1930 ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1930 ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv"

Transkript

1 1930 ernes danske filmkomedie i et lyd-, medie- og genreperspektiv Ph.d.-afhandling af Niels Henrik Hartvigson Det humanistiske fakultet, Københavns Universitet Institut for medier, erkendelse og formidling, 2007

2 Indholdsfortegnelse 1 0. Praktiske bemærkninger 2 Indledning 4 Problemformulering 4 Udvælgelse af enogtres tonefilmskomedier 5 Opbygning 9 Forskningsoversigt Del I: Lyd og medier Indledning til lyd og medier Forskningsoversigt med fokus på lyd Crisis historiography Mediekonvergens knyttet til lyd Musik Matchning den synlige musik Lyrik Sammensat lyrik Baggrunds-, forgrunds- og blandingsmusik Musikalitet og lyriske potentiale i lyde og stemmer sammensætning af stilarter Stemmen Matchning af læber og stemme sigende instrumenter Stemmen som udklædning og performance Stemmen som temperament Stemmen som køn Barnestemmer og barnlige stemmer Flerstemmighed og kontrasterende stemmer Normale stemmer Mikrofonstemmer Bel Canto Sproget Stumfilmens internationale orientering Danske lokaliteter og motiver Matchning - mund og sprog Traditionsbundet og historisk sprog Sammensætning af gammelt og nyt sprog Dialekter Sociolekter Ordspil og slang Fremmed- og dansk sprog Danmark og omverdenen København, Kalundborg og? Modernitetens lyde Lyd-og billedmatchning Telefon, grammofon og telegraf Tidens rytme Ersatz-lyd Byen i Fart Moderne landskaber - Sol over Danmark Moderne blikke og filmens begivenhed

3 73 6. Musiknummeret - kontakt, performance og kropslighed Kontakt og performance Film efter noder Scener og sceneetablering Performative rum Kroppens musikalitet Moderne kropslighed Dans Vitalistisk fremførsel Opsummering Del II: Genre Forskningsoversigt: genre Opsamling Komedieteori Gag og narration Ritualer Latter Dér hvor latteren stopper, fortsætter komedien - direktøren, August og den hvide klovn Brudflader og spændstighed Fiktionsironier Karakterer og et komedieplot Brudflader og spændstighed i trediverkomedien Skaf en Sensation! Stilbrud og performance Med fuld Musik Karakter-kontekstbrud Min Kone er Husar! Intriger og forklædninger Plat eller Krone Iscenesættelse af virkeligheden Kidnapped Brudfladeleg med motiver Der var engang en Vicevært Scener og masker Cirkusrevyen - Roller og performere Motiver Parret Overvindelse af klasseskel Fester Scener, fiktioner og iscenesættelse Slutningens scener Karakterer Den klassicistiske karakter/idekarakteren Den fysiske karakter Stjernekarakteren Collagekarakteren Opsummering Konklusion Tonefilmens dominans i årtiet Videre perspektiver 175 Dvd-liste 179 Litteraturliste 186 Dansk resume 187 Engelske resume

4 Praktiske bemærkninger Filmtitler er generelt taget fra Chris Brøggers 30 ernes danske spillefilm. Titlerne er understregede og gengivet med trediverortografi. Flådens blå matroser bliver derfor skrevet som Flaadens blaa Matroser. Undtagelser skyldes uoverensstemmelse med filmens titelbillede. Følgende titler er således gengivet efter titelbilledet: Skal vi vædder en Million -? (i stedet for Skal vi vædde en Million?), Tretten Aar (i stedet for 13 år), Min Kone er Husar! (i stedet for Min kone er husar), Barken Margrethe (i stedet for Barken Margrethe af Danmark), Week-end (i stedet for Weekend), De bør forelske Dem! (i stedetstedet for De bør forelske Dem), Provinsen kalder --! (i stedet for Provinsen kalder) og De tre maaske fire (i stedet for De tre, måske fire). Dog medtager afhandlingen ikke eventuelle gåseøjne omkring titlen på billedet. Sangtitler og citater fra filmene er ligeledes skrevet med trediverortografi. Bogtitler, sangtitler og teatertitler er kursiverede. Citater er i gåseøjne, længere citater er udhævet og uden. Filmenes årstal og produktionsoplysninger er kun medtaget, hvis det har en direkte relevans for sammenhængen. En filmografi over de enogtres behandlede film findes i et separat hæfte, der er vedlagt afhandlingen. Den indeholder produktionsoplysninger, liste over de medvirkende og de roller de spiller og resumé. Filmografien indeholder den fyldigste liste over filmenes sangnumre som er tilgængelig. Der er generelt tvivl om sangenes titler. Filmografien er beregnet som hjælpemiddel i forhold til denne afhandling, til andet er den ikke gennemarbejdet nok. Afhandlingen følger den praksis at anføre skuespillerne i forbindelse med de roller, de spiller, fordi det hjælper forestillingskraften. Af samme årsag har jeg lavet en eksempel-dvd. Flere eksempler bruges i forskellige sammenhæng, hvilket kan betyde, at nogle eksempler ved første gennemsyn kan forekomme overdrevent lange. Eksemplerne på dvd en kan forbigås, uden at nogle pointer går tabt. En indholdsliste til dvd en findes umiddelbart efter konklusionen. Alle illustrationer med undtagelse af plakatmotiverne er digitale affotograferinger fra video- eller dvd-udgaver af filmene. Tak til Åse Malmkjær og Cinemateket for at stille kopier af Flugten fra Millionerne, Fange Nr. 1 og Elverhøj til rådighed, og til Michael Braae og Naverland for at give mig adgang til at se Kobberbryllup, Sjette Trækning og Skaf en Sensation. Tak til Tove Jystrup og Nordisk for Lynet og Saa til Søs, og tak til Arbejdermuseet og Darius Monfared for lån af I Folkets Navn og Danmark for Folket samt fagbevægelsens stumfilm. Tak til Palladium og Ulla Hansen for at stille trediverstumfilmene Krudt med Knald og Pas paa Pigerne til min rådighed. Tak til min vejleder Casper Tybjerg. Tak til Connie Linck for helt andre vinkler på denne afhandling. Tak til bror Paul for interesse og kritik. Tak til Thea og Lisbeth for korrekturlæsning. Tak til Filip for korrekturlæsning og teknisk hjælp. 1

5 Indledning Trediverfilmen præsenterer os for en hidtil uhørt kombination af stemmer, lyde og musik, der kommer til udtryk i et virvar af eksempler. Skrivemaskinens klakken slår tonen an i Tretten Aar. Sangstemmens mangfoldige muligheder kommer til os for fuld udblæsning i Liva Weels overgearede Ih hvor jeg, uh hvor jeg, aah hvor jeg vil fra De blaa Drenge. Stemmens og sprogets excentriciteter flyder af Bodil Ipsens latter og Peter Malbergs dialekt i Bolettes Brudefærd. Grammofonen illustreres i Kidnapped med et musikalsk parallelunivers af syngende børn, der med klokkelyse stemmer synger Æh, bæh, buh, det er sjovt at være lille. Set og hørt med moderne ører kan den store fokus på lyd næsten ikke undgå at virke overdrevet, omstændeligt og distraherende. Skal Liva Weel skære sådan stemme? Er det ikke nok at høre telefonen ringe, skal vi også partout se den? Hvad handler al den sang om? Hvorfor råbes, hikkes og hulkes sangene? Skal musikken forestille baggrundsmusik - og hvis den skal, er den så ikke meget lidt i baggrunden? Tonefilmen inkarnerer en slående mediekonvergens. Den går i mange retninger og peger på tonefilmens stadige behov for at afsøge forskellige sider af sin identitet. Revykunstnere indtager filmene med overspil, direkte henvendelser og mest af alt med musikperformance, der effektivt placerer filmene i relation til folkeligt teater. Jazzorkestrenes grammofonmusik invaderer filmens mange landskabsmontager, der i sig selv fungerer som motoriserede prospektkort. Et markant karakteristikum ved filmene er, hvordan karakterer, miljøer, motiver iscenesættes imod hinanden, således at der skabes overraskende betydninger og sammenhænge. Denne modsatrettede iscenesættelse er ofte kombineret med gammelkendte og forudsigelige komediemotiver. Igennem tilstedeværelsen af uforligelige motiver fremstår filmene med en karakteristisk æstetisk sammensathed, der synes at få oplevelsen til at bryde sammen, men som på en forunderlig måde fungerer. Før der opstilles en problemformulering, skal vi se nærmere på de tre forhold, som er karakteristisk for af trediverfilmene: lyd, mediekonvergens og genre. Lyd Lyden er så markant i tredivernes danske tonefilm, at afhandlingen vil gå imod billedets traditionelle forrang inden for filmvidenskaben og arbejde med lyden som analytisk omdrejningspunkt. Billedsiden bliver som følge af dette fokus kun behandlet i samhørighed med eller forlængelse af lyden. Lydens kraft er hårdtslående både i sig selv og i relation til billedet. En central grund er ifølge lydteotetikeren Walter Ong filmlydens ontologi. Han fremfører, at vi som publikum ikke skal lave det samme afkodningsarbejde for at forstå og forholde os til lyden, som vi skal til billedet. Den afspillede lyd er ikke til at skelne fra den oprindelige lyd, men er som en klon, der under afspilningen genskabes i rummet omkring os. Billedet er i modsætning hertil en illusion af rumlighed. Den genskabte lyds høje virkelighedsstatus betyder, at lyden giver billedet et virkelighedsalibi af kropslighed og nærvær, der hjælper med at kamuflere dens kopiidentitet. Ong kalder i tråd med dette film uden lyd for media of absence, mens han kalder film med lyd for media of presence (Ong 1967: 115). Trediverfilmen iscenesætter sig tydeligt i forhold til lydfilmens tilstedeværelseskarakterisika. Den er således optaget af at splejse lyde og deres kilder og at matche stemmer og læber, båt og horn, ring og klokke. Matchningens lyd-billedredundans 2

6 - 3 - skaber en utvetydig kropsliggørelse af filmens billeder. Matchningen tjener samtidigt et pædagogisk/genkendelsesprojekt, hvor lyd og billede identificerer hinanden som sammenhørende. Dette kommer i særlig grad til udtryk i relation til moderne maskiner og medier. Mediekonvergens Lydene er i udstrakt grad iscenesat efter strategier og logikker, der er relateret til folkeligt teater, radio, grammofon, telegraf og telefon. Derfor kan trediverfilmen ikke meningsfuldt behandles som eksklusivt filmisk, men bør ses i sammenhæng med de medier, den relaterer sig til og identificerer sig med. Rick Altmans crisis historiography (Altman 2004) er skabt til at beskæftige sig med den voldsomme identitetsforhandling, som medier i opbygnings- eller brydningsperioder gennemgår, og som kommer til udtryk i en ofte voldsom mediekonvergens. Crisis historiography er en synkron metode, der lægger vægt på den kvalitative flerhed af æstetiske og udsigelsesmæssige strategier i mediets identitetsforhandling, således at den også sætter fokus på de æstetiske træk og mediekonvergenser, der, set fra et nutidigt synspunkt, viser sig at være blindgyder. Målet er at skabe et så nuanceret portræt som muligt af medier i en overgangsfase. Genre Dansk trediverfilm kategoiserer sig selv i et forrygende væld af genrebetegnelser Filmskomedier, Tonefilms-Lystspil, Films-Farcer, Helmuth-Film, Film- Sangspil og Sommerspil er bare nogle eksempler. Filmene synes heri at signalere en grænseløshed og en lav grad af genremæssig identitet. Senere tiders forskere har systematiseret filmene i forhold til genrer og kategorier, der er tradition for at arbejde med inden for filmvidenskaben. Et generelt forhold ved disse kategoriseringer er dog, at de sjældent er følsomme over for den splittelse og spændstighed, der er så karakteristisk for tonefilmskomedierne. Dette forhold får ikke sjældent filmene til at fremstå som dårlige eller principløse. Afhandlingen ønsker at nuancere forståelsen af tonefilmskomedierne ved at tilbyde en komedieæstetisk forklaringsramme på et mere abstrakt plan. Det er således afhandlingens genreæstetiske projekt at opstille en generel genreæstetisk model, der kan belyse den komedieenergi, som disse film har, og som i ringe grad afspejles i kategoriseringen af filmene i diverse komedieundergenrer. Afhandlingen søger ikke at anfægte konkrete kategoriseringer, men snarere at tilbyde disse en overordnet komedieæstetisk fortolkningsramme. Afhandlingens forståelse af komedie opstilles i et teoretisk kapitel, der starter med at diskutere en række problemstillinger, der er fremstillet eller behandlet som generelle for filmkomedier: Forholdet mellem gag og narration, ritualer og latter. Disse problemstillinger bliver efterfølgende tilbudt en overordnet forståelsesramme i form af den brudfladeæstetik og medfølgende spændstighed, som afhandlingen finder er karakteristisk for komedier generelt. Som hovedsponsorer til dette genrebillede fremhæves Ole Thomsen, Jens Kruuse og L. J. Potts, der på hver deres måde arbejder med komedien som brudfladers interaktion i en spændstig ramme. De repræsenterer i høj grad en ikke-mediespecifik og generel komedieforståelse. 3

7 - 4 - Problemformulering Jeg søger i denne afhandling at give svar på følgende spørgsmål: Kan man ud fra æstetiske forhold give en dækkende og samlende karakteristik af 1930 ernes danske tonefilmskomedier? Det mener jeg, at man kan, og det vil jeg vise ved at behandle filmene med udgangspunkt i for det første deres brug af lyden, for det andet deres konvergens med andre medier, og for det tredje ved at nytænke det genreteoretiske grundlag for at karakterisere disse film som komedier. I tilgift mener jeg, at min undersøgelse vil kunne give et svar på et andet vigtigt spørgsmål: Hvad er grunden til trediverkomediens dominans i årtiet? Dette vil jeg kortfattet vende tilbage til ved afhandlingens afslutning. Udvælgelse af enogtres lydkomedier Årtiets spillefilmsproduktion består af syvoghalvfjerds lydfilm, der har haft kommerciel premiere plus to socialdemokratiske propagandafilm, der er blevet vist i forsamlingshuse. Af den samlede produktion på nioghalvfjerds film har jeg udvalgt enogtres film, der danner afhandlingens korpus af tonefilmskomedier. Disse er opført i alfabetisk orden i afhandlingens filmografi. Jeg har valgt at inkludere alle de film, som der er tradition for at se som komedier eller tilhørende komedieundergenrer. Jeg tager udgangspunkt i kategoriseringer fra Chris Brøgger (Brøgger 1979) Peter Schepelern (Schepelern 1994), Søren Kjørup (Kjørup1971) og Morten Piil (Piil1998). Et væld af trediverfilm er udkommet på video og dvd i de sidste år, og det har gjort det muligt for mig at se og gense filmene i markant større omfang end mine forgængere. Således har Chris Brøgger, der er forfatter til hovedværket om dansk trediverfilm kun haft adgang til elleve film ud af de 77 trediverfilm, han behandler (Brøgger 1979: 26). Jeg har set alle årtiets tilgængelige lydfilm for at sikre, at afhandlingens konklusioner blev til på det bredest mulige grundlag. Ud over de film, som de tidligere filmhistorikere har kategoriseret som komedier, har jeg valg at inkludere Kobberbryllup, Den kloge Mand, Elverhøj og propagandafilmene Danmark for Folket og I Folkets Navn i filmens korpus af tonefilmskomedier, da de alle er spillefilm med en stor grad af æstetisk og diskursiv sammensathed. Det er ikke lykkedes mig at få fingre i Paustians Uhr, der, så vidt vides, ikke er bevaret (Brøgger 1979: 99). Den århusianske film var en selvstændig produktion og den eneste ikke-københavnerbaserede produktion i årtiet. Filmen er ud fra trykte kilder kategoriseret som ikke tragisk drama (Brøgger 1979: 35) og derfor ikke medtaget i korpus. Det har heller ikke været muligt at få fat på Nordisk-produktion Den ny Husassistent og Bag Københavns Kulisser fra Teatrenes Films-Kontor. Filmene er kategoriseret som henholdsvis Rødekro-komedie og moderne lystspil på baggrund af trykte kilder (Brøgger 1979: 35), og de er derfor medtaget i korpus, men bliver i sagens natur kun inddraget i meget begrænset omfang i afhandlingen. De trediverfilm, der ikke er medtaget i afhandlingens korpus, er således fire Fyrtårnet og Bivognen-stumfilm samt årtiets dramaer, der falder inden for af afhandlingens tonefilmskomediefokus: Eskimo, Paustians Uhr, Præsten i Vejlby, Hotel Paradis, Kirke og Orgel, Tango, Palos Brudefærd, Det gyldne Smil, Fredløs, Lajla, Kongen bød, Den gamle Præst, Skilsmissens Børn og Nordhavets Mænd. Når der bruges eksempler fra disse eller andre film er der tale om perspektivering. 4

8 - 5 - Opbygning Efter den indledende opstilling af problemformulering og korpusovervejelse følger en generel forskningsoversigt, der placerer behandlingen af danske trediverfilm i en dansk videnskabelig tradition. Den generelle forskningsoversigt gælder for afhandlingen som helhed. Afhandlingen er herefter struktureret i to dele. Første del behandler tonefilmskomediens lydlige karakteristika og deres konvergens med andre lydmedier; anden del behandler trediverkomedierne, deres motiver og karakterer i forhold til en genremæssig brudfladeæstetik og spændstighed. Lyd- og mediekonvergensdelen indledes med en lydforskningsoversigt, der illustrerer den tradition, der er for at arbejde med lydsiden i disse film. Afhandlingen lægger vægt på at ville undersøge den kvalitative bredde i filmenes lyd og medieforhold. I afsnittet om medieidentitet og mediekonvergens vil Rick Altmans crisis historiography således blive introduceret, da den har kvalitativ bredde som hovedfokus. Crisis historiography er en metode, der er skabt til at behandle medier i etablerings- og overgangsfaser, og den bliver introduceret i en modificeret æstetiskformel udgave som metodisk basis for afhandlingens første del. I forbindelse med denne opstilling identificerer jeg tonefilmskomedierne med lydmediet. Dette sker ud fra overvejelser om filmkomediernes kvalitative bredde samt komediernes dominans i årtiet. I denne forbindelse trækker jeg på filmhistorikeren Richard Barrios, der har foretaget en lignende identificering af tidlige amerikanske musicals og lydfilmmediet. Jeg fremfører i de næste fem analysekapitler en omfattende beskrivelse af lydsiden og dens bindinger i tredivernes tonefilmskomedier. Afhandlingens kvalitative fokus betyder, at filmeksemplerne ikke er underlagt krav om generel gyldighed. Med et relativt lille korpus er det dog trods alt ofte muligt at gøre både den kvalitative og kvantitative bredde anskuelig. Samtidig lægges der vægt på at kapitlernes konklusion er foretaget på det bredest mulige grundlag med inddragelse af flest mulig film. Musikkapitlet indledes med en beskrivelse af, at filmenes lyriske spændvidde i forhold til stumfilmen udvides kraftigt i samspillet med lyde og stemmer. Musikkens lyriske potentiale bliver fremstillet isoleret og dernæst i samhørighed med stemmer og lyde. Musikforskeren Simon Friths begreber indre og ydre tid introduceres som redskaber til at arbejde med lyrik i praksis. Herefter påvises, at den ikke-diegetiske musik i trediverne optræder med stor variation og indtager en fremtrædende plads i forhold til et klassisk paradigme, som beskrevet af Claudia Gorbman. Gorbmans tanker om en klassisk baggrundsmusik vil blive brugt som udgangspunkt for at analysere musikkens relation til billedsiden. Afhandlingen introducerer begreberne baggrundsmusik, forgrundsmusik og to former for blandingsmusik til at illustrere lyrikkens bredde. Kapitlet ender med at fremføre, at en anden lyrisk bredde kommer til udtryk på den måde, filmene kombinerer forskellige musikalske stilarter som klassisk, folkemusik, jazz, swing og revyvise. Stemmekapitlet gør rede for årtiets store fokus på stemmer og det, de repræsenterer. Jeg bruger her musikteoretikerne Simon Frith og Ansa Lønstrup, der arbejder med stemmer og sprog i relation til performance, hvilket passer godt til tonefilmskomediernes markante iscenesættelse af sprog og stemme. Friths stemmebegreber, stemme som instrument/krop/personlighed/karakter bruges som afsæt for analyse af stemmen og sprogets repræsentativitet. Filmens store grad af 5

9 - 6 - iscenesættelse eller udklædning i filmenes stemmebrug vil således blive fremført som en metode til at bringe stemmen i fokus. Det samme gælder i forhold til temperament og køn. Udklædningstematikken vil herefter blive overført til diskussionerne af temperamentsfulde og kønnede stemmer. Afhandlingen fremhæver barnestemmen i tonefilmen som en nyskabelse for lydmedier generelt, og dens specielle fascinationskraft vil blive diskuteret med fokus på umiddelbarhed og talent. Afhandlingen fremhæver de generelle praksisser, at flere kontrasterende stemmestrategier støder sammen i mødet mellem karakterer, og at én karakter arbejder med forskellige stemmestrategier. Den mikrofonforstærkede stemme behandles i grænselandet mellem betydning og ren lyd. I modsætning til den teknikforstærkede stemme præsenteres bel canto eller skønsang som en mere højstemt eller højkulturel dyrkelse af stemmens æstetik. Sprogkapitlet fokuserer på dansk sprog, og på hvordan det bliver iscenesat i filmene. Som introduktion behandles den internationalt orienterede stumfilm som en diametral modsætning til tonefilmskomediens markerede danskhed. Afsnittet om danske lokaliteter og motiver gør rede for, hvordan Danmark og danskhed udpeges i filmens miljøer, handling og tematik. Herefter viser kapitlet, hvordan sproget fremstilles på forskellige måder, som arkaisk sprog, dialektalt, sociolekt sprog, som slang og til sidst i forhold til fremmedsprog. I forbindelse med dette vil jeg give eksempler på, hvordan Danmark bliver iscensat i relation til udlandet. Som afslutning på sprogkapitlet bliver København, Kalundborg og? fremhævet for deres sprogpluralisme. Analysen af filmen fokuserer på, at filmen konvergerer både til radioen og varieté. Kapitlet om modernitetens lyde starter med at fremhæve en matchningstrategi for lyd og billede som typisk for årtiets film. Herefter flytter fokus over på, hvordan moderne lydmedier som telefon, grammofon og telegraf har direkte betydning for filmens handlinger og tematik. Kapitlet viser, at mange af filmene arbejder med rytmisk musik som symbol for det moderne liv. Det vil blive argumenteret, at denne rytme opstår i grænselandet mellem den maskinelle lyd og den maskinelle musik, jazz og swing. I forlængelse heraf argumenterer afhandlingen, at jazz- og swingmusik ofte fungerer som en ersatz-realyd til underlægning af billedmontager af landskaber i motoriseret bevægelse. Ligeledes argumentes der, at disse montager fungerer som lyriske kontaktflader, der spejler en moderne erfaring. Sol over Danmark fremhæves i kapitlets afsluttende analyse for sin varierede tilgang til montagefænomenet. Analysen introducerer det afsluttende afsnit om film og filmoptagelse som fænomen i virkeligheden og i filmen. Kapitlet om musiknumres kontakt, performance og kropslighed fokuserer på de oplevelsesmæssige kvaliteter ved musiknumrene. Musiknumrene vil blive udlagt i relation til filmenes gennemgående lyrificeringsstrategi, og det bliver argumenteret, at det er inden for rammerne af denne lyrik, at filmens performere skaber en kontaktflade mellem film og publikum. Ydermere viser kapitlet, hvordan filmen på forskellige måder søger at give den lyriske performerkontakt en karakteristisk kropslighed. 6

10 - 7 - Opsummeringen af første del fremstiller filmenes lydfokus under overskrifterne: lydlig bredde, matchning af lyd og billede, lyrik, kontakt, kropslighed og performance. Tonefilmens assimilation til, portrættering og tematisering af medier, fremføres som gennemgribende, og jeg lægger vægt på en slående bredde i de medier, som filmen konvergerer med. Afhandlingen fremhæver konvergensen som mest typisk i forhold til genrer inden for musik- og performanceteater samt grammofon, radio, telefon og telegraf. Afhandlingens genredel starter med en forskningsoversigt, der beskriver den videnskabelige tradition for at genrekategorisere tredivernes tonefilmskomedier og i det hele taget behandle deres genreperspektiver. Kapitlet fremfører bredden i genrekategoriseringen hos de vigtigste teoretikere, Chris Brøgger, Peter Schepelern, Søren Kjørup og Ib Bondebjerg. Kapitlet opsummeres med en diskussion af forskellige forklaringsmodeller på komediegenrens dominans i trediverne. Genredelens teoretiske hovedbegreb opstilles i et teoretisk kapitel, der starter med at diskutere en række problemstillinger, der er fremstillet eller behandlet som generelle for filmkomedier. Diskussionen om gag og narration fokuserer på, hvorvidt gags forstås som integrerbare eller uintegrerbare i forhold til narration. Afsnittet om ritualer præsenterer en sociologisk-rituel synsvinkel på genrer som ritualer, der forhandler kulturelle konflikter. Latterafsnittet præsenterer Torben Kragh Grodals kognitivistiske forklaringsmodel på komedien som en række af følelsesophobninger, der bliver forløst via latter. Herefter følger en analyse af en scene fra Cirkusrevyen med den slagordsagtige overskrift Dér, hvor latteren stopper, fortsætter komedien. Analysen viser, at der selv i de mest prototypiske komiske situationer findes en brudfladeæstetik, der ikke kan siges at indgå i følelsesophobnings- /forløsningsprocesser, som beskrevet ovenfor. Analysen er udgangspunkt for afhandlingens opstilling af en overordnet forståelsesramme i form af den brudfladeæstetik og medfølgende spændstighed, som, jeg vil hævde, er karakteristisk for komedier generelt. Ole Thomsen, Jens Kruuse og L. J. Potts repræsenterer i høj grad en ikke-mediespecifik og generel komedieforståelse, der på hver deres måde arbejder med komedien som brudfladers interaktion i en spændstig ramme. Jeg lægger vægt på at skelne imellem betegnelsen komedie, når den er brugt i forbindelse med tredivernes tonefilmkomedier og det generelle komediebegreb, som afhandlingens brudfladeæstetik og spændstighed er opstillet ud fra. Kapitlet om brudfladeæstetik og spændstighed i tredivernes tonefilmskomedier er genredelens analytiske hovedkapitel, hvor brudfladeæstetik og spændstighed afprøves som analysebegreber på en række forskellige trediverkomedier. Kapitlet viser, hvordan filmen aktiverer sin komedieæstetik på forskellige måder. Skaf en Sensation fremhæves for sin ekstreme spændstighed, idet den sammenstiller elementer til sin fiktion, der bryder imod hinanden. Analysen peger på, at et diffust kontakt- og fremvisningsprincip træder i stedet for narration som sammenhængsgrundlag for filmoplevelsen. I forhold til Med Fuld Musik vises det, hvordan komedieæstetikken opstiller stiliserede figurer mod veldefinerede normer og regler, kulturelle såvel som æstetiske, som de kan spille op imod. Karakterernes tydelige konstruerethed giver komedien mulighed for at udvide grænserne for fiktionen. Min Kone er Husar! udstiller forskellige handlinger, motiver og karakterers æstetiske konventioner. 7

11 - 8 - I Der var engang en Vicevært og Plat eller Krone bruges tilstedeværelsen af scener, forklædninger og andre fiktioner til at aktivere en karakteristisk brudfladestrategi. Dette er ligeledes tilfældet med dokumentariske optagelser, der ikke sjældent pådrager sig opmærksomhed som virkeligheds-citater iscenesat i stiliserede kontekster. I kapitlet om motiver fremstilles centrale traditionsbundne motiver, som trediverkomedien arbejder med. Her er tale om det romantiske par, den lykkelige slutning, den afsluttende fest og teaterscener, der indgår i eller befordrer filmens struktur og handling. Motivernes dominans beskrives som spinkel, idet de ikke sjældent bliver udstillet som gammelkendte citater i komediens manipulerende leg. Denne spinkle dominans gælder i særdeleshed parret, hvis betydning for filmens struktur er uomtvistelig, men hvis tilbagetrukne karakteristika indbyder til at lede efter andre fokuspunkter. Komediens afsluttende fester præsenteres som sociologiske fester, der ikke sjældent udvikler sig til at danne ramme om skuespillets og filmens kontaktstrategi. I karakterkapitlet demonstreres, hvordan brudfladeæstetikken kommer til udtryk i fire komedieprototyper. - den klassicistiske karakter/ idekarakteren, hvor der forekommer en bearbejdning hen imod et abstrakt potentiale. - den fysiske karakter, hvor der forekommer en bearbejdning hen imod et udelukkende kropsligt potentiale (par og grupperinger behandles under den fysiske karakter). - stjernekarakteren er splittet mellem en nominel rolle og en performer-/skuespilleridentitet. - collagekarakteren invaderes af æstetisk og diskursiv leg, og der gives helt afkald på ideen om en central rolleidentitet. I opsummeringen af genredelen fremhæver jeg en rækker begreber og elementer som karakteristiske for tonefilmskomedierne: citatkunst, brudfladeæstetik, spændstighed samt fiktionsironi, der iværksættes via virkeligheds- og fiktionsreferencer. Teaterscener, udklædninger, intriger, det unge par, overvindelse af klasseskel og afsluttende fester er ligeledes vigtige motiver. I relation til karaktererne vægtes idepotentiale, karikering, kropslighed, performance og kontakt. Afhandlingen konkluderer, at man ved at se på lyd, mediekonvergens og genre kan opstille en samlende og dækkende beskrivelse af tredivernes filmkomedier. Til slut argumenteres det, at tonefilmkomediens dominans i dansk trediverfilm beror på genrens brudfladeæstetik og spændstighed, og at filmene originalt og flertydigt udvikler lydmediets muligheder inden for komediens elastiske rammer. 8

12 - 9 - Generel forskningsoversigt Hovedskikkelser blandt tredivernes danske filmkritikere var Ebbe Neergaard, Rudolf Broby-Johansen, Ole Roos, Theodor Christensen, Harald Engberg og Ove Brusendorff. Blandt disse pionærer var det en dominerende holdning, at filmen burde forstås som en filmisk eller filmeksklusiv kunst, hvor visuelle stilfænomener som klipning, montage, billedmanipulation er fremhævet. Med sine virkemidler skulle filmen skabe film, der fik direkte indflydelse på samfundet 1. I 1931 skriver Harald Engberg: Filmen er blevet en Samfundsmagt, en mægtig Formidler af aandelig Paaavirkning, et Redskab til Beherskelse af Menneskehjerner, en Retleder eller Vildfører af Folkemasser. Det er en Misforståelse, at anse Filmen som et Forlystelsesmiddel, et uskyldigt Tidsfordriv. Det hvide Lærred er en Tribune, og den er rejst i hvert af Storbyens Kvarterer som i den mest afsides Flække. De Idéer, den Samfundsopfattelse, som de fleste Films gør sig til Talsmand for, vil umærkeligt sætte deres Spor i Sind og Tankegang hos Tilskuerne. Og det Indtryk, som Filmens Billedsprog efterlader sig, går dybere end Pressens, end Bøgernes, end Teatrenes, end Radioens. Filmen er en Stormagt; den kan være med os, og den kan være mod os. (gengivet i Nørrested 1979: 120) Dansk trediverfilm var en helt anden surdej, og dyrkere af filmmeiets politiske, sociale og filmiske kraft har stort set ikke prøvet at finde progressive eller politiske elementer i dem; de blev naturligt nok ignoreret. I Harald Engbergs Filmen, som den var som den er og som den kunne være fra 1939 tales der ultrakort om farcefilm af meget lav standard og de danske filmmanuskripters gennemgaaende jammerlighed Engberg 1939: 95 og 98). En af kæphestene var eskapismen, her fra Engberg, der bruger billedet, man allerede kender fra litteraturen, af den lille mand/ekspeditricen, der er flygtet ind i mørket (Schepelern 1995: 14-16). Disse Folk ønsker at slippe for Ansvar. (...) De vil bare væk. Dette hjælper Filmene dem med. De har Drømme til Salg (...) Den fortæller Eventyr for modløse Mennesker. (Engberg 1939: 78) Engbergs eskapisme-overvejelser gælder filmmediet generelt, men op igennem århundredet bliver eskapismen med Engbergs citater en altoverskyggende indgangsbøn specifikt knyttet til behandlingen af trediverfilmen. Eskapismen ses i hvert et kærestepar og smil, hver en ørehænger og solskinsstråle og allermest i underholdningen. Lene Nordin har gennemgået den samtidige kritik af dansk film og opsummerer anklagepunkterne som den teatralske skuespilstil, det filmede teater, den trivielle handling, den gumpede lavkomik, dårlig instruktion [og] forloren folkelighed (Nordin 1985: 26). Disse er mere eller mindre tydeligt knyttet til en forestilling om ufilmiske film, der tager stil, holdning eller temaer fra revyen, teateret og den kulørte presse. Og folkeligheden er forloren, fordi den ikke er bevidsthedsgørende. 1 Ebbe Neergaard var medlem af gruppen omkring det marxistiske tidsskrift Monde, der også var udgiver af hans første filmbog (...) Det socialdemokratiske A.O.F (Arbejdernes oplysningsforbund) stod bag udgivelsen af Harald Engberg: 1939 (Schepelern 1995: 13). 9

13 Blandt al denne negativitet er Knud Sønderbys artikel Et forsvar for dansk film fra 1938 et lyspunkt. Meget nuanceret tager han fat i fire film fra 1937, som han roser ud fra forskellige præmisser, Mille, Marie og mig for sin gennemarbejdethed og internationale stil, Kongen bød for en levende og inspireret instruktion, Alarm for sin dokumentariske kvalitet og Den kloge Mand for sin danskhed. Han pointerer, at netop danskheden bør være målet frem for en international stil. En positivt fremstillet dansk folkelighed fremhæves i Carl Alstrups præstation i Den kloge Mand. Alstrup beherskede hvert Billede. Hvad enten han sad på Tagrygningen og lyttede til Kirkeklokkerne eller stred sig hen ad Vejen med krogede Husmandsskridt, var han saa dansk, at han ligesom blev væk i Omgivelserne, eller de blev væk i ham. Han gik i et med Markerne og det bølgende Korn, han lod sig opsluge af de svage Bakkedrag. Hans sind var mildt og lunt som Sommerbrisen, og hans Klogskab var gammel og uforstyrrelig som de gumlende Køers. (Sønderby 1938) Den lille artikel er betagende for sin nuance og sin evne til at se kvaliteter i fire så forskellige film. Ib Bondebjerg kalder artiklen en ny retning i den intellektuelle filmkritik over mod en pragmatisk accept af både den nationale og den internationale mainstreamfilm (Bondebjerg 2005: 46-47). og Lille Connie som lille, søde Connie... Osvald Helmuth og Connie Meiling i Den mandlige Husassistent. I 1960 udkommer Historien om Dansk Film af Ebbe Neergaard. Kapitlet Dansk films anden barndom affærdiger trediverfilmene alene ved sin titel. Neergaard syntetiserer affærdigelsen; han behøver blot at nævne en genre, en titel eller en skuespiller, og der falder hug. Således affærdiges Sol over Danmark alene på grund af dens titel og Livet paa Hegnsgaard omtales sarkastisk, fordi den foregår i gamle dage og på landet: 10

14 Asa og Weel fik sig også en solid folkelig succes på en filmatisering af Jeppe Aakjærs Livet paa Hegnsgaard med Holger Reenberg og Axel Frische som overvættes tilforladelige bønder fra de rigtig gode gamle dage. Alt var trygt, vi hvilede rigtig i os selv. (Neergaard 1960: 102) Og bare benævnelsen af Lille Connie kan få pennen til at dirre af sarkasme: og Lille Connie som lille, søde Connie, det var så ganske dejligt, hele landets trettenårige publikum dånede af henrykkelse... (Neergaard 1960: 102). Kapitlets åbenlyst usystematiske kritik synes at reflektere, at det både er accepteret og respektabelt at rakke trediverfilm ned. Enigheden om filmenes undermål er så rungende, at kritikken af årtiets film tilsyneladende er overgået til en barok fase, hvor det handler om at komme med den mest sønderlemmende kritik med sigende og farverige metaforer. Erik Nørgaards Levende billeder i Danmark fra 1971 stiller sig i køen med besk-underholdende kritik med eskapisme som det altdominerende omdrejningspunkt. Skaf en Sensation bliver taget til direkte indtægt for eskapismen: En af 1934 s mest omtalte film hed SKAF EN SENSATION og fortalte om en bladredaktions nyhedsnød, men for os at se i dag er det lidt af en falliterklæring både for bladet og manuskriptforfatteren: valutacentralen var netop oprettet for at modvirke arbejdsløsheden, Kanslergade-forliget var indgået med en socialreform og forbud mod strejker og lockout, socialdemokratiet varslede ny forsvarspolitik osv., og lige syd for grænsen af Danmark: en strøm af flygtninge, stribevis af meningsløse porno-domme osv. Dramaet og menneskelige konflikter lå lige uden for døren og ventede på at blive taget op. (Nørgaard 1971: 150) Metoden minder, hvis man ser bort fra den sarkastiske tone, om Sigfried Krakauers symptomatiske læsninger af tysk film i From Caligari to Hitler. Søren Kjørup analyserer i en artikel fra 1971 tre film af George Schnéevoigt, Skal vi vædde en Million -?, Rasmines Bryllup og Odds 777. Han konkluderer, i øvrigt i tråd med Sønderby, at jo mere man har lagt sig op af en dansk komedietradition, des bedre resultater. Artiklen er et vigtigt eksempel på, at filmen kan være andet end temperaturtagning på samfundet. Den eneste boglange gennemgang af dansk film i perioden er Chris Brøggers 30'ernes danske spillefilm fra 1979, og den må betegnes som en milepæl for forskning i dette område. Afhandlingen er bygget op af et kapitel om sociale og politiske forhold i Danmark i trediverne, derefter af et kapitel om de filminstitutionelle forhold og til sidst et kapitel med teknisk-formelle analyser af elleve film. I de analyser er der en klar vægtning at visuelle stiltræk, der er eksklusive for film - klipning, kamerabevægelser og nærbillede. Denne ensidige vægtning og analyse- og genreafsnittets svagheder i det hele taget kan helt eller delvist forklares med den voldsomme begrænsning, at han kun har set elleve af de 77 film i analyseøjemed, Hans kategoriseringer og vurderinger er således i høj grad baseret på anmeldelser, programmer og omtaler. Begrænsningen leder ham ad mere slagne veje, som når han analyserer filmene som et udtryk for, hvordan de afspejler tredivernes virkelighed. Et tegn på, at nationen i 30 erne får en bedre ferieordning, kan muligvis ses i 10 film, hvor en del af personerne eller alle først og fremmest holder ferie: på gods De bør forelske Dem, Sjette trækning, Giftes nej tak og En 11

15 fuldendt Gentleman, i sommerhus i Mille, Marie og mig, i telt i Weekend (hvor robåd er transportmidlet) og i Sjette Trækning (hvor cyklen befordrer personerne), i sejlbåd i Snushanerne og pr. bil (mændene) og cykel (pigerne) i Sol over Danmark. I Ud i den kolde sne og i Frk. Møllers jubilæum holdes ferie henholdsvis i Norge og Sverige. (Brøgger 1979: 39) Eller hvordan de forvrænger virkeligheden: danske film i 30 erne kender ikke til kvindelige pensionister, kvindelige funktionærer og andre inden for post, telefon, radioen, jernbaner og skibsfart og har meget lidt kontakt med kvinder inden for håndværk og industri. At procenttallet for kvinder i de liberale erhverv i filmene nøjagtigt er det halve af antallet i Danmark 1940, kunne forlede én til at tro, at man bevidst ville have kvinderne til at se bort fra den kendsgerning, tallene fra 1940 giver indtryk af, nemlig at kvinderne virkelig (...) var meget nær en ligestilling. (Brøgger 1979: 62) Igen har vi en symptomatisk læsning, men man må bøje sig for den præcision, han lægger for dagen. Brøggers præcision og grundighed har i flere tilfælde lettet mit arbejde. Således har særligt hans registrant været til stor hjælp. Brøggers bog bliver nu det primære referenceværk, når filmene beskrives, og det sikrer en grad af lødighed. Edvin Kau og Niels Jørgen Dinnesens hovedfokus i Filmen i Danmark fra 1983 er institutionsanalyse og en socialhistorisk perspektivering af lydfilmen fra , og som sådan er det hovedværket. Afsnittet om trediverne gør bedst rede for netop de perspektiver. Når det kommer til æstetisk analyse af filmene, bruger de ikke samme systematik, som ellers kendetegner bogen. Der er interessante og relevante betragtninger, blandt andet vedrørende social opstigning i filmene og filmenes antihelteroller. Men pointerne drukner med god brug af Harald Engbergs ideologikritik i forfatternes mistænkeliggørelse af kapitalismens kræfter (Kau og Dinnesen 1983: 108-9). Kau og Dinnesen kan ikke se ud over et indtjeningsmotiv, som hele tiden trumfer eventuelle genre- og mediemæssige overvejelser. Den dominerende filmgenre var lystspillet, eller sagt på en anden måde: Et vist komisk islæt indgik som hovedingrediens i de fleste film. Årsagen er let at se: publikum kunne lide at se morsomme film, og når hver film skulle ses af over en halv million mennesker for at kunne betale sig, fik de naturligvis, hvad de ønskede i form af farcer, komedier, lystspil, kriminallystspil, revyfilm osv. Hver enkelt film blev en slags cocktail, rystet af producenten og hans mansuskriptforfattere, instruktør m. fl. med stænk af alle de elementer, som erfaringen havde vist, eller næsen fortalt, svarende til, hvad hovedparten af publikum ønskede: Stjerner, romantik, dramatik, komik, iørefaldende musik osv. (Kau og Dinnesen 1983: 104-5) Søren Kjørups Kosmorama-artikel fra 1991 om Skaf en Sensation leverer en banebrydende og velargumenteret analyse af filmen som en nøgle til at forstå tredivernes film som en række ikke-narrative, oplevelsesmæssige indslag. Denne åbning over for at se filmene på en anden måde tages dog ikke umiddelbart op af andre. 12

16 Peter Schepelern stiller således i Mellem lyst og pligt: Filmkultur og filmkritik i Danmark fra1995 op på eskapist-kritikkens hold, og han lægger ingen fingre imellem. Med 30 erne (...) ramte provinsialismen dansk film med et absolut lammende kølleslag, der betød et markant opsving fra en forholdsvis internationalt og inter-kulturelt orienteret filmproduktion til en myoptisk anskuet danskhed med eskapistisk hygge og national sentimentalitet, som dominerer 30 ernes film. (Schepelern 1995: 8) Schepelern har året før i 1994 med foredraget Gyldne smil, dansk film og filmkultur i 30 erne arbejdet med genrerubricering af trediverfilmene, der vil bliver behandlet senere. Her fremfører han, at trediverlystspillet må vurderes på genrens egne præmisser, men ophæver straks sin apologi for lystspillet til fordel for kritik på et mere overordnet plan. Lystspillet kan som genre selvsagt være vehikel for stor kunst som enhver anden genre. Men for filmens status som kulturbærer, er det ikke ligegyldigt, at enhver relation til den sociale og psykologiske substans så at sige principielt er ladt ude af betragtning, som det var tilfældet i den danske 30 er-film. (Schepelern, 1994: 5) Han fremfører, idet han spejler Harald Engbergs ideologikritik, det paradoksale, at filmens folkelige massemedium ikke stod på folkets side. I den henseende er det mest slående ved periodens danske film, hvad de ikke gør. Det, der glimrer ved sit fravær, er realistiske problem- og psykologicentrerede skildringer af livet i 30 ernes Danmark. Man kunne måske umiddelbart forvente, at tidens påtrængende sociale problemer og politiske turbulens (...) ville have særlig gennemslagskraft i et massemedium som filmen, der netop blev konsumeret af de befolkningslag, der led mest direkte under krisen (Schepelern 1994: 4 ) I sin oversigtsartikel Sol over Danmark fra Kosmoramas nummer om 100 års dansk film fra 1997 bløder Eva Jørholt op på den hidtidige tendens til at affærdige på baggrund af genre. fra kritisk hold synes der at have været en generel tendens til at se ned på periodens film mindre på grund af de enkelte værkers kvaliteter eller mangel på samme, end fordi man simpelthen anså farcen og folkekomedien for underlødige genrer. Men nu, hvor man ikke længere per definition betragter populærkulturen med ringeagt, er tiden måske inde til et mere nuanceret syn på 30 ernes komedier. (Jørholt 1997: 60) Jørholt glemmer i nogen grad sin programmatiske gavmildhed. Filmene kommer aldrig helt til deres ret, da heller ikke denne artikel kan se ud over underholdningens paradoks i krisetider. Skaf en Sensation må igen holde for med titel og handling, når Jørholt afdækker, at politisk bevidsthed og avantgardekunst ikke er på dagsordenen i årtiets film. Ib Bondebjerg nedbryder med artiklen Film Comedy, Modernization, and Gender Roles fra 1996 flere grænser. 13

17 Bondebjerg placerer med fokus på modernitet og kønsroller tredivernes komedier i relation til en komedietradition og til senere tiders romantiske komedier. Ved at gøre det piller han ved den ellers stålsatte grænse til det næste årtis film, som traditionelt har været beskrevet som en guldalder og som en direkte modsætning til trediverne. I denne artikel og i Filmen og det moderne fra 2005 fremhæves komedien som havende en speciel forklaringskraft, hvad angår populærkultur. Dette kommer vi tilbage til i genre-forskningsoversigten. Plads til en lille sang: Ellen Jansø og Ib Schønberg i Week-end Gyldendals filmguide fra 1998 af Morten Piil er set med trediverfilmene som fokus en blandet affære. Det, at filmene gives spalteplads på lige fod med andre årtiers film, er i sig selv noget. Der findes informative beskrivelser og vurderinger, men alt for ofte bruger Piil pladsen til vidfuld nedrakning. Her om Barken Margrethe: Det er Lau senior, der har lavet denne ildesmagende blanding af nationalromantik, sømandsforherligelse, melodrama og lavkomik (Piil 1998: 49). Og om Week-end: Infantilismen råder uhæmmet i et sammenrod af en historie, der domineres af den friske mandfolkepjankede tone, som især unge Lau dengang synes at forveksle med humor. Gentagne afstraffelser af Arthur Jensen optager sindene en del, men der bliver plads til en lille sang til Ib Schønberg og Ellen Jansø (Piil 1998: 565) Den generelt negative vurdering af trediverfilmene spejles overtydeligt i bogens liste over talefilmens 126 bedste film, hvor trediverfilmene kun er repræsenteret ved Rasmines Bryllup og Bolettes Brudefærd. 14

18 Dansk filmkomedie i trediverne er i løbet af de sidste 75 år blevet udsat for principiel eller praktisk afvisning og latterliggørelse. Spaltevis af artikelplads er blevet brugt på at skrive historie, der udmunder i analyser og vurderinger af, hvad filmene ikke er, og hvad de burde være: socialt bevidste, lødige, realistiske, internationale, filmiske og progressive. Tredivernes rolle i dansk filmkultur er som prügelknabe for eskapismekritik og kradsebræt for kritikeres sproglige aggressivitet. Enkelte forfattere som Sønderby, Brøgger, Kjørup og Bondebjerg tager dog filmene alvorligt, hvilket er en stor ting, når det gælder trediverfilmene. Første del, som vi skal til nu, starter med en forskningsoversigt med fokus på lyd, hvor vi kommer til at støde på nogle af de forfattere, som allerede er behandlet. Dette forhold gælder også i genreforskningsoversigten, der indleder anden del. 15

19 Del I: Lyd og medier 1. Indledning Trediverfilmens lyd er det første omdrejningspunkt for denne afhandling. Efter forskningsoversigten vil jeg gennemgå afhandlingens medieteoretiske grundlag. 1.1 Forskningsoversigt med fokus på lyd Kritikerne har hørt lyden, men kun at den var skinger og fjollet. Man havde tydeligvis håbet på noget helt andet en højere grad af realisme eller sofistikerede sammenføringer af lyd og billede. Ebbe Neergaard skriver sarkastisk om det, han også kalder dansk films anden barndom -- Men allerede i 1932 fandt man sig selv og blev original. Det skete med en film med den symbolske titel Tretten Aar (...) Det var et lystspil med indlagte sange. (Neergaard 1960: 101) Lydfilmen bliver her affærdiget på baggrund af, hvor den kommer fra. Forbilledet i teaterets lystspil er uværdigt, og filmkritikeren synes at ville tage afstand fra det. Det betyder, at han ikke ser yderligere grund til at undersøge lyden, for eksempel sangenes potentiale, funktion og forholdet mellem sunget og dialogbåret film. Neergaard har i det hele taget en modvilje mod tredivernes barnlige film, så hans manglende lydfokus kan ikke undre. Mere overraskende finder man en ret utvetydig afvisning af lyden helt fremme i 1997, hvor Eva Jørholt fremstiller lyden som havende katastrofale æstetiske følger for årtiets film, ligesom hun diskvalificerer musikken som æstetisk værdiløs, fordi den har rod i revy og kabaret (Jørholt 1997: 62). og den musikalske inspiration hentede man fra tidens kabaret- og revyscener. Generelt var enhver form for (...) moderne æstetisk bevidsthed signifikant fraværende i periodens film. (Jørholt 1997: 69) Det er en alt for begrænset definition af moderne æstetisk bevidsthed, hvis den ikke kan have kabaret- og revyinspiration. Jørholts kategoriske betragtning virker da også underligt usammenhængende med de overvejelser om sang, stemme og sprogbrug, hun selv fremfører (Jørholt 1997: 62-63). Ikke mindre overraskende er afvisningen, når forfatteren i starten opfordrer til en mindre ladet tilgang til trediverfilmen: Men nu, hvor man ikke længere per definition betragter populærkulturen med ringeagt, er tiden måske inde til et mere nuanceret syn på 30 ernes komedier (Jørholt 1997: 60). Man mærker i artiklens blanding af åbenhed og fordomsfuldhed en ambivalens, der er udtryk for, at man ikke er helt fri af årtiers nedrakning af trediverfilmen. Denne ambivalens mærker man også i Chris Brøgger afhandling, 30 ernes danske spillefilm. Med sin generelt beskrivende tilgang til årtiets film repræsenterer den et nybrud, men er på samme tid karakteriseret af en mangelfuld og ambivalent holdning til filmenes lydside. Brøggers teknisk-formelle analyser af elleve film fylder gennemsnitligt en tætskrevet A4-side, og lyden er så godt som fraværende. Følgende citater er taget fra hans analyser af Georg Schnéevoigt-filmene Hotel Paradis og Nøddebo Præstegaard, der bliver analyseret i tandem. Pointerne vedrørende lyd består af to sætninger, først en kortfattet afvisning, Lydsiden er i begge film oftest indskrænket til replikker og reallyd. Til dette føjer han den lidt mærkelige passus om 16

20 baggrundsmusikken; dog forekommer Kai Normann Andersens stemningsmusik såvel i indledningen som i slutningen af HP [Hotel Paradis] ikke påklistret. (Brøgger 1979: 43). Man mærker i ordvalget ( indskrænket, ikke påklistret ) en uvilje over for lyden. Replikker og reallyd er udtryk for en fantasiløs indskrænkning, og det antydes, at normen for stemningsmusik i filmene er påklistring. I denne sammenhæng kan man undre sig over, at Kai Normann Andersen nævnes, når hans baggrundsmusik hverken er fugl eller fisk. Brøgger bruger en helt anden tone, omhyggelighed og plads, når det gælder filmens visuelle side, og hvordan den underbygger dramatik og tematik. Følgende citater handler om Hotel Paradis, der handler om et ægtepar (Karen Caspersen og Eyvind Johan Svendsen), der myrder en rig kaptajn og stjæler hans skat. De slipper ustraffet, men forbrydelsen bliver ved at forfølge dem og ender med at slå dem ihjel. Der anvendes i HP oftest meget omhyggelig lyssætning og billedkomposition; således er belysningen i scenerne omkring mordet højst ekspressiv og kameraets holdning præget af diagonaler, mens naturbillederne, der viser henholdsvis fru Schultz på vej til mølleren og de hastigt kørende vogne i forfølgelsessekvensen, er præget af meget lav og meget høj horisont, hvilket illustrerer personernes sindsstemning; i det ene tilfælde ensomhed/fortvivlelse, i det andet beslutsomhed. (Brøgger 1979: 42) Vandets rolle er fint antydet hele filmen igennem: først som uroligt hav, dernæst som havblik, senere i form af regn og vandpytter på vejen, og endelig som den hastigt strømmende flod langs vejene, hvor Schultz følger efter sin datter. (Brøgger 1979: 42) De to ovenstående paragraffer viser analytisk sans for detaljer, og det er desto mere utilfredsstillende, at filmens slående lydside næsten ikke behandles. Særlig de musikalske temaer burde have påkaldt sig forfatterens opmærksomhed. Dels fungerer den gentagne vise I Paradis gaar det lystigt til som en meta-fortælling om ægteparrets forbrydelse, der forfølger dem, hvor de end er. Sangens sandhed og indsigt står i interessant kontrast til Tosse-Grethe (Karen Poulsen) og den retarderede Fridolin (Elith Pio), som fremfører den. Ligeledes er der konens og datterens filosofiske Sig mig hvorhen, der etablerer et eksistentielt tema, og ikke mindst den makabre dødedans, hvor konen efter mordet på kaptajnen tvinges til at danse med skarpretteren. Generelt ignoreres eller afvises lyden, hvis den ikke er exceptionel. Rick Altman gør opmærksom, at et eksklusivt fokus på exceptionel lyd vil skævvride billedet af en normal lydpraksis og nedvurdere lydens betydning overhovedet. Ironically, the concerted attention to unusual sound practices has served only to harden audiences and critics in their beliefs that sound carries little if any of the average film s meaning (...) To hold up René Clair as the imagistically innovative model director of sound films (...) is to downgrade most other contemporary uses of sound. (Altman 2004: 6) Det er da også René Clair-inspirationen i 5 raske Piger, der er topscorer, når exceptionelle eksempler fremhæves. Harald Engberg siger, at de skaber en slags filmisk Vaudeville, en ballet-agtig Groteske ved rytmisk at samstemme Melodi, 17

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

DeT er så DeT nye STUDIEMATERIALE. TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 11. sep. - 24. okt. 2015 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17.

DeT er så DeT nye STUDIEMATERIALE. TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 11. sep. - 24. okt. 2015 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. STUDIEMATERIALE DeT er så DeT nye Af Line Knutzon TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 11. sep. - 24. okt. 2015 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. BILLETBESTILLING TELEFON 33 31 06 06, MAN. FRE. KL. 14-18

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Musikvideo I undervisningen

Musikvideo I undervisningen Musikvideo I undervisningen Definition af musikvideoen Man kan ikke uden videre karakterisere billedsidens stil efter den ledsagende rockmusiks stilart. Det skyldes at visuel stil er noget ganske andet

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld.

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld. Genrer Af hvilken grund tog du i biografen? Blandt titlerne, respondenterne angiver at have set sidst, er der relativt mange i følgende genrer; action (19%), børnefilm (16%) og drama (14%). ene bliver

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks Tak fordi du har valgt at se og arbejde med forestillingen Flygtning Transportable med dine elever. Vi håber du får stor glæde af både forestillingen og dette materiale. Kort om forestillingen I forsøget

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge

Læs mere

Årsplan i dansk 8.klasse 2014/2015

Årsplan i dansk 8.klasse 2014/2015 Årsplan i dansk 8.klasse 2014/2015 Årsplan for 8.klasse Fælles årsplan for 7./8.klasse Emne Fokus Materiale+ Hovedværker 33-39 Seksualitet, identitet kønsroller 40-41 Ordklasser Præsentation af forskellige

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

Komatøs af Ronnie Andersen

Komatøs af Ronnie Andersen Herning, december 2012 at sidde fastspændt i en mor/datter situation uden en voksen til stede I Ronnie Andersens fjerde bog Komatøs har han for første gang en pige som hovedperson. Og for første gang er

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Film i gymnasiet. Film i fagene en faglig workshop i dansk om Oliver Zahles Fremkaldt (2007)

Film i gymnasiet. Film i fagene en faglig workshop i dansk om Oliver Zahles Fremkaldt (2007) Film i gymnasiet Film i fagene en faglig workshop i dansk om Oliver Zahles Fremkaldt (2007) Workshoppens program Forevisning af filmen Fremkaldt Ideer til hvordan Fremkaldt kan bruges i danskundervisningen

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36

Årsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Skolerejse Rom 37-38 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - demonstrere et analytisk

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Koncertprogram. Efterår 2015 og forår 2016. Fløng Kirke

Koncertprogram. Efterår 2015 og forår 2016. Fløng Kirke Koncertprogram 1 Efterår 2015 og forår 2016 Fløng Kirke 2 Friluftskoncert Søndag den 30. august 2014 kl. 13.00 CARION Dóra Seres, fløjte Egils Upatnieks, obo Egīls Šēfers, klarinet David M.A.P. Palmquist,

Læs mere

VELKOMMEN TIL SÆSON 2016-17 PÅ HUSETS TEATER

VELKOMMEN TIL SÆSON 2016-17 PÅ HUSETS TEATER VELKOMMEN TIL SÆSON 2016-17 PÅ HUSETS TEATER Efter 8 gode år med Mads Wille og Simon K. Boberg som chefer af Husets Teater, træder en ny ledelse til med sæson 2016-17. Denne gang opdeles ledelsen i en

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Dagens program 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Digtanalyse i gymnasiet Skriftlig opgave: Sidst på dagen udleveres

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Musical med bogstavmusikanterne

Musical med bogstavmusikanterne Musical med bogstavmusikanterne En musisk vej ind i læsningen Skrevet af Mette Bech Baggrund Musicalen med bogstavmusikanterne er udviklet af Mette Bech. Børnehaveklassen på Højelse skole har siden 2006

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

ARABISK. Valgfagsundervisning

ARABISK. Valgfagsundervisning ARABISK Formålet med valgfaget er, at det skal være anvendelsesorienteret, så eleverne opnår forståelse for, hvordan deres sproglige færdigheder umiddelbart kan bruges i en faglig eller social kontekst.

Læs mere