Professionshøjskolen Metropol. Hospitalsindlagte stofmisbrugere

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Sygeplejeuddannelsen Hospitalsindlagte stofmisbrugere - Et litteraturstudie om faktorer der forhindrer et hensigtsmæssigt indlæggelsesforløb Opgavetype: Bachelorprojekt Antal anslag: Vejleder: Kirsten Olesen Modul og klassebetegnelse: Modul 14, Klasse S 2009G Afleveringsdato: I henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrelaterede uddannelser nr. 782 af 17. August 2009 bekræfter undertegnede eksaminand med men underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk 1 og 2 Pia Kjær Jensen, Opgaven må anvendes internt i uddannelsen uden forfatterens tilladelse

2 Resume: Dette bachelorprojekt er en beskrivende undersøgelse, der er udarbejdet med en hermeneutisk tilgang. Undersøgelsen omhandler de faktorer, der kan påvirke et samarbejde mellem belastede stofmisbrugere og sygeplejersker under en hospitalsindlæggelse. Undersøgelsen bygger på en konstrueret patientsituation, som er beskrevet ud fra forfatterens egne observationer. Patientsituationen, analyseres ved hjælp af Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet og Erving Goffmans teori om stigmatisering. Undersøgelsen viser at manglende etablering, af et menneske-til-menneske forhold samt kategorisering af stofmisbrugeren er faktorer der påvirker samarbejdet. Ligeledes viser undersøgelsen at sygeplejerskens manglende bevidsthed om, eller villighed til at sætte sine fordomme i spil, er en faktor i relationen der kan forhindre at hospitalsindlæggelsen forløber hensigtsmæssigt. Abstract: The following bachelor thesis is a descriptive study based on hermeneutical approach. It aims to investigate the causes that can influence cooperation between drug addicts and nurses during hospitalization of the former. The study is built upon a constructed patient scenario based on author's own observations. This scenario is analysed according to Joyce Travelbees theory of human-to-human relationships and Erving Goffmans theory about stigmatization. The results of the study show that the lack of a human-to-human relationship as well as categorization of the drug addict are factors that have the greatest influence on cooperation. Another factor that can hinder successful hospitalization is the nurses' lack of knowledge about their own prejudices or their aversion towards recognizing them.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning: Baggrund: Facts og vilkår: Kriminalitet og afvigende adfærd: Historie og tiltag: Tiltag under hospitalsindlæggelse: Afrunding: Afgrænsning: Begrebsafgrænsning: Sygdomsbilledet: Patientsituation: Problemformulering: Metode og teorivalg: Litteraturstudie og videnskabsteoretisk tilgang: Tekniske og juridiske overvejelser: Inklusionskriterier og eksklusionskriterier: Søgeproces: Empiri: Teori: Analyse: Teori: Et menneske-til-menneske forhold: Analyse af udvalgte interaktioner: Teorien om Stigmatisering: Analyse af stigma og stofmisbrugeren: Diskussion: Konklusion: Perspektivering: Litteratur: af 38

4 1.0 Indledning: Dette bachelorprojekt, vil tage afsæt i en sygeplejefaglig problemstilling, der omhandler relationens betydning, mellem stofmisbruger og sygeplejerske under indlæggelse på en hospitalsafdeling. 1.2 Baggrund: På baggrund af min flerårige arbejdserfaring på en akut medicinsk afdeling, har jeg fået en særlig interesse for patienter med misbrugsproblematik. Stort set dagligt, indlægges der patienter med en eller anden form for misbrug. Det er ofte problematiske, når en stofmisbruger er indlagt på en hospitalsafdeling. Jeg har set eksempler, hvor der er forskel på hvordan sygeplejersker imødekommer, plejer og kommunikere med patienter der har et stofmisbrug. Derudover har jeg oplevet at sygeplejerskernes indbyrdes omtale af stofmisbrugerne, allerede er betydningsfuld i det første møde med patienten, ved vagtskifte og overleveringer. Eksempelvis har jeg oplevet at en sygeplejerskes opfattelse og mundtlige omtale af en patient, påvirker den kollega der skal overtage patienten. Det er ikke hensigtsmæssigt, i de tilfælde hvor omtalen af patienten er negativt præget. Det er uanset om der er tale om en patient med, eller uden stofmisbrug. Da stofmisbrugerne i forvejen er en udsat patientgruppe, er det særlig uhensigtsmæssigt fordi det kan få betydning for deres indlæggelse og om de færdigbehandles. Vi har som sundhedsfagligt personale via vores uddannelser, lært at det er nødvendigt at rumme patienter og borgere. Rummeligheden over for stofmisbrugere, har jeg oplevet mere passiv. Stofmisbrugerne kan af sygeplejersker betragtes som tidskrævende, generende, plæderende for medicin, og at de ikke passer ind i afdelingen. Den manglende rummelighed, har betydet at patienterne føler sig anderledes behandlet, og at deres behov ikke imødekommes. I nogle tilfælde, har det betydet at patienterne har forladt afdelingen uden at være færdigbehandlet. Det er i sig selv er et problem, da manglende behandling og optimal udskrivelse ikke fremmer deres helbredssituation. I forbindelse med et studiebesøg, blandt brugere og et tværfagligt personaleteam, på et behandlingssted for stofmisbrugere i Københavnsområdet, gjorde jeg observationer som viser at det ikke behøver at være sådan. Her observerede jeg en anden relationsform og 2 af 38

5 rummelighed blandt personalet. Jeg oplevede villighed blandt brugerne, til at fortælle mig, om deres hospitalsindlæggelser. Deres beretninger omhandler blandt andet, fornemmelsen af afvisning, anderledes behandling, og om at blive betragtet som en sølle narkoman. De oplever manglende forståelse og uvidenhed i forhold til abstinenser, smerter og udlevering af deres vanlige medicin. Brugerne var meget klare i deres opfattelse af, hvordan de oplever kontakten og om forskellen mellem personalet fra behandlingsstedet og en somatisk afdeling. De fortalte i samme forbindelse at de ikke oplever de samme problemer på behandlingsstedet, og at det derfor var rart at kommer der. Ligeledes var studiebesøget inspirerende, fordi kontakten til stofmisbrugerne åbnede for at de frivilligt talte om deres sociale vilkår. Deres barndom og stofmisbrug til til kr. om måneden, samt de ting som de har fortrudt, fyldte meget i beskrivelsen af deres liv. 1.2 Facts og vilkår: Sundhedsstyrelsen udarbejdede rapporten Narkosituationen i Danmark 2010, og ifølge den er tallet af stofmisbrugere stigende. I Danmark er der ca stofmisbrugere, og blandt dem er der ca der vælger at injicere de anvendte rusmidler. Antallet omhandler de stofmisbrugere, der har et længerevarende brug af narkotiske stoffer, og har medført fysiske, psykiske og sociale konsekvenser (Sundhedsstyrelsen 2010). På grund af de mange konsekvenser ved et vedvarende stofmisbrug, er indlæggelseshyppigheden blandt stofmisbrugere på somatiske og psykiatriske afdelinger, 4 til 10 gange hyppigere end den øvrige befolkning. I forhold til kønsfordelingen, udgør mænd størstedelen af indlæggelserne. Mænd er samtidig dem, der udgør flertallet af stofmisbrugerne (Ege 2004). Den gennemsnitlige levealder for stofmisbrugere er væsentligt nedsat i forhold til grundbefolkningen. Alligevel er gennemsnitsalderen for en stofmisbruger steget fra 33 år i 1993, til en gennemsnitlig levealder i 2011 på 40,4 år (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2012). Til sammenligning er den gennemsnitlige levealder blandt grundbefolkningen for kvinder 81,6 år og 77,3 år for mænd (Danmarks statistik 2012). Blandt de mange stofmisbrugere er der en øget dødelighed, der er ca. 10 gange højere end grundbefolkningen (Hansen og Grønbæk 2007). Udover sygdom, selvmord og ulykker, 3 af 38

6 hyppigst skyldes forgiftninger også omtalt som overdoser. Forgiftninger blandt stofmisbrugere der injicerer, skyldes ofte opioider som heroin og metadon. Rusmidlerne kan være af en dårlig kvalitet, og styrken kan variere fra gang til gang, alt efter hvor mange tilsætningsstoffer der er tilsat. Ved en nærmere undersøgelse der blev foretaget for at afklare stofmisbrugernes dødsårsager, fandt man at blandingsmisbrug er udbredt blandt stofmisbrugere der dør pga. forgiftninger. I gennemsnittet ses 3 til 4 forskellige rusmidler, i de afdøde stofmisbrugeres blod. Blandingstendensen og brug af opioider, ses hyppigst blandt de ældre stofmisbrugere, med et flerårigt forbrug (Sundhedsstyrelsen 2010). Stofmisbrugere har mange forskellige årsager til indlæggelse på et hospital, fordi det medfører en øget risiko, for sygdomme og ulykker ved at injicere rusmidler. Udover fysisk sygdom og kropslige skader, er psykiske sygdomme og lidelser, en del af hverdagen for stofmisbrugere. De såkaldte dobbeltdiagnoser er hyppige, og har været stigende gennem de sidste år (Sundhedsstyrelsen 2010). En dobbelt diagnose defineres ifølge WHO, som en Samtidig forekomst hos den samme person af forstyrrelser forårsaget af brug af et psykoaktivt stof og andre psykiske forstyrrelser (Hagensen et al. 2010). Blandt stofmisbrugerne er der mange der lider af angst, depressioner, personlighedsforstyrrelser og psykoser (Fich og Brünés 2000). Som følge at et længerevarende stofmisbrug, er der store sociale og økonomiske konsekvenser blandt stofmisbrugerne. Boligsituationen er et velkendt problem, men det er svært at finde præcise tal over stofmisbrugernes boligsituation. For at danne sig et indtryk af problematikken, kan undersøgelsen om antallet af hjemløse i Danmark give et billede af stofmisbrugernes boligsituation. Ifølge rapporten Narkosituationen i Danmark 2010, var der i 2009 ca hjemløse i Danmark. Blandt dem, er der ca. 70 % der har et misbrug af rusmidler. Flere overnatter på gaden, og andre overnatter hos venner og bekendte, eller benytter varmestuer og herberg (Sundhedsstyrelsen 2010). I rapporten Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark, udarbejdet i 2009 af Det nationale forskningscenter for velfærd, viste en undersøgelse blandt de spurgte stofmisbrugere at 10 % var uden egen bolig og 34 % havde brug for hjælp til deres boligsituation. 4 af 38

7 Andre sociale vanskeligheder, handler om kontakten til familie og børn. Mange stofmisbrugere har bekymringer der handler om kontakten til deres børn. I slutningen af 2008, var det samlede antal børn og unge i alderen 0-17 år, der er anbragt uden for hjemmet børn og unge. Ved anbringelse af børn uden for hjemmet skal udslagsgivende årsager i form af stof/alkoholmisbrug, og psykisk sygdom være opfyldt (Sundhedsstyrelsen 2010). I rapporten Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark viser undersøgelsen at 37 % af de spurgte stofmisbrugere har problemer der handler om deres børn (Det nationale forskningscenter for velværd 2009). Stofmisbrugernes økonomiske vanskeligheder, kan forbindes med rusmidler. Flere har gæld og begår kriminalitet, for at skaffe penge til deres misbrug. Priserne på rusmidler varierer, alt afhængigt af type. For opiatafhængige er der tale om udgifter mellem kr. pr. gram for hvid heroin, og kr. pr. gram for brunt heroin. Derudover er der mange der injicere kokain. Prisen for kokain varierer mellem kr. pr. gram. Priserne varierer alt afhængigt af styrke, kvalitet og efterspørgsel (Sundhedsstyrelsen 2010). En stofmisbruger der injicere heroin, skal for at bevare effekten, injicere hver 4. time. Kokainen er derimod hurtigere ude af kroppen. For de stofmisbrugere der injicere kokain, betyder det at de skal anvende et injektionssted mange gange dagligt, for at bevare effekten (Kappel 2009). 1.3 Kriminalitet og afvigende adfærd: Narkotika omfatter de rusmidler, der ifølge lov er forbudte, da de betragtes som farlige og skadesfremkaldende, for den der anvender rusmidler. Da besiddelse af narkotika kan straffes ifølge straffeloven, kan stofmisbrugerne betragtes som kriminelle. Den kriminelle levevis opstår også i det øjeblik de videresælger rusmidler til andre, eller begår berigelseskriminalitet for at finanser deres forbrug. Mange kvindelige stofmisbrugere vælger at prostituere sig, for at skaffe penge til deres forbrug af rusmidler (Kappel 2009). Narkotika er derfor de rusmidler, som af grundbefolkningen forbindes med noget kriminelt, og kriminelle handlinger, da livsstilen ikke harmonere med den almindelige måde at leve på, i samfundet (Ege 2004). 5 af 38

8 I vores samfund, er det en kendsgerning at stofmisbrugere oplever at blive behandlet på en anderledes måde. Under hospitalsindlæggelser oplever stofmisbrugere også forskelsbehandling igennem sygeplejersker. De oplever sig ikke respekteret, men i stedet nedgjorte og anderledes behandlet. Dette betyder at flere stofmisbrugere har opbygget en mistillid til sundhedssystemet (Brünés og Kappel 2010) I artiklen Stigmatisering af misbrugere beskrives en af årsagerne til at sygeplejerskerne oplever stofmisbrugerne som anderledes, er at der er meget fokus på sundhed og livsstil involveret i det sygeplejerelaterede arbejde. Derfor kan stofmisbrugerne opfattes som afvigende, da misbrug ikke forbindes med sundhed. Men også sygeplejerskernes personlige normer, værdier og opfattelse af hvordan man bør leve en normal tilværelse for ikke at være afvigende, har en betydning for deres syn på stofmisbrugerne. Artiklen, giver også et indtryk af at en anderledes behandling og konfliktfyldte relationer har betydning for indlæggelsesforløbet. Det har den konsekvens at 41 % af hospitalsindlagte stofmisbrugere, udskrives før behandlingen er afsluttet (Sørensen 2004). Fra gadesygeplejerskernes perspektiv, har det betydet at de møder stofmisbrugere der ikke er færdigbehandlet på hospitalerne. Gadesygeplejerskerne har derfor kontakt med stofmisbrugere, der kan være alvorligt syge med pneumoni, knoglebrud, sår og endocarditis (Brünés 2007). 1.4 Historie og tiltag: Set i et historisk perspektiv, har vi i Danmark siden slutningen af 1800 tallet, haft en tradition for at forbedre forholdene for socialt udsatte. Napoleon Bang startede i oktober 1893, med at afholde møder for hjemløse mænd, der pga. arbejdsløshed og fattigdom var boligløse, blev alkoholiserede og kriminelle. Han besøgte gaderne, herberg og logihuse for at invitere de hjemløse mænd til mad og drikke, samt opbyggelige sammenkomster i kælderen ved Indre Missions Hus, ved Rømersgade i København. Det har siden udviklet sig til Mændenes Hjem på Vesterbro, der blev stiftet i 1910 (maendeneshjem 2012a). I 1980érnes Europa udbredte sig begrebet skadesreduktion. Begrebet blev mere udbredt op gennem 1990érne i Danmark, og er i dag en integreret del af de behandlingstilbud der tilbydes stofmisbrugerne (Järviner & Andersen 2009). I følge socialoverlæge Peter Ege, er der flere forskellige internationale definitioner på skadesreduktion. Han mener derfor at der er 6 af 38

9 mangel på en egentlig definition, der skaber en fælles strategi (Ege 2010). I rapporten Sygepleje blandt stofmisbrugere, beskrives skadesreduktion at være kendetegnet ved at være en, på forhånd ukendt størrelse. Det vil sige at skadesreduktion kan udvikles løbende ud fra erfaringer (Fich og Brünés 2000). I følge Sundhedsstyrelsen er skadesreduktion et supplement til behandlingsindsatsen, og defineres således: Formindskelse af de skader, som livet som stofmisbruger påfører vedkommende selv, nærtstående og samfundet samt forbedring af funktionsevne og udviklingsmuligheder (Sundhedsstyrelsen 2002). I år 2000, fik Mændenes Hjem etableret en sygeplejeklinik, der løbende har arbejdet med og udviklet de sygeplejemæssige behov blandt stofmisbrugerne. Mange af de stofmisbrugere der kommer i sygeplejeklinikken, benytter ikke andre offentlige sundhedstilbud. Klinikken har ca. 700 oprettede journaler, og et besøgstal på patienter om dagen (maendeneshjem 2012b). I december 2009, havde flere partier fremsendt forslag til Folketinget, om at etablere sundhedsrum for stofmisbrugere. Her skal de under hygiejniske forhold, og opsyn af sygeplejersker, have mulighed for at injicere sig selv, med egne medbragte rusmidler (Folketinget 2010). I 2010 blev forslaget bragt til debat i folketinget, og en lovændring blev gennemført i 2012 (Folketinget 2012). Det har resulteret i at Københavns kommune i 2012 udvalgte Mændenes Hjem, som de første til at udvide deres eksisterende sundhedsrum, til et stofindtagelsesrum, med åbning pr. 1. okt Det blev resultatet af et forslag der allerede i 1998 blev stillet af Narkotikarådet (maendeneshjem 2012). Ligeledes blev der I 2010, iværksat behandling med lægeordineret heroin i Danmark. Der er tale om et behandlingstilbud for de hårdest belastede stofmisbrugere, der på behandlingsstedet injicere udleveret heroinen under opsyn. I dag er der ca. 300 stofmisbrugere i Danmark, der behandles med lægeordineret heroin (Sundhedsstyrelsen 2010). Formålet med behandlingen er ikke at afvænne stofmisbrugeren, men derimod at stabilisere vedkommende, både fysisk, psykisk, socialt og farmakologisk (Hansen og Grønbæk 2009). Politisk, er det en anerkendelse af at afhængigheden af illegale rusmidler, er kommet for at blive. I modsætning til tidligere, hvor man politisk ønskede at bekæmpe narkotika, er skadesreduktion blevet en anvendt strategi, for at begrænse de skader der er forbundet med at indtage rusmidler (Brünés og Kappel 2010). 7 af 38

10 I forbindelse med at begrebet skadesreduktion, blev en integreret del af behandlingen af stofmisbrugere i 1990érne, var gadesygeplejerske Charlotte Fich medvirkende til at sætte et sygeplejefagligt fokus, på narkomanerne på Vesterbro i København. I samarbejde med socialsygeplejerske Nina Brünés, påbegyndte de i 1999 at udarbejde rapporten Sygepleje blandt stofmisbrugere. Der blev i rapporten sat fokus på omsorgen for misbrugere, hvilket der viste sig at være et stort behov for (Fich og Brünés 2000). Men også i 1998 blev Projekt udenfor, stiftet som en organisation der kombinere gadeplansarbejde blandt de hjemløse og socialt udsatte, med undervisning og forskning. Nina Brünés udarbejdede over en to årig periode Projekt Socialsygeplejerske, i samarbejde med Projekt Udenfor og Bispebjerg Hospital. Derudover skrev Nanna Kappel sin ph.d.-afhandling Udfordrende møder, som blev den første danske undersøgelse med specifik fokus på personer, med et afhængighedsforhold til illegale rusmidler og sygeplejersker under hospitalsindlæggelse (Kappel 2009). Det vil sige at op til flere tiltag, har været med til at afdække hvilke behov socialt udsatte og stofmisbrugere har og hvad de blandt andet finder betydningsfuldt, for deres behandling. 1.5 Tiltag under hospitalsindlæggelse: På baggrund af det historiske perspektiv, fremstår en fornemmelse af at der blandt gadesygeplejersker og andre involverede, er gjort en stor indsats for at forbedre forholdene for stofmisbrugere og sociale udsatte. På Bispebjerg Hospital blev der i årene 2006 til 2007 udarbejdet Projekt Socialsygeplejerske. Projektet henvender sig bl.a. til direktioner, ledelse, beslutningstagere, og sundhedsfagligt personale på landets sygehuse. Projektets formål er at skabe lige vilkår, for stofmisbrugere under indlæggelse. Derudover at forebygge konflikter, tvivl og mistillid mellem sygeplejersker og stofmisbrugere, ved at benytte en socialsygeplejerske som sparringspartner og brobygger (Brünés 2007). I Region Hovedstaden resulterede det i et pilotprojekt, der startede i Både Bispebjerg og Hvidovre Hospital, fik i denne forbindelse hver deres socialsygeplejerske. I 2012 besluttede Region Hovedstaden, dels at gøre de to socialsygeplejerskers stillinger permanente, og ligeledes udvide projektet til yderligere at ansætte to socialsygeplejersker, på Herlev og Hillerød 8 af 38

11 Hospital. Beslutningen blev truffet på baggrund af at socialsygeplejerskernes funktion er betydningsfuld, både for sygeplejersker og stofmisbrugere (Regionhovedstaden 2012). Australien, er et af de lande der har indført en skadesreducerende tilgang til stofmisbrugere (Kappel 2009). I en australsk undersøgelse Harm reduction in hospitals: is it time? beskrives der at stofmisbrugere der injicerer rusmidler, ofte indlægges på et hospitals sent i deres sygdomsforløb. Dette betyder at patienternes infektionstilstande, kan udvikle sig til livstruende tilstande som kræver længere tids indlæggelse. Ifølge artiklen, er der også dér problemer med at patienterne forlader indlæggelsen 4 gange hyppigere end andre patienter, uden at være færdigbehandlet. I artiklen, overvejes der andre strategier i form af at indføre den skadesreducerende indsats på hospitaler, som f.eks. ved at etablere overvågede injektionsrum, for langtidsindlagte stofmisbrugere. Et sådan tilbud skal bl.a. medvirke til at gavne relationen mellem sygeplejerske og stofmisbruger. En anden australsk undersøgelse An analysis of nurses views of harm reduction measures and other treatments for tre problems associated with illicit drug use, viser at sygeplejersker mangler viden om skadesreduktion og sygepleje relateret til stofmisbrugere, og hvorfor undersøgelsen fremhæver behovet for evidensbaseret viden om behandling af denne patientgruppe. 1.6 Afrunding: På baggrund af indledningen, er det min oplevelse at der igennem en lang årrække, er gjort forskellige tiltag for at forbedre stofmisbrugernes vilkår. Specielt på gadeplan, har involverede mennesker gjort en indsats for at ændre forholdene for stofmisbrugerne. Noget siger mig derfor at der igennem sygeplejerskernes arbejde, er forskel på hvordan stofmisbrugernes situation håndteres, alt afhængigt af om det er på gadeplan eller hospitalsmiljø. På trods af, stofmisbrugernes hyppige indlæggelser og komplekse situation pga. konsekvenser af deres stofmisbrug, er denne patientgruppe en udsat gruppe under hospitalsindlæggelse. Alt for ofte forlader patienterne afdelingen uden at være færdigbehandlet, og med følelsen af at være dårligt behandlet. Den manglende rummelighed oplever jeg stadig, også selvom at der igennem de sidste år, har været fokus på socialsygeplejersker i Region Hovedstaden. Jeg har derfor den opfattelse at der fortsat er 9 af 38

12 forskel på, hvordan sygeplejersker imødekommer og skaber en relation til patienter med et stofmisbrug. Den ringe relation, har skabt manglende tillid til sundhedssystemet, og derfor ønsker stofmisbrugerne ikke indlæggelse, eller indlægges senere i deres sygdomsforløb. Samlet set, vil der være en sandsynlighed for at en konfliktfyldt relation mellem sygeplejerske og stofmisbruger påvirker det samlede indlæggelsesforløb, fra modtagelse til udskrivelse og efterfølgende opfølgning af patienten (Brünés 2007). 2.0 Afgrænsning: På baggrund af min indledning, har jeg valgt at bachelorprojektet skal omhandle stofmisbrugere, der igennem mange år har levet med afhængighed af narkotika. Man kan definere en person som misbruger, på det tidspunkt hvor personen har anvendt stoffer og/eller alkohol i en kortere eller længerevarende periode (minimum en måned). Dette på en sådan måde, at det har alvorlige konsekvenser for helbredet både fysisk og psykisk, eller hvis der er konsekvenser i form af at personen ikke kan varetage sine forpligtelser i forhold til børn, familie, arbejde osv. (Hagensen og Christensen 2009). I projektet, tages der således udgangspunkt i de stofmisbrugere hvor konsekvenserne er mange, og derfor er de misbrugere som sygeplejersker møder på hospitalerne (Kappel 2009). Projektet omhandler de stofmisbrugere der injicerer rusmidler, f.eks. heroin, kokain, eller andre opløselige rusmidler der kan injiceres. Projektet undersøger interaktionens betydning for indlæggelsen, og hvilke forhindrende faktorer der kan opstå for at forløbet fungere hensigtsmæssigt. Undersøgelsen omhandler den hospitalsindlagte patient og sygeplejersken, i hovedstadsområdet. 2.1 Begrebsafgrænsning: Med henblik på at tydeliggøre hvem projektet omhandler, vil begrebet misbruger ikke anvendes i projektet. Patienten vil omtales som stofmisbruger. Stofmisbruger, er ligeledes det ord som benyttes i projektets anvendte rapporter og anden litteratur. Ved gennemlæsning af litteratur, ses et forskelligt ordvalg når der skrives om narkotiske stoffer. Jeg har derfor valgt at beskrive stofferne som rusmidler. Rusmidler er samtlige af de 10 af 38

13 stoffer, der ved gentagen brug er vanedannende og skaber en psykisk afhængighed (Ege 2004). Af hensyn til at undgå forvirring mellem projektets omhandlende stofmisbrugere og sygeplejersker, vil stofmisbrugeren omtales som stofmisbruger, patient eller han. Sygeplejersken, vil ligeledes blive nævnt som hun, eller ved titel. 2.2 Sygdomsbilledet: For stofmisbrugere er der mange konsekvenser forbundet med at injicere rusmidler, og for at give læseren et billede af hvilke konsekvenser stofmisbrugere lever med, er det relevant at give et sygdomsbillede der beskriver nogle af de nævnte konsekvenser. Ved at injicere rusmidler, udsætter stofmisbrugeren sig selv for konsekvenser i form af sygdom, fordi det er den mest risikable måde at indtage rusmidler på (Kappel 2009). En hyppig komplikation ved intravenøs brug af rusmidler, er infektioner. Det skyldes dårlig hygiejne, brug af brugte sprøjter og kanyler, eller forkert injektionsteknik. Der er typisk tale om infektioner, som urinvejsinfektioner, underlivsbetændelse (hyppigst blandt kvinder), hepatitis, HIV, pneumoni, endocarditis og erysipelas (Fich og Brünés 2000). Blandt stofmisbrugerne er 35 % smittet med leverbetændelsen hepatitis B, 75 % med hepatitis C og under 5 % er smittet med Hiv virus (Sundhedsstyrelsen 2010). Endocarditis, er en alvorlig betændelsestilstand på hjerteklapperne. Infektionen kan medføre nedsat pumpefunktion i hjertet, og har en dødelighed på 100 % hvis tilstanden ikke behandles. Dårlig tandstatus, er også forbundet med øget risiko for endocarditis og luftvejsinfektioner. En dårlig tandstatus ses blandt stofmisbrugere, dels pga. dårlig mundhygiejne og fordi nogle rusmidler minimerer sult og tørst fornemmelsen. Desuden kan heroin og andre opioider nedsætte spytsekretionen og ændre enzymbalancen, så emaljen i tænderne nedbrydes og der dannes huller i tænderne. Hyppigt er stofmisbrugerne underernæret pga. dårlig ernæringstilstand, der kan skyldes at nogle rusmidler ændre sultfornemmelsen. Dårlig tandstatus, samt stofmisbrugernes prioritet i forhold til køb af mad eller rusmidler, kan derfor være en årsag til dårlig ernæringstilstand (Kappel 2009). Diarré og obstipation er hyppigt forekommende, og kan være forbundet med smerter, ubehag, smitte og dårlig hygiejne. 11 af 38

14 Sår er et stort problem blandt stofmisbrugerne. De kan inddeles i sår, der er direkte og indirekte relateret til stofmisbruget. De indirekte sår kan skyldes manglende orienteringsevne og faldulykker, brandsår, slagsmål, trafikulykker og bizarre handlinger. Direkte sår, forbindes med bylder og skader ved forkert injektionsteknik. Sårene opstår ved dårlig hygiejne, urene eller for store sprøjter og kanyler, eller manglende koncentration. Nogle rusmidler danner vævsnedbrydende skader og bylder, eksempelvis ketogan og brunt heroin (Fich og Brünés 2000). Flere stofmisbrugere har kroniske sår, som skyldes et dårligt kredsløb, fordi hyppig injektion af rusmidler ødelægger venerne. Når venerne beskadiges, er der en risiko for at de kollapser og blodets gennemløb blokeres. Derfor finder blodgennemstrømningen andre vener at passere. Det lægger et øget pres på de små vener, hvilket resulterer i at de brister, når de anvendes til injektioner. Kliniske tegn på ødelagte vener og længerevarende i.v misbrug, er hævede hænder og ødemer i benene, fordi blodets tilbageløb bliver langsommere. Det dårlige kredsløb, kan skabe kroniske sår som har dårlige forudsætninger for at hele. Det kan i yderste konsekvens, føre til amputation af arme og ben (Derricott og Preston 2007). Det ovenstående sygdomsbillede, beskriver de konsekvenser stofmisbrugere lever med, fordi de injicerer rusmidler. Der er tale om at beskedne infektioner og andre ufarlige årsager, kan udvikle sig til livstruende tilstande, hvis relationen mellem sygeplejersken og patienten ikke er hensigtsmæssig og rette behandling ikke opnås. 2.3 Patientsituation: Projektet afgrænses til at tage udgangspunkt i en stofmisbruger, der er indlagt på en medicinsk modtageafdeling, i hovedstadsområdet. Nedenstående, er et uddrag af egne observationer, der er sammenfattet i en patientsituation. En 37-årig mand indlægges på en medicinsk modtageafdeling. Han er fundet på gaden, af forbipasserende der ringer efter en ambulance. Via visitationen bliver patienten meldt til afdelingen, under indlæggelsesårsagen faldet på gaden, muligvis alkoholpåvirket. Af oplysninger via patientens journal, oplyses at patienten er stofmisbruger og dagligt injicere heroin. Han har hepatitis C og er HIV positiv. 12 af 38

15 Ved ankomst til hospitalet er patienten vågen og relevant. Den modtagende sygeplejerske, går med det samme ind på stuen til patienten. Hun præsenter sig som sygeplejerske, men ikke ved navn. Ved normal procedure skal sygeplejersken i samarbejde med patienten, lave en sygeplejeanamnese i det omfang patienten kan deltage. Hun spørger patienten hvad der er sket, og han forklare at han lå og sov på gaden, da en ambulance kom og hentede ham, men han ved ikke hvorfor han er bragt på hospitalet. Sygeplejersken spørger ikke ind til yderligere, i stedet informerede hun om at han nu skal have målt blodtryk og taget blodprøver, hvorefter en læge vil komme og undersøge ham. Da sygeplejersken skal tage hans blodtryk, sætter hun først en serviet om armen, før blodtryksmanchetten påsættes. Da hans tøj er beskidt, beder hun ham tage tøjet af, så hun kan lægge det i en pose og låse det inde i et skab på stuen. Patienten vil gerne skifte tøj, men vil ikke have at sygeplejersken låser det inde. Hun spørger da, om han har sprøjter og kanyler i lommerne, for i så fald bedes han lægge det i den gule kanyleboks. I den forbindelse, informere hun om at han ikke må tage stoffer, og at hvis han vælger at gøre det, er der ikke nogen grund til at være indlagt. Da patienten skifter tøj, observere sygeplejersken at patienten har mange sår, og specielt begge underekstremiteter ser inficerede ud. Patienten viser hende at han har en byld i lysken, og har daglige smerter. Da patienten skal have taget blodprøver, forbereder han sygeplejersken på at det formentligt ikke kan lade sig gøre, da hans vener er ødelagte. Efter mislykkedes forsøg af forskellige sygeplejersker, tilbyder han at hjælpe med at tage prøverne, fordi han ved hvor han skal stikke. Det afviser sygeplejersken, og lægeligt bliver der besluttet at blodprøverne må undværes. Senere findes patienten på stuen, hvor han er ved at skille kanyleboksen fra hinanden. Vredt spørger sygeplejersken, om hvad han foretager sig. Han forklare da at han er stoftrængende og gerne vil have sit værktøj. Sygeplejersken ryster på hovedet og fjerner kanyleboksen, så han ikke har adgang til den. 13 af 38

16 Kort tid efter er patienten gået, og i lægejournalen noteres at han er gået mod givent råd. Sygeplejersken noterer i sygeplejejournalen at de lægelige ordinationer ikke blev udført, fordi patienten forlader afdelingen. 3.0 Problemformulering: På baggrund af ovenstående indledning og med henblik på at forbedre stofmisbrugernes indlæggelsesforløb, vil jeg i første omgang se på hvilke faktorer mellem sygeplejerske og stofmisbruger, kan forhindre at et indlæggelsesforløb er hensigtsmæssigt. Derfor danner følgende problemformulering, ramme for videre bearbejdning: Hvilke faktorer i relationen mellem sygeplejersken og stofmisbrugeren, kan forhindre at hospitalsindlæggelsen forløber hensigtsmæssigt? 4.0 Metode og teorivalg: 4.1 Litteraturstudie og videnskabsteoretisk tilgang: I bachelor projektet udarbejdes en beskrivende undersøgelse af hvilke faktorer i relationen mellem sygeplejersken og stofmisbrugeren der kan forhindre en hensigtsmæssig hospitalsindlæggelse. Projektet vil udarbejdes som et litteraturstudie. Metoden er valgt, med henblik på at jeg igennem allerede eksisterende litteratur, kan belyse ovenstående problemformulering og skabe ny viden og forståelse. I projektet vil jeg igennem udvalgte teorier og litteratur, analysere den ovenstående patientsituation, som er et uddrag af min egen oplevede empiri. Projektet vil udarbejdes med en humanvidenskabelig tilgang, fordi den tager afsæt i individet og det menneskelige, i et forsøg på at søge en dybere forståelse af menneskets adfærd og resultaterne af denne. Den humanvidenskabelige tilgang, anvender blandt andet tekster som kilde, for det der ønskes studeret og kan derfor være et argument for at udarbejde projektet som et litteraturstudie (Collin og Køppe 2005). 14 af 38

17 I projektets analyse, vil jeg anvende hermeneutikken med udgangspunkt i Hans-George Gadamer. Jeg vil referere til Joyce Travelbees teori om relationer og menneske-til-menneske forholdet, samt anvende Erving Goffmans teori om stigmatisering. Den tyske filosof og hermeneutikker Hans-Georg Gadamer, er kendt for den moderne eksistentielle hermeneutik. Hermeneutikken omhandler vores opfattelse af mennesker, livet og at være i verdenen. Den hermeneutiske cirkel vil anvendes som en forklaring på, hvordan vi som mennesker er i stand til at ændre vores opfattelser igennem en ny viden, som man kan tilegne sig ved at læse, observere, tale osv. Det vil sige at sygeplejersken kan ændre sin forforståelse for patienten, ved at sætte den i spil. Teorien vil anvendes fordi den kan bidrage til at skabe en ny indsigt i et andet menneskes verden, dvs. den indre, den private og psykiske verden, som kommer til udtryk i det ydre, både verbalt og kropsligt (Birkler 2005). 4.2 Tekniske og juridiske overvejelser: I projektet, vil uddannelsesstedets gældende tekniske retningslinjer for udarbejdelse af bachelor projekter blive anvendt. Da projektet er et litteraturstudie, og ikke indeholder personfølsomme data, er projektet ikke meldt til Datatilsynet. Mine egne observationer der indledningsvis er nævnt i projektet, er beskrevet på en sådan måde at det ikke kan tilbageføres til enkelte personer, hospitalsafdeling eller behandlingssted. Ligeledes er patientsituationen konstrueret ud fra min egen indsamlede empiri, og indeholder ikke navne eller andet som direkte kan tilbageføres til ansat personale. Derudover vil det anvendte materiale, blive behandlet på en sådan måde at de udsagn og den viden der er anvendt i projektet, henvises til de enkelte kilder. Derfor vil alt materiale i form af bøger, rapporter og afhandlinger, påskrives projektets litteraturliste. 15 af 38

18 4.3 Inklusionskriterier og eksklusionskriterier: Da projektet er et litteraturstudie, har jeg gjort mig overvejelser om hvilken litteratur jeg vil anvende til at belyse mit valgte fokusområde. Min empiri er derfor udvalgt på baggrund af følgende kriterier. Inklusionskriterier: - Artikler/undersøgelser samt anden litteratur der omhandler stofmisbrugere der injicerer rusmidler - Artikler/undersøgelser samt anden litteratur der omhandler stofmisbrugere med længerevarende stofmisbrug - Anvendt statistik er det nyeste tilgængelige, og med troværdige kilder f.eks. Sundhedsstyrelsen - Artikler og anden litteratur om hospitalsindlagte stofmisbrugere - Udenlandske videnskabelige artikler/undersøgelser fra lande hvor skadesreducerende tilgang til stofmisbrugere er anvendt Eksklusionskriterier: - Videnskabelige artikler om eksperimenterende misbrugere af narkotiske stoffer - Artikler og undersøgelser om den unge generations misbrugsvaner - Artikler og anden litteratur der omhandler behandlingen af stofmisbrugere med dobbeltdiagnoser - Udenlandske undersøgelser ældre end 5 år 4.4 Søgeproces: Via Statsbibliotekets database for videnskabelige artikler, er søgeordene Harm reduction and drugs anvendt, dette gav et resultat på hits. Søgeresultatet er derfor afgrænset, til søgeordene: Harm reduction, illicit drug use, nurses hospital, hvilket gav et søgeresultat på 816 engelsksprogede hits, fordelt i forskellige emner. Under emnet drug use findes 111 hits, her afgrænses disse til artikler fra begyndelsen af 2008 til og med 2012, hvilket giver 68 resultater. Artiklen Harm reduction in hospitals: is it time? findes her relevant for projektet, da den omhandler hvorledes man undgår at stofmisbrugere forlader hospitalet før de er færdigbehandlet. Ydermere findes under emnet drug abuse 102 hits, som ligeledes 16 af 38

19 afgrænses til de nyeste artikler gennem de sidste fem år, hvilket giver et resultat på 48 artikler. Her er udvalgt en artikel An analysis of nurses views of harm reduction measures and other treatments for the problems associated with illicit drug use. Analyse omhandler sygeplejerskers syn på skadesreduktion og andre behandlingsformer der er forbundet med brugen af narkotiske stoffer. Artiklerne er udvalgt efter gennemgang af de øvrige artiklers abstract. Flere af de resterende artikler handler specifikt om stofmisbrugere med hiv, hepatitis eller graviditet, hvorfor de er fravalgt. I Center for Kliniske Retningslinjer, har jeg undersøgt om der findes evidensbaserede kliniske retningslinjer, der omhandler hospitalsindlagte stofmisbrugere. Der er ingen kliniske retningslinjer der omhandler emnet. Under Rigshospitalets instrukser og vejledninger for hospitaler i Region Hovedstaden, er der søgt information om skadesreduktion, det gav ingen resultater. Endvidere er der anvendt søgeordene indlæggelse medicinsk modtagelse, her findes instruksen Sygeplejefaglig vurdering og journalføring, der er en udførlig vejledning i proceduren ved modtagelse af en patient. 4.5 Empiri: Ved litteraturgennemgang findes et bredt udvalg af tilgængeligt materiale, som omhandler stofmisbrug og stofmisbrugssituationen. Den allerede eksisterende litteratur, som jeg har valgt at anvende er blevet begrænset til at omhandle hospitalsindlagte stofmisbrugere. For at analysere patientsituationen, og finde ud af hvilke faktorer i relationen mellem sygeplejersken og stofmisbrugeren der forhindre at hospitalsindlæggelsen forløber hensigtsmæssigt, vil Nanna Kappels Ph.d. afhandling Udfordrende møder anvendes i projektet. Afhandlingen tager udgangspunkt i mødet mellem sygeplejersker og indlagte patienter, der har et misbrug af illegale rusmidler. Afhandlingen indeholder interviews med patienter og sygeplejersker, som findes relevant at anvende i projekt, med henblik på at belyse min problemformulering. Nina Brünés udarbejdede Projekt socialsygeplejerske fra indlagt stofmisbruger til indlagt patient i samarbejde med en afdeling på Bispebjerg Hospital og Projekt Udenfor. Projektet er relevant at anvende, da projektet indeholder mange konkrete løsningsforslag til hvordan man som sygeplejerske imødekommer og skaber en god kontakt til den indlagte stofmisbruger. Projektet er samtidigt et løsning på hvordan 17 af 38

20 konflikter og komplekse situationer kan løses via et samarbejde, mellem socialsygeplejerske, sygeplejerske og stofmisbruger. Den udvalgte litteratur, vil anvendes til at analysere udvalgte dele af patientsituationen. 4.6 Teori: På baggrund af min problemformulering, og det jeg igennem analysen ønsker at undersøge, har jeg udvalgt to teoretikere. Den amerikanske sygeplejeteorietiker Joyce Travelbee, var igennem sit eksistentialistiske menneskesyn, blandt andet kendt for at beskæftige sig med meningen med livet, lidelse, håb og den mellemmenneskelige tilgang i sygeplejen. Jeg har valgt at anvende hendes teori, om menneske-til-menneske forholdet i projektet, fordi hun mente at den mellemmenneskelige tankegang var væsentlig, for at skabe en relation til patienten (Travelbee 2010). Sociolog og socialantropolog Erving Goffmans, beskæftiger sig med stigmatisering. Han undersøger dels hvordan stigmatisering opstår, hvordan den stigmatiserede person håndtere sig selv og deres stigma, og hvordan det enkelte menneske der udsættes for stigma oplever sig selv. Jeg har valgt at anvende Goffmans teori om stigmatisering, fordi mine egne observationer og den anvendte litteratur beskriver at stofmisbrugerne føler sig så anderledes behandlet. Teorien er relevant at anvende i analysen, fordi jeg vil undersøge om der er sammenhæng mellem stigmatisering og den relation der skabes mellem stofmisbrugeren og sygeplejersken. 5.0 Analyse: I analysen vil jeg sætte fokus på de teoretikere, som er valgt på baggrund af den sygeplejefaglige problemstilling og igennem deres teori besvare problemformuleringen: Hvilke faktorer i relationen mellem sygeplejersken og stofmisbrugen, kan forhindre at hospitalsindlæggelsen forløber hensigtsmæssigt? I analysens første del, vil jeg på baggrund af Joyce Travelbees teori om menneske-tilmenneske forholdet, analysere fem forskellige interaktioner mellem sygeplejersken og patienten. Enhver kontakt mellem patienten og sygeplejersken, er en interaktion og kan 18 af 38

21 dermed analyseres. De fem situationer har jeg inddelt således; Sygeplejerskens præsentation af sig selv, Udarbejdelse af sygeplejeanamnese, Sprøjter og kanyler, Blodprøvetagning og Patienten forlader afdelingen. Jeg vil undersøge om relationen og grundlaget for et menneske-til-menneske forhold bliver skabt, eller kan skabes. Hans-George Gadamers hermeneutiske tilgang vil anvendes i analysen. For at få en forståelse for Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet, vil teorien kort præsenteres Teori: Et menneske-til-menneske forhold: Ifølge Joyce Travelbee er det centralt for en sygeplejerske at udføre en omhyggelig sygepleje. Igennem hendes teori, tager hun afstand fra sygeplejerske-patient forholdet, fordi hun i stedet mener at et menneske-til-menneske forhold mellem patienten og sygeplejersken, er gavnligt for at kunne forholde sig til hinanden som unikke mennesker. Hendes mening med menneske-til-menneske forholdet, er at der mellem patienten og sygeplejersken skabes en kontakt og forståelse, det vil sige en relation. Relationen skal bidrage til at sygeplejersken, kan udføre en omhyggelig og individuel sygepleje (Travelbee 2010). Hun anser ligeledes sin teori om menneske-til-menneske forholdet, som et mål der kan opnås igennem fem faser. Første fase omhandler Det første møde, hvor man hver især danner sig nogle førsteindtryk og fornemmelser. Anden fase, Fremvækst af identiteter, er fasen hvor man begynder at etablere tilknytning og at se hinanden som unikke individer, frem for en kategori. Sygeplejersken vil her, begynde at danne sig indtryk over patientens situation og hvordan han oplever sin sygdom og indlæggelse. Den tredje fase, omhandler Empatien der opstår mellem to mennesker igennem erfaringen fra de tidligere faser. Empatien, er en forståelse for det andet menneskes følelser og tanker. Igennem empatien, kan man tage del i det som et andet menneske tænker og føler, hvilket gør ham til et unikt individuelt menneske. Den fjerde fase, Sympati, opnås igennem den tredje fase, på det tidspunkt hvor man har fået empati for patienten. Sympati er en erfaring, som findes blandt mennesker når man har evnen til at sætte sig i andres sted, og dermed interessere sig for det de føler og tænker. Igennem sympati, opnås følelsen og behovet for at hjælpe et andet menneske. Den femte 19 af 38

22 fase, Gensidig forståelse, er resultatet af at have gennemgået de fire tidligere faser. Det er i sidste fase at der skabes et menneske-til-menneske forhold, som er væsentlig for relationen mellem patienten og sygeplejersken (Ibid.) Analyse af udvalgte interaktioner: I det øjeblik sygeplejersken får meldt en ny patient, får hun en forforståelse for patienten, igennem årsagen til indlæggelsen. Forforståelsen af patienten er en fordom, dvs. sygeplejerskens formeninger og forventninger, der dannes på baggrund af sygeplejerskens erfaringer der relaterer til indlæggelsesårsagen (Birkler 2005). Det betyder at sygeplejersken, møder den 37 årige stofmisbruger med en forforståelse, som hun har fået igennem de første oplysninger. I patientsituationen indlægges patienten fordi han er faldet på gaden, muligvis alkoholpåvirket, og igennem hans journal oplyses sygeplejersken om at han er IVmisbruger, har hepatitis C, og er HIV positiv. Da sygeplejersken møder patienten, har hun allerede nogle formeninger og forventninger som hun kan få be- eller afkræftet, igennem nye indtryk. De nye indtryk får hun ved det første møde med patienten, igennem hendes observationer, og er en vigtig del for sygeplejeprocessen (Travelbee 2010). Det er sygeplejerskens opgave at gribe situationen, og dermed skabe en kontakt til patienten. Det er vigtigt at der igennem verbal og nonverbal kommunikation, opstår en interaktion mellem patienten og sygeplejersken, for at skabe en gensidig indflydelse på hinanden. Mødet mellem sygeplejersken og stofmisbrugeren har dermed indflydelse på, hvor langt interaktionen kan udvikle sig. Det vil dermed vise sig, om der skabes et menneske-til-menneske forhold, eller om faserne ophøre med at udvikle sig og dermed skabe et sygepleje-patient forhold (Ibid.). I menneske-til-menneske forholdets første fase, der handler om Det første møde mellem patienten og sygeplejersken, bliver begge parter mødt med første indtryk. Det er i det møde, normalt at både patienten og sygeplejersken ser hinanden som kategorier, indtil der bidrages med ny viden der menneskeliggøre både sygeplejersken og patienten. Første interaktion: Sygeplejerskens præsentation af sig selv. Da sygeplejersken præsenter sig for patienten, anvender hun sin titel, men nævner ikke sit navn. Under denne interaktion med patienten, fastholder hun sin fremstilling af sig selv som sygeplejerske, dvs. en kategori 20 af 38

23 eller stereotyp. Dermed personliggør hun ikke sig selv over for patienten. For stofmisbrugeren, kan det få den betydning at han på baggrund af egne erfaringer eller viden igennem andre stofmisbrugere, også betragter sygeplejersken som en kategori og forbinder hende med andre hospitalsindlæggelser og sygeplejersker (Travelbee 2010). I forbindelse med det første møde har den verbale og nonverbale kommunikation, en betydning for hvordan sygeplejersken og patienten fortolker hinanden. I forlængelse af interaktionen, skal sygeplejersken måle blodtryk, op sætter en serviet om patientens arm, før hun påsætter blodtryksmanchetten. Stofmisbrugeren er klar over at han er smittet med hepatitis og HIV, og kan få fornemmelsen af at sygeplejersken tager afstand fra ham, fordi hun skaber en afstand mellem ham og blodtryksmanchetten. Hiv og hepatitis er forbundet med en anden livsstil, smitte og sygdom man skal beskytte sig selv imod. Sygeplejersken kan derfor bevidst eller ubevidst være påpasselig med fysisk kontakt til patienten (Kappel 2009). Det nonverbale kropssprog der udsendes i situationen, er medvirkende til at påvirke de første indtryk af hinanden (Travelbee 2010). Anden interaktion: Udarbejdelse af sygeplejeanamnese. I forbindelse med afdelingens normale procedure, skal sygeplejersken i samarbejde med patienten, udarbejde en sygeplejeanamnese. Patienten er vågen og relevant, og der er derfor ikke noget til hindring for at kommunikere med patienten. Sygeplejersken har igennem samtalen, en mulighed for dels at nedbryde det stereotype billede af sig selv og patienten, men også at skabe en ny viden der kan føre forholdet til den næste fase, fremvækst af identiteter. I patientsituationen, vælger sygeplejersken ikke at påbegynde udarbejdelse af en sygeplejeanamnese, i samarbejde med patienten. Sygeplejerskens indtryk og viden om patienten får dermed ikke mulighed for at udvikle sig, fordi patienten med egne ord, ikke får mulighed for at fortælle om hvem han er, hans baggrund, sygehistorie, sociale status og hvilke behov han har, og hvad der er den aktuelle problemstilling. Sygeplejersken ser dermed fortsat patienten som en kategori, dvs. en stofmisbruger (Travelbee 2010). Tredje interaktion: Sprøjter og kanyler. Da sygeplejersken beder patienten om at skifte tøj, skal han samtidig aflevere sine sprøjter og kanyler. Hun informere om at han ikke må indtage rusmidler, under indlæggelsen. Sygeplejersken anerkender således ikke patientens behov for 21 af 38

24 rusmidler, og gør det klart for ham at der ikke er grund til indlæggelse, hvis han indtager rusmidler. Sygeplejersken opfatter dermed ikke rusmidlerne, som en tilhørende del af patientens behov og en del af hans identitet (Travelbee 2010). Hvis sygeplejersken ikke har evnen, til at opfatte patienten som et menneske der er unikt, på baggrund af den han er, vil der opstå en barriere mellem patienten og sygeplejersken (Ibid.). I en sådan situation er et menneske-til-menneske forhold svært at opnå, da det kræver at patientens behov dækkes konsekvent (Travelbee 2010). Samtidig udtrykkes der i situationen, en forventning om at patienten vil anvende rusmidler under indlæggelsen, og sygeplejersken påpeger samtidig at reglen skal overholdes. Det kan være svært for sygeplejersker at håndhæve regler overfor patienter, og derfor er der forskel på hvordan situationer gribes an, lige fra at håndhæve dem, til at se igennem fingrene med reglerne. Stofmisbrugeren kan i situationer hvor regler håndhæves, føle sig kategoriseret og dermed forskelsbehandlet (Kappel 2009). Der har tidligere på et hospital i hovedstadsområdet, været særlige regler for stofmisbrugere. Den nedskrevne regel, omhandlede blandt andet at de ikke måtte forlade afdelingen under en indlæggelse og i modsat fald vil de blive udskrevet. Reglen er dog ændret efter at have været praktiseret i 10 år, da den var årsag til konflikter mellem stofmisbrugere og sygeplejersker (Brünés 2007). I den pågældende situation, etableres der fortsat ikke et grundlag for at relationen kan udvikle sig til menneske-til-menneske forholdets anden fase, Fremvækst af identiteter, da begge parter opfatter hinanden som stereotyper. Fjerde interaktion: Blodprøvetagning. Sygeplejersken skal udføre lægens ordinationer, og derfor tage blodprøver på patienten. I interaktionen forklare patienten, at det kan blive svært for sygeplejersken, pga. hans længerevarende stofmisbrug, og tilbyder derfor at hjælpe. Patienten giver dermed sygeplejersken en oplysning om sig selv, og tilbyder ydermere at samarbejde om at tage blodprøverne. Det er en gensidig proces, mellem patienten og sygeplejersken at gennemgå de forskellige faser, for at opnå et menneske-tilmenneske forhold. Sygeplejersken får i situationen en mulighed for at skabe et samarbejde, ved at anerkende hans vilje og viden som han gerne vil bidrage med. Sygeplejersken vælger at afviser hjælpen, og søger derfor hjælp blandt flere sygeplejersker, der alle må opgive at tage blodprøverne. En sådan situation vil sandsynligvis være et samtaleemne blandt sygeplejerskerne på sygeplejekontoret. Ofte, er det indbyrdes og uden for patienternes 22 af 38