PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET"

Transkript

1 DONG ENERGY A/S PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET TEKNISK NOTAT

2 2/17 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET INDHOLD 1 Generel sammenfatning 2 2 Indledning 2 3 Regulering af artsbeskyttelsen 3 4 Miljømål 6 5 Ederfugles biologi og forekomst i N Bjergands biologi og forekomst i N Trusler mod ederfugle og bjergand 12 8 Vurdering af trusler fra brændselsomlægningsprojektet på Skærbækværket 13 9 Konklusion Kilder 16 1 Generel sammenfatning Dette notat redegør for om man kan forvente en væsentlig påvirkning af ederfugl og bjergand som følge af projektet med brændselsomlægning på Skærbækværket. Ederfugl og bjergand er udvalgt blandt de havdykænder, der er på udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområdet, da arternes prognoser i naturplanen for Lillebælt er vurderet som "ugunstig" på grund af et reduceret fødegrundlag og forstyrrelser fra skibstrafik og jagt. Sammenfattende vurderes projektet ikke at medføre en væsentlig påvirkning af ederfugl og bjergand i Natura 2000-området i anlægsfasen. Denne vurdering bygger på at miljøpåvirkningerne i form af sedimentspild, forurenende stoffer, tab af fødegrundlag og forstyrrelse på raste- og fourageringspladser i anlægsfasen forventes at være begrænsede til nærområdet omkring Skærbækværket, og dermed ikke vil få en effekt på Natura 2000-området. Mht. driftsfasen vurderes en øget skibstrafik ikke at ville få en væsentlig negativ effekt som forstyrrelse på raste- og fourageringspladser for ederfugle og bjergand i Natura 2000-området, da disse havdykænder fortrinsvis opholder sig uden for de områder, hvor skibstrafikken med større fartøjer bevæger sig. 2 Indledning Dette notat redegør for de mulige påvirkninger af ederfugl og bjergand, der følger af brændselsomlægningen på Skærbækværket. Notatet tager udgangspunkt i den

3 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET 3/17 viden, der er præsenteret i Niras' baggrundsrapport (DONG 2012, bilag 11 til VVM-redegørelsen), samt i uddybende og nyeste information, med henblik på at kunne afgøre, om projektet har en væsentlig indflydelse på forekomsten af ederfugle i det nærliggende Natura 2000-område, N112 Lillebælt. Denne vurdering skal ses i forhold til bekendtgørelse nr. 408, 7-9 om, hvorvidt en påvirkning kan antages at have væsentlig negativ indflydelse på de arter eller naturtyper, som et Natura 2000-område er udpeget for at beskytte, dvs. en væsentlighedsvurdering. Ederfugl og bjergand er på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag II, og udgør som trækfugle en del af udpegningsgrundlaget for det nærliggende Natura 2000-område i Lillebælt. Ederfugle og bjergand overvintrer i området og forekommer i større antal fra oktober til april. Ederfugl og bjergand er udvalgt blandt de havdykænder, der er på udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområdet, da arterne ligesom, hvinand og toppet skallesluger er sårbar overfor forstyrrelser i fourageringsområderne og bjergand er sårbår overfor forstyrrelser i rasteområderne, men samtidig er prognosen for ederfugl og bjergand i naturplanen vurderet som "ugunstig" på grund af reduceret fødegrundlag og forstyrrelser fra skibstrafik og jagt. Det vurderes, at projektet i anlægsfasen ikke vil have en væsentlig påvirkning af ederfugl og bjergand i Natura 2000-området, da sedimentspild, forurenende stoffer, tab af fødegrundlag og forstyrrelse på raste- og fourageringspladser i anlægsfasen ikke vil få en effekt på Natura 2000-området. Mht. driftsfasen vurderes projektet heller ikke at få en væsentlig påvirkning for ederfugl og bjergand, da tab af fødegrundlag ikke skønnes at påvirke Natura området. En øget skibstrafik vurderes ikke at få en væsentlig negativ på ederfugle i form af forstyrrelse på raste- og fourageringspladser i Natura 2000 området, da ederfugl fortrinsvis opholder sig i lavvandede områder uden for de vigtigste sejlruter. For Bjergand gælder at dagrastende koncentrationer vurderes at forekomme uden for de sejlruter for større fartøjer hvorfor denne arts forekomst ikke skønnes at blive påvirket. 3 Regulering af artsbeskyttelsen Ederfugl er omfattet af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 stk. 2, da arten som trækfugl raster i Danmark i antal af international betydning. Danmark er således forpligtet til at udpege og sikre områder som levesteder for arten. Et af de udpegede områder, hvor Ederfugl er på udpegningsgrundlaget, er EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 47, som omfatter et område i Lillebælt beliggende fra den sydlige del af Fænø til området syd for Bogø og Årø. Her er ederfugl som trækfugl på udpegningsgrundlaget på baggrund af kriterium F4, der lyder: "arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten". Artens raste- og fourageringsområder i de udpegede områder skal således sikres mod væsentlige negative påvirkninger. EF-Fuglebeskyttelsesområderne indgår i Natura 2000, det sammenhængende europæiske, økologiske netværk. EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 47 udgør således en del af Natura 2000-område N112 "Lillebælt".

4 4/17 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET Fem arter af trækkende vandfugle udgør udpegningsgrundlaget. Vigtigst er dykænderne ederfugl, bjergand, hvinand og toppet skallesluger, som dog alle er gået tilbage i antal som fouragerende og rastende i vinterhalvåret i Lillebælt siden Hvad angår ederfugl hænger tilbagegangen nøje sammen med at antallet af overvintrende ederfugle har været i tilbagegang i Danmark som helhed Væsentlighedsbegrebet Af habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 63 af 11. januar 2010 og bekendtgørelse nr af 25. november 2011) fremgår det, at planer og projekter, der kan have væsentlig påvirkning af bevaringsmålsætningen for et Natura 2000-områder skal vurderes i en Natura 2000-konsekvensvurdering. Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper og deres levesteder, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. Habitatbekendtgørelsen definerer en arts gunstige bevaringsstatus når data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og der er, og vil sandsynligvis fortsat være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare dens bestande. Der er ikke udviklet et tilstandsvurderingssystem til brug for vurdering af areal og tilstand af levestederne for fuglearterne. Derfor er fastsættelse af målsætningen for de enkelte fuglearter på udpegningsgrundlaget sket ved en vurdering af, om størrelsen og kvaliteten af levestedet kan rumme antallet på udpegningstidspunktet, og ikke på antallet endnu er til stede. Naturstyrelsen har i december 2011 publiceret en naturplan for Natura 2000 området ved Lillebælt (Naturstyrelsen 2011). Prognosen er vurderet ugunstig for ederfugl på grund af reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Selvom antallet af ynglefugle er steget i Lillebælt, har det ikke betydning for vurderingen af prognosen for arten i området, idet det er antallet af rastende ederfugle uden for yngletiden, der er udpegningsgrundlaget. Antallet af rastefugle har været svagt faldende i perioden , og er formentlig lavere end målsætningen på

5 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET 5/17 Den overordnede mål for Natura 2000-området i Lillebælt (kilde: Naturstyrelsen 2011) De marine naturtyper opnår en god vandkvalitet samt en rig fauna og bundvegetation, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget for marsvin og de mange fuglearter, der har levested her. Levestederne for de truede fuglearter plettet rørvagtel, dværgterne, mosehornugle, brushane (ynglefugle) samt ederfugl (rastende fugle) prioriteres højt, sikres og udvides om nødvendigt. Lillebælt bliver et af landets vigtige yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng og lavvandede havområder, og levestederne bliver tilstrækkeligt store og rummer velegnede muligheder for fouragering og egnede ynglesteder med god struktur og hydrologi. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at tilstanden og det samlede areal af levestederne stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for levedygtige bestande af skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl og marsvin og således at der er grundlag for: - rastende/fouragerende bestande på ca sangsvane, bjergand, ederfugl, hvinand og toppet skallesluger. Indsatsprogram. Generelle retningslinjer Bjergand, hvinand, ederfugl og toppet skallesluger ved at sikre raste- og fourageringsområder. Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for sangsvane, bjergand, hvinand, ederfugl, toppet skallesluger, rørhøg, havørn, klyde, brushane, fjordterne, havterne, dværgterne og marsvin. Naturstyrelsen undersøger og vurderer hvor og i hvilket omfang, der er behov for en konkret indsats. Konkrete retningslinjer 4.3 Der sikres tilstrækkeligt store, uforstyrrede raste- og fourageringsområder for ederfugl. Naturstyrelsen undersøger og vurderer hvor og i hvilket omfang, der er behov for en konkret indsats.

6 6/17 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET 4 Miljømål Miljømål for Lillebælt og Natura 2000-området er fastsat i henholdsvis vandplanerne for Lillebælt og Natura 2000-planen for Natura 2000-område nr Naturstyrelsen har fastsat forslag til miljømål for Natura 2000-område nr. 112 (Naturstyrelsen 2011). Af denne fremgår det, at areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter ikke må gå tilbage eller forringes. Ederfugl For ederfugl er bevaringsprognosen angivet som "ugunstig", pga. tilbagegange i antallet af rastende ederfugle i området. Tilbagegangen i antallet af rastende ederfugle er sket i forhold til målsætningen om, at der skal være grundlag for rastende ederfugle i Fuglebeskyttelsesområdet. Målet for ederfugl søges opnået ved, at sikre levestederne med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser. Der er opstillet følgende konkrete målsætninger for ederfugl i Lillebælt: "Det sikres, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for trækfugle er stabil eller i fremgang, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på ederfugl." En opdatering af prognosen vil være mulig, da DCE har foretaget optællinger en landsdækkende midvintertælling af vandfugle i januar Uanset om resultatet af midvintertællingen i 2008 kunne give anledning til, at foretage en justering af prognosen for ederfugl i Lillebælt på et senere tidspunkt, så vil det være Naturstyrelsens gældende prognose og vurdering i planen indtil 2015, der fastlægger det forvaltningsmæssige grundlag for artens bevaringsstatus i beskyttelsesområdet. Planen vil også give rammerne for de handlingsplaner som kommunerne omkring Lillebælt i øjeblikket er ved at udarbejde. De virkemidler for bevarelse af ederfugl, der er nævnt i planen er, at sikre tilstrækkeligt store uforstyrrede raste- og fourageringsområder for bl.a. ederfugl på ca ha. På indeværende tidspunkt er virkemidler for planen frem til 2015 under udarbejdelse i kommunerne og de påtænkte virkemidler kendes derfor ikke. Bjergand Af Natura 2000-planen for Lillebælt (Miljøministeriet 2011c) fremgår det, at prognosen for bjergand er vurderet ugunstig, idet årsagen er angivet at være reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Det fremgår desværre ikke hvilke kilder til information, der er anvendt som grundlag for denne vurdering. Det antages at vurderingen bygger på oplysninger om, at iltsvindshændelser, med massedød af blåmuslinger er rapporteret specielt for Lillebælt. Eutrofiering medfører en ændring i havbundens flora- og faunasammensætningen og den generelle eutrofiering af Lillebælt medfører en stor produktion af planteplankton og dermed en forringet sigtdybde. Dertil kommer, at der foregår en omfattende jagt på de fuglearter, der indgår i udpegningsgrundlaget for F47, herunder også på bjergand (Poulsen et al. 2012). Forstyrrelse fra jagt kan have en kumulativ effekt i samspil med forstyrrelse fra skibstrafik i almindelighed idet jagtbare arter ofte har en stærkt forøget flugtafstand.

7 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET 7/17 Som grundlag for de mål der fastsættes for områdets naturtilstand gælder "Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder" (Retsinfo 2012). Der er dog i Natura 2000-planen ikke redegjort for hvordan denne vurdering af bjergand er foretaget, og det er derfor ikke klart, om vurderingen bygger på oplysninger om bjergandens forekomst set i forhold til de udpegede områder i henholdsvis den danske atlantiske region og den danske kontinentale region (biogeografisk niveau) under et. 5 Ederfugles biologi og forekomst i N112 Ederfuglens foretrukne fødeemne er blåmuslinger, men den æder også andre muslinger, snegle, krabber og søstjerner. Ederfugle er i stand til at dykke til mere end 20 meters dybde i forbindelse med fødesøgning. Langt hovedparten af de fouragerende fugle foretrækker dog fødesøgning på vanddybder mellem 2 og 10 meter (Petersen og Nielsen 2011). Ederfugle søger føde til dels ved hjælp af synet. Ederfugle kan dog også finde føde under forhold med ringe lys og i siltet vand, så en noget forringet sigtbarhed i vandet som følge af sedimentspild vil sandsynligvis ikke i sig selv have en væsentlig indflydelse på ederfugles mulighed for at finde føde. Ederfugle udviser varierende adfærd over døgnet sådan, at fødesøgningsaktiviteten ofte er størst i timerne efter solopgang og før solnedgang, men de kan fouragere på alle tidspunkter af døgnet. Perioder med fødesøgning veksler med perioder, hvor fuglene raster for at fordøje føden. Når fuglene raster, kan de drive ud på større vanddybder, hvorfra de skal flytte sig hen på lavere vand, hvor de foretrukne fouragerings områder er. Ederfugl yngler cirkumpolart langs kysterne af Europa, Asien og Nordamerika. I Nordvesteuropa er ederfugl udbredt langs Atlanterhavskysten, ved Vadehavet og i Østersøen. I Danmark yngler arten langt overvejende i kolonier, især på holme og småøer i de indre danske farvande, og den yngler også fåtalligt i Vadehavet. Den største danske ynglelokalitet er Saltholm i Øresund, hvor der i 2010 ynglede ca. 20 % af hele den danske ynglebestand. Det er kun ederfuglehunnen der ruger. Den lægger typisk 4-5 æg hvorefter den alene udruger disse på dage, i hvilken periode hunnen kun indtager begrænset med føde. Det er også kun hunnen der er ungeførende, idet hannerne typisk forlader yngleområder omkring det tidspunkt hvor æggene klækker. Denne strategi forudsætter, at hunnen har en god kondition ved ankomsten til ynglepladsen, og derfor har favorable fourageringsmuligheder og fred for forstyrrelse i overvintringsområdet betydning for ederfuglenes formeringsevne ved at sikre at fuglene er i god kondition (Christensen 2008). Efter rugeperioden, som for hovedparten af de danske ynglefugle gennemføres i løbet af maj, fælder de ederfugle, der ikke er ungeførende (hanner, ungfugle og hunner der har mistet deres kuld) alle deres svingfjer samtidig og mister i nogle uger flyveevnen. De ikke ungeførende ederfugle samles i særlige områder, i løbet af juni, hvor svingfjersfældningen gennemføres i løbet af juli, f.eks. i det sydlige Kattegat (Figur 2), men der er ikke større fældekoncentrationer i Lillebælt. Hvert år i oktober-november ankommer flere hundrede tusinde ederfugle til de indre danske farvande fra yngleområder længere mod nordøst, især fra Østersøen. En meget væsentlig del af ynglebestanden af ederfugle i Østersøen overvintrer i de

8 8/17 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET indre danske farvande, især i den sydvestlige del af Kattegat, Lillebælt og Det Sydfynske Øhav, hvor forekomsterne er af international betydning for bestanden. En del af ederfuglene fra denne bestand trækker videre og overvintrer i Vadehavet ved midvinter, og flytter i løbet af marts tilbage til Kattegat, inden borttrækket mod ynglepladserne i april-maj. Det er således i månederne oktober til april, at der er flest ederfugle i de indre danske farvande og i Lillebæltsområdet. I 2000 blev østersøbestanden af ederfugl anslået til individer (Desholm et al. 2002). Den seneste opgørelse af det totale antal overvintrende ederfugle fra denne bestand viser, at antallet i Kattegat og Østersøen var stabilt mellem 2000 og 2008/2009, selvom der var færre overvintrende i Vadehavet (Petersen & Nielsen 2011). Samlet blev det totale antal overvintrende ederfugle i danske farvande i 2008/2009 anslået til individer, hvilket dog var færre overvintrende end ved en tilsvarende optælling i Antallet af ederfugle i Lillebæltsområdet vurderes derfor at have været svagt faldende i perioden 2000 til Der er en relativt høj koncentration af ederfugle i Fuglebeskyttelsesområdet i Lillebælt sammenlignet med de øvrige indre danske farvand (Figur 1 og Figur 2). Området ved Kolding Fjord mod nord til Fredericia er dog ikke med i tæthedsmodellen på Figur 1, som kun omfatter fugle optalt fra fly, og her er fuglene optalt som totaltælling og fra land. De foreliggende oplysninger om ederfugl fra DOFbasen er ikke anvendelige til en vurdering af forekomsten af ederfugle i området omkring Kolding Fjord og den nordligste del af Lillebælt. Det skyldes dels, at ederfugle foretrækker at opholde sig på ret åbne havområder længere væk fra kysten, dels at optællingerne ikke er foretaget systematisk. Koncentrationen af ederfugle i Kolding i Fjord og den nordlige del af Lillebælt vurderes ikke at være så stor som i de mere åbne havområder i Lillebælt syd for Fænø (Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.).

9 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET 9/17 Figur 1 Den modellerede fordeling af Ederfugle i de indre danske farvende i vinteren 2008 (Petersen & Nielsen 2011). Legende: Antallet af ederfugle/km 2. I sommerhalvåret, når de store antal af overvintrende ederfugle er trukket væk, er antallet væsentligt lavere i Lillebælt (Figur 3). Det er langt overvejende de relativt fåtallige ynglefugle, der optræder i området.

10 10/17 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET Figur 2 Antal og fordeling af ederfugl ved midvintertællingen i 2000 (Desholm et al. 2002). Optællingen i 2000 blev foretaget som en totaloptælling og hver cirkel repræsenterer et antal fugle. Af figuren fremgår det, at der også forekommer ederfugle i selve Kolding Fjord og den nordlige del af Lillebælt, hvilket ikke fremgår af figurerne med de modulerede tætheder.

11 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET 11/17 Figur 3: Den modellerede fordeling af ederfugle i de indre danske farvande i sommeren 2006 (Petersen og Nielsen 2011). Tabel 1 Ynglelokaliteter for Ederfugl på lokaliteter inden for Natura 2000 i Lillebælt 1990, 2000 og Manglende tal skyldes manglende optællinger (Christensen & Bregnballe 2011). Lillebælt Bastholm Brandsø Bågø Egholm v. Bågø Flægen & Eskør Inddæmning 6 Linderum Småholme Årø Kalv 6 1 Total

12 12/17 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET Indenfor Natura 2000-området i Lillebælt er antallet af ynglende ederfugle steget siden 1990 (Tabel 1). I modsætning hertil er antallet af ynglende ederfugle gået tilbage i Danmark som helhed i samme periode. 6 Bjergands biologi og forekomst i N112 Bjergand forekommer næsten kun som vintergæst i Danmark, hvor den er mest talrig i perioden november-april og antallet når et maksimum i vintermånederne januar og februar. Bjergand forekommer ofte i store dagtastende flokke i uforstyrrede områder. Det er almindeligt antaget, at disse flokke om natten fouragerer i kystnære havområder, men dette er dog ikke undersøgt. Føden består i vinterhalvåret overvejende af muslinger. Arten opholder sig i ganske få men store koncentrationer om dagen langt fra kysten, og deres forekomst i et område forudsætter formentlig at rasteområderne generelt er uforstyrrede. Om aftenen og natten kommer de ind til de lavvandede kystområder for at fouragere. Føden består af muslinger og snegle. Bjergand blev optalt i januar 2008 i forbindelse med en landsdækkende optælling fra fly (Petersen et al. 2010). To større flokke på hhv og blev registreret i Lillebælt ud af et samlet tal på bjergænder i hele Danmark. Disse forekomster har international betydning hvor kriteriet er en forekomst på Bjergand er observeret i flokke større end 30 individer på en enkelt lokalitet, nemlig Bankel Nor i landskabet sydøst for Haderslev. Her er der observeret en flok på 550 individer i december 2011 samt en flok på 2700 individer i januar Bankel Nor ligger ca. 32 km i luftlinje fra Skærbækværket og er en nor, der er forbundet med Lillebælt via en smal rende (Løbet). Bevaringsstatus for bjergand er på trods af, at det for Natura 2000-planen for Lillebælt (Miljøministeriet 2011c) fremgår at prognosen for bjergand er vurderet som ugunstig, vurderet som gunstig i en faglig rapport fra DMU (Søgaard et al 2010). Denne vurdering er gunstig til trods for at vinterbestanden i Danmark er faldet betydeligt siden 1970erne og at antallet er reduceret i de indre danske farvande. Vurderingen skyldes, at den europæiske bestand er vokset, samtidig med faldet i de danske farvande, og alt tyder på, at den danske reduktion er sket som følge af markant forbedrede fødeforhold i Holland, hvor der nu overvintrer meget store antal af bjergænder. 7 Trusler mod ederfugle og bjergand Forstyrrelser fra færdsel og rekreative aktiviteter kan være en trussel mod flere af områdets ynglefugle, herunder ederfugl, samt for rastende og fouragerende havfugle, herunder bjergand, der opholder sig langt fra kysten i dagtimerne. Forstyrrelsen af ynglefugle sker både på kysten af Jylland og Fyn og på de større øer. Ederfugl yngler fortrinsvis på mindre øer og holme, hvor offentlighedens færdsel er begrænset i yngletiden. Skibstrafik påvirker derimod ikke ynglefuglene. Da antallet af ynglende ederfugle er steget inden for de seneste 20 år vurderes menneskelig færdsel ikke at være en væsentlig trussel.

13 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET 13/17 Påvirkningen af rastende fugle sker fortrinsvis i forbindelse med skibstrafik og jagtlig efterstræbelse. Jagtlig efterstræbelse er den mest forstyrrende menneskelige aktivitet, der forekommer i området. Det er særligt mindre fartøjer, der kan have en forstyrrende virkning hvor de forekommer i de mere lavvandede områder, hvor ederfugle foretrækker at fouragere og raste. Nogle typer af mindre fartøjer skifter ofte retning og bevæger sig dermed uforudsigeligt og er dermed mere forstyrrende. Da havjagt udøves fra små fartøjer (jagtpramme) forbinder ederfugle ofte disse med en større risiko, hvorfor flugtafstanden til små fartøjer kan være stor, især i jagtperioden, uanset om disse deltager i jagt. Flugtafstanden til store fartøjer kan også være stor, men da disse bevæger sig mere forudsigeligt og langt overvejende holder sig til fastlagte sejlrender og de dybere dele af havområderne, udenfor ederfuglenes fourageringsområder, forårsager de generelt en mindre væsentlig forstyrrelse. Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod områdets rev og kan være en trussel mod naturtyperne sandbanker og bugter, og dermed også levesteder for ederfugl. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke. NaturErhvervstyrelsen har dog oplysninger om fiskeri med større fartøjer i og omkring området (Miljøministeriet 2009). Prædation fra ræv er lokalt en trussel mod kystfugle og forekomsten af ræve på de mindre øer i området har fået nogle kolonier af ederfugl til at forsvinde (Christensen & Bregnballe 2011). 8 Vurdering af trusler fra brændselsomlægningsprojektet på Skærbækværket Herunder er listet samtlige mulige påvirkninger af ederfugl og bjergand, i hhv. anlægs- og driftsfasen. Anlægsfasen Sedimentspild Tab af fødegrundlag Forstyrrelse på raste- og fourageringspladser Forurenende stoffer Driftsfasen Tab af fødegrundlag Forstyrrelse på raste- og fourageringspladser Forurenende stoffer I det følgende foretages en vurdering af disse påvirkninger af ederfugl og bjergand, idet de mulige belastninger er analyseret, og den potentielle påvirkning så vidt muligt er kvantificeret Sedimentspild Ederfugl søger føde til dels ved hjælp af synet. Ederfugle kan dog også finde føde under forhold med ringe lys og i siltet vand, så en noget forringet sigtbarhed i vandet som følge af sedimentspild vil sandsynligvis ikke i sig selv have en væsentlig indflydelse på ederfugles mulighed for at finde føde. Sedimentspild kan derimod

14 14/17 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET have betydning i områder, hvor spildet er så stort, at det lægger sig på bunden i et tykkere lag på flere mm, og derved dækker de bunddyr, der udgør føden for ederfugle og bjergand. Sedimentspildet er dog størst tæt på Skærbækværkets havn og vil ikke påvirke Natura 2000-området. Klapningen af uddybningsmaterialerne sker nord for Lillebælt, og klapningen vurderes derfor ikke at have indflydelse på forekomsten af ederfugle og bjergand i Natura 2000-området Tab af fødegrundlag Øget kvælstofdeponering i havmiljøet kan have modsatrettede virkninger på ederfugle og bjergand. Dels kan øget eutrofiering medføre iltsvind, hvilket regelmæssigt forekommer især i den sydlige del af Lillebælt (Miljøministeriet 2011a og b). Perioder med iltsvind kan påvirke bunddyrsfaunaen negativt og dermed begrænse fødegrundlaget for fuglene. På den anden side, antages det, at en medvirkende årsag til, at østersøbestanden af ederfugle steg dramatisk i løbet af 1970erne og 1980erne er, at en generelt øget eutrofiering af Østersøen i denne periode førte til en stigning i den primære produktion i de kystnære farvande, og dermed resulterede i forbedrede fourageringsmuligheder for ederfugle, pga. en øget biomasse af muslinger som deres foretrukne fødeemne (Christensen 2008). En fremherskende teori der diskuteres er, om en generel reduktion af næringsstoffer i havmiljøet i kombination med stigende havtemperaturer i vinterhalvåret kan have reduceret næringsindholdet i muslinger, og dermed haft en negativ påvirkning af ederfugles kondition og dermed deres overlevelse og reproduktion generelt. I modsætning til de nordlige og sydlige dele af Lillebælt, rammes Natura området kun i mindre omfang af iltsvind på grund af mere effektiv opblanding af vandsøjlen. Opblanding af vandsøjlen kan til gengæld opretholde en stor næringsstofkoncentration, som bevirker en stor produktion af planktonalger. I tilfælde af iltsvind påvirkes ederfugl, hvinand og bjergand også negativt ved at bl.a. muslinger og andre bunddyr dør. Man må dog konkludere, at der ikke foreligger tilstrækkeligt videnskabelig viden til at kunne vurdere, hvordan de nuværende niveauer af næringsstoffer i havmiljøet påvirker ederfugles og bjergandens fødegrundlag. Der er derfor ikke baggrund for at kunne vurdere, hvorvidt en øget udledning af f.eks. NO X vil kunne ændre på fødegrundlaget for ederfugle og bjergand Forurenende stoffer Forurenende stoffer kan, lige som størrelsen af fødegrundlaget og tilgængeligheden heraf, potentielt påvirke ederfugles og bjergænders kondition og dermed overlevelse og efterfølgende også deres mulighed for reproduktiv succes. Der foreligger imidlertid ikke tilstrækkeligt videnskabelig viden til at kunne vurdere, hvordan de nuværende niveauer af miljøfremmede stoffer i ederfugles og bjergænders fødeemner påvirker deres overlevelse og reproduktion (Christensen 2008, TK Christensen pers. com.). Derfor vil det heller ikke være muligt at kunne vurdere en evt. effekt på ederfugle og bjergænder af en yderligere deposition af miljøfremmede stoffer. En tilstrækkelig videnskabelig viden forudsætter langvarige studier af fuglenes fødegrundlag i vinterkvarteret, og overlevelse og reproduktion i ynglekvarteret.

15 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET 15/ Forstyrrelse på raste- og fourageringspladser Anlægsfasen I forbindelse med uddybningen af sejlrenden og havnen ved Skærbækværket vil den ekstra aktivitet i området kunne betyde, at ederfugle vil holde en væsentligt større afstand til disse aktiviteter. Det vurderes dog, at området omkring Skærbækværket ikke har en stor betydning for ederfugle, da antallet af ederfugle i området er relativt lille i forhold til de mere åbne områder i Lillebælt, og påvirkningen vurderes ikke at være væsentlig for østersøbestandens bevaringstilstand i Lillebælt. Den ekstra sejlads i forbindelse med transport af klapningsmaterialer forventes at ske til klappladsen nordøst for Fredericia. Sejladsen hertil sker gennem hovedløbet ved Lillebælt, hvor forekomsten af ederfugle er meget lav. Sammenholdt med, at ederfugle foretrækker at fouragere i områder med dybder på under 10 m, og at der i de samme områder i forvejen er en betydelig trafik af store fartøjer, vurderes det ikke, at en forøgelse af antallet af større fartøjer i en tidsbegrænset periode vil kunne have en væsentlig påvirkning i antallet af ederfugle. Driftsfasen I driftsfasen forventes der i praksis at være daglig sejlads til og fra havnen ved Skærbækværket. Sejladsen sker med forholdsvis store fartøjer, der enten sejler gennem den nordlige eller sydlige del af Lillebælt. Rastende ederfugle og bjergænder kan forekomme på større vanddybder, hvorfra de skal flytte sig hen på lavere vand, hvor de foretrukne fouragerings områder er. Derfor er der en mulighed for, at skibe, der sejler gennem fuglebeskyttelsesområdet i Lillebælt, vil kunne forstyrre rastende ederfugle og bjergænder. De store fartøjer, der forventes at besejle Skærbækværket i driftsfasen vil kun kunne besejle de dybere sejlrender, hvor hovedparten af trafikken af større fartøjer i forvejen bevæger sig. Sammenholdt med, at ederfugle foretrækker at fouragere i områder med dybder på under 10 m, vurderes det, at selv en forøgelse af antallet af større fartøjer på op til 20 % ikke vil kunne have en væsentlig påvirkning i antallet af ederfugle. Da bjergænder primært raster på de større havdybder mens de fouragerer tættere på kysterne, vurderes de heller ikke at blive væsentligt påvirket af den øgede trafik gennem Lillebælt. 9 Konklusion Anlægsfasen Sammenfattende vurderes projektet ikke at medføre en væsentlig påvirkning af ederfugl og bjergand i Natura 2000-området i anlægsfasen. Denne vurdering bygger på at miljøpåvirkningerne i form af sedimentspild, forurenende stoffer, tab af fødegrundlag og forstyrrelse på raste- og fourageringspladser i anlægsfasen forventes at være begrænsede til nærområdet omkring Skærbækværket, og dermed ikke vil få en effekt på Natura 2000-området. Driftsfasen Mht. driftsfasen vurderes en øget skibstrafik ikke at ville få en væsentlig negativ effekt som forstyrrelse på raste- og fourageringspladser for ederfugle og bjergand i

16 16/17 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET Natura 2000-området, da disse havdykænder fortrinsvis opholder sig uden for de områder, hvor skibstrafikken med større fartøjer bevæger sig. Det er i notat om tungmetallernes evt. påvirkning af sediment og biota, og dermed fuglens fødegrundlag konkluderet, at den ekstra tilledening af tungmetaller fra Skærbækværket, ikke vil være i uoverensstemmelse med indsatsplanerne for opnåelse af god økologisk tilstand i Natura 2000-området. På baggrund heraf vurderes det at den ekstra tilledning af tungmetaller i driftsfasen, ikke vil påvirke fuglene i Natura 2000-området væsentligt. 10 Kilder Christensen, T.K. & Bregnballe, T Status of the Danish breeding population of Eiders Somateria mollissima Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 105 (2011): Christensen, T.K. 2008: Factors affecting population size of Baltic Common Eiders Somateria mollissima. PhD thesis. Dept. of Wildlife Ecology and Biodiversity, NERI. National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Denmark. 204 pp. Desholm, M., Christensen, T.K., Scheiffarth, G., Hario, M., Andersson, Å., Ens, B., Camphuysen, C.J., Nilsson, L., Waltho, C.M., Lorentsen, S-H., Kuresoo, A., Kats, R.K.H., Fleet, D.M. & Fox, A.D. (2002). Status of the Baltic/Wadden Sea population of the Common Eider Somateria m. mollissima. - Wildfowl 53: Dong Brændselsomlægning på Skærbækværket. Fleksibelt brændselsvalg og mulighed for indfyring af biomasse. Transit af biomasse. Vurdering af virkninger på miljøet. VVM-redegørelse. marts 2012 Miljøministeriet 2011a. Vandplan Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet. Miljøministeriet 2011b. Vandplan Lillebælt/Fyn. Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet. Miljøministeriet 2011c, Natura 2000-plan Lillebælt. Natura område nr Habitatområde H96, Fuglebeskyttelsesområde F47. p. www2.blst.dk/download/ode/plan2011/112plan.pdf Naturstyrelsen Natura 2000-plan Lillebælt. Natura 2000-område nr Habitatområde H96. Fuglebeskyttelsesområde F47. Miljøministeriet. Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Pihl, S., Clausen, P., Therkildsen, O., Christensen, T.K., Kahlert, J. & Hounisen, J.P Landsdækkende optælling af vandfugle i Danmark, vinteren 2007/2008. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 78 s. Arbejdsrapport fra DMU. nr Petersen, I.K. & Nielsen, R.D Abundance and distribution of selected waterbird species in Danish marine areas. Report commissioned by Vattenfall A/S. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 62 pp.

17 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET 17/17 Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. 2003: Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Danmarks Miljøundersøgelser. 130 s. Faglig rapport fra DMU, nr Poulsen LK, Geitner K, Christoffersen M, Christensen HT, Dolmer P, Larsen F, Dinesen GE & Holm N, Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt DTU Aqua-rapport nr Retsinfor Web page: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=13148 Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Laursen, K., Clausen, P., Andersen, P.N., Bregnballe, T., Petersen, I.K. & Teilmann, J. 2010: Arter NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 118 s. Faglig rapport fra DMU nr

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Til Havvind Århus Bugt A/S Dokumenttype Rapport Dato Februar 2012 MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Revision 01 Dato 2011-01-24

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Lillebælt. Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde H96 Fuglebeskyttelsesområde F47

Natura 2000-plan 2010-2015. Lillebælt. Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde H96 Fuglebeskyttelsesområde F47 Natura 2000-plan 2010-2015 Lillebælt Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde H96 Fuglebeskyttelsesområde F47 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Lillebælt. Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområder F98 og F73

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområder F98 og F73 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområder F98 og F73 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Poulsen, Louise K.; Geitner, Kerstin; Christoffersen, Mads; Christensen, Helle Torp; Dolmer,

Læs mere

J. nr. LIFE02/ef.: LCA

J. nr. LIFE02/ef.: LCA Til: Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Bygge- og Planafdelingen Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att: Jens Schelde og Paula Meldgaard J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Foreløbig vurdering af konsekvenser på

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt Den enkelte naturplan

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71+72

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71+72 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71+72 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

DONG ENERGY A/S NATURA VÆSENTLIGHEDSVURDERING VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET

DONG ENERGY A/S NATURA VÆSENTLIGHEDSVURDERING VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET DONG ENERGY A/S NATURA 2000- VÆSENTLIGHEDSVURDERING VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET VÆSENTLIGHEDSVURDERING 2/10 NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET INDHOLD

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-852-7. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-852-7. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Natura 2000-område nr. 157 Habitatområde H138, Fuglebeskyttelsesområde F100

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7175-111-6. Dato: 18.december 2014. Må citeres med kildeangivelse

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7175-111-6. Dato: 18.december 2014. Må citeres med kildeangivelse Kolofon Titel: Strategisk Miljøvurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Lillebælt Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde nr. 96 Fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Odense Fjord Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Odense Fjord Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015.. Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde

Læs mere

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. februar 2013 Karsten Laursen Institut for

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Habitatområde H158 Fuglebeskyttelsesområde F88

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Habitatområde H158 Fuglebeskyttelsesområde F88 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Habitatområde H158 Fuglebeskyttelsesområde F88 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 for Nakskov Fjord

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008. Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Fjord. Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Fjord. Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75 2010-2015 Odense Fjord Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Fjord. Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside : http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm Gavnø Gods adm@gavnoe.dk Center for Miljø og Natur Team Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 29-3-2016 Sagsnr. 01.05.15-P19-1-16 Afgørelse om forlængelse af

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N42 Måger Odde

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N42 Måger Odde NOTAT Naturstyrelsen Himmerland J.nr. NST-422-01053 Ref. idmpe Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N42 Måger Odde Forslag til Natura 2000-plan for N42

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Sydlige Nordsø er et stort Natura-2000 område ud for Vadehavet. Områdets østgrænse

Læs mere

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Sendt til leif@dansketursejlere.dk Kystdirektoratet J.nr. 15/00515-34 Ref. Thomas Larsen 28-09-2015 Tilladelse til etablering af 37 turbøjer i 4 områder: 1.

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Teknik og Miljø Natura 2000-handleplan 2016-2021 Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98 Forsidefoto: Lavvandet vade ved Sprogø Østrev.

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Forhøring 14. januar - 11 marts 2010 Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside: http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense Att. Lars Seidelin Kystdirektoratet J.nr. 16/01406-19 Ref. Peter Lomholt Langdahl 26-05-2016 Sendt pr. mail til lds@biology.sdu.dk Tidsbegrænset tilladelse

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig NOTAT Naturstyrelsen Vestsjælland J.nr. NST-422-00988 Ref. niple Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til ph3@vd.dk Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Farvandet nord for Anholt, F32, er et større Natura-2000 område, som følger

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel og jagt på Saltholms beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2012 Preben Clausen 1

Læs mere

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket. Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00161 Ref. hecla/rukso Den. 26. august 2009 Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Ertholmene, H210/F79 (N189) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Ertholmene, H210/F79 (N189) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Ertholmene, H210/F79 (N189) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Ertholmene er et mindre Natura-2000 område, som ligger ca.

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Lindø Port of Odense V. Niels Kiersgaard Noatunvej 2 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 15/00806-12 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-09-2015 Sendt på mail til nk@odensehavn.dk Tilladelse til geotekniske

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 117 Habitatområde H101 Kajbjerg Skov Udkast til Natura

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en høfde, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en høfde, på de vilkår som fremgår nedenfor. Jesper Sand Carlsen Nymøllevej 1 2800 Kongens Lyngby Kystdirektoratet J.nr. 13/00874-33 Ref. Ilse Gräber 23-04-2014 Tilladelse til høfde ud for matr. nr. 4s, Venø By, Venø, Struer Kommune Kystdirektoratet

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Flensborg Fjord og Nybøl Nor Natura 2000-område nr. 102 Fuglebeskyttelsesområde F64

Forslag til Natura 2000-plan Flensborg Fjord og Nybøl Nor Natura 2000-område nr. 102 Fuglebeskyttelsesområde F64 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Flensborg Fjord og Nybøl Nor Natura 2000-område nr. 102 Fuglebeskyttelsesområde F64 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Natura 2000-område nr.

Læs mere

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

ANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle

ANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle ANNEX A Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle PÅVIRKNINGER AF TRÆKKENDE, RASTENDE OG YNGLENDE FUGLE 1 / 23 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015

Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 NOTAT Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe Blåvandshuk J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 Notat fra 5. møde i Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe, den 24. februar 2015 Til stede: Formand

Læs mere

ANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

ANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. ANSKYDNING AF VILDT Nye undersøgelser 2008-2011 Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] ANSKYDNING AF VILDT

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere