SUF Den Sociale Udviklingsfond

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUF Den Sociale Udviklingsfond"

Transkript

1 ISSN Juli 2012 SUF Den Sociale Udviklingsfond Magasinet En tryg skulder at læne sig op af Bjarne har brugt sin mentor til at få ro på hverdagen og arbejdslivet Et kærligt skub ind i voksenlivet Efter to år i Opgangen har Amalie fået mod på at stå på egne ben

2 2 Udgiver: Den Sociale Udviklingsfond Ansvarshavende redaktør: Michael Hansen Forsidefoto: Emil Ryge Christoffersen Kontakt redaktionen: Layout: Tryk: KreativGrafisk Rosendahls A/S Læs denne gang om: Leder s. 3 Et kærligt skub ind i voksenlivet s. 4 En tryg skulder at læne sig op af s. 8 ADHD-piger bliver ikke udredt s. 14 Nyt tilbud Arbejdsmarkedsafklaring og mentorordning under Incita En af Den sociale udviklingsfonds afdelinger i København SUF Beta er blevet underleverandør til Incita med en mentorordning og to arbejdsmarkedsafklaringsforløb. Målet er at give borgerne mulighed for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Alle borgere får en fast kontaktperson, så den enkelte oplever tryghed og kontinuitet igennem hele forløbet, samtidig med at relationen kan virke motiverende og udviklende for den enkelte. De to afklaringsforløb varer hhv. 12 uger og seks måneder. Incita har fået tildelt to rammeaftaler i København Kommunens beskæftigelsestilbud til indsatsklare ledige borgere (match 2). Rammeaftalerne træder i kraft fra 1. juli Alle kommuner i Region Hovedstaden kan henvise til de nye tilbud, herunder SUF Betas mentorordning og afklaringsforløb, hos Incita. Hvis du vil høre mere om SUF Betas tilbud, er du velkommen til at kontakte socialkonsulent Allan Nagel på mobil eller Vil du vide mere om SUF? Bestil folderen Individuelle socialpædagogiske løsninger og hør mere om, hvordan vi arbejder, og hvad vi kan tilbyde. Du er også altid velkommen til at ringe og tale med en af vores 21 afdelinger. Sammen finder vi den rigtige løsning til den borger, du skal hjælpe videre. Kontaktoplysninger på de enkelte afdelinger finder du på SUF Den Sociale Udviklingsfond Individuelle socialpædagoiske løsninger - fleksibilitet og høj faglighed til mennesker med særlig komplekse problemstillinger SUF Folder 2012.indd 1 29/05/

3 3 Juli 2012 Leder Startboliger: Brug pengene på sociale viceværter Af Michael Hansen, direktør i Den Sociale Udviklingsfond At skabe et selvstændigt liv og en overskuelig hverdag i egen bolig kan være en stor omvæltning og udfordring for udsatte unge. Det har SUFs socialkonsulenter set igen og igen i arbejdet med unge, der har brug for ekstra støtte for at få et godt fodfæste i voksenlivet. Derfor er det opmuntrende for de unge, at by-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen med hele Folketingets opbakning fik vedtaget tidligere socialminister Henriette Kjærs forslag om at afsætte midler til såkaldte start-boliger til unge med særlige behov. 131,2 mio. kr. er der til rådighed over de næste fire år. Sociale viceværter giver tryghed Lovforslaget, som bakkes op af alle Folketingets partier, tager udgangspunkt i, at de sociale viceværter skal skabe et trygt miljø for de unge. Tanken er, at viceværten skal være sociale rollemodeller og give de unge en hjælpende hånd med lektierne, lære de unge at skifte en sikring og gøre rent. Vi oplever, at mange udsatte unge hverken har et stort netværk eller en familie, som kan træde til, når de har brug for en hjælpende hånd til at komme i gang med voksenlivet. I SUF ønsker vi derfor, at flest mulige af de afsatte midler bliver brugt til at ansætte sociale viceværter, som kan være med til at skabe en tryg ramme for unge i overgangen til voksenlivet. På den måde kan de nye startboliger med tilknyttede sociale viceværter være med til at sikre, at flere at de unge kommer godt i gang med en tilværelse som voksen med uddannelse, arbejde og egen bolig. Startboligerne kan samle udsatte unge op Det er svært ikke at være begejstret for den nye mulighed. Ikke mindst fordi undersøgelse på undersøgelse dokumenterer, at alt for få af de tidligere anbragte unge får tilbudt efterværn, når de skal ud og etablere sig på egen hånd. Samtidig er det en stor udfordring, at de få midler, der generelt er til rådighed på området, betyder, at mange unge i grænseområdet mellem det normale og den lettere eller periodevise kriminalitet og misbrug ikke bliver samlet op i det sociale system. Den opgave kan startboligerne med deres sociale viceværter i høj grad være med til at løfte. Brug ikke pengene på mursten Det er endnu uvist, hvordan den endelige bekendtgørelse kommer til at se ud, og hvorledes de 131,2 mio. kr. skal fordeles mellem hhv. bygninger og løn til sociale viceværter. Der er ingen tvivl om, at de udsatte unge har lige så meget brug for gode rollemodeller og hjælp til at etablere gode vaner og mønsterbrydning i en selvstændig voksentilværelse, som de har brug for billige boliger. Mit håb er derfor, at der i samarbejde med især de almene boligforeninger kan frigøres boliger uden større omkostninger, og at de 131,2 mio. kr. til startboliger dermed primært kan bruges på sociale viceværter og deres helt afgørende indsats med at støtte de udsatte unge til en positiv udvikling.

4 4

5 5 Juli 2012 Et kærligt skub ind i voksenlivet Efter to år i SUFs opgangsfælleskab Opgangen i Odense er Amalie klar til at stå på egne ben. Sammen med SUFs socialkonsulenter har hun lært at håndtere sin OCD og sine depressioner, så hun kan få hverdagen til at fungere på egen hånd Tekst: Suzette Frovin Foto: Emil Ryge Christoffersen I begyndelsen af maj 2010 pakkede Amalie sine ting, forlod efterskolen og Ærø for altid. Hun led af angst og svær depression, og hun kunne ikke længere holde ud at være på skolen. På det tidspunkt havde hun mange års erfaringer med at stå uden for det sociale liv i skolen. Efterskolen skulle have været en ny start og et helle. I stedet blev det lige det modsatte. Endnu en prøve på, hvor svært det er at passe ind i de rigtige kasser. Jeg var blevet ekstremt forsigtig og overopmærksom på mine omgivelser, for jeg havde lært på den hårde måde, at hvis jeg bare trådte det mindste ved siden af eller skilte mig ud fra gruppen, så blev jeg drillet, fortæller Amalie. Bo med støtte Da Amalie gik fra efterskolen på Ærø, vidste hun, at hun ville stå på egne ben, men hun vidste også, at hun ikke ville kunne klare hverdagen alene. Hendes angst og depressionen, som hun havde svært ved at komme ud af, betød, at hun havde brug for støtte til at komme videre. På nettet fandt hun Opgangen, SUFs opgangsfællesskab i Odense. Her kunne hun få sin egen lejlighed og stadig være i tæt kontakt med de socialkonsulenter, der er tilknyttet fællesskabet. Den tætte kontakt var præcis, hvad Amalie havde brug for. Jeg har følt mig svigtet så mange gange, og jeg havde ikke nogen positive erfaringer med at være sammen med andre. Tværtimod. Derfor brugte jeg noget tid på at se socialkonsulenterne i Opgangen an. Jeg var nødt til at være helt sikker på, at jeg kunne stole på dem, før jeg turde åbne mig, fortæller Amalie. Barn med OCD Amalie var 12 år, da hun viste de første tegn på OCD. Da hun et år senere blev akutpatient på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital, vaskede hun hænder op til 100 gange om dagen, og hun brugte næsten tre timer på et vaskeritual, inden hun skulle i seng. Som 13-årig blev Amalie indlagt med generaliseret angst og svær OCD. Det sidste halve år op til indlæggelsen, talte jeg stort set ikke. OCD blev min redningsplanke, for ritualerne skabte orden i mit liv og gav mig en mærkelig form for ro, fortæller Amalie. I starten blev Amalie kørt til hospitalet om morgen og hjem til forældrene igen om aftenen, men lægerne ønskede at døgnindlægge Amalie. De ville gerne kunne følge hendes ritualer på tæt hold og tilbyde hende den rigtige behandling. Amalie nægtede ikke for at være på tværs, men fordi hun var bange. Ritualerne var det eneste, jeg havde, og jeg gik i panik ved tanken, om at jeg skulle være væk hjemmefra og uden de faste rammer, som OCD en gav mig, siger Amalie. Så kom en tvangsindlæggelse på tale, og hen- >>>

6 6 Sådan arbejder SUF med unge i Opgangen Annie Aastrup, leder af Opgangen fortæller om arbejdet med Amalie: Vores udgangspunkt er altid det samme; nemlig at vi ser på den enkeltes situation og behov mere end på diagnosen. Det gjorde vi også med Amalie, hvor vores opgave var at støtte hende i at finde en voksenidentitet. Amalie har følt sig udelukket fra fællesskabet i mange sammenhænge, og derfor har vi arbejdet med, hvor den følelse kommer fra. Når Amalie fx har fortalt, at hun føler sig udenfor, har vi bedt hende give to beviser på, at det faktisk var sådan. Det har hjulpet hende til at forstå, at nogle gange er det mere en følelse der foregår inde i hende. Den erfaring kan hun bruge til at tage ansvar for sin egen situation, så hun på sigt selv kan sortere i sine følelser. Sammen har vi også lavet et genogram, som er en metode til at fortælle sin livshistorie og få overblik over strukturerne i hendes familie. Det har hjulpet hende til at forstå, hvad hun kommer fra, og hvordan hun kan agere hensigtsmæssigt i forhold til sin familie. Helt konkret har Amalie på grund af sine depressioner haft brug for at blive guidet i forhold til helt almindelige gøremål. Vi har hjulpet hende med at organisere hverdagen og finde ud af, hvad hun vil bruge sit liv på, så hun har lyst til at stå ud af sengen om morgen. Derudover har vi haft mange jeg-støttende samtaler. Formålet er, at hun skal lære sig selv bedre at kende, så hun kan reagere hensigtsmæssigt på de signaler, hendes krop giver hende. Det betyder fx, at hvis hendes OCD begynder at blusse op, skal hun på sigt selv kunne stoppe op og se på, hvad der stresser hende. Derudover har vi også med samtalerne søgt at styrke hendes ego, så hun har noget mere at stå imod med. Endelig har vi arbejdet med affektregulering. Det vil sige givet hende nogle værktøjer til, hvad hun kan gøre, når hun har brug for at få ro på fx ved at have fokus på sin vejrtrækning. I løbet af den periode Amalie har boet i Opgangen har hun rykket sig utrolig meget. Fra at være en pige, der sneg sig langs panelerne og helst ikke så os i øjnene, har hun fået styr på hverdagen og mod på at deltage i sociale fællesskaber, som ellers tidligere har været en udfordring for hende. Med efterværn vil Amalie snart være klar til at komme ud og bo for sig selv. des forældre bakkede op om lægernes forslag, for de kunne se, hvor dårligt deres 13-årige datter havde det. Amalie bed tænderne sammen og besluttede sig for at bevise over for lægerne, at hun ikke havde brug for at blive døgnindlagt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. I løbet af en måned halverede hun antallet af håndvaske, og hun tvang sig selv til at gå i seng om aftenen uden sit omstændelige vaskeritual. Det var så forfærdeligt, men jeg ville ikke døgnindlægges. Så jeg kæmpede alt, hvad jeg kunne i den måned, og det var en stor sejr for mig, at jeg kunne rykke mig så langt, at vi blev enige om en dagsindlæggelse, siger Amalie. Diagnoserne trøster Efter fire måneder med kliniske undersøgelser og samtaler med en psykolog fik Amalies forældre besked om, hvad hun fejlede: Svær OCD, depression, generaliseret angst og personlighedsforstyrrelse. Både hendes forældre og lægerne gav samtidig udtryk for, at Amalie havde svært ved at være sammen med andre og fungere i fællesskab. Jeg ville så gerne have været med til den samtale, for jeg fik slet ikke mulighed for at stille spørgsmål, men måtte bare tage det, mine

7 7 Juli 2012 Opgangen et opgangsfællesskab for unge med brug for støtte til at bo selv SUFs opgangsfællesskab i Odense er for unge mellem 17 og 35 år med psykiske og sociale problemer. Hver beboer har en døgntilgængelig kontaktperson. Socialkonsulenten tager fat i de problemstillinger, den enkelte beboer har behov for at arbejde med gennem kompetencegivende samtaler. Der ydes støtte efter behov. Tilbuddet placerer sig mellem en døgninstitution og et boselv-tilbud. Opgangen har en akutlejlighed, hvor et tilbud kan oprettes med kort varsel og fleksibel varighed. Kontakt Opgangen på tlf eller skriv til hvis du vil høre mere om tilbuddet. forældre fortalte mig, for gode vare. Den gang slugte jeg det meste af det råt. Jeg tog diagnoserne til mig, satte mig selv i bås og blev mine sygdomme, fortæller Amalie, som under sin indlæggelse også udviklede panikangst og efterfølgende isolerede sig endnu mere fra sine omgivelser. En indelukket pige Amalie fortæller selv, at hun næsten krøb langs panelerne, da hun flyttede ind. Hun turde ikke tale med nogen og havde ikke lyst til at være sammen med andre. I starten fik hun daglig støtte fra Opgangens socialkonsulenter til at få hverdagen i lejligheden til at fungere med opvask, indkøb og tøjvask. Når det var svært for hende at tage sig sammen til at tage opvasken, foreslog konsulenterne fx, at hun i stedet kunne bruge plasticservice, indtil hun igen fik mere overskud. Samtidig arbejdede socialkonsulenterne med at udfordre Amalies grænser, så hun fik nogle positive oplevelser med at være sammen med andre og med at tage ansvar fx for, hvordan hun havde det. Jeg havde lukket ned for alle følelser. Jeg turde ikke være vred eller ked af det, fordi jeg var sikker på, at de følelser betød, at jeg var ved at blive depressiv igen. Derfor blev jeg også meget nemt såret, fordi jeg aldrig fik sagt fra over for andre, siger Amalie. Den nye Amalie I dag har hun efter næsten to år i sin lille toværelses lejlighed i Odense lært at adskille diagnoserne fra sig selv, ligesom hun har lært at være mere ærlig over for sig selv og andre. Nu ved Amalie, at følelsesmæssig stress forværrer hendes OCD. Sådan vil det nok altid være, men hun kender symptomerne og har fået nogle positive erfaringer med, hvordan hun kan holde OCD en i skak. Jeg har lært, at det, jeg har mindst lyst til at tage fat i, er lige præcis det, jeg skal gøre noget ved. Ikke i morgen, men lige nu. Den hjælp, jeg har fået fra Annie og Tine, er den bedste hjælp, jeg nogensinde har fået, fortæller Amalie, der er blevet forsanger i et rockband, går til karate to gange om ugen og skal til at holde foredrag i foreningen Sind. Alt sammen noget, der var utænkeligt og uopnåeligt for bare to år siden. Det er så mærkeligt at tænke på, hvor dårlig jeg var, da jeg flyttede ind i Opgangen. Jeg er en helt anden person i dag. Nu skal jeg videre. Jeg har lyst til at komme ud og stå på egne ben, siger Amalie

8 8 En tryg skulder at læne sig op af Først som 43-årig fandt Bjarne ud af, at han havde ADHD og Aspergers syndrom. BOAS Mentor i København har støttet ham i at få skabt nogle rammer omkring sit liv, så han kunne beholde det arbejde, som han holder så meget af.

9 9 Juli 2012 Tekst: Suzette Frovin Foto: Emil Ryge Christoffersen Det lille hvidkalkede hus med stråtag, der ligger ved indgangen til Bernstorffparken i København, oser af idyl. Træerne er næsten sprunget ud, og skovbunden, der omgiver huset, er dækket af hvide anemoner. Alt ånder ro. Inden for dufter der af frisklavet kaffe, og også her hersker der en særlig form for stilhed. Huset er Bjarnes helle. Det er her, han trækker sig tilbage og lader op. For bare tre år siden boede også hans kone og to børn i huset. Dengang var Bjarne sjældent hjemme. Han havde ikke tid eller lyst, for han havde svært ved at falde ind i rollen som ægtemand og familiefar. De sociale spilleregler har altid været en udfordring for ham. Skal vi tale sammen? Da jeg flyttede sammen med min kone i starten af 20 erne, spurgte jeg hende, om det var meningen, at vi skulle tale sammen hver dag. Jeg havde svært ved at forstå, hvorfor vi ikke bare kunne være sammen uden at tale med hinanden, fortæller Bjarne, mens han smiler. Han ved godt, at spørgsmålet må have lydt mærkværdigt i hans kones ører. Når Bjarne ser tilbage på de første mange år af sit liv, kan han se, at han må have været lidt af en overlever. Han gennemførte folkeskolen og fik en studentereksamen lidt på trods. Han var en enspænder, der havde det bedst med sit eget selskab, og samtidig havde han svært ved at slappe af. Han fik afløb for den værste uro ved at cykle lange ture. Jeg levede jo på mange måder et ensomt liv, fordi jeg ikke kunne finde ud af at knytte venskaber. I stedet trak jeg mig og fordybede mig i bøgerne og det faglige, fortæller Bjarne. Efter gymnasiet og et par år som arbejdsmand uddannede han sig til gartner, og siden tog han en videregående gartneruddannelse. I årevis passede han sit job samtidig med, at han havde sin egen anlægsgartnervirksomhed. I den sparsomme fritid gav han en hånd med hos venner og bekendte og var frivillig hos de lokale KFUM-spejdere. I stedet for de lange cykelture holdt Bjarne nu uroen i kroppen i skak ved at arbejde mere og mere. Efter 40 år på overarbejde sagde hans krop en dag stop, og han blev sygemeldt med svær depression. Bjarne fik en aftale om fleksjob forhandlet på plads, og efter en periode i en administrativ stilling fik han job som gartner, hvor han trivedes med de faste rammer og daglige rutiner. Diagnosen er en lettelse Tre år senere mødte Bjarne en 12-årig dreng med ADHD, som gjorde et stort indtryk på ham. Det var som at se sig selv udefra, fortæller han nu. Han blev udredt og fik besked om, at han udover ADHD også havde Aspergers syndrom og så begyndte brikkerne at falde på plads. Det var en stor lettelse for mig at få en forklaring på, hvorfor jeg havde det, som jeg havde det, og hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde. Det var rart, at jeg ikke var den eneste, der kunne se, at jeg var anderledes, siger Bjarne. Næsten samtidig med diagnoserne fik han kontakt til SUFs Aspergers-specialister, BOAS Mentor i København, som støtter folk med Asperger syndrom i at kunne fungere i hverdagen. Bjarne nåede at få en mentor, inden han igen blev indlagt med svær depression, og mentorens støtte har været uvurderligt. Ikke mindst under indlæggelsen. Det var en stor trøst for mig, at min mentor var der for mig i den periode af mit liv, hvor alt faldt fra hinanden. Mens jeg var indlagt, >>>

10 10 bragte hun noget normalitet ind i mit liv og hjalp mig med at holde kontakten til min arbejdsplads. Det har været en vigtig del af min helingsproces at have bevaret den kontakt, fortæller Bjarne. Kontakten til arbejdet Da Bjarne en måned senere blev udskrevet, brugte han sin mentor til at få sat sin hverdag i rammer og holde møder med arbejdet om, hvordan de i fællesskab kunne skrue en model sammen, som gav mening for både Bjarne og arbejdspladsen. Bjarne har fra starten valgt at være åben om sine diagnoser, og hvad det betyder for hans indsats på arbejdet og som kollega. Jeg ville gerne have, at de vidste, hvorfor jeg sommetider reagerer, som jeg gør. Min åbenhed er smittet af på dem, og jeg oplever, at mine kollegaer er utroligt gode til at spørge, hvis der er noget, de undrer sig over, siger Bjarne. Brug for struktur og ro Noget af det første, han gjorde efter udskrivelsen, var sammen med sin mentor at holde et møde med sin chef og sine kollegaer, hvor de forklarede, hvad det vil sige at have ADHD og Aspergers syndrom. Mentoren kom også med forslag til, hvordan Bjarnes kollegaer kunne hjælpe ham med at få en god arbejdsdag. Arbejdspladsen har håndteret Bjarnes diagnoser på forbilledlig vis, siger han i dag, og de har været indstillet på at skrue en stilling sammen, som imødekommer Bjarnes behov. Han arbejder typisk 4-5 timer om dagen, og så har han brug for at komme hjem i sit skovhus og hvile sig. Struktur og faste rammer og masser af tid til at lade op er opskriften på Bjarnes nye liv, og det krævet noget for den tidligere arbejdshest at vænne sig til den omstilling. I starten følte jeg nok lidt, at jeg var en halv medarbejder, og at jeg mest var der, fordi arbejdspladsen havde ondt af mig. Men i takt med at jeg har fået det bedre, har jeg også kunne påtage mig mere ansvar. Jeg kan se, at jeg er en vigtig brik, og at jeg betyder meget for mine kollegaer, fortæller Bjarne. Mod på mere Der kom en helt ny ro ind i Bjarnes hverdag, efter hans mentor har hjulpet med at få hverdagen lagt i faste rammer. Han skriver dagbog hver dag og følger sit ugeskema, så han er sikker på, at der er luft til at lade op og tømme hovedet for tanker og indtryk. Hans mentor har støttet ham i at få styr på sin økonomi, og han har fået mere struktur på de daglige gøremål i det lille hvide hus. Min mentor er min blomsterpind. Hun støtter mig i at se, hvor langt jeg er kommet, og hun hjælper med at holde fast i et positivt tankemønster. Jeg bliver bedre og bedre til at klare hverdagen selv, fordi jeg har lært at arbejde med mine diagnoser i stedet for imod. Jeg ser diagnoserne som en mulighed for at se mig selv i et andet perspektiv og lære af det, fortæller Bjarne. I dag formidler Bjarne sine erfaringer til andre med samme udfordringer som han selv. Han har skrevet flere artikler, givet interview til TV2 Lorry og er i gang med at holde foredrag. Jeg synes, at jeg skal bruge mine erfaringer og overskud til, at inspirere andre i samme situation. Det giver rigtig meget mening for mig, siger Bjarne. På den måde udfordrer Bjarne med støtte fra sin mentor hele tiden sig selv og sine grænser. De seneste år har han også været på højskole med sine børn, og for nogle måneder siden inviterede han for første gang de andre i BOAS Mentors klub hjem på middag. Noget, der var utænkeligt for år tilbage.

11 11 Juli typiske udfordringer for sent diagnosticerede voksne med ADHD/Aspergers syndrom Magter ikke at planlægge dagligdagen. Magter ikke at holde styr/orden på sit hjem. Har svært ved at håndtere og styre sin økonomi. Har vanskeligt ved at organisere og skabe struktur på arbejdet, uddannelsen og i fritiden. Har svært ved at ændre og slippe gamle, indlærte mønstre. For at skabe forandring forudsætter det, at den voksne med ADHD/Aspergers syndrom accepterer sine vanskeligheder og har et ønske om større selvindsigt. Kilde: BOAS Mentor >>>

12 12 I behandling Om at lære sig selv at kende og bygge sig selv op på ny Bjarnes mentor, socialkonsulent Gitte Ladefoged, fortæller: I den tid Bjarne har været tilknyttet BOAS Mentor, har han været meget positiv og virkelig motiveret til at indgå i et fælles teamwork med sine mentorer. Bjarnes har med egne ord nulstillet sit liv og derfra lært at bygge sig selv op igen. Til at begynde med var Bjarne psykisk ustabil, og han havde brug for meget tæt og støttende opfølgning, men efterhånden som han har fået det bedre, har vores indsats udviklet sig til et fælles projekt. Han tager mere og mere ansvar for at skabe sig et godt liv. Vi har kontinuerligt stillet ham over for nye udfordringer eller krævende eksponeringsøvelser, som han har taget åbent imod. Han har med stor iver været parat til at udforske forandringsprocesser og vist stor interesse i at søge nye veje for at lære nye metoder og strategier, der virker. Bjarne har mærket fremgang og en større stabilitet i sit liv i den periode, han har været tilknyttet BOAS Mentor. Han udforsker og afprøver sig selv i flere og flere selvstændige handlinger, som vi sammen efterfølgende bearbejder. I dag skrives fundamentet og drejebogen egenhændig af Bjarne, og han oplever derfor også at være på forkant med begivenhederne og ikke omvendt. Vi har igennem hele forløbet understøttet Bjarne i den gode udvikling samtidig med, at vi har haft fokus på at støtte op om hans evner og kompetencer til hjælp til selvhjælp.

13 13 Juli 2012 Bjarne Christensen sammen med sin kollega Stine Krüth Andersen på deres fælles arbejdsplads, Kongens Have i København. På arbejde At have en kollega med ADHD og Aspergers syndrom Uden viden og værktøjer kan det være en udfordring at være kollega til en person med ADHD og Aspergers syndrom. Stine Krüth Andersen og Bjarne Christensen fik hjælp af hans mentor til at få hverdagen til at fungere så godt som muligt Tekst: Suzette Frovin. Foto: Emil Ryge Christoffersen I maj 2009 fik Stine Krüth Andersen en ny kollega. Hun vidste, han hed Bjarne, og at de sammen skulle passe roserne og staudebedene i Kongens Have midt i København. Hun vidste også, at han kun skulle være på arbejde fire timer hver dag, men hun forstod ikke hvorfor. I hendes øjne så Bjarne både stor og stærk ud. Først senere fandt Stine ud af, at Bjarne havde ADHD og Aspergers syndrom. Stine var derfor fuldstændig uforberedt på, hvad det var for udfordringer, der fulgte med hendes nye kollega, og allerede da de nåede sommerferien to måneder senere, var hun ved at tabe pusten. Jeg følte mig ret presset, fordi Bjarne hele tiden havde nye ideer til, hvordan vi kunne gribe arbejdet an. Samtidig sprang han alle de normale led over og gik straks i gang med at fortælle mig, hvordan han havde det. Det var meget grænseoverskridende, fordi jeg ikke kendte noget til ADHD eller Aspergers syndrom, siger Stine. På arbejde derhjemme En overgang fortrød hun næsten, at hun havde givet ham sit private telefonnummer, for det var hårdt, når han ringede midt i aftensmaden og fortalte hende om de ideer, han lige havde fået. Bjarne fortæller selv, at han dengang ikke var opmærksom på, at han overskred Stines grænser. Jeg forstod ikke, at der er en grænse mellem privatsfæren og arbejdslivet. Det er først noget, jeg har lært senere. Derfor er jeg også blevet bedre til at spørge, om Stine har tid til at snakke og om hun har lyst til at høre, hvad jeg har på hjertet, siger Bjarne. Stine blev forpustet af den energi og intensitet Bjarne lagde for dagen. Derfor fik hun ikke sagt stop og fortalt Bjarne, at han overskred hendes grænser, når han blotlagde sit liv og sine private udfordringer for hende. Efter sommerferien kom Bjarnes mentor på besøg på arbejdspladsen. Hun fortalte Bjarnes kollegaer om, hvordan det er at have ADHD og Aspergers syndrom og at det for Bjarne blandt andet betød, at han er meget lys- og lydfølsom. Det, der for Stine var almindelig baggrundsstøj fra byen, udmattede Bjarne og gjorde ham træt. Det møde var så vigtigt for nu kunne jeg pludselig forstå, hvorfor han er anderledes end os andre, og hvorfor han nogle gange har brug for at trække sig, hvis der er for mange indtryk, fortæller Stine. Bjarnes mentor gav dem også nogle konkrete værktøjer, de kunne bruge til at skabe den struktur og forudsigelig i hverdagen, som er så vigtig for Bjarne. Daglig planlægning Efter mødet aftalte Stine og Bjarne, at de hver morgen skulle bruge fem minutter på at løbe dagen igennem. Hvilke opgaver skulle løses, og hvem skulle Bjarne arbejde sammen med. De blev også enige om, at Bjarne skulle sende sine ideer på mail til deres fælles chef, så Stine ikke hele tiden skulle tage stilling til hans forslag. I dag har de begge to fundet en god balance i deres indbyrdes forhold. Den fælles tillid betyder, at de kan være ærlige over for hinanden og sige til og fra, når der er brug for det. Efterhånden fylder Bjarnes diagnoser mindre og mindre i hverdagen. Bjarne har udviklet sig helt vildt, mens han har været her, men jeg har jo også flyttet mig. Nu er han jo mest bare Bjarne, en god kollega, som jeg ikke ville være foruden, siger Stine.

14 14 ADHD-piger bliver ikke udredt Færre piger end drenge bliver udredt for ADHD, og mange piger er teenagere, før de får en diagnose. Det fortalte den førende svenske ekspert i piger og ADHD, psykiateren Svenny Kopp, til SUF Magasinet, da hun var i Danmark i maj. Tekst: Suzette Frovin. Foto: Shutterstock, modelfoto. Hun er ikke så nem at få øje på som drengen. Det er en af psykiateren Svenny Kopps bud på, hvorfor så få piger bliver udredt for ADHD. Hendes forskning viser, at mens drengenes ADHD ofte kommer til udtryk i en meget udadreagerende adfærd, så opfører piger med ADHD sig sjældent så voldsomt. I hvert ikke i det offentlige rum. Derfor kan der gå mange år, før pigerne får en diagnose og kommer i behandling. Hvis vi havde rene pigeskoler, ville ADHDpigerne være meget lettere at få øje på, men sammen med drengene forsvinder de. De fleste piger med ADHD lever en ret stille og for mange en meget ulykkelig tilværelse i skolen. Til gengæld oplever forældrene store udfordringer derhjemme, fortæller Svenny Kopp. Konflikter derhjemme De piger, som den svenske psykiater, har fulgt i sit forskningsprojekt, er for de flestes vedkommende først blev udredt omkring 14 års alderen. Og det på trods af, at forældrene allerede har henvendt sig til læger og psykiatere i barnets første år, fordi de var bekymrede for deres datter. Når forældre kontakter Svenny Kopp, beretter de om en hverdag med mange konflikter. Deres datter er aggressiv. Hun har svært ved at sove om natten og kan ikke komme ud af sengen om morgen. Hun vil ikke i skole og har ingen fritidsinteresser, og hun har stadige konfrontationer med sine kammerater. Det sociale er en stor udfordring for piger med ADHD. De forstår ikke de komplekse spilleregler, der ofte gælder i en pigegruppe, og deres veninder synes måske, de er for besværlige at være sammen med. Derfor ender mange af pigerne med at være ret ensomme, siger Svenny Kopp. Mindre hjælp til piger Selv når pigerne bliver udredt, får de mindre hjælp og bliver sjældnere medicineret end drengene. Uden hjælp bliver pigerne typisk rodløse og rastløse. De dropper ud af skolen. De ryger og drikker mere end deres jævnaldrende, og der er en større andel af teenagegraviditeter blandt piger med ADHD end hos andre piger i samme aldersgruppe. Der er en klar tendens til, at vi i behandlingssystemet ikke tager pigernes signaler helt så alvorligt som drengenes. Vi synes ikke, de er så farlige, men vi er nødt til at holde op med at sammenligne dem med drengene, ellers taber vi en hel gruppe af piger på gulvet, og de bliver meget svære at samle op, når først de er blevet voksne, siger Svenny Kopp.

15 15 Juli 2012 Svenny Kopp, førende svensk ADHD-forsker Svenny Kopp er børneneuropsykiater og forsker ved Karolinska Instituttet i Göteborg. Hun har gennem 20 år forsket i ADHD. Hendes seneste forskningsprojekt (Girls with social and/or attention impairments, 2010) følger 100 piger mellem tre og 18 år. Halvdelen af gruppen har ADHD, og halvdelen har Aspergers syndrom. 80 % af de piger, der har Aspergers syndrom, bliver senere udredt for ADHD, mens 30 % af pigerne med ADHD også viser sig at have Aspergers syndrom. Halvdelen af pigerne har alvorlige søvnproblemer. En tredjedel lider af angst og depression. Stort set alle teenagepiger i ADHD-gruppen er rygere. Typiske tegn på ADHD hos piger Problemer med at koncentrere sig i længere tid ad gangen Søvnproblemer Rastløshed Stor udskiftning blandt hendes venner Foretrækker drengevenner og gerne nogen, der er ældre end hende selv Svært ved at følge med i skolen Svært ved at lære at læse og skrive Pjækker tidligt i sin skolegang fra idrætstimerne, fordi hun motorisk ikke kan følge med sine kammerater Kilde: Svenny Kopp, psykiater og ekspert i piger og ADHD

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Interview med kursister Morten, 3. år Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Inklusion på ungdomsuddannelser: Til sommer får de første kursister fra HF Inklusion hue på. Morten Pilemann er én af dem.

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

SUF Den Sociale Udviklingsfond

SUF Den Sociale Udviklingsfond ISSN 1903-5497 Januar 2013 SUF Den Sociale Udviklingsfond Magasinet TEMA Pårørende SUF inviterer pårørende indenfor. Et godt samarbejde har nemlig stor betydning i det socialpædagogiske arbejde. Læs også:

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

SUF Den Sociale Udviklingsfond

SUF Den Sociale Udviklingsfond ISSN 1902-9349 Juni 2011 SUF Den Sociale Udviklingsfond Magasinet TEMA Mål med formål Vi tror på evaluering og dokumentation 100 dage uden stoffer - med hjælp fra SUF 2 Udgiver: Den Sociale Udviklingsfond

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Said Olfat. operatør på Pressalit

Said Olfat. operatør på Pressalit Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Værdsat Af Lis Kelså

Værdsat Af Lis Kelså Værdsat Af Lis Kelså Drøm en drøm En tilsyneladende vild fantasidrøm kan fungere som en drejebog for forandringer også hos børn og familier i krise, mener to engelske psykiatere. 1200 psykologer, socialrådgivere

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere