Kvalitetsrapport. Mørkhøj Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Mørkhøj Skole

2 Side 2 af 17 sider Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Metode... 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 3 Det faglige niveau... 3 Skolelederens vurdering... 3 Børne- og Kulturforvaltningens vurdering... 4 Kommunale indsatsområder... 4 Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst... 4 Pædagogisk Kontinuitet / overgange... 5 Sundhed... 5 Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen... 6 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 6 Skole- hjem samarbejdet... 6 Elevplaner... 7 Dannelse og uddannelse... 7 Indsats på området... 7 Tilrettelægges af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA)... 7 Lærernes uddannelse... 8 Midler anvendt på kompetenceudvikling... 8 Rummelighed... 8 Indsats på området... 8 Opnåede resultater... 8 Trivsel og samarbejde... 9 Indsats på området... 9 UMV-undersøgelse og -handleplan... 9 Forældretilfredshedsundersøgelse... 9 Elevfravær Talmateriale Elev- og klassetal Andel af elever, der går i SFO Antal elever i specialgrupper Antal elever pr. lærer Udgifter pr. elev Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Antal elever pr. nyere computer Personaleomsætning Lærernes arbejdstid Timegennemførelse Lærernes uddannelse Kompetenceudvikling Dansk som andetsprog Karaktergivning Specialundervisning Elevfravær... 17

3 Side 3 af 17 sider Indledning Mørkhøj skole har i skoleårene 2009/10 og 2010/11 haft to væsentlige indsatsområder; inklusion og læsning. Begge områder har været indsatser, som har været gældende for hele skolen. Det er vigtigt for os at inklusionen sker på en måde, så alle - både elever, forældre og personale - oplever det som en positiv udvikling af folkeskolen. Det kræver både omsorg, åbenhed og ærlighed at finde fælles fodfæste i denne proces. Læsning og sprogforståelse har gennem flere år været et indsatsområde. Udviklingen er gået fra bogstavindlæring med håndfonemer i børnehaveklassen over læse-/stjernestund i indskolingsklasserne til nu også at fokusere på den faglige læsning på mellemtrin og i udskolingen. Man kan finde mere om skolens indsats på disse to områder senere i denne rapport. Derudover har skolen taget fat på at forbedre kommunikationen mellem skole, skolebestyrelse og hjemmene. Læs mere i afsnittet om Forældretilfredshedsundersøgelse. Endelig har indskolingsafdelingen arbejdet med aldersintegreret undervisning i de praktisk-musiske fag (PUMA) i dele af skoleåret. Metode Der er udarbejdet rapport for hver skole, samt for det samlede skolevæsen. Metode beskrives i hovedrapporten Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Mørkhøj skole har i skoleårene 2009/10 og 2010/11 arbejdet med følgende emner: Inklusion, faglig læsning, trivsel og kommunikation. Arbejdet med inklusion er et arbejde, som fortsætter og som stadig har brug for opmærksomhed fra såvel ledelsen, personalet og forældrene. Vi har igangsat flere tiltag for at forbedre forholdene for alle elever, herunder forventningsafstemning mellem forældre og lærere i indskolingsklasserne. Lærere og pædagoger har i tæt samarbejde bl.a. arbejdet med strukturering af skoledagen og fokus på det, der virker for det enkelte barn og børnegruppen som helhed. Indsatsen omkring faglig læsning har resulteret i Læsestund om morgenen for hele skolen, hvor eleverne bliver præsenteret for forskellig litteratur afhængigt af alder og individuelle kompetencer, såvel fag- som skønlitteratur. I de kommende år vil det stadig være inklusion, som vil være i centrum, desuden vil vi sætte ind over for at højne elevernes matematikfærdigheder og endelig vil bevægelse i undervisningen være et indsatsområde. Det faglige niveau Skolelederens vurdering Fra klassetrin testes alle elever i dansk og matematik. Disse test drøftes på fagkonferencer ved skoleårets slutning. Her drøfter faglærere, ledelse og vejledere sammen resultaterne og vurderer hvilke tiltag, der skal foretages. Af indskolingsklassernes læse- og stavetest fremgår det at eleverne generelt befinder sig over landsgennemsnittet. Mellemtrinsklasserne placerer sig omkring eller lidt over middel i læsetestene. Disse resultater må siges at være tilfredsstillende. I matematiktestene placerer eleverne sig generelt omkring landsgennemsnit. Da vi gerne vil have at vores elever er lige så dygtige til matematik som til læsning, sætter vi nu fokus på at støtte i matematik og forventer på sigt en forbedring i elevernes resultater. De nationale test viser at skolens elever generelt placerer sig omkring middel i dansk, matematik, fysik/kemi, biologi og engelsk set over to skoleår med de nationale test. I geografi ligger eleverne lige under middel. Disse resultater skal vi fortsat arbejde med at forbedre.

4 Side 4 af 17 sider Ved afgangsprøverne klarer vores elever sig generelt bedst i de mundtlige prøver, men de har sværere ved at opnå helt gode karakterer i nogle af de skriftlige fag. Min vurdering er at det ikke så meget er undervisningen som elevernes arbejde med fagene før og efter undervisningen i skolen. Næsten ingen udskolingselever tager imod tilbuddet om lektiecafé. Vi skal blive bedre til at tilskynde eleverne til at gøre noget mere ud af hjemmearbejdet og også vejlede dem bedre til at udnytte "læseferie"-perioden til at forberede sig til de mundtlige prøver. Skolens lærere arbejder fortsat med at forbedre elevernes evner i faglig læsning, da dette har stor betydning for samtlige fag. Vi fortsætter med at holde Læsestund de første 20 minutter hver dag i alle klasser. Her kan lærerne lave aftaler med den enkelte elev eller med hele klassen om hvilke tekster, der skal læses. Vi glæder os til at få uddannet endnu en læsevejleder, som får ansvar for vejledning af mellemtrins- og udskolingsklasserne. Vi sætter desuden ind fra næste skoleår med at genindføre tilbud om støtte i matematik i både indskoling, på mellemtrin og i udskoling. Børne- og Kulturforvaltningens vurdering I kvalitetsrapporten for blev Mørkhøj Skole beskrevet som en veldrevet skole med et fagligt tilfredsstillende niveau. Der var hos forældre god tilfredshed med skolens arbejde og informationsniveau. Skolens resultater i de nationale test er omkring eller lidt under gennemsnitsresultatet for kommunens skoler. Resultaterne i afgangsprøverne er for de flestes vedkommende under middel for kommunens skoler. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer samlet set, at skolens indsats og resultater ved afgangsprøver, nationale test og trinmålsevalueringer er rimelig. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer endvidere, at skolen arbejder med og yder en stor indsats i forhold til faglig læsning og inklusion og opnår hermed bedre resultater. Skolen yder endvidere en god indsats med at skabe en skole for de mange børn med anden etnisk baggrund end dansk. Børne- og Kulturforvaltningen noterer sig, at der fremadrettet skal ydes en indsats for at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne og vil deltage aktivt i dette arbejde. Kommunale indsatsområder Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Mørkhøj skole har i mange år haft fokus på elevernes stave- og læsefærdigheder. I begyndelsen med en indsats i indskolingen over for den generelle begynderlæsning, hvor strategier som håndfonemer og lydhuset har gjort det lettere for eleverne at lære at læse. Dette har endvidere været suppleret med tidlig læsehjælp i 1. kl. og læsekursus i 3.kl. for de elever, som endnu ikke har "knækket koden". Desuden har vi årlige fagkonferencer, hvor skolens læsevejleder rådgiver og vejleder lærerne i deres arbejde med at forbedre elevernes læse- og stavefærdigheder. Det er skolens vurdering, at disse indsatser har løftet elevernes generelle niveau i forhold til læse- og stavefærdigheder. Gennem de senere år har indsatsen derudover været rettet imod den faglige læsning i alle fag. Det betyder, at hele skolen fra skoleåret bruger 20 minutter om morgenen hver dag på at læse og bearbejde fagtekster i alle skolens fag. I indskolingen er det dog stadig læsning af skønlitterære bøger, der er i fokus, mens skolens klasse i stigende grad arbejder med fagtekster. Samtidig med denne tidlige prioritering af faglig læsning, arbejdes der i alle fagene på at lave et kompetenceløft i forhold til faglig læsning. Det er skolens vurdering at denne indsats med tiden vil øge elevernes læselyst såvel som deres evne til at læse faglitteratur.

5 Pædagogisk Kontinuitet / overgange Side 5 af 17 sider Mørkhøj Skole har sammen med Enghavegård Skole og børnehusene i distriktet udarbejdet en samarbejdsaftale, der sikrer Gladsaxe kommunes to børnepolitiske målsætninger. Aftalen findes på skolens hjemmeside. Børnehusene afholder et møde i september for forældre til de kommende skolebørn. Her deltager SFO-leder og souschef for at kunne besvare evt. spørgsmål om skole/sfo. Mørkhøj Skole inviterer i november måned nye forældre til at komme for at høre, hvad skolen og SFO kan tilbyde. I april måned inviteres børnehusene til overleveringssamtaler vedrørende de kommende skolebørn. Til disse møder tages udgangspunkt i børnenes udviklingsskemaer, der er udarbejdet af børnehusene i samarbejde med forældrene. Tovholdere på pædagogisk kontinuitet er SFO-leder fra Mørkhøj Skole, SFO-leder fra Enghavegård Skole samt områdeleder for distriktets børnehuse. Denne gruppe udarbejder mødeindkaldelser og dagsordener samt sikrer, at disse distribueres til involverede medarbejdere. Overgange på Mørkhøj Skole For at sikre overgangen fra 0. klasse til 1. klasse på Mørkhøj skole afholder børnehaveklasseledere, lærere og ledelse i april måned møder om børnene, anvendt struktur og pædagogiske tiltag. At formidle den nødvendige viden om alle børn - også børn med særlige forudsætninger - giver de nye voksne det bedst mulige udgangspunkt for at alle børn lykkes med deres skolegang og deres opbygning af sociale relationer. Endvidere afholdes et møde om samarbejdet mellem det pædagogiske personale i skolens undervisningstilbud til børn med særlige forudsætninger og SFO. Dette gøres for at sikre at specialviden og tiltag, der vedrører disse børn, kan videreføres i det pædagogiske arbejde og anvendes som en del af det pædagogiske grundlag i SFO. Sundhed Ombygningen af skolens kantine er færdiggjort, og der er ansat en kantineleder. På Mørkhøj skole har vi et kantine- og sundhedsudvalg (KSU) bestående af: Administrativ Leder SFO-leder Kantineleder Kantineassistent 2 elevrepræsentanter 1 skolebestyrelsesmedlem Sundhedsplejerske 1 lærerrepræsentant 1 pædagogrepræsentant I forhold til eksterne aktiviteter er der udpeget en person i både skole og SFO, som sørger for orientering om og tilmelding til for eksempel motionsdag, idrætsdag med mere. Vedr. rådgivning og vejledning af inaktive børn og unge: planen er under udarbejdelse Gladsaxe Kommunes foreningsguider tænkes anvendt i arbejdet med motivationen og kendskabet til det lokale forenings-liv. Endvidere tænkes skolens sundhedsplejerske som en ressource i forhold til en tidlig indsats. Skolens elevkantine, skole og SFO følger kommunens sundhedspolitik og har kun sund mad i sortimentet. Et tiltag i kantinen er: 1-2 gange ugentlig er der morgenmadsbuffet. Mørkhøj skoles kantine har i foråret opnået bronzemærket i økologi. I foråret 2011 havde skolen en fællesuge hvor bevægelse i undervisningen var temaet. Det resulterede i, at flere lærere er blevet inspireret til at tænke bevægelse ind i en del af undervisningen.

6 Side 6 af 17 sider Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen Mørkhøj skole har en lang tradition for at teste eleverne i dansk og matematik hvert år inden sommerferien. Resultaterne af testningen drøftes på en fagkonference for hver enkelt klasse, hvor dansk- og matematiklæreren samt læsevejleder, matematikkoordinatoren og skoleleder drøfter resultaterne og hvilke tiltag, der skal/kan iværksættes. Ud over dette har mange klasser i skoleåret 2010/11 gjort brug af muligheden for at afprøve de frivillige nationale test. Elevplanernes udformning bliver løbende drøftet og eventuelt ændret i forhold til at gøre dem bedre og mere fyldestgørende at læse for elever og forældre. På flere klassetrin involveres eleven i elevplanen inden denne forelægges for forældrene til drøftelse. I udskolingen fortsætter vi med at afholde terminsprøve for klasse og har i skoleåret udvidet med fag som skriftlig engelsk og tysk. Lærerne gør stadig brug af diverse checkskemaer, mindre tests m.m. i forbindelse med forberedelse og afslutning af emner. Den løbende evaluering er til drøftelse i skolens årgangsteam. Alle klasser gennemfører skolehjemsamtaler og har ligeledes elevsamtaler, hvor både elevens faglige og sociale udvikling drøftes med eleven. I forbindelse med skolehjemsamtalerne i foråret bruges portfolio på flere klassetrin og i indskolingen har man stor glæde af elevlogbøger. Musikundervisningen i klassetrin bliver afsluttet med opførelsen af en forårskoncert for alle skolens forældre. Billedkunstprojekter bliver præsenteret ved ferniseringer for klassens forældre. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Mørkhøj skole fortsætter med inddragelsen af eleverne ud fra deres alder og modenhed. Det sker i forbindelse med den almindelige undervisning og i forbindelse med emne- og projektuger. Emner, som eleverne er optagede af, indgår i undervisningen gennem hele skoleforløbet. Eleverne inddrages i valg af emner og undervisningsformer, og den enkelte indgår i drøftelser med læreren forud for undervisningsdifferentiering. Resultatet af elevernes inddragelse i undervisningen er at motivationen hos eleverne er højnet. Vi oplever flere elever, som tager større ansvar for deres egen læring og som tager ansvar for klassens fællesskab. Skole- hjem samarbejdet Mørkhøj skole har et velfungerende skole-hjemsamarbejde. Det tager udgangspunkt i samarbejdet omkring den enkelte elev, fællesskabet i den enkelte klasse (kontakt- og trivselsforældre) og fører videre op til samarbejdet i skolebestyrelsen og mellem skolebestyrelsen og kontaktforældrene i skolens kontaktforældreråd. Vi lægger i vores skole-hjemsamarbejde vægt på at sikre den bedst mulige skolegang for vores elever gennem forældremøder, skolehjemsamtaler og klassearrangementer. Vi indkalder derudover til netværksmøder, hvor forældre og professionelle aktører drøfter mulige tiltag som skal støtte og hjælpe det enkelte barn, fagligt og socialt. Vi er i gang med at gennemgå og revidere vores kommunikationsveje, bl.a. Intra for at forbedre kommunikationen mellem skole og forældre. Arbejdet skal også munde ud i retningslinjer for god kommunikation. Vi har i skoleåret 2010/11 indført at forældre skal sygemelde deres barn på 1. sygedag via Skoleintra. Samtidig har skolen anskaffet et SMS-system til Skoleintra, så vi kan sende en SMS til udskolingselevers forældre, hvis den unge ikke møder til undervisningen. Vi modtager også anmodning om ferie i skoletiden over Intra. Vi håber på denne måde at forældrene oplever, at det er lettere at orientere skolen om eventuelt fravær.

7 Elevplaner Side 7 af 17 sider Mørkhøj skole udarbejder elevplaner til skole-hjemsamtalerne i november. Hvert område (indskoling, mellemtrin og udskoling) har udarbejdet en fælles skabelon for elevplanerne og denne bliver hvert år sat under lup for at forbedre kommunikationen mellem skole og forældre. Dette har blandt andet resulteret i en større revidering af udskolingens skabelon, så den forenkles og så det fremadrettede arbejde fremgår tydeligere. Både på mellemtrinnet og i udskolingen indarbejdes elevens egen vurdering og mål i elevplanen. Dannelse og uddannelse Indsats på området Mørkhøj skole lægger vægt på at give vores elever både en faglig og en social balast i forhold til at udvikle sig til livsduelige og harmoniske voksne. I forbindelse med den almindelige undervisning på skolen, og når klasser skal på ekskursion, er det af stor betydning, at de både får et fagligt udbytte og får lært at tage hensyn til og respektere andre. Vores arbejde med at uddanne elever til konfliktmæglere fortsætter. Vi har en fast stab af elevmæglere, som frivilligt bruger nogle af deres frikvarterer til at hjælpe yngre kammerater med at løse konflikter. Skolen er også et sted, hvor det er vigtigt at lære traditioner at kende og at holde fast i dem. Hver 14. dag mødes hele skolen i aulaen og holder morgensang med sang, musik og optræden. Vi har hvert år forårskoncert, og de sidste 4-5 år har vi haft et stort teater- og musicalprojekt, som børn og unge fra kl. på skolen kan melde sig frivilligt til og som foregår i deres fritid. Dette projekt kulminerer i en flot opsat musical, hvor både små og store elever viser, hvad de kan hver for sig og sammen. En gang om året har vi en fællesuge for hele skolen. I skoleåret 2009/10 var temaet "Trivsel" og i skoleåret 2010/11 var det "Bevægelse i undervisningen". Vores fællesuger afsluttes med at forældrene inviteres op for at se hvad vi har arbejdet med. Vi oplever at vores elever er meget engagerede og glade, især når de arbejder med emner på tværs af fag og klasser. Vi er meget glade for at opleve at vores konfliktmæglere går op i deres medansvar for de mindre elevers trivsel. Tilrettelægges af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) Mørkhøj skole har nu over 21% to-sprogede elever, primært i indskolingen, hvor 32% er tosprogede. En del af disse elever har forudsætninger svarende til etnisk danske elever. Nogle børn har dog ikke et funktionelt udviklet dansk, når de starter i skole. Vi har fra skoleåret 2010/11 meldt os til Undervisningsministeriets DSA- Taskforce, for at sætte fokus på DSA-undervisningen på skolen og for at blive bedre til at varetage de tosprogede elevers særlige behov. I løbet af dette skoleår har nogle af skolens DSA-lærere deltaget i konferencer sammen med 4 andre skoler i Gladsaxe. Vi laver en sprogscreening af nye elever til klassetrin over børnehaveklassen. To-sprogskonsulenten udarbejder sprogscreening af de nye børnehaveklassebørn. Det drøftes fire gange årligt, hvilke elever, der har behov for supplerende DSA-undervisning. Den supplerende DSA-undervisning kan både foregå i klassen, på mindre hold og som lektie- og sprogstimulering efter skoletid. Vi er blevet mere opmærksomme på DSA-undervisningen i den almindelige undervisning og tænker den blandt andet ind som en del af den faglige læsning, som foregår for alle elever. Vi vil i det kommende år nedsætte et fagudvalg for DSA-lærere, som dels skal sørge for at skabe et fælles overblik over de to-sprogede elever og deres behov for ekstra støtte, dels være et forum til fælles udvikling og inspiration og desuden et forum som kan vejlede ledelsen og kolleger.

8 Side 8 af 17 sider Vi vil i det kommende år nedsætte et fagudvalg for DSA-lærere, som dels skal sørge for at skabe et fælles overblik over de to-sprogede elever og deres behov for ekstra støtte, dels være et forum til fælles udvikling og inspiration og dels et forum som kan vejlede ledelsen og kolleger. Lærernes uddannelse Lærere på Mørkhøj skole er uddannet dels gennem deres seminarieuddannelse og dels gennem efteruddannelse. De nyest uddannede lærere har flere linjefag end de ældre lærere. Disse har til gengæld en bredere basisuddannelse og har med tiden fået en kompetence inden for fag, som ikke oprindeligt var deres linjefag fra seminariet. De senere år har vi pga. af ansættelsestryghedsaftalen med Gladsaxe Lærerforening fået overført lærere fra andre skoler. Dette har forbedret vores andel af linjefagsuddannede lærere i matematik. På nuværende tidspunkt mangler vi lærere med linjefag i natur/teknik og vi kan se, at vi om få år vil have behov for lærere med linjefag i tysk og fysik/kemi. Midler anvendt på kompetenceudvikling Det er den altovervejende opgave i disse år at opkvalificere det pædagogiske personale til at kunne magte opgaver i forbindelse med inklusion i folkeskolen. Mørkhøj skole har i skoleårene 2009/10 og 2010/11 brugt hovedparten af uddannelsesmidlerne til at kvalificere lærere og pædagoger til i fællesskab at tage vare om at inkludere flere børn/elever. Blandt andet som en pædagogisk weekend for hele det pædagogiske personale. Inklusion vil også være i fokus i de kommende år. Derudover har vi brugt ressourcer til kurser for alle lærere i faglig læsning og lærere på 4. og 7. klassetrin har fået et længerevarende kursus i faglig læsning. Rummelighed Indsats på området I perioden har Mørkhøj skole haft fokus på en række forskellige områder, der alle har til formål at gøre dagligdagen mere inkluderende. På teamniveau har hele skolen arbejdet med at styrke teamsamarbejdet, så der arbejdes mere fokuseret og systematisk på at løse problemstillinger i den enkeltes pædagogiske praksis. I forhold til den enkelte medarbejders stræben efter at gøre hverdagen mere rummelig, har skolen uddannet inklusionsvejledere og omskolet en støttepædagog, så lærere og pædagoger nu lettere kan få hjælp til at løse de udfordringer en øget rummelighed giver. Dette arbejde har tre hovedområder: 1) at øge personalets klasseledelseskompetencer, 2) at skabe et forudsigeligt læringsmiljø og 3) at arbejde ud fra en anerkendende tilgang. I indskolingen er der endvidere blevet oprettet en "Oase", hvor elever, der har brug for en meget individuelt tilrettelagt undervisning, kan modtage undervisning i dele af deres skoledag. Endvidere er der i indskolingen etableret tre frikvartersniveauer. De tre niveau er: 1) Et "gammeldags" frikvarter, hvor eleverne selv leger og søger hjælp hos en voksen, når de har brug for det, 2) et aktivitetsbaseret frikvarter, hvor en pædagog tilbyder en aktivitet for de børn, som har lyst til at være med og 3) et frikvarterstilbud for en mindre gruppe børn som 'øver' sig i at holde gode frikvarterer. Endelig har skolen arbejdet med at styrke skole-hjemsamarbejdet i indskolingen. Udgangspunktet for dette har været forældremøderne, hvor der er blevet sat fokus på dialog. Opnåede resultater Arbejdet med at styrke teamsamarbejdet har ført til, at skolens ansatte nu afholder mere strukturerede teamog områdemøder med en dagsorden og referent. Dette har bevirket, at medarbejderne oplever deres møder som mere effektive samtidig med, at de har fået indarbejdet en bedre systematik i arbejdet med elever med særlige behov.

9 Side 9 af 17 sider Uddannelsen af en inklusionsvejleder og omskolingen af en tidligere støttepædagog har bevirket at skolens pædagogiske personale, i højere grad end tidligere, kan modtage hjælp og støtte, når de har brug for det. Det være sig hjælp i form af specialpædagogisk eller diagnostisk viden. Oasen og frikvartersordningerne har medvirket til, at elever med særlige behov i højere grad kan blive tilgodeset, ved at der indrettes en skoledag, der tager højde for deres behov. Den øgede fokus på dialog i indskolingen har givet mere tilfredse forældre, som føler sig set og hørt i forhold til deres behov, og som i højere grad ønsker at tage et medansvar for deres børns skolegang. Trivsel og samarbejde Indsats på området Mørkhøj skole har, i forbindelse med den yderligere inklusion, som er sket de seneste to år, erfaret hvor vigtigt det er at sikre trivslen for børn og voksne. Vi fortsætter med at uddanne elever i 6. klasse til konfliktmæglere. Vi har i skoleåret 2010/11 haft konfliktmæglere fra klasse. Vi har fra skoleåret 2010/11 indført et tilbud om struktureret frikvarter for elever i indskolingen, som har særligt brug for at blive aktiveret og vejledt af en voksen i en struktureret legesituation. Dette tilbud er rettet imod nogle bestemte elever og sker kun efter aftale med forældrene. Ligeledes har vi indført et aktivitetsbaseret tilbud for elever i indskolingen. Her er det frivilligt at deltage, men en stor del af indskolingseleverne tager imod tilbuddet. Alle disse tiltag har bevirket at antallet af konflikter i frikvartererne er dalet markant. UMV-undersøgelse og -handleplan Mørkhøj skole har besluttet at gøre UVM til en pædagogisk opgave. Vi havde i første omgang besluttet at foretage UVM-undersøgelsen over en tre-årig periode ved hjælp af DCUM's materiale, Termometeret. 1. år handlede det om det psykiske miljø, 2. år det fysiske og 3. år det æstetiske. Lærerne har i hvert område herudfra lavet en vurdering af undervisningsmiljøet, som sammenskrives til en handleplan. Vi har besluttet fremover på mellemtrin og udskoling at foretage vurderingen hvert 3. år, mens indskolingen vil dele undersøgelsen op i to dele: den psykiske del og den fysik-æstetiske del. Forældretilfredshedsundersøgelse I forældretilfredshedsundersøgelsen i 2010, foretaget af Rambøll, fremgår det at forældrene til børn på Mørkhøj skole generelt er tilfredse med børnenes faglige udbytte; dialogen mellem forældre og lærere; lærernes evne til at engagere børnene og lærernes evne til at skabe kontakt med børnene. De to fokuspunkter, som forældrene var mest utilfredse med, var skolens fysiske rammer - indvendigt (lokaler, inventar) og udvendigt (skolegård, boldbane). Spørgsmål, hvor forældrene ikke var helt tilfredse, var lærernes evne til at skabe ro og orden i klassen; maden, som eleverne kan købe på skolen og skolens evne til at flytte undervisningen ud af skolen, for eksempel ekskursioner til museer og i skoven. Vi har siden denne tilfredshedsundersøgelse fået renoveret legepladsen og skolegården i indskolingsområdet samt fået borde-bænkesæt til de lidt større elever på mellemtrinnet. Vi er i gang med processen omkring at skaffe mellemtrins- og udskolingseleverne nogle rare udefaciliteter. Desværre fik Mørkhøj skole ikke den lovede renovering af indskolingsområdet i Hvis Gladsaxe Kommunes budgetplaner holder, vil en renovering af indskolingsområdet starte i Skolen selv har en plan for udskiftningen af inventar i klasserne. Den følger vi fortsat. Desuden udvider vi antallet af Active Boards i klasserne med to i starten af hvert skoleår.vi har således fra skoleåret Active

10 Side 10 af 17 sider Boards i klasselokaler samt på skolens Mediecenter. Vi prioriterer i høj grad at eleverne har ordentlige bøger at arbejde med. Vi har i indskolingen udvidet den strukturerede undervisning med blandt andet piktogrammer til at synliggøre dagens program og time-timere til at synliggøre, hvor lang tid eleverne skal arbejde med den igangværende opgave. Begge dele er noget, der er med til at skabe ro i klassen. Desuden har vi skabt forskellige bevægelsestilbud i elevernes pauser for at give dem bedre pauser og undgå konflikter, som føres med ind i klasselokalet, se også kap.7.1. Mørkhøj skole har fået ansat en kantineleder, som markant har ændret de tilbud, der serveres for eleverne. Vi har på det seneste oplevet, at flere af de ældste elever er begyndt at købe mad i skolens kantine. Udsagnet om at vi ikke i stort nok omfang omlægger undervisningen til steder uden for skolen, kan vi ikke rigtig genkende. Vi har tilladt os at tolke denne tilkendegivelse til at dreje sig om manglende information til forældrene om klassernes aktiviteter i det hele taget. Vi har besluttet at lave en kommmunikationsstrategi med fokus på Skoleintra, så lærere og pædagoger får mere fokus på at informere forældrene om indholdet af arrangementerne, for eksempel i form af billeder. Det vil være et godt udgangspunkt for en samtale i hjemmet om hvad barnet har oplevet. Elevfravær Mørkhøj skole har en del elever, som tager på ferie med deres forældre uden for skoleferierne. Det er ikke vores indtryk at det er stigende. Vi arbejder med at få alle forældre til at melde deres barn syg allerede på 1. sygedag via Skoleintra. Det er ikke alle forældre, der husker at give denne besked, alternativt skrive i kontaktbogen efter sygefraværet. Disse manglende informationer fra forældrene bevirker at en del af vores elever får noteret ulovligt fravær, selv om det er sygdom. For at imødegå evt. skulkeri i udskolingen, har vi indført et SMS-system i Skoleintra, så lærerne kan sende en SMS til forældrene, hvis deres søn eller datter ikke møder til undervisningen. Denne ordning gælder hele dagen. Talmateriale Herefter følger det indsamlede talmateriale. I skolerapporterne er der detaljerede oplysninger om den enkelte skole. I kommunerapporten er der sammenstilling af de vigtigste tal, samt redegørelse for metoder og beskrivelse af datamateriale. Elev- og klassetal Elevtal Klassetal Klassekvotient Børnehaveklasse ,0 1. klasse ,5 2. klasse ,0 3. klasse ,0 4. klasse ,0 5. klasse ,0 6. klasse ,0 7. klasse ,5 8. klasse ,0 9. klasse ,5 I alt for skoleåret ,6 I alt for skoleåret ,6 I alt for skoleåret ,6

11 Andel af elever, der går i SFO Side 11 af 17 sider Elever bh. kl. 3. klasse Elever i SFO SFO andel i % , , ,8 Antal elever i specialgrupper Skolen har ingen specialgrupper Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusive børnehaveklasseledere Total antal elever eksklusive børnehaveklasse Elev-lærer ratio eksklusive børnehaveklasse , , , , , ,63 Udgifter pr. elev Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Mørkhøj I alt for kommunen Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Mørkhøj I alt for kommunen Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgift pr. elev Decentral udgifter Centrale udgifter Udgift i alt Elevtal Udgift pr. elev Mørkhøj Skole TOTAL/gennemsnit

12 Antal elever pr. nyere computer Side 12 af 17 sider Opgørelse er for for skoleåret Generelt Antal elever i alt 371 Antal undervisningscomputere anskaffet i skoleåret Placering af undervisningscomputere Klasselokalerne 43 Fælles nærområder 62 Computerrum 0 Transportabelt 9 Bibliotek 33 Andet 5 Antal undervisningscomputere i alt 152 Antal elever pr computer 2,4 Undervisningscomputernes alder 3 år eller yngre 80 4 år 18 5 år eller ældre 54 Undervisningscomputere tilsluttet lokalnet Kablet 70 Trådløst 82 % Undervisningscomputere med adgang til internet i % 100 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,8 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,7 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,6 Personaleomsætning (Opgøres august) Lærere ved skoleårets start ,7 Fratrådte Tiltrådte Lærer-omsætning 6% 0% 6% Pædagoger ved skoleårets start 9 9 7,9 Fratrådte Tiltrådte Pædagog-omsætning 11% 22% 25%

13 Lærernes arbejdtid fordelt på opgaver Undervisning Heraf special-undervisning Heraf special-undervisning i specialklasser Opg tilknyttet undervisning Andre opgaver Ferie I alt %-del af arbejdstid anvendt på undervisning** Antal årsværk inkl timer i special-klasser*** Gennemsnitlig undervisnings-timetal per lærer**** Side 13 af 17 sider Lærernes arbejdstid Mørkhøj Skole Samlet/Gennemsnit Skoleåret Mørkhøj Skole Samlet/Gennemsnit Timegennemførelse Årligt Undervisningstimetal Aflyste Gennemført undervisningstimetal i 4 uger undervisningstimer undervisning % , , ,6

14 Decentrale udgifter Centrale udgifter Udgift i alt Lærertidsposter Udgift pr. lærertidspost Kommunalt gennemsnit 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Linjefag Tilasvarende kvalifikationer I alt % I alt % I alt % Lærernes uddannelse Side 14 af 17 sider Billedkunst x L L K K L L K L Biologi L L L L L Dansk L L K K L K L K L L L L L L L L Engelsk L L L L L L L L L L L K L Fransk 0 0 Fysik/kemi L L K K K Geografi x x x x L Historie x x x x L L K L L L x x L Hjemkundskab K L L Håndarbejde L L K K Idræt L L L x x L L L L K L L L L L L Kristendomsk. x L L K K K K x x K x x x x L L Matematik L L K K K K L K K L L K L K K K Musik L L L K L L L L L L L Natur/teknik L L x x x x x x x K K Samfundsfag x L L Sløjd L L L L Tysk L L K Kompetenceudvikling (Årets udgifter opgøres august)

15 Side 15 af 17 sider Dansk som andetsprog Elever: i alt og 2-sprogede Elever i alt Toprogede elever Antal elever, der modtager undervisning i DSA Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for basisundervisning i DSA 1 Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for supplerende undervisning i DSA Organiseringen af den supplerende undervisning (Angiv antal elever) Som integreret del af undervisningen, hvor fag-læreren benytter andetsprogspædagogiske metoder Ved tilknytning af ekstra lærer i undervisningen Uden for den alm. undervisningstid Uden for klassen i den alm. undervisningstid Hvor mange lærere er tilknyttet DSA? Lærere i dansk som andetsprog Hvor mange af disse har linjefag i DSA eller tilsvarende kompetencer? Hvor mange af disse har længerevaren de kurser i DSA (mindst Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav timer)?

16 Karaktergivning Side 16 af 17 sider Standpunkt / årskarakter Prøvekarakter Disciplin Dansk - Læsning 8,7 4,9 5,1 5,2 4,9 5,2 Dansk - Retskrivning 7,4 5,0 5,5 5,7 4,4 4,7 Dansk - Skr. fremstilling 8,2 6,4 6,6 5,0 6,0 5,2 Dansk - Orden 6,1 7,7 5,8 6,7 4,1 4,2 Dansk - Mundtlig 5,8 7,0 6,5 7,8 7,5 7,6 Matematik - Færdighed 7,0 5,5 6,5 6,8 5,4 4,6 Matematik - Problem 7,6 5,6 5,7 7,5 4,5 3,0 Matematik - Mundtlig 6,5 4,2 5,4 Engelsk - Skriftlig 6,1 7,0 6,1 2,0 Engelsk - Mundtlig 5,2 6,5 5,8 6,2 6,0 6,3 Tysk - Skriftlig 5,4 5,1 4,7 Tysk - Mundtlig 6,2 4,7 4,1 2,9 Fransk - Skriftlig Fransk - Mundtlig Fysik/kemi - Praktisk/mund. 7,1 3,5 5,6 4,7 3,1 7,0 Biologi 6,6 5,7 5,1 Biologi - Skriftlig 7,6 5,7 4,9 Geografi 5,2 3,4 4,9 Geografi - Skriftlig 6,2 Historie 4,9 3,4 3,9 Historie - Mundtlig Samfundsfag 4,9 4,1 4,7 Samfundsfag - Mundtlig 6,8 5,5 Kristendomskundskab 5,8 4,7 5,7 Kristendomskundskab - Mundtlig Obligatorisk projektopgave 9,0 7,3 6,9

17 Klassetrin Elever Sygdom Uden grund Lovlig Sygdom pr elev Uden grund pr elev Lovligt fravær pr elev I alt Specialundervisning Side 17 af 17 sider T 14 - Specialundervisning Generel forebyggende indsats (ikke enkeltelever) Nævn, hvilke områder, der sættes ind på, samt antal timer, der er anvendt på området Angives i klokketimer i løbet af skoleåret Inklusion 360 Forebyggende specialundervisning i skoleåret For hvert område angives antal elever, som har fået støtte Sprogstimulering Tidlig læsehjælp Motorisk træning m.v. Læsekursus Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i skoleåret: For hvert område angives antal elever, som har fået støtte Faglig støtte: Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) Social-emotionel støtte: Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) Elevfravær ,1 0,3 4,2 12, ,9 1,8 4,5 13, ,5 2,3 2,8 9, ,4 0,0 1,3 9, ,4 0,3 3,4 12, ,8 6,3 5,9 21, ,9 9,0 2,5 14, ,6 2,6 7,1 19, ,8 8,0 1,1 17, ,4 8,5 4,2 17,2 I alt ,0 3,7 3,8 14,5 I alt ,3 3,1 2,5 12,0 I alt ,6 2,5 2,7 13,8