gaden Smidt på rodløse unge svigtes gæld til staten Løsladte presses til ny kriminalitet kommunalt byggestop Ingen skæve boliger til hjemløse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gaden Smidt på rodløse unge svigtes gæld til staten Løsladte presses til ny kriminalitet kommunalt byggestop Ingen skæve boliger til hjemløse"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 7 juli årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort rodløse unge svigtes Smidt på gaden gæld til staten Løsladte presses til ny kriminalitet kommunalt byggestop Ingen skæve boliger til hjemløse

2 h u sfo r bi KONTAKT tlf REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Høvsgaard REDAKTIONSSEKRETÆR Simon Ankjærgaard SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer Trine Kit Jensen Lisbeth Rindholdt Maj Bjerring Sørensen Lasse Telling Birgitte Höegh Carsten Jensen Joachim Rode (foto) Flemming Schiller (foto) Kasper Jensen (foto) Holger Erik Henriksen(foto) FORSIDEFOTO Joachim Rode KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf Rikke Kratholm, tlf SÆLGERKONTAKT tlf / UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DEBATINDLÆG DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 340 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 540 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2009 og 1. kvartal 2010) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE Cirka 500 ISSN Næste nummer udkommer den 1. august OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Små og store forbrydelser Tag i fængsel, og selvom du passerer start, indkasserer du ikke 200 kroner. Det er konsekvensen, når man er så uheldig at havne på det kriminelle felt på Matadorpladen. Men måske er det på tide for producenterne bag det hæderkronede brætspil at ændre reglerne, så de svarer til den nuværende tilstand i det danske retssystem. På det nye kort i bunken skal der stå: Du har snydt i skat og gemt en kæmpeformue væk i et behageligt skattely, men da du frygter, at det danske skattevæsen har været så smart at have købt stjålne oplysninger om bortgemte skatteunddragelser fra en tidligere bankmand i Schweiz, har du selv ringet til Skat og fortalt om pengene. Derfor slipper du for fængsel. Lyder det som noget helt ude i hampen? Det er det ikke. Det er den rene og skære virkelighed. I maj måned besluttede et enigt folketing med undtagelse af socialdemokraterne at gøre 2011 til fængselsfrit år for skattesvindlere, hvis de selv angiver deres forbrydelse og betaler den manglende skat. Så let slipper andre kriminelle ikke. Selvom en indbrudstyv eller en bankrøver erklærer sig skyldig foran dommeren, så undgår han ikke en tur i brummen, og selvom vi i princippet hævder, at når han har afsonet sin straf, så er hans gæld til samfundet betalt, så er det ikke sådan, det forholder sig i virkelighedens Mange ender i ny kriminalitet, noget der kunne være undgået, hvis de havde fået en fair mulighed for en ny start. brætspil. Når fængselsopholdet er overstået venter et nyt i systemets gældsfængsel. I modsætning til i mange andre lande, hvor der enten bevilges fri proces medmindre man er meget rig, eller gives en rabat, så skal den dømte i Danmark selv betale alle omkostninger i forbindelse med retssagen. Da der hovedsageligt er tale om advokatomkostninger, og da disse nemt kan løbe op imellem kroner per dag i retten, kan det blive til rigtig mange penge kroner i omkostninger er ikke unormalt, og for en nyløsladt er vellønnede job ikke noget, der hænger på træerne. Derfor ender mange i ny kriminalitet, noget der kunne være undgået, hvis de havde fået en fair mulighed for en ny start. Men i regeringen, hvis skatteminister pressede på for at få indført frit lejde for skattesnyderne, er der ingen planer om hverken at indføre fri proces eller se på de høje advokatomkostninger. Der er ingen planer om lempelser på det område. De kriminelle må forstå, at de skal stå til ansvar for det, de har gjort, og betale prisen, herunder sagsomkostningerne', siger regeringspartiet Det Konservative Folkepartis retsordfører i dette nummer af Hus Forbi og bekræfter dermed, at der både er forskel på folk og på samfundets syn på forbrydere. Hav en rigtig god sommer med eller uden matadorspil. Jens Høvsgaard, ansvarshavende redaktør Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

3 indhold 4 Dømte i straffesager skal selv betale sagsomkostningerne. Det betyder, at mange løslades med en kæmpe gæld til det offentlige. Det låser dem fast i en håbløs økonomisk situation og øger risikoen for ny kriminalitet. 10 Der har ikke været et eneste bo- og værested udelukkende for unge hjemløse siden Gaderummet blev rømmet af politiet i Og det selvom to organisationer har modtaget millionbeløb fra staten til etablering af et nyt sted. Konsekvensen er, at en gruppe på cirka 50 unge lever på gaden eller sover på sofaer hos venner og bekendte Københavns Kommune har ikke bygget en eneste skæv bolig i flere år. Forklaring: Det har været for dyrt at sætte spaden i jorden. Et groft svigt, lyder kritikken. En gruppe tidligere hjemløse alkoholikere har slået sig ned i Skurbyen i Aalborg. Her kan de leve, ryge og drikke i fred hvis bare de opfører sig nogenlunde ordentligt skarpe Han er alle vegne Jens Galschiøt med sin sociale og humanistiske kunst men hvor humanistisk er han egentlig? noter Socialministeren vil ikke komme lukningstruede projekter for socialt udsatte til undsætning. så er det sagt Carsten Jensen stiller skarpt på dét at få stillet en dødsdom af lægen. læserne skriver et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen På landevejen: Med oppakningen fuld af Hus Forbis julinummer er skærsliberen René Johansen, også kaldet Vandbæreren, på vej rundt i det danske sommerland. Følg hans færden på Hus Forbis officielle Facebookside. 32 føljeton fra gaden Læs nyeste afsnit i føljetonen om Allan, der er 35 år, hjemløs og Hus Forbi-sælger. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 3

4 Først frihedsstraf så i dyb gæld Dømte i straffesager skal selv betale sagsomkostninger. Det betyder, at mange løslades med en kæmpe gæld til det offentlige. Det låser dem fast i en håbløs økonomisk situation og øger risikoen for tilbagefald. af Trine Kit Jensen En plettet straffeattest er ikke det eneste, dømte i straffesager må slås med efter endt afsoning. Sigtede, som findes skyldige, hæfter også for sagsomkostningerne. Tre måneder efter løsladelsen afleverer SKAT det første girokort, og regningens størrelse sender mange til tælling. - Det er antallet af retsmøder, der afgør, hvor stor den bliver. Dem, vi er i kontakt med, kan alt efter sagens karakter skylde fra til kroner, men typisk drejer det sig om , siger lederen af Den Sociale Retshjælp i Århus, Sandy Madar. De frivillige medarbejdere på Den Sociale Retshjælp yder gratis juridisk bistand til både indsatte, løsladte og beboere på Kriminalforsorgens pensioner. Alene telefonrådgivningen får hver dag op mod 25 desperate opkald om gældsproblemer, og især førstegangsafsonere er ikke forberedt på, hvad der venter dem. - Vi er nødt til at gøre noget for at få et mere fair system på det her område, så de dømte ikke får dobbelt straf. Karina Lorentzen Dehnhardt, SF - De får et chok over at få en kæmperegning og en trussel om tilbageholdelse af løn, før de overhovedet er landet på benene efter fængselsopholdet, siger hun. Ebbe Fosgerau er leder af Slusen, Kirkens Korshærs bofællesskab for løsladte fanger i Dianalund, som forsøger at hjælpe de dømte tilbage til en tilværelse fri for kriminalitet. Her er det ikke usædvanligt, at beboerne skylder i sagsomkostninger, og gælden er ikke nødvendigvis blevet så stor, fordi 4 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

5 scanpix de har begået meget alvorlige forbrydelser. - De kan have været inde og sidde 7-8 gange for småkriminalitet, og så løber det op, siger han. Med en plettet straffeattest er det i forvejen svært at få job, og de store gældsposter er med til at fastholde mange på overførselsindkomster. For finder den løsladte arbejde, er det på grund af gælden svært at nå op på en indtægt, der overstiger niveauet for kontanthjælp. - Alt ud over et vist minimumsbeløb bliver inddraget, og når de ikke kan se frem til, at deres økonomiske situation bliver bedre, kan det for nogle være fristende at begå ny kriminalitet, siger Ebbe Fosgerau. Lederen af Slusen ved godt, at det hos mange vil krænke retsfølelsen, hvis de dømte får lov til helt eller delvist at slippe for betalingen af sagsomkostningerne. - Men omvendt kan man spørge, om det er rimeligt, at de straffes to gange? Først med frihedsberøvelse og så med en regning for sagsomkostninger, siger han. Også Sandy Madar oplever, at gælden spænder ben for resocialiseringen. Hun mener dog ikke, at folkestemningen er til, at man helt sløjfer sagsomkostningerne. - Kompromiset kunne være en øvre grænse for, hvad de skal betale, så de stadig kan leve et liv. Der skal selvfølgelig være en konsekvens, når man begår noget strafbart, men den konsekvens, der er nu, kan ingen være tjent med, siger hun. SF vil have fair system På Christiansborg slår SF til lyd for at lempe gælden for de løsladte. Partiet forsøgte allerede i 2008 at komme igennem med et lovforslag om eftergivelse af sagsomkostningerne efter fem år, hvis den dømte ikke havde begået ny kriminalitet. Det forslag faldt. I stedet fik SKAT fra januar 2009 mulighed for ud fra en konkret vurdering at eftergive gæld i straffesager. Men endnu har hverken Den Sociale Retshjælp eller retshjælpen hos KRIM set eksempler på, at sagsomkostninger er eftergivet, og SF rører nu på sig igen. - Når de ikke kan se frem til, at deres økonomiske situation bliver bedre, kan det for nogle være fristende at begå ny kriminalitet. Ebbe Fosgerau, leder af Slusen - Vi er nødt til at gøre noget for at få et mere fair system på det her område, så de dømte ikke får dobbelt straf, siger partiets retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt. SF vil ikke lægge sig fast på nogen bestemt model for, hvordan man skal lette gældsbyrden for dømte, men partiet håber, at regeringen vil være med til at nedsætte et udvalg, der skal se på mulighederne. - I den forbindelse har jeg selvfølgelig noteret mig justitsminister Lars Barfoeds (K) signal om, at der nu skal være større fokus på forebyggelse og resocialisering, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. De konservatives retsordfører Tom Behnke står imidlertid fast på, at dømte i straffesager fortsat skal betale sagsomkostninger i fuldt omfang. - Der er ingen planer om lempelser på det område. De kriminelle må forstå, at de skal stå til ansvar for det, de har gjort, og betale prisen, herunder sagsomkostningerne, siger han. Tom Behnke peger på, at dømte ikke længere skal betale for selve afsoningen og kan få henstand og afdragsordninger, når det gælder sagsomkostningerne. Han medgiver, at det med en plet på straffeattesten kan være svært at få job og dermed økonomi til at betale. - Men det er en del af regeringsprogrammet, at der fremover skal gøres en øget indsat for, at fængslede får arbejde og bolig, når de kommer ud, siger han. Hvilke konkrete initiativer denne indsats består i, er endnu ikke lagt fast. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 5

6 Når regningen til samfundet skal betales Efter udstået straf løslades danske kriminelle til en ekstraregning i form af sagsomkostninger. Andre steder i Europa betaler dømte kun en del eller har fri proces. af Trine Kit Jensen Forbrydelse betaler sig ikke. Det må danske kriminelle sande, når de bliver løsladt efter en fængselsdom. Selvom de indsatte i 1994 slap for at betale for selve afsoningen, får de stadig en regning for sagsomkostningerne, der ud over mindre beløb til eksempelvis lægeundersøgelser og tekniske analyser, først og fremmest består af salæret til den beskikkede forsvarer. Bare en halv dag i retten kan løbe op i kroner. Komplekse sager eller flere domme kan få sagsomkostningerne til at løbe løbsk, og der er ingen kære mor, selvom økonomien skranter. I Sverige kan dømte nøjes med at betale op til 40 procent af sagsomkostningerne, i Norge fastsættes et beløb ud fra en konkret vurdering af den dømtes økonomiske og sociale forhold, og i England er der fri proces, medmindre man er meget rig. - I Danmark har vi en retsplejelov fra 1919, der er helt ude af trit med virkeligheden, som den ser ud i andre lande. Herhjemme skal du betale sagsomkostninger, hvis du bliver fundet skyldig i en straffesag, og vi fører de fattige bag lyset ved først at give dem en advokat og bagefter sende en megaregning, siger Claus Bonnez, forsvarsadvokat og formand for den kriminalpolitiske forening KRIM. I strid med rettighederne Tyskland har et system, der ligner det danske. I forbindelse med en sag her har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagt en dom, der slår fast, at sagsomkostningerne ikke må opkræves, hvis de er så store, at den dømte ikke har reel mulighed for at betale dem. Praksis herhjemme er derfor i strid med menneskerettighederne, mener Claus Bonnez. Han har mange klienter fra samfundets nederste sociale lag og peger på flere uheldige konsekvenser af de sagsomkostninger, der løber på i straffesager. - Det største problem er, at gælden fastholder de dømte i en - I Danmark har vi en retsplejelov fra 1919, der er helt ude af trit med virkeligheden, som den ser ud i andre lande. Claus Bonnez, formand for KRIM position, som de ikke kan komme videre fra. Medmindre de altså har lyssky indkomster fra ny kriminalitet. Så sagsomkostningerne er med til at forrå samfundet og øge kriminaliteten, siger han. Claus Bonnez vurderer, at frygten for uoverskuelige sagsomkostninger får mange til at fraskrive sig retten til en advokat eller til at undlade at anke en dom. Det er et problem for retssikkerheden. Hvad sagsomkostningerne betyder for de dømtes muligheder og motivation for at komme på fode igen efter fængselsopholdet, har indtil nu ikke været ordentligt belyst. På Syddansk Universitet er sociolog Anette Olesen derfor i gang med en phd.- afhandling om emnet. Hun peger ligesom Claus Bonnez på, at dømte i Danmark ikke har mulighed for at få rabat eller slippe for sagsomkostningerne, og at det kan hæmme resocialiseringen. - Argumentet for ordningen i Norge er netop, at de dømte ikke skal have en ekstra straf oven i den dom, de allerede har afsonet, siger hun. Store indtægtstab Sagsomkostningerne er ikke den eneste regning for et fængselsophold. Det viser en undersøgelse fra Rockwoolfondens Forskningsenhed, der som den første herhjemme har kortlagt de økonomiske konsekvenser af en tur bag tremmer, og omfatter alle, der i årene fik deres første ubetingede straf. Ved at sammenligne indkomsten før og efter fængselsopholdet har forskerne regnet sig frem til, at en straf på op til seks måneder giver et indtægtstab på 25 procent i forhold til indkomsten to år før fængslingen. Varer fængselsopholdet længere, er tabet endnu større, nemlig hele 40 procent. - Hovedårsagen er manglende beskæftigelse og dårligt lønnede jobs, og der ser ud til at være tale om et indkomsttab, der varer ved, siger Torben Tranæs, forskningschef i Rockwoolfonden. Regnes overførselsomkostninger med, bliver indtægtstabet 15 procent efter en kort straf og 25 procent efter en lang straf. Der er altså tale om en klækkelig økonomisk øretæve, og straffede må i Danmark bøde mere for et fængselsophold end straffede i USA, hvor det er lettere at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter at siddet inde. - En forklaring kan være, at der i USA er flere med fængselsdomme, i visse områder op mod halvdelen af borgerne. Herhjemme er det mere usædvanligt at have siddet inde, og det er derfor mere stigmatiserende, siger forskningschefen. Torben Tranæs er ikke i tvivl om, at gæld er med til at forstærke den sociale og økonomiske nedtur efter et fængselsophold. For en usikker arbejdssituation gør det sværere at betale gælden tilbage. Netop fordi så mange ikke er i stand til at betale, kan opkrævningen af sagsomkostninger i den sidste ende blive en dårlig forretning for staten. Det er i første omgang politiet og siden SKAT, der står for at kradse pengene ind, og det koster rigtig mange mandetimer i det offentlige, vurderer Claus Bonnez. - Det skulle derfor ikke undre mig, om man bruger lige så mange penge på at opkræve dem, som man får ind, siger han. Hvordan regnestykket reelt ser ud, har SF s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, forsøgt at få opklaret. Hun bad tidligere i år justitsminister Lars Barfoed (K) svare på, hvad det vil koste staten at indføre en rabatordning, hvor sagsomkostningerne afskrives med 50 procent efter to år og med 10 procent de næste fem år, hvis den dømte holder sig fri af kriminalitet. Det er politiets erfaring, at sagsomkostninger kun i ringe omfang kan inddrives hos de dømte. Derfor vurderer Rigspolitiet, at statens tab af provenu vil være 'meget begrænset', fremgår det af svaret fra justitsministeren. - Så også af den grund er det skrupskørt at fastholde det nuværende system, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. 6 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

7 - Et eller andet sted kan jeg godt se, at det ikke er rimeligt, at skatteyderne skal betale mine sagsomkostninger. Men størrelserne på de regninger, advokaterne skriver ud, er horrible. En kugle om benet To dømte, som efter længere fængselsstraffe er på vej ud i friheden, har så stor gæld, at den spænder ben for en ny start på livet. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 7

8 8 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

9 - Der er stadig fem måneder til, jeg skal ud, og lige nu prøver jeg at lade være med at tænke på gælden. Men jeg ved, at den bliver en stressfaktor i takt med, at løsladelsen nærmer sig. Dennis af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller Sagsomkostninger: kroner. Sådan står der på den regning, der venter Jan efter fem år bag tremmer. Han ved ikke, hvordan han skal betale de mange penge. Og selvom han står ved, at han har begået en alvorlig forbrydelse, mener han ikke, at regningen er fair. - Jeg har jo sådan set afsonet min straf, men det har jeg jo så alligevel ikke, siger han. Ud over sagsomkostningerne skal Jan betale en erstatning på kroner, og han har også et banklån på kroner, som han ikke har kunnet afdrage på i fængslet. Efter løsladelsen har han umiddelbart udsigt til kontanthjælp på om måneden. Den étværelseslejlighed, han har fået tilbudt, koster i husleje, og dertil kommer så forsikring og de andre helt almindelige faste udgifter. - Der bliver ikke noget at rutte med. Men lejligheden skal jeg have, for uden tag over hovedet duer det bare ikke. I øvrigt kan man slet ikke blive løsladt, hvis man ikke har noget sted at bo, siger han. Hus Forbi møder Jan på en af Kriminalforsorgens udslusningspensioner kort før løsladelsen. Årsagen til, at han har siddet fem år bag tremmer, er en dom for vold med døden til følge. Han fortæller, at han stort set intet kan huske fra den fatale druktur, der kostede hans kammerat livet, men han har aldrig nægtet sin skyld. Sammen med den øvrige gæld giver sagsomkostningerne på ham søvnløse nætter. Han er bekymret men også vred. - Et eller andet sted kan jeg godt se, at det ikke er rimeligt, at skatteyderne skal betale mine sagsomkostninger. Men størrelserne på de regninger, advokaterne skriver ud, er horrible. I mit tilfælde udgør forsvarssalæret alene kroner, og regningen er ikke udspecificeret, så det er umuligt at tjekke, hvad man betaler for. Det er bare værsgo og æd uden nogen forklaringer, siger han. Gæld bliver stressfaktor Et andet sted på samme udslusningspension sidder Dennis. Hans sag har både været i byretten og i landsretten, og for hans vedkommende er omkostningerne løbet op i kroner. Dennis er 23 år og indstillet på en tilværelse uden kriminalitet, når han bliver løsladt. Hans plan er at gøre en håndværkeruddannelse færdig og derefter starte som selvstændig. Men gælden giver store begrænsninger, fordi den betyder, at han ikke kan eje noget. En bil vil for eksempel blive inddraget af SKAT. - Der er stadig fem måneder til, at jeg skal ud, og lige nu prøver jeg at lade være med at tænke på gælden. Men jeg ved, at den bliver en stressfaktor i takt med, at løsladelsen nærmer sig, siger Dennis. Ligesom Jan mener han, at han har udstået sin straf med frihedsberøvelsen, og heller ikke han har den fjerneste anelse om, hvordan han skal få sagsomkostningerne betalt. - Det er ikke noget, jeg selv har tænkt mig at gøre, men jeg forstår godt dem, der føler sig fristet til at lave nogle primitive penge, siger han. Når Jan kommer ud, vil han gerne have et arbejde. Men med den plet, han har på straffeattesten, er jobmulighederne få. Han har ingen uddannelse og også sin alder imod sig. Så det mest realistiske er nok, at bistandshjælpen afløses af en førtidspension, mener han. I de fem år, han har sidde inde, har Jan ikke hørt fra den bank, der har kroner til gode, og han tør ikke selv ringe. - Jeg har et lille, naivt håb om, at de har glemt lånet og vil nødig minde dem om det lige nu, siger han. Regningen på sagsomkostninger fik han allerede to år inde i afsoningen. Med besked om at pengene skulle falde inden fjorten dage. De må da være rablende gale, tænkte han dengang, for arbejde i fængslet giver 13 kroner i timen. Med hjælp fra en socialrådgiver fik han i første omgang henstand til løsladelsen. Men regningen på kroner banker nu på igen. Jan har derfor kontaktet Den Sociale Retshjælp, der har specialiseret sig i juridisk bistand til tidligere dømte. - Jeg ved godt, at der ikke er nogen kære mor, men håber på en lempelig afdragsordning med et så lille beløb som muligt. Jeg lader retshjælpen køre sagen, for jeg kan slet ikke overskue det selv, og jeg kender ikke mine rettigheder. Man får ingen information. Ingenting, siger han. Jan og Dennis er opdigtede navne. De to indsattes rigtige navne er redaktionen bekendt. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 9

10 Omkring 50 unge hjemløse blev spredt for alle vinde, da Gaderummet blev rømmet af politiet i november Ingen af dem ser ud til at vende tilbage, når det nye Gaderummet åbner til august. foto polfoto Jens Dresling Unge hjemløse ladt i stikken i flere år Siden Gaderummet blev rømmet af politiet i november 2008, har der ikke været et eneste bo- og værested udelukkende for unge hjemløse i København, selvom to organisationer har modtaget millionbeløb fra staten til etablering af et nyt sted. Konsekvensen er, at en gruppe på cirka 50 unge lever på gaden eller sover på sofaer hos venner og bekendte. af Lisbeth Rindholt Kontroverser mellem bo- og værestedet Gaderummets daværende leder Kalle Birck-Madsen og Københavns Kommune førte i maj 2007 til, at kommunen suspenderede hans tilladelse til at drive stedet for de rodløse unge. Efter at politiet ryddede bygningen i 2008, fik organisationerne Askovgården og Missionen Blandt Hjemløse i samarbejde med Københavns Kommune som opgave at etablere et nyt tilbud i Gaderummets lokaler i Rådmandsgade på Nørrebro. Frem til og med april 2009 modtog de to organisationer 3,8 millioner kroner årligt i satspuljemidler fra Socialministeriet til formålet. Alligevel er der endnu ikke sket noget. - Huset var i en forfærdelig stand. Der var skimmelsvamp, råd og madrester overalt. Vi kørte flere store containere med affald af sted, siger Anders Sørensen, der er formand for partnerskabet af hjemløseorganisationer bag det nye Gaderummet. Den forklaring synes Preben Brandt, der er formand for hjemløseorganisationen Projekt Udenfor, lyder mystisk. - Det er på ingen måde i orden, at en stor kommune som København ikke har fået et tilbud til unge hjemløse på plads. Det er totalt uforståeligt, at en renovering af Gaderummet har skullet tage så lang tid, siger han og peger på den ekstra forpligtigelse til at realisere projektet, der følger med, når der er udbetalt satspuljemidler til formålet. 10 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

11 Nyt, rent og pænt men ikke åbent for sovende beboere før til august. Organisationerne bag det nye Gaderummet kritiseres for ikke at have tilbudt et værested for de unge efter foto Holger Erik Henriksen - Organisationerne skal yde den indsats, der skal til, og kommunen burde i den mellemliggende periode have fundet noget andet at tilbyde de unge, siger han. Åbent i dagtimerne Gadeplansmedarbejderne i København møder jævnligt de unge hjemløse og anser det for en stor opgave at få dem ud af misbrug og hjemløshed. - Det er typisk unge, som ikke har et ordentligt netværk eller familie. Der er tale om rodløse unge med en stor modstand mod kommunen og det etablerede system, siger gadeplansmedarbejder Bo-Lennart Heide-Jochimsen. Men først til august i år vil Gaderummet være i stand til at tilbyde sovepladser til i alt 12 beboere. Alligevel mener Tina Wils, der er projektchef i Københavns Kommunes socialforvaltning, at kommunen har gjort, hvad den kunne for de unge hjemløse. - Gaderummet har været åbent for rådgivning og vejledning i dagtimerne. Unge med akut behov for bolig er blevet henvist til anden midlertidig boligløsning, siger hun. Også bestyrelsesformand Anders Sørensen mener, at de unge har fået, hvad de var blevet lovet. - Dem, der havde fået egen lejlighed, lod andre flytte ind, og så cirkulerede de mellem hinanden. Jeg levede selv på gaden og boede derefter hos en ven. Nikoline Wreschner - Det har ligget stille længe, men nu får de et helt nyt hus, siger han. Sov på kirkegården Der er dog intet, der tyder på, at de tidligere beboere vil vende tilbage til Gaderummet. De blev spredt for alle vinde i perioden omkring rømningen. - Min fornemmelse er, at det er de svageste af beboerne, der forlod Gaderummet først, fordi de ikke havde lyst til konfrontationen med politiet. Jeg har erfaret, at en del af de unge er endt på gaden, siger Preben Brandt. Det bekræfter 28-årige Daniel Øhlers, der boede i Gaderummet, før politiet rykkede ind. - Jeg sov blandt andet på Assistens Kirkegård i starten. Det eneste sted, jeg var velkommen, var på natcaféen i Stengade, men dér endte jeg med at komme op at slås, siger han. En anden tidligere beboer, 23-årige Nikoline Wreschner, fortæller, hvordan hun og de andre unge hutlede sig gennem tilværelsen efter lukningen. - Dem, der havde fået egen lejlighed, lod andre flytte ind, og så cirkulerede de mellem hinanden. Jeg har selv levet på gaden og boet hos en ven, siger hun. HUS FORBI nr. 7 juli årgang 11

12 Ung & utryg på gaden 22-årige Kaja har levet på gaden eller sovet på hjemløseherberger siden Gaderummet lukkede. Nu sover hun på en madras hos en ven. af Lisbeth Rindholt foto Joachim Rode I efteråret 2008 blev de sidste beboere i Gaderummet i Rådmandsgade 60 smidt ud af politiet. Huset havde været 'besat' af beboerne, efter Københavns kommune tidligere samme år valgte at tilbagekalde godkendelsen af stedet. 22-årige Kaja havde jævnligt overnattet derinde eller hængt ud sammen med sine venner. Efter rømningen havde hun ikke noget sted at gå hen. - Jeg sov på bænke på Assistens Kirkegård. Jeg havde ikke nogen sovepose. Jeg sov bare i mit tøj, fortæller Kaja, som også oplevede at blive mødt med en lukket dør, når hun opsøgte hjemløseherbergerne i København, blandt andre herberget i Hillerødgade. - Da jeg kom første gang, afviste de mig, fordi jeg var for ung. Men anden gang kunne de se, hvor smadret jeg var af at bo på gaden. Så tog de mig ind, og jeg fik en seng på deres sygeafdeling, siger hun og tilføjer: - Men jeg stak af derfra kort efter. Jeg havde ikke lyst til at være der. Mænd udnytter kvindelige hjemløse Kaja har boet på institutioner, siden hun var otte. Da hun var 17 år, fik hun sin egen lejlighed og begyndte samtidig på AFUK (Akademiet for Utæmmet Kreativitet), men tilværelsen med egen lejlighed og uddannelse blev kortvarig. - Jeg røg hash og drak en masse vodka, så jeg mistede lejligheden efter et halvt år, fordi jeg ikke kunne betale husleje. Kaja pakkede derfor sine få ejendele sammen og begyndte at leve på gaden. Samtidig blev hun også smidt ud fra uddannelsen på AFUK. - Det var også på grund af hash og alkohol, siger hun. Efter en tid på gaden begyndte hun at komme i Gaderummet, hvor hun fik lov til at sove i et hjørne hos en veninde, der havde sit eget værelse på bostedet. Her følte hun sig tryg og havde det efter omstændighederne godt, men da stedet blev lukket, var det igen utrygheden, der bankede på. Når man er ung, hjemløs og kvinde, alene og måske påvirket af alkohol, er der stor risiko for overgreb og for at blive udnyttet af andre. - Der er mænd, der er fulgt efter mig. En mand fulgte mig på skadestuen, fordi jeg var faldet om på gaden. På skadestuen gav han sig ud for at være en, jeg kendte, så han kunne tage mig med hjem bagefter. Men personalet på skadestuen opdagede det heldigvis, fortæller Kaja, der, siden Gaderummet lukkede, har foretrukket at sove om dagen og være vågen om natten for at undgå overfald og overgreb. Men selvom hun på den måde har vendt om på nat og dag, så kan det også have sine fordele. - Da jeg en sommerdag lå og sov ved Kvickly på Nørrebro, blev jeg fundet af en kvinde. Hendes mand var gadeplansmedarbejder, så hun bad ham komme og hjælpe mig, fortæller Kaja, der også har kontaktpersoner i Gadeteamet i København, som lytter til hende. - De vil gerne have mig indlagt med det samme, så jeg kan få pleje og mad og en indsprøjtning med vitaminer, siger Kaja, men hun har været indlagt mange gange før på hospitaler og psykiatriske afdelinger og oplever ikke, at der kommer noget godt ud af det. I stedet drømmer hun om igen at få eget tag over hovedet. - Min drøm er at få et kælderværelse med køkken, toilet og bad. Det er en stor drøm. 12 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

13 - Jeg sov på bænke på Assistens Kirkegård. Jeg havde ikke nogen sovepose. Jeg sov bare i mit tøj. Kaja HUS FORBI nr. 7 juli årgang 13

14 - Min drøm er at få et kælderværelse med køkken, toilet og bad. Det er en stor drøm. Kaja, der midlertidigt bor hos en ven. 14 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

15 HUS FORBI nr. 7 juli årgang 15

16 5skarpe til Jens Galschiøt Billedhuggeren Jens Galschiøt har i mange år skabt kunst og happenings med et socialt og humanistisk budskab. Senest har han skabt 13 bronzeskulpturer af hjemløse i forbindelse med vandreudstillingen Stop hjemløshed. hvad skal en hjemløs, hvis primære og akutte behov er mad og en varm seng, dog bruge skulpturer af hjemløse til? I virkeligheden ikke en skid. Men skulpturerne skal sætte fokus på den hjemløses situation og få danskerne til at forholde sig til hjemløsheden. Og kan vi få prikket til socialministerens hårde hjerte, kan det i sidste ende komme den hjemløse til gavn. du kalder din kunst for kunst til forsvar for humanismen, men det er vel ikke særligt humanistisk at pirke til beskuerens skamfølelse og dårlige samvittighed? Det er i den grad humanistisk. Dybest set er mennesket egoistisk, så det gælder om at tvinge det til barmhjertighed ved hele tiden at prikke til det: Burde du ikke dele ud af din velstand og din rigdom?. Hvis man ikke gjorde det, ville vi få et afstumpet samfund, der ville minde om dyreriget, hvor alle er sig selv nærmest. du har tidligere været politisk aktiv i vs. er politikken ikke en bedre arena til at opnå resultater end kunsten? Jo, det tror jeg. Mit problem er, at jeg ikke har nogen fast defineret politisk holdning. Jeg tror ikke på den glorværdige socialisme. Heller ikke på liberalismen. Jeg stemmer på tre forskellige partier, hvis jeg kan komme af sted med det. Det, jeg kan forholde mig til, er, hvordan jeg synes, at mennesker skal behandles, og dét formidler jeg gennem kunsten. social kunst eller ej er det ikke i sidste ende et simpelt spørgsmål om at skabe en indtægt for kunstneren jens galschiøt? Så er der fan me tale om en dårlig forretning. Som kunstner er der sgu ingen penge i hjemløshed. Eller i politisk kunst i det hele taget. Skal man have penge ud af sin kunst, er nøglen Statens Kunstfond, men jeg har ikke haft behov for at gå i seng med de rigtige eller gå til de rigtige ferniseringer og møder. Jeg arbejder på gadeplan og er derfor helt udelukket af det gode selskab. har du tænkt dig at donere pengene fra salget af de 13 bronzeskulpturer til de hjemløse? foto Rikke Madsen Først gælder det om at få dækket udgifterne. Skulpturerne er jo skabt helt for egen regning og dermed kan man vel godt sige, at jeg allerede har lavet en betragtelig donation til hjemløsesagen. 16 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

17 Ingen løfter fra socialministeren i grønlændersag af Simon Ankjærgaard Trods pres fra oppositionen og de grønlandske folketingsmedlemmer vil socialministeren ikke gribe ind over for den række af projekter for socialt udsatte grønlændere, der er lukningstruede, når satspuljemidlerne løber ud ved årsskiftet. Der er ingen udstrakt hånd fra socialminister Benedikte Kiær (K) til de projekter for socialt udsatte grønlændere, der som Hus Forbi fortalte i sit aprilnummer er truede af lukning, når strømmen af satspuljemidler tørrer ud med udgangen af Trods pres fra oppositionen og de grønlandske medlemmer af Folketinget fastholder socialministeren, at det er op til kommunerne at sørge for, at projekterne videreføres. - Jeg henholder mig til, at satspuljemidlerne gives til tidsbegrænsede udviklingsprojekter, hvor modtagerne kan få lov til at prøve idéer af i praksis, siger socialministeren og fortsætter: - I forbindelse med tildelingen af midlerne lægger vi enorm vægt på, at der er en langsigtet plan for den efterfølgende lokale forankring, herunder den økonomiske videreførelse. Satspuljemidler er til udviklingsprojekter og ikke den løbende drift. Derfor er det en kommunal opgave, at føre projekterne videre. Socialdemokraternes Grønlandsordfører, Mogens Jensen, er ikke tilfreds med socialministerens svar. - Jeg mener, at socialministeren viser meget lidt forståelse for de udsatte grønlænderes situation i Danmark. Det har ikke været muligt at få ministerens svar på, om hun synes, der er behov for de initiativer, der er støttet af satspuljemidlerne, og som nu ikke har finansiering i årene fremover. Derfor vil Socialdemokraterne nu rejse spørgsmålet, når satspuljepartierne mødes med ministeren, siger han. flere læser hus forbi Hver måned læser danskere Hus Forbi. Det viser de seneste læsertal fra Gallup. Tallene dækker fjerde kvartal af 2009 og første kvartal af 2010, og der er tale om en stigning på i forhold til tallene fra andet og tredje kvartal af sia madprojekter vil gavne de hjemløse Pakkeløsninger med langtidsholdbare madvarer og en stak nemme opskrifter vil gøre underværker for de hjemløse. Det mener to studerende i ernæring og sundhed på Professionshøjskolen Metropol efter at have undersøgt madvanerne hos en række beboere på Sundholm i København. Undersøgelsen viser, at der kan gå dage mellem, at de spiser, og dét, de så indtager, ikke er sundt. En mandlig beboer fortæller eksempelvis, at der i løbet af en måned er ti dage, hvor han slet ikke spiser. - I forbindelse med vores undersøgelse har vi taget initiativ til en række hjælp til selvhjælp - projekter, hvor beboerne får hjælp til indkøb til nem og billig mad til én person samt et startsæt med langtidsholdbare madvarer, siger Joy Nielsen, der har lavet undersøgelsen sammen med Lise Baunkjær. -sia Der er cirka 220 hjemløse i Aalborg Kommune, og en ny million-indsats skal blandt andet sikre, at de ikke opholder sig for længe i midlertidige boliger. Aalborg vil have de hjemløse i permanent bolig Seks millioner kroner fra Indenrigsog Socialministeriet skal sikre, at Aalborgs hjemløse ikke hænger fast i midlertidige boliger som herberger og forsorgshjem. - Midlertidige boligløsninger skal netop kun være midlertidige og give de hjemløse tag over hovedet i en periode. Vi skal hurtigt finde bedre og egnede boliger til vores udsatte borgere, siger Ken Nielsen fra Brobyggerselskabet, der sammen med forsorgshjemmet Svenstrupgård har taget initiativ til projektet. For de seks millioner kroner vil Aalborg Kommune blandt andet ansætte fem nye boligstøtte-medarbejdere. Aalborg Kommune har omkring 220 registrerede hjemløse. -sia foto Colourbox legat til hus forbi Hus Forbi har modtaget kroner fra Johanne Hansens Legat. Pengene vil blive brugt til at gøre dagen og vejen lettere for Hus Forbis sælgere. -sia gavmilde sjæle har tænkt på de firbenede Tre store sække med i alt 44 hundedækkener er blevet afleveret til Hus Forbi til gratis uddeling til de hjemløses firbenede venner. Primus motor bag syningen af de mange dækkener er Grethe Marup, der har sørget for at sy til hunde i alle størrelser. -sia HUS FORBI nr. 7 juli årgang 17

18 Byggeri af skæve boliger er gået helt i stå Københavns Kommune har ikke bygget skæve boliger til de hjemløse i flere år. Det har været så dyrt at bygge, at økonomien ikke kunne hænge sammen. Det er et groft svigt, lyder kritikken. af Maj Bjerring Sørensen foto Flemming Schiller På Toften 28 i Brønshøj burde der være masser af liv, små haver og 12 skæve boliger til hjemløse grønlændere. I stedet står grunden gabende tom, og det er den ikke ene om. I årevis har Københavns Kommune ikke bygget én eneste skæv bolig til den gruppe af hjemløse, der ikke kan rummes i de traditionelle boligformer. - Det har vist sig at være en sværere proces end forventet, siger Casper Bülow, der er projektleder i Københavns Kommunes socialforvaltning - Byggeomkostningerne blev højere, end man havde regnet med, og udgifterne til den løbende vedligeholdelse større end ventet. Derfor har det været svært at få driften til at hænge sammen. I hjemløseorganisationen Projekt Udenfor mener formand Preben Brandt, at det manglende byggeri er et udtryk for slendrian eller måske ligefrem mangel på politisk vilje fra kommunens side. - Det er et groft svigt, at boliger til hjemløse kan være så længe undervejs. Der er sikkert mange gode undskyldninger, men det ændrer ikke på, at det ikke er godt nok. Socialborgmester i Københavns Kommune, Mikkel Warming (EL), afviser, at der er tale om slendrian eller mangel på politisk vilje. - Kritikerne glemmer, at dem, der skal bo der, jo også skal have råd til at betale huslejen. Og blandt andet på grund af byggeboomet kunne prisen simpelthen ikke holdes nede. Så der er nogle - Det er stadig ikke nemt at finde egnede byggegrunde, og de skæve boliger skal kun være en del af mange forskellige tilbud. Mikkel Warming, socialborgmester helt objektive grunde til, at byggeriet har været gået i stå, men det er heldigvis ved at ændre sig nu. Prisfald og øget støtte De ændringer, som socialborgmesteren henviser til, er dels at byggepriserne er faldet igen, og dels at Socialministeriet vil se på, om det støttebeløb, der gives i forbindelse med opførelse af skæve boliger, skal være højere end de maksimalt kroner per bolig, som det er i dag. Derfor er Københavns Kommune også tæt på at være klar til at sende nye byggeansøgninger til Socialministeriet. Mikkel Warming vil dog ikke sætte tal på, hvor mange nye skæve boliger, der vil blive bygget i de kommende år. Han er bange for at komme til at love noget, han ikke kan holde, og henviser i stedet til planerne i kommunens hjemløsestrategi om at opføre 125 nye særboliger i løbet af de næste fire år. Særboliger opføres i allerede eksisterende byggeri med forskellige grader af støtte. - Det er stadig ikke nemt at finde egnede byggegrunde, og de skæve boliger skal kun være en del af mange forskellige tilbud. Men vi arbejder løbende på det, for jeg vil meget gerne det her. Og lad mig sige det sådan, at jeg ville være ked af det, hvis ikke der er flere skæve boliger om tre et halvt år, siger han. - Det er et groft svigt, at boliger til hjemløse kan være så længe undervejs. Der er sikkert mange gode undskyldninger, men det ændrer ikke på, at det ikke er godt nok. Preben Brandt, formand for Projekt Udenfor 18 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

19 Skæve boliger retter beboerne op Boligerne kan rumme den gruppe af hjemløse, der har brug for højt til loftet, og som har svært ved at finde sig til rette i mere traditionelt boligbyggeri. af Maj Bjerring Sørensen foto Flemming Schiller Alle har ret til at være på røven. Plakaten med den prosaiske tekst hænger på den ene væg i en grå skurvogn i Vermlandsgade på Amager. Skurvognen tilhører den sociale vicevært i bebyggelsen På sporet, og retten til at være på røven tilhører de tolv beboere i områdets skæve boliger. - Det er jo mennesker, der har været hjemløse gennem længere tid. Mange er misbrugere og har dårligt helbred både fysisk og psykisk. Nu er tiden inde til, at de bare får lidt fred og ro, siger den sociale vicevært, Henning Kristensen. Han har været med i projektet siden slutningen af 1990'erne, hvor man placerede nogle campingvogne på grunden. De blev et par år senere skiftet ud med tolv blå træhuse. Særboliger frem for skæve I 1999 vedtog Folketinget en forsøgsordning med støtte til etablering af anderledes boliger til hjemløse og særligt udsatte befolkningsgrupper, og sidste år blev ordningen gjort permanent. Flere undersøgelser viser, at når de hjemløse først flytter ind i de skæve boliger, så flytter de sjældent ud igen. Og det kan sekretariatschef i hjemløseorganisationen Projekt Udenfor, Ninna Hoegh, godt forstå. For de skæve boliger giver gruppen af hjemløse, der ofte både har et heftigt temperament og hund, det frirum, som de har brug for. - Det jo ofte mennesker med en lang hjemløsebaggrund, der har haft svært ved at bo andre steder. Så der er ingen tvivl om, at de bedre kan rummes i de fritliggende, skæve boliger end de for eksempel kan i en opgang. I Københavns Kommunes socialforvaltning er projektleder Kim Roat Pedersen godt klar over, at denne gruppe af hjemløse kan være svær at rumme i mere traditionelt byggeri, men kommunen har i første omgang valgt at satse på de såkaldte særboliger, der som udgangspunkt opføres i allerede eksisterende byggeri og kan etableres som opgangsfællesskaber, solistboliger eller bofællesskaber. Målet er at skabe nogle fleksible og forskellige boligtilbud. - I Københavns Kommunes hjemløsestrategi arbejder vi ud fra et princip om at tilbyde vores udsatte borgere en mulighed for egen bolig med støtte tilpasset efter individuelle behov, siger Kim Roat Pedersen, der ikke er i tvivl om, at også den tungere gruppe af hjemløse kan rummes i disse særboliger, hvis de får den rette støtte, eksempelvis i form af et helt støtteteam bestående af psykiatere og social- og sundhedsfagligt personale. Hvor er de hjemløse? Leif Jensen, næstformand i de hjemløses landsforening Sand, mener, at det er helt afgørende for arbejdet med fremtidens boliger, at man lytter til, hvad de hjemløse selv ønsker. - Det tror jeg ofte, at man er bange for i dag. Man peger bare og siger du skal derhen. Det er der mange, der ikke bryder sig om, for de er blevet trådt på så mange gange før. De vil gerne være medbestemmende, siger han. Ninna Hoegh fra Projekt Udenfor er enig. - En bolig er jo ikke nødvendigvis et hjem. Som alle andre drømmer de her mennesker jo om, hvordan det skal blive, og hvordan det skal indrettes. Derfor skal de også være med i det omfang, de ønsker det og kan overskue det. Hun opfordrer til, at man nedsætter en inspirationsgruppe af socialfaglige eksperter, arkitekter, bygherrer og de hjemløse selv, så der i højere grad kan tænkes nyt og kreativt. - Det skal jo ikke bare være en samling containere. Jeg plejer at sige, at arkitekter og bygherrer selv burde prøve at bo i husene, for så ville vi få noget meget bedre byggeri, siger hun. Kim Roat Pedersen fra Københavns Kommune kalder det en konstant udfordring at tænke i kvalitet og samtidig være økonomisk bevidst, så de skæve boliger ikke bliver så dyre, at beboerne ikke kan betale huslejen med en kontanthjælp. - Vi har en løbende dialog med de relevante parter, og vi vil selvfølgelig også gerne inddrage de hjemløse selv i det omfang, det er muligt. Men det er noget, vi ser på fra projekt til projekt. Hæksaks og stoffer Den sociale vicevært fra bebyggelsen i Vermlandsgade håber, at der kommer flere skæve boliger til København i de kommende år. Han ser hver dag, hvordan beboerne får mere og mere styr på deres liv, og hvordan deres misbrug bliver mindre. Pludselig bliver de måske interesserede i at dyrke planter i køkkenhaven. Eller i at bygge et værksted, hvor de kan rode med knallerter. Og når en beboer kommer ind i skurvognen med en reklame fra byggemarkedet, er det ikke sjældent Henning Kristensen tager med ud for at købe ind. - Mange finder faktisk ud af, at de kan bruge deres penge på en hæksaks i stedet for på stoffer. - Mange finder faktisk ud af, at de kan bruge deres penge på en hæksaks i stedet for på stoffer. Henning Kristensen, social vicevært HUS FORBI nr. 7 juli årgang 19

20 Et sted, der er helt mit eget Efter mange år på landevejen fandt Tonny Jegild Christensen friheden i sin skæve bolig. af Maj Bjerring Sørensen foto Flemming Schiller Han kunne godt finde på at rende nøgen rundt udenfor, men det gjorde han kun et par gange, da han lige var flyttet ind. Tonny Jegild Christensen griner. Han fandt hurtigt ud af, at selvom der er højt til loftet og få regler i bebyggelsen 'På Sporet' på Amager, så mente naboerne alligevel, at man skulle opføre sig anstændigt, når der også var damer blandt beboerne. I dag er det præcist et år siden, at Tonny ankom til klyngen af skæve boliger i Vermlandsgade for at flytte ind i nr. 33 F. Med en sort lædersofa fra Kofoeds Skole på slæb. Og et langt liv med misbrug og hjemløshed i bagagen. Fucking far og supermor Han putter to sødetabletter i. Og en skefuld med pulverfløde. Han har brug for sin morgenkaffe for lige at vågne op, og denne tirsdag formiddag indtager han den i skurvognen hos den sociale vicevært, Henning, hvor døren altid står åben. Han er faktisk lidt som en far, siger Tonny og flækker i et tandløst grin. Sin egen far har han været vred på lige siden, faren hængte sig. Tonny var otte år, og han har aldrig tilgivet sin far, at han overlod ansvaret for fem børn til moren. Hun døde for et par år siden, men i Tonnys øjne var hun en rigtig supermor; et menneske, man kunne snakke med. Han griner ved tanken om, at hun sagde: Nu ved jeg da, hvor jeg har dig, dengang han havde fået fire år for bankrøveri, og hun besøgte ham i fængslet. Det glemmer han aldrig. Til gengæld kniber det med at huske mange andre ting. For eksempel er han ikke helt sikker på, om han er 57 eller 58 år. Og på, hvor han har gemt sine 20 HUS FORBI nr. 7 juli årgang

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor?

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Denne artikel giver et indblik i de forhindringer der møder en hjemløs, som i forvejen har det svært, når vedkommende har besluttet sig for at finde et sted

Læs mere

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Baggrund for notatet 2 Hvad er gæld? 2 Offentlig gæld, lønindeholdelse og rådighedsbeløb 3 Privat gæld 4 Hvilke muligheder er der for at komme ud af sin gæld? 5 Forsøgsordning

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bænk eller behandling?

Bænk eller behandling? Bænk eller behandling? Det er alt for dyrt at spare Jeg har ventet 209 dage på behandling Kommunen har for travlt Flemming Hansen drikker 30 guldøl om dagen. For 209 dage siden bad han om at komme i behandling.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar Den Sociale Retshjælps Fond Stiftet i 2007 som forening 2014 som fond Kontorer

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere