Projekt FDF Status og fremadrettet evaluering
|
|
- Birthe Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HB-møde: Januar 2014 Initialer: PJ/PB/MH Bilags.nr.: SÆT KRYDS X Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B) ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes af kontoret efter mødet) Projekt FDF Status og fremadrettet evaluering I august 2013 besluttede HB at nedlægge Projekt FDF. Ved samme lejlighed blev det også besluttet at der efterfølgende skulle kommunikeres ud internt i FDF at Projekt FDF er afsluttet, hvilke resultater det har givet, hvad der lever videre i FDF og hvilke erfaringer arbejdet med Projekt FDF har givet. Baggrund I maj 2010 vedtog HB en langsigtede strategi, som blandt andet indeholdte 4 udviklingsområder samt en organisatorisk opdeling af FDF i en kredsorienteret del og en projektorienteret del. Den projektorienterede del blev benævnt Projekt FDF, og her blev de 4 udviklingsområder placeret. Der blev med den langsigtede strategi også besluttet, at det almindelige kreds-fdf skulle gennemarbejdes for at der kunne udvikles en plan for området. På landsmødet 2010 fremlagde HB de 4 udviklingsområder omhandlende Projekt FDF. Oplægget til disse områder er gengivet her. Familiearbejde HB stillede forslag om familiearbejde Aktiv familie i landsforbundet. Følgende blev vedtaget: Landsforbundet igangsætter fra sommeren 2011 et nyt tilbud til familier. Målet er at FDF i løbet af 2015 tager imod familier på lejre og arrangementer. Klubarbejde HB stillede forslag om klubarbejde Time out i landsforbundet. Følgende blev vedtaget: Landsforbundet iværksætter arbejdet med at oprette fritidsklubber med særligt fokus på FDFs kernekompetencer, fx musik, natur og friluftsliv. Klubberne er professionelt drevet. Målet er at FDF i 2015 har 5 fungerende klubtilbud hvor 300 børn har eller har haft tilknytning. Det tilstræbes, at mindst en af klubberne skal have en musikafdeling. Konfirmandarbejde I forbindelse med beretningen blev arbejdet med Folkekirkens Konfirmandcenter præsenteret. Efterskoler I forbindelse med beretningen blev arbejdet med intensiveret samarbejde med FDFs skoler samt tilknytning af ny efterskoler præsenteret. Projektarbejde Udover ovenstående 4 punkter ønskede HB at der kunne laves særlige vilkår for opstart af lokalt projektarbejde. 1
2 Status og evaluering Familiearbejde Efter landsmødet i 2010 blev der ansat en projektleder som fik til opgave at samle et udvalg til at etablere familielejre startende fra I sommeren 2011 blev der afholdt familielejr på FDF Friluftscenter Sletten. Der har siden været familielejr i både 2012 og På landsmødet i 2012 blev det vedtaget at lave et særligt initiativ rettet mod familiearbejde i kredsene. Der blev efterfølgende nedsat et udvalg til at udarbejde et koncept for familiearbejde. Konceptet er færdigt og er tilgængeligt for personer der vil i gang. Der er tale om en opdatering af tidligere inspirationsmaterialer. Konceptet peger på forskellige muligheder og indeholder oplysninger om tidligere og eksisterende arbejde. Der er blevet lavet en undersøgelse i kredsene omkring familiearbejde. 140 kredse deltog. Heraf lavede 62 familiearbejde en gang i mellem. 6 kredse lavede overvejende eller kun familiearbejde. 26 kredse vil gerne i gang med familiearbejde. Det kredsorienterede familiearbejde er inddraget i det videre arbejde med kredsudvikling her tænkes både på at udbrede konceptet, men også som en mulighed til opstart af nye projekter. Målet om at at der skulle opbygges en selvstændig enhed i FDF som havde familielejre som sit hovedfokus er ikke lykkedes. Der er ikke etableret målinger på i hvor høj grad deltagerne på familielejrene er FDFere eller helt nye potentielle medlemmer. Familielejren i 2013 og også den i 2014 drives af frivillige kræfter. Herefter etableres et nyt familieudvalg der arbejder med fokus på videreudvikling og implementering af familiearbejdet. Udviklingen fortsætter i forhold til det eksisterende kredsarbejde, men også i forhold til opstart af projektbaseret familiearbejde. Familielejren og familieudvalget kommer til at hænge mere sammen, så fokus både er på familielejre, familiearbejde i kredsen og projekter med familier. Vi er således godt i gang med at udvikle og implementere familiearbejdet i FDF. I det fremadrettede arbejde er det forsat vigtigt, at FDF forholder sig til hvorledes familiearbejde kan bidrage til at skabe medlemsfremgang i FDF. Klubarbejde Vi har haft kontakt til mange interesserede kommuner. Men med de muligheder for økonomisk tilskud der kunne gives i disse kommuner har det ikke været muligt at skabe et bæredygtigt fundament for klubarbejde. Kommunernes økonomiske situation, behov for nye institutioner, tanker om en ny skolereform gjorde at der ikke var basis for at lave driftsoverenskomster med kommunerne. Efter vedtagelsen af den nye folkeskolereform vurderer vi, at mulighederne nu er ikke eksisterende, idet klubber, som vi kender dem, er delvist på vej ud. De tilbud, som børn og unge vil få i fremtiden, vil blive tæt knyttet til skolen og der vil derfor være tale om en anden form med stærke bindinger til en enkelt skole. 2
3 Vi har lært noget omkring det at lave professionelt FDF. Idet klubområdet er drevet af 100% professionelle. Vi har også lært, at FDF nok ikke er stor nok til at stable noget sådant på benene. Det kræver langt flere penge og et antal medarbejdere som 100% arbejder med dette område. DGI har prøvet det tilsvarende og er ikke lykkedes med det. DGI forsøgte med 8 klubber 7 lukkede kort efter p.g.a. økonomi. Den sidste blev omdannet til en selvejende institution. I Haslev har et samarbejde mellem FDF-kredsen og den lokale KFUM og KFUK-forening ført til Cafe Eftertid, som er en slags klubtilbud/lektiecafe, der tilbydes til børn og unge efter skoletid. Dette arbejde er stadig i en opstartsfase, men med Den nye skolereform er det på nuværende tidspunkt svært at sige hvor det ender. FDF påbegynder et arbejde omkring mulighederne i den nye folkeskolereform. Her er der en ny mulighed for, at skoler, forældre og børn får et større kendskab til FDF. FDF bør forholde sig til om man kan blande det frivillige FDF-arbejde med det professionelle. Hvis man gør dette, hvad vil dette så medføre? Vi skal bl.a. gennemtænke områder som lovgivning og tilskudsmuligheder rigtig meget. Konfirmandarbejde Folkekirkens Konfirmandcenter blev i 2010 etableret på initiativ af KFUM og KFUK og FDF og drevet med indsamlede midler fra Y s Men s og siden med fondsmidler fra LEGO, Augustinusfonden og Jyllands-Postens fond. Fra den 1. august 2012 er der indgået en aftale med Kirkeministeriet, så Folkekirkens Konfirmandcenter kan fortsætte sit arbejde med at formidle og udvikle ideer og aktiviteter til konfirmationsforberedelsen. Centeret kan derfor betragtes som en del af folkekirken og har til formål at fortsætte arbejdet med at drive kursusvirksomhed, være til rådighed og fungere som ressourcecenter for folkekirkens præster. FDF havde to primære mål med at indgå i dette samarbejde. 1, at vi gerne ville støtte arbejde som retter sig mod unge i kirkelig sammenhæng. 2, at vi vil skabe større udnyttelse af vores centre gennem konfirmandlejre. Der er blevet arbejdet med begge mål. Det sekundære mål med, at vi igennem større kendskab til konfirmander skal arbejde for at tiltrække nye medlemmer er der ikke blevet arbejdet meget med. Der ligger stadig et potentiale. Efterskoler Vi har på mange områder søgt at intensivere samarbejdet bl.a. ved at fokusere på opgaver, som kan løses i fællesskab. Midtsjællands Efterskole er blevet knyttet til FDF-familien. 3
4 Målet med at fokusere på efterskoler var, at opnå et mere aktivt samarbejde samt at skabe flere skoler med FDF som bagland. Vi skal bevare fokus på, hvordan der kan skabes god synergi mellem skoler og landsforbund. Vi skal fremadrettet sikre, at landsforbundets medlemmer af skolernes bestyrelser besidder de kompetencer, som er nødvendige for en optimal sammensætning af skolens bestyrelse. Vi skal hele tiden stille spørgsmålet om hvordan vi kan udvikle vores samarbejde. Vi skal derfor arbejde for at skolerne bliver kendt i FDF, at antallet af FDFere som kommer på skolerne enten som elever eller ved forskellige arrangementer er højt, og at de elever som kommer på vores skoler lærer FDF at kende og tilskyndes til at blive medlemmer. Der ligger stadig et potentiale som vi skal arbejde med. Projektarbejde En del af den langsigtede strategi var at opdele FDFs organisation i to områder, en kredsdel og en projektdel. Baggrunden for dette var at skabe mulighed for, at der i FDF kunne differentieres fra de vilkår som er vedtægtsbestemte i FDF. FDF har i en periode over 25 år ikke skabt medlemsfremgang. Der har på flere landsmøder været fremsat forslag til at skabe rum for flere fleksible måder at etablere FDF-arbejde på. For ikke at udhule medlemsbidraget, de bindinger der er til opbygning af en kreds samt uddannelse og beklædningsvilkår som der er gældende i kreds-fdf valgte man at udskille de anderledes vilkår i Projekt FDF. I denne del er der startet et enkelt projekt op indtil nu, nemlig FDF Performance. Det har her vist sig, at der er et særligt behov for en anderledes overenskomst med sådanne projekter. Derfor er der udarbejdet en projektoverenskomst. Da projekter er forskellige vil fremtidige projektoverenskomster formentlig være forskellige fra den udarbejdede. Der vil derfor fra gang til gang skulle gennemføres en godkendelsesproces. Ud over dette er der opstået to andre spændende projekter, som nok ikke er direkte afledt af Projekt FDF, men det har givetvis været med til at italesætte andre muligheder, end dem vi kender fra det traditionelle kredsarbejde. I FDF K31 har et meget tæt samarbejde med kirken givet mulighed for nyt liv i kredsarbejdet. Alternativet ville have været en lukning af kredsen. Samarbejdet har bl.a. resulteret i en fælles ansættelse mellem kirken og FDF til at drive børnearbejdet. Projektet løber i tre år og det bliver spændende at følge udviklingen. Det tidligere omtalte projekt Cafe Eftertid er et andet eksempel. Vi oplever, at HB og ansatte har et stort ønske om at der udvikles nye muligheder for at lave FDFarbejde. Der er sket en væsentlig ændring i mindsettet i forhold til at skabe og understøtte nyt. For at det skal lykkes med nye projekter, er det vigtigt, at vi fortsat har fokus på kommunikation om muligheder. Der er allerede nu materiale og information på FDF.dk der beskriver mulighederne for at lave nye FDF-projekter. 4
5 Ledergruppen vil i løbet af foråret 2014 vurdere hvorvidt nye projekter kan indeholdes i de nugældende vedtægter eller om der skal laves tilføjelser, evt. som et appendiks. Ligeledes vil ledergruppen også beskrive processen for udarbejdelses og godkendelse af en projektoverenskomst. Det skal her bemærkes, at når man kører disse projekter er man nødt til at acceptere, at der vil være projekter med kort levetid. Så det skal være nemt at lukke det ned. Vi skal til enhver tid huske at samle op og trækker læring ud af projekter. Konklusion Der er blevet arbejdet efter den langsigtede strategi, og en lang række punkter er blevet gennemført. Herunder er der er blevet arbejdet godt og grundigt med de fire udviklingsområder. Noget er vi lykkedes med andet er vi ikke. Ved at nedlægge Projekt FDF er de muligheder for nytænkning og fleksibilitet, der var etableret ændret og der er skabt nye vilkår for udviklingsprojekter i FDF. Det videre arbejde med familiearbejde og nye projekter er placeret i landsforbundets arbejde med kredsudvikling og der forestår nu et udviklingsarbejde med at få indarbejdet disse udviklingsområder. Det er med hele tankesættet bag Projekt FDF og opdelingen i en professionel contra frivillig organisation blevet en større forståelse for de problemstillinger der knytter sig til de to dimensioner. Den læring skal FDF tage med sig i det videre udviklingsarbejde og eventuelle samarbejde med det kommunale system og i den nye skolereform. Ligesom arbejdet med at udvikle medlemsskabsmodeller stadig skal foregå. Der er med Projekt FDF skabt større synlighed omkring mulighederne og udfordringer for at lave FDF på andre måder. Tilbage står disse vigtige pointer 1. I forbindelse med tilblivelsen af Projekt FDF blev ambitionen om medlemsvækst delvist placeret i denne del af organisationen. Med nedlæggelsen af Projekt FDF må det derfor være naturligt at medlemsvækst skal redefineres til at handle om vækst gennem kredsudvikling. 2. Der er stadig en udfordring med at kunne tilbyde et medlemskab i FDF-arbejde, der ikke er almindeligt kredsarbejde. Hvorledes sikre vi os at der under samme vedtægter kan differentieres i medlemskabet? Hvorledes kan vi sikre os at nogen differentierede medlemskaber samtidig giver mulighed for at opnåelse af tilskud via DUF? Status og evaluering udarbejdet af Per Bergman, Marianne Hansen og Peter Jeppesen, januar
Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.
Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.
Læs mereFrivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde
SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) x Beslutningsbilag (B) HB-protokol (Udfyldes efter mødet) Bilagsnummer: 2.15 Ansvarlig: BSK Overskrift
Læs mereHB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer
HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X X NYHED EFTER LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes
Læs mereNotat vedrørende: Rekruttering af frivillige og lønnede medarbejdere
HB mødebilag side 1/ 5 HB-møde: Marts 2014 Initialer: PJ Bilagsnr.: 2.5.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) X X Beslutningsbilag (B) ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG
Læs mereFDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.
HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes
Læs mereBrug af ansatte ressourcer
SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B) HB-protokol (Udfyldes efter mødet) Bilagsnummer: 2.10 Ansvarlig: MS Brug af
Læs mereFrivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B)
Læs mereEvaluering af strategikoncept
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) x Beslutningsbilag (B)
Læs mereMediestrategi Medierne i FDF har en fælles målsætning, formuleret af mediekoordineringsudvalget i 2010:
HB mødebilag side 1/ 5 Punkt: 2.4 Initialer: JD HB møde nr.: 1-2012 SÆT KRYDS X Orienteringsbilag Debat- og temabilag Beslutningsbilag Medierne i dag FDFs nuværende medieudbud tager afsæt i den opdeling
Læs mereFrivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B)
Læs mereFDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse
STILLINGSOPSLAG FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse Vi søger en dygtig leder, der kan være en central kulturbærer i en værdistærk organisation. Du kommer til
Læs mereFrivillighed, fællesskab og samskabelse
Frivillighed, og samskabelse Politik for den indsats Forord Vision Den indsats i Kommune er et vigtigt bidrag i den samlede indsats, fordi den har afgørende betydning for den enkelte borgers oplevelse
Læs mereDOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK
DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK 2014 STRATEGISK FUNDRAISING Strategisk fundraising bør være en integreret del af foreningens daglige kultur. Den strategiske fundraising
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Læs mereKan man komme ud af landsholdet, hvis man alligevel ikke ønsker at deltage?
Ofte stillede spørgsmål vedr. Landshold Voltigering. Da vi på det seneste har fået stillet nogle væsentlige spørgsmål fra forskellige personer vedr. landsholdet, har vi valgt at lave en oversigt med svar
Læs mereDrømmen om et kulturhus på landet
Huset på Næsset Drømmen om et kulturhus på landet I Udby fik lokale ildsjæle idéen om at lave et gammelt elværk om til kulturhus og med et stort og langvarigt engagement er drømmen nu gjort til virkelighed.
Læs mereUdviklingsmål Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF
Udviklingsmål 2016 2018 Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF FOTO BO LUDVIGSEN, RIEKE POPPE, THOMAS HEIE NIELSEN Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer
Læs mereStatus på landsforbundets udvalg og projekter [Marts 2010]
Emne: Status på udvalg og projekter Skrevet af: RAP Dato: 04.03.2010 Side: 1 af 5 Status på landsforbundets udvalg og projekter [Marts 2010] Indholdsfortegnelse 1. Generelle bemærkninger...1 2. Status
Læs mereSamskabelse på den gode måde
PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at
Læs mereBilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX
Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereFDF Brabrands Kredsblad. Det Blå Blad. Med B.S. på landslejrkursus Mini-tivoli ved Rema 1000. Årgang 2010, nr. 2
FDF Brabrands Kredsblad Det Blå Blad Med B.S. på landslejrkursus Mini-tivoli ved Rema 1000 FDF i Århus i fremgang Årgang 2010, nr. 2 Kontaktliste Puslinge- og Tumlingeledere Gitte Jakobsen 86260104 gittejakobsen@fdf.dk
Læs mereKlog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012
Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012 Overordnet målsætning med handlingsplanen Klog på livet I FDF tror vi på, at mennesker udvikler sig i samspil med andre mennesker. Derfor giver vi børn og unge
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mere1. Koordinator funktionen i Kolding Provstis Menighedspleje:
1. Koordinator funktionen i : Koordinator funktionen: Funktionsområder: Varetagelse af besøgstjeneste for, herunder oprettelse af samt koordinering af besøgstjeneste i private hjem, plejehjem, aflastningstjeneste
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereVærktøj for FDF i samarbejde
Værktøj for Værktøj til at komme godt i gang med samarbejde i kredsen med tre inspirationsfilm, valgseddel og illustreret handlingsplan. FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner
Læs mereHB mødebilag side 1/ 2. Status på arbejdsgruppen vedr. ny mediestrategi
HB mødebilag side 1/ 2 Punkt:?? Initialer: CDL HB møde nr.: 3/11 SÆT KRYDS X Orienteringsbilag Debat- og temabilag Beslutningsbilag Status på arbejdsgruppen vedr. ny mediestrategi Baggrund: Det blev på
Læs mereFDF Handlingsplan 2009-2010
FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereFremtidens dagtilbud i København
Fremtidens dagtilbud i København Klik for at redigere typografi i masteren Andet niveau Tredje niveau Fjerde niveau» Femte niveau Hvorfor tænke anderledes? Anderledes forventninger til fysiske rammer,
Læs mereFormandens beretning.
Copenhagen Inline Clubs ordinære generalforsamling d. 28. april 2004. Formandens beretning. Så har Copenhagen Inline Club snart fødselsdag igen, og vi fylder 3 år den 1. maj 2004. Det betyder, at det også
Læs mereFormand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962
FDF NÆSTVED 100 år 1. Oktober 2008 1958-1983 I 1958 var Poul Andersen tiltrådt som kredsfører og sammen med Biering- Sørensen - og senere i 1962 med pastor Steno Hansen som formand førte han trofast kredsens
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereFremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme
Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Koncerndirektionen E 1. Sammenfatning: I nærværende notat
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Odder Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereTime Out fritidsklubber for 10-15 årige
Time Out fritidsklubber for 10-15 årige Projektplan Side 1 af 7 Baggrund FDF oplever følgende væsentlige udfordringer: Der mangler fritidstilbud til børn fra 10 år, når de ikke længere kan komme i SFO.
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereUddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6
Uddannelsesudvalget Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 MØDEDELTAGERE Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Jørgen Bech (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Pelle
Læs mereCykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereProcesplan for seniorpolitikken 2014-2017
Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,
Læs mereKompetencestrategi for Nota 2009-2012
Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede
Læs mereIndledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen
1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har
Læs mereBeretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014
Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget
Læs merefor helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi
Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...
Læs mereKvalitet i uddannelserne
Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene
Læs mereVelkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden.
BESTYRELSENS BERETNING 2009 Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden. Lad mig sige det med det samme: I år vil vi ikke trætte forsamlingen med redegørelser
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereI teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.
Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereOplevelser, tanker og udsagn om Demo2
Oplevelser, tanker og udsagn om Demo2 Demo2 på Regionshospitalet Silkeborg lukkede i februar 2012. Formålet med demonstrationsprojektet var at udvikle løsningskoncepter til tværsektorielle patientforløb.
Læs mereI - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU
I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skoleudvalget - I Sagsnr.: 14/6716 Baggrund Som en del af implementering
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereLandsmødereferat Beslutningsreferat af FDFs Landsmøde 2014 14.-16. november 2014 på Hotel Nyborg Strand
Landsmødereferat Beslutningsreferat af FDFs Landsmøde 2014 14.-16. november 2014 på Hotel Nyborg Strand Om referatet Referatet er et beslutningsreferat. Punkterne i referatet afspejler ikke nødvendigvis
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereBorgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering
Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Udarbejdet af: Niels Henrik Kolmos Anne Cecilie Andersen Chris Tollak Olesen Kia Madsen Pernille Pedersen (Borgerrepræsentanter)
Læs mereSammen om opgaveløsning. UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk
Sammen om opgaveløsning UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk UngSyds klubafdeling Forankret i ungdomsskolen UngSyd i Odense ca. 50 faste
Læs mereBilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Albertslund Kommune og Wicotec a/s
Udviklingsprojekt for Erhvervs- og Boligstyrelsen Partneringaftale med Albertslund Kommune Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Albertslund Kommune og Wicotec a/s Juni 2003 Partneringaftale med Albertslund
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereVedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget
Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs mereDGI Bornholm. På rette vej med foreningsarbejdet
På rette vej med foreningsarbejdet DGI Bornholm I DGI Bornholm hjælper vi foreningerne mod nye oplevelser. I denne folder fortæller vi om nogle af de fordele, man kan opnå som medlem af DGI. www.dgi.dk/bornholm
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereProjektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereFDFs hovedbestyrelse side 1/ 6
FDFs hovedbestyrelse side 1/ 6 Møde for: FDFs hovedbestyrelse Møde nr. # 1 JAN 2014 Vært: Referent: Andagt: Deltagere: Anna Vistesen Christina Gro Hansen Lars Pedersen HOVEDBESTYRELSEN: Jonas Kolby Laub
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereNye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025
Punkt 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for fem aktivitetsprofiler: Musik og Performance Festivaler og lejre
Læs mereBeretning. udvalgets virksomhed
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september
Læs mereStatusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereLangsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016
Udvalg: Demens rette indsats til rette tid 05 Ældre Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende budget. Der vil blive sat fokus på dette gennem samarbejde med følgende interessenter:
Læs mereEsbjerg Kommune Biblioteker
1 Esbjerg Kommune Biblioteker Virksomhedsplan 2016 Virksomhedsplanen omfatter ekstraordinære tiltag. Almindelig hverdagsopgaver med åbningstid, udlånsvagter, brugerkurser m.v. er naturligvis fundamentet
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Holbæk Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mere