SUF Den Sociale Udviklingsfond

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUF Den Sociale Udviklingsfond"

Transkript

1 ISSN Juli 2012 SUF Den Sociale Udviklingsfond Magasinet En tryg skulder at læne sig op af Bjarne har brugt sin mentor til at få ro på hverdagen og arbejdslivet Et kærligt skub ind i voksenlivet Efter to år i Opgangen har Amalie fået mod på at stå på egne ben

2 2 Udgiver: Den Sociale Udviklingsfond Ansvarshavende redaktør: Michael Hansen Forsidefoto: Emil Ryge Christoffersen Kontakt redaktionen: Layout: Tryk: KreativGrafisk Rosendahls A/S Læs denne gang om: Leder s. 3 Et kærligt skub ind i voksenlivet s. 4 En tryg skulder at læne sig op af s. 8 ADHD-piger bliver ikke udredt s. 14 Nyt tilbud Arbejdsmarkedsafklaring og mentorordning under Incita En af Den sociale udviklingsfonds afdelinger i København SUF Beta er blevet underleverandør til Incita med en mentorordning og to arbejdsmarkedsafklaringsforløb. Målet er at give borgerne mulighed for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Alle borgere får en fast kontaktperson, så den enkelte oplever tryghed og kontinuitet igennem hele forløbet, samtidig med at relationen kan virke motiverende og udviklende for den enkelte. De to afklaringsforløb varer hhv. 12 uger og seks måneder. Incita har fået tildelt to rammeaftaler i København Kommunens beskæftigelsestilbud til indsatsklare ledige borgere (match 2). Rammeaftalerne træder i kraft fra 1. juli Alle kommuner i Region Hovedstaden kan henvise til de nye tilbud, herunder SUF Betas mentorordning og afklaringsforløb, hos Incita. Hvis du vil høre mere om SUF Betas tilbud, er du velkommen til at kontakte socialkonsulent Allan Nagel på mobil eller Vil du vide mere om SUF? Bestil folderen Individuelle socialpædagogiske løsninger og hør mere om, hvordan vi arbejder, og hvad vi kan tilbyde. Du er også altid velkommen til at ringe og tale med en af vores 21 afdelinger. Sammen finder vi den rigtige løsning til den borger, du skal hjælpe videre. Kontaktoplysninger på de enkelte afdelinger finder du på SUF Den Sociale Udviklingsfond Individuelle socialpædagoiske løsninger - fleksibilitet og høj faglighed til mennesker med særlig komplekse problemstillinger SUF Folder 2012.indd 1 29/05/

3 3 Juli 2012 Leder Startboliger: Brug pengene på sociale viceværter Af Michael Hansen, direktør i Den Sociale Udviklingsfond At skabe et selvstændigt liv og en overskuelig hverdag i egen bolig kan være en stor omvæltning og udfordring for udsatte unge. Det har SUFs socialkonsulenter set igen og igen i arbejdet med unge, der har brug for ekstra støtte for at få et godt fodfæste i voksenlivet. Derfor er det opmuntrende for de unge, at by-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen med hele Folketingets opbakning fik vedtaget tidligere socialminister Henriette Kjærs forslag om at afsætte midler til såkaldte start-boliger til unge med særlige behov. 131,2 mio. kr. er der til rådighed over de næste fire år. Sociale viceværter giver tryghed Lovforslaget, som bakkes op af alle Folketingets partier, tager udgangspunkt i, at de sociale viceværter skal skabe et trygt miljø for de unge. Tanken er, at viceværten skal være sociale rollemodeller og give de unge en hjælpende hånd med lektierne, lære de unge at skifte en sikring og gøre rent. Vi oplever, at mange udsatte unge hverken har et stort netværk eller en familie, som kan træde til, når de har brug for en hjælpende hånd til at komme i gang med voksenlivet. I SUF ønsker vi derfor, at flest mulige af de afsatte midler bliver brugt til at ansætte sociale viceværter, som kan være med til at skabe en tryg ramme for unge i overgangen til voksenlivet. På den måde kan de nye startboliger med tilknyttede sociale viceværter være med til at sikre, at flere at de unge kommer godt i gang med en tilværelse som voksen med uddannelse, arbejde og egen bolig. Startboligerne kan samle udsatte unge op Det er svært ikke at være begejstret for den nye mulighed. Ikke mindst fordi undersøgelse på undersøgelse dokumenterer, at alt for få af de tidligere anbragte unge får tilbudt efterværn, når de skal ud og etablere sig på egen hånd. Samtidig er det en stor udfordring, at de få midler, der generelt er til rådighed på området, betyder, at mange unge i grænseområdet mellem det normale og den lettere eller periodevise kriminalitet og misbrug ikke bliver samlet op i det sociale system. Den opgave kan startboligerne med deres sociale viceværter i høj grad være med til at løfte. Brug ikke pengene på mursten Det er endnu uvist, hvordan den endelige bekendtgørelse kommer til at se ud, og hvorledes de 131,2 mio. kr. skal fordeles mellem hhv. bygninger og løn til sociale viceværter. Der er ingen tvivl om, at de udsatte unge har lige så meget brug for gode rollemodeller og hjælp til at etablere gode vaner og mønsterbrydning i en selvstændig voksentilværelse, som de har brug for billige boliger. Mit håb er derfor, at der i samarbejde med især de almene boligforeninger kan frigøres boliger uden større omkostninger, og at de 131,2 mio. kr. til startboliger dermed primært kan bruges på sociale viceværter og deres helt afgørende indsats med at støtte de udsatte unge til en positiv udvikling.

4 4

5 5 Juli 2012 Et kærligt skub ind i voksenlivet Efter to år i SUFs opgangsfælleskab Opgangen i Odense er Amalie klar til at stå på egne ben. Sammen med SUFs socialkonsulenter har hun lært at håndtere sin OCD og sine depressioner, så hun kan få hverdagen til at fungere på egen hånd Tekst: Suzette Frovin Foto: Emil Ryge Christoffersen I begyndelsen af maj 2010 pakkede Amalie sine ting, forlod efterskolen og Ærø for altid. Hun led af angst og svær depression, og hun kunne ikke længere holde ud at være på skolen. På det tidspunkt havde hun mange års erfaringer med at stå uden for det sociale liv i skolen. Efterskolen skulle have været en ny start og et helle. I stedet blev det lige det modsatte. Endnu en prøve på, hvor svært det er at passe ind i de rigtige kasser. Jeg var blevet ekstremt forsigtig og overopmærksom på mine omgivelser, for jeg havde lært på den hårde måde, at hvis jeg bare trådte det mindste ved siden af eller skilte mig ud fra gruppen, så blev jeg drillet, fortæller Amalie. Bo med støtte Da Amalie gik fra efterskolen på Ærø, vidste hun, at hun ville stå på egne ben, men hun vidste også, at hun ikke ville kunne klare hverdagen alene. Hendes angst og depressionen, som hun havde svært ved at komme ud af, betød, at hun havde brug for støtte til at komme videre. På nettet fandt hun Opgangen, SUFs opgangsfællesskab i Odense. Her kunne hun få sin egen lejlighed og stadig være i tæt kontakt med de socialkonsulenter, der er tilknyttet fællesskabet. Den tætte kontakt var præcis, hvad Amalie havde brug for. Jeg har følt mig svigtet så mange gange, og jeg havde ikke nogen positive erfaringer med at være sammen med andre. Tværtimod. Derfor brugte jeg noget tid på at se socialkonsulenterne i Opgangen an. Jeg var nødt til at være helt sikker på, at jeg kunne stole på dem, før jeg turde åbne mig, fortæller Amalie. Barn med OCD Amalie var 12 år, da hun viste de første tegn på OCD. Da hun et år senere blev akutpatient på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital, vaskede hun hænder op til 100 gange om dagen, og hun brugte næsten tre timer på et vaskeritual, inden hun skulle i seng. Som 13-årig blev Amalie indlagt med generaliseret angst og svær OCD. Det sidste halve år op til indlæggelsen, talte jeg stort set ikke. OCD blev min redningsplanke, for ritualerne skabte orden i mit liv og gav mig en mærkelig form for ro, fortæller Amalie. I starten blev Amalie kørt til hospitalet om morgen og hjem til forældrene igen om aftenen, men lægerne ønskede at døgnindlægge Amalie. De ville gerne kunne følge hendes ritualer på tæt hold og tilbyde hende den rigtige behandling. Amalie nægtede ikke for at være på tværs, men fordi hun var bange. Ritualerne var det eneste, jeg havde, og jeg gik i panik ved tanken, om at jeg skulle være væk hjemmefra og uden de faste rammer, som OCD en gav mig, siger Amalie. Så kom en tvangsindlæggelse på tale, og hen- >>>

6 6 Sådan arbejder SUF med unge i Opgangen Annie Aastrup, leder af Opgangen fortæller om arbejdet med Amalie: Vores udgangspunkt er altid det samme; nemlig at vi ser på den enkeltes situation og behov mere end på diagnosen. Det gjorde vi også med Amalie, hvor vores opgave var at støtte hende i at finde en voksenidentitet. Amalie har følt sig udelukket fra fællesskabet i mange sammenhænge, og derfor har vi arbejdet med, hvor den følelse kommer fra. Når Amalie fx har fortalt, at hun føler sig udenfor, har vi bedt hende give to beviser på, at det faktisk var sådan. Det har hjulpet hende til at forstå, at nogle gange er det mere en følelse der foregår inde i hende. Den erfaring kan hun bruge til at tage ansvar for sin egen situation, så hun på sigt selv kan sortere i sine følelser. Sammen har vi også lavet et genogram, som er en metode til at fortælle sin livshistorie og få overblik over strukturerne i hendes familie. Det har hjulpet hende til at forstå, hvad hun kommer fra, og hvordan hun kan agere hensigtsmæssigt i forhold til sin familie. Helt konkret har Amalie på grund af sine depressioner haft brug for at blive guidet i forhold til helt almindelige gøremål. Vi har hjulpet hende med at organisere hverdagen og finde ud af, hvad hun vil bruge sit liv på, så hun har lyst til at stå ud af sengen om morgen. Derudover har vi haft mange jeg-støttende samtaler. Formålet er, at hun skal lære sig selv bedre at kende, så hun kan reagere hensigtsmæssigt på de signaler, hendes krop giver hende. Det betyder fx, at hvis hendes OCD begynder at blusse op, skal hun på sigt selv kunne stoppe op og se på, hvad der stresser hende. Derudover har vi også med samtalerne søgt at styrke hendes ego, så hun har noget mere at stå imod med. Endelig har vi arbejdet med affektregulering. Det vil sige givet hende nogle værktøjer til, hvad hun kan gøre, når hun har brug for at få ro på fx ved at have fokus på sin vejrtrækning. I løbet af den periode Amalie har boet i Opgangen har hun rykket sig utrolig meget. Fra at være en pige, der sneg sig langs panelerne og helst ikke så os i øjnene, har hun fået styr på hverdagen og mod på at deltage i sociale fællesskaber, som ellers tidligere har været en udfordring for hende. Med efterværn vil Amalie snart være klar til at komme ud og bo for sig selv. des forældre bakkede op om lægernes forslag, for de kunne se, hvor dårligt deres 13-årige datter havde det. Amalie bed tænderne sammen og besluttede sig for at bevise over for lægerne, at hun ikke havde brug for at blive døgnindlagt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. I løbet af en måned halverede hun antallet af håndvaske, og hun tvang sig selv til at gå i seng om aftenen uden sit omstændelige vaskeritual. Det var så forfærdeligt, men jeg ville ikke døgnindlægges. Så jeg kæmpede alt, hvad jeg kunne i den måned, og det var en stor sejr for mig, at jeg kunne rykke mig så langt, at vi blev enige om en dagsindlæggelse, siger Amalie. Diagnoserne trøster Efter fire måneder med kliniske undersøgelser og samtaler med en psykolog fik Amalies forældre besked om, hvad hun fejlede: Svær OCD, depression, generaliseret angst og personlighedsforstyrrelse. Både hendes forældre og lægerne gav samtidig udtryk for, at Amalie havde svært ved at være sammen med andre og fungere i fællesskab. Jeg ville så gerne have været med til den samtale, for jeg fik slet ikke mulighed for at stille spørgsmål, men måtte bare tage det, mine

7 7 Juli 2012 Opgangen et opgangsfællesskab for unge med brug for støtte til at bo selv SUFs opgangsfællesskab i Odense er for unge mellem 17 og 35 år med psykiske og sociale problemer. Hver beboer har en døgntilgængelig kontaktperson. Socialkonsulenten tager fat i de problemstillinger, den enkelte beboer har behov for at arbejde med gennem kompetencegivende samtaler. Der ydes støtte efter behov. Tilbuddet placerer sig mellem en døgninstitution og et boselv-tilbud. Opgangen har en akutlejlighed, hvor et tilbud kan oprettes med kort varsel og fleksibel varighed. Kontakt Opgangen på tlf eller skriv til hvis du vil høre mere om tilbuddet. forældre fortalte mig, for gode vare. Den gang slugte jeg det meste af det råt. Jeg tog diagnoserne til mig, satte mig selv i bås og blev mine sygdomme, fortæller Amalie, som under sin indlæggelse også udviklede panikangst og efterfølgende isolerede sig endnu mere fra sine omgivelser. En indelukket pige Amalie fortæller selv, at hun næsten krøb langs panelerne, da hun flyttede ind. Hun turde ikke tale med nogen og havde ikke lyst til at være sammen med andre. I starten fik hun daglig støtte fra Opgangens socialkonsulenter til at få hverdagen i lejligheden til at fungere med opvask, indkøb og tøjvask. Når det var svært for hende at tage sig sammen til at tage opvasken, foreslog konsulenterne fx, at hun i stedet kunne bruge plasticservice, indtil hun igen fik mere overskud. Samtidig arbejdede socialkonsulenterne med at udfordre Amalies grænser, så hun fik nogle positive oplevelser med at være sammen med andre og med at tage ansvar fx for, hvordan hun havde det. Jeg havde lukket ned for alle følelser. Jeg turde ikke være vred eller ked af det, fordi jeg var sikker på, at de følelser betød, at jeg var ved at blive depressiv igen. Derfor blev jeg også meget nemt såret, fordi jeg aldrig fik sagt fra over for andre, siger Amalie. Den nye Amalie I dag har hun efter næsten to år i sin lille toværelses lejlighed i Odense lært at adskille diagnoserne fra sig selv, ligesom hun har lært at være mere ærlig over for sig selv og andre. Nu ved Amalie, at følelsesmæssig stress forværrer hendes OCD. Sådan vil det nok altid være, men hun kender symptomerne og har fået nogle positive erfaringer med, hvordan hun kan holde OCD en i skak. Jeg har lært, at det, jeg har mindst lyst til at tage fat i, er lige præcis det, jeg skal gøre noget ved. Ikke i morgen, men lige nu. Den hjælp, jeg har fået fra Annie og Tine, er den bedste hjælp, jeg nogensinde har fået, fortæller Amalie, der er blevet forsanger i et rockband, går til karate to gange om ugen og skal til at holde foredrag i foreningen Sind. Alt sammen noget, der var utænkeligt og uopnåeligt for bare to år siden. Det er så mærkeligt at tænke på, hvor dårlig jeg var, da jeg flyttede ind i Opgangen. Jeg er en helt anden person i dag. Nu skal jeg videre. Jeg har lyst til at komme ud og stå på egne ben, siger Amalie

8 8 En tryg skulder at læne sig op af Først som 43-årig fandt Bjarne ud af, at han havde ADHD og Aspergers syndrom. BOAS Mentor i København har støttet ham i at få skabt nogle rammer omkring sit liv, så han kunne beholde det arbejde, som han holder så meget af.

9 9 Juli 2012 Tekst: Suzette Frovin Foto: Emil Ryge Christoffersen Det lille hvidkalkede hus med stråtag, der ligger ved indgangen til Bernstorffparken i København, oser af idyl. Træerne er næsten sprunget ud, og skovbunden, der omgiver huset, er dækket af hvide anemoner. Alt ånder ro. Inden for dufter der af frisklavet kaffe, og også her hersker der en særlig form for stilhed. Huset er Bjarnes helle. Det er her, han trækker sig tilbage og lader op. For bare tre år siden boede også hans kone og to børn i huset. Dengang var Bjarne sjældent hjemme. Han havde ikke tid eller lyst, for han havde svært ved at falde ind i rollen som ægtemand og familiefar. De sociale spilleregler har altid været en udfordring for ham. Skal vi tale sammen? Da jeg flyttede sammen med min kone i starten af 20 erne, spurgte jeg hende, om det var meningen, at vi skulle tale sammen hver dag. Jeg havde svært ved at forstå, hvorfor vi ikke bare kunne være sammen uden at tale med hinanden, fortæller Bjarne, mens han smiler. Han ved godt, at spørgsmålet må have lydt mærkværdigt i hans kones ører. Når Bjarne ser tilbage på de første mange år af sit liv, kan han se, at han må have været lidt af en overlever. Han gennemførte folkeskolen og fik en studentereksamen lidt på trods. Han var en enspænder, der havde det bedst med sit eget selskab, og samtidig havde han svært ved at slappe af. Han fik afløb for den værste uro ved at cykle lange ture. Jeg levede jo på mange måder et ensomt liv, fordi jeg ikke kunne finde ud af at knytte venskaber. I stedet trak jeg mig og fordybede mig i bøgerne og det faglige, fortæller Bjarne. Efter gymnasiet og et par år som arbejdsmand uddannede han sig til gartner, og siden tog han en videregående gartneruddannelse. I årevis passede han sit job samtidig med, at han havde sin egen anlægsgartnervirksomhed. I den sparsomme fritid gav han en hånd med hos venner og bekendte og var frivillig hos de lokale KFUM-spejdere. I stedet for de lange cykelture holdt Bjarne nu uroen i kroppen i skak ved at arbejde mere og mere. Efter 40 år på overarbejde sagde hans krop en dag stop, og han blev sygemeldt med svær depression. Bjarne fik en aftale om fleksjob forhandlet på plads, og efter en periode i en administrativ stilling fik han job som gartner, hvor han trivedes med de faste rammer og daglige rutiner. Diagnosen er en lettelse Tre år senere mødte Bjarne en 12-årig dreng med ADHD, som gjorde et stort indtryk på ham. Det var som at se sig selv udefra, fortæller han nu. Han blev udredt og fik besked om, at han udover ADHD også havde Aspergers syndrom og så begyndte brikkerne at falde på plads. Det var en stor lettelse for mig at få en forklaring på, hvorfor jeg havde det, som jeg havde det, og hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde. Det var rart, at jeg ikke var den eneste, der kunne se, at jeg var anderledes, siger Bjarne. Næsten samtidig med diagnoserne fik han kontakt til SUFs Aspergers-specialister, BOAS Mentor i København, som støtter folk med Asperger syndrom i at kunne fungere i hverdagen. Bjarne nåede at få en mentor, inden han igen blev indlagt med svær depression, og mentorens støtte har været uvurderligt. Ikke mindst under indlæggelsen. Det var en stor trøst for mig, at min mentor var der for mig i den periode af mit liv, hvor alt faldt fra hinanden. Mens jeg var indlagt, >>>

10 10 bragte hun noget normalitet ind i mit liv og hjalp mig med at holde kontakten til min arbejdsplads. Det har været en vigtig del af min helingsproces at have bevaret den kontakt, fortæller Bjarne. Kontakten til arbejdet Da Bjarne en måned senere blev udskrevet, brugte han sin mentor til at få sat sin hverdag i rammer og holde møder med arbejdet om, hvordan de i fællesskab kunne skrue en model sammen, som gav mening for både Bjarne og arbejdspladsen. Bjarne har fra starten valgt at være åben om sine diagnoser, og hvad det betyder for hans indsats på arbejdet og som kollega. Jeg ville gerne have, at de vidste, hvorfor jeg sommetider reagerer, som jeg gør. Min åbenhed er smittet af på dem, og jeg oplever, at mine kollegaer er utroligt gode til at spørge, hvis der er noget, de undrer sig over, siger Bjarne. Brug for struktur og ro Noget af det første, han gjorde efter udskrivelsen, var sammen med sin mentor at holde et møde med sin chef og sine kollegaer, hvor de forklarede, hvad det vil sige at have ADHD og Aspergers syndrom. Mentoren kom også med forslag til, hvordan Bjarnes kollegaer kunne hjælpe ham med at få en god arbejdsdag. Arbejdspladsen har håndteret Bjarnes diagnoser på forbilledlig vis, siger han i dag, og de har været indstillet på at skrue en stilling sammen, som imødekommer Bjarnes behov. Han arbejder typisk 4-5 timer om dagen, og så har han brug for at komme hjem i sit skovhus og hvile sig. Struktur og faste rammer og masser af tid til at lade op er opskriften på Bjarnes nye liv, og det krævet noget for den tidligere arbejdshest at vænne sig til den omstilling. I starten følte jeg nok lidt, at jeg var en halv medarbejder, og at jeg mest var der, fordi arbejdspladsen havde ondt af mig. Men i takt med at jeg har fået det bedre, har jeg også kunne påtage mig mere ansvar. Jeg kan se, at jeg er en vigtig brik, og at jeg betyder meget for mine kollegaer, fortæller Bjarne. Mod på mere Der kom en helt ny ro ind i Bjarnes hverdag, efter hans mentor har hjulpet med at få hverdagen lagt i faste rammer. Han skriver dagbog hver dag og følger sit ugeskema, så han er sikker på, at der er luft til at lade op og tømme hovedet for tanker og indtryk. Hans mentor har støttet ham i at få styr på sin økonomi, og han har fået mere struktur på de daglige gøremål i det lille hvide hus. Min mentor er min blomsterpind. Hun støtter mig i at se, hvor langt jeg er kommet, og hun hjælper med at holde fast i et positivt tankemønster. Jeg bliver bedre og bedre til at klare hverdagen selv, fordi jeg har lært at arbejde med mine diagnoser i stedet for imod. Jeg ser diagnoserne som en mulighed for at se mig selv i et andet perspektiv og lære af det, fortæller Bjarne. I dag formidler Bjarne sine erfaringer til andre med samme udfordringer som han selv. Han har skrevet flere artikler, givet interview til TV2 Lorry og er i gang med at holde foredrag. Jeg synes, at jeg skal bruge mine erfaringer og overskud til, at inspirere andre i samme situation. Det giver rigtig meget mening for mig, siger Bjarne. På den måde udfordrer Bjarne med støtte fra sin mentor hele tiden sig selv og sine grænser. De seneste år har han også været på højskole med sine børn, og for nogle måneder siden inviterede han for første gang de andre i BOAS Mentors klub hjem på middag. Noget, der var utænkeligt for år tilbage.

11 11 Juli typiske udfordringer for sent diagnosticerede voksne med ADHD/Aspergers syndrom Magter ikke at planlægge dagligdagen. Magter ikke at holde styr/orden på sit hjem. Har svært ved at håndtere og styre sin økonomi. Har vanskeligt ved at organisere og skabe struktur på arbejdet, uddannelsen og i fritiden. Har svært ved at ændre og slippe gamle, indlærte mønstre. For at skabe forandring forudsætter det, at den voksne med ADHD/Aspergers syndrom accepterer sine vanskeligheder og har et ønske om større selvindsigt. Kilde: BOAS Mentor >>>

12 12 I behandling Om at lære sig selv at kende og bygge sig selv op på ny Bjarnes mentor, socialkonsulent Gitte Ladefoged, fortæller: I den tid Bjarne har været tilknyttet BOAS Mentor, har han været meget positiv og virkelig motiveret til at indgå i et fælles teamwork med sine mentorer. Bjarnes har med egne ord nulstillet sit liv og derfra lært at bygge sig selv op igen. Til at begynde med var Bjarne psykisk ustabil, og han havde brug for meget tæt og støttende opfølgning, men efterhånden som han har fået det bedre, har vores indsats udviklet sig til et fælles projekt. Han tager mere og mere ansvar for at skabe sig et godt liv. Vi har kontinuerligt stillet ham over for nye udfordringer eller krævende eksponeringsøvelser, som han har taget åbent imod. Han har med stor iver været parat til at udforske forandringsprocesser og vist stor interesse i at søge nye veje for at lære nye metoder og strategier, der virker. Bjarne har mærket fremgang og en større stabilitet i sit liv i den periode, han har været tilknyttet BOAS Mentor. Han udforsker og afprøver sig selv i flere og flere selvstændige handlinger, som vi sammen efterfølgende bearbejder. I dag skrives fundamentet og drejebogen egenhændig af Bjarne, og han oplever derfor også at være på forkant med begivenhederne og ikke omvendt. Vi har igennem hele forløbet understøttet Bjarne i den gode udvikling samtidig med, at vi har haft fokus på at støtte op om hans evner og kompetencer til hjælp til selvhjælp.

13 13 Juli 2012 Bjarne Christensen sammen med sin kollega Stine Krüth Andersen på deres fælles arbejdsplads, Kongens Have i København. På arbejde At have en kollega med ADHD og Aspergers syndrom Uden viden og værktøjer kan det være en udfordring at være kollega til en person med ADHD og Aspergers syndrom. Stine Krüth Andersen og Bjarne Christensen fik hjælp af hans mentor til at få hverdagen til at fungere så godt som muligt Tekst: Suzette Frovin. Foto: Emil Ryge Christoffersen I maj 2009 fik Stine Krüth Andersen en ny kollega. Hun vidste, han hed Bjarne, og at de sammen skulle passe roserne og staudebedene i Kongens Have midt i København. Hun vidste også, at han kun skulle være på arbejde fire timer hver dag, men hun forstod ikke hvorfor. I hendes øjne så Bjarne både stor og stærk ud. Først senere fandt Stine ud af, at Bjarne havde ADHD og Aspergers syndrom. Stine var derfor fuldstændig uforberedt på, hvad det var for udfordringer, der fulgte med hendes nye kollega, og allerede da de nåede sommerferien to måneder senere, var hun ved at tabe pusten. Jeg følte mig ret presset, fordi Bjarne hele tiden havde nye ideer til, hvordan vi kunne gribe arbejdet an. Samtidig sprang han alle de normale led over og gik straks i gang med at fortælle mig, hvordan han havde det. Det var meget grænseoverskridende, fordi jeg ikke kendte noget til ADHD eller Aspergers syndrom, siger Stine. På arbejde derhjemme En overgang fortrød hun næsten, at hun havde givet ham sit private telefonnummer, for det var hårdt, når han ringede midt i aftensmaden og fortalte hende om de ideer, han lige havde fået. Bjarne fortæller selv, at han dengang ikke var opmærksom på, at han overskred Stines grænser. Jeg forstod ikke, at der er en grænse mellem privatsfæren og arbejdslivet. Det er først noget, jeg har lært senere. Derfor er jeg også blevet bedre til at spørge, om Stine har tid til at snakke og om hun har lyst til at høre, hvad jeg har på hjertet, siger Bjarne. Stine blev forpustet af den energi og intensitet Bjarne lagde for dagen. Derfor fik hun ikke sagt stop og fortalt Bjarne, at han overskred hendes grænser, når han blotlagde sit liv og sine private udfordringer for hende. Efter sommerferien kom Bjarnes mentor på besøg på arbejdspladsen. Hun fortalte Bjarnes kollegaer om, hvordan det er at have ADHD og Aspergers syndrom og at det for Bjarne blandt andet betød, at han er meget lys- og lydfølsom. Det, der for Stine var almindelig baggrundsstøj fra byen, udmattede Bjarne og gjorde ham træt. Det møde var så vigtigt for nu kunne jeg pludselig forstå, hvorfor han er anderledes end os andre, og hvorfor han nogle gange har brug for at trække sig, hvis der er for mange indtryk, fortæller Stine. Bjarnes mentor gav dem også nogle konkrete værktøjer, de kunne bruge til at skabe den struktur og forudsigelig i hverdagen, som er så vigtig for Bjarne. Daglig planlægning Efter mødet aftalte Stine og Bjarne, at de hver morgen skulle bruge fem minutter på at løbe dagen igennem. Hvilke opgaver skulle løses, og hvem skulle Bjarne arbejde sammen med. De blev også enige om, at Bjarne skulle sende sine ideer på mail til deres fælles chef, så Stine ikke hele tiden skulle tage stilling til hans forslag. I dag har de begge to fundet en god balance i deres indbyrdes forhold. Den fælles tillid betyder, at de kan være ærlige over for hinanden og sige til og fra, når der er brug for det. Efterhånden fylder Bjarnes diagnoser mindre og mindre i hverdagen. Bjarne har udviklet sig helt vildt, mens han har været her, men jeg har jo også flyttet mig. Nu er han jo mest bare Bjarne, en god kollega, som jeg ikke ville være foruden, siger Stine.

14 14 ADHD-piger bliver ikke udredt Færre piger end drenge bliver udredt for ADHD, og mange piger er teenagere, før de får en diagnose. Det fortalte den førende svenske ekspert i piger og ADHD, psykiateren Svenny Kopp, til SUF Magasinet, da hun var i Danmark i maj. Tekst: Suzette Frovin. Foto: Shutterstock, modelfoto. Hun er ikke så nem at få øje på som drengen. Det er en af psykiateren Svenny Kopps bud på, hvorfor så få piger bliver udredt for ADHD. Hendes forskning viser, at mens drengenes ADHD ofte kommer til udtryk i en meget udadreagerende adfærd, så opfører piger med ADHD sig sjældent så voldsomt. I hvert ikke i det offentlige rum. Derfor kan der gå mange år, før pigerne får en diagnose og kommer i behandling. Hvis vi havde rene pigeskoler, ville ADHDpigerne være meget lettere at få øje på, men sammen med drengene forsvinder de. De fleste piger med ADHD lever en ret stille og for mange en meget ulykkelig tilværelse i skolen. Til gengæld oplever forældrene store udfordringer derhjemme, fortæller Svenny Kopp. Konflikter derhjemme De piger, som den svenske psykiater, har fulgt i sit forskningsprojekt, er for de flestes vedkommende først blev udredt omkring 14 års alderen. Og det på trods af, at forældrene allerede har henvendt sig til læger og psykiatere i barnets første år, fordi de var bekymrede for deres datter. Når forældre kontakter Svenny Kopp, beretter de om en hverdag med mange konflikter. Deres datter er aggressiv. Hun har svært ved at sove om natten og kan ikke komme ud af sengen om morgen. Hun vil ikke i skole og har ingen fritidsinteresser, og hun har stadige konfrontationer med sine kammerater. Det sociale er en stor udfordring for piger med ADHD. De forstår ikke de komplekse spilleregler, der ofte gælder i en pigegruppe, og deres veninder synes måske, de er for besværlige at være sammen med. Derfor ender mange af pigerne med at være ret ensomme, siger Svenny Kopp. Mindre hjælp til piger Selv når pigerne bliver udredt, får de mindre hjælp og bliver sjældnere medicineret end drengene. Uden hjælp bliver pigerne typisk rodløse og rastløse. De dropper ud af skolen. De ryger og drikker mere end deres jævnaldrende, og der er en større andel af teenagegraviditeter blandt piger med ADHD end hos andre piger i samme aldersgruppe. Der er en klar tendens til, at vi i behandlingssystemet ikke tager pigernes signaler helt så alvorligt som drengenes. Vi synes ikke, de er så farlige, men vi er nødt til at holde op med at sammenligne dem med drengene, ellers taber vi en hel gruppe af piger på gulvet, og de bliver meget svære at samle op, når først de er blevet voksne, siger Svenny Kopp.

15 15 Juli 2012 Svenny Kopp, førende svensk ADHD-forsker Svenny Kopp er børneneuropsykiater og forsker ved Karolinska Instituttet i Göteborg. Hun har gennem 20 år forsket i ADHD. Hendes seneste forskningsprojekt (Girls with social and/or attention impairments, 2010) følger 100 piger mellem tre og 18 år. Halvdelen af gruppen har ADHD, og halvdelen har Aspergers syndrom. 80 % af de piger, der har Aspergers syndrom, bliver senere udredt for ADHD, mens 30 % af pigerne med ADHD også viser sig at have Aspergers syndrom. Halvdelen af pigerne har alvorlige søvnproblemer. En tredjedel lider af angst og depression. Stort set alle teenagepiger i ADHD-gruppen er rygere. Typiske tegn på ADHD hos piger Problemer med at koncentrere sig i længere tid ad gangen Søvnproblemer Rastløshed Stor udskiftning blandt hendes venner Foretrækker drengevenner og gerne nogen, der er ældre end hende selv Svært ved at følge med i skolen Svært ved at lære at læse og skrive Pjækker tidligt i sin skolegang fra idrætstimerne, fordi hun motorisk ikke kan følge med sine kammerater Kilde: Svenny Kopp, psykiater og ekspert i piger og ADHD

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Mentorpakke Personlige og tætte kontaktforløb med støtte til arbejdsmarkeds- og uddannelsesforløb Arbejdsprøvningspakke

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Evalueringsrapport EAGALA modellen

Evalueringsrapport EAGALA modellen Evalueringsrapport EAGALA modellen som indsats for borgere - i samarbejde med Assens Kommune Juli 2014 Hestenge 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning:.. side 3 Forløb:. side 3 Deltagere: side 4 Fremmøde:..

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

360 PERSONLIG LEDELSE

360 PERSONLIG LEDELSE 360 PERSONLIG LEDELSE NYT OG ANDERLEDES 360 UDVIKLINGSKONCEPT TIL PERSONLIG LEDELSE: IMKB GØR DIG STÆRKERE I BÅDE KROP OG SIND Som det første 360 personlige udviklingskoncept herhjemme kombinerer IMKB

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

SUF. Kom godt i gang. Forslag til en helhedsorienteret indsats, der kan bringe unge i arbejde

SUF. Kom godt i gang. Forslag til en helhedsorienteret indsats, der kan bringe unge i arbejde SUF Kom godt i gang Forslag til en helhedsorienteret indsats, der kan bringe unge i arbejde 2 Unge i arbejde Unge i arbejde 3 En håndbog om unge og arbejdsmarkedet Det, du er i gang med at læse, er en

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere