Kulturforvaltningens rapport fra arbejdet i. Arbejdsgruppen vedr. organisering af produktionscenter i Vester Allé 15

Transkript

1 Kulturforvaltningens rapport fra arbejdet i Arbejdsgruppen vedr. organisering af produktionscenter i Vester Allé 15 Kulturforvaltningen 5. september 2008

2 Indledning forudsætninger... 3 Aktivitetsprofil for produktionscenteret Relationer til Vester Allé 15s øvrige aktører, herunder drift af café/caféscenen... 7 Organisationsform relation til Rytmisk Musikmiljø Århus... 8 Generelt om organisering af bestyrelse og administration... 9 Formålsparagraf for produktionscenteret og Organisering bestyrelse Organisering administration og arbejdsbeskrivelse daglig leder Afhængigheder Dokumentation Organisation Produktionscenteret Økonomi Produktionscenteret

3 Indledning forudsætninger. Nærværende rapport er produceret med henblik på at have bidrag til en struktur i arbejdet med at få startet det nye produktionscenter op og efterfølgende kørende i en drift. I forbindelse med Århus Byråds vedtagelse af indstillingen vedrørende etablering af produktionscenter for rytmisk musik og en jazz, world, folkspillested var det en del af byrådsvedtagelsen, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for de personer og institutioner, der kan forudses at være fremtidige interessenter i produktionscenteret hvad enten man er jævnlig bruger eller periodisk samarbejdspartner. Rapporten skal i det fremtidige arbejde med centeret kunne anvendes af såvel Produktionscenteret som Århus Kommune til en forståelse af på hvilket grundlag at den fremtidige drift af produktionscenteret ligger og indstillinger om nødvendige beslutninger i forbindelse med etablering af produktionscenteret. Det er Kulturforvaltningen, Århus Kommune, der er ansvarlig for formuleringen af nærværende rapport. Det er udfærdiget på baggrund af Byrådsindstillingen, Redegørelse om produktionscenter og spillested og et arbejdsgruppeforløb med repræsentanter for personer og institutioner, som repræsenterer fremtidige potentielle samarbejdspartnere. Kommissoriet for gruppens arbejde er vedlagt som Bilag 1.

4 Aktivitetsprofil for produktionscenteret.. Fra Byrådsindstillingen citeres: For at styrke det århusianske rytmiske musikmiljø bør der etableres tilgang til faciliteter hvor aktiviteter og ideer kan udvikles i en århusiansk kontekst. Når termen rytmisk musik anvendes, tænkes der på hele spekteret inden for rytmisk musik: Fra den traditionelle jazz til den eksperimenterende elektroniske musik. Der er i byrådsindstillingen nævnt 2 forskellige fysiske faciliteter i produktionscenteret, som har relation til produktion. 1) Produktionslaboratorierne. Af byrådsindstillingen fremgår: Det er hensigten med de 3 produktionslaboratorier at de kan anvendes til musikproduktion i et bredt begreb. Der henvises til rapporten af 29. maj 2007 for den detaljerede redegørelse. Kort opsummeret er disse: workshops, clinics, konsulentbistand, debatter, pressemøder, musikalsk projektarbejde produktionslaboratorier forstået som en lille klynge fleksibelt indrettede rum, hvor det er muligt at foretage produktion af lyd mv. Rummene er kun basalt indrettet, således at man selv tager sit eget udstyr med til produktionen. Produktionslaboratorierne skal være så åbne over for nye idéer og tiltag som overhovedet muligt. Man kunne blandt andet forestille sig forsøg med alternative koncertformer, samarbejder på tværs af musi-

5 kalske genrer, fusioner mellem diverse kunstarter. I dette laboratorium er forskerne kunstnere, der afprøver forskellige muligheder for derigennem at udvikle deres produkt/udtryk eller skabe nye produkter/udtryk (evt. i samarbejde med PR-folk/erhvervsfolk/mediefolk). Desuden kan det største af rummene også i begrænset omfang anvendes til afvikling afkoncerter. Fra Arbejdsgruppens side er det tilkendegivet at Det er vurderingen at ovenstående indhold for produktionslaboratorierne sammen med de uddybende oplysninger i byrådsindstilling og rapport er dækkende ligesom det næppe vil være forbundet med problemer at få laboratorierne gjort attraktive. Af den oprindelige byrådsindstilling fremgår: 2) Projektarbejdspladserne: medieværksted med gode Mac s og PC er, så folk kan komme og arbejde på grafik, merchandise og færdigmixe deres sidste demo workshops, clinics, konsulentbistand, debatter, pressemøder et musikmediecenter, som er en journalistisk redaktionsgruppe. Redaktionen har ansvaret for at der arbejdes på at udsende nyheder, reportager, historier, pressemeddelelser osv., omkring hvad der rører sig i det århusianske musikmiljø. Dette gøres via udvalgte medier, der kontinuerligt holdes opdateret. Produktionscenterets brugere kan løbende anvende Musik Medie Centerets faciliteter, computere med billed-, lyd- og grafikredigeringsprogrammer, AV- udstyr osv. Fra arbejdsgruppens side er der udtrykt bekymring omkring anvendelse af for mange midler til teknisk udstyr på forhånd.

6 Det er arbejdsgruppens holdning at man godt kan anskaffe visse basisfunktioner, men man skal være opmærksom på at mange brugere vil komme med egne PC'er og lydudstyr. I forhold til spørgsmålet om et decideret musik mediecenter er arbejdsgruppens anbefaling, at man skal være varsom med at investere tid og økonomi på forhånd i forhold til en sådan facilitet. Arbejdsgruppen er ikke i tvivl om, at stedet vil blive attraktiv for mindre virksomheder samt for studerende fra Journalisthøjskolen. Derigennem vil centeret få en kontakt til medieaktører med interesse i rytmisk musik. Det bliver en opgave for den nye leder at få disse grupper dertil, men decideret investering i avanceret grafisk udstyr vil være en ressourcetømmer for produktionscenteret. Tryksager vil kunne laves billigere andetsteds. Det er arbejdsgruppens anbefaling at man ikke søger at danne for mange grupper og funktioner på forhånd, for aktørerne vil af sig selv danne de relevante forbindelser gennem deres tilstedeværelse og arbejde. Det er væsentligt at den daglige leder sørger for at holde sig ajour med de enkelte aktiviteter på stedet. De skal hver for sig være et aktiv både for det århusianske musikliv og for produktionscenteret. Brugerne af stedet må ikke optage projektarbejdspladser, såfremt man dermed holder andre mere relevante aktører ude. Det tages som udgangspunkt at der fra produktionscenterets side føres en dialog med de øvrige parter i produktionscenteret: De faste lejere, spillestedet VoxHall og de projekter, som er inde i og uden for produktionscenteret. Betaling.

7 I forhold til betaling for anvendelse af produktionscenteret, hvad enten der er tale om produktionslaboratorierne eller projektarbejdspladserne vil Kulturforvaltningen indhente en udtalelse fra Århus Kommunes Juridiske afdeling om betaling for så vidt angår spørgsmålet om kommercielle aktører. Relationer til Vester Allé 15s øvrige aktører, herunder drift af café/caféscenen. I det samlede forslag til produktionscenter og rytmisk musik ligger der et forslag om etablering af en lille scene i produktionscenterets fællesareal. Det er tanken at det er produktionscenteret der driver scenen, men der skal samarbejdes mellem produktionscenter og spillested. For at undgå at Cafédriften påvirker produktionscenterets øvrige økonomi, bør cafeen skilles ud gennem en forpagtning eller alternativt gennem en løsning som på Kulturhus Århus, hvor aktiveringstilbuddet Cafe Monroe driver en café. Udgangspunktet er at caféen skal være et aktiv for produktionscentret og servicere produktionscentret. Et mødested for centres brugere, lejere, folk udefra, et fællesareal for hele huset osv. Anbefalingen er derfor, at cafeen skal være en selvstyrende enhed. Der skal ikke være nogen specifik kunstnerisk linje for cafescenen. Cafescenen skal være åben for alle. Bookning af cafescenen kan være en opgave for projektarbejdspladserne dvs. personer/en bookinggruppe, der har lyst til at booke kunne prøve dette. Alternativt kan det være en opgave for Music Management.

8 Scenen skal også indgå i et samarbejde med VoxHall, da de 2 sceners planlægning ikke skal kollidere. Det tages som udgangspunkt at der fra produktionscenterets side føres en dialog med de øvrige parter i produktionscenteret: De faste lejere og spillestedet Vox- Hall. Det kan i denne sammenhæng tilføjes, at det af kontrakten med VoxHall som regionalt spillested fremgår at VoxHall stiller sig til rådighed for samarbejdsprojekter minimum 10 gange årligt. Organisationsform relation til Rytmisk Musikmiljø Århus. Som eksempel til organisering af produktionscenteret var det nævnt at der skulle etableres en forening ved navn Rytmisk Musik Miljø Århus. Foreningen skulle bestå af alle aktører inden for det århusianske musikmiljø som måtte have interesse i produktionscenteret. Foreningen var også tænkt som et samlet talerør for musikmiljøet i forhold til stat, kommune etc. Arbejdsgruppens medlemmer har diskuteret forskellen mellem at starte produktionscenteret op som henholdsvis forening eller fond og har herunder diskuteret en forenings reelle funktion og eksistensindhold. Gruppens medlemmer vurderer at som strukturen er i det århusianske rytmiske musikmiljø vil det være vanskeligt at få lavet en forening som vil være slagkraftig gennem medlemmernes frivillige engagement. Etablering af RMMÅ anbefales derfor nedprioriteret til fordel for at man etablerer en fond erhvervsdrivende eller almennyttig - som skal varetage driften af produktionscenteret.

9 Fordelen ved fonden er, at den ikke på samme måde som en forening ville være udsat for pludselige retningsskift pga. skiftende interesser i det århusianske musikliv. Hvis det skal være muligt, bør denne forening startes op, som en paraplyforening for aktørerne i det århusianske musikliv. Det er vigtigt at der er et formål, som en anskueliggør hvem der er aktører i Århus. RMMÅ skal ikke stå som driftsherre for produktionscentret i en foreningskonstruktion da der så kun vil være en mulighed for at planlægge og styre fra generalforsamling til generalforsamling. Et af de første projekter for den kommende leder kunne være at undersøge muligheden for at etablere en sådan forening. Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling derfor at der oprettes en fond til drift af produktionscenteret. Når fonden er etableret kan det overvejes at danne en forening, der gennem en bred repræsentation fra byens musikmiljø kan støtte fonden. Generelt om organisering af bestyrelse og administration I forhold til den bestyrelsesmæssige og administrative del af de anbefalinger som kommer frem skal kulturforvaltningen pointere, at Oprettelse af en fond vil skulle ske med udarbejdelse af vedtægter for fonden. Kulturforvaltningen vil i samarbejde med Århus Kommunes Juridiske

10 afdeling sørge for at de juridiske krav til indhold og procedure er overholdt. Vedtægterne vil efterfølgende skulle godkendes af Århus Kommune, Århus Byråd skal godkende vedtægterne Kulturforvaltningen vil sørge for at rette henvendelse til relevante institutioner for emner til bestyrelsen. Formålsparagraf for produktionscenteret og Organisering bestyrelse Formålsparagraf. Arbejdsgruppe og forvaltning har i samarbejde lavet følgende formulering til formålsparagraf for fondens vedtægter: Formålet med fonden er at understøtte udviklingen af det århusianske rytmiske musikmiljø og fremme dette gennem samarbejde med interessenter lokalt, nationalt internationalt og inden for andre kunstformer. Forslaget har baggrund i, at det skal være en bred formålsparagraf (for at dække mange vinkler på produktion af musik) og det skal fremgå, at produktionscenteret skal komme det Århusianske rytmiske musikmiljø til gode. Formuleringen har også baggrund i, at uanset hvor man er på udviklingsstigen i sit virke skal aktørerne kunne bruge stedet til at komme et skridt højere op. Bestyrelsessammensætning: Der foreslås sammensat en bestyrelse således:

11 1 udpeget af Det Jyske Musikkonservatorium 1 udpeget af Musikforeningen MONO 1 udpeget af de regionale spillesteder i Århus. 1 udpeget af DUP Danske Uafhængige Pladeselskaber 1 udpeget af Århus Kommunes Rytmiske Udvalg 1 udpeget af Århus Kommune Rådmanden for magistraten for Kultur og Borgerservice Personen skal have baggrund i erhvervslivet fortrinsvis med en Juridisk, økonomi eller markedsføringsmæssig baggrund. Såfremt der etableres en forening som Rytmisk Musikmiljø Århus og denne fik et reelt kontinuerligt indhold vil det være oplagt på sigt at inddrage denne forening i bestyrelsen. Det skal nævnes at man i arbejdsgruppen også har diskuteret muligheden for at inddrage initiativet Musikby Århus, der er startet af en række kommercielle virksomheder og etablerede kunstnere. Det anses for oplagt at lave et link gennem bestyrelsesrepræsentation mellem de 2 institutioner. Da det ikke er sikkert at initiativet Musikby Århus etableres er dette fravalgt. Med den foreslåede sammensætning får man en bestyrelse som overvejende ha sin rod i århusiansk musikliv, men gennem henholdsvis konservatoriet og DUP har en tilgang som er national/international. Organisering administration og arbejdsbeskrivelse daglig leder. Baggrunden skal findes i byrådsindstillingens pkt Teksten er optrykt i bilag til nærværende rapport. Der fremgår følgende af Byrådsindstillingen:

12 Den administrative organisation opbygges gennem at bestyrelsen ansætter en daglig leder. En person der kan holde trådende sammen. Det anbefales, at der bliver tale om tidsbestemte ansættelser. Tidsperspektiv for ansættelse 3 årige ansættelser skal være generel regel. Den første ansættelse skal gå til minimum 1 års drift af huset efter åbning. Dvs. til ca. 1. april Denne person skal kunne ansætte personer på konsulentbasis til at varetage opgaver for produktionscenteret. En person der kan tilknytte en række konsulenter, ad-hoc personer. Band doktor ordningen fra DMF kan nævnes som et eksempel. Lederen for produktionscenteret skal jfr. Byrådsindstillingen forestå rådgivning og vejledning af vækstlag udvælge/prioritere de brugere som skal være i lokalerne være netværksstyrkende i det århusianske musikmiljø inddrage kommercielle og ikke-kommercielle aktører opbygge netværk nationalt og internationalt være projektopbygger og evt. projektafvikler være kontakt i forhold til bygningsmæssige forhold m.m. over for Århus Kommune Arbejdsgruppen har yderligere specificeret opgaverne ud i følgende: Brugerkontakt, netværksstyrkende, projektopbygger og afvikler, kontaktperson til Århus kommune, tage ansvar for at der er personer der kan rådgive og vejlede få huset fyldt med folk og gøre stedet attraktivt for brugerne.

13 sponsorkontakt, fondsansøgninger. ansvarlig overfor bestyrelse opfange og implementere nye behov. udvikle og konsolidere stedets profil. budgetansvarlig Der vil herudover være behov for at kunne forholde sig til praktiske forhold omkring bygningen Arbejdsgruppen har fremhævet at den daglige leder bør have personlige kompetencer som: Evne til at skabe netværk og facilitere dette. Et vist kendskab til musik, hvordan der ageres i miljøet, og den skabende proces forbundet med kultur/musik. Kendskab til basale administrative funktioner. Brancheerfaring indenfor kultur/musik Selvstændig, vant til at træffe egne afgørelser (tage ansvar og være robust), lydhør Skal kunne tiltrække og arbejde lokalt, nationalt og internationalt. Da det bærende i funktionen er at være netværk og projekter bør fokus være på en kreativ /projektmager-type frem for en bogholder. Man kan købe sig fri af disse opgaver. Processen et år med opbygning og herefter åbning og de første driftsår dvs. personen skal have ideer for processen. Arbejdsgruppen stiller sig til rådighed for den nye fondsbestyrelse for dialog omkring stillingsbeskrivelse og besættelse af stillingen som leder af produktionscenteret.

14 Arbejdsgruppen påpeger i denne forbindelse at det er væsentligt, at stillingen skal gøres attraktiv gennem en beskrivelse af hvad man selv får ud af det på det personlige plan. I forbindelse med ansættelsessamtalerne bør et interviewemne være at en ansøger gøre sig klart hvad der skal til for at gøre stillingen attraktiv.

15 Bilag 1: Kommissorium Kommissorium for Arbejdsgruppen vedr. Organisering af Produktionscenter for Rytmisk Musik

16 Indhold Indledning forudsætninger Aktivitetsprofil for produktionscenteret Relationer til Vester Allé 15s øvrige aktører, herunder drift af café/caféscenen Organisationsform relation til Rytmisk Musikmiljø Århus Generelt om organisering af bestyrelse og administration... 9 Formålsparagraf for produktionscenteret og Organisering bestyrelse...10 Organisering administration og arbejdsbeskrivelse daglig leder Indhold Baggrund og problemstilling Formål, mål og resultater Forudsætninger, afgrænsninger og opmærksomhedsområder Sammensætning af arbejdsgruppen Fremgangsmåde og tidsplan Afhængigheder Dokumentation... 18

17 1. Baggrund og problemstilling Beslutningen om etablering af produktionscenter for rytmisk musik og spillested med vægten på præsentation af jazz, world og folk i lokalerne i det tidligere Kulturcenter Huset har baggrund i beslutning truffet i Århus Kommunes budgetforlig for Der er udfærdiget en redegørelse af Kulturforvaltningen som beskriver de muligheder og problemer, der er i etableringen af et sådant sted. Endvidere foreligger der byrådsindstilling og beslutning om emnet. Redegørelsen og indstillingen med tilhørende byrådsbeslutning er baggrunden for det videre arbejde. Evt. arbejdet vedr. de fysiske rammer og organiseringen af spillestedet (specielt cafeen) Redegørelse og byrådsindstilling er vedlagt. Det er hensigten at stedet skal stå færdigt ca. 1. februar Formål, mål og resultater Der skal etableres en selvejende institution (Arbejdstitel: Rytmisk Musik Miljø Århus), som skal være et lokalt netværks og kompetencecenter for rytmisk musik. Til understøttelse af den selvejende institution skal der etableres en forening, der er åben for de mange forskellige aktører i det århusianske musikmiljø. Se Bilag 1. Indholdsdelen i produktionscenteret overvejes inden for rammerne af byrådets beslutning og der laves en aktivitetsprofil for stedet. Aktivitetsprofilen anvendes til en uddybende beskrivelse af produktionscenterlederens stilling og krav til profil. Relationer til Vester Allé 15s øvrige aktører, herunder drift af café/caféscenen. Der skal udarbejdes forslag til vedtægter organisationsformen overvejes og beskrives, herunder relationen mellem den selvejende institution og foreningen. 3. Forudsætninger, afgrænsninger og opmærksomhedsområder Rytmisk Musikmiljø Århus skal være den organisation, der bliver udførende i forhold til produktionscenterets aktiviteter. RMMÅ kan blive en central organisation i det århusianske musikliv af den årsag, at den skal forsøge at favne bredt i det århusianske musikliv. For nærmere beskrivelse se redegørelsens pkt Tankerne bag organisering af produktionscenteret samt den tilhørende økonomi fremgår af pkt. 6.1 og i redegørelsen. Disse er optrykt som bilag 2 til kommissoriet. Det er essentielt at produktionscenteret er et sted, som er fleksibelt og fremtidssikret. Økonomi til initiativer og drift i 2008: kr. Økonomi for den fremtidige drift: 2009: ,- kr. 2010: ,- kr. De fysiske rammer plads og funktioner Beskrivelse forventes endeligt udfærdiget af Byg og Plan den 24. juni 2008.

18 4. Sammensætning af arbejdsgruppen Sammensætningen afspejler både de aktører, som må forventes at få plads inde i selve huset, såvel som de aktører, som får berøring med produktionscenteret. De frie koncertarrangører: Christian Dietrichsen kan ikke deltage - afløser blev ikke udpeget Etablerede spillesteder: Robert Ulrich, Musikcaféen. Oprindeligt udpeget Gitte Nielsen pegede på RU Koncertarrangører: Henrik Mikkelsen, RMF/RMT Musikerne: Kasper Bjerg Producenterne: Carsten Heller. Projektgrupper/Indiepladeselskaber frie koncertarrangører: Bjørn Lydén Oprindeligt udpeget Steffen Rasmussen pegede på BL. Rytmisk Udvalg: Kenneth Eg Madsen. Kulturforvaltningen: Ole Jørgensen, Lars Davidsen, Lena Øvig 5. Fremgangsmåde og tidsplan Mødebehov: Vurderet til at være 3 gange. Møderne afholdes d. 24. juni 2007 samt 18. august og 25. august 2008 i Kulturforvaltningens mødelokale, Vestergade 55, 4. etage. Der sigtes mod at gruppen er færdig med sit arbejde senest ca. 1. september - helst før og RMMÅs leder kan være ansat pr. ca. 1. november eller 1. december Afhængigheder Organiseringen og driften af produktionscentret vil afhænge af den fysiske indretning og samspillet med det nye spillested i relation til f.eks. cafedriften. Arbejdsgruppen vedrørende fysisk indretning er færdig med sit arbejde og dette vil blive præsenteret på det første møde. Arbejdsgruppen vedrørende organisering af spillestedet er næsten færdig med sit arbejde og dette vil blive præsenteret på det første møde. Dokumentation Arbejdsgruppens hovedmål er at skabe grundlaget for etableringen af en selvejende institution. Dette grundlag består bl.a. af forslag til vedtægter, en aktivitetsprofil for produktionscentret og en beskrivelse af produktionslederens stilling og krav til profil. Det er Kulturforvaltningens ansvar at de nødvendige dokumenter bliver udfærdiget. I forbindelse med hvert møde i arbejdsgruppen frem mod udarbejdelsen af dokumentationen tages der et referat efter følgende skabelon: Mødereferat Projekt: Mødeemne: Etablering af spillested og produktionscenter Organisering af produktionscenteret

19 Dato: Sted: Deltagernavne: Dagsorden: Emne Beslutning/konklusion Deadline Ansvar Hvert møde afsluttes med at godkende referatet.

20 Rytmisk Musikmiljø Århus Bilag 1 For at styrke det århusianske rytmiske musikmiljø bør der etableres tilgang til faciliteter hvor aktiviteter og ideer kan udvikles i en århusiansk kontekst. Når termen rytmisk musik anvendes, tænkes der på hele spekteret inden for rytmisk musik: Fra den traditionelle jazz til den eksperimenterende elektroniske musik. Til styring af et sådant miljø etableres en selvejende institution arbejdstitel Rytmisk Musik Miljø Århus (RMMÅ). Institutionen skal forestå styring af den del af produktionscenteret, der ikke er udlejet til etablerede institutioner eksempelvis KBB, ROSA, m.fl. Denne institution skal være et lokalt netværks- og kompetencecenter, som skal forestå rådgivning og vejledning af vækstlag udvælge de brugere som skal være i lokalerne opbygge forbindelser i det århusianske musikmiljø inddrage kommercielle og ikke-kommercielle aktører opbygge netværk nationalt og internationalt være projektopbygger og evt. projektafvikler være kontakt i forhold til bygningsmæssige forhold m.m. over for Århus Kommune Finansieringsmæssigt er der afsat 1 mio. kr. årligt til drift af produktionscenteret med virkning fra 2010, reduceret til 0,8 mio. kr. jfr. pkt Der forestilles ansat minimum en person på fuld tid. Den resterende normering kan være ad hoc eller fast tilknyttede personer. Med hensyn til indhold kom der i forbindelse med arbejdsgruppeforløbet input til hvad der bør lægges i såvel produktionscenteret som jazzspillestedet. På det sidste møde i arbejdsgruppen blev arbejdsgruppemedlemmerne tilbudt at indsende forslag til indhold. Der blev indsendt 5 forskellige kommentarer. Disse er vedlagt som bilag. Af nogle af ideerne til indholdet i produktionscenteret drevet af RMMÅ er i uprioriteret rækkefølge nævnt: medieværksted med gode Mac s og PC er, så folk kan komme og arbejde på grafik, merchandise og færdigmixe deres sidste demo workshops, clinics, konsulentbistand, debatter, pressemøder produktionslaboratorier forstået som en lille klynge fleksibelt indrettede rum, hvor det er muligt at foretage produktion af lyd mv. Rummene er kun basalt indrettet, således at man selv tager sit eget udstyr med til produktionen. Kan også anvendes til turnéproduktion samt workshops, foredrag, møder o. lign. Produktionslaboratorierne skal være så åbne over for

21 nye idéer og tiltag som overhovedet muligt. Man kunne blandt andet forestille sig forsøg med alternative koncertformer, samarbejder på tværs af musikalske genrer, fusioner mellem diverse kunstarter. I dette laboratorium er forskerne kunstnere, der afprøver forskellige muligheder for derigennem at udvikle deres produkt/udtryk eller skabe nye produkter/udtryk (evt. i samarbejde med PR-folk/erhvervsfolk/mediefolk). et musikmediecenter, som er en journalistisk redaktionsgruppe. Redaktionen har ansvaret for at der arbejdes på at udsende nyheder, reportager, historier, pressemeddelelser osv., omkring hvad der rører sig i det århusianske musikmiljø. Dette gøres via udvalgte medier, der kontinuerligt holdes opdateret. Produktionscenterets brugere kan løbende anvende Musik Medie Centerets faciliteter, computere med billed-, lyd- og grafikredigeringsprogrammer, AV- udstyr osv. De organisationer eller virksomheder, som får plads i produktionscenteret bør have ophold i centeret på samme vilkår som vil være gældende for brugere af projektlokalerne i Kulturhus Århus. Det skal sikres at der kan ske en udskiftning af brugere, således at en lejeaftale af projektlokaler/faciliteter kan revurderes ud fra en vurdering af udbytte og formål. Herigennem sikres at der sker fornyelse og videreudvikling af musikmiljøet og dermed produktionscenteret. For så vidt angår de fysiske rammer henvises der til foregående afsnit I det fremsatte forslag frigøres bygningen i Saltholmsgade, med dertil hørende mulighed for ekstra finansiering til produktionscentret for rytmisk musik eller evt. det fremtidige Godsbane projekt i tilfælde af salg eller anden indtægtsgivende funktion for denne bygning. Såfremt Saltholmsgade ikke frigøres og ROSA ikke bliver bruger i produktionscenteret er der et finansieringsproblem for det rytmiske produktionscenter. Der bør i aftalerne mellem Århus Kommune og VoxHall og det nye spillested åbnes mulighed for at produktionscentrets brugere kan komme ind på spillestederne med henblik på at afvikle workshops o. lign. ligesom spillestederne også vil kunne benytte sig af produktionscenterets faciliteter.

22 Bilag Organisation Produktionscenteret. Som nævnt ovenfor under kan der være en organisation som tager rollen som kompetencecenter med tilhørende faciliteter. Etableres Rytmisk Musik Miljø Århus (RMMÅ) vil det være den organisation som vil få ansvaret for at drive bygningens indhold bortset fra spillestederne. De faste lejere vil ikke have noget aktivitetsansvar men blive inddraget, såfremt det er relevant. RMMÅ skal være en selvejende organisation, eksempelvis organiseret som en almennyttig fond, som vil få en bestyrelse der udpeges af relevante aktører fra det århusianske musikmiljø samt Århus kommune, eksempelvis via Rytmisk Udvalg. Det er overvejet hvilken organisationsform, der anses for hensigtsmæssig: Om det skal være en kommunal organisation eller en almennyttig fond eller lignende. I den forbindelse har Kulturforvaltningen inddraget udsagn fra arbejdsgruppen samt erfaringer fra en studietur til Bergen, hvor man for ca. 8 år siden skabte organisationen BRAK, som er en organisation, der på en del måder minder om de opgaver der vil skulle varetages af produktionscenteret. BRAK fungerer som en selvejende konstruktion frigjort fra Bergen Kommune selv om man modtager et driftstilskud på 0,7 mio. Nkr. fra kommunen og 0,5 mio. Nkr. fra den norske stat. Det er både i et flertal i arbejdsgruppens og Kulturforvaltningen indtrykket at RMMÅ som selvejende institution, eksempelvis en fond, vil kunne agere bedst og mest smidigt både i forhold til det rytmiske musikmiljø og i forhold til kommunen. Der vil være situationer, hvor en organisation som RMMÅ vil skulle repræsentere miljøets synspunkter som forhandlingspartner over for kommunen. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at RMMÅ der er en del af den kommunale organisation. RMMÅ kommer til at indgå en flerårig aftale med Århus Kommune om vilkårene for at modtage det kommunale driftstilskud i lighed med andre kulturinstitutioner. RMMÅ vil også skulle have projektgenerator samt kunne være et ressourcested for såvel kommercielle og ikke-kommercielle aktører i det århusianske rytmiske musikmiljø. Produktionscenteret vil komme til at indeholde såvel faste lejere som projektorganisationen. Der skal skelnes mellem de faste lejere, såsom KBB, ROSA m. fl. som kommer til at betale en fast husleje, og de organisationer eller non-profit virksomheder, som får plads i produktionscenteret. Sidstnævnte bør have ophold i centeret på samme vilkår som vil være gældende for brugere af projektlokalerne i Kulturhus Århus, dvs. man betaler kun for forbrug og vedligehold. Der har i arbejdsprocessen været en kommercielt drevet virksomhed, som har rettet henvendelse til Kulturforvaltningen med henblik på at komme til at sidde i produktionscenteret, da virksomheden mener at der vil være en fordel i at sidde sammen med kreative projektgrupper og non-profit foreninger. Der vil ikke være noget til hinder for at have kommercielle virksomheder siddende i pro-

23 duktionscenteret på markedsmæssige vilkår, men der er betalingsmæssige gråzoneområder for andre underskudsgivende virksomheder, hvor vilkårene må undersøges nærmere i en senere fase Økonomi Produktionscenteret. Nedenstående tabel er kun beregnet på driften af produktionscenteret. I forhold til hele bygningskomplekset Vester Allé 15 er der et vedligeholdelsesbudget på kr., hvortil kommer et vedligeholdelsesbudget på kr. ekstra der tilføres Vester Allé 15 i forbindelse med at produktionscenteret og jazzspillestedet etableres, i alt kr. Dette beløb svarer således til 182 kr. pr. m2, hvilket er et tilfredsstillende niveau. Til produktionscenteret er der afsat en løbende driftsbevilling på 1 mio. kr. Som det fremgår af pkt og resumeet reserveres der af dette beløb, således der er kr. til driften af centeret. Eksempel budget produktionscenteret under RMMÅ PL 2007 Løn leder RMMÅ Honorarer tilknyttet personale Administration Andel af el, vand, varme Forbrug projektpladser kr kr kr kr kr. Vedligehold/anskaffelse teknisk udstyr: laboratorier, projektpladser kr. Projekter Udgifter i alt kr kr. - brugerbetaling laboratorier kr. - brugerbetalinger projektpladser kr. I alt kr.