Vejledning for modelkommunerne i NARKOEN UD AF BYEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning for modelkommunerne i NARKOEN UD AF BYEN"

Transkript

1 Vejledning for modelkommunerne i NARKOEN UD AF BYEN

2 Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen

3 Vejledning for modelkommunerne i NARKOEN UD AF BYEN Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, maj udgave, 1. oplag Trykt version: ISBN: Elektronisk version: ISBN: Research og manuskript: Thomas Lund Redaktion: Anne-Marie Sindballe, Malene Jakobsen Foto: Polfoto/First Light Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL:

4 Forord Modelkommuneprojektet Narkoen ud af byen er et stort forebyggende initiativ, der er iværksat som opfølgning på regeringens handlingsplan Kampen mod narko, oktober Modelkommuneprojektet skal understøtte og udvikle en tværgående, koordineret og målrettet forebyggelsesindsats i de 14 udvalgte model-kommuner: Ballerup, Bornholm, Hillerød, Holstebro, Kolding, Køge, Nakskov, Randers, Varde, Slagelse, Sønderborg, Svendborg, Viborg og Aars. Hver kommune laver sin plan for indsatsen i projektperioden. Regeringens handlingsplan peger på en række indsatsområder, der overordnet set er relevante for en samlet forebyggelsesindsats. Sundhedsstyrelsen har fået til opgave at være projektsekretariat, herunder at udarbejde en vejledning, som kan understøtte modelkommunernes forberedelse af den praktiske gennemførelse af arbejdet på de primære indsatsområder 1. Formålet med denne vejledning er således at give kommunerne en kort beskrivelse af, hvilke principper det kan anbefales at arbejde efter i den narkotikaforebyggende indsats. Anbefalingerne bygger så vidt muligt på den aktuelle, forskningsbaserede viden om effektive metoder. Vejledningen henvender sig især til koordinatorer og styregrupper for Narkoen ud af byen, men også til øvrige beslutningstagere og professionelle, der indgår i de lokale projekter. Det er Sundhedsstyrelsens håb, at modelkommunerne kan bruge vejledningen både til den overordnede planlægning af indsatsen og til selve gennemførelsen, og at vejledningens anbefalinger kan vise sig anvendelige i den praktiske, politiske hverdag og de forskellige kulturelle sammenhænge, der udfolder sig i kommunerne. Vejledningen søger at styrke det faglige islæt i de valg, som træffes under disse omstændigheder. Endelig er det håbet, at selve projekt Narkoen ud af byen og den tilknyttede evaluering vil give input til en yderligere kvalificering og udbygning af denne vejledning. Den foreliggende udgave er derfor at betragte som et første udkast. Sundhedsstyrelsen Maj 2005 Jens Kristian Gøtrik, medicinaldirektør Else Smith, centerchef 1 Kampen mod narko handlingsplan mod narkotikamisbrug, Regeringen, oktober 2003, pkt. 58 VEJLEDNING 3

5

6 Indhold 1 Indledning Rammer for Narkoen ud af byen Vejledningens opbygning og grundlag 7 2 Kommunen som lokalsamfund 9 3 Narkotikaforebyggelse generelle principper Organisation Mål og metoder, der virker Metoder, der ikke virker 14 4 Grundskoleområdet Rusmiddelpolitik Forældresamarbejde Undervisning 20 5 Ungdomsuddannelsesområdet Rusmiddelpolitik Rådgivning og vejledning 27 6 Fritid Klubber og ungdomsskoler Idrætsforeninger og andre foreninger 30 7 Festmiljøet Aktiv bevillingspolitik Diskoteker og barer Halfester og private fester 34 8 Særlige boligmiljøer 36 9 Individuelle indsatser Tidlig indsats over for unge på vej ud i misbrug Børn i misbrugsfamilier Litteraturliste 42 Sammenfatninger 42 Artikler m.v. 42 Yderligere 44 VEJLEDNING 5

7 1. Indledning 1.1 Rammer for Narkoen ud af byen Grundtanken i Narkoen ud af byen er, at narkotikaforebyggelsen bliver mere virksom ved at engagere alle relevante lokale kræfter som f.eks. forvaltning, politi, forældre, grundskoleområdet, ungdomsuddannelsesområdet, foreningslivet, det kommercielle festmiljø i et helhedsorienteret og forpligtigende samarbejde. Det er klart, at narkotikaproblemerne er forskellige fra kommune til kommune, hvorfor der med udgangspunkt i de lokale forhold vil være behov for at inddrage disse indsatsområder i større eller mindre grad. Uanset forskellene er projektets idé, at alle relevante aktører i kommunen skal inddrages i et systematisk samarbejde hen imod de fælles mål at nedsætte tilgængeligheden af illegale stoffer, begrænse unges brug af stofferne og de problemer, som knytter sig hertil. Aktiviteter vedrørende behandling og pleje forudsættes ikke at indgå i projektet. På baggrund af stoffernes udbredelse i befolkningen er det unge mellem 13 og 25 år, der er den primære målgruppe for den forebyggende indsats, og sekundært forældre og voksne, der arbejder med unge, idet det nære miljø spiller en væsentlig rolle for de unges holdninger og adfærd. En forudsætning for at deltage i projektet er, at kommunen: Nedsætter en politisk forankret, tværgående styregruppe på overordnet ledelsesniveau som ansvarlig for projektet Udpeger/ansætter en kommunekoordinator, som bl.a. skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret forebyggelsesindsats, deltage i Sundhedsstyrelsens faglige netværk, samt sikre en løbende dialog og mødeaktivitet med involverede aktører Deltager i kortlægning af unges rusmiddelbrug og problemopfattelsen hos lokale aktører i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samt bidrager til evalueringen ved at stille data og erfaringer til rådighed Udarbejder en kommunal projektbeskrivelse på baggrund af kortlægningen Arbejder målrettet og systematisk såvel fagligt som organisatorisk med forebyggelsesindsatsen i hele projektperioden. Vejledningen skal give anbefalinger til, hvordan en indsats kan tilrettelægges og udføres, så den så effektivt som muligt når målsætningerne: at nedsætte 6 VEJLEDNING

8 tilgængeligheden af illegale stoffer og begrænse unges brug af stofferne og de problemer, der knytter sig hertil. 1.2 Vejledningens opbygning og grundlag At udarbejde en vejledning til et tværsektorielt og tværfagligt projekt som Narkoen ud af byen er en anden opgave end at udarbejde en vejledning inden for et afgrænset, sundhedsfagligt område. Området for denne vejledning er meget bredt og spænder derfor over forskellige faglige tilgange og forskningstraditioner herunder mangel på forskning. På nogle centrale indsatsområder er der efterhånden en del international forskning af god kvalitet at trække på (fx om forebyggelse i skolen), mens andre indsatsområder ikke er forskningsmæssigt belyst. Endelig er der ikke megen forskning om de organisatoriske rammer, der er nødvendige for at kunne gå på tværs i narkotikaforebyggelsen; men der findes dog nogle praktiske og til dels evaluerede erfaringer at bygge på. Vejledningen bygger i så vidt omfang som muligt på den forskningsbaserede viden, der kan uddrages af international forskning. Ved at tage afsæt i den eksisterende forskning øges sandsynligheden for at indfri det overordnede formål med projektet. Basis for denne del af vejledningen har først og fremmest været anbefalinger fra myndigheder i andre lande, der er baseret på systematiske forskningsgennemgange på forebyggelsesområdet. Vejledningen bygger på seks sådanne sammenfatninger fra henholdsvis Holland, Belgien, Australien og tre styk fra USA. Der er desuden suppleret med enkelte oversigtsartikler fra anerkendte videnskabelige tidsskrifter eller lignende. Referencer fremgår af litteraturlisten. Endvidere henviser vejledningen så vidt muligt til danske metodebeskrivelser og materialer, der er i tråd med de dokumenterede principper for effektiv indsats. Det anbefales at benytte disse henvisninger, der står under hvert indsatsområde under overskriften anbefalede materialer, når den konkrete indsats skal iværksættes 2. Vejledningen er bygget op i to dele: Generelle principper og udfordringer for det forebyggende arbejde, som forskning viser er afgørende for, at forebyggende indsatser får tilsigtet effekt på de unges adfærd. For hvert indsatsområde nævnes de specifikke principper for effektiv indsats. De kan både fungere som pejlemærke for valg af indsatser og som kvalitetskontrol af de indsatser, man allerede har. Der henvises så vidt muligt til anbefalede materialer. 2 Netværket af amtslige alkohol- og narkotikakonsulenter har været hørt for at skaffe bidrag til denne del, redaktionen er ansvarlig for udvalget. VEJLEDNING 7

9 Dokumenteret metodeviden og/eller gode bedste praksis -materialer omhandler ofte tydeligt afgrænsede indsatser; der er sjældent dokumenteret viden om den bredere kontekst for indsatserne. Det er alligevel en almen erfaring, at uden en god organisering, politisk opbakning, systematik, samarbejde, planlægning, ressourcer osv. fungerer selv den mest principrigtige indsats ikke. Det er op til koordinatorer, styregrupper og praktikere i modelkommunerne at få rammen for indsatserne til at fungere. Vejledningen kan give retning til valg af forebyggelsesmetoder inden for disse rammer. Inden for langt de fleste indsatsområder anbefales en forebyggende indsats, der retter sig mod såvel det legale rusmiddel alkohol, som rækken af illegale rusmidler (med hash som det vigtigste) til trods for, at Narkoen ud af byen som projekt har sit hovedsigte på de illegale stoffer. Baggrunden for alligevel at trække alkoholforebyggelsen ind i denne vejledning er, at storforbrug af alkohol og brug af illegale stoffer hænger tæt sammen i de unges verden. Det er et gennemgående træk i alle danske undersøgelser, at de unge, der har en tidlig alkoholdebut og et stort forbrug af alkohol, har en klart større risiko for senere at eksperimentere med illegale stoffer. Mange unge eksperimenterer med illegale stoffer i en situation, hvor de har drukket sig fulde. Forebyggelse af tidlig alkoholdebut og alkohol-storforbrug hos unge er derfor væsentlige elementer i det narkotikaforebyggende arbejde. Desuden har de forebyggelsesprojekter, der har dokumenterede resultater, med held integreret alkohol- og narkoforebyggelse, i nogle tilfælde er også tobakken inddraget. De resultater bygger denne vejledning på. 8 VEJLEDNING

10 2. Kommunen som lokalsamfund Lokalsamfundet er ikke et selvstændigt indsatsområde, men den overordnede ramme for indsatser i de forskellige områder. Den grundlæggende tankegang i Narkoen ud af byen er, at indsatserne på forskellige områder skal virke sammen. Dette er velbegrundet, idet forskningen samstemmende peger på, at en flerstrenget, koordineret indsats i lokalsamfundet er en konstruktiv måde at gribe forebyggelse an på (Cuijpers, 2000). En praktisk måde at koordinere og systematisere indsatsen på er gennem en overordnet rusmiddelpolitik på kommunalt niveau. En politisk opbakning til en sådan rusmiddelpolitik kan give status til den forebyggende indsats og sikre kontinuitet og implementering. Politikken kan indeholde: Kommunens overordnede målsætninger og visioner på rusmiddelområdet En beskrivelse af kommunens rusmiddelproblemer og lokale rusmiddelkulturer En beskrivelse af de prioriterede indsatsområder og de indsatser, man har gang i nu og fremover for at nå målet En beskrivelse af organiseringen og koordineringen af rusmiddelarbejdet i kommunen En beskrivelse af, hvorledes handleplanen løbende evalueres og justeres. Man bør endelig inkorporere en mediepolitik i det forebyggende arbejde og i rusmiddelpolitikken. Den lokale mediekontakt er også et tværgående tema for hele lokalsamfundet. Det er konstruktivt at have medier som medspillere i informationsformidling, men mediernes nyhedskrav kan nemt føre til uhensigtsmæssig kommunikation. Hvis man forsøger at imødegå flertalsmisforståelser, er det f.eks. uhensigtsmæssigt, at den regionale avis samtidig citerer kommunale medarbejdere for, at de oplever eksplosioner i forbruget. Anbefalede materialer Alkoholpolitiske handleplaner en håndbog for kommuner. Sundhedsstyrelsen (83 sider). Download fra: Håndbogen er let tilgængelig og pædagogisk bygget op. Den handler om alkoholpolitik i kommunen, men tilgangen giver inspiration til arbejde i forhold til både alkohol og stoffer. Der er vejledning i at kortlægge i kommunen, i politik- VEJLEDNING 9

11 udvikling og i iværksættelse af konkrete indsatser. Der er tjeklister og eksempler. Bogen er bygget op på baggrund af kommuners praktiske erfaringer. Alice Thaarup. Kommunal rusmiddelpolitik hvorfor, hvordan og hvem? Foldbjergcentret, Nordjyllands Amt (6 sider). Download fra: eller bestilles på Foldbjergcentret, mail: dk; telefon: VEJLEDNING

12 3. Narkotikaforebyggelse generelle principper Her præsenteres en række forhold, der har betydning for forebyggelse på tværs af diverse indsatsområder. Først kommer en række generelle anbefalinger og dernæst en opsummering af de tilgange til forebyggelsen, der henholdsvis virker og ikke virker. Det er alle forhold, man bør medtænke, når man skal vælge, planlægge og udføre den forebyggende indsats. 3.1 Organisation Helhedsbetragtning generel og specifik forebyggelse Brug, misbrug og afhængighed af rusmidler er påvirket af en lang række faktorer: sociale, uddannelsesmæssige, økonomiske, genetiske og psykologiske (4). Generelle indsatser for forbedring af disse faktorer vil som udgangspunkt have en positiv effekt på misbrug af rusmidler. En forebyggelsesindsats i forhold til rusmidler kan dog ikke omfatte alle disse områder. Så bliver misbrugsforebyggelse til socialpolitik. Konsekvensen må være, at forebyggelse på den ene side er medvirkende til at skabe helhed gennem henvisninger til og samarbejde med andre instanser. Men på den anden side skal forebyggelsens kerneopgaver være specifikt målrettede i forhold til rusmidler. Medtænke omgivelserne Megen forebyggelse retter sig mod individets viden og tænkning, normer og adfærd. Dette fokus bør altid suppleres med et fokus på de rammer, individet bevæger sig i, så de understøtter de normer, forebyggelsen søger at fremme. Rammerne kan f.eks. være: åbningstider og fysisk indretning på diskoteker og barer, voksnes tilstedeværelse i nattelivet, lukning af hashklubber, adgang til alkohol- og stoffrie aktiviteter og faciliteter, hvor unge kan være og have det sjovt uden rusmidler (4, 5). Integrere i eksisterende rammer Man bør integrere indsatserne i allerede eksisterende rammer: institutioner, foreninger og familier (Schancke, 2003). Det øger sandsynligheden for kontinuerlige indsatser, og det øger sandsynligheden for, at væsentlige normer og relationer bliver påvirkede. Kontinuitet er en afgørende forudsætning for effekt, der er således god dokumentation for, at en forholdsvis begrænset indsats i skoleregi, når den følges op over nogle år, kan påvirke de unges adfærd (Cuijpers, 2002). Det lange, seje træk er ikke nogen kliché, det er en forudsætning for effekt. VEJLEDNING 11

13 Forebyggelsesaktøren Det er ikke entydigt, hvilke aktører, der bør udføre de forebyggende indsatser. Der er virksomme programmer udført af lærere, psykologer og andre unge (ungtil-ung) (4; 5; Cuijpers, 2003). Et krav til aktører er, at de evner at arbejde inden for et virksomt programs rammer og formår at skabe interaktion (Cuijpers, 2003). Generelt skal man være varsom med ikke-professionelle forebyggelsesaktører, der har autoritet i kraft af egne erfaringer med stoffer (se afsnit om metoder, der ikke virker). 3.2 Mål og metoder, der virker Der er en række forebyggelsesindsatser, der ifølge forskning af god kvalitet har effekt på de unges rusmiddelforbrug (adfærd). De præcise ingredienser for effektiv forebyggelse er endnu ikke kendte, og der kan være kulturelle kontekster, der gør det svært at overføre erfaringer (Cuijpers, 2002). Men gennemgående træk i de virksomme indsatser er: Skabe effekt Den eksisterende forskning viser klart, at megen narkotikaforebyggelse vitterlig ingen effekt har, så det er afgørende for legitimiteten af indsatsen, at man kan sandsynliggøre, at den vil nytte noget. Den bedste måde at sandsynliggøre effekt på er at bruge/tage afsæt i programmer, der har vist effekt, dvs. har begrænset/formindsket unges brug af stoffer, alkohol og tobak (Cuijpers, 2002). Principper og anbefalinger i denne vejledning bygger således på programmer, der med større eller mindre sikkerhed har vist effekt. Forhåbentlig vil evalueringen af Narkoen ud af byen også give viden om denne indsats effekt. Vær faglig/saglig Det synes oplagt at iværksætte indsatser, der er populære og efterspørges af målgruppen. Men popularitet er ikke i sig selv en indikation på virksom forebyggelse. Faktisk tyder den forskningsbaserede viden på, at nogle af de mest populære forebyggelsesindsatser ikke har nogen effekt og endog kan virke mod hensigten. Skrækhistorier, ex-misbrugeres livshistorier, stofprøver og andre efterspurgte indslag fra det virkelige liv kan nok skabe opmærksomhed og interesse, men der er ikke dokumentation for, at det har den ønskede afskrækningseffekt i uheldigste tilfælde kan disse virkemidler stimulere nysgerrighed og lysten til at prøve. Forebyggelse bør være faglig i betydningen: at bygge på viden. Det gælder både den stofinformation, der gives, og det gælder valg af metoder. Integrere alkohol og tobak Mange udenlandske indsatser på forebyggelsesområdet retter sig mod både tobak, alkohol og illegale stoffer. Det er der god mening i. Mange af metoderne er de samme, konteksten (f.eks. skolen) er ofte den samme, konsulenterne/medarbejderne er ofte de samme, og der er også en tæt sammenhæng mellem de unges brug af diverse rusmidler. 12 VEJLEDNING

14 Man skal selvfølgelig holde sig for øje, hvad den illegale status af stofferne har af konsekvenser for forebyggelsen, men så vidt muligt bør man samtænke indsatsen i forhold til stoffer, alkohol og tobak. Tilgængelighed Udbudet er formentlig den enkelt faktor, der har den største betydning for forbruget. Hvis man kan mindske udbudet af stoffer/alkohol/tobak, er det sandsynligt, at forbruget mindskes. Denne sammenhæng er velbeskrevet i forhold til tobak og alkohol, men ikke så velbeskrevet i forhold til illegale stoffer (4). Det virker dog altovervejende sandsynligt, at forbudet mod narkotika er afgørende for, at narkotika er så langt mindre udbredt end alkohol og tobak (Olsson, 1995). Opøvelse af kompetencer Nyere forskning har vist, at det er helt centralt i forebyggelsen, at man arbejder med at udvikle kompetencer, dvs. færdigheder i at håndtere konkrete situationer. Det er gennem denne praktiske evne, forebyggelsen over for individet bliver virkningsfuld (4; Miller; Schancke, 2003). F.eks. kan man gennem øvelser arbejde med kommunikation og konfliktløsning. Arbejde med normer Unges brug af rusmidler er i meget vidt omfang socialt påvirket og påvirkeligt. Man må derfor arbejde med de sociale normer, der er i det miljø, som den unge er en del af f.eks. skoleklassen. En virksom måde at arbejde med normerne på er at afdække, hvor relativt få der trods alt bruger illegale stoffer. At gøre op med en flertalsmisforståelse eller sociale overdrivelser kan imødegå en norm om, at det er naturligt at prøve diverse stoffer, når man er ung. Det gælder således om at normalisere den ønskede adfærd, dvs. gøre den acceptabel og attråværdig (Lapin, 2000). Interaktion Vigtige veje til effekt er altså at opnå påvirkning af det sociale individ, præge normer, og styrke den praktiske håndtering af relationer og følelser. Disse delmål nås gennem interaktion/inddragelse af målgruppen. En del af en virkningsfuld indsats er inddragelse gennem dialog, diskussion, rollespil eller noget fjerde. Man kan dog ikke slutte omvendt: at interaktion pr. automatik fører til opnåelse af delmål og effekt på adfærd, men interaktion er en forudsætning (4; 5; Cuijpers, 2003). Familien Familien er af central betydning for den unge og kan på alle niveauer af forebyggelsen være virkningsfuld at inddrage. Det gælder både primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Argumenter som de unge gør bare det modsatte af, hvad forældrene siger afspejler absolut ikke hele virkeligheden. Forældrene har også betydning i ungdomsårene og også betydning for unge med (begyndende) rusmiddelproblemer (1; 2; 3; 4; 5; 6). VEJLEDNING 13

15 3.3 Metoder, der ikke virker Der er en endnu længere række af forebyggelsesindsatser, der ikke har påvist effekt på de unges rusmiddelforbrug (adfærd). Der er endog indsatser, der virker mod hensigten (BRÅ-rapport, 1999). Her er et rids af nogle elementer, der går igen i de indsatser, der ikke er virkningsfulde, som de er beskrevet i forskningen: Isolerede informationer Indsatser der alene formidler informationer til målgruppen, har ikke nogen effekt på adfærd. Mediekampagner eller envejskommunikation fører altså ikke til målbar effekt på rusmiddelforbrug og/eller misbrug. Informationer er selvfølgelig et udmærket ja uundværligt element i forebyggelsen, men de skal vælges med omhu og formidles i en form, der fremmer interaktion med målgruppen (4; 5; Cuijpers, 2003). Skræk Metoder, der som hovedelement har som mål at skabe skræk hos målgruppen, har ikke effekt i narkotikaforebyggelsen. Det kan ikke udelukkes, at realitetsbaseret skræk giver effekt, men følelsen skal i så fald følges op med handleanvisninger og træning i relevante sociale kompetencer (4; 6). Overdrivelser Det virker mod hensigten at skabe et overdrevet billede af brugen af rusmidler blandt de unge. En sådan flertalsmisforståelse kan være med til at normalisere et øget brug (Lapin, 2000). Overdrivelser fremmer ikke forståelsen i forebyggelsen, tværtimod. En ny dansk undersøgelse viser, på linje med flere udenlandske, at ved at arbejde med unges sociale overdrivelser og dermed gøre de unges forventninger til, hvad unge gør mere realistiske, kan man også påvirke forskellige former for risikoadfærd som rygning, at drikke sig fuld og tage stoffer (Balvig, Holmberg, Sørensen, 2005). Uprofessionelle aktører/formidlere Derfor må man være meget varsom med at bruge aktører, der: Har og direkte eller indirekte formidler et forvrænget billede af udbredelsen af stoffer Ikke formår at skabe interaktion med målgruppen Hovedsagelig fokuserer på følelser som skræk og fascination Hovedsageligt informerer. Der kan være en tendens til at tilkende unge, politifolk eller eksmisbrugere en særlig status, fordi de har indsigt i den virkelige verden. Der er dog ikke vi- 14 VEJLEDNING

16 denskabeligt belæg for at denne indsigt automatisk lader sig omsætte i effektive metoder. Det er således ikke nok, at en formidler formår at fange de unges opmærksomhed eller på andre måder opnår umiddelbar tilfredshed hos målgruppen. Der skal velvalgte metoder til at opnå effekt, og de skal tage udgangspunkt i målgruppens egen situation. Det gælder, uanset om det er en lærer, en ung, en psykolog eller en politimand, der er formidler. VEJLEDNING 15

17 4. Grundskoleområdet HELT KORT Grundskoleområdet kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen gennem: En rusmiddelpolitik som ramme for indsatsen, herunder handleplaner for problemsituationer Samarbejde med forældrene om at udskyde alkoholdebut og undgå eksperimenter med stoffer At give effektiv rusmiddelforebyggende undervisning. Skolen er et oplagt miljø at intervenere i, fordi: Man kan komme i kontakt med næsten alle børn/unge og deres forældre Man i forvejen skal undervise i sundhedsfag, så forebyggende undervisning har umiddelbart let ved at blive integreret Et forbrug af rusmidler i fritiden vil ofte påvirke elevernes læringsparathed Der langt hen ad vejen er forståelse for vigtigheden af forebyggelse fra forældre, lærer og leders side Forskningen peger på skoleinterventioner som en af de indsatser, der med størst sandsynlighed kan få effekt på rusmiddeladfærd. Ikke mindst i forhold til cigaretter og alkohol, men også i forhold til illegale stoffer. Her følger en gennemgang af de tre dele af det forebyggende arbejde i grundskolen: rusmiddelpolitik, forældrearbejde og undervisning. 4.1 Rusmiddelpolitik Den praktiske erfaring er, at en alkohol- eller rusmiddelpolitik 3 på skolen er et vigtigt supplement til undervisningen om rusmidler. Udviklingen af en politik på den enkelte skole vil forankre og institutionalisere forebyggelsen og dermed give kontinuitet i arbejdet. Rusmiddelpolitikken kan være en del af en bredere 3 Forebyggelse af stofproblemer bør uanset navnet være en del af alkoholpolitikken. 16 VEJLEDNING

18 sundhedspolitik, under alle omstændigheder anbefales det at overveje følgende elementer: Alkohol på skolen? Skolen er en arbejdsplads for både lærere og elever, og en del sociale aktiviteter finder sted i skolens regi. Der er behov for at klargøre om, og i givet fald hvornår, der kan drikkes alkohol ved arrangementer i skolens regi. Det anbefales at tage udgangspunkt i, at unge under 16 år ikke bør drikke alkohol. I overvejelser om konsekvenser af brud på reglerne, bør eventuelle problemer med illegale stoffer medtænkes. Samarbejde med forældrene. Det anbefales at tage rusmidler op på forældremøder og lægge op til forældreaftaler om udskydelse af alkoholdebut. Støtte ved problemer med alkohol, hash eller andre stoffer. Det er vigtigt at sikre, at sådanne problemer opdages så tidligt som muligt, og at leder, lærer m.fl. ved, hvad der er af handlemuligheder i disse situationer. Det anbefales at have nøgleperson(er) med kompetence i rusmiddelproblematik, herunder viden om, hvilke ressourcer inden for og uden for skolen, der kan trækkes på i tilfælde af problemer (fx skolesundhedsplejerske, SSP-konsulent, rådgivningstilbud mv.). Der er erfaringsmæssigt to vigtige forhold omkring udvikling og vedligeholdelse af en rusmiddelpolitik. For det første kan udviklingen af rusmiddelpolitikken være en normdannende proces for de grupper af lærere, forældre og elever, der bliver involveret. Involvering kræver en klar ramme, så de involverede ved, hvor de har indflydelse. For det andet bør man indarbejde en rutine for evaluering og nyudvikling af rusmiddelpolitikken. Hvis ikke der er en tilbagevendende evaluering f.eks. en gang om året er der risiko for, at politikken bliver gemt og glemt. Det vil være oplagt, at skolebestyrelsen engagerer sig i udvikling af en rusmiddelpolitik for skolen, og der vil i de fleste kommuner være ressourcepersoner at trække på i processen, fx skolesundhedsplejerske, SSP-konsulent eller (amtslig) misbrugskonsulent. Anbefalede materialer Børn, unge og alkohol. Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Undervisningsministeriet, Børnerådet og Komiteen for Sundhedsoplysning Kan bestilles af skoler hos Komiteen for Sundhedsoplysning, mail: tlf: Materialet er gratis, der betales porto + ekspeditionsgebyr. En samlet kasse, der indeholder information til skolebestyrelsen, lærervejledning, 25 forældrehæfter, 25 elevhæfter, dialogspil og dvd-oplæg til debat på VEJLEDNING 17

19 forældremøder (6.-7. klasse). Hæftet til skolebestyrelsen giver konkrete anvisninger på proces og indhold for en alkohol- (eller rusmiddel)politik. Materialet retter sig især mod udskydelse af alkoholdebutalderen til 16 år og derefter. Sundhedstegn til skoler og skolefritidsordninger. Inspirationskatalog. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (31 sider). Hæftet kan downloades eller bestilles på hjemmesiden Hæftet supplerer læseplanen for skolens sundhedsundervisning med konkrete anvisninger på, hvordan skolen kan udvikle forebyggende rammer. En kort omtale af sundhedspolitik generelt og tobak/alkohol specifikt er særligt relevante for narkotikaforebyggelsen også. Unge i byen. Det Kriminalpræventive Råd, 2002 (40 sider). Hæftet kan downloades eller bestilles på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside: Unge i byen er hæfte, der hovedsagelig handler om festmiljøet. Bagest i hæftet er dog eksempler på rusmiddelpolitikker på skoler. Eksemplerne kan ikke umiddelbart overføres til andre skoler, men kan give et konkret billede af, hvordan en rusmiddelpolitik kan se ud. Inspiration kan desuden hentes i metoderne, der er beskrevet under ungdomsuddannelsesområdet, ligesom der også er en kort gennemgang af rusmiddelpolitik på skolen i Alkoholpolitiske handleplaner (se 6.2). 4.2 Forældresamarbejde Grundskoleområdet er en oplagt ramme for samarbejde med forældrene. Det er for eksempel anbefalelsesværdigt at afholde forældremøder om rusmidler, når børnene nærmer sig teenage-alderen. Forældrene er normsættende for de unge, uanset udbredte forestillinger også blandt forældre om at børnene er fuldkommen upåvirkelige, når de begynder at frigøre sig. Også i forhold til forældrene er det relevant at se forebyggelse af stofmisbrug integreret i en bred rusmiddelindsats. Indsatsen bør times, så forældremøder om rusmidlerne er afholdt, inden de unge begynder at stifte bekendtskab med dem. Det kan typisk være alkohol og cigaretter i 6. klasse og hash og andre illegale stoffer i 7. klasse. Der er relevant forskning (1, 2, 3, 4, 6), der peger på en række indsatser, som har været effektfulde. Her er en sammenfatning af indholdet i indsatserne: 18 VEJLEDNING

20 Kommunikation. Forbedring af kommunikationen mellem forældre og børn. Herunder også forbedre forældrenes evne til at rådgive børnene i forhold, der vedrører rusmidler. Konflikthåndtering. Styrke forældrenes evne til at håndtere konflikter, der vedrører rusmidler. Herunder også at mestre vrede. Opmærksomhed. Styrke forældrene i at udvise positiv opmærksomhed over for deres børn. Endvidere styrke forældrene i restriktiv opmærksomhed i forhold til risikosignaler ved rusmiddelbrug/misbrug. Beskyttelsesprocesser. Styrke forældrenes indsigt i hvilke faktorer og mekanismer, der forebygger rusmiddelmisbrug herunder få forældrene til at involvere børnene i positive handlinger. Deltagere Den centrale målgruppe er forældre, men dele af undervisningen kan også involvere de unge. Tidsforbrug En af de undersøgte indsatser varede to timer, hvor de unge og forældrene var adskilt den første time og derefter sammen i den anden time. En anden indsats varede fem lektioner, hvor den første lektion var for hele familien, og de øvrige fire kun for forældrene. Anbefalede materialer Steen Back, Kim Hansen, Erik Jagd. Rusmiddelguide for forældre til teenagere. Center for Misbrug i Ribe Amt (39 sider). Guiden kan downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Rusmiddelguiden består af en lang række informationer, der er relevante for forældrene, blandt andet: Fester Mistanke om misbrug Tegn på stofbrug Hvad kan forældre gøre Guiden vil oplagt kunne kombineres med forældremøder. VEJLEDNING 19

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

TÆNK. i nye vaner. Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE

TÆNK. i nye vaner. Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE TÆNK i nye vaner Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE UNDERVISNING OG INFORMATION Denne inspirationsmappe er til dig, som planlægger et sundhedsfremmende

Læs mere

Formålet med handleplanen har været at få skabt en koordinerende indsats på rusmiddelområdet for derved at sikre en struktureret og sammenhængende

Formålet med handleplanen har været at få skabt en koordinerende indsats på rusmiddelområdet for derved at sikre en struktureret og sammenhængende Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, 2009 Indledning: Med afsæt i rusmiddelundersøgelsen fra 2004, der havde til formål dokumentere det aktuelle forbrug af rusmidler blandt

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,

Læs mere

Rusmiddelpolitik. mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende

Rusmiddelpolitik. mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende Rusmiddelpolitik mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende Forord Kære læser Formålet med denne rusmiddelpolitik er at beskrive, hvordan

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen SSP Karlebo Vejledning til den kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning Indhold Kære lærere i Karlebo Kommune Forord...3 Børnehaveklassen...4

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

X:IT - Hvad, hvem og hvordan

X:IT - Hvad, hvem og hvordan X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne.

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Ishøj og Vallensbæks rusmiddelpolitik 2009-2012. Rusmiddelpolitik. For Ishøj og Vallensbæk Kommune 2009-2012. Ishøj Kommune BRYD TABUET GENNEM DIALOG

Ishøj og Vallensbæks rusmiddelpolitik 2009-2012. Rusmiddelpolitik. For Ishøj og Vallensbæk Kommune 2009-2012. Ishøj Kommune BRYD TABUET GENNEM DIALOG Rusmiddelpolitik For Ishøj og Vallensbæk Kommune 2009-2012 Ishøj Kommune Rusmidler er et emne, som de fleste af os kan tale med om. Det kan være egne erfaringer fra festerne i ungdomsårene eller velbehaget

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem 1 Alkoholforebyggelse i kommunen Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem Projekt ansvarlig servering Baggrund Projektet er et delprojekt under projekt Alkoholforebyggelse

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE. stoffer

FOREBYGGELSESPAKKE. stoffer FOREBYGGELSESPAKKE stoffer INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 8 Tabte leveår som følge af stoffer 10 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med stofbrug 10 Tal på sundhed i kommunen 11 Kommunale

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

KORUP - UBBERUD SKOLER

KORUP - UBBERUD SKOLER KORUP - UBBERUD SKOLER UNGDOMSLIV FESTER, ALKOHOL OG RUSMIDLER FORORD D er er ingen tvivl om at elever, der begynder i grundskolens 6. klasse enten allerede har eller indenfor kort tid vil stifte bekendtskab

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

STATUS- OG STRATEGINOTAT

STATUS- OG STRATEGINOTAT STATUS- OG STRATEGINOTAT SSP-samarbejdet i Viborg Kommune JANUAR 2014 INDLEDNING SSP-samarbejdet i Viborg Kommune tager sit afsæt i det brede generelle forebyggende arbejde i forhold til risikoadfærd blandt

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen

Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen Rusmiddelforebyggelse i praksis Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen Rusmiddelforebyggelse Rusmiddelforebyggelse i praksis Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Ung Dialog. Projektbeskrivelse

Ung Dialog. Projektbeskrivelse Ung Dialog Projektbeskrivelse Komiteen for Sundhedsoplysning, januar 2007 Revideret februar 2011 1 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges forbrug af alkohol, stoffer

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

FESTSTOFFER OG FOREBYGGELSE

FESTSTOFFER OG FOREBYGGELSE 2003 FESTSTOFFER OG FOREBYGGELSE Evaluering af Udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse i to»modelamter«, Nordjyllands Amt og Århus Amt Feststoffer og Forebyggelse - evaluering af Udviklingsprojekt om

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere