Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere. Nyt fra foreningen. marts arrangementer. nyheder på hjemmesiden. Kære medlem

Transkript

1 marts 2011 Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere Nyt fra foreningen arrangementer Kære medlem Foråret er på vej, og inden længe ses rigtig mange af os til Danske Risikorådgiveres årskonference på Hotel Nyborg Strand den april. Under temaet Krise og Konsekvenser har vi sammensat et program med faglige udfordringer, workshops og socialt samvær. Et medlem af Danske Risikorådgivere, sikringschef på Det Kongelige Bibliotek Claus Friis, er blevet kåret som Årets Danske Sikkerhedschef. Vi har mødt Claus Friis til en snak om sikring af de nye og gamle bygninger, der indeholder Danmarks nationale kulturarv. I oktober blev der udarbejdet værktøjsark indenfor sikringsområdet. Nu kan vi præsentere jer for nye værktøjsark på arbejdsmiljøområdet - læs fx om forebyggelse og håndtering af rygskader, stress og arbejdsulykker. Vi bringer en forsikringsindberetning fra det virkelige liv i kommunerne, og vil gerne opfordre alle til at sende os indslag, som kan være til inspiration for foreningens medlemmer. Endelig har Gjensidige Forsikring lavet en reportage fra Kommunernes Tryghedsdag, som blev afholdt i regi af Den Trygge Kommune i januar marts ERFA-møde for kommunerne i Region Syddanmark 13. april 2011 Bestyrelsesmøde i Danske Risikorådgivere april 2011 Årsmøde i Danske Risikorådgivere Hotel Nyborg Strand maj 2011 Gjensidiges Skandinaviske Konference 9. juni 2011 ERFA-møde for kommunerne i Region Sjælland 8. september 2011 ERFA-møde for kommunerne i Region Sjælland 22. september 2011 ERFA-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland Læs mere på God læselyst! Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand for Danske Risikorådgivere nyheder på hjemmesiden» Kommuner overvåger borgere ulovligt» Dårligt job er værre end arbejdsløshed» Lovforslag på vej om stalking» Vi kan forhindre mange indbrud Flere nyheder på Skt. Gertruds Stræde 5, 1129 København K, Telefon , 1

2 ÅRSKONFERENCE I DANSKE RISIKORÅDGIVERE Danske Risikorådgivere inviterer til årskonference den april 2011 på Hotel Nyborg Strand. Under temaet Krise og Konsekvenser har vi sammensat et program med faglige udfordringer, workshops og socialt samvær. Foreningens årlige konference afholdes i år d april 2011 på Hotel Nyborg Strand. Under temaet Krise og konsekvenser giver en række eksperter på området deres vurdering af, hvordan det egentlig går i Danmark. Hvad kan vi fx vente os i den private og offentlige sektor? Og hvordan kan vi bevare velfærdssamfundet, som det ser ud i dag? Politisk kommentator Hans Engell vil tale om, hvordan det egentlig går i Danmark. Erhvervsøkonomisk chef i Dansk Industri Kent Damsgaard vil belyse, hvordan det private erhvervsliv opfatter problemstillinger og udfordringer i dagens Danmark. Formand for HK Kommunal Bodil Otto fokuserer på, hvordan den offentlige sektor opfatter problemstillinger og udfordringer i dagens Danmark. Herudover er der mulighed for at deltage i workshops, generalforsamling og aftenarrangement med middag og underholdning. Og endelig får vi besøg af B.S. Christiansen, der vil tale om kontrol på tilværelsen og Jacob Haugaard, der fortæller om sine personlige erfaringer med at miste kontrollen på tilværelsen. Du kan læse mere og downloade programmet på Nyhedsbrev marts Danske Risikorådgivere 2

3 BRAND ER MIN VÆRSTE FJENDE Mens kåringen som Årets Danske Sikkerhedschef stadig var dugfrisk, mødte vi Claus Friis, sikringschef på Det Kongelige Bibliotek, til en snak om sikring af de bygninger, der udover at indeholde danskernes nationale kulturarv også er vært for udstillinger, debatmøder og foredrag. Det Kongelige Bibliotek udgør et areal på m2 og bliver hvert år besøgt af mere end en million mennesker. Af Malene Mouritze Marfelt, EIRM, sekretariatet for Danske Risikorådgivere Claus Friis har haft sin daglige gang på Det Kongelige Bibliotek siden 1983 og kender bibliotekets gange og snørklede afkroge som sin egen bukselomme. Som leder af sikringsafdelingen med 24 ansatte er Claus Friis vigtigste opgave at beskytte bibliotekets unikke samlinger og smukke bygninger med rødder tilbage til tallet. I samarbejde med direktionen nedfælder Claus Friis bibliotekets sikringspolitik, der i operationelt virke udgør sikringsplanen. I sikringsplanen ligger beredskabsplanen, der er et dynamisk værktøj, der løbende bliver opdateret. Brand en stor trussel Det Kongelige Bibliotek består af to grundsøjler - Københavns Universitetsbibliotek som er grundlagt i 1482 og Danmarks Nationalbibliotek grundlagt i Og Claus Friis har stor respekt for sin arbejdsplads og truslen mod de enorme kulturelle værdier, han er omgivet af. Brand er den værste trussel! Hvis først en unik bog eller samling er gået op i røg, har vi ingen mulighed for at genanskaffe det brændte. Det er simpelthen ikke muligt at erstatte fx Guaman Pomas Inkakrøniken fra tallet eller Hjertehåndbogen, som er det første danske visehåndskrift dateret tilbage til 1500-tallet. Med brand som den største enkeltstående trussel bruger Claus Friis mere end 80 procent af sin tid på brandforebyggelse og på løbende at udvikle beredskabsplanen. Alle vagtgående medarbejdere i sikringsafdelingen er uddannede hjælperøgdykkere, så de nemt kan hjælpe Københavns Brandvæsen i tilfælde af brand. De har desuden adgang til bibliotekets værdiredningsplan, der indeholder en prioriteret liste over hvilke værdier, der skal reddes først i tilfælde af brand. Udover faren for brand udgør forsyningssvigt (el), hærværk og tyveri også trusler for biblioteket. Topledelsen bakker op Det er ikke kun de ansatte i sikringsafdelingen, der har skærpede kompetencer indenfor brandforebyggelse og bekæmpelse. Samtlige medarbejdere, fra direktører til studentermedhjælpere, har fået en grundig introduktion til bibliotekets sikring, og alle bliver de tilbudt undervisning i fx evakuering, førstehjælp og brandbekæmpelse. Alle nyansatte bliver introduceret til sikringsproceduren. Jeg har topledelsens fulde opbakning, hvilket er det optimale udgangspunkt for mit arbejde. Hvis ikke ledelsen bakker op, kan det være rigtig svært at trænge igennem. Claus Friis sætter stor pris på ledelsens forståelse for hans arbejde. Han betegner medarbejdernes bevidsthed i forhold til sikring som meget høj, og begrunder det med, at medarbejdernes faglige kompetencer ofte er sammenfaldende med deres personlige interesse for de værdier, de arbejder med. Vores ansatte er generelt meget dedikerede til deres job. Hver afdeling er ansvarlig for at forvalte deres egne samlinger, og derfor er det heller ikke svært at trænge igennem til dem med budskabet om, hvad der skal til for at passe på vores fælles nationalskatte. Medarbejderne er meget modtagelige for gode råd. Fortsættes på næste side... Nyhedsbrev marts Danske Risikorådgivere

4 Øvelse gør mester Den bedste måde at tage temperaturen på organisationens beredskab er ved at holde øvelser. Af samme grund skorter det hverken på små eller store øvelser på Det Kongelige Bibliotek. Læren ved den seneste store brandevakueringsøvelse på Den Sorte Diamant var, at en evakuering af flere hundrede gæster og medarbejdere på en efterårsdag kan være et større logistikarbejde, når regnen vælter ned og de evakuerede helst ikke skal gå hjem med lungebetændelse eller forkølelse. Denne oplevelse førte til, at bibliotekets beredskabsplan nu er samordnet med de øvrige bygninger på Slotsholmen, så man i tilfælde af evakuering kan guide folk i tørvejr i nabobygningerne. Årets Danske Sikkerhedschef I november modtog Claus Friis prisen som Årets Danske Sikkerhedschef. Prisen er indstiftet af AR Media i samarbejde med SikkerhedsBranchen. Dommerkomitéens valg af Claus Friis blev begrundet med hans helt enestående engagement i sikring og sikkerhed. Claus Friis beskrives som bannerfører for andre sikringschefer og som en person, der påvirker udviklingen og politikken i branchen ikke mindst i museumsverdenen. Han har genneført Eksamineret Sikringsleder, CFPA brand, Strategisk Sikringsledere ved DBI og senest Beredskabslederuddannelsen ved Københavns Brandvæsen. Jeg er glad og beæret over prisen. Kun ved konstant at uddanne mig og ved have et stærkt netværk at sparre med, bl.a. mine kolleger i Danske Risikorådgivere, er jeg er nået så langt, som jeg er, slutter Claus Friis. Det Kongelige bibliotek Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek er grundlagt som universitetsbibliotek i 1482 og som nationalbibliotek i Det Kongelige bibliotek virker for uddannelse, forskning og oplysning i nutid og fremtid. Forårsstemning ved Den Sorte Diamant på Slotsholmen Vi lærer meget af vores øvelser. Der dukker altid uforudsete udfordringer op i forbindelse med en øvelse. Og heldigvis for det for det ruster os bare endnu bedre til opgaven. Udover at være chef for sikringsafdelingen og sikringsrådgiver for resten af organisationens ansatte, er Claus Friis også sparringspartner for eksterne aktører bl.a. i forbindelse med Det Kongelige Biblioteks byggesager. Da Den Sorte Diamant blev bygget i 1999, blev sikringen af bygningen fastlagt i tæt samarbejde med arkitekter, rådgivere og sikringsafdelingen. Det gjorde det muligt at inddrage kompetencer på tværs af faggrupper for at identificere og forholde sig til risici inden opførelsen af bygningen og ikke efter. Som nationalbibliotek forvalter institutionen den nationale kulturarv af både dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk) håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier og musikalier i konventionel eller digital form. Som museums- og kulturinstitution formidler nationalbiblioteket viden og oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger. Det Kongelige Bibliotek har mere end en million besøgende om året og udgør et areal på m2. Kilde: Det Kongelige Bibliotek - Nyhedsbrev marts Danske Risikorådgivere 4

5 VÆRKTØJSARK Danske Risikorådgivere har i samarbejde med Thisted, Faaborg-Midtfyn og Sønderborg Kommuner samt Falck og EIRM udviklet en række værktøjsark på arbejdsmiljøområdet. Af sekretariatet i Danske Risikorådgivere Bestyrelsens beslutning om at styrke mulighederne for at hente faglig inspiration til konkrete risikostyringstiltag har nu resulteret i endnu en række værktøjsark - denne gang indenfor arbejdsmiljøområdet. Arbejdsmiljøgruppen bestod af Jette Thorsø fra Thisted Kommune, Ulla Witt fra Faaborg Midtfyn Kommune, Bjarne Iwersen fra Sønderborg Kommune, Thorkild Nørfelt Løkke fra Falck og Finn Kjær Jensen fra EIRM. Arbejdsmiljøgruppen har udarbejdet værktøjsark på følgende områder: Introduktion til værktøjsark om arbejdsmiljø Sikring af publikumsvendte arbejdspladser Rygskader Stress Sygefravær Arbejdsulykker Værktøjsarkene kan downloades på Adgang til dokumenterne kræver, at du logger ind med brugernavn og adgangskode. Værktøjsarkene er tilgængelige for foreningens medlemmer og kan med fornøden kildeangivelse frit anvendes til inspiration for operationel risikostyring. Nyhedsbrev marts Danske Risikorådgivere 5

6 EN SKADEHISTORIE Der sker hver dag mange skader ude i kommunerne. Her bringer vi en forsikringsindberetning fra en institution i Vesthimmerlands Kommune. Kære forsikringsselskab Undertegnede var i Aalborg med et hold elever, hvoraf nogle var gangbesværede. Derfor ville jeg parkere i Salling Parkeringshus. Da jeg holder foran parkeringshuset, skal jeg jo trække en billet, og en af eleverne snakker meget. Samtidigt råber en af mine kolleger: Mon du kan komme under?, men da jeg ikke kan høre hende ordentligt, hører jeg kun.du kan komme under. Derfor kører jeg frem, og støder der let på loftet. Men da der er biler efter mig, bliver jeg nødt til at køre frem og prøve at få vendt og komme ud. Der kommer en endnu lavere betonbjælke, som jeg brager ind i. Jeg får vendt bussen, men da jeg skal ud, er det endnu værre, da det skråner nedad. Derfor bliver vi nødt til at lukke luften ud af dækkene, men vi kan ikke få så meget ud, at vi ikke støder på igen. Derfor skraber hele taget på. Men vi kommer ud, og derefter sætter jeg eleverne af, og kører ud for at få pumpet luft i dækkene igen. Med venlig hilsen En institution i Vesthimmerlands Kommune har du noget på hjertet? Vi opfordrer alle medlemmer til at sende os debatindlæg, artikler, notitser eller andre former for interessante og lærerige bidrag. Send dit indlæg til dr@eirm.dk Nyhedsbrev marts Danske Risikorådgivere

7 REPORTAGE FRA TRYGHEDSDAGEN Hvad er tryghed for dig? Spørgsmålet var et gennemgående tema på Kommunernes Tryghedsdag den 27. januar 2011, hvor godt 150 borgere, politikere, frivillige og professionelle tog aktiv del i debatten om tryghed i boligområder. Konferencen var arrangeret af Den Trygge Kommune, som støttes økonomisk af Gjensidige Forsikring. Af Gjensidige Forsikring Tryghed for mig er et godt familieliv, gode naboer og et godt netværk, sagde Ole Olsen, da han som en del af et borgerpanel var med til at indlede Kommunernes Tryghedsdag. Trafiksikkerhed bør også indgå som en del af kommunens tryghedsbegreb, mente en anden borger Hanne Sole. Med fokus på det helt nære fra sms-ordninger mellem naboer i tilfælde af indbrud til lysmålinger i boligområder og skolen som ugentligt lokalt samlingspunkt for spisning og åbne værksteder, kom der mange eksempler på tryghed i det helt nære fra borgerne. Borgerne efterlyste samtidig et sted, hvor alle borgere og kommuner kan udveksle gode initiativer, som skaber tryghed. Brug for modhistorier Behovet for modhistorier i arbejdet for at skabe større tryghed i boligområder blev taget op af Manu Sareen, der foruden at være medlem af det danske folketing og integrationskonsulent i Københavns Kommune, også har sagt ja til at være ambassadør for Den Trygge Kommune, som står bag Kommunernes Tryghedsdag. I de seneste år har vi fået begreber som ghettoer, lømmelpakker og Udkantsdanmark. Medierne har taget begreberne til sig i en sådan grad, at man straks nærmest opfatter, at her er der tale om steder, hvor man kan tillade sig at gøre hvad som helst. Der er brug for modhistorier til alt dette, og derfor har vi også brug for fakta. Affald smitter For at forstå borgernes opfattelse af tryghed, skal der også sættes fokus på, hvad det er, der skaber utryghed. Her havde sociolog Henrik Dahl en række bud. Utryghed i det helt nære skabes af angsten for arbejdsløshed, frygt for helbredstilstand og familiens velfærd, mens den sociale utrygheds synlige faktorer handler om mørke, forfald, få eller truende mennesker og øde områder. Hvis man vil se utryghed, skal man blot i bybilledet kigge efter de såkaldte junk spaces dvs. mellemrum i byen - hvor der ingenting er som fx byggegrunde, parkeringspladser og forbindelsesgange som tunneller. Jo færre mellemrum i byen. Jo større er folks tryghedsfølelse, fremhævede Henrik Dahl. Og pegede på at de fleste mennesker med det samme kan læse reglerne for et sted. Hvis et byrum er rent og pænt, vil man som borger være mindre tilbøjelig til at svine, mens skrald etc. får folk til at svine endnu mere. Affald smitter. Når først det flyder, kommer der hurtigere mere til. Jo mere affald, jo mere utrygt er et sted sagde Henrik Dahl og pegede også på nogle væsentlige usynlige faktorer, der kan føre til utryghed, som fx mangel på lov og orden og social kontrol. Konferencesalen hos IDA Mange ældre er fx bange for at gå ud, når det bliver mørkt i København på trods af, at politiet kan fremvise statistikker på, at det meste vold sker omkring Strøget, om natten og i weekenden. Ikke en ganske almindelig onsdag aften i et boligkvarter, men de fakta hører vi bare alt for lidt om, mener Manu Sareen. Han fremhævede også, at de eneste, vi fx ikke hører noget til er de unge, der bor i en bebyggelse. Fortsættes på næste side... Nyhedsbrev marts Danske Risikorådgivere 7

8 Vi taler ikke med dem. Vi taler om dem. Tag fx den gruppe af unge drenge, jeg mødte i Urbanplanen (område på Amager i København, red.), som sagde: De siger, at vi er en bande, så nu har vi fundet på et navn!. Tal lige om selvforstærkende effekt her, sagde Manu Sareen og pegede på, at fx Holland har løst udfordringen omkring boligområder og skabt helt nye rammer. Manu Sareen, ambassadør for Den Trygge Kommune Min drøm er, hvis vi kan lave blandede boligområder. Få kunstnere til at flytte ind, så hele områdets værdi ændrer sig til gavn for alle, sagde Manu Sareen og pegede på, at der frem til 2020 vil ske en voldsom polarisering i offentlige boligområder. Den sociale vicevært Duften af nybagt brød strømmer beboerne i møde. I løbet af eftermiddagen på Kommunernes Tryghedsdag foldede tre forskellige spor sig ud for deltagerne, som kunne vælge mellem at deltage i et af tre forskellige tryghedsspor: Borgerinddragelse, byplanlægning eller teknologi og design. I sporet omkring borgerinddragelse fik deltagerne blandt andet en indføring i den sociale viceværts funktion, som ud over nybagt brød også sørger for, at beboerne i et boligkompleks i Sydhavnen nær København, får et socialt fællesskab, som de ikke nødvendigvis har haft før. En social vicevært erstatter ikke den traditionelle ældrepleje, men kan udskyde behovet for hjemmepleje. Det må være guf for enhver kommunalbestyrelse med hovedbrud over stigende budgetter på ældreområdet, sagde Ulla Nygaard, der er journalist og har skrevet en bog om den sociale vicevært. Ældreboligerne Engholmen Nord med 127 lejligheder har haft deres sociale vicevært igennem mere end seks år. Det er en tidligere plejehjemsassistent, som har udfoldet hele sin faglige bagage i Sydhavnen. Hun har desuden brugt sin stærke personlighed, sit mod og sin respekt for mennesker til at udvikle jobbet. Efter seks års praktisk udviklingsarbejde fremstår den sociale vicevært på ældreområdet som et klart og brugbart koncept, der er lige til at anvende. Opskriften på succesen i Sydhavnen er ganske enkel: Giv mennesker det, de har behov for, om det er hjælp til gældssanering eller en blomsterpind! Giv mennesker fælles oplevelser, så de har noget at tale med hinanden om!, siger Ulla Nygaard. Den sociale vicevært har gennem projektperioden fået mere end henvendelser, som hun har handlet på, og resultatet har været mere selvhjulpne beboere, der har fået større tryghed og livskvalitet. Ideen med den sociale vicevært startede som et projekt, men er i dag en permanent ordning, som beboerne også selv betaler til. Få børnene med Kommunernes Tryghedsdag blev en stor succes, hvor mange deltagere også mente, at de ud over nye perspektiver på tryghed også fik talt sammen på tværs af faggrænser og etableret helt nye netværk. Og til sidst kom der da også et tip til alle kommuner, som gerne vil have borgerne inddraget i arbejdet omkring tryghed: Inviter børnene, så kommer forældrene også med, og så kommer politikerne Tryghedsprisen Pimp min bænk! Det var titlen på den idé, der på Kommunernes Tryghedsdag modtog Tryghedsprisen på kr. Vinderbidraget er et inkluderende forløb, der skal gøre bænke i boligområder til et socialt omdrejningspunkt. Tryghedsprisen blev uddelt af Gjensidige Forsikring, som støtter Den Trygge Kommune økonomisk. Hanne Berg, afdelingsdirektør i Gjensidige Forsikring, lykønsker vinderen af Tryghedsprisen Læs mere om Kommunernes Tryghedsdag og Den Trygge Kommune på Nyhedsbrev marts Danske Risikorådgivere

9 Danske Risikorådgivere Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab, sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller knap 360 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder. Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række udefra kommende risici, der kan påvirke os. Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber. Vi takker for støtten fra følgende sponsorer: Sekretariat Danske Risikorådgivere Skt. Gertruds Stræde København K Telefon: dr@eirm.dk