragtes som udført af LL. Vi kan konstatere, at LL selv behandler yverbetændelserne, der er dog få tilfælde, hvor dyrlægen tilkaldes og starter behandlingen. Sammenligner vi behandlingen af yverbetændelse med medicinopgørelsen (OSR, K - Medicinregnskab, DLBR Dyreregistrering, d ), så kan vi konstatere, at LL ikke besidder medicin til at behandle den akutte yverbetændelse. Til dette vil vi anbefale at besætningsdiagnosen fjernes eller at LL får medicinen til rådighed. Videre på opgørelsen over behandlinger kan vi se, at LL 100 % gold-behandler selv, og her stemmer medicinopgørelsen overens med behandlingen. Dette er også gældende for tilbageholdt efterbyrd. Til klovlidelserne kan vi konstatere, at LL efter sidste klovbeskæring i august 2011 har behandlet et par enkelte klovbrandbylder, hvilket stemmer overens med den medicin han har til rådighed. Men der er 75

77 ikke noteret nogen behandlinger af digital dermatitis siden august 2011, på trods af der er brugt Animedazon Spray/Cyclo spray i perioden fra til på medicinopgørelsen. Dette tyder på at der behandles for digital dermatitis, da det er den eneste diagnose, hvor LL må anvende Cyclo spray, men registreringen mangler. Af de besætningsdiagnoser som LL har fået stillet og ikke har anvendt det seneste år, er coccidiose. Vi anbefaler derfor en revurdering af behovet for at have denne diagnose til rådighed, da den skal være regelmæssig forekommende i besætningen for at kunne betragtes som en be-sætningsdiagnose (BEK. nr. 786 af 25. juni 2010, 55). En anden diagnose som skal tages op til revurdering pga. manglende regelmæssig optræden i besætningen, er diarre, da LL kun inden for det sidste år har behandlet 1 tilfælde i januar måned, mens dyrlægen har taget sig af de øvrige, som var 2 tilfælde i oktober sidste år. Behandlinger vi undrer os over på opgørelsen over behandlinger, er børbetændelse og fordøjelse/stofskifte-lidelser (OSR,K-Opg. behandlinger, DLBR Dyreregistrering, d ), som det ser ud til, at LL selv har behandlet. Børbetændelse er ikke en af besætningsdiagnoserne og det er kun 50 % af tilfældene, som er behandlet af dyrlægen. Vi kan ikke gennemskue, hvordan LL selv kan behandle denne lidelse, men vi formoder at det er DD, som har stillet diagnosen ved hendes ugentlige besøg, og da LL råder over behandlingsmidlet, behandler han selv. Vi anbefaler, at DD og LL snakker om, hvordan LL registrerer behandlingen på DLBR Dyreregistrering. Den anden lidelse som vi har bemærket er fordøjelse/stofskifte-lidelse, som LL selv har behandlet i april måned. Vi ved ikke om dette er noget LL og DD har aftalt, men vi anbefaler også her, at der laves en handlingsplan ved mistanke om denne lidelse. Specielt i forhold til indikationerne for at det skulle være denne lidelse. Til sidst er der 3 præparater som LL har registreret på sit medicinregnskab, hvilket han er i negativ beholdning af. Der er tale om Metacam Vet. 5 mg/ml, Noromox Pro. Vet inj. og Tylan (OSR, K - Medicinregnskab, DLBR Dyreregistrering, d ). Spørgsmålet er, om dyrlægen har sat en flaske ude hos LL og glemt at registrerer det som udleveret, eller at LL har haft dyrlæge til en specifik ko, hvor der er udleveret medicin til den givende ko. Der har måske været en rest tilbage efter behandling, og LL har beholdt resten i sit medicinskab. Vi anbefaler at undgå et negativt medicinregnskab, da det symboliserer en fejl et sted, og hvis det veterinære rejsehold skulle komme forbi, vil dette i værste tilfælde kunne udstede en bøde. Afslutningsvis på medicinregnskabet kigger vi på årsopgørelsen over medicinforbruget, 76

78 hvilket hos LL ligger pænt under grænsen for gult kort. Der er dog i den øverste tabel (Bilag 7.1), hvor LL i enkelte måneder overstiger grænsen, hvilket må skyldes, at LL registrerer medicin-beholdningen hver 2. måned, de øvrige måneder ligger LL pænt under grænsen. Dette giver gennemsnitligt at han ligger under grænsen, og vi vil konkludere, at LL godt kan behandle lidt mere om nødvendigt. 8. Egenkontrol LL har et egenkontrol-program, hvor DD laver audit på 3-4 af punkterne i egenkontrollen i hvert kvartal i forbindelse med udarbejdelse af kvartalsrapporten. På den måde kommer DD alle punkterne igennem i løbet af 1 år, hvilket er kravet fra lovgivningen (BEK. nr. 786 af 25. juni 2010, 19, stk. 3). Der er i forbindelse med oprettelse af et egenkontrolprogram stillet lovkrav til, hvad dette skulle indeholde (Bilag 8.1). Ydermere er der til landmænd lavet branchekoder, som Landbrugsinfo har lagt ud, hvor landmænd vha. disse kan udarbejde deres eget kontrolprogram. Men i de fleste tilfælde er det dyrlægen, der laver dette og dermed introducerer landmanden for det. Egenkontrolprogrammet hos LL er meget detaljeret beskrevet samt det overskriftsmæssigt er samlet i et skema (Bilag 8.2), hvilket opfylder lovgivningen om hvilke emner et egenkontrolprogram skal indeholde. Yderligere kan vi i DD s rapport se, hvilke specifikke ting hun tjekker under de enkelte punkter. Dette har vi valgt ikke at uddybe da de forskellige punkter er meget specifikke og kun er en sikkerhed for at DD kommer hele besætningen igennem ved hendes kontrol af LL egenkontrolsprogram. 9. Biosecurity For at minimere risikoen for smitte i besætningen, kan det være en fordel at have en smittebeskyttelsesplan. Denne er først et lovkrav i mælkeproducerende besætninger med 380 køer eller der over (BEK nr af 30. november 2010) Først og fremmest gælder det om at minimere smitte udefra, den såkaldte eksterne smittebeskyttelse. Det vil sige; minimere besøgende på gården, have regler for færden på gården, samt have én fast indgang til besætningen, hvor støvle- og håndvask er oplagt. Vi vil anbefale, at der bliver købt gummistøvler og kitler til besøgende, således at eksempelvis dyrlæge og inseminør ikke udgør en lige så stor smitterisiko ved potentielt at slæbe noget med fra andre besætninger. Ligeledes vil vi anbefale, at der ved samme lejlighed bliver opsat en vejledning ved indgangen til stalden, for besøgende, hvor regler beskrives (såsom brug af besætningens støvler, håndvask ved indgang, telefonnummer til LL, mm.), samt en 77

79 registreringsseddel hvor besøgende noteres. På denne måde har man et overblik over de besøgende, samt mulighed for at spore tilbage ved eventuelle tilfælde af smitte af besætningen. Derudover bør udlevering af dyr flyttes fra stalden, ligesom man gør ved svin, således at man gør brug af eksempelvis en udleveringsvogn, således at hverken Daka-vogn, tyrekalve-køber eller slagtevogn kommer i nærheden af stalden, og chauffører i stalden. Det er en stor risikofaktor at have kvierne opstaldet andetsteds både på anden ejendom og på afgræsningsområdet, hvor der er tæt kontakt til vildtfauna samt adgang for alle og enhver. Derfor anbefaler vi en udliciteringsaftale, hvor det enten kun er dyr fra LL s besætning, eller opdeling mellem dyrene fra forskellige besætninger. Som en sidste del af den eksterne smittebeskyttelse, er begrænsningen af øvrige dyr i stalden Skadedyrsbekæmpelse er en vigtig del af smittebeskyttelsesplanen, ligesom minimering af hunde og katte i stalden, da disse kan bringe forskellige sygdomme til besætningen. En anden vigtig del af en smittebeskyttelsesplan er den interne smittebeskyttelse. Her er det vigtigt altid at have for øje, hvordan man begår sig fra en dyregruppe til den næste, og hvordan man kan minimere smitterisikoen. Det er blandt andet vigtigt at være opmærksom på smitte til kalve. Både i form af mælke- og fodertildeling, men også egen hygiejne med hensyn til tøj og støvler. Det er vigtigt med vask af støvler og hænder inden håndtering af foder (inkl. mælk til kalvene), før malkning, før arbejde med kalvene, efter håndtering af syge dyr samt generelt efter håndtering af beskidte arbejdsrutiner. For at opnå det bedste resultat, bør man indarbejde disse procedurer i de daglige arbejdsrutiner. Dette gøres bedst ved at gøre det let, dvs. have det tilgængeligt flere steder. Vi vil anbefale, at der installeres flere støvlevask-stationer mellem dyregrupperne, så det indbyder (gør det nemt) til at få det gjort. Opstaldningen er også en vigtig del af den interne smittebeskyttelsesplan. For så vidt muligt bør ungdyrene gå i faste og lukket hold, og det frarådes kraftigt at ældre dyr rykkes tilbage til hold med yngre dyr. Ligeledes bør der ikke være kontakt mellem dyregrupperne, eksempelvis gennem tremmer og ved brug af fælles drikkekar. Det er derfor meget ufordelagtigt, at kvierne lige nu står opstaldet ved siden af dybstrøelsesboksen med de ældre køer (sommetider sygeboks). Det er dog fint, at der er lukket af, således de ikke bruger samme drikkekar, men det vil klart være at foretrække, at de ikke kan have direkte kontakt også. Det er på flere måder ikke hensigtsmæssigt at have kælvnings- og sygeboks placeret sammen. 78

80 Her er stor og oplagt risiko for smitte til den kælvende ko og selvfølgelig i høj grad den nyfødte kalv, som er meget modtagelig på dette tidspunkt. Vi anbefaler kraftigt, at der skelnes mellem kælvnings- og sygeboks, ligesom det optimale klart ville være at have enkeltkælvningsbokse og enkeltsygebokse, der bør muges og desinficeres mellem hvert dyr. Det optimale vil være at have et isoleret afsnit til syge køer, langt fra kælvningsafdeling, kalve og generelt besætningens øvrige dyr. I forbindelse med kælvningsboksen, er det især vigtigt at være opmærksom på såkaldte gule og røde paratuberkulosedyr, så der her kan tages særlige forbehold med henblik på at minimere risikoen for at smitte den nyfødte kalv og potentielt øvrige kalve i kælvningsboksen. Der er også vigtigt ved flytning af dyr internt i besætningen, at disse kun skal gå hen over foderbordet så lidt som muligt. Det er umuligt at undgå fuldstændig i LL s besætning, men det er vigtigt at det minimeres, da smitterisikoen er stor ved fækalforurening af foderet. På samme måde er det vigtigt, at undgå beskidte hjul på foderbordet, samt have separate redskaber til henholdsvis mugning/gødning og foderet. Desuden er det vigtigt, når klovboksen flyttes over til kvierne, at den rengøres grundigt inden, så det undgås at smitte kvierne, især med henblik på Digital Dermatitis. Sidst men ikke mindst er det selvfølgelig vigtigt at undgå at skulle købe dyr ind, og i så fald skal man være meget opmærksom på hvilken besætning man køber fra, samt få tjekket dyrene, inden de bringes ind i besætningen. Evt. have et karantæneafsnit til dem for en kort periode. 10. Dyrlægerne praksis P Praksis P er en blandet praksis med 3 smådyrsklinikker og udkørende landpraksis med hovedvægten på kvæg. De har klinikker i A, B og C, og har kontor og kører ud fra klinikken i B. Praksis P er et A/S med 5 ejere, med hver forskellige ansvarsområder, og beskæftiger 12 dyrlæger og 9 øvrige (kontoransatte og veterinærsygeplejersker og elever). De fleste kvægdyrlæger i praksis P kører rådgivningsbesøg dagligt, mens der kun er 2 til at tage sig af akutbesøgene, som i løbet af de sidste år er blevet færre. Vagtarbejdet er delt op i smådyr og store dyr, hvor smådyrsdelen kører vagtsamarbejde med naboklinikkerne. Der er betalt frokost for de ansatte, hvor de holder frokostmøder hver dag. Her bliver store og små ting taget op, og det virker til at der er god sparring mellem kollegaerne, hvor de blandt andet diskuterer differentiale diagnoser, behandlingsmuligheder, mm. Derudover holder de ugentligt fagspecifikke medarbejdermøder, hvor eksempelvis alle 79

81 kvægdyrlægerne mødes tirsdag efter frokost til ½-1 times møde. De er på skift ansvarlige for et emne, som tages op og præsenteres for de andre. 1 gang månedligt holdes der så et fælles medarbejdermøde for alle firmaets ansatte. Praksis P har 99 antal malkekvægsbesætninger, hvoraf de 41 har modul 2 aftale og 32 har modul 1. Derudover kører de også til områdets hobbylandbrug. De foretager selv al simpel laboratoriediagnostik, som mælkeprøver, fæces- og urinundersøgelser. LL har haft modul 2 helt fra starten, da det startede som pilotprojekt. Det betyder, at DD kommer hver tirsdag morgen og tjekker risikodyr, snakker om eventuelle problemer, gennemgår sygeboksen, snakker kort om de forskellige dyregrupper samt eventuelle slagtefund, samt gennemgår medicinbeholdningen. DD tjekker nykælvere på dag 5-19, hvor der tjekkes og noteres huld, gødning, ketonscore (på urin), urinph, bør og skede. Derudover følges der op på eventuelle syge dyr, opfølgnings dyr, reproduktionskøer, køer 60 DEK, køer til goldning, og kalve i alderen 5-12(19) dage. Køer der ikke er kommet i brunst, eller som har svært ved at blive drægtige undersøges ved rektaleksploration, hvor uterus og ovarier palperes igennem. Ved fungerende corpus luteum sprøjtes med prostaglandin, mens der ved konstateret cyste sprøjtes med prostaglandin og GnRH, da det ifølge DD ikke med sikkerhed er muligt at skelne mellem follikel- og luteincyste ved palpation. KMB følger ved ugebesøgene op på tidligere tilfælde, eksempelvis nykælvere der ugen forinden blev diagnosticeret med ketose eller børbetændelse (eller blot forhøjet scorer). På denne måde slippes nykælverne ikke før end de er kommet ordentligt i gang. Derudover huldvurderes køer 60 DEK for at følge deres huldudvikling gennem startlaktationen og sikre sig, at disse ikke taber sig for voldsomt, og på den måde følge dem og prøve på at komme på forkant med eventuelle problemer. Køer til goldning huldvurderes ligeledes samt tjekkes for drægtighed og CMT-testes. Har de CMT 3 eller har de haft forhøjet CTV ved sidste ydelseskontrol, udtages mælkeprøve (fælles i ét glas fra kirtlerne), med henblik på eventuel penicillingoldning hvis vækst efter bakteriel dyrkning. Med i risiko-dyr findes også kalve i alderen 5-12 (19), hvis almenbefindende vurderes, gødning, respiration og navlested noteres. Hver 3. måned udarbejder DD en kvartalsrapport til LL, jævnfør lovgivning. Denne indeholder det lovpligtige, relevant datagennemgang, problemstillinger og løsningsforslag, samt handlingsplaner og eventuelle analyser fra VPA, HerdView og SimHerd. Ligeledes gennemgås audit af egenkontrol ved hver kvartalsrapport, for ikke at have det hele 80

82 på én gang. På denne måde gennemgår de 3-4 punkter hver gang. Udover besætningsrådgivning bruger LL praksis P til akutbesøg, som dog er mindsket efter modul 2 aftalen. Praksis P er med i dyrlægesamarbejdet Dyrlæger & Ko, som er et netværk bestående af 23 kvægpraksis med over 90 kvægdyrlæger fordelt over hele Danmark, og betjener knap 35 % af den samlede danske malkekvægsbestand. Her er der mulighed for sparring mellem de forskellige praksis, samt erfaringsudvekslinger og videre uddannelse af yngre dyrlæger. 81

83 11. Litteraturliste Anonym, Fortolkning af mælketest, [online] Videncentret for Landbrug. Tilgængelig på internet: <URL: Anonym, Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 5. udgave, Dansk Landbrugsrådgivning. Videncenter for Landbrug. Bachmann, L., Homeier, T., Arit, S., Brueckner, M., Rawel, H., Deiner, C. and Hartmann, H. (2009): Influence of different oral rehydration solutions on abomasal conditions and the acidbase status of suckling calves. Journal Dairy Science. 92: Beagley, J.C., Whitman, K.J., Baptiste, K.E., Scherzer, J. (2010): Physiology and treatment of retained fetal membranes in cattle. Journal of veterinary intern medicine. Vol. 24, pp Børsting, C. (2012): Personlig meddelelse. Centerleder Kvægbrugets Forsøgscenter Foulum, Burrehøjvej 49, 8830 Tjele. Tlf.: / Børsting, C.F. (2009): Fodring af malkekoen i overgangsperioden- hvorfor er det så svært? Centerleder, Kvægbrugets Forsøgscenter, tema 8 ved dansk kvægkongres CTV-opgørelse (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ]. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentreret Dansk Kvæg, Celletalskampagne (2003). LLecesamling Yversundhed. [Online] [citeret 4. marts 2012] Tilgængelig på internet: <URL: Dansk Landbrugsrådgivning (?): Fodring af goldkøer. Tjek på kvæg, Landscentret for kvæg, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Divers, T.J., Peek, S.F. (2008): Rebhun s diseases of dairy cattle. Second edition. Saunders elsevier, Westline Industrial drive, St. Louis, Missouri, pp Dyrlægemagasinet (2004): Ved kalve diarré: Skal fodring med mælk fortsætte JA eller NEJ? [online], Dyrlægemagasinet, 1/04 [citeret 3. maj 2012]. Tilgængelig på internet: <URL: Dødelighed, kalve (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ] Dødelighed-Køer-Afgangsårsager (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ] Dødelighed-køer-besætningsdynamik (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ] Dødelighed grafer (2012), 2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ] Dødelighed, Status og udvikling (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ] og [ ]. 82

84 Enevoldsen, C. (2011a): Besætningsanalyse i malkekvægsbesætninger. Kursus , Notat om besætningsanalyser i kvægbesætninger. Enevoldsen, C. (2011b): Performance Measurement for Management of Reproduction in the Dairy Herd. Extracts from lecture notes for Danish vet-students. Enevoldsen, C. (2011): Personlig meddelelse. Professor; Institut for Produktionsdyr og Heste / Faggruppe: Produktion og sundhed. Telefon Enevoldsen, C. (2012): Personlig meddelelse. Professor; Institut for Produktionsdyr og Heste / Faggruppe: Produktion og sundhed. Telefon Ettema, J. (2010). Hvad nu hvis tankcelletallet falder med ? [Online] [citeret 15. maj 2012] Tilgængeligt på internet: <URL:http://simherd.com/images/stories/simherd/rapporter/celletalnotatsamlet.pdf> Ettema, J. (2012). Personlig meddelelse. Post Doc. at Aarhus University. Konsulent i SimHerd A/S. Goshen, T., Shpigel, N.Y. (2006): Evaluation of intrauterine antibiotic treatment of clinical metritis and retained fetal membranes in dairy cows. Theriogenology 66, pp Gulliksen, S.M., Lie, K.I., Løken, T., Østerås, O. (2009): Calf mortality in Norwegian dairy herds. Journal of dairy science. Vol. 92, pp Gulliksen, S., M., Lie, K. I., Sølverød, L. og Østera s*, O. (2008): Risk Factors Associated with Colostrum Quality in Norwegian Dairy Cows. Journal Dairy Science 91: Hagnestam-Nielsen, C., Emanuelson, U., Berglund, B., Strandberg, E. (2009): Relationship between somatic cell count and milk yield in different stages of lactation. Journal of Dairy Science. Vol. 92, pp Hvelplund, T., Nørgaard, P., (2003): Kvæget ernæring og fysiologi. Bind 1 Nærringsstofomsætning og fodervurdering. DJF rapport, Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 53, dec Håndbog for kvæghold (2011). Landbrugsforlaget. Videncentret for Landbrug. Jaster, E., H., (2005): Evaluation of Quality, Quantity, and Timing of Colostrum Feeding on Immunoglobulin G1 Absorption in Jersey Calves*. Journal Dairy Science, 88: Jensen, B.B. (2012): Personlig kommunikation. Videnscentret for landbrug, IT Forvaltning & Kundeservice. Tlf: , DD (2012): Personlig kommunikation. Dyrlæge. UNIVET A/S, Jernbanegade 10, 6650 Brørup. Tlf: Klein, J.W., Woodward, T.E. (1942): Influence of length of dry period upon the quantity of milk produced in the subsequent lactation. Journal of Dairy Science Vol. 26, Issue 8, Pages Klovbeskæring, Oversigt graf (2012), DLBR Dyreregi-strering. Udskrift [ ]. Klovregistrering (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ] 83

85 Klovsundhed, Sund klov (2009): Klovsundhed, Sund klov i malkebesætninger. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg. Krogh, K. (2009): General introduktion til kælvningsmanagement. Bilag, dansk kvægkongres Krogh, K. (u.å.): Hvordan omsættes den nye viden om goldkomanagement til praksis. Landscentret for kvæg, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Marstal, K. (2005): Mange kalve får for lidt vand. Dansk Kvæg. Nyhedsbrev nr. 12, 17. juni Martinussen, H., Møller, J., Spleth, P., Thøgersen, R., Aaes, O. (2010): Kvægets fodring. Landbrugsforlaget. Videncentret for Landbrug, Kvæg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsen (2012). Centralt HusdyrbrugsRegister [2. marts 2012]. Tilgængeligt på internettet: Myrup, K. (2011): Personlig meddelelse. Lektor; Institut for Produktionsdyr og Heste / Faggruppe: Veterinær Reproduktion og Obstetrik. Telefon Nøgletal (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ]. Nøgletal (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ]. OSR, K- besætningsdiagnoser (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ] OSR, K-Opg. behandlinger (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ] OSR, K Medicinregnskab (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ] ParaTB Overblik (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ] PCR-Enkeltdyr (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ] Radostits, O.M., Gay, C.C., Hinchcliff, K.W., Constable, P.D. (2007): Veterinary medicine a textbook of cattle, horses, sheep, pigs and goats. 10th edition. Saunders Elsevier. Rasmussen, M. D. (2004): Overmilking and Teat Condition. [online] NMC Annual Meeting Proceedings. [citeret d. 4. juni 2012] Tilgængelig på internet: <URL: Reproudskrift, Kvier (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ]. Reproduktionsudskrift, køer (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ] Roche J.R., Friggens N.C., Kay, J.K., Fisher M.W., Stafford K.J., Berry D.P. (2009): Invited review: Body condition score and its association with dairy cow productivity, health, and welfare J. Dairy Sci. 92 : doi: /jds American Dairy Science Association,

86 Schmidt, M. (2011): Personlig kommunikation. Lektor. Institut for produktionsdyr og heste/ faggruppe: veterinær reproduktion og obstetrik, Dyrlægevej 68, 1870 Frederiksberg C. tlf: , Slagtefund, Hundyr 2 år (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ]. Sloth K.H., Bligaard H.B. (2007): Forebyggelse af tilbageholdt efterbyrd gennem fodring og management Den komplekse baggrund. Dyrlæge og specialkonsulent, AgroTech. Konsulent og projektleder hos AgroTech A/S. Temadag d. 28. august 2007 om aktuelle fodringsspørgsmål. Strudsholm, F., Sejersen, K. (2003): Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2 fodring og produktion. DJF rapport, Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 54, dec Sygdomsopgørelse køer (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ]. Sygdomsopgørelse ungdyr (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [ ]. Sørensen, J.T., Enevoldsen, C. (1991): Effect of dry period length on milk production in subsequent lactation. Journal of Dairy Science Vol. 74, Issue 4, Pages Veterinærmedicinsk Industriforening (2012): Veterinærmedicinsk produktkatalog (2012) pp. 559 (PENOVET) og 543 (ORBENIN), Strødamvej 50A, DK 2100 København Ø. Tlf: , Veterinær ProduktionsAnalyse, KU Life 16/3/12. Datagrundlag er perioden fra ca. 18 måneder forud for YKTR 28/2/12. 85

87 12. Bilagssamling Intro til besætningen Kalve Bilag 2.1 Fotografi 1; Kalveopstaldning på fast asfaltpladsen uden for malkerummet, februar Ungdyr Bilag 3.1 Dataindsamling af kviernes krydshøjde samt huld hos LL: Kvie nr. Alder Højde Huld Normen for højden Afvigelse ,5 142,5 3, , ,7 136,3 3,75 140,1 3, ,1 140,6 3, , ,5 142,7 3, , ,5 136,8 3, , ,8 136,5 3,25 140,2 3, , ,5 142,3 0, ,6 146,2 3, , ,6 141,3 3,75 141,5 0, ,7 3,25 144,5 3, ,8 139,4 3,5 142,3 2, ,8 143, ,3 0, ,3 144,2 3,25 142,1-2, ,7 144,8 3,75 144,3-0, ,1 3,5 144,5 2, ,9 131,5 3,5 140,8 9, ,4 127,5 3, , , , ,75 141,5 12, , ,5 142,3 13, ,4 127,5 3,25 139,7 12,2 86

88 ,9 135, ,7-6, ,3 138,5 3,5 141,4 2, ,6 3,25 129, ,4 138,1 138,4 0, ,1 130, ,3-1, ,8 142,2 3,25 137,9-4, ,7 146,5 3,25 141,6-4, , ,2 3,25 129,6-5, ,8 131, ,7-2, ,4 135, , ,1 137,1 3,25 129,7-7, , ,25 129,3-3, ,8 138,1 3,5 129,6-8, ,4 3,5 129,6-2, ,4 135,7 3,25 132,5-3, , , ,6 3, , ,3 134,3 3,25 133,5-0, ,3 134,1 3,5 133,5-0, ,8 134,4 3,75 138, ,4 134, ,4-1, ,6 3, , , ,4 1, ,2 135,7 134, ,7 133,7 3,25 133,9 0, ,7 134,3 3,25 122,1-12, ,9 145,1 3,5 139,9-5, ,6 145,5 140,1-5, ,7 141,9 3,25 133,7-8, ,6 3, ,9 3, ,6 128,4 132,5 4, ,4 3, ,7 135,7 3,5 138,1 2, ,8 141,7 3,5 139,8-1, ,8 137,4 3,5 138,3 0, ,4 139,3 3,5 139,9 0, ,7 136,1 3,5 140,8 4, ,6 139,7 3,5 140, , ,5 144,3 6,3 Der er i alt 62 dyr, hvoraf 59 er der registreret højde på mens 58 er der registreret huld på. 87

89 Bilag 3.2 SAS på kvierne inden løbning: The UNIVARIATE Procedure Variable: Afvigelse (Forskel mellem norm for højde og aktuel højde ved given alder) Alder_grp = Ung_kvie Moments N 17 Sum Weights 17 Mean Sum Observations 52.2 Std Deviation Variance Skewness Kurtosis Uncorrected SS Corrected SS Coeff Variation Std Error Mean Basic Statistical Measures Location Variability Mean Std Deviation Median Variance Mode. Range Interquartile Range Tests for Location: Mu0=0 Test -Statistic p Value Student's t t Pr > t Sign M 4.5 Pr >= M Signed Rank S 51.5 Pr >= S Bilag 3.3 SAS på kvierne efter løbning: The UNIVARIATE Procedure Variable: Afvigelse (Forskel mellem norm for højde og aktuel højde ved given alder) Alder_grp = Loebekvie Moments N 41 Sum Weights 41 Mean Sum Observations Std Deviation Variance Skewness Kurtosis Uncorrected SS Corrected SS Coeff Variation Std Error Mean Basic Statistical Measures Location Variability Mean Std Deviation Median Variance Mode Range Interquartile Range Note: The mode displayed is the smallest of 4 modes with a count of 2. 88

90 Tests for Location: Mu0=0 Test -Statistic p Value Student's t t Pr > t Sign M -7.5 Pr >= M Signed Rank S Pr >= S Bilag 3.4 Scenarie omkring effektivisering af reproduktionen Sænke alder ved start inseminering (462 dage 420 dage) Hæve ins.-pct. (24 % 50 %) Hæve dræ.-pct. (56 % 60 %) Økonomisk afkast ved disse ændringer, samt besætningsdynamikken for såvel køer som ungdyr. Dækningsbidrag efter 5 år: Nudrift Scenarie Forskel DB pr. år kr kr kr DB pr. årsko kr kr kr. 430 DB pr. kg EKM kr. 1,12 kr. 1,16 kr. 0,04 Besætningsdynamik og ungdyr (gens. af år 6 til 10) Nudrift Scenarie Forskel Antal årskøer 147,9 148,2 0,3 Antal kælvninger 161,9 166,0 4,1 Udskiftningsprocent 38,3 40,0 1,7 Ufrivillig udskiftning pr. årsko, pct. 12,4 12,7 0,3 Frivillig udskiftning pr. årsko, pct. 18,9 20,2 1,2 Antal golddage pr. årsko 39,8 40,3 0,4 Pct 1. kalvskøer 37,1 37,7 0,6 Pct 2. kalvskøer 25,5 25,3-0,1 Pct ældre køer 37,4 36,9-0,5 Insemineringer pr. årsko, køer+kvier 2,83 2,85 0,02 Dødfødselpct. 11,0 10,9-0,1 89

91 Døde kalve antal. 3,0 3,1 0,1 Alder 1. kælvning 27,4 24,7-2,7 Gns. antal ungdyr (antal årskvier) 150,8 140,5-10,3 Krydsningskalve solgt 0,0 0,0 0,0 Kælvekvier købt 0,0 0,0 0,0 Kælvekvier solgt 2,2 4,9 2,7 Bilag 3.5 SimHerd beregninger på udlicitering af kvier Scenarie 1, bedre reproduktion: Kvier: start ins dage, ins. % 30 50, dr. % Køer: ins. % 47 50, dr. % Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10 Nudrift Forskel i forhold til nudriften Antal kælvninger 161,9 +9,4 Udskiftningsprocent 38,3-5,5 % ældre køer 37,4 +10,4 Dødfødsels % 11,0-0,3 Alder 1. kælvning 27,4-2,8 Kælvningsinterval Antal solgte kælvekvier 2,2 +14,9 Tilbageholdt efterbyrd 16,0 +2,2 Børbetændelse 17,9 +1,2 Yverbetændelse 41,9 +5,4 Klov- og lemmelidelser 50,4 +8,4 Døde køer 7,0 +0,7 Kg EKM pr. årsko Kg EKM pr. årsko (malkedage) DB pr. år DB pr. årsko Ydelsen pr. årsko falder som følge af den øgede sygdomsforekomst. Hvorimod ydelsen i malkedage stiger som følge af et reduceret antal malkedage i laktationen (pga. den bedre reproduktion), hvilket så resulterer i mere mælk pr. malkedag. 90

92 Scenarie 2 - bedre reproduktion: Kvier: start ins dage, ins. % 30 50, dr. % Køer: ins. % 47 50, dr. % færre procent dødfødte (9,2 5), lavere forekomst af efterbyrd (16 8) og børbetændelse (16 8), samt + 1 kg topydelse Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10 Nudrift Forskel i forhold til nudriften Antal kælvninger 161,9 +10,0 Udskiftningsprocent 38,3-5,2 % ældre køer 37,4 +10,1 Dødfødsels % 11,0-5,0 Alder 1. kælvning 27,4-2,8 Kælvningsinterval Antal solgte kælvekvier 2,2 +18,0 Tilbageholdt efterbyrd 16,0-7,2 Børbetændelse 17,9-10,0 Yverbetændelse 41,9 +5,9 Klov- og lemmelidelser 50,4 +8,6 Døde køer 7,0 +0,9 Kg EKM pr. årsko Kg EKM pr. årsko (malkedage) DB pr. år DB pr. årsko

93 Scenarie 3 - bedre reproduktion: Kvier: start ins dage, ins. % 30 50, dr. % Køer: ins. % 47 50, dr. % færre procent dødfødte (9,2 5), lavere forekomst af efterbyrd (16 8) og børbetændelse (16 8), samt + 1 kg topydelse - færre klov- og lemmelidelser (100 75) og færre ufrivillige udsætninger (7,5 5) Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10 Nudrift Forskel i forhold til nudriften Antal kælvninger 161,9 +6,8 Udskiftningsprocent 38,3-9,1 % ældre køer 37,4 +14,1 Dødfødsels % 11,0-4,9 Alder 1. kælvning 27,4-2,8 Kælvningsinterval Antal solgte kælvekvier 2,2 +22,6 Tilbageholdt efterbyrd 16,0-7,7 Børbetændelse 17,9-10,4 Yverbetændelse 41,9 +6,6 Klov- og lemmelidelser 50,4-0,1 Døde køer 7,0 +0,2 Kg EKM pr. årsko Kg EKM pr. årsko (malkedage) DB pr. år DB pr. årsko Forekomsten af klov- og lemmelidelser ændres ikke i forhold til nudriften på trods af en nedsættelse i risikoen. Det skyldes, at køernes holdbarhed bliver bedre (og der dermed vil optræde en større gruppe af ældre køer +14,1 %), hvorved der så vil være en øget risiko for forekomst af klov- og lemmelidelser. Dette kan tydeligt ses ved at sammenligne scenarie 2 og 3, hvor forekomsten i scenarie 2 er steget med 8,6 %, hvor der i scenarie 3 (ved en reduktion af forekomsten) ikke viser en forskel i forhold til nudriften. Så reelt er der sket et fald i forekomsten af klov- og lemmelidelser, hvis vi ser det i forhold til scenarie 2, som er det vi kører videre ud fra. 92

94 Scenarie 4 - bedre reproduktion: Kvier: start ins dage, ins. % 30 50, dr. % Køer: ins. % 47 50, dr. % færre procent dødfødte (9,2 5), lavere forekomst af efterbyrd (16 8) og børbetændelse (16 8), samt + 2 kg topydelse - færre klov- og lemmelidelser (100 75) og færre ufrivillige udsætninger (7,5 5) Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10 Nudrift Forskel i forhold til nudriften Antal kælvninger 161,9 +7,0 Udskiftningsprocent 38,3-8,6 % ældre køer 37,4 +13,9 Dødfødsels % 11,0-4,9 Alder 1. kælvning 27,4-2,8 Kælvningsinterval Antal solgte kælvekvier 2,2 +21,9 Tilbageholdt efterbyrd 16,0-7,3 Børbetændelse 17,9-10,2 Yverbetændelse 41,9 +6,3 Klov- og lemmelidelser 50,4 +0,3 Døde køer 7,0 +0,1 Kg EKM pr. årsko Kg EKM pr. årsko (malkedage) DB pr. år DB pr. årsko

95 Scenarie 5 - bedre reproduktion: Kvier: start ins dage, ins. % 30 50, dr. % Køer: ins. % 47 50, dr. % færre procent dødfødte (9,2 5), lavere forekomst af efterbyrd (16 8) og børbetændelse (16 8), samt + 1 kg topydelse - færre klov- og lemmelidelser (100 75) og færre ufrivillige udsætninger (7,5 5) - færre tilfælde af mælkefeber (2,2 1,5), flere køer ( ), persistens som landsgennemsnit Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10 Nudrift Forskel i forhold til nudriften Antal kælvninger 161,9 +12,4 Udskiftningsprocent 38,3-8,7 % ældre køer 37,4 +14,1 Dødfødsels % 11,0-5,0 Alder 1. kælvning 27,4-2,8 Kælvningsinterval Antal solgte kælvekvier 2,2 +22,4 Tilbageholdt efterbyrd 16,0-7,3 Børbetændelse 17,9-10,3 Yverbetændelse 41,9 +6,4 Klov- og lemmelidelser 50,4 +0,1 Døde køer 7,0 0,0 Kg EKM pr. årsko Kg EKM pr. årsko (malkedage) DB pr. år DB pr. årsko

96 Nykælver Bilag 4.1: EpiCalc-udskrift, Dødfødte 1. kalvs Tables - 2-by-2 stratified dødfødte - paritet Stratum Total Total Risk ratio [95% CI] : 2,34 [0,81; 6,73] Odds ratio [95% CI] : 2,59 [0,79; 8,44] Yates corrected Chi-square : 1,75 p-value : 0, Bilag 4.2: EpiCalc-udskrift, Dødfødte-tyrekalve Tables - 2-by-2 stratified Dødfødte - tyrekalve vs. kviekalve Stratum Total Total Risk ratio [95% CI] : 2,01 [0,65; 6,17] Odds ratio [95% CI] : 2,17 [0,63; 7,47] Yates corrected Chi-square : 0,92 p-value : 0, Bilag 4.3: EpiCalc-udskrift, Dødfødte-tvillinger Tables - 2-by-2 stratified 11:19:33, Stratum Total Total Risk ratio [95% CI] : 8,00 [3,21; 19,95] Odds ratio [95% CI] : 15,00 [3,83; 58,79] Yates corrected Chi-square : 17,69 p-value : 0,

97 Bilag 4.4: Logistisk regression dannet i SAS, dødfødte risikofaktorer, 1. kalvs Type 3 Analysis of Effects Wald Effect DF Chi-Square Pr > ChiSq Age1klv Age1klv*Age1klv nyk_huld klvn_kvartal Analysis of Maximum Likelihood Estimates Standard Wald Parameter DF Estimate Error Chi-Square Pr > ChiSq Intercept Age1klv Age1klv*Age1klv nyk_huld klvn_kvartal klvn_kvartal klvn_kvartal Odds Ratio Estimates Point 95% Wald Effect Estimate Confidence Limits nyk_huld <0.001 <0.001 > klvn_kvartal 1 vs <0.001 > Bilag 4.5: Logistisk regression dannet I SAS, dødfødte risikofaktorer, ældre køer. Type 3 Analysis of Effects Wald Effect DF Chi-Square Pr > ChiSq nyk_huld klvn_kvartal gestlgd Analysis of Maximum Likelihood Estimates Standard Wald Parameter DF Estimate Error Chi-Square Pr > ChiSq Intercept nyk_huld klvn_kvartal klvn_kvartal klvn_kvartal gestlgd

98 Bilag 4.6: Flowdiagram over kælvningsforløbet 97

99 Bilag 4.7: HerdViewgrafer over forekomsten af efterbyrd hos hhv. 1. kalvs, 2. kalvs og ældre køer: Ugentlig forekomst af Efterbyrd - 10 # Paritet: *,1-2 _ --Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma 2012 Ugentlig forekomst af Efterbyrd 3-10 # Paritet: *,2-2 _ --Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma

100 Ugentlig forekomst af Efterbyrd 1-10 # Pa *,3,4,5,6-2 _ _ _ --Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma 2012 Bilag 4.8: EpiCalc-udskrift efterbyrd og dødfødte Tables - 2-by-2 stratified Dødfødt (e) - efterbyrd (d) Stratum Total Total Risk ratio [95% CI] : 4,68 [2,55; 8,59] Odds ratio [95% CI] : 13,27 [3,10; 56,75] Yates corrected Chi-square : 14,23 p-value : 0, Bilag 4.9: SAS-analyse, logistisk regression, tilbageholdt efterbyrd kontinuere var. Test af hypotese om sammenhæng mellem efterbyrd og relevante risikofaktorer logistisk regression/analyse 09:37 Monday, May 21, dette er en multivariabel analyse, fordi I har 2 eller flere forklarende (X) variabler The LOGISTIC Procedure WARNING: The validity of the model fit is questionable. Model Fit Statistics Intercept Intercept and Criterion Only Covariates AIC SC Log L R-Square Max-rescaled R-Square Testing Global Null Hypothesis: BETA=0 Test Chi-Square DF Pr > ChiSq Likelihood Ratio Score Wald Type 3 Analysis of Effects 99

101 Wald Effect DF Chi-Square Pr > ChiSq Age1klv Age1klv*Age1klv nyk_huld klvn_kvartal Analysis of Maximum Likelihood Estimates Standard Wald Parameter DF Estimate Error Chi-Square Pr > ChiSq Intercept Age1klv Age1klv*Age1klv nyk_huld klvn_kvartal klvn_kvartal klvn_kvartal Bilag 4.10: Lineær regression, Tilbageholdt efterbyrd + metritis ydelse (3+) Lineær regression - multivariabel analyse - tredjekalvs og ældre 91 09:37 Monday, May 21, 2012 The GLM Procedure Dependent Variable: EKMtotal Total 305 day milk production Sum of Source DF Squares Mean Square F Value Pr > F Model Error Corrected Total R-Square Coeff Var Root MSE EKMtotal Mean Source DF Type III SS Mean Square F Value Pr > F nyk_huld eb_treat met_treat klvn_kvartal Standard Parameter Estimate Error t Value Pr > t Intercept B nyk_huld eb_treat B eb_treat B... met_treat B met_treat B... klvn_kvartal B klvn_kvartal B klvn_kvartal B klvn_kvartal B

102 Bilag 4.11: Metritisdata fra Dyreregistreringen 2/2/2011-2/2/ : kælvning BB 1 UEK, beh. 3 dage med Penovet kælvning EB BB, beh. 3 dage 10 dages pause i beh, hvorefter koen behandles i yderligere 3 dage. 1583: kælvning BB 1 UEK+ LDA kælvning d. 3/2 BB d. 8/2, beh i 4 dage. 2036: kælvning BB 6 DEK, beh i 2 dage 3 uger senere behandles igen mod BB i 4 dage aflivning. 2007: kælvning BB 1 UEK, beh. 3 dage kælvning, og BB 10 DEK, beh i 3 dage. 2041: kælvning BB 1 UEK, beh 3 dage. 2065: kælvning EB, 14 dage senere = BB, beh i 4 dage. 2097: kælvning EB BB dagen efter, beh 3 dage. 1947: kælvning EB, beh 4 dage 12 dage senere = BB, beh i 4 dage EB død. 2079: kælvning 1,5 måned senere = BB død 2 dage senere 1653: kælvning EB i 2 dage 1 uge senere = BB, beh i 3 dage, så pause 5 dage og herefter beh i 3 dage kælvning BB samme dag som kælv, beh 3 dage, pause i 6 dage, og herefter beh 2 dage. 2080: kælvning BB samme dag, beh 3 dage 8 dage efter beh igen 1 dag. 1936: kælvning BB 10 DEK, beh 3 dage kælvning EB BB dagen efter, beh i 3 dage EB, beh 3 dage slagtes 4 måneder senere 2123: kælvning BB 1 UEK, beh 2 dage 1791: kælvning EB, beh 3 dage kælvning BB 10 DEK, beh 3 dage kælvning BB 1 UEK, beh 3 dage. 2131: kælvning BB 14 DEK, beh 2 dage. 2081: kælvning BB 6 DEK, beh 3 dage. 1763: kælvning BB + LDA 5 DEK kælvning EB 3 DEK, beh 3 dage BB + ketose 12 dage senere, beh 2 dage slagt. 2061: kælvning BB 9 DEK, beh 3 dage. 1488: kælvning mælkefeber BB 1 UEK, beh 3 dage. 1204: kælvning EB, beh 1 dag 20 dage senere = ketose 7 dage senere = BB kælvning BB 5 DEK, beh 1 dag + beh for EB i 3 dage 4 dage senere = der beh mod BB i yderligere 3 dage. 2173: kælvning BB 9 DEK, beh 3 dage. 2115: kælvning skedebetændelse + BB 14 DEK, beh i 4 dage død. 2168: kælvning EB, beh 3 dage BB i de 3 efterfølgende dage. 101

103 Bilag 4.12: VPR-plots for 1. kalvs og 3+ (metritis). Bilag 4.13: HerdView grafer over forekomsten af kælvninger for hhv. 1. kalvs og 3+. Ugentlig forekomst af Kælvning 2-10 # Paritet: 1-2 _ _ _ _ _ _ _ _ _ --Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma

104 Ugentlig forekomst af Kælvning 1-10 # Pa *,3,4,5,6-2 _ _ _ _ _ _ _ --Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma 2012 F7 Afslut F10 Funktioner Data: KO_ALL~1.HV Def: REPRO.DEF Bilag 4.14: HerdViewgrafer over forekomsten af kælvninger for samtlige pariteter Ugentlig forekomst af Kælvning 1-20 # _ _ --Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma 2012 F7 Afslut F10 Funktioner Data: KO_ALL~1.HV Def: REPRO.DEF Bilag 4.15: SAS-analyse, X 2 -test over tilbageholdt efterbyrd og metritis The FREQ Procedure Table of eb_treat by met_treat eb_treat met_treat Frequency Percent Row Pct Col Pct 0 1 Total Total Statistics for Table of eb_treat by met_treat Statistic DF Value Prob

105 Chi-Square <.0001 Likelihood Ratio Chi-Square <.0001 Continuity Adj. Chi-Square <.0001 Mantel-Haenszel Chi-Square <.0001 Phi Coefficient Contingency Coefficient Cramer's V WARNING: 25% of the cells have expected counts less than 5. Chi-Square may not be a valid test. Fisher's Exact Test Cell (1,1) Frequency (F) 206 Left-sided Pr <= F Right-sided Pr >= F 2.455E-06 Table Probability (P) Two-sided Pr <= P 2.165E E-06 Sample Size = 262 Bilag 4.16: SAS-analyse, lineær regression, metritis-ydelse, 1.kalvs. Lineær regression - multivariabel analyse - førstekalvs 34 R-Square Coeff Var Root MSE EKMtotal Mean Source DF Type III SS Mean Square F Value Pr > F Age1klv Age1klv*Age1klv nyk_huld eb_treat met_treat klvn_kvartal Standard Parameter Estimate Error t Value Pr > t Intercept B Age1klv Age1klv*Age1klv nyk_huld eb_treat B eb_treat B... met_treat B met_treat B... klvn_kvartal B klvn_kvartal B klvn_kvartal B klvn_kvartal B

106 Bilag 4.17: VPR-plots over fedtprocentens udvikling for hhv. 1. kalvs, 2. kalvs og

107 Bilag 4.18: VPR-plots over ketosetilfælde hos hhv. 1. kalvs, 2.kalvs og

108 Bilag 4.19: XmR-chart for fedt/protein-ratio fra 28/2/ /2/

109 Malkekøer Bilag 5.1 Sengebåseopmåling Bilag 5.2 Egne sengebåseopmålinger Egne opmålinger (anbefalinger angivet i parentes): Yderrække (mod væg) Midterrækker (mod hinanden), Midterrækker (mod hinanden) B, længde af seng fra midten/væg 2,6 meter (3 m) 2,25 meter (2,85 m) 2 meter (2,85 m) C, længde af madras fra brystbom 2 meter (1,80 m) Ingen brystbom for-bom E, længde af seng fra nakkebom 1,52 meter (1,75 m) 1,6 meter (1,75 m) F, nakkeboms højde 1,1 meter (1,20 m) 1,17 meter (1,20 m) 1,07 meter (1,20 m) Sengebåsbredde 1,1 meter (1,25m) 1,18 meter (1,25 m) 0,98 meter (1,25 m) 108

110 Bilag 5.3 VPR-plots, laktationskurver 109

111 Bilag 5.4 SimHerd, udregning for persistens som landsgennemsnit Dækningsbidrag Nudrift Scenarie Forskel DB pr. år kr kr kr DB pr. årsko kr kr kr. 594 DB pr. kg EKM kr. 1,12 kr. 1,14 kr. 0,02 Bilag 5.5 SimHerd, udregning for sænket celletal Ydelse og celletal (gens. af år 6 til 10) Nudrift Scenarie Forskel Mælkeydelse pr. årsko Mælkeydelse pr. årsko (malkedage) Tankcelletal, leveret Dækningsbidrag Nudrift Scenarie Forskel DB pr. år kr kr kr DB pr. årsko kr kr kr. 509 DB pr. kg EKM kr. 1,12 kr. 1,16 kr. 0,04 110

112 Bilag 5.6 Hygiejnescore, fra Hygiejnescore 1-4 Bilag 5.7 Lactocordermålinger fra XXXXX fra Rapport yversundhed CHR XXXXX af DD, praksis P, d

113 Bilag 5.8 VPA, Celletal og Sygdom Første laktation Anden laktation Senere laktationer_ N Målt (!!) Lav-høj N Målt (!!) Lav-høj N Målt (!!) Lav-høj CELLETAL OG SYGDOM Ctal i tidl lakt *(50) *(100) *(150) Ctal i senlakt *(100) *(150) *(200) Yver tidl,%obs Sygdom,%obs Mælkefeber,%beh (1) *(1) 2 10 Ketose,%obs/beh SygBeh<50 dek,% SygBeh>49 dek,% Bilag 5.9 VPA, HerdView analyser HerdView analyse af yverlidelser i relation til tid efter kælvning, samt kronisk celletal i relation til yverlidelser, delt op efter paritet 1. kalvs: Tidsanalyse af Yverlidelse 3-10 % Paritet: 1-2 _ uge fra Kælvning Kælvninger: 61 Yverlidelser: 12 Tidsanalyse af Kronisk celletal 1-30 % Paritet: 1-6 _ uge fra Yverlide Yverbehandlinger hos 1. kalvs køer: 12 Behandlingseffekt: 70 % 112

114 2. kalvs: Tidsanalyse af Yverlidelse 2-20 % Paritet: uge fra Kælvning Kælvninger: 25 Yverlidelser: 15 Tidsanalyse af Kronisk celletal 2-60 % Paritet: 2-12 _ uge fra Yverlide Yverbehandlinger hos 2. kalvs køer: 15 Behandlingseffekt: 45 %. 3.+ kalvs: Tidsanalyse af Yverlidelse 1-30 % Pari 3,4,5,6-6 _ uge fra Kælvning Kælvninger: 59 Yverbehandlinger: 32 Tidsanalyse af Kronisk celletal 3-40 % Pari 3,4,5,6-8 _ uge fra Yverlide Yverbehandlinger hos 3.+ kalvs køer: 32 Behandlingseffekt: 76 % 113

115 HerdView analyse af yverlidelser og akut celletal i relation til tid efter kælvning, delt op efter paritet, med formålet at sammenligne tidspunkterne for de to hændelser for at se sammenhæng. 1. kalvs: Kælvninger: 61 Akut celletal: 37 Yverlidelser: 12 Tidsanalyse af Akut celletal 1-50 % Paritet: 1-10 _ uge fra Kælvning Tidsanalyse af Yverlidelse 2-10 % Paritet: 1-2 _ uge fra Kælvning 2. kalvs: Kælvninger: 25 Akut celletal: 35 Yverlidelser: 15 Tidsanalyse af Akut celletal 1-80 % Paritet: 2-16 _ uge fra Kælvning 114

116 Tidsanalyse af Yverlidelse 2-20 % Paritet: uge fra Kælvning 3.+ kalvs: Kælvninger: 59 Akut celletal: 32 Yverlidelser: 72 Tidsanalyse af Akut celletal 1-70 % Pari 3,4,5, uge fra Kælvning Tidsanalyse af Yverlidelse 2-30 % Pari 3,4,5,6-6 _ uge fra Kælvning Bilag 5.10 VPA, Tankmælksundersøgelse, PCR - det går den rigtige vej (fra 2009 til 2011 bliver CT-værdierne højere). 115

117 Bilag 5.11 klovlidelser Ifølge Herdview er forekomsten af lemmelidelser forfordelt på de perioder, hvor der har været klovbeskæring på gården. Dette indikerer, at det er en forbindelse mellem klovbeskæringen og forekomsten af lemmelidelser. Ugentlig forekomst af Klovbeskæring 1-70 % ,2,3,4,5, Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-M 2012 Figur fra Herdview hvor man kan se hvornår klovbeskæringer finder sted på året. Ugentlig forekomst af Lemmelidelse 2-70 % ,2,3,4,5,6-14 _ _ ---Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-M 2012 Figur fra Herdview hvor man kan se hvornår klovbeskæringer finder sted på året. 116

118 Bilag

119 Bilag

120 119

121 Bilag 5.13a Bilag 5.14 Tidsanalyse af Afgang 1-20 % Paritet: 1-4 _ uge fra Kælvning Tidspunkt for afgang efter kælvning for 1. kalvs køerne. 120

122 Tidsanalyse af Afgang 1-10 % Paritet: uge fra Kælvning Tidspunkt for afgang efter kælvning for 2. kalvs køerne. Tidsanalyse af Afgang 1-70 % Pari 3,4,5, uge fra Kælvning Tidspunkt for afgang efter kælvning for ældre køer. Tidsanalyse af Selvdød/aflivet 2-10 % Paritet: 1-2 _ uge fra Kælvning Tidspunkt for selvdød/aflivet efter kælvning for1. kalvs køerne. Tidsanalyse af Selvdød/aflivet 1-20 % Pari 3,4,5, uge fra Kælvning Tidspunkt for selvdød/aflivet efter kælvning for ældre køerne. Bilag kalvs afgang Antal 1. kalvs i besætningen = ca. 39 % = 135 køer x 0,39 = kalvs. Beregninger dannet på baggrund af HerdView grafen Afgang : 121

123 53 køer = 100 % 1 % = 53 x 0,01 = 0,53 køer. Aflæst ved dag 50 DEK = 6 % 6 x 0,53 = ca kalvs køer har afgang inden 50DEK Aflæst ved 150 DEK = 15 % 15 x 0,53 = ca kalvs køer har afgang inden 150 DEK Beregninger dannet på baggrund af HerdView grafen Selvdød/aflivet : Aflæst ved 150 DEK = ca. 4 % 4 x 0,53 = ca. 2 selvdøde/aflivede 1. kalvs køer inden 150 DEK. Dvs. kun 2 ud af de i alt 8 afgåede køer er udgået fra besætningen pga. at de er selvdøde eller aflivede og de resterende 6 må være blevet slagtet, da der ikke sælges dyr til levebrug. 2.kalvs afgang Antal 2. kalvs i besætningen = 26 % 135 køer x 0,26 = kalvs køer. Beregninger dannet på baggrund af HerdView grafen Afgang : 35 køer = 100 % 1 % = 35 x 0,01 = 0,35 køer. Aflæst ved dag 150 DEK = ca. 5,5 % 5,5 x 0,35 køer = 2 afgåede 2.kalvs køer inden 150 DEK. Der er ifølge HerdView ingen 2. kalvs køer, der er selvdøde/aflivet, hvorfor de 2 køer må være blevet slagtede. 3+ køer-afgang Antal 3+ køer i besætningen = ca. 36 % = 135 køer x 0,36 = 48,6 køer. Beregninger dannet på baggrund af HerdView grafen Afgang : 48,6 køer = 100 % 1 % = 48,6 x 0,01 = 0,486 køer. Aflæst ved dag 50 DEK = 7 % 7 x 0,486 = ca. 3 køer (3+) har afgang inden 50DEK Aflæst ved 150 DEK = 11 % 11 x 0,486 = ca. 6 køer (3+) har afgang inden 150 DEK Beregninger dannet på baggrund af HerdView grafen Selvdød/aflivet : Aflæst ved 150 DEK = ca. 7 % 7 x 0,486 = ca. 3 selvdøde/aflivede 3+ køer inden 150 DEK. Dvs. 6 af de afgåede 3+ køer er slagtede, mens 3 er selvdøde/aflivet inden 150 DEK. 122

124 Bilag 5.16 Fodringsplan, malkekøer 123

125 Bilag 5.17 Vilomin , eget foto Bilag 5.18: Oversigt over ins.-raten og dræ.-raten hos køerne Inseminerings-rate % ,2,3,4,5, Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-M 2012 Inseminerings-raten på alle køerne hentet fra Herdview 124

126 Drægtigheds-rate % ,2,3,4,5, Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-M 2012 Drægtigheds-raten på alle køerne hentet fra Herdview Bilag 5.19 Tidsanalyse af Positiv drægtig 1-80 % < > Paritet: uge fra Kælvning Kurven for 1. kalvs køerne viser at antal tomdage ved 50 % drægtige er ca. 14 uger. De første køer bliver drægtige ca 6 ½ uge (= 45,5 DEK). Tidsanalyse af Positiv drægtig 1-80 % < > Paritet: uge fra Kælvning Kurven for 2. kalvs køerne viser at antal tomdage ved 50 % drægtige er ca. 18 uger. De første køer bliver drægtige ca. 4 uger (= 28 DEK). Bilag 5.20 Tidsanalyse af Positiv drægtig 1-80 % *,1,2,3,4, uge fra Kælvning Graf over positiv drægtighed for alle pariteter hentet fra Herdview 125

127 Bilag 5.21 Tidsanalyse af Insemination % ,2,3,4,5,6-20 _ uge fra Brunstin Tidsanalyse af brunstinduktioner som bliver efterfulgt af inseminering. Bilag 5.22 Forskel pr. år efter 5 år (gens. af modelleringsår 6-10) Nudrift Scenarie Forskel DB pr. år kr kr kr DB pr. årsko kr kr kr. 22 DB pr. EKM kr. 1,12 kr. 1,13 kr. 0,01 Reproduktionsresultater (gens. år 6-10) Nudrift Scenarie Forskel Insemineringsprocent 0,47 0,66 0,19 Drægtighedsprocent 0,38 0,37-0,01 Kælvningsinterval

128 Goldkøer Bilag 6.1: VPA-grafer der viser sammenhængen ml. ydelse og goldperiodelængde for hhv. 2. kalvs og K g E K M s * i *2 ***1992 * * * ** * d s t e Y K T R Dage drægtig med anden kalv K g E K M s ** ** * * i * ** *** **3 **** 4* 4** 4* d s t e Y K T R Dage drægtig med tredje kalv el. senere 127

129 Bilag 6.2: VPR-plots over huldudviklingen i goldperioden for hhv. 2.kalvs og

130 Bilag 6.3: SAS-analyse, der viser fordelingen af huld hos goldkøerne The UNIVARIATE Procedure Variable: pdry_huld (BCS at dry-off clin. reg. in previous lactation) Moments N 157 Sum Weights 157 Mean Sum Observations 526 Std Deviation Variance Skewness Kurtosis Uncorrected SS 1778 Corrected SS Coeff Variation Std Error Mean Basic Statistical Measures Location Variability Mean Std Deviation Median Variance Mode Range Interquartile Range Tests for Location: Mu0=0 Test -Statistic p Value Student's t t Pr > t <.0001 Sign M 78.5 Pr >= M <.0001 Signed Rank S Pr >= S <.0001 Quantiles (Definition 5) Quantile Estimate 100% Max % % % % Q % Median % Q % % % % Min 2.50 Extreme Observations ----Lowest Highest--- Value Obs Value Obs

131 Bilag 6.4: Foderplaner for goldkøer 130

132 Bilag 6.5: Tabel dannet ud fra CTV-opgørelsen 2. kalvs køer Ældre køer Goldbehandlede køer Ikkegoldbehandlede køer Lav CTV før goldning Høj CTV før goldning Lav CTV før goldning Høj CTV før goldning Lav efter kælvning (rask) 3 1 Høj efter kælvning (nyinficeret) 4 2 Lav efter kælvning (kureret) 0 4 Høj efter kælvning (kronisk) 0 0 Lav efter kælvning (rask) 8 9 Høj efter kælvning (nyinficeret) 8 7 Lav efter kælvning (kureret) 0 4 Høj efter kælvning (kronisk) 5 10 Bilag 6.6: Fischers exact test fra hjemmesiden 2. kalvs 131

133 Ældre: Bilag 6.7: Tabel over goldbehandlede dyr (fra DLBR Dyreregistreringen) Ko-nr. Goldningsdato CTV før afgoldning Celletal v. sidste YKTR Dyrkning Ja/nej og bakterier fundet /6/ /10/ /10/ CNS /10/ CNS /11/ Streptokok dysgalacti /12/ /10/ /11/ CNS /11/ /12/ Staph. Aureus /12/ CNS /12/ Streptokok dysgalacti /12/ /11/

134 Bilag 6.8: Anbefalinger til og faktisk opmåling af sengebåse til goldkøer Anbefalingerne ifølge Indretning af stalde - Danske anbefalinger, 5. udgave, tabel 9.1 er angivet i B, længde af seng fra midten/væg C, længde af madras fra brystbom E, længde af seng fra nakkebom F, nakkeboms højde Sengebåsbredde Yderrække (mod væg) 2,3 meter (3 m) 1,75 meter (1,80 m) 1,58 meter (1,75 m) 1, meter (1,20 m) 1,1 meter (1,30m) parentes. Bilag 6.9: EpiCalc-udklip vedr- kokomfort hos goldkøerne Describe - Proportion - Percentage 11:58:37, Sample size : 18 Proportion [95% CI] : 39,00% [18,34; 63,96] 133

135 Besætningsdiagnose og medicinregnskab Bilag

136 135

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Gård Att. P. Jehan Ettema, konsulent 23. september 2015 SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere:

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen

Læs mere

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr... Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

Indretning af stalde til kvæg

Indretning af stalde til kvæg Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle

Læs mere

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Jehan Ettema, konsulent 25. november 2015 Att. J. SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX Indholdsfortegnelse Overordnede

Læs mere

Kvægproduktion 2010. Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema

Kvægproduktion 2010. Bilag til Temperaturmåleren, version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema Kvægproduktion 2010 Bilag til "Temperaturmåleren", version 5 Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema December 2006 2 Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal, som indgår i

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn

Læs mere

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister

Læs mere

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder v. Dyrlæge Mads Poulsen Hvad får vi at vide oppefra Salmonella B-streptokokker Mycoplasma Yversundhed 1 Salmonella Dublin Et større problem andre steder i

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

SOP Smittebeskyttelse

SOP Smittebeskyttelse 1 / 23 (SKRIV GÅRDENS NAVN) SOP Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse Flytning

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

Sundhed & velfærd. Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014. Henrik Læssøe Martin

Sundhed & velfærd. Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014. Henrik Læssøe Martin Sundhed & velfærd Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014 Henrik Læssøe Martin 2... Er der særlige sygdomsproblemer i økologiske besætninger? 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Konventionel

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 DeLaval foderstation sammen med Feed First koncept Du forventer, at dine malkekøer skal producere stadig større mælkemængder.

Læs mere

EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE

EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 FarmTest EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE Økonomisk og praktisk EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 4 Gårdejer Henning Olesen, Slagelse Min baggrund Gift i 1960 Selvstændig landmand med alsidig bedrift Salg af malkekøer / start

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: William S. Andersen, Videncentret For Landbrug 152 hektar

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1) BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse: Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: - Er alle besætninger med i driftsenheden? o Hvis en besætning har været lukket og er åbnet igen, skal den tilføjes i driftsenheden på ny - Tjek

Læs mere

Godt håndværk og sparetips

Godt håndværk og sparetips Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Kort sagt - det handler om kvæg

Kort sagt - det handler om kvæg Kort sagt - det handler om kvæg Nr. 1 januar 2014 Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 19.00 i kantinen på Noatun, Industrivej 53, Lemvig Kvægbrugsudvalgets beretningsmøde Kvægbrugsudvalgets formand Esper Agger

Læs mere

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen SALSBJERGGÅRD Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen Øst for Storebælt Under 200 besætninger Indvejer kun 4% af den danske mælk Vordingborg kommune godt 20 %

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO

Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO Der er arbejdet med følgende 7 cases Indretning før og efter Prisoverslag

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis

Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis Optimering af restbeløb Udsætning Bundlinjen Klove/lemmer Analyser af foderet Reduktion af kvieopdrættet

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Forskningsleder Kristen Sejrsen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Den fortsatte fremgang i ydelsen er helt enestående. Den

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

At have part på en skolepony i VROR. Hvad får jeg ud af at være part

At have part på en skolepony i VROR. Hvad får jeg ud af at være part At have part på en skolepony i VROR I det følgende har vi beskrevet hvad det vil sige at være part på en pony i VROR, hvad vi tilbyder og hvad vi forventer. Vi har i dette arbejde taget udgangspunkt i

Læs mere

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym *

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym * 14. oktober 2009 Til Politiet Lokalstationen Viborg Rødevej 1 8800 Viborg Anne C. Abildgaard På vegne af Hesteinternatet af 1999 Rørbækvej 7-7323 Give www.hesteinternatet.dk Tlf.: 22 17 32 75 Anmeldelse

Læs mere

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes? Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent - Hvad skal der til, for at det lykkes? Hvem er vi? Preben Bækgård Madsen 29 år Driftslederuddannet 2006 Anja Bækgård Madsen 28 år Sygeplejerske

Læs mere

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001 KVÆGMINERALER 2016 RÅDGIVNING TIL KVÆG I Vilomix implementeres den nyeste viden og forskning i mineralfoderet og i vores rådgivning i stalden. Vi yder dig en seriøs suppleringsrådgivning omkring fodring,

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

Velkommen til Lely Consumables

Velkommen til Lely Consumables Velkommen til Lely Consumables - fokus på klovpleje www.lely.com innovators in agriculture Fokus på klovpleje Udtrykkene Det er bedre at forebygge end at helbrede og Rettidig omhu beskriver meget godt,

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Kvæg nr. 36 2006. FarmTest. Strøelse i sengebåse

Kvæg nr. 36 2006. FarmTest. Strøelse i sengebåse Kvæg nr. 36 2006 FarmTest Strøelse i sengebåse Strøelse i sengebåse - Spåner eller snittet halm til køer - Spåner eller halm til kalve i enkeltbokse af Inger Dalgaard og Anja Juul Freudendal, Dansk Landbrugrådgivning,

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret

Læs mere

Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343)

Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343) Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343) De følgende sider er en sammenskrivning af svar på spørgsmål, som er stillet af kvægkonsulenter til. De overordnede budskaber er følgende: Generelt:

Læs mere

Øvelser med SimHerd modellen

Øvelser med SimHerd modellen Øvelser med SimHerd modellen Forberedelser: Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se nedenfor) Vælg besætningen "God Repro" (se boksen nedenfor, vælg God repro

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Focus Vinter 2010/2011

Focus Vinter 2010/2011 Focus Vinter 2010/2011 Din løsning hver dag www.delaval.dk Gummigulv - komfortabelt og skridsikkert Når dine køer kan gå trygt og behageligt, bevæger de sig mere. Et sikkert fodfæste er med til at fremme

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016 Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Nr. 1 // 2016 Klovsundhed - et stigende problem Alt starter med rene hænder Klovsygdomme er den tredjestørste omkostning for mælkeproducenter.

Læs mere

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab. - 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Malkning - Klargøring til malkning... 1 2. Malkning - Klargøring af malkeanlæg... 2 3. Malkning - Af normalt lakterende køer... 3 4. Malkning - Af antibiotika-behandlede køer... 5 5. Malkning

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Videreudvikling af malkesystem

Videreudvikling af malkesystem Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Ribeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge

Ribeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge Ribeegnens Dyrlæger Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED Pia Nielsen, dyrlæge Registreringer giver overblik Hvad siger lagkagen? Ingen sværhedsgrad Mild Svær I forhold til laktations-status:

Læs mere

Klovregistreringer og udskrifter

Klovregistreringer og udskrifter Klovregistreringer og udskrifter Dansk Kvægs Klovseminar Maj 2009 Pia Nielsen Dansk Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning Dansk Kvæg Overordnede emner: 1) Hvem ønsker registreringer og hvorfor? 2) Den elektroniske

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

AMS - fra til i tankcelletal

AMS - fra til i tankcelletal AMS - fra 200.000 til 120.000 i tankcelletal Holdopdeling v/specialkonsulent og dyrlæge Jørgen Katholm Nyinfektion v/kvalitetsrådgiver Snorri Sigurdsson Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere