Vejledning for modelkommunerne i NARKOEN UD AF BYEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning for modelkommunerne i NARKOEN UD AF BYEN"

Transkript

1 Vejledning for modelkommunerne i NARKOEN UD AF BYEN

2 Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen

3 Vejledning for modelkommunerne i NARKOEN UD AF BYEN Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, maj udgave, 1. oplag Trykt version: ISBN: Elektronisk version: ISBN: Research og manuskript: Thomas Lund Redaktion: Anne-Marie Sindballe, Malene Jakobsen Foto: Polfoto/First Light Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL:

4 Forord Modelkommuneprojektet Narkoen ud af byen er et stort forebyggende initiativ, der er iværksat som opfølgning på regeringens handlingsplan Kampen mod narko, oktober Modelkommuneprojektet skal understøtte og udvikle en tværgående, koordineret og målrettet forebyggelsesindsats i de 14 udvalgte model-kommuner: Ballerup, Bornholm, Hillerød, Holstebro, Kolding, Køge, Nakskov, Randers, Varde, Slagelse, Sønderborg, Svendborg, Viborg og Aars. Hver kommune laver sin plan for indsatsen i projektperioden. Regeringens handlingsplan peger på en række indsatsområder, der overordnet set er relevante for en samlet forebyggelsesindsats. Sundhedsstyrelsen har fået til opgave at være projektsekretariat, herunder at udarbejde en vejledning, som kan understøtte modelkommunernes forberedelse af den praktiske gennemførelse af arbejdet på de primære indsatsområder 1. Formålet med denne vejledning er således at give kommunerne en kort beskrivelse af, hvilke principper det kan anbefales at arbejde efter i den narkotikaforebyggende indsats. Anbefalingerne bygger så vidt muligt på den aktuelle, forskningsbaserede viden om effektive metoder. Vejledningen henvender sig især til koordinatorer og styregrupper for Narkoen ud af byen, men også til øvrige beslutningstagere og professionelle, der indgår i de lokale projekter. Det er Sundhedsstyrelsens håb, at modelkommunerne kan bruge vejledningen både til den overordnede planlægning af indsatsen og til selve gennemførelsen, og at vejledningens anbefalinger kan vise sig anvendelige i den praktiske, politiske hverdag og de forskellige kulturelle sammenhænge, der udfolder sig i kommunerne. Vejledningen søger at styrke det faglige islæt i de valg, som træffes under disse omstændigheder. Endelig er det håbet, at selve projekt Narkoen ud af byen og den tilknyttede evaluering vil give input til en yderligere kvalificering og udbygning af denne vejledning. Den foreliggende udgave er derfor at betragte som et første udkast. Sundhedsstyrelsen Maj 2005 Jens Kristian Gøtrik, medicinaldirektør Else Smith, centerchef 1 Kampen mod narko handlingsplan mod narkotikamisbrug, Regeringen, oktober 2003, pkt. 58 VEJLEDNING 3

5

6 Indhold 1 Indledning Rammer for Narkoen ud af byen Vejledningens opbygning og grundlag 7 2 Kommunen som lokalsamfund 9 3 Narkotikaforebyggelse generelle principper Organisation Mål og metoder, der virker Metoder, der ikke virker 14 4 Grundskoleområdet Rusmiddelpolitik Forældresamarbejde Undervisning 20 5 Ungdomsuddannelsesområdet Rusmiddelpolitik Rådgivning og vejledning 27 6 Fritid Klubber og ungdomsskoler Idrætsforeninger og andre foreninger 30 7 Festmiljøet Aktiv bevillingspolitik Diskoteker og barer Halfester og private fester 34 8 Særlige boligmiljøer 36 9 Individuelle indsatser Tidlig indsats over for unge på vej ud i misbrug Børn i misbrugsfamilier Litteraturliste 42 Sammenfatninger 42 Artikler m.v. 42 Yderligere 44 VEJLEDNING 5

7 1. Indledning 1.1 Rammer for Narkoen ud af byen Grundtanken i Narkoen ud af byen er, at narkotikaforebyggelsen bliver mere virksom ved at engagere alle relevante lokale kræfter som f.eks. forvaltning, politi, forældre, grundskoleområdet, ungdomsuddannelsesområdet, foreningslivet, det kommercielle festmiljø i et helhedsorienteret og forpligtigende samarbejde. Det er klart, at narkotikaproblemerne er forskellige fra kommune til kommune, hvorfor der med udgangspunkt i de lokale forhold vil være behov for at inddrage disse indsatsområder i større eller mindre grad. Uanset forskellene er projektets idé, at alle relevante aktører i kommunen skal inddrages i et systematisk samarbejde hen imod de fælles mål at nedsætte tilgængeligheden af illegale stoffer, begrænse unges brug af stofferne og de problemer, som knytter sig hertil. Aktiviteter vedrørende behandling og pleje forudsættes ikke at indgå i projektet. På baggrund af stoffernes udbredelse i befolkningen er det unge mellem 13 og 25 år, der er den primære målgruppe for den forebyggende indsats, og sekundært forældre og voksne, der arbejder med unge, idet det nære miljø spiller en væsentlig rolle for de unges holdninger og adfærd. En forudsætning for at deltage i projektet er, at kommunen: Nedsætter en politisk forankret, tværgående styregruppe på overordnet ledelsesniveau som ansvarlig for projektet Udpeger/ansætter en kommunekoordinator, som bl.a. skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret forebyggelsesindsats, deltage i Sundhedsstyrelsens faglige netværk, samt sikre en løbende dialog og mødeaktivitet med involverede aktører Deltager i kortlægning af unges rusmiddelbrug og problemopfattelsen hos lokale aktører i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samt bidrager til evalueringen ved at stille data og erfaringer til rådighed Udarbejder en kommunal projektbeskrivelse på baggrund af kortlægningen Arbejder målrettet og systematisk såvel fagligt som organisatorisk med forebyggelsesindsatsen i hele projektperioden. Vejledningen skal give anbefalinger til, hvordan en indsats kan tilrettelægges og udføres, så den så effektivt som muligt når målsætningerne: at nedsætte 6 VEJLEDNING

8 tilgængeligheden af illegale stoffer og begrænse unges brug af stofferne og de problemer, der knytter sig hertil. 1.2 Vejledningens opbygning og grundlag At udarbejde en vejledning til et tværsektorielt og tværfagligt projekt som Narkoen ud af byen er en anden opgave end at udarbejde en vejledning inden for et afgrænset, sundhedsfagligt område. Området for denne vejledning er meget bredt og spænder derfor over forskellige faglige tilgange og forskningstraditioner herunder mangel på forskning. På nogle centrale indsatsområder er der efterhånden en del international forskning af god kvalitet at trække på (fx om forebyggelse i skolen), mens andre indsatsområder ikke er forskningsmæssigt belyst. Endelig er der ikke megen forskning om de organisatoriske rammer, der er nødvendige for at kunne gå på tværs i narkotikaforebyggelsen; men der findes dog nogle praktiske og til dels evaluerede erfaringer at bygge på. Vejledningen bygger i så vidt omfang som muligt på den forskningsbaserede viden, der kan uddrages af international forskning. Ved at tage afsæt i den eksisterende forskning øges sandsynligheden for at indfri det overordnede formål med projektet. Basis for denne del af vejledningen har først og fremmest været anbefalinger fra myndigheder i andre lande, der er baseret på systematiske forskningsgennemgange på forebyggelsesområdet. Vejledningen bygger på seks sådanne sammenfatninger fra henholdsvis Holland, Belgien, Australien og tre styk fra USA. Der er desuden suppleret med enkelte oversigtsartikler fra anerkendte videnskabelige tidsskrifter eller lignende. Referencer fremgår af litteraturlisten. Endvidere henviser vejledningen så vidt muligt til danske metodebeskrivelser og materialer, der er i tråd med de dokumenterede principper for effektiv indsats. Det anbefales at benytte disse henvisninger, der står under hvert indsatsområde under overskriften anbefalede materialer, når den konkrete indsats skal iværksættes 2. Vejledningen er bygget op i to dele: Generelle principper og udfordringer for det forebyggende arbejde, som forskning viser er afgørende for, at forebyggende indsatser får tilsigtet effekt på de unges adfærd. For hvert indsatsområde nævnes de specifikke principper for effektiv indsats. De kan både fungere som pejlemærke for valg af indsatser og som kvalitetskontrol af de indsatser, man allerede har. Der henvises så vidt muligt til anbefalede materialer. 2 Netværket af amtslige alkohol- og narkotikakonsulenter har været hørt for at skaffe bidrag til denne del, redaktionen er ansvarlig for udvalget. VEJLEDNING 7

9 Dokumenteret metodeviden og/eller gode bedste praksis -materialer omhandler ofte tydeligt afgrænsede indsatser; der er sjældent dokumenteret viden om den bredere kontekst for indsatserne. Det er alligevel en almen erfaring, at uden en god organisering, politisk opbakning, systematik, samarbejde, planlægning, ressourcer osv. fungerer selv den mest principrigtige indsats ikke. Det er op til koordinatorer, styregrupper og praktikere i modelkommunerne at få rammen for indsatserne til at fungere. Vejledningen kan give retning til valg af forebyggelsesmetoder inden for disse rammer. Inden for langt de fleste indsatsområder anbefales en forebyggende indsats, der retter sig mod såvel det legale rusmiddel alkohol, som rækken af illegale rusmidler (med hash som det vigtigste) til trods for, at Narkoen ud af byen som projekt har sit hovedsigte på de illegale stoffer. Baggrunden for alligevel at trække alkoholforebyggelsen ind i denne vejledning er, at storforbrug af alkohol og brug af illegale stoffer hænger tæt sammen i de unges verden. Det er et gennemgående træk i alle danske undersøgelser, at de unge, der har en tidlig alkoholdebut og et stort forbrug af alkohol, har en klart større risiko for senere at eksperimentere med illegale stoffer. Mange unge eksperimenterer med illegale stoffer i en situation, hvor de har drukket sig fulde. Forebyggelse af tidlig alkoholdebut og alkohol-storforbrug hos unge er derfor væsentlige elementer i det narkotikaforebyggende arbejde. Desuden har de forebyggelsesprojekter, der har dokumenterede resultater, med held integreret alkohol- og narkoforebyggelse, i nogle tilfælde er også tobakken inddraget. De resultater bygger denne vejledning på. 8 VEJLEDNING

10 2. Kommunen som lokalsamfund Lokalsamfundet er ikke et selvstændigt indsatsområde, men den overordnede ramme for indsatser i de forskellige områder. Den grundlæggende tankegang i Narkoen ud af byen er, at indsatserne på forskellige områder skal virke sammen. Dette er velbegrundet, idet forskningen samstemmende peger på, at en flerstrenget, koordineret indsats i lokalsamfundet er en konstruktiv måde at gribe forebyggelse an på (Cuijpers, 2000). En praktisk måde at koordinere og systematisere indsatsen på er gennem en overordnet rusmiddelpolitik på kommunalt niveau. En politisk opbakning til en sådan rusmiddelpolitik kan give status til den forebyggende indsats og sikre kontinuitet og implementering. Politikken kan indeholde: Kommunens overordnede målsætninger og visioner på rusmiddelområdet En beskrivelse af kommunens rusmiddelproblemer og lokale rusmiddelkulturer En beskrivelse af de prioriterede indsatsområder og de indsatser, man har gang i nu og fremover for at nå målet En beskrivelse af organiseringen og koordineringen af rusmiddelarbejdet i kommunen En beskrivelse af, hvorledes handleplanen løbende evalueres og justeres. Man bør endelig inkorporere en mediepolitik i det forebyggende arbejde og i rusmiddelpolitikken. Den lokale mediekontakt er også et tværgående tema for hele lokalsamfundet. Det er konstruktivt at have medier som medspillere i informationsformidling, men mediernes nyhedskrav kan nemt føre til uhensigtsmæssig kommunikation. Hvis man forsøger at imødegå flertalsmisforståelser, er det f.eks. uhensigtsmæssigt, at den regionale avis samtidig citerer kommunale medarbejdere for, at de oplever eksplosioner i forbruget. Anbefalede materialer Alkoholpolitiske handleplaner en håndbog for kommuner. Sundhedsstyrelsen (83 sider). Download fra: Håndbogen er let tilgængelig og pædagogisk bygget op. Den handler om alkoholpolitik i kommunen, men tilgangen giver inspiration til arbejde i forhold til både alkohol og stoffer. Der er vejledning i at kortlægge i kommunen, i politik- VEJLEDNING 9

11 udvikling og i iværksættelse af konkrete indsatser. Der er tjeklister og eksempler. Bogen er bygget op på baggrund af kommuners praktiske erfaringer. Alice Thaarup. Kommunal rusmiddelpolitik hvorfor, hvordan og hvem? Foldbjergcentret, Nordjyllands Amt (6 sider). Download fra: eller bestilles på Foldbjergcentret, mail: dk; telefon: VEJLEDNING

12 3. Narkotikaforebyggelse generelle principper Her præsenteres en række forhold, der har betydning for forebyggelse på tværs af diverse indsatsområder. Først kommer en række generelle anbefalinger og dernæst en opsummering af de tilgange til forebyggelsen, der henholdsvis virker og ikke virker. Det er alle forhold, man bør medtænke, når man skal vælge, planlægge og udføre den forebyggende indsats. 3.1 Organisation Helhedsbetragtning generel og specifik forebyggelse Brug, misbrug og afhængighed af rusmidler er påvirket af en lang række faktorer: sociale, uddannelsesmæssige, økonomiske, genetiske og psykologiske (4). Generelle indsatser for forbedring af disse faktorer vil som udgangspunkt have en positiv effekt på misbrug af rusmidler. En forebyggelsesindsats i forhold til rusmidler kan dog ikke omfatte alle disse områder. Så bliver misbrugsforebyggelse til socialpolitik. Konsekvensen må være, at forebyggelse på den ene side er medvirkende til at skabe helhed gennem henvisninger til og samarbejde med andre instanser. Men på den anden side skal forebyggelsens kerneopgaver være specifikt målrettede i forhold til rusmidler. Medtænke omgivelserne Megen forebyggelse retter sig mod individets viden og tænkning, normer og adfærd. Dette fokus bør altid suppleres med et fokus på de rammer, individet bevæger sig i, så de understøtter de normer, forebyggelsen søger at fremme. Rammerne kan f.eks. være: åbningstider og fysisk indretning på diskoteker og barer, voksnes tilstedeværelse i nattelivet, lukning af hashklubber, adgang til alkohol- og stoffrie aktiviteter og faciliteter, hvor unge kan være og have det sjovt uden rusmidler (4, 5). Integrere i eksisterende rammer Man bør integrere indsatserne i allerede eksisterende rammer: institutioner, foreninger og familier (Schancke, 2003). Det øger sandsynligheden for kontinuerlige indsatser, og det øger sandsynligheden for, at væsentlige normer og relationer bliver påvirkede. Kontinuitet er en afgørende forudsætning for effekt, der er således god dokumentation for, at en forholdsvis begrænset indsats i skoleregi, når den følges op over nogle år, kan påvirke de unges adfærd (Cuijpers, 2002). Det lange, seje træk er ikke nogen kliché, det er en forudsætning for effekt. VEJLEDNING 11

13 Forebyggelsesaktøren Det er ikke entydigt, hvilke aktører, der bør udføre de forebyggende indsatser. Der er virksomme programmer udført af lærere, psykologer og andre unge (ungtil-ung) (4; 5; Cuijpers, 2003). Et krav til aktører er, at de evner at arbejde inden for et virksomt programs rammer og formår at skabe interaktion (Cuijpers, 2003). Generelt skal man være varsom med ikke-professionelle forebyggelsesaktører, der har autoritet i kraft af egne erfaringer med stoffer (se afsnit om metoder, der ikke virker). 3.2 Mål og metoder, der virker Der er en række forebyggelsesindsatser, der ifølge forskning af god kvalitet har effekt på de unges rusmiddelforbrug (adfærd). De præcise ingredienser for effektiv forebyggelse er endnu ikke kendte, og der kan være kulturelle kontekster, der gør det svært at overføre erfaringer (Cuijpers, 2002). Men gennemgående træk i de virksomme indsatser er: Skabe effekt Den eksisterende forskning viser klart, at megen narkotikaforebyggelse vitterlig ingen effekt har, så det er afgørende for legitimiteten af indsatsen, at man kan sandsynliggøre, at den vil nytte noget. Den bedste måde at sandsynliggøre effekt på er at bruge/tage afsæt i programmer, der har vist effekt, dvs. har begrænset/formindsket unges brug af stoffer, alkohol og tobak (Cuijpers, 2002). Principper og anbefalinger i denne vejledning bygger således på programmer, der med større eller mindre sikkerhed har vist effekt. Forhåbentlig vil evalueringen af Narkoen ud af byen også give viden om denne indsats effekt. Vær faglig/saglig Det synes oplagt at iværksætte indsatser, der er populære og efterspørges af målgruppen. Men popularitet er ikke i sig selv en indikation på virksom forebyggelse. Faktisk tyder den forskningsbaserede viden på, at nogle af de mest populære forebyggelsesindsatser ikke har nogen effekt og endog kan virke mod hensigten. Skrækhistorier, ex-misbrugeres livshistorier, stofprøver og andre efterspurgte indslag fra det virkelige liv kan nok skabe opmærksomhed og interesse, men der er ikke dokumentation for, at det har den ønskede afskrækningseffekt i uheldigste tilfælde kan disse virkemidler stimulere nysgerrighed og lysten til at prøve. Forebyggelse bør være faglig i betydningen: at bygge på viden. Det gælder både den stofinformation, der gives, og det gælder valg af metoder. Integrere alkohol og tobak Mange udenlandske indsatser på forebyggelsesområdet retter sig mod både tobak, alkohol og illegale stoffer. Det er der god mening i. Mange af metoderne er de samme, konteksten (f.eks. skolen) er ofte den samme, konsulenterne/medarbejderne er ofte de samme, og der er også en tæt sammenhæng mellem de unges brug af diverse rusmidler. 12 VEJLEDNING

14 Man skal selvfølgelig holde sig for øje, hvad den illegale status af stofferne har af konsekvenser for forebyggelsen, men så vidt muligt bør man samtænke indsatsen i forhold til stoffer, alkohol og tobak. Tilgængelighed Udbudet er formentlig den enkelt faktor, der har den største betydning for forbruget. Hvis man kan mindske udbudet af stoffer/alkohol/tobak, er det sandsynligt, at forbruget mindskes. Denne sammenhæng er velbeskrevet i forhold til tobak og alkohol, men ikke så velbeskrevet i forhold til illegale stoffer (4). Det virker dog altovervejende sandsynligt, at forbudet mod narkotika er afgørende for, at narkotika er så langt mindre udbredt end alkohol og tobak (Olsson, 1995). Opøvelse af kompetencer Nyere forskning har vist, at det er helt centralt i forebyggelsen, at man arbejder med at udvikle kompetencer, dvs. færdigheder i at håndtere konkrete situationer. Det er gennem denne praktiske evne, forebyggelsen over for individet bliver virkningsfuld (4; Miller; Schancke, 2003). F.eks. kan man gennem øvelser arbejde med kommunikation og konfliktløsning. Arbejde med normer Unges brug af rusmidler er i meget vidt omfang socialt påvirket og påvirkeligt. Man må derfor arbejde med de sociale normer, der er i det miljø, som den unge er en del af f.eks. skoleklassen. En virksom måde at arbejde med normerne på er at afdække, hvor relativt få der trods alt bruger illegale stoffer. At gøre op med en flertalsmisforståelse eller sociale overdrivelser kan imødegå en norm om, at det er naturligt at prøve diverse stoffer, når man er ung. Det gælder således om at normalisere den ønskede adfærd, dvs. gøre den acceptabel og attråværdig (Lapin, 2000). Interaktion Vigtige veje til effekt er altså at opnå påvirkning af det sociale individ, præge normer, og styrke den praktiske håndtering af relationer og følelser. Disse delmål nås gennem interaktion/inddragelse af målgruppen. En del af en virkningsfuld indsats er inddragelse gennem dialog, diskussion, rollespil eller noget fjerde. Man kan dog ikke slutte omvendt: at interaktion pr. automatik fører til opnåelse af delmål og effekt på adfærd, men interaktion er en forudsætning (4; 5; Cuijpers, 2003). Familien Familien er af central betydning for den unge og kan på alle niveauer af forebyggelsen være virkningsfuld at inddrage. Det gælder både primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Argumenter som de unge gør bare det modsatte af, hvad forældrene siger afspejler absolut ikke hele virkeligheden. Forældrene har også betydning i ungdomsårene og også betydning for unge med (begyndende) rusmiddelproblemer (1; 2; 3; 4; 5; 6). VEJLEDNING 13

15 3.3 Metoder, der ikke virker Der er en endnu længere række af forebyggelsesindsatser, der ikke har påvist effekt på de unges rusmiddelforbrug (adfærd). Der er endog indsatser, der virker mod hensigten (BRÅ-rapport, 1999). Her er et rids af nogle elementer, der går igen i de indsatser, der ikke er virkningsfulde, som de er beskrevet i forskningen: Isolerede informationer Indsatser der alene formidler informationer til målgruppen, har ikke nogen effekt på adfærd. Mediekampagner eller envejskommunikation fører altså ikke til målbar effekt på rusmiddelforbrug og/eller misbrug. Informationer er selvfølgelig et udmærket ja uundværligt element i forebyggelsen, men de skal vælges med omhu og formidles i en form, der fremmer interaktion med målgruppen (4; 5; Cuijpers, 2003). Skræk Metoder, der som hovedelement har som mål at skabe skræk hos målgruppen, har ikke effekt i narkotikaforebyggelsen. Det kan ikke udelukkes, at realitetsbaseret skræk giver effekt, men følelsen skal i så fald følges op med handleanvisninger og træning i relevante sociale kompetencer (4; 6). Overdrivelser Det virker mod hensigten at skabe et overdrevet billede af brugen af rusmidler blandt de unge. En sådan flertalsmisforståelse kan være med til at normalisere et øget brug (Lapin, 2000). Overdrivelser fremmer ikke forståelsen i forebyggelsen, tværtimod. En ny dansk undersøgelse viser, på linje med flere udenlandske, at ved at arbejde med unges sociale overdrivelser og dermed gøre de unges forventninger til, hvad unge gør mere realistiske, kan man også påvirke forskellige former for risikoadfærd som rygning, at drikke sig fuld og tage stoffer (Balvig, Holmberg, Sørensen, 2005). Uprofessionelle aktører/formidlere Derfor må man være meget varsom med at bruge aktører, der: Har og direkte eller indirekte formidler et forvrænget billede af udbredelsen af stoffer Ikke formår at skabe interaktion med målgruppen Hovedsagelig fokuserer på følelser som skræk og fascination Hovedsageligt informerer. Der kan være en tendens til at tilkende unge, politifolk eller eksmisbrugere en særlig status, fordi de har indsigt i den virkelige verden. Der er dog ikke vi- 14 VEJLEDNING

16 denskabeligt belæg for at denne indsigt automatisk lader sig omsætte i effektive metoder. Det er således ikke nok, at en formidler formår at fange de unges opmærksomhed eller på andre måder opnår umiddelbar tilfredshed hos målgruppen. Der skal velvalgte metoder til at opnå effekt, og de skal tage udgangspunkt i målgruppens egen situation. Det gælder, uanset om det er en lærer, en ung, en psykolog eller en politimand, der er formidler. VEJLEDNING 15

17 4. Grundskoleområdet HELT KORT Grundskoleområdet kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen gennem: En rusmiddelpolitik som ramme for indsatsen, herunder handleplaner for problemsituationer Samarbejde med forældrene om at udskyde alkoholdebut og undgå eksperimenter med stoffer At give effektiv rusmiddelforebyggende undervisning. Skolen er et oplagt miljø at intervenere i, fordi: Man kan komme i kontakt med næsten alle børn/unge og deres forældre Man i forvejen skal undervise i sundhedsfag, så forebyggende undervisning har umiddelbart let ved at blive integreret Et forbrug af rusmidler i fritiden vil ofte påvirke elevernes læringsparathed Der langt hen ad vejen er forståelse for vigtigheden af forebyggelse fra forældre, lærer og leders side Forskningen peger på skoleinterventioner som en af de indsatser, der med størst sandsynlighed kan få effekt på rusmiddeladfærd. Ikke mindst i forhold til cigaretter og alkohol, men også i forhold til illegale stoffer. Her følger en gennemgang af de tre dele af det forebyggende arbejde i grundskolen: rusmiddelpolitik, forældrearbejde og undervisning. 4.1 Rusmiddelpolitik Den praktiske erfaring er, at en alkohol- eller rusmiddelpolitik 3 på skolen er et vigtigt supplement til undervisningen om rusmidler. Udviklingen af en politik på den enkelte skole vil forankre og institutionalisere forebyggelsen og dermed give kontinuitet i arbejdet. Rusmiddelpolitikken kan være en del af en bredere 3 Forebyggelse af stofproblemer bør uanset navnet være en del af alkoholpolitikken. 16 VEJLEDNING

18 sundhedspolitik, under alle omstændigheder anbefales det at overveje følgende elementer: Alkohol på skolen? Skolen er en arbejdsplads for både lærere og elever, og en del sociale aktiviteter finder sted i skolens regi. Der er behov for at klargøre om, og i givet fald hvornår, der kan drikkes alkohol ved arrangementer i skolens regi. Det anbefales at tage udgangspunkt i, at unge under 16 år ikke bør drikke alkohol. I overvejelser om konsekvenser af brud på reglerne, bør eventuelle problemer med illegale stoffer medtænkes. Samarbejde med forældrene. Det anbefales at tage rusmidler op på forældremøder og lægge op til forældreaftaler om udskydelse af alkoholdebut. Støtte ved problemer med alkohol, hash eller andre stoffer. Det er vigtigt at sikre, at sådanne problemer opdages så tidligt som muligt, og at leder, lærer m.fl. ved, hvad der er af handlemuligheder i disse situationer. Det anbefales at have nøgleperson(er) med kompetence i rusmiddelproblematik, herunder viden om, hvilke ressourcer inden for og uden for skolen, der kan trækkes på i tilfælde af problemer (fx skolesundhedsplejerske, SSP-konsulent, rådgivningstilbud mv.). Der er erfaringsmæssigt to vigtige forhold omkring udvikling og vedligeholdelse af en rusmiddelpolitik. For det første kan udviklingen af rusmiddelpolitikken være en normdannende proces for de grupper af lærere, forældre og elever, der bliver involveret. Involvering kræver en klar ramme, så de involverede ved, hvor de har indflydelse. For det andet bør man indarbejde en rutine for evaluering og nyudvikling af rusmiddelpolitikken. Hvis ikke der er en tilbagevendende evaluering f.eks. en gang om året er der risiko for, at politikken bliver gemt og glemt. Det vil være oplagt, at skolebestyrelsen engagerer sig i udvikling af en rusmiddelpolitik for skolen, og der vil i de fleste kommuner være ressourcepersoner at trække på i processen, fx skolesundhedsplejerske, SSP-konsulent eller (amtslig) misbrugskonsulent. Anbefalede materialer Børn, unge og alkohol. Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Undervisningsministeriet, Børnerådet og Komiteen for Sundhedsoplysning Kan bestilles af skoler hos Komiteen for Sundhedsoplysning, mail: tlf: Materialet er gratis, der betales porto + ekspeditionsgebyr. En samlet kasse, der indeholder information til skolebestyrelsen, lærervejledning, 25 forældrehæfter, 25 elevhæfter, dialogspil og dvd-oplæg til debat på VEJLEDNING 17

19 forældremøder (6.-7. klasse). Hæftet til skolebestyrelsen giver konkrete anvisninger på proces og indhold for en alkohol- (eller rusmiddel)politik. Materialet retter sig især mod udskydelse af alkoholdebutalderen til 16 år og derefter. Sundhedstegn til skoler og skolefritidsordninger. Inspirationskatalog. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (31 sider). Hæftet kan downloades eller bestilles på hjemmesiden Hæftet supplerer læseplanen for skolens sundhedsundervisning med konkrete anvisninger på, hvordan skolen kan udvikle forebyggende rammer. En kort omtale af sundhedspolitik generelt og tobak/alkohol specifikt er særligt relevante for narkotikaforebyggelsen også. Unge i byen. Det Kriminalpræventive Råd, 2002 (40 sider). Hæftet kan downloades eller bestilles på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside: Unge i byen er hæfte, der hovedsagelig handler om festmiljøet. Bagest i hæftet er dog eksempler på rusmiddelpolitikker på skoler. Eksemplerne kan ikke umiddelbart overføres til andre skoler, men kan give et konkret billede af, hvordan en rusmiddelpolitik kan se ud. Inspiration kan desuden hentes i metoderne, der er beskrevet under ungdomsuddannelsesområdet, ligesom der også er en kort gennemgang af rusmiddelpolitik på skolen i Alkoholpolitiske handleplaner (se 6.2). 4.2 Forældresamarbejde Grundskoleområdet er en oplagt ramme for samarbejde med forældrene. Det er for eksempel anbefalelsesværdigt at afholde forældremøder om rusmidler, når børnene nærmer sig teenage-alderen. Forældrene er normsættende for de unge, uanset udbredte forestillinger også blandt forældre om at børnene er fuldkommen upåvirkelige, når de begynder at frigøre sig. Også i forhold til forældrene er det relevant at se forebyggelse af stofmisbrug integreret i en bred rusmiddelindsats. Indsatsen bør times, så forældremøder om rusmidlerne er afholdt, inden de unge begynder at stifte bekendtskab med dem. Det kan typisk være alkohol og cigaretter i 6. klasse og hash og andre illegale stoffer i 7. klasse. Der er relevant forskning (1, 2, 3, 4, 6), der peger på en række indsatser, som har været effektfulde. Her er en sammenfatning af indholdet i indsatserne: 18 VEJLEDNING

20 Kommunikation. Forbedring af kommunikationen mellem forældre og børn. Herunder også forbedre forældrenes evne til at rådgive børnene i forhold, der vedrører rusmidler. Konflikthåndtering. Styrke forældrenes evne til at håndtere konflikter, der vedrører rusmidler. Herunder også at mestre vrede. Opmærksomhed. Styrke forældrene i at udvise positiv opmærksomhed over for deres børn. Endvidere styrke forældrene i restriktiv opmærksomhed i forhold til risikosignaler ved rusmiddelbrug/misbrug. Beskyttelsesprocesser. Styrke forældrenes indsigt i hvilke faktorer og mekanismer, der forebygger rusmiddelmisbrug herunder få forældrene til at involvere børnene i positive handlinger. Deltagere Den centrale målgruppe er forældre, men dele af undervisningen kan også involvere de unge. Tidsforbrug En af de undersøgte indsatser varede to timer, hvor de unge og forældrene var adskilt den første time og derefter sammen i den anden time. En anden indsats varede fem lektioner, hvor den første lektion var for hele familien, og de øvrige fire kun for forældrene. Anbefalede materialer Steen Back, Kim Hansen, Erik Jagd. Rusmiddelguide for forældre til teenagere. Center for Misbrug i Ribe Amt (39 sider). Guiden kan downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Rusmiddelguiden består af en lang række informationer, der er relevante for forældrene, blandt andet: Fester Mistanke om misbrug Tegn på stofbrug Hvad kan forældre gøre Guiden vil oplagt kunne kombineres med forældremøder. VEJLEDNING 19

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Narkoen ud af byen. Evaluering af 14 modelkommuneprojekter. Sundhedsstyrelsen

Narkoen ud af byen. Evaluering af 14 modelkommuneprojekter. Sundhedsstyrelsen Narkoen ud af byen Evaluering af 14 modelkommuneprojekter Sundhedsstyrelsen April 2007 Indholdsfortegnelse KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER...2 1 BAGGRUND FOR PROJEKT "NARKOEN UD AF BYEN"...14 1.1 FORMÅLET

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012 1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

TÆNK. i nye vaner. Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE

TÆNK. i nye vaner. Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE TÆNK i nye vaner Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE UNDERVISNING OG INFORMATION Denne inspirationsmappe er til dig, som planlægger et sundhedsfremmende

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

- vi søger langsigtede resultater

- vi søger langsigtede resultater Hedensted chat amfetamin forældre ssp hash butikstyveri alkohol børn ansvar unge fuld stoffer Skoleår 11-12 ungdomskultur mobning lærer SSP - vi søger langsigtede resultater I Hedensted Kommune er SSP

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

Formålet med handleplanen har været at få skabt en koordinerende indsats på rusmiddelområdet for derved at sikre en struktureret og sammenhængende

Formålet med handleplanen har været at få skabt en koordinerende indsats på rusmiddelområdet for derved at sikre en struktureret og sammenhængende Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, 2009 Indledning: Med afsæt i rusmiddelundersøgelsen fra 2004, der havde til formål dokumentere det aktuelle forbrug af rusmidler blandt

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

TACKLING sundhed, selvværd, samvær. Et vidensbaseret undervisningsmateriale. Center for forebyggelse, Anne-Marie Sindballe

TACKLING sundhed, selvværd, samvær. Et vidensbaseret undervisningsmateriale. Center for forebyggelse, Anne-Marie Sindballe TACKLING sundhed, selvværd, samvær. Et vidensbaseret undervisningsmateriale Center for forebyggelse, AnneMarie Sindballe Indhold Baggrund for Tacklingprojektet Undervisningsprogram og materiale Evalueringsmetode

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

SST-krav vs. målgruppeopdeling

SST-krav vs. målgruppeopdeling SST-krav vs. målgruppeopdeling Tilgængelighed (udbudsreducerende indsatser) Professionelle funktioner (sagsbehandlere, sundhedspleje osv.) Institutioner (skoler, væresteder, sportshaller osv.) Den kommunale

Læs mere

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse Mellemtrin 3.- 6.klasse Selvværd På mellemtrinnet er det særlig vigtigt, at der arbejdes med styrkelse af elevens selvværd. Selvværdsbegrebet refererer til børn og unges oplevelse af at have værdi i sig

Læs mere

Børne- og Velfærdsforvaltningen 2014. BilagBUV_140904_pkt.19.01

Børne- og Velfærdsforvaltningen 2014. BilagBUV_140904_pkt.19.01 Børne- og Velfærdsforvaltningen 2014 BilagBUV_140904_pkt.19.01 Indledning I Hvidovre Kommune ønsker vi at hjælpe børn og unge til at få et sundt forhold til alkohol og rusmidler. En konkret handleplan

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

TÆNK. i nye vaner. Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE

TÆNK. i nye vaner. Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE TÆNK i nye vaner Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 1 UNDERVISNING OG INFORMATION Dette forebyggelseshæfte er til dig, som planlægger et sundhedsfremmende

Læs mere

MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG

MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG 2012-2014 Indhold 1. Indledning 2. Den overordnede proces 3. Indholdet i politikken 4. Den gode proces projektgruppens 10 bud 5. Typiske dilemmaer

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm Vejen til Trygt Natteliv - om præventivt partnerskab 5 mm Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 4344 8888 Telefax +45 3343 0139 E-mail dkr@dkr.dk www.dkr.dk Layout

Læs mere

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Strategiens overordnede mål Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Visionen fra Strategi for mere sundhed og mindre misbrug: I Odense er der et godt børne- og ungdomsliv uden alkohol og stoffer. Vi

Læs mere

Principper for: Alkoholpolitik

Principper for: Alkoholpolitik Principper for: Alkoholpolitik Søndergård skole skal være aktivt medvirkende til, at elevernes alkoholdebut udskydes så længe som muligt. Blandt andet med basis i undersøgelser der viser, at det generelle

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,

Læs mere

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge Handleplaner til Alkoholpolitisk strategi Med udgangspunkt i den Alkoholpolitiske strategi er udarbejdet en række forslag til konkrete handleplaner, der forankres fælles på tværs af alle direktørområder

Læs mere

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

Handle- og Forebyggelsesplan for Ishøj og Vallensbæk kommuners Rusmiddelpolitik

Handle- og Forebyggelsesplan for Ishøj og Vallensbæk kommuners Rusmiddelpolitik Handle- og Forebyggelsesplan for Ishøj og Vallensbæk kommuners Rusmiddelpolitik 2012-2013 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Tværfagligt samarbejde i det kriminalitets- og rusmiddelforebyggende

Læs mere

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Gratis & uafhængig platform Hvad er SoMe-Right, og hvordan arbejder vi? HVAD ER SOME-RIGHT? SoMe-Right

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Arbejdsgrundlag for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-organisationen i Roskilde Kommune

Arbejdsgrundlag for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-organisationen i Roskilde Kommune Forebyggelses- og Socialudvalget Social og Sundhed Familie og Børn Sagsnr. 204582 Brevid. 1483568 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk 27. juni 2012 Arbejdsgrundlag for det kriminalitets-

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Organisering af SSP-samarbejdet i Silkeborg

Organisering af SSP-samarbejdet i Silkeborg Organisering af SSP-samarbejdet i Silkeborg Centrale aktører i SSP-samarbejdet SSP-styregruppen...1 SSP-konsulenten...1 Ungemedarbejderen på Silkeborg Ungdomsskole...2 Politiets forebyggelsesgruppe...3

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Mental sundhed... 4 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 5 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2 Indledning

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere