1930 ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1930 ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv"

Transkript

1 1930 ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv Ph.d.-afhandling af Niels Henrik Hartvigson Det humanistiske fakultet, Københavns Universitet Institut for medier, erkendelse og formidling, 2007

2 Indholdsfortegnelse 1 0. Praktiske bemærkninger 2 Indledning 4 Problemformulering 4 Udvælgelse af enogtres tonefilmskomedier 5 Opbygning 9 Forskningsoversigt Del I: Lyd og medier Indledning til lyd og medier Forskningsoversigt med fokus på lyd Crisis historiography Mediekonvergens knyttet til lyd Musik Matchning den synlige musik Lyrik Sammensat lyrik Baggrunds-, forgrunds- og blandingsmusik Musikalitet og lyriske potentiale i lyde og stemmer sammensætning af stilarter Stemmen Matchning af læber og stemme sigende instrumenter Stemmen som udklædning og performance Stemmen som temperament Stemmen som køn Barnestemmer og barnlige stemmer Flerstemmighed og kontrasterende stemmer Normale stemmer Mikrofonstemmer Bel Canto Sproget Stumfilmens internationale orientering Danske lokaliteter og motiver Matchning - mund og sprog Traditionsbundet og historisk sprog Sammensætning af gammelt og nyt sprog Dialekter Sociolekter Ordspil og slang Fremmed- og dansk sprog Danmark og omverdenen København, Kalundborg og? Modernitetens lyde Lyd-og billedmatchning Telefon, grammofon og telegraf Tidens rytme Ersatz-lyd Byen i Fart Moderne landskaber - Sol over Danmark Moderne blikke og filmens begivenhed

3 73 6. Musiknummeret - kontakt, performance og kropslighed Kontakt og performance Film efter noder Scener og sceneetablering Performative rum Kroppens musikalitet Moderne kropslighed Dans Vitalistisk fremførsel Opsummering Del II: Genre Forskningsoversigt: genre Opsamling Komedieteori Gag og narration Ritualer Latter Dér hvor latteren stopper, fortsætter komedien - direktøren, August og den hvide klovn Brudflader og spændstighed Fiktionsironier Karakterer og et komedieplot Brudflader og spændstighed i trediverkomedien Skaf en Sensation! Stilbrud og performance Med fuld Musik Karakter-kontekstbrud Min Kone er Husar! Intriger og forklædninger Plat eller Krone Iscenesættelse af virkeligheden Kidnapped Brudfladeleg med motiver Der var engang en Vicevært Scener og masker Cirkusrevyen - Roller og performere Motiver Parret Overvindelse af klasseskel Fester Scener, fiktioner og iscenesættelse Slutningens scener Karakterer Den klassicistiske karakter/idekarakteren Den fysiske karakter Stjernekarakteren Collagekarakteren Opsummering Konklusion Tonefilmens dominans i årtiet Videre perspektiver 175 Dvd-liste 179 Litteraturliste 186 Dansk resume 187 Engelske resume

4 Praktiske bemærkninger Filmtitler er generelt taget fra Chris Brøggers 30 ernes danske spillefilm. Titlerne er understregede og gengivet med trediverortografi. Flådens blå matroser bliver derfor skrevet som Flaadens blaa Matroser. Undtagelser skyldes uoverensstemmelse med filmens titelbillede. Følgende titler er således gengivet efter titelbilledet: Skal vi vædder en Million -? (i stedet for Skal vi vædde en Million?), Tretten Aar (i stedet for 13 år), Min Kone er Husar! (i stedet for Min kone er husar), Barken Margrethe (i stedet for Barken Margrethe af Danmark), Week-end (i stedet for Weekend), De bør forelske Dem! (i stedetstedet for De bør forelske Dem), Provinsen kalder --! (i stedet for Provinsen kalder) og De tre maaske fire (i stedet for De tre, måske fire). Dog medtager afhandlingen ikke eventuelle gåseøjne omkring titlen på billedet. Sangtitler og citater fra filmene er ligeledes skrevet med trediverortografi. Bogtitler, sangtitler og teatertitler er kursiverede. Citater er i gåseøjne, længere citater er udhævet og uden. Filmenes årstal og produktionsoplysninger er kun medtaget, hvis det har en direkte relevans for sammenhængen. En filmografi over de enogtres behandlede film findes i et separat hæfte, der er vedlagt afhandlingen. Den indeholder produktionsoplysninger, liste over de medvirkende og de roller de spiller og resumé. Filmografien indeholder den fyldigste liste over filmenes sangnumre som er tilgængelig. Der er generelt tvivl om sangenes titler. Filmografien er beregnet som hjælpemiddel i forhold til denne afhandling, til andet er den ikke gennemarbejdet nok. Afhandlingen følger den praksis at anføre skuespillerne i forbindelse med de roller, de spiller, fordi det hjælper forestillingskraften. Af samme årsag har jeg lavet en eksempel-dvd. Flere eksempler bruges i forskellige sammenhæng, hvilket kan betyde, at nogle eksempler ved første gennemsyn kan forekomme overdrevent lange. Eksemplerne på dvd en kan forbigås, uden at nogle pointer går tabt. En indholdsliste til dvd en findes umiddelbart efter konklusionen. Alle illustrationer med undtagelse af plakatmotiverne er digitale affotograferinger fra video- eller dvd-udgaver af filmene. Tak til Åse Malmkjær og Cinemateket for at stille kopier af Flugten fra Millionerne, Fange Nr. 1 og Elverhøj til rådighed, og til Michael Braae og Naverland for at give mig adgang til at se Kobberbryllup, Sjette Trækning og Skaf en Sensation. Tak til Tove Jystrup og Nordisk for Lynet og Saa til Søs, og tak til Arbejdermuseet og Darius Monfared for lån af I Folkets Navn og Danmark for Folket samt fagbevægelsens stumfilm. Tak til Palladium og Ulla Hansen for at stille trediverstumfilmene Krudt med Knald og Pas paa Pigerne til min rådighed. Tak til min vejleder Casper Tybjerg. Tak til Connie Linck for helt andre vinkler på denne afhandling. Tak til bror Paul for interesse og kritik. Tak til Thea og Lisbeth for korrekturlæsning. Tak til Filip for korrekturlæsning og teknisk hjælp. 1

5 Indledning Trediverfilmen præsenterer os for en hidtil uhørt kombination af stemmer, lyde og musik, der kommer til udtryk i et virvar af eksempler. Skrivemaskinens klakken slår tonen an i Tretten Aar. Sangstemmens mangfoldige muligheder kommer til os for fuld udblæsning i Liva Weels overgearede Ih hvor jeg, uh hvor jeg, aah hvor jeg vil fra De blaa Drenge. Stemmens og sprogets excentriciteter flyder af Bodil Ipsens latter og Peter Malbergs dialekt i Bolettes Brudefærd. Grammofonen illustreres i Kidnapped med et musikalsk parallelunivers af syngende børn, der med klokkelyse stemmer synger Æh, bæh, buh, det er sjovt at være lille. Set og hørt med moderne ører kan den store fokus på lyd næsten ikke undgå at virke overdrevet, omstændeligt og distraherende. Skal Liva Weel skære sådan stemme? Er det ikke nok at høre telefonen ringe, skal vi også partout se den? Hvad handler al den sang om? Hvorfor råbes, hikkes og hulkes sangene? Skal musikken forestille baggrundsmusik - og hvis den skal, er den så ikke meget lidt i baggrunden? Tonefilmen inkarnerer en slående mediekonvergens. Den går i mange retninger og peger på tonefilmens stadige behov for at afsøge forskellige sider af sin identitet. Revykunstnere indtager filmene med overspil, direkte henvendelser og mest af alt med musikperformance, der effektivt placerer filmene i relation til folkeligt teater. Jazzorkestrenes grammofonmusik invaderer filmens mange landskabsmontager, der i sig selv fungerer som motoriserede prospektkort. Et markant karakteristikum ved filmene er, hvordan karakterer, miljøer, motiver iscenesættes imod hinanden, således at der skabes overraskende betydninger og sammenhænge. Denne modsatrettede iscenesættelse er ofte kombineret med gammelkendte og forudsigelige komediemotiver. Igennem tilstedeværelsen af uforligelige motiver fremstår filmene med en karakteristisk æstetisk sammensathed, der synes at få oplevelsen til at bryde sammen, men som på en forunderlig måde fungerer. Før der opstilles en problemformulering, skal vi se nærmere på de tre forhold, som er karakteristisk for af trediverfilmene: lyd, mediekonvergens og genre. Lyd Lyden er så markant i tredivernes danske tonefilm, at afhandlingen vil gå imod billedets traditionelle forrang inden for filmvidenskaben og arbejde med lyden som analytisk omdrejningspunkt. Billedsiden bliver som følge af dette fokus kun behandlet i samhørighed med eller forlængelse af lyden. Lydens kraft er hårdtslående både i sig selv og i relation til billedet. En central grund er ifølge lydteotetikeren Walter Ong filmlydens ontologi. Han fremfører, at vi som publikum ikke skal lave det samme afkodningsarbejde for at forstå og forholde os til lyden, som vi skal til billedet. Den afspillede lyd er ikke til at skelne fra den oprindelige lyd, men er som en klon, der under afspilningen genskabes i rummet omkring os. Billedet er i modsætning hertil en illusion af rumlighed. Den genskabte lyds høje virkelighedsstatus betyder, at lyden giver billedet et virkelighedsalibi af kropslighed og nærvær, der hjælper med at kamuflere dens kopiidentitet. Ong kalder i tråd med dette film uden lyd for media of absence, mens han kalder film med lyd for media of presence (Ong 1967: 115). Trediverfilmen iscenesætter sig tydeligt i forhold til lydfilmens tilstedeværelseskarakterisika. Den er således optaget af at splejse lyde og deres kilder og at matche stemmer og læber, båt og horn, ring og klokke. Matchningens lyd-billedredundans 2

6 - 3 - skaber en utvetydig kropsliggørelse af filmens billeder. Matchningen tjener samtidigt et pædagogisk/genkendelsesprojekt, hvor lyd og billede identificerer hinanden som sammenhørende. Dette kommer i særlig grad til udtryk i relation til moderne maskiner og medier. Mediekonvergens Lydene er i udstrakt grad iscenesat efter strategier og logikker, der er relateret til folkeligt teater, radio, grammofon, telegraf og telefon. Derfor kan trediverfilmen ikke meningsfuldt behandles som eksklusivt filmisk, men bør ses i sammenhæng med de medier, den relaterer sig til og identificerer sig med. Rick Altmans crisis historiography (Altman 2004) er skabt til at beskæftige sig med den voldsomme identitetsforhandling, som medier i opbygnings- eller brydningsperioder gennemgår, og som kommer til udtryk i en ofte voldsom mediekonvergens. Crisis historiography er en synkron metode, der lægger vægt på den kvalitative flerhed af æstetiske og udsigelsesmæssige strategier i mediets identitetsforhandling, således at den også sætter fokus på de æstetiske træk og mediekonvergenser, der, set fra et nutidigt synspunkt, viser sig at være blindgyder. Målet er at skabe et så nuanceret portræt som muligt af medier i en overgangsfase. Genre Dansk trediverfilm kategoiserer sig selv i et forrygende væld af genrebetegnelser Filmskomedier, Tonefilms-Lystspil, Films-Farcer, Helmuth-Film, Film- Sangspil og Sommerspil er bare nogle eksempler. Filmene synes heri at signalere en grænseløshed og en lav grad af genremæssig identitet. Senere tiders forskere har systematiseret filmene i forhold til genrer og kategorier, der er tradition for at arbejde med inden for filmvidenskaben. Et generelt forhold ved disse kategoriseringer er dog, at de sjældent er følsomme over for den splittelse og spændstighed, der er så karakteristisk for tonefilmskomedierne. Dette forhold får ikke sjældent filmene til at fremstå som dårlige eller principløse. Afhandlingen ønsker at nuancere forståelsen af tonefilmskomedierne ved at tilbyde en komedieæstetisk forklaringsramme på et mere abstrakt plan. Det er således afhandlingens genreæstetiske projekt at opstille en generel genreæstetisk model, der kan belyse den komedieenergi, som disse film har, og som i ringe grad afspejles i kategoriseringen af filmene i diverse komedieundergenrer. Afhandlingen søger ikke at anfægte konkrete kategoriseringer, men snarere at tilbyde disse en overordnet komedieæstetisk fortolkningsramme. Afhandlingens forståelse af komedie opstilles i et teoretisk kapitel, der starter med at diskutere en række problemstillinger, der er fremstillet eller behandlet som generelle for filmkomedier: Forholdet mellem gag og narration, ritualer og latter. Disse problemstillinger bliver efterfølgende tilbudt en overordnet forståelsesramme i form af den brudfladeæstetik og medfølgende spændstighed, som afhandlingen finder er karakteristisk for komedier generelt. Som hovedsponsorer til dette genrebillede fremhæves Ole Thomsen, Jens Kruuse og L. J. Potts, der på hver deres måde arbejder med komedien som brudfladers interaktion i en spændstig ramme. De repræsenterer i høj grad en ikke-mediespecifik og generel komedieforståelse. 3

7 - 4 - Problemformulering Jeg søger i denne afhandling at give svar på følgende spørgsmål: Kan man ud fra æstetiske forhold give en dækkende og samlende karakteristik af 1930 ernes danske tonefilmskomedier? Det mener jeg, at man kan, og det vil jeg vise ved at behandle filmene med udgangspunkt i for det første deres brug af lyden, for det andet deres konvergens med andre medier, og for det tredje ved at nytænke det genreteoretiske grundlag for at karakterisere disse film som komedier. I tilgift mener jeg, at min undersøgelse vil kunne give et svar på et andet vigtigt spørgsmål: Hvad er grunden til trediverkomediens dominans i årtiet? Dette vil jeg kortfattet vende tilbage til ved afhandlingens afslutning. Udvælgelse af enogtres lydkomedier Årtiets spillefilmsproduktion består af syvoghalvfjerds lydfilm, der har haft kommerciel premiere plus to socialdemokratiske propagandafilm, der er blevet vist i forsamlingshuse. Af den samlede produktion på nioghalvfjerds film har jeg udvalgt enogtres film, der danner afhandlingens korpus af tonefilmskomedier. Disse er opført i alfabetisk orden i afhandlingens filmografi. Jeg har valgt at inkludere alle de film, som der er tradition for at se som komedier eller tilhørende komedieundergenrer. Jeg tager udgangspunkt i kategoriseringer fra Chris Brøgger (Brøgger 1979) Peter Schepelern (Schepelern 1994), Søren Kjørup (Kjørup1971) og Morten Piil (Piil1998). Et væld af trediverfilm er udkommet på video og dvd i de sidste år, og det har gjort det muligt for mig at se og gense filmene i markant større omfang end mine forgængere. Således har Chris Brøgger, der er forfatter til hovedværket om dansk trediverfilm kun haft adgang til elleve film ud af de 77 trediverfilm, han behandler (Brøgger 1979: 26). Jeg har set alle årtiets tilgængelige lydfilm for at sikre, at afhandlingens konklusioner blev til på det bredest mulige grundlag. Ud over de film, som de tidligere filmhistorikere har kategoriseret som komedier, har jeg valg at inkludere Kobberbryllup, Den kloge Mand, Elverhøj og propagandafilmene Danmark for Folket og I Folkets Navn i filmens korpus af tonefilmskomedier, da de alle er spillefilm med en stor grad af æstetisk og diskursiv sammensathed. Det er ikke lykkedes mig at få fingre i Paustians Uhr, der, så vidt vides, ikke er bevaret (Brøgger 1979: 99). Den århusianske film var en selvstændig produktion og den eneste ikke-københavnerbaserede produktion i årtiet. Filmen er ud fra trykte kilder kategoriseret som ikke tragisk drama (Brøgger 1979: 35) og derfor ikke medtaget i korpus. Det har heller ikke været muligt at få fat på Nordisk-produktion Den ny Husassistent og Bag Københavns Kulisser fra Teatrenes Films-Kontor. Filmene er kategoriseret som henholdsvis Rødekro-komedie og moderne lystspil på baggrund af trykte kilder (Brøgger 1979: 35), og de er derfor medtaget i korpus, men bliver i sagens natur kun inddraget i meget begrænset omfang i afhandlingen. De trediverfilm, der ikke er medtaget i afhandlingens korpus, er således fire Fyrtårnet og Bivognen-stumfilm samt årtiets dramaer, der falder inden for af afhandlingens tonefilmskomediefokus: Eskimo, Paustians Uhr, Præsten i Vejlby, Hotel Paradis, Kirke og Orgel, Tango, Palos Brudefærd, Det gyldne Smil, Fredløs, Lajla, Kongen bød, Den gamle Præst, Skilsmissens Børn og Nordhavets Mænd. Når der bruges eksempler fra disse eller andre film er der tale om perspektivering. 4

8 - 5 - Opbygning Efter den indledende opstilling af problemformulering og korpusovervejelse følger en generel forskningsoversigt, der placerer behandlingen af danske trediverfilm i en dansk videnskabelig tradition. Den generelle forskningsoversigt gælder for afhandlingen som helhed. Afhandlingen er herefter struktureret i to dele. Første del behandler tonefilmskomediens lydlige karakteristika og deres konvergens med andre lydmedier; anden del behandler trediverkomedierne, deres motiver og karakterer i forhold til en genremæssig brudfladeæstetik og spændstighed. Lyd- og mediekonvergensdelen indledes med en lydforskningsoversigt, der illustrerer den tradition, der er for at arbejde med lydsiden i disse film. Afhandlingen lægger vægt på at ville undersøge den kvalitative bredde i filmenes lyd og medieforhold. I afsnittet om medieidentitet og mediekonvergens vil Rick Altmans crisis historiography således blive introduceret, da den har kvalitativ bredde som hovedfokus. Crisis historiography er en metode, der er skabt til at behandle medier i etablerings- og overgangsfaser, og den bliver introduceret i en modificeret æstetiskformel udgave som metodisk basis for afhandlingens første del. I forbindelse med denne opstilling identificerer jeg tonefilmskomedierne med lydmediet. Dette sker ud fra overvejelser om filmkomediernes kvalitative bredde samt komediernes dominans i årtiet. I denne forbindelse trækker jeg på filmhistorikeren Richard Barrios, der har foretaget en lignende identificering af tidlige amerikanske musicals og lydfilmmediet. Jeg fremfører i de næste fem analysekapitler en omfattende beskrivelse af lydsiden og dens bindinger i tredivernes tonefilmskomedier. Afhandlingens kvalitative fokus betyder, at filmeksemplerne ikke er underlagt krav om generel gyldighed. Med et relativt lille korpus er det dog trods alt ofte muligt at gøre både den kvalitative og kvantitative bredde anskuelig. Samtidig lægges der vægt på at kapitlernes konklusion er foretaget på det bredest mulige grundlag med inddragelse af flest mulig film. Musikkapitlet indledes med en beskrivelse af, at filmenes lyriske spændvidde i forhold til stumfilmen udvides kraftigt i samspillet med lyde og stemmer. Musikkens lyriske potentiale bliver fremstillet isoleret og dernæst i samhørighed med stemmer og lyde. Musikforskeren Simon Friths begreber indre og ydre tid introduceres som redskaber til at arbejde med lyrik i praksis. Herefter påvises, at den ikke-diegetiske musik i trediverne optræder med stor variation og indtager en fremtrædende plads i forhold til et klassisk paradigme, som beskrevet af Claudia Gorbman. Gorbmans tanker om en klassisk baggrundsmusik vil blive brugt som udgangspunkt for at analysere musikkens relation til billedsiden. Afhandlingen introducerer begreberne baggrundsmusik, forgrundsmusik og to former for blandingsmusik til at illustrere lyrikkens bredde. Kapitlet ender med at fremføre, at en anden lyrisk bredde kommer til udtryk på den måde, filmene kombinerer forskellige musikalske stilarter som klassisk, folkemusik, jazz, swing og revyvise. Stemmekapitlet gør rede for årtiets store fokus på stemmer og det, de repræsenterer. Jeg bruger her musikteoretikerne Simon Frith og Ansa Lønstrup, der arbejder med stemmer og sprog i relation til performance, hvilket passer godt til tonefilmskomediernes markante iscenesættelse af sprog og stemme. Friths stemmebegreber, stemme som instrument/krop/personlighed/karakter bruges som afsæt for analyse af stemmen og sprogets repræsentativitet. Filmens store grad af 5

9 - 6 - iscenesættelse eller udklædning i filmenes stemmebrug vil således blive fremført som en metode til at bringe stemmen i fokus. Det samme gælder i forhold til temperament og køn. Udklædningstematikken vil herefter blive overført til diskussionerne af temperamentsfulde og kønnede stemmer. Afhandlingen fremhæver barnestemmen i tonefilmen som en nyskabelse for lydmedier generelt, og dens specielle fascinationskraft vil blive diskuteret med fokus på umiddelbarhed og talent. Afhandlingen fremhæver de generelle praksisser, at flere kontrasterende stemmestrategier støder sammen i mødet mellem karakterer, og at én karakter arbejder med forskellige stemmestrategier. Den mikrofonforstærkede stemme behandles i grænselandet mellem betydning og ren lyd. I modsætning til den teknikforstærkede stemme præsenteres bel canto eller skønsang som en mere højstemt eller højkulturel dyrkelse af stemmens æstetik. Sprogkapitlet fokuserer på dansk sprog, og på hvordan det bliver iscenesat i filmene. Som introduktion behandles den internationalt orienterede stumfilm som en diametral modsætning til tonefilmskomediens markerede danskhed. Afsnittet om danske lokaliteter og motiver gør rede for, hvordan Danmark og danskhed udpeges i filmens miljøer, handling og tematik. Herefter viser kapitlet, hvordan sproget fremstilles på forskellige måder, som arkaisk sprog, dialektalt, sociolekt sprog, som slang og til sidst i forhold til fremmedsprog. I forbindelse med dette vil jeg give eksempler på, hvordan Danmark bliver iscensat i relation til udlandet. Som afslutning på sprogkapitlet bliver København, Kalundborg og? fremhævet for deres sprogpluralisme. Analysen af filmen fokuserer på, at filmen konvergerer både til radioen og varieté. Kapitlet om modernitetens lyde starter med at fremhæve en matchningstrategi for lyd og billede som typisk for årtiets film. Herefter flytter fokus over på, hvordan moderne lydmedier som telefon, grammofon og telegraf har direkte betydning for filmens handlinger og tematik. Kapitlet viser, at mange af filmene arbejder med rytmisk musik som symbol for det moderne liv. Det vil blive argumenteret, at denne rytme opstår i grænselandet mellem den maskinelle lyd og den maskinelle musik, jazz og swing. I forlængelse heraf argumenterer afhandlingen, at jazz- og swingmusik ofte fungerer som en ersatz-realyd til underlægning af billedmontager af landskaber i motoriseret bevægelse. Ligeledes argumentes der, at disse montager fungerer som lyriske kontaktflader, der spejler en moderne erfaring. Sol over Danmark fremhæves i kapitlets afsluttende analyse for sin varierede tilgang til montagefænomenet. Analysen introducerer det afsluttende afsnit om film og filmoptagelse som fænomen i virkeligheden og i filmen. Kapitlet om musiknumres kontakt, performance og kropslighed fokuserer på de oplevelsesmæssige kvaliteter ved musiknumrene. Musiknumrene vil blive udlagt i relation til filmenes gennemgående lyrificeringsstrategi, og det bliver argumenteret, at det er inden for rammerne af denne lyrik, at filmens performere skaber en kontaktflade mellem film og publikum. Ydermere viser kapitlet, hvordan filmen på forskellige måder søger at give den lyriske performerkontakt en karakteristisk kropslighed. 6

10 - 7 - Opsummeringen af første del fremstiller filmenes lydfokus under overskrifterne: lydlig bredde, matchning af lyd og billede, lyrik, kontakt, kropslighed og performance. Tonefilmens assimilation til, portrættering og tematisering af medier, fremføres som gennemgribende, og jeg lægger vægt på en slående bredde i de medier, som filmen konvergerer med. Afhandlingen fremhæver konvergensen som mest typisk i forhold til genrer inden for musik- og performanceteater samt grammofon, radio, telefon og telegraf. Afhandlingens genredel starter med en forskningsoversigt, der beskriver den videnskabelige tradition for at genrekategorisere tredivernes tonefilmskomedier og i det hele taget behandle deres genreperspektiver. Kapitlet fremfører bredden i genrekategoriseringen hos de vigtigste teoretikere, Chris Brøgger, Peter Schepelern, Søren Kjørup og Ib Bondebjerg. Kapitlet opsummeres med en diskussion af forskellige forklaringsmodeller på komediegenrens dominans i trediverne. Genredelens teoretiske hovedbegreb opstilles i et teoretisk kapitel, der starter med at diskutere en række problemstillinger, der er fremstillet eller behandlet som generelle for filmkomedier. Diskussionen om gag og narration fokuserer på, hvorvidt gags forstås som integrerbare eller uintegrerbare i forhold til narration. Afsnittet om ritualer præsenterer en sociologisk-rituel synsvinkel på genrer som ritualer, der forhandler kulturelle konflikter. Latterafsnittet præsenterer Torben Kragh Grodals kognitivistiske forklaringsmodel på komedien som en række af følelsesophobninger, der bliver forløst via latter. Herefter følger en analyse af en scene fra Cirkusrevyen med den slagordsagtige overskrift Dér, hvor latteren stopper, fortsætter komedien. Analysen viser, at der selv i de mest prototypiske komiske situationer findes en brudfladeæstetik, der ikke kan siges at indgå i følelsesophobnings- /forløsningsprocesser, som beskrevet ovenfor. Analysen er udgangspunkt for afhandlingens opstilling af en overordnet forståelsesramme i form af den brudfladeæstetik og medfølgende spændstighed, som, jeg vil hævde, er karakteristisk for komedier generelt. Ole Thomsen, Jens Kruuse og L. J. Potts repræsenterer i høj grad en ikke-mediespecifik og generel komedieforståelse, der på hver deres måde arbejder med komedien som brudfladers interaktion i en spændstig ramme. Jeg lægger vægt på at skelne imellem betegnelsen komedie, når den er brugt i forbindelse med tredivernes tonefilmkomedier og det generelle komediebegreb, som afhandlingens brudfladeæstetik og spændstighed er opstillet ud fra. Kapitlet om brudfladeæstetik og spændstighed i tredivernes tonefilmskomedier er genredelens analytiske hovedkapitel, hvor brudfladeæstetik og spændstighed afprøves som analysebegreber på en række forskellige trediverkomedier. Kapitlet viser, hvordan filmen aktiverer sin komedieæstetik på forskellige måder. Skaf en Sensation fremhæves for sin ekstreme spændstighed, idet den sammenstiller elementer til sin fiktion, der bryder imod hinanden. Analysen peger på, at et diffust kontakt- og fremvisningsprincip træder i stedet for narration som sammenhængsgrundlag for filmoplevelsen. I forhold til Med Fuld Musik vises det, hvordan komedieæstetikken opstiller stiliserede figurer mod veldefinerede normer og regler, kulturelle såvel som æstetiske, som de kan spille op imod. Karakterernes tydelige konstruerethed giver komedien mulighed for at udvide grænserne for fiktionen. Min Kone er Husar! udstiller forskellige handlinger, motiver og karakterers æstetiske konventioner. 7

11 - 8 - I Der var engang en Vicevært og Plat eller Krone bruges tilstedeværelsen af scener, forklædninger og andre fiktioner til at aktivere en karakteristisk brudfladestrategi. Dette er ligeledes tilfældet med dokumentariske optagelser, der ikke sjældent pådrager sig opmærksomhed som virkeligheds-citater iscenesat i stiliserede kontekster. I kapitlet om motiver fremstilles centrale traditionsbundne motiver, som trediverkomedien arbejder med. Her er tale om det romantiske par, den lykkelige slutning, den afsluttende fest og teaterscener, der indgår i eller befordrer filmens struktur og handling. Motivernes dominans beskrives som spinkel, idet de ikke sjældent bliver udstillet som gammelkendte citater i komediens manipulerende leg. Denne spinkle dominans gælder i særdeleshed parret, hvis betydning for filmens struktur er uomtvistelig, men hvis tilbagetrukne karakteristika indbyder til at lede efter andre fokuspunkter. Komediens afsluttende fester præsenteres som sociologiske fester, der ikke sjældent udvikler sig til at danne ramme om skuespillets og filmens kontaktstrategi. I karakterkapitlet demonstreres, hvordan brudfladeæstetikken kommer til udtryk i fire komedieprototyper. - den klassicistiske karakter/ idekarakteren, hvor der forekommer en bearbejdning hen imod et abstrakt potentiale. - den fysiske karakter, hvor der forekommer en bearbejdning hen imod et udelukkende kropsligt potentiale (par og grupperinger behandles under den fysiske karakter). - stjernekarakteren er splittet mellem en nominel rolle og en performer-/skuespilleridentitet. - collagekarakteren invaderes af æstetisk og diskursiv leg, og der gives helt afkald på ideen om en central rolleidentitet. I opsummeringen af genredelen fremhæver jeg en rækker begreber og elementer som karakteristiske for tonefilmskomedierne: citatkunst, brudfladeæstetik, spændstighed samt fiktionsironi, der iværksættes via virkeligheds- og fiktionsreferencer. Teaterscener, udklædninger, intriger, det unge par, overvindelse af klasseskel og afsluttende fester er ligeledes vigtige motiver. I relation til karaktererne vægtes idepotentiale, karikering, kropslighed, performance og kontakt. Afhandlingen konkluderer, at man ved at se på lyd, mediekonvergens og genre kan opstille en samlende og dækkende beskrivelse af tredivernes filmkomedier. Til slut argumenteres det, at tonefilmkomediens dominans i dansk trediverfilm beror på genrens brudfladeæstetik og spændstighed, og at filmene originalt og flertydigt udvikler lydmediets muligheder inden for komediens elastiske rammer. 8

12 - 9 - Generel forskningsoversigt Hovedskikkelser blandt tredivernes danske filmkritikere var Ebbe Neergaard, Rudolf Broby-Johansen, Ole Roos, Theodor Christensen, Harald Engberg og Ove Brusendorff. Blandt disse pionærer var det en dominerende holdning, at filmen burde forstås som en filmisk eller filmeksklusiv kunst, hvor visuelle stilfænomener som klipning, montage, billedmanipulation er fremhævet. Med sine virkemidler skulle filmen skabe film, der fik direkte indflydelse på samfundet 1. I 1931 skriver Harald Engberg: Filmen er blevet en Samfundsmagt, en mægtig Formidler af aandelig Paaavirkning, et Redskab til Beherskelse af Menneskehjerner, en Retleder eller Vildfører af Folkemasser. Det er en Misforståelse, at anse Filmen som et Forlystelsesmiddel, et uskyldigt Tidsfordriv. Det hvide Lærred er en Tribune, og den er rejst i hvert af Storbyens Kvarterer som i den mest afsides Flække. De Idéer, den Samfundsopfattelse, som de fleste Films gør sig til Talsmand for, vil umærkeligt sætte deres Spor i Sind og Tankegang hos Tilskuerne. Og det Indtryk, som Filmens Billedsprog efterlader sig, går dybere end Pressens, end Bøgernes, end Teatrenes, end Radioens. Filmen er en Stormagt; den kan være med os, og den kan være mod os. (gengivet i Nørrested 1979: 120) Dansk trediverfilm var en helt anden surdej, og dyrkere af filmmeiets politiske, sociale og filmiske kraft har stort set ikke prøvet at finde progressive eller politiske elementer i dem; de blev naturligt nok ignoreret. I Harald Engbergs Filmen, som den var som den er og som den kunne være fra 1939 tales der ultrakort om farcefilm af meget lav standard og de danske filmmanuskripters gennemgaaende jammerlighed Engberg 1939: 95 og 98). En af kæphestene var eskapismen, her fra Engberg, der bruger billedet, man allerede kender fra litteraturen, af den lille mand/ekspeditricen, der er flygtet ind i mørket (Schepelern 1995: 14-16). Disse Folk ønsker at slippe for Ansvar. (...) De vil bare væk. Dette hjælper Filmene dem med. De har Drømme til Salg (...) Den fortæller Eventyr for modløse Mennesker. (Engberg 1939: 78) Engbergs eskapisme-overvejelser gælder filmmediet generelt, men op igennem århundredet bliver eskapismen med Engbergs citater en altoverskyggende indgangsbøn specifikt knyttet til behandlingen af trediverfilmen. Eskapismen ses i hvert et kærestepar og smil, hver en ørehænger og solskinsstråle og allermest i underholdningen. Lene Nordin har gennemgået den samtidige kritik af dansk film og opsummerer anklagepunkterne som den teatralske skuespilstil, det filmede teater, den trivielle handling, den gumpede lavkomik, dårlig instruktion [og] forloren folkelighed (Nordin 1985: 26). Disse er mere eller mindre tydeligt knyttet til en forestilling om ufilmiske film, der tager stil, holdning eller temaer fra revyen, teateret og den kulørte presse. Og folkeligheden er forloren, fordi den ikke er bevidsthedsgørende. 1 Ebbe Neergaard var medlem af gruppen omkring det marxistiske tidsskrift Monde, der også var udgiver af hans første filmbog (...) Det socialdemokratiske A.O.F (Arbejdernes oplysningsforbund) stod bag udgivelsen af Harald Engberg: 1939 (Schepelern 1995: 13). 9

13 Blandt al denne negativitet er Knud Sønderbys artikel Et forsvar for dansk film fra 1938 et lyspunkt. Meget nuanceret tager han fat i fire film fra 1937, som han roser ud fra forskellige præmisser, Mille, Marie og mig for sin gennemarbejdethed og internationale stil, Kongen bød for en levende og inspireret instruktion, Alarm for sin dokumentariske kvalitet og Den kloge Mand for sin danskhed. Han pointerer, at netop danskheden bør være målet frem for en international stil. En positivt fremstillet dansk folkelighed fremhæves i Carl Alstrups præstation i Den kloge Mand. Alstrup beherskede hvert Billede. Hvad enten han sad på Tagrygningen og lyttede til Kirkeklokkerne eller stred sig hen ad Vejen med krogede Husmandsskridt, var han saa dansk, at han ligesom blev væk i Omgivelserne, eller de blev væk i ham. Han gik i et med Markerne og det bølgende Korn, han lod sig opsluge af de svage Bakkedrag. Hans sind var mildt og lunt som Sommerbrisen, og hans Klogskab var gammel og uforstyrrelig som de gumlende Køers. (Sønderby 1938) Den lille artikel er betagende for sin nuance og sin evne til at se kvaliteter i fire så forskellige film. Ib Bondebjerg kalder artiklen en ny retning i den intellektuelle filmkritik over mod en pragmatisk accept af både den nationale og den internationale mainstreamfilm (Bondebjerg 2005: 46-47). og Lille Connie som lille, søde Connie... Osvald Helmuth og Connie Meiling i Den mandlige Husassistent. I 1960 udkommer Historien om Dansk Film af Ebbe Neergaard. Kapitlet Dansk films anden barndom affærdiger trediverfilmene alene ved sin titel. Neergaard syntetiserer affærdigelsen; han behøver blot at nævne en genre, en titel eller en skuespiller, og der falder hug. Således affærdiges Sol over Danmark alene på grund af dens titel og Livet paa Hegnsgaard omtales sarkastisk, fordi den foregår i gamle dage og på landet: 10

14 Asa og Weel fik sig også en solid folkelig succes på en filmatisering af Jeppe Aakjærs Livet paa Hegnsgaard med Holger Reenberg og Axel Frische som overvættes tilforladelige bønder fra de rigtig gode gamle dage. Alt var trygt, vi hvilede rigtig i os selv. (Neergaard 1960: 102) Og bare benævnelsen af Lille Connie kan få pennen til at dirre af sarkasme: og Lille Connie som lille, søde Connie, det var så ganske dejligt, hele landets trettenårige publikum dånede af henrykkelse... (Neergaard 1960: 102). Kapitlets åbenlyst usystematiske kritik synes at reflektere, at det både er accepteret og respektabelt at rakke trediverfilm ned. Enigheden om filmenes undermål er så rungende, at kritikken af årtiets film tilsyneladende er overgået til en barok fase, hvor det handler om at komme med den mest sønderlemmende kritik med sigende og farverige metaforer. Erik Nørgaards Levende billeder i Danmark fra 1971 stiller sig i køen med besk-underholdende kritik med eskapisme som det altdominerende omdrejningspunkt. Skaf en Sensation bliver taget til direkte indtægt for eskapismen: En af 1934 s mest omtalte film hed SKAF EN SENSATION og fortalte om en bladredaktions nyhedsnød, men for os at se i dag er det lidt af en falliterklæring både for bladet og manuskriptforfatteren: valutacentralen var netop oprettet for at modvirke arbejdsløsheden, Kanslergade-forliget var indgået med en socialreform og forbud mod strejker og lockout, socialdemokratiet varslede ny forsvarspolitik osv., og lige syd for grænsen af Danmark: en strøm af flygtninge, stribevis af meningsløse porno-domme osv. Dramaet og menneskelige konflikter lå lige uden for døren og ventede på at blive taget op. (Nørgaard 1971: 150) Metoden minder, hvis man ser bort fra den sarkastiske tone, om Sigfried Krakauers symptomatiske læsninger af tysk film i From Caligari to Hitler. Søren Kjørup analyserer i en artikel fra 1971 tre film af George Schnéevoigt, Skal vi vædde en Million -?, Rasmines Bryllup og Odds 777. Han konkluderer, i øvrigt i tråd med Sønderby, at jo mere man har lagt sig op af en dansk komedietradition, des bedre resultater. Artiklen er et vigtigt eksempel på, at filmen kan være andet end temperaturtagning på samfundet. Den eneste boglange gennemgang af dansk film i perioden er Chris Brøggers 30'ernes danske spillefilm fra 1979, og den må betegnes som en milepæl for forskning i dette område. Afhandlingen er bygget op af et kapitel om sociale og politiske forhold i Danmark i trediverne, derefter af et kapitel om de filminstitutionelle forhold og til sidst et kapitel med teknisk-formelle analyser af elleve film. I de analyser er der en klar vægtning at visuelle stiltræk, der er eksklusive for film - klipning, kamerabevægelser og nærbillede. Denne ensidige vægtning og analyse- og genreafsnittets svagheder i det hele taget kan helt eller delvist forklares med den voldsomme begrænsning, at han kun har set elleve af de 77 film i analyseøjemed, Hans kategoriseringer og vurderinger er således i høj grad baseret på anmeldelser, programmer og omtaler. Begrænsningen leder ham ad mere slagne veje, som når han analyserer filmene som et udtryk for, hvordan de afspejler tredivernes virkelighed. Et tegn på, at nationen i 30 erne får en bedre ferieordning, kan muligvis ses i 10 film, hvor en del af personerne eller alle først og fremmest holder ferie: på gods De bør forelske Dem, Sjette trækning, Giftes nej tak og En 11

15 fuldendt Gentleman, i sommerhus i Mille, Marie og mig, i telt i Weekend (hvor robåd er transportmidlet) og i Sjette Trækning (hvor cyklen befordrer personerne), i sejlbåd i Snushanerne og pr. bil (mændene) og cykel (pigerne) i Sol over Danmark. I Ud i den kolde sne og i Frk. Møllers jubilæum holdes ferie henholdsvis i Norge og Sverige. (Brøgger 1979: 39) Eller hvordan de forvrænger virkeligheden: danske film i 30 erne kender ikke til kvindelige pensionister, kvindelige funktionærer og andre inden for post, telefon, radioen, jernbaner og skibsfart og har meget lidt kontakt med kvinder inden for håndværk og industri. At procenttallet for kvinder i de liberale erhverv i filmene nøjagtigt er det halve af antallet i Danmark 1940, kunne forlede én til at tro, at man bevidst ville have kvinderne til at se bort fra den kendsgerning, tallene fra 1940 giver indtryk af, nemlig at kvinderne virkelig (...) var meget nær en ligestilling. (Brøgger 1979: 62) Igen har vi en symptomatisk læsning, men man må bøje sig for den præcision, han lægger for dagen. Brøggers præcision og grundighed har i flere tilfælde lettet mit arbejde. Således har særligt hans registrant været til stor hjælp. Brøggers bog bliver nu det primære referenceværk, når filmene beskrives, og det sikrer en grad af lødighed. Edvin Kau og Niels Jørgen Dinnesens hovedfokus i Filmen i Danmark fra 1983 er institutionsanalyse og en socialhistorisk perspektivering af lydfilmen fra , og som sådan er det hovedværket. Afsnittet om trediverne gør bedst rede for netop de perspektiver. Når det kommer til æstetisk analyse af filmene, bruger de ikke samme systematik, som ellers kendetegner bogen. Der er interessante og relevante betragtninger, blandt andet vedrørende social opstigning i filmene og filmenes antihelteroller. Men pointerne drukner med god brug af Harald Engbergs ideologikritik i forfatternes mistænkeliggørelse af kapitalismens kræfter (Kau og Dinnesen 1983: 108-9). Kau og Dinnesen kan ikke se ud over et indtjeningsmotiv, som hele tiden trumfer eventuelle genre- og mediemæssige overvejelser. Den dominerende filmgenre var lystspillet, eller sagt på en anden måde: Et vist komisk islæt indgik som hovedingrediens i de fleste film. Årsagen er let at se: publikum kunne lide at se morsomme film, og når hver film skulle ses af over en halv million mennesker for at kunne betale sig, fik de naturligvis, hvad de ønskede i form af farcer, komedier, lystspil, kriminallystspil, revyfilm osv. Hver enkelt film blev en slags cocktail, rystet af producenten og hans mansuskriptforfattere, instruktør m. fl. med stænk af alle de elementer, som erfaringen havde vist, eller næsen fortalt, svarende til, hvad hovedparten af publikum ønskede: Stjerner, romantik, dramatik, komik, iørefaldende musik osv. (Kau og Dinnesen 1983: 104-5) Søren Kjørups Kosmorama-artikel fra 1991 om Skaf en Sensation leverer en banebrydende og velargumenteret analyse af filmen som en nøgle til at forstå tredivernes film som en række ikke-narrative, oplevelsesmæssige indslag. Denne åbning over for at se filmene på en anden måde tages dog ikke umiddelbart op af andre. 12

16 Peter Schepelern stiller således i Mellem lyst og pligt: Filmkultur og filmkritik i Danmark fra1995 op på eskapist-kritikkens hold, og han lægger ingen fingre imellem. Med 30 erne (...) ramte provinsialismen dansk film med et absolut lammende kølleslag, der betød et markant opsving fra en forholdsvis internationalt og inter-kulturelt orienteret filmproduktion til en myoptisk anskuet danskhed med eskapistisk hygge og national sentimentalitet, som dominerer 30 ernes film. (Schepelern 1995: 8) Schepelern har året før i 1994 med foredraget Gyldne smil, dansk film og filmkultur i 30 erne arbejdet med genrerubricering af trediverfilmene, der vil bliver behandlet senere. Her fremfører han, at trediverlystspillet må vurderes på genrens egne præmisser, men ophæver straks sin apologi for lystspillet til fordel for kritik på et mere overordnet plan. Lystspillet kan som genre selvsagt være vehikel for stor kunst som enhver anden genre. Men for filmens status som kulturbærer, er det ikke ligegyldigt, at enhver relation til den sociale og psykologiske substans så at sige principielt er ladt ude af betragtning, som det var tilfældet i den danske 30 er-film. (Schepelern, 1994: 5) Han fremfører, idet han spejler Harald Engbergs ideologikritik, det paradoksale, at filmens folkelige massemedium ikke stod på folkets side. I den henseende er det mest slående ved periodens danske film, hvad de ikke gør. Det, der glimrer ved sit fravær, er realistiske problem- og psykologicentrerede skildringer af livet i 30 ernes Danmark. Man kunne måske umiddelbart forvente, at tidens påtrængende sociale problemer og politiske turbulens (...) ville have særlig gennemslagskraft i et massemedium som filmen, der netop blev konsumeret af de befolkningslag, der led mest direkte under krisen (Schepelern 1994: 4 ) I sin oversigtsartikel Sol over Danmark fra Kosmoramas nummer om 100 års dansk film fra 1997 bløder Eva Jørholt op på den hidtidige tendens til at affærdige på baggrund af genre. fra kritisk hold synes der at have været en generel tendens til at se ned på periodens film mindre på grund af de enkelte værkers kvaliteter eller mangel på samme, end fordi man simpelthen anså farcen og folkekomedien for underlødige genrer. Men nu, hvor man ikke længere per definition betragter populærkulturen med ringeagt, er tiden måske inde til et mere nuanceret syn på 30 ernes komedier. (Jørholt 1997: 60) Jørholt glemmer i nogen grad sin programmatiske gavmildhed. Filmene kommer aldrig helt til deres ret, da heller ikke denne artikel kan se ud over underholdningens paradoks i krisetider. Skaf en Sensation må igen holde for med titel og handling, når Jørholt afdækker, at politisk bevidsthed og avantgardekunst ikke er på dagsordenen i årtiets film. Ib Bondebjerg nedbryder med artiklen Film Comedy, Modernization, and Gender Roles fra 1996 flere grænser. 13

17 Bondebjerg placerer med fokus på modernitet og kønsroller tredivernes komedier i relation til en komedietradition og til senere tiders romantiske komedier. Ved at gøre det piller han ved den ellers stålsatte grænse til det næste årtis film, som traditionelt har været beskrevet som en guldalder og som en direkte modsætning til trediverne. I denne artikel og i Filmen og det moderne fra 2005 fremhæves komedien som havende en speciel forklaringskraft, hvad angår populærkultur. Dette kommer vi tilbage til i genre-forskningsoversigten. Plads til en lille sang: Ellen Jansø og Ib Schønberg i Week-end Gyldendals filmguide fra 1998 af Morten Piil er set med trediverfilmene som fokus en blandet affære. Det, at filmene gives spalteplads på lige fod med andre årtiers film, er i sig selv noget. Der findes informative beskrivelser og vurderinger, men alt for ofte bruger Piil pladsen til vidfuld nedrakning. Her om Barken Margrethe: Det er Lau senior, der har lavet denne ildesmagende blanding af nationalromantik, sømandsforherligelse, melodrama og lavkomik (Piil 1998: 49). Og om Week-end: Infantilismen råder uhæmmet i et sammenrod af en historie, der domineres af den friske mandfolkepjankede tone, som især unge Lau dengang synes at forveksle med humor. Gentagne afstraffelser af Arthur Jensen optager sindene en del, men der bliver plads til en lille sang til Ib Schønberg og Ellen Jansø (Piil 1998: 565) Den generelt negative vurdering af trediverfilmene spejles overtydeligt i bogens liste over talefilmens 126 bedste film, hvor trediverfilmene kun er repræsenteret ved Rasmines Bryllup og Bolettes Brudefærd. 14

18 Dansk filmkomedie i trediverne er i løbet af de sidste 75 år blevet udsat for principiel eller praktisk afvisning og latterliggørelse. Spaltevis af artikelplads er blevet brugt på at skrive historie, der udmunder i analyser og vurderinger af, hvad filmene ikke er, og hvad de burde være: socialt bevidste, lødige, realistiske, internationale, filmiske og progressive. Tredivernes rolle i dansk filmkultur er som prügelknabe for eskapismekritik og kradsebræt for kritikeres sproglige aggressivitet. Enkelte forfattere som Sønderby, Brøgger, Kjørup og Bondebjerg tager dog filmene alvorligt, hvilket er en stor ting, når det gælder trediverfilmene. Første del, som vi skal til nu, starter med en forskningsoversigt med fokus på lyd, hvor vi kommer til at støde på nogle af de forfattere, som allerede er behandlet. Dette forhold gælder også i genreforskningsoversigten, der indleder anden del. 15

19 Del I: Lyd og medier 1. Indledning Trediverfilmens lyd er det første omdrejningspunkt for denne afhandling. Efter forskningsoversigten vil jeg gennemgå afhandlingens medieteoretiske grundlag. 1.1 Forskningsoversigt med fokus på lyd Kritikerne har hørt lyden, men kun at den var skinger og fjollet. Man havde tydeligvis håbet på noget helt andet en højere grad af realisme eller sofistikerede sammenføringer af lyd og billede. Ebbe Neergaard skriver sarkastisk om det, han også kalder dansk films anden barndom -- Men allerede i 1932 fandt man sig selv og blev original. Det skete med en film med den symbolske titel Tretten Aar (...) Det var et lystspil med indlagte sange. (Neergaard 1960: 101) Lydfilmen bliver her affærdiget på baggrund af, hvor den kommer fra. Forbilledet i teaterets lystspil er uværdigt, og filmkritikeren synes at ville tage afstand fra det. Det betyder, at han ikke ser yderligere grund til at undersøge lyden, for eksempel sangenes potentiale, funktion og forholdet mellem sunget og dialogbåret film. Neergaard har i det hele taget en modvilje mod tredivernes barnlige film, så hans manglende lydfokus kan ikke undre. Mere overraskende finder man en ret utvetydig afvisning af lyden helt fremme i 1997, hvor Eva Jørholt fremstiller lyden som havende katastrofale æstetiske følger for årtiets film, ligesom hun diskvalificerer musikken som æstetisk værdiløs, fordi den har rod i revy og kabaret (Jørholt 1997: 62). og den musikalske inspiration hentede man fra tidens kabaret- og revyscener. Generelt var enhver form for (...) moderne æstetisk bevidsthed signifikant fraværende i periodens film. (Jørholt 1997: 69) Det er en alt for begrænset definition af moderne æstetisk bevidsthed, hvis den ikke kan have kabaret- og revyinspiration. Jørholts kategoriske betragtning virker da også underligt usammenhængende med de overvejelser om sang, stemme og sprogbrug, hun selv fremfører (Jørholt 1997: 62-63). Ikke mindre overraskende er afvisningen, når forfatteren i starten opfordrer til en mindre ladet tilgang til trediverfilmen: Men nu, hvor man ikke længere per definition betragter populærkulturen med ringeagt, er tiden måske inde til et mere nuanceret syn på 30 ernes komedier (Jørholt 1997: 60). Man mærker i artiklens blanding af åbenhed og fordomsfuldhed en ambivalens, der er udtryk for, at man ikke er helt fri af årtiers nedrakning af trediverfilmen. Denne ambivalens mærker man også i Chris Brøgger afhandling, 30 ernes danske spillefilm. Med sin generelt beskrivende tilgang til årtiets film repræsenterer den et nybrud, men er på samme tid karakteriseret af en mangelfuld og ambivalent holdning til filmenes lydside. Brøggers teknisk-formelle analyser af elleve film fylder gennemsnitligt en tætskrevet A4-side, og lyden er så godt som fraværende. Følgende citater er taget fra hans analyser af Georg Schnéevoigt-filmene Hotel Paradis og Nøddebo Præstegaard, der bliver analyseret i tandem. Pointerne vedrørende lyd består af to sætninger, først en kortfattet afvisning, Lydsiden er i begge film oftest indskrænket til replikker og reallyd. Til dette føjer han den lidt mærkelige passus om 16

20 baggrundsmusikken; dog forekommer Kai Normann Andersens stemningsmusik såvel i indledningen som i slutningen af HP [Hotel Paradis] ikke påklistret. (Brøgger 1979: 43). Man mærker i ordvalget ( indskrænket, ikke påklistret ) en uvilje over for lyden. Replikker og reallyd er udtryk for en fantasiløs indskrænkning, og det antydes, at normen for stemningsmusik i filmene er påklistring. I denne sammenhæng kan man undre sig over, at Kai Normann Andersen nævnes, når hans baggrundsmusik hverken er fugl eller fisk. Brøgger bruger en helt anden tone, omhyggelighed og plads, når det gælder filmens visuelle side, og hvordan den underbygger dramatik og tematik. Følgende citater handler om Hotel Paradis, der handler om et ægtepar (Karen Caspersen og Eyvind Johan Svendsen), der myrder en rig kaptajn og stjæler hans skat. De slipper ustraffet, men forbrydelsen bliver ved at forfølge dem og ender med at slå dem ihjel. Der anvendes i HP oftest meget omhyggelig lyssætning og billedkomposition; således er belysningen i scenerne omkring mordet højst ekspressiv og kameraets holdning præget af diagonaler, mens naturbillederne, der viser henholdsvis fru Schultz på vej til mølleren og de hastigt kørende vogne i forfølgelsessekvensen, er præget af meget lav og meget høj horisont, hvilket illustrerer personernes sindsstemning; i det ene tilfælde ensomhed/fortvivlelse, i det andet beslutsomhed. (Brøgger 1979: 42) Vandets rolle er fint antydet hele filmen igennem: først som uroligt hav, dernæst som havblik, senere i form af regn og vandpytter på vejen, og endelig som den hastigt strømmende flod langs vejene, hvor Schultz følger efter sin datter. (Brøgger 1979: 42) De to ovenstående paragraffer viser analytisk sans for detaljer, og det er desto mere utilfredsstillende, at filmens slående lydside næsten ikke behandles. Særlig de musikalske temaer burde have påkaldt sig forfatterens opmærksomhed. Dels fungerer den gentagne vise I Paradis gaar det lystigt til som en meta-fortælling om ægteparrets forbrydelse, der forfølger dem, hvor de end er. Sangens sandhed og indsigt står i interessant kontrast til Tosse-Grethe (Karen Poulsen) og den retarderede Fridolin (Elith Pio), som fremfører den. Ligeledes er der konens og datterens filosofiske Sig mig hvorhen, der etablerer et eksistentielt tema, og ikke mindst den makabre dødedans, hvor konen efter mordet på kaptajnen tvinges til at danse med skarpretteren. Generelt ignoreres eller afvises lyden, hvis den ikke er exceptionel. Rick Altman gør opmærksom, at et eksklusivt fokus på exceptionel lyd vil skævvride billedet af en normal lydpraksis og nedvurdere lydens betydning overhovedet. Ironically, the concerted attention to unusual sound practices has served only to harden audiences and critics in their beliefs that sound carries little if any of the average film s meaning (...) To hold up René Clair as the imagistically innovative model director of sound films (...) is to downgrade most other contemporary uses of sound. (Altman 2004: 6) Det er da også René Clair-inspirationen i 5 raske Piger, der er topscorer, når exceptionelle eksempler fremhæves. Harald Engberg siger, at de skaber en slags filmisk Vaudeville, en ballet-agtig Groteske ved rytmisk at samstemme Melodi, 17

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Det musiske menneske er meget mere end musisk

Det musiske menneske er meget mere end musisk Af Birgitte Rasmussen bira@foa.dk Det musiske menneske er meget mere end musisk Mit udgangspunkt var den dybe glæde ved at få et barn og at komme så utrolig nær det nyfødte barn. Dette møde var for mig

Læs mere

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. december 2014 Kirkedag: Juleaften/A Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK & LL: 94 * 119 * 120 * 104 * 121 Koen gumler på sit hø, æslet holder sin skingre skryden

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Rådhusdage 2015 på Gentofte Rådhus Mandag d. 28/9 Tirsdag d. 29/9 Onsdag d. 30/9 Torsdag d. 1/10 et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer til Rådhusdage

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Teater / Teori. Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv. af Jette Rostock

Teater / Teori. Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv. af Jette Rostock Teater / Teori Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv I bystaten Athen, et samfund under opbygning, udvikling og ekspansion, opstod tragedie- og komedieforestillingerne

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby Fredagscaféer januar - marts 2014 Svendborgvej 319 Højby 2014 Godt nytår! 2013 var året, hvor vi kunne fejre vort 25 års jubilæum, og året har været et år med mange gode og velbesøgte arrangementer. Ikke

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Teori, analyser, artikler, opgaver og anmeldelser Af Stefan Pellegrini

Teori, analyser, artikler, opgaver og anmeldelser Af Stefan Pellegrini Side1 Af INSTRUKTION SKUESPIL DRAMATURGI kontakt@stefanpellegrini.dk http://www.stefanpellegrini.dk Tlf. 20 47 30 67 RETTIGHEDER OG BRUG: Du skal være meget velkommen til at downloade og benytte teoretisk

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Del 1. Før læsningen

Del 1. Før læsningen Del 1 Før læsningen Hvem er Sanne Søndergaard? Født i 1980 i Ikast Stand up komiker og forfatter Uddannelse: Student fra Ikast Gymnasium 1999 Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 2004 Debut som stand

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Små sensationer Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Du kommer hjem fra det systemiske kursus. Du har henrykt fortalt familie og venner om, hvor tankevækkende det var, og møder nu op mandag morgen klar

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye VITELLO Kim Fupz Aakesons Undervisningsmateriale af Kenneth Jakobsen Bøye Undervisningsforløbet til skuespillet Vitello. Mål: At børnene gennem både kreative, skriftlige og mundtlige opgaver får lyst til

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere