Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23

24 Nr Rum nr. Betegnelse Beskrivelse Pris Garageport Garageport udskiftes med et vinduesparti For at få en grim port væk og fjerne oplevelse af at sidde i en garage. Indeklimaet har markant ændret sig ved dette Loft Opsætning af loft Der var ikke loft i lokalet positiv indvirkning på indeklimaet ved sænkning af støjniveauet og dermed forebygge arbejdsskader/stress Skærmvæg Der er etableret en væg, for at beskytte brugere, der skal sidde i lokalet og lave montage arbejde, mod kulde/træk og støj Gulv Epoxymaling af gulv Fra cementgulv til et ensartet look mellem de 2 produktionslokaler 6.01 og 6.02 og for at rengøring kan lettes betydeligt Port motor Vi har fået monteret en hurtigere motor på porten for at mindske kuldetrækket og dermed spare på varmen Arbejdspladser Etablering af arbejdspladser med maskininstallationer El trykluft i kabel kanaler med nedhæng til arbejdsstationerne Vinduer Pga indeklima udskiftes 2 vinduer så de kan lukkes op. Det nedsætter arbejdstilsynets krav om mekanisk ventilation, og derfor en økonomisk god løsning Radiatorer For at sikre rummet kan varmes op til den temperatur der skal være i rummet sættes yderlige radiatorer op. Rummet har ikke før været anvendt til stillesiddende arbejdspladser Arbejdspladser Etablering af arbejdspladser med maskininstallationer El trykluft i kabel kanaler med nedhæng til arbejdsstationerne Skydelåger Genbrug af skydelåger fra 5.08 til etablering af nyt skab Belysning Styring af lyset i lagerhallen for at spare og for at give tryghed for brugerne Færdselsstriber etablering af færdsel striber i lagerhallen grundet sikkerheden Tekniske installationer Nedtagning af installationer til genbrug i øvrige dele af bygningen LED lysstofrør Udskiftning af gamle lysstofrør med LED for at hente besparelse på drift 1 år forbrug med nye LED spare udgiften hjem Side 24

25 Handicap Toilet og 2.05 Glasskydedør Med brandsikringsdør Merpris for linoleum Opbygning af handicaptoilet som ikke var på oprindelig tegning. For at nedsætte støjen fra bygning 1 sættes en glasskydedør op Dette for at sikre arbejdsmiljøet i 2.05 Brandskydedør (lovmæssigt) Grundet 75 menneskers hyppige gang omkring toiletterne skønner vi at linoleum er bedre at vedligeholde contra trægulv Arbejdspladser Etablering af arbejdspladser med 1.02 maskininstallationer 3.01 Nødvendigt for at få produktionen i gang El trykluft i kabel kanaler med nedhæng til arbejdsstationerne Ventilation Der ophænges ventilations aggregat op i kip med 1.02 dertil hørende installationer (Ifølge rådgivning af arbejdstilsynet, vil udskiftning af luften i disse lokaler ikke kunne foregå uden mekanisk hjælp) Vask Opsætning af håndvaske for at have tilgang til vand til lettere rengøring. Prisen er inklusiv linjeføring af kloakering og elektrisk vandvarmer Til dækning af behovet for at vaske hænder inden der f.eks spises. Forebyggelse af sygdomme Vinduer Krav fra arbejdstilsynet om at kunne se ud af vinduer ved montagearbejde sikres ved at sætte vinduer op i gavlen på bygning Hele huset Værkstedsbur Fjernaflæsning Tilpasning af værkstedsbure fra tidligere dagtilbud. Personalet kan tage samtaler med brugere kunder gæster og dokumentere faglige indsatsmål, uden at miste opsyn med montagen RKSK ejendomme har fjernaflæsning på alle kommunale ejendomme. Etablering af dette en nødvendighed. Og opsætning af 3 hovedmålere Varme Ekstra varmekilde da RKSK ejendomme vurderer varmen elles ikke kan holdes på de nødvendige 21 grader ved stillesiddende arbejde. 25 Værdiskabe Værdiskabe fra tidligere tilbud genbruges, men der er behov for ekstra værdiskabe. Værdiskabe er et krav fra arbejdstilsynet, der skal være til rådighed Punktudsugning Arbejdsplads med punktsugning Side 25

26

27 - = mindre udgifter eller merindtægter Beløb er i hele tusinde Karin Kønig Overgaard Specialteam i Handicap og Psykiatri Korrigeret budget ekskl. overførsler 2015 Budgetopfølgning pr. 31. december netto Overførsler fra 2014 til 2015 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget Forbrug Forbrugs % 2015 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2015 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Samlet resultat Handicap og Psykiatri - serviceudgifter Heraf "råderumspulje" Køb af pladser Salg af pladser Hjælpeordninger SEL 95 og Kontaktperson/ledsageordn.SEL 97og Øvrige driftskonti Demografi og strategi m.v Effektiviseringsbidrag Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter Merudgifter 100 inkl. 50% statsrefusion Side 27

28

29 N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Fra Kirsten Bjerg Emne Skjern Seniorcenter - nye lokaler Afdeling Sundhed og Omsorg Telefon E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 5. januar 2016 Sagsnummer Yderligere afklaring omkring placering af Skjern Seniorcenter i det tidligere slagteri, Nygade 48, Skjern. Baggrund. På udvalgsmødet den 25. november 2015 besluttede Social- og Sundhedsudvalget, at man ønskede at arbejde videre med to forslag til placering af Skjern Seniorcenter: slagterigrunden som første prioritet og vandværksgrunden som anden prioritet. Administrationen har efterfølgende koncentreret arbejdet omkring yderligere afklaringer i forhold til det tidligere slagteri, mens det er aftalt med den administrerende direktør for Ringkøbing-Skjern Forsyning, at man herfra afventer udvalgets drøftelser på januarmødet, inden man tager stilling til salg af vandværksgrunden. Der er foretaget yderligere overvejelser og undersøgelser omkring en placering på det tidligere slagteri på følgende områder: Ejerforhold Indretning af seniorcentret herunder brug af udendørs arealer Tidsplan for anlægsprojektet Økonomien i anlægsprojektet Driftsøkonomi i et seniorcenter på Nygade 48 Fremtidsperspektiver Inddragelse af brugerne i byggeprojektet for at sikre engagement og ejerskab Befordring fra bymidten til stedet Ejerforhold. Konstruktionen omkring ejerforhold i den tidligere slagteribygning tænkes etableret ved at ejendommen udmatrikuleres, hvorefter kommunen køber det antal kvadratmeter af slagteribygningen, som der er brug for til seniorcentret. Sammen med bygningsandelen følger 1 Side 29

30 køb af en andel af de udendørs arealer, som seniorcentret har brug for til indretning af opholdsarealer, grillplads, petanquebane m.v. Det har været drøftet, om der kan skabes synergi ved indretning af fælleslokaler med andre beboere i huset f.eks. fælles indgangsparti, køkkenfaciliteter, administrative funktioner m.v. Det anbefales i den forbindelse efter samråd med kommunens juridiske team, at kommunen sørger for selv at købe og indrette de fornødne lokaler for at skabe rene linjer omkring ejerforhold. Herefter kan det overvejes på længere sigt at etablere aftaler med andre beboere i huset omkring lån/leje af konkrete lokaler, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til seniorcentrets daglige drift. Lejeaftaler med brugere, som ikke tilhører centrets målgruppe (f.eks. frikirken), skal altid indgås på markedsvilkår. Med hensyn til udearealer vil det være hensigtsmæssigt, at der laves aftaler om fælles brug af parkeringsarealer, terrasser mv., hvor det er hensigtsmæssigt. Indretning af seniorcentret. Lederen af Skjern Seniorcenter har sammen med repræsentanter for seniorcentrets brugerråd arbejdet på en nærmere beskrivelse af et kommende centers indretning, rummenes indbyrdes placering, behov for udendørs arealer m.v. Beskrivelsen vil kunne bruges såvel i det tidligere slagteri, som hvis det efterfølgende besluttes at placere seniorcentret et andet sted. Ud fra brugerne af centrets beskrivelser har arkitekt Bo Christensen, som er medejer af bygningen, lavet et revideret forslag til disponering af bygningen, og derudover er der lavet et udkast til fordeling og disponering af de udvendige arealer med parkerings- og opholdsarealer mv. Grundarealerne er delt op, så der opstår gode og brugbare udearealer til de enkelte beboere i bygningen. Det er vigtigt at bemærke, at det fremlagte forslag til disponeringsplan omfatter et samlet areal på i alt m2, hvilket er en del flere kvadratmeter end det oprindelige forslag til placering i slagteribygningen på m2, og væsentligt flere end de m2, som seniorcentret hidtil har haft på Anlægsvej. En endelig disponeringsplan skal tilpasses til det antal kvadratmeter, som der er politisk ønske om at inddrage til seniorcentret. Mellem seniorcentret og Bykirken er der disponeret et areal til café og køkken, hvilket giver mulighed for fleksibilitet i huset, hvis der på sigt overstår nye ønsker eller muligheder for synergi mellem beboerne i huset. Der er i forbindelse med disponeringen tænkt på, at der skabes størst mulig visuel sammenhæng mellem de forskellige lokaler i Seniorcentret, men også er der er visuel kontakt til de øvrige aktiviteter i bygningen. Der er f.eks. visuel kontakt gennem atriumgården til Bykirkens legeland fra seniorcentrets torveområde. I umiddelbar tilknytning til selve slagteribygningen ligger en selvstændig bygning på ca. 400 m2, som tidligere har huset personalefaciliteter for slagteriets medarbejdere. 2 Side 30

31 Denne bygning vil være velegnet til på sigt at kunne inddrages til et specialedaghjem for demente borgere, hvis der opstår politisk ønske om etablering af et sådant. Skitse til arealfordeling samt skitse over disponering af bygningen er vedlagt som bilag. Tidsplan for anlægsprojektet. Indretning af seniorcenter i den tidligere slagteribygning kræver en lokalplanændring. Hvis der indsendes ansøgning herom ultimo januar, vil en ændret lokalplan kunne ligge færdig i oktober 2016, hvorefter der kan søges om byggetilladelse, og anlægsprojektet kan derefter igangsættes omkring november Projektstart i efteråret er fornuftigt af hensyn til håndværkerne, som ofte har en tomgangsperiode hen over vinteren, og der kan derfor også være god økonomi i at udnytte denne periode. Da der hovedsageligt vil være tale om indendørs renovering, vil der ikke blive tale om forsinkelser som følge af vintervejr. Hvis tidsplanen overholdes, kan det samlede projekt stå færdigt til ibrugtagning i juni En detaljeret tidsplan for projektet er vedlagt som bilag. Økonomi i anlægsprojektet. Med udgangspunkt i den fremlagte disponeringsplan har arkitekt Bo Christensen lavet en nærmere kalkulation på etablerings- /ombygningsomkostningerne. I det fremlagte forslag udgør seniorcentret cirka m2 + atriumgård på 300 m2. Hertil kommer muligheden for inddragelse af bygning til specialedaghjem på cirka 400 m2. Prisen for køb, renovering samt nyindretning af i alt m2 bygning samt køb af tilhørende udearealer er beregnet til omkring 19 mio. kr. svarende til en pris på kr. pr. m2 bygning. Herudover anslår Bo Christensen, at den tilstødende bygning på 400 m2 for ca kr. vil kunne erhverves og istandsættes udvendigt inklusiv facadepudsning, efterisolering samt nye døre og vinduer, så bygningen fremstår præsentabel og isoleret svarende til nyeste isoleringskrav. Den kan herefter indgå som disponibelt areal til pladskrævende aktiviteter i seniorcenterregi, eller den kan udlånes / udlejes til andre brugere, indtil der eventuelt træffes beslutning om etablering af et specialedaghjem. I den forbindelse vil bygningen kunne indrettes for et forholdsvist begrænset beløb. Ud over omkostninger til anlægsprojektet i den tidligere slagteribygning er der behov for en nærmere afklaring af, hvorvidt nedrivning, istandsættelse eller eventuelt ombygning af den nuværende bygning på Anlægsvej, skal finansieres af det beløb på 20 mio. kr., som er afsat til det samlede projekt omkring ny placering af Skjern Seniorcenter. Prisen herfor afhænger af, hvad det besluttes at gøre med bygningen, og der er derfor ikke foretaget beregninger herpå. Driftsøkonomi i et seniorcenter på Nygade Side 31

32 Som en del af de økonomiske overvejelser skal der foretages beregninger på, hvordan driftsbudgettet vil kunne hænge sammen med en ny placering af seniorcentret. Her er det især to parametre, som vil ændre sig i forhold til den hidtidige beliggenhed. For det første må der forventes et ændret energiforbrug. Arkitekt Bo Christensen har foretaget nogle overordnede beregninger ud fra standarder omkring isoleringsgraden samt antal Watt pr. m2. Beregningerne viser, at selv om det nye seniorcenter er op mod 50 % større end de hidtidige lokaler på Anlægsvej, så vil energiforbruget umiddelbart være mere end 25 % lavere. Årsagen er, at et seniorcenter i de tidligere slagteribygninger vil skulle overholde de nyeste energikrav, som er skærpet betydeligt de senere år. I forbindelse med projekteringen, hvor der laves en egentlig energiberegning, vil man kunne komme med et mere præcist bud på energiforbruget. For det andet vil der være øgede udgifter til pasning af såvel ude- som indearealer, når antallet af kvadratmeter stiger. I der indgår der i seniorcentrets budget fem ugentlige timer til pedelarbejde. Dette timetal vil skulle sættes op, lige som der skal indgås aftale omkring vedligeholdelse af udendørs arealer, snerydning mv. Fremtidsperspektiver. Skjern Bykirke har truffet endelig beslutning om at etablere sig i den tidligere slagteribygning dog betinget af, at man ikke bliver alene på stedet. Hvis både Bykirke og seniorcenter etablerer sig i bygningen, vil 75 % af den samlede bygningsmasse være optaget. Derudover arbejder ejerne af bygningerne konkret på at få de sidste 25 % af bygningen afsat til anden side. Der foregår konkrete forhandlinger med en mulig beboer, som vil understøtte helheden i den samlede bygning. I øvrigt har ejerne af bygningen givet tilsagn om, at såvel seniorcenter som Bykirke til enhver tid vil have vetoret i forhold til, hvem der i øvrigt sælges eller udlejes lokaler til. Ejerne af bygningen forpligter sig til at sørge for, at en andel af bygningen, som eventuelt ikke tages i brug på nuværende tidspunkt, sættes i stand, så den fremstår velholdt og ensartet i forhold til resten af bygningen. Denne forpligtelse kan eventuelt indskrives som en forudsætning i forbindelse med etablering af seniorcentret på Nygade 48. Inddragelse af brugerne i projektet. Der er forståeligt nok stor almen interesse for projektet omkring en ny placering af Skjern Seniorcenter, hvilket har givet anledning til en del læserbreve i dagbladet, lige som udvalget har modtaget flere henvendelser fra borgere om emnet. Som det fremgår ovenfor, er der allerede inddraget medlemmer af seniorcentrets brugerråd i arbejdet omkring beskrivelse af centrets indretning. Når der nedsættes et byggeudvalg har Ældrerådet automatisk plads i dette. Derudover er der et stort ønske om, at seniorcentrets brugerråd indtænkes i byggeudvalget. 4 Side 32

33 Overvejelser omkring befordring til seniorcentret. Befordring af borgere til seniorcentrets daghjem sker efter visitation. Til gengæld er det lovgivningsmæssigt kompliceret som kommune at tilbyde befordring til det åbne tilbud i seniorcentret. Ejerne af slagteribygningen er i gang med at undersøge mulighederne for at etablere en form for kørselsordning i privat regi mellem Skjern bymidte og slagteribygningen. Ordningen tænkes at skulle fungere uden betaling fra dem, der kører med bussen. Ideen er, at kørslen varetages af frivillige chauffører, og midler til anskaffelse og drift af bussen skal tilvejebringes af sponsorater fra private og erhvervslivet / forretningsdrivende i Skjern. Bilag til notatet: Tegninger over forslag til indretning af seniorcenter i den tidligere slagteribygning Tidsplan for anlægsprojektet 5 Side 33

34

35 SVINGET Side IND IND IND IND IND VOLDGADE STAMPEBÆKKEN NYGADE IND Plot time :59:38 Bredgade 27 DK-6900 Skjern Telefon IND Titel: Bygherre: Nygade 48 ApS Adresse: Nygade 48, 6900 Skjern Emne: oversigtsplan IND NYGADE OMDANNELSE TIL MULTIBYGNING Sag nr.: Tegn. nr.: Matr. nr. : Tegn af: Godk. af: Dato: Cad nr.: Mål: JCH BAC dwg 1:500 FORTRYK

36

37 SVINGET værksted m² værksted m² wc 8.9 m² værksted m² værksted m² wc 20.7 m² teknik 11.5 m² Space (61) 23 m² værksted 40 m² værksted 72.4 m² gang 6.5 m² gang 8.9 m² værksted 49.3 m² VOLDGADE kantine 54 m² IND IND IND IND Side 37 omklædning 62.3 m² omklædning 62.3 m² gang m² værksted 93.2 m² værksted 86.4 m² værksted 58.9 m² depot 10.9 m² HEB Ny placering depot 19.3 m² depot 14.3 m² multirum 102 m² butik 19.4 m² motionsrum 97.5 m² fælleslokale 82.9 m² fælleslokale 84.6 m² værksted 52.4 m² værksted 47.8 m² værksted 58.3 m² IND legeland 195 m² ophold 59.3 m² depot 14.9 m² wc 8.1 m² wc 8.1 m² vindfang 83.2 m² 1.20 multirum 42.4 m² gang 9.5 m² depot 15.1 m² ophold 26.6 m² gang 25.1 m² garderobe 29 m² IND depot 29.4 m² atriumgård m² ophold m² leder 29.1 m² kirkesal m² multirum 53.6 m² foyér m² café m² wc 2.6 m² wc 2.6 m² wc 2.6 m² forrum 8.2 m² wc 5.5 m² wc 5.5 m² teknik 3.1 m² bad 5.6 m² forrum 3.5 m² hvilerum 12.9 m² hvilerum 11.7 m² gang 21.9 m² hvilerum 10.6 m² gang 22.6 m² ophold m² børnerum 38.6 m² wc 4.9 m² wc 5.2 m² forrum 7.6 m² wc 2.6 m² køkken 4.7 m² reng. 4.6 m² kontor 46 m² vindfang 16.1 m² køkken 18.3 m² køkken 46.4 m² depot depot køkken 7.3 m² 8 m² 16.5 m² gang 19.6 m² depot 8 m² IND personale 26.6 m² kontor 25.1 m² wc 1.8 m² forrum 5.3 m² trappe 9.2 m² IND wc 2.2 m² wc 4.4 m² omklædning 4.7 m² wc 3 m² depot 6.5 m² depot 6.8 m² kontor 20.7 m² personale 9 m² Space (103) 11.7 m² personale 9.4 m² gang 3.9 m² køkken 34.9 m² depot 3.9 m² gang 3.9 m² Space (20) 34.9 m² depot 3.9 m² gang 3.5 m² depot 3.9 m² Space (19) 34.9 m² NYGADE Titel: OMBYGNING TIL MULTIBYGNING Bygherre: Nygade 48 ApS Adresse: Nygade 48, 6900 Skjern FORTRYK Sag nr.: Tegn. nr.: 1.20 Plot time :59:27 Bredgade 27 DK-6900 Skjern Telefon mail@bochristensen.dk Emne: Tegn af: JCH Grundplan, oversigt Matr. nr. : Godk. af: Dato: Cad nr.: Mål: BAC dwg 1:200

38

39 Side 39 SVINGET 1.01 IND IND område m² IND område m² IND GADE VOLD område m² HEB Ny placering område m² område m² IND område m² TR Y K område m² R IND IND Titel: FO DE NYGA område m² OMDANNELSE TIL MULTIBYGNING NYGA DE Plot time :59:33 STAMPEB ÆKKEN IND område m² Bredgade 27 DK-6900 Skjern Telefon mail@bochristensen.dk Bygherre: Nygade 48 ApS Adresse: Nygade 48, 6900 Skjern Emne: Situationsplan Sag nr.: Tegn. nr.: 1.01 Matr. nr. : Tegn af: Godk. af: Dato: Cad nr.: Mål: JCH BAC dwg 1:500

40

41 PROJEKTPLAN sag 1408 Omdannelse af Nygade 48 Projektmåned emne måned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Forslag Aftalegrundlag Lokalplan Projektering Udbud Kontrahering Udførelse Ibrugtagning jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Side 41 Arkitektfirmaet Bo Christensen ApS Bredgade 27, 6900 Skjern mail@bochristensen.dk tlf.:

42

43 Side 43

44

45 Sundheds- og Ældreministeriet Udkast Enhed: Primær sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPCHS/SSK Sagsnr.: Dok. nr.: Dato: 09. december 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr af 17. november 2015, foretages følgende ændringer: Efter 81 indsættes: a. Kommunalbestyrelsen skal i et møde træffe beslutning om samt efterfølgende offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension. Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik, jf. stk Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts Stk. 2. Den første værdighedspolitik skal offentliggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. juli Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning og baggrund Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til i et møde at træffe beslutning om samt efterfølgende offentliggøre en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Værdighedspolitikken skal beskrive de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som gives efter serviceloven til personer over folkepensionsalderen. Det foreslås, at den første værdighedspolitik skal offentliggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. juli Det foreslås endvidere, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsens forpligtelser til at træffe beslutning om samt offentliggøre værdighedspolitikkerne. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre en værdighedspolitik inden for det første år i den Side 45

46 Side 2 4-årige kommunale valgperiode. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte, at værdighedspolitikken skal udgøre den værdimæssige ramme for kommunalbestyrelsens overordnede mål og principper for en værdig ældrepleje. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at forpligte kommunalbestyrelsen til som minimum at beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre: 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, 4) mad og ernæring samt 5) en værdig død. Lovforslaget udmønter Aftalen om finansloven for 2016, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Med lovforslaget udmøntes den del af finanslovsaftalen for 2016, der vedrører kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik for ældreplejen. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Pligt for kommunalbestyrelsen til at træffe beslutning om samt offentliggøre værdighedspolitikker for ældreplejen Gældende ret Det følger af servicelovens 1, stk. 2, at formålet med hjælp efter loven er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Af 1, stk. 3 fremgår det, at hjælpen efter loven skal tildeles og tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Serviceloven indeholder ikke en særskilt forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at træffe beslutning om en værdighedspolitik for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. I servicelovens kapitel 16 om personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter reguleres kommunalbestyrelsens forpligtelser til at tilbyde hjælp og støtte på en række forskellige områder til personer, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har brug for hjælp til at klare sig selv eller til at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. I servicelovens 81 fremgår det overordnede formål med indsatser til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. 81 fastsætter, at formålet med indsatsen er: 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig eller i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter serviceloven. Ældreråd Efter 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal der i hver kommune etableres mindst ét ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med ældrerådet fastlægge de nærmere rammer for rådets virke, herunder aftale nærmere om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet Side 46

47 Side 3 skal høres. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal kommunalbestyrelsen høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre Overvejelser Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har i forbindelse med indgåelse af finanslovsaftalen for 2016 besluttet at styrke kommunernes arbejde med en mere værdig ældrepleje. Som en del af finanslovsaftalen er aftaleparterne enige om at forpligte kommunalbestyrelsen til at formulere en værdighedspolitik, hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Det følger af finanslovsaftalen for 2016, at udgangspunktet for kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe beslutning om en værdighedspolitik for ældreplejen er, at ældre borgere skal have en værdig pleje og omsorg, så der er mulighed for at fortsætte med at leve det liv, som den ældre ønsker, med størst mulig selvbestemmelse og livskvalitet. Plejen og omsorgen skal tage udgangspunkt i den enkelte ældres behov, så den enkelte kan leve et værdigt liv. Aftaleparterne er enige om, at indførelsen af kommunale værdighedspolitikker understøtter princippet om, at det er kommunerne, som er tættest på borgerne og derfor har mulighed for at prioritere og tilrettelægge indsatsen, hvor behovet er størst lokalt, og hvor indsatsen imødekommer den ældre borgers ønsker og behov. Aftaleparterne lægger samtidig vægt på, at værdighedspolitikken besluttes af kommunalbestyrelsen, samt at kommunalbestyrelsen i udarbejdelsen af værdighedspolitikken for ældreplejen sikrer, at eksempelvis de lokale ældreråd, eventuelt øvrige relevante parter, pårørende samt medarbejdere inddrages Den foreslåede ordning Det foreslås at indføre en hjemmel i serviceloven, hvorefter kommunalbestyrelsen får pligt til at træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om værdighedspolitikken i et møde. Det foreslås, at den første værdighedspolitik skal offentliggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. juli Kommunalbestyrelsens gældende forpligtelser til at tilbyde den nødvendige hjælp og støtte i henhold til servicelovens bestemmelser er uændret. De kommunale værdighedspolitikker skal udgøre den overordnede værdimæssige ramme for den enkelte kommunalbestyrelses prioriteringer for ældreplejen. Kommunalbestyrelsen skal fortsat efter de gældende regler i serviceloven mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for indhold, omfang og levering af hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb samt kommunal træning efter servicens 83, 83 a og 86. Det vil fortsat være gennem kommunens årlige fastsættelse af kvalitetsstandarden, at den enkelte kommune fastsætter det lokale serviceniveau for disse ydelser. I og med at værdighedspolitikken skal beskrive de overordnede værdier for ældreplejen, bør kommunalbestyrelsen have værdighedspolitikken for øje, når kommunalbestyrelsen fastsætter de årlige kvalitetsstandarder for serviceniveauet for hjemmehjælp, rehabilite- Side 47

48 Side 4 ringsforløb og kommunaltræning efter servicelovens 83, 83 a og 86. Når værdighedspolitikken omsættes i praksis, vil de politisk fastsatte værdier for ældreplejen således blandt andet kunne afspejle sig i de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauet for de konkrete indsatser, som gives efter serviceloven som led i kommunens tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje. Værdighedspolitikken vil endvidere kunne få betydning for eksempelvis den overordnede organisering og tilrettelæggelse af ældreplejen, anvendelsen af faglige metoder og samt medarbejdernes kompetencer m.v. Lovforslaget afgrænser området for værdighedspolitikken for ældreplejen ved dels at relatere politikkerne til de indsatser, som kommunen yder efter serviceloven i forhold til personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. Dels ved at afgrænse værdighedspolitikken til de indsatser, der i praksis især gives til personer, som er over folkepensionsalderen. Det vil typisk omfatte tilbud om personlig og praktisk hjælp, madservice, genoptræning, hjælpemidler samt afløsning og aflastning m.v. Lovforslaget ændrer ikke på den enkelte borgers retsstilling i forhold til kommunalbestyrelsens forpligtelser efter serviceloven. Kommunalbestyrelsen skal fortsat tildele hjælp og støtte på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp. Den tildelte hjælp skal fortsat opfylde formålet hjælpen, jf. servicelovens 81. Det gælder uanset, om borgeren er over eller under folkepensionsalderen. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning om en værdighedspolitik, som fx fører til, at kommunalbestyrelsen hæver serviceniveaet for konkrete ydelser efter servicelovens regler, fx personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83, vil alle borgere indenfor målgruppen af den konkrete bestemmelse være omfattet. Lovforslaget ændrer heller ikke på de gældende regler for de sundhedsfaglige indsatser, der gives efter sundhedslovens bestemmelser. Udarbejdelsen og implementeringen af den enkelte kommunalbestyrelses værdighedspolitik for kommunens ældrepleje bør ses i sammenhæng med de sundhedsfaglige indsatser, fx hjemmesygeplejen, som i praksis udgør en del af den enkelte kommunes samlede ældrepleje. Værdighedspolitikken bør derfor også forholde sig til, hvordan der skabes en mere koordineret og sammenhængende indsats på tværs af de kommunale ydelser, fx personlig pleje, praktisk hjælp og hjemmesygepleje Bemyndigelsesbestemmelse om værdighedspolitikker Gældende ret Der er ikke i dag nogen pligt for kommunalbestyrelsen til at udarbejde en værdighedspolitik for kommunens ældrepleje. Kommunalbestyrelsen har i medfør af bekendtgørelse nr af 27. december 2014 om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens 83, 83 a og 86 pligt til mindst én gang årligt at udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v., rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 83, 83 a og 86. Bemyndigelsen til at fastsætte regler for kvalitetsstandarder på området er hjemlet i servicelovens 139. Side 48

49 Side 5 Kvalitetsstandarden skal, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2, indeholde generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen. Kvalitetsstandarden skal, jf. 1, stk. 3, indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter servicelovens 83, 83 a og 86. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis og skal danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne samt leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af, hvordan der følges op på de fastsatte mål. Efter bekendtgørelsens 2 skal kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt følge op på de efter bekendtgørelsens 1 fastsatte mål for kvaliteten og styringen af hjælpen efter lovens 83, 83 a og Overvejelser Aftaleparterne bag finanslovsaftalen for 2016 er enige om, at værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pejlemærker og principper for kommunens ældrepleje og samtidig sætte den værdimæssige ramme for kommunens ældrepolitik. Aftaleparterne er endvidere enige om, at en værdig ældrepleje tilrettelægges bedst med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og under hensyntagen til lokale forhold. Indførelsen af kommunale værdighedspolitikker understøtter princippet om, at det er kommunerne, som er tættest på borgerne og derfor har mulighed for at prioritere og tilrettelægge indsatsen, hvor behovet er størst, og hvor indsatsen imødekommer den ældre borgers ønsker og behov og understøtter den enkelte ældres livskvalitet. Værdighedspolitikken kan med fordel ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens arbejde med og opfølgning på de årlige kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 83, 83 a og 86. Værdighedspolitikken skal forholde sig til en række konkrete områder, som aftaleparterne har været enige om har betydning for en værdig ældrepleje. Aftaleparterne er således enige om, at kommunalbestyrelsen som minimum skal forholde sig til følgende områder i forbindelse med udarbejdelsen af en værdighedspolitik for kommunens ældrepleje: 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, 4) mad og ernæring og 5) en værdig død. Livskvalitet En lang række faktorer har betydning for ældres livskvalitet, bl.a. at den ældre føler sig tryg, har samvær med andre, kan deltage i aktiviteter og ture samt har mulighed for at vedligeholde og styrke fysiske og psykiske færdigheder. Aftaleparterne er derfor enige om, at den personlige hjælp, omsorg og pleje m.v. bør tilrettelægges, så indsatsen øger livskvaliteten og giver den enkelte ældre et værdigt liv. Indsatsen bør understøtte, at den enkelte ældre kan fortsætte sin hidtidige livsstil og gøre eller få hjælp til at gøre nogle af de ting, der har betydning for den ældres livskvalitet. Selvbestemmelse Aftaleparterne er enige om, at ældres afhængighed af personlig hjælp, omsorg og pleje aldrig bør være ensbetydende med tab af værdighed. Ældre skal behandles med respekt Side 49

50 Side 6 og værdighed, derfor bør kommunerne sikre de ældre mulighed for at bestemme over egen hverdag og bevare deres døgnrytme. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Aftaleparterne er endvidere enige om, at ældre med behov for hjælp, pleje og omsorg bør møde et fagligt kvalificeret personale, og at indsatsen bør være baseret på bedste viden og metoder. Plejen bør tage udgangspunkt i den enkeltes behov og tilrettelægges, så den ældre får et sammenhængende og koordineret forløb på tværs af social- og sundhedsfaglige indsatser og mellem de forskellige sektorer. Mad og ernæring Mange svage ældre er undervægtige eller småt spisende og har behov for ernæringsrigtig og velsmagende mad. Samtidig er måltiderne et vigtigt socialt samlingspunkt. Aftaleparterne er derfor enige om, at det er vigtigt både at sikre ernæringsrigtig og velsmagende mad samt at skabe gode og hyggelige rammer for de ældres måltider, som giver de ældre lyst til at spise. En værdig død Endelig er aftaleparterne enige om, at plejen og behandlingen skal understøtte, at livet får en værdig, tryg og så vidt mulig smertefri afslutning. Fagligt kvalificerede medarbejdere bør sikre, at unødige indlæggelser undgås, så den døende og de pårørende får mulighed for at tage afsked i vante og rolige omgivelser. Forløbet i forbindelse med den ældres død bør opleves trygt og sammenhængende for både den ældre og de pårørende. Den sidste tid skal tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker, men der skal også tages hånd om de pårørende og deres behov for at være inddraget og blive lyttet til Den foreslåede ordning Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsens forpligtelser for udarbejdelse og offentliggørelse af værdighedspolitikkerne. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik inden for det første år i den kommunale valgperiode. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at forpligte kommunalbestyrelsen til som minimum at beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder: 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed, 4) mad og ernæring samt 5) en værdig død. Der henvises til pkt om overvejelser bag forslaget. Som nævnt i pkt har værdighedspolitikken til formål at beskrive de overordnede værdier for ældreplejen lokalt, mens kvalitetsstandarderne fastlægger serviceniveauet. Når kommunalbestyrelsen skal fastsætte de årlige kvalitetsstandarder for serviceniveauet for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og kommunaltræning efter servicelovens 83, 83 a og 86, bør kommunalbestyrelsen have de politisk fastsatte værdier for ældreplejen for øje. Når værdighedspolitikken omsættes i praksis, vil de politisk fastsatte værdier for ældreplejen således blandt andet kunne afspejle sig i de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauet for de konkrete indsatser, som Side 50

51 Side 7 gives efter serviceloven som led i kommunens tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje. Det vil typisk omfatte tilbud om personlig og praktisk hjælp, madservice, genoptræning, hjælpemidler samt afløsning og aflastning m.v. Værdighedspolitikken vil endvidere kunne få betydning for eksempelvis den overordnede organisering og tilrettelæggelse af ældreplejen, anvendelsen af faglige metoder og samt medarbejdernes kompetencer m.v. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Det vurderes, at forslaget om at forpligte kommunalbestyrelserne til at træffe beslutning om samt offentliggøre værdighedspolitikker i 2016 vil medføre en udgift på ca kr. pr. kommune. Det antages, at en kommune vil anvende ca. 148 timer til at udarbejde og administrere en værdighedspolitik. Den gennemsnitlige udgift pr. time er opgjort til 339 kr. inklusiv overhead på 20 pct. (2015-pl.). Den samlede udgift for alle 98 kommuner anslås i 2016 at blive på 4,9 mio.kr. kr. Herefter vil der løbende være udgifter i forbindelse med udformningen af kommunernes værdighedspolitikker i det første år af de kommunale valgperioder. I Aftalen om finansloven for 2016 har regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti afsat mio. kr. årligt fra 2016 og frem til en værdig ældrepleje med henblik på, at ældre borgere, både på plejecenter og i egen bolig, skal have en værdig pleje og omsorg, så de kan fortsætte med at leve det liv, de ønsker, med størst mulig livskvalitet og selvbestemmelse. De ovenfor nævnte 4,9 mio. kr. til udarbejdelse af en værdighedspolitik skal finansieres af de afsatte midler i 2016, ligesom de løbende udgifter skal finansieres af de afsatte midler de efterfølgende år. De afsatte midler skal styrke kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje og understøtte udbredelsen og implementeringen af de kommunalt fastsatte værdighedspolitikker. Midlerne kan bl.a. anvendes til personale og kompetenceudvikling med fokus på arbejdet med værdighed, ud fra en konkret vurdering i den enkelte kommune af, hvor behovet er størst lokalt. Midlerne fordeles mellem kommunerne efter en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. De ovenfor nævnte 4,9 mio. kr. samt de løbende udgifter til udarbejdelse og administration af værdighedspolitikkerne skal dækkes af de midler, som kommunerne får tildelt. Der er tale om nye midler, som ligger ud over kommunernes vedtagne budgetter for Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Side 51

52 Side 8 Udkast til lovforslag om værdighedspolitikker i ældreplejen har i perioden den 9. december 2015 til den 7. januar 2016 været sendt i høring hos: Alzheimerforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Center for Sund Aldring, KU, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, DemensKoordinatorer i Danmark, De Samvirkende Menighedsplejere, Det Centrale Handicapråd, EGV, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), Foreningen af offentligt ansatte, FOA, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Hjernesagen, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, KORA, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Lederforum, LO s Faglige Seniorer, Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Selveje Danmark, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Socialpædagogernes Landsforbund, ÆldreForum og Ældre Sagen. 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindre udgifter Økonomiske konsekvenser Ingen for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og Ingen regioner Økonomiske konsekvenser Ingen for erhvervslivet Administrative konsekvenser for Ingen erhvervslivet Negative konsekvenser/merudgifter Ingen Ekstra udgifter i kommunerne på 4,9 mio. kr. Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser Ingen Ingen for borgerne Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Med forslaget til 81 a, stk. 1 forpligtes kommunalbestyrelsen til på et møde at træffe beslutning om samt efterfølgende at offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter serviceloven til personer over folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension. I 81 a, stk. 2 foreslås det, at sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler for kommunalbestyrelsens forpligtelser efter bestemmelsens stk. 1. Side 52

53 Side 9 Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive anvendt til at forpligte kommunalbestyrelsen til indenfor det første år i den kommunale valgperiode at træffe beslutning om en værdighedspolitik for kommunens ældrepleje. Bemyndigelsesbestemmelsen vil forpligte kommunalbestyrelsen til som minimum beskrive, hvordan kommunalbestyrelsens indsatser på ældreområdet skal understøtte følgende områder i en værdig ældrepleje: 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet, 4) sammenhæng og tværfaglighed, 4) mad og ernæring samt 5) en værdig død. Der henvises til afsnittet i pkt om overvejelser bag forslaget samt pkt om den foreslåede ordning. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts Det foreslås endvidere, at den første værdighedspolitik skal offentliggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. juli Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil fastsætte, at kommunerne herefter inden udgangen af det første år af den kommunale valgperiode skal træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik. Side 53

54

55 Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPSSK Koordineret med: Sagsnr.: Dok. nr.: Dato: 17. december 2015 Fordeling af midler til en værdig ældrepleje Med finansloven for 2016 er der afsat 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til at understøtte udbredelsen og implementeringen af værdighedspolitikker for ældreplejen. Midlerne fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Oversigten viser fordelingen på kommuner i Beregningen er fortaget af Social- og Indenrigsministeriet efter udligningssystemets demografiske udgiftsbehovsnøgle vedr ø- rende ældre. Kommune (1.000 kr.) København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Side 55

56 Side 2 Frederikssund Greve Køge Halsnæs Roskilde Solrød Gribskov Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Bornholms kommune Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyn Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø 876 Varde Vejen Aabenraa Fredericia Horsens Kolding Vejle Side 56

57 Side 3 Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Aarhus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Morsø Skive Thisted Viborg Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø 588 Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Side 57

58

59 UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER KL-UDSPIL OM SUNDHED OKTOBER 2015 KL-UDSPIL SAMMEN OM SUNDHED Side 59

60 Sammen om sundhed KL 1. udgave, 1. oplag 2015 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk: Rosendahl Schultz Grafisk Foto: Rie Neuchs, Colourbox KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktionsnr ISBN

61 Indhold Sammen om sundhed 1 INDHOLD 01 / KOMMUNERNES AMBITIONER FOR ET NÆRT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN / HOVEDBUDSKABER HVAD SKAL DER TIL / DER ER BEHOV FOR EN PLAN FOR DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN / TRYGHED FOR DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE / TIDLIG INDSATS ØGER BØRNS TRIVSEL / KRÆFTREHABILITERING EN FORUDSÆTNING FOR AT VENDE TILBAGE TIL HVERDAGEN / EN VÆRDIG BEHANDLING TIL DE ÆLDRE / BEHANDLING AF PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG KRÆVER SAMARBEJDE / DE STYRINGSMÆSSIGE RAMMER / KVALITET I DE KOMMUNALE INDSATSER / ET AKTIVT LIV TRODS KRONISK SYGDOM Side 61

62 2 01 / Kommunernes ambitioner for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen Sammen om sundhed 01 / KOMMUNERNES AMBITIONER FOR ET NÆRT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN Et sundhedsvæsen i verdensklasse vægter forebyggelse, rehabilitering, diagnostik, behandling og pleje ligeligt og som en del af et samlet behandlingsforløb. I Sammen om sundhed peger KL på de udfordringer, vi står med i det samarbejdende sundhedsvæsen. KL anviser også nogle mulige løsninger til at forbedre samarbejdet i sundhedsvæsenet og kvaliteten i de nære sundhedstilbud, så vi kan få et sundhedsvæsen i verdensklasse. De fleste mennesker føler sig først raske efter en sygdomsperiode, når de kan det, som de plejer at kunne. Sådan er det også for Carl, der er 85 år og har diabetes. Carls hverdag afhænger af, at kommunens hjemmesygepleje og Carls egen læge kan samarbejde om Carls forskellige medicinske problemer. Carl er veludredt og har brug for at leve sit liv, som han kender det i vante og trygge omgivelser og tænke så lidt på sin sygdom som overhovedet muligt. Et stærkt og fleksibelt samarbejde mellem hjemmesygeplejen, sygehuse og læger og et fokus på forebyggelse og rehabilitering er derfor de elementer, der skal prioriteres højere i vores sundhedsvæsen, hvis ældre borgere som Carl skal have en værdig behandling. Side 62

63 01 / Kommunernes ambitioner for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen Sammen om sundhed 3 I dette udspil vil du møde Carl og en række andre personhistorier. De findes ikke i virkeligheden, men er billeder på, hvordan vi gerne vil have det nære sundhedsvæsen til at fungere i en nær fremtid. Carl illustrerer den sundhedsudfordring, vi står over for som samfund. Mere end en million danskere lever med en kronisk sygdom, mellem en halv til en mio. danskere har haft en psykisk lidelse 1, og en stadigt voksende andel af unge især piger rapporterer om psykisk mistrivsel. Mere end en tredjedel af de 19-årige piger angiver således at have fået hjælp af en psykolog 2. Mange lever med deres sygdom i årevis, og i alle disse år er det det samlede sundhedsvæsens opgave sammen med de borgere, der har et behov for støtte, at skabe rammerne for, at man kan leve et almindeligt liv med familie, venner og arbejde. Et sundhedsvæsen er først i verdensklasse, når borgere som Carl kan vende tilbage til deres hverdag. Det kræver en ny balance, hvor forebyggelse, rehabilitering, diagnostik, behandling og pleje vægtes ligeligt og ses som en del af et samlet behandlingsforløb. Hvor der er fokus på forløb og ikke enkelte indsatser. Det specialiserede sygehusvæsen og det nære sundhedsvæsen er hinandens forudsætninger, og de to skal prioriteres på lige fod, hvis vi vil skabe en vellykket udvikling i det samlede sundhedsvæsen. Hvis ikke vi får skabt den balance, risikerer vi en fortsat øget ulighed i sundhed, store udgifter til pleje og sociale indsatser og en kronikergruppe, som efterlades på kanten af arbejdsmarkedet. Kommunerne har i årevis arbejdet med den sundhedsfremmende, forebyggende og helhedsorienterede indsats. Vi arbejder med forebyggelse bredt i skoler og dagtilbud, i byplanlægningen og i den sociale indsats. Her har kommunerne en unik mulighed og et stort ansvar for at se på tværs af velfærdsområderne og arbejde med sundhed og social trivsel i hele kommunen. Der er ingen undskyldninger for at vente. I dette udspil er fokus derfor et andet sted, nemlig på de sundhedsindsatser, som løses i samspillet mellem kommuner, regioner og praksissektoren. Derfor har vi også valgt at kalde udspillet Sammen om sundhed. Formålet med udspillet er at pege på de udfordringer, vi står med i det samarbejdende sundhedsvæsen samt at anvise nogle mulige løsninger til at forbedre samarbejdet i sundhedsvæsenet og kvaliteten i de nære sundhedstilbud. I kommunerne er vi klar til at løfte vores del af den fælles opgave. Men kommunernes udgangspunkt for at gøre det er vidt forskelligt. Nogle kommuner er store andre er små. Nogle kommuner har let adgang til læger og sygehuse andre har ikke. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i den forskellighed og anerkende den som et vilkår. Men vi må samtidig også slå fast, at forskelligheden ikke er det afgørende. Det afgørende er, at borgerne i det her land uanset hvor de bor skal have et sundhedstilbud af høj kvalitet. Derfor kan kommunerne heller ikke altid løse sundhedsopgaven hver for sig. Kommunerne er afhængige af at arbejde sammen med hinanden, med regionerne, med praksissektoren, med patientforeninger og private aktører. På den måde kan vi sikre, at alle borgere får et sundhedstilbud af høj kvalitet. På den måde 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser, Rapport fra regeringens udvalg om psykiatri, Børn og unge i Danmark, velfærd og trivsel 2014, Det Nationale forskningscenter for Velfærd, kan vi levere indsatser, som baserer sig på evidens og forskning. På den måde kan vi levere indsatser som vores samarbejdspartnere har tillid til. Det nære sundhedsvæsen har været til debat i seneste fire-fem år, og der er sket mange fremskridt i perioden. Nu er tiden kommet til et gearskifte, så vi får besvaret nogle af de centrale spørgsmål, som har presset sig på i en årrække: Hvad er planen for det stigende antal patienter, som ikke har behov for specialiseret behandling, men som skal følges og lære at leve med en sygdom? Hvordan håndterer vi de mange patienter med kronisk sygdom, som vi vil se i de kommende år? Hvordan håndterer vi den voksende gruppe af især unge, som har psykiske lidelser, og som har svært ved at få fodfæste på uddannelser og arbejdsmarked? Hvad skal der ske med de ambulatoriepatienter, der fremover vil få meget langt til et sygehus? Hvem skal sikre, at skrøbelige ældre ikke skal transporteres mange kilometer til det nærmest liggende sygehus alene for laboratorieundersøgelser, der i stedet kunne være foretaget lokalt? Hvordan undgår vi, at ældre medicinske patienter som Carl ikke bliver indlagt unødigt, fordi hans tilstand bliver lidt ustabil? Kommunernes mål er, at ændringer i Carls tilstand skal opspores så tidligt, at indlæggelse kan undgås. Det er mere værdigt, hvis Carl kan forblive i sine vante omgivelser og indsatsen tager udgangspunkt i hans ønsker og ressourcer. Vi må rette ind efter patienternes behov og de ændrede sygdomsmønstre. Det store sundhedspolitiske spørgsmål i de kommende år bør derfor handle om alt det, der foregår uden for sygehusene i borgerens nærmiljø. Side 63

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen)

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen) Sundheds- og Ældreministeriet Udkast Enhed: Primær sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPCHS/SSK Sagsnr.: 1507412 Dok. nr.: 1843181 Dato: 09. december 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social

Læs mere

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Værdighedspolitikker for ældreplejen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og

Læs mere

N O T A T. Yderligere afklaring omkring placering af Skjern Seniorcenter i det tidligere slagteri, Nygade 48, Skjern.

N O T A T. Yderligere afklaring omkring placering af Skjern Seniorcenter i det tidligere slagteri, Nygade 48, Skjern. N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Fra Kirsten Bjerg Emne Skjern Seniorcenter - nye lokaler Afdeling Sundhed og Omsorg Telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 5. januar 2016 Sagsnummer

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 105 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. januar 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Værdighedspolitikker for ældreplejen)

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge BEK nr 403 af 21/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2403 Senere

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jul14 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228

Læs mere

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013 okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 aug13 nov13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 174.639 227.252

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013 okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 174.639 227.252 279.758 333.495

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013 nov11 dec11 jan12 feb12 mar12 apr12 maj12 jun12 jul12 aug12 dec12 19.010 24.494 Antal downlån 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog Juli 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog Juli 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 apr14 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2.1 - Bilag: Borgmesterbrev - Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 DokumentID: 4076745 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i

Læs mere

Status for ministermål

Status for ministermål Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 680.956 735.210 789.368 109.377

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 469 1. juni 2009 Dato: 27. maj 2009 Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse om ledige lejligheder

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER?

HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? FOKUS PÅ RESULTATER I HJEMMEPLEJEN JANUAR 2016 NØGLETAL HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? SE NØGLETALLENE FOR DIN KOMMUNE Se nøgletallene for din kommune KL 1. udgave, 1.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Fuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12

Fuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12 jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

Figur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12.

Figur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12. jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017

Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017 1 Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats 3. Kvartal 2017 Om integrationsindikatoren AXCELFUTURES INTEGRATIONSPROJEKT HVEM ER MÅLGRUPPEN 19.000 nytilkomne flygtninge

Læs mere

Fuldtidspersoner maj-13. feb-15. aug-11. dec-13. jan-11. okt-12. jul-14. mar-12

Fuldtidspersoner maj-13. feb-15. aug-11. dec-13. jan-11. okt-12. jul-14. mar-12 jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013 jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018 Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2009-5019 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-215 Senere

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Andel registrerede 1., 2. og 3. fællessamtale

Andel registrerede 1., 2. og 3. fællessamtale Jul 16 Aug 16 Sep 16 Okt 16 Nov 16 Dec 16 Jan 17 Feb 17 Mar 17 Apr 17 Maj 17 Jun 17 Jul 17 Aug 17 Sep 17 Okt 17 Nov 17 Dec 17 Jan 18 Feb 18 Mar 18 Apr 18 Maj 18 Jun 18 Jul 18 Aug 18 Sep 18 Nov 18 Dec 18

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til oktober 2018

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til oktober 2018 jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017 Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til september 2018

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til september 2018 jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere