I det antikke Grækenland blev enkelte skove anset som hellige. Som beskyttelse rejstes en mur omkring. En slags hellig indhegning, på latin temenos,

Transkript

1 I det antikke Grækenland blev enkelte skove anset som hellige. Som beskyttelse rejstes en mur omkring. En slags hellig indhegning, på latin temenos, A Sacred Enclosure. 1

2 Summary In the ancient Greece certain forests were seen as sacred. As a protection a wall was raised around the forest, in latin called temenos, A Sacred Enclosure. The project reflects the development of a new church and parish centre in Ørestad, Copenhagen, with focus on developing form and structure with influence from aesthetical and technical parameters through an iterative design process. 2

3 Forord Rapporten er udført på 1. semester på kandidatuddannelsen i Arkitektur & Design, Aalborg Universitet, med speciale i arkitektur. Hovedtemaet er Tektonisk Design: Arkitektonisk Form og Struktur, der udfoldes i projektet En ny Kirke og Kirkecenter i Ørestad, København (A new Church and Parish Centre in Ørestad, Copenhagen). Projektet sigter mod at udvikle form med arkitektoniske kvaliteter samt indflydelse fra tekniske parametre gennem en integreret iterativ designproces. Jeg har valgt at arbejde individuelt dette semester for at fokusere på udvalgte emner og arbejdsmetoder. Desuden ønsker jeg at styrke mit personlige formsprog og udvikle evnen til at bringe skitsen videre til modelstudier samt skitsere i modeller. Læseguide Kilder er henvist efter Harvard metoden. Illustrationer er nummeret efter fase, kapitel og illustration; eksempelvis Ill refererer til fase 2, kapitel 3, illustration 12. Hvis intet andet er nævnt er illustrationen af egen produktion. Kilder og referencer findes bagerst i rapporten. Titelblad Aalborg Universitets Teknisk- og Naturvidenskabelige Fakultet Institut for Arkitektur & Design Kandidat i arkitektur, 1. Semester Hovedvejleder: Peter Mandal Hansen Teknisk vejleder: Poul Henning Kirkegaard Projekttitel: A Sacred Enclosure - A new Church and Parish Centre in Ørestad, Copenhagen Projektperiode: 6. oktober december 2009 Gruppe: MA1-ARK2B Sideantal: 99 Oplag: 4 Vedlagt: CD Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse må kun ske under aftale med forfatteren. Med mindre andet er angivet vender nord altid op. Anne-Sofie Nielsen 3

4 4

5 Indhold s. 6 Indledning s. 8 Initierende problem s. 9 Metodologi s. 11 Vision s. 68 Syntese s. 70 Struktur s. 74 Konstruktion s. 76 Akustisk analyse s. 12 Analyse s. 14 Site analyse s. 30 En nordisk kontekst s. 34 Begrebet tektonik s. 36 Kirke s. 44 Akustik s. 49 Opsamling på analyse s. 80 Præsentation s. 94 Konklusion og diskussion s. 96 Litteraturliste s. 97 Illustrationsliste s. 98 Appendix s. 50 Designproces s. 52 Hovedgreb s. 54 Rumprogram s. 56 Skitsering s. 64 Strukturel analyse s. 66 Opsamling på designproces 5

6 6

7 Indledning 7

8 Initierende problem Opgaven Opgaven består i at tegne en kirke og et kirkecenter på ca m2, beliggende i Ørestad på Amager, se ill Ørestad er et byområde under udvikling bestående af fire mindre enheder, hvor projektets kontekst, Ørestad Syd, er den der er mindst udviklet med kun to boligprojekter. Der arbejdes altså med en slags ikke eksisterende kontekst, der dog er i udvikling og i fremtiden vil stå frem som en urban tæt bymæssig kontekst. Det er med afsæt i denne planlagte fremtidsudvikling at en kirke og et kirkecenter designes. En kirke og et kirkecenter tegnes på et valgt område. Projektet udgør ca. 1500m2. Ørestads komitéen har udarbej-det forskellige ønsker der vil blive brugt som inspiration for projektets afsæt og vision. Ill Luftfoto. Kirken Kirken skaber ramme for højtider, fejrer begivenheder som bryllupper og dåb, hjælper os med at sørge over vore kære og formidler det kærlige kristne budskab. Kirken er en fysisk størrelse der i form af særligt sit indre skaber et transcendent spirituelt indre - et indre der skal favne mennesker i glæde, håb, sorg og fortvivlelse. Mange danskere bruger i dag, anno 2009, kun kirken i forbindelse med højtider, hvilket har mødt kritik. Om denne reducerede anvendelse er en degradering eller blot en naturlig udvikling anses her ikke som at kirkens funktion som et betydningsfyldt element i menneskets liv er ændret. Fokus er derfor at skabe en kirke og et kirkecenter, der med en placering i en urban kontekst, henvender sig i byens rum samtidig med at kirken bevarer et transcendent spirituelt indre. Grebet af kirkens idé skal komme til udtryk både udvendigt og indvendigt. Tektonisk design i en nordisk kontekst Tektonisk design: Arkitektonisk form og struktur er hovedtemaet for projektet. Endvidere er det sekundære, men lige så vigtige tema at designe i en nordisk kontekst et emne der er tæt forbundet med tektonisk design og danner afsæt for inspiration. Ofte er en nordisk kontekst forbundet med en beliggenhed i landskabet, men her udfoldet i en urban kontekst. Kontekstens urbane karakter i samspil med kirken giver et interessant spændingsfelt. [ 8

9 Metodologi Valg Udvælgelse Ark. / Ing. faglig viden Bearbejdning Ny viden Bearbejdning Optimering Ideer Skitse Nye ideer Skitse Nye ideer Mål og program Skitse forslag Skitseproces Stigende erkendelse Valg og bearbejdning Ill Den Integrerede Designproces består af flere iterationer som gennemløbes flere gange. Den integrerede design proces Udviklingen af projektet er bygget op omkring Den Integrerede Designproces (IDP) beskrevet af Mary-Ann Knudstrup i Pandoras Boks Metode Antologi under artiklen Arkitektur som integreret design I-I. Hovedgrebet i IDP består i gentagende iterationer, hvor forøget viden og erkendelse udvikler og optimerer projektet i forhold til konstruktive, tekniske og æstetiske overvejelser, se illustration IDP er opdelt i forskellige faser. Disse vil dog ikke blive beskrevet nærmere her der henvises i stedet til Pandoras Boks. [Botin et al., 2005] 9

10 10

11 Vision Visionen er at designe en moderne kirke og kirkecenter i en urban kontekst. Bebyggelsen skal indgå som et centralt punkt i Ørestad Syd og henvende sig i det urbane rum. Rum for fordybelse og rum for fællesskab er centrale begreber for at tegne en kirke, et sakralt transcendent rum, med fokus på det introverte samt et kirkecenter, der skaber rum for tilfældige møder og giver plads til udfoldelse. 11

12 12

13 Analyse 13

14 Site analyse Ørestad Ørestad ligger som et knudepunkt mellem Danmark og Sverige, og er en del af udviklingen af Øresundsregionen, der blev sat i gang i forbindelse med tilblivelsen af Øresundsforbindelsen i starten af 90 erne. Foruden nærhed til Sverige ligger Ørestad placeret mellem det gamle København og Kastrup Lufthavn og har gode infrastrukturelle forbindelser. Siteanalysen bygger på det tilgængelige materiale om Ørestad. Ill Luftfoto af Ørestad beliggende på Amager. Ørestad ligger markeret som en udstrakt tange med den planlagte urbane bebyggelse tydelig markeret i den sydligste del. 14

15 15

16 16 Ill View fra metroen mod syd. Til venstre ses Bjerget tegnet af BIG.

17 Ankomst Ørestad ligger som en aflang bydel, der mod øst grænser op til den eksisterende by på Amager, og mod vest til de grønne områder Amager Fælled og Kalvebod Fælled. Den førerløse metro strækker sig som en rygrad gennem området og stopper i de forskellige bykvarterer. 17

18 Bykvarterer Ørestad Nord Helhedsplanen for Ørestad er planlagt på baggrund af en vundet arkitektkonkurrence af ARKKI i Overordnet består Ørestad af fire bykvarterer. Stadigt store områder er endnu ubebyggede, men planlagt til at rumme mere eksperimentel arkitektur samt projekter af større skala. Der er tilstræbt et fælles arkitektonisk præg blandt andet ved brug af de samme materialer som metal, beton, granit, tegl, glas og træ. Ørestad Nord Ørestad Nord er det mest udviklede område og består blandt andet af KUA (Københavns Universitet Amager), kollegier, boliger og DR-byen. Amager Fælled Amager Fælled består primært af vild natur med vådområder, men rummer også boliger og offentlige institutioner. Ørestad City Et handels- og boligområde er at finde i Ørestad City. Prestige arkitektur findes også i dette område, så som VM-husene og Bjerget. Kommercielle bygninger markerer sig skalamæssigt voldsomt i det flade landskab, særligt medicinalfirmaet Ferring og indkøbscenteret Fields. I Ørestads tidlige år stod Ferrings 84 meter højhus som et enligt markant landmark, men er i dag kompletteret af højere konkurrerende bygninger. Ørestad Syd Ørestad City Amager Fælled 18 Ørestad Syd Ørestad Syd er den sidste bydel i Ørestad og planlægges til at rumme boliger og erhverv. Ørestad Syd grænser op til Kalvebod Fælled og som en afslutning på den langstrakte bydel findes et søområde, der danner overgang mellem by og natur. Kalvebod Fælled Ill Luftfoto af Ørestad.

19 Ill Tietgenkollegiet, Lundgaard og Tranberg Arkitekter, Ill Ill VM-husene, BIG. Ill Ørestads Gymnasium, 3xn. 19

20 Skala og hastighed er dominerende parametre. Højhuse skyder op og metroen skærer sig gennem Ørestad som et kraftigt bånd, der både visuelt men også fysisk kan mærkes når man befinder sig i nærheden af metrolinjen. Ill Ill Ill Ill

21 Ill Bjerget, BIG. Ill Bjerget, BIG. Ill Bjerget, BIG. Bjerget, tegnet af Bjarke Ingels Group og Plot, blev i 2009 kåret til verdens bedste byggeri. Boligkomplekset med integreret p-hus, er et eksempel på et storskala projekt, der stadig formår at relatere sig til den menneskelige skala. Etagerne starter ved gadeniveau og fortsætter til 11. etage. P-husets indre rumligheder har en særlig atmosfære skabt af det opadstræbende rum og brug af forskellige farver og lyssætning. En næsten sakral stemning kan fornemmes i et simpelt p-hus. [Keiding, 2008] Ill Bjerget, BIG. 21

22 Ørestad Syd Som nævnt er Ørestad Syd planlagt til at rumme boliger og erhverv. Det er den bydel der er planlagt til at rumme flest boliger og det forventes, at ca mennesker kommer til at bo i Ørestad Syd samt at mennesker kommer til at have deres daglige gang i forbindelse med arbejde, skole, daginstitutioner og andre kulturelle tilbud. Den nordlige del planlægges med en overvægt af erhverv mens den sydlige del vil bestå af lige dele erhverv og boliger. Princippet bag lokalplanen er en tæt bystruktur, hvor en markant byfront grænser op til det flade udstrakte landskab. Visionen lyder således: I Ørestad Syd vil vi forme koncentrerede, klart definerede urbane enheder, som står i skarp kontrast til landskabet. Bebyggelsen er således med til at understrege landskabet, himlen og rummene. En tæt bebyggelse giver den synergieffekt, at mennesker bor og arbejder tæt på hinanden en forudsætning for at fornemmelse for by kan opstå. Ykä Rossi, arkitekt, ARKKI Ill Skitsen illustrerer hovedgrebet for Ørestad Syd hvor de tre landskabelige bånd bevæger sig ned gennem bykvarteret, skaber bevægelse og relation til naturområdet Kalvebod Fælled. 22

23 Landskabet i byen Det store areal af Ørestad Syd har betydet, at der er planlagt tre landskabelige områder i en bevægelse fra nord mod syd. Områderne er inspireret af forskellige landskabelige kvaliteter kendt fra andre byer og skal give forskellig karakter og identitet i bykvarteret. De tre landskabs byrum er skovrummet, parkrummet og kanalrummet. Hovedstrøg og pladser Ørestad Syd har et hovedstrøg, Asger Jorns Allé, gennemskærende fra øst til vest. Her sker forskellige pladsdannelser og der skabes her en relation til alle tre landskabsrum. Langs Asger Jorns Allé skal butikker, skole og andre offentligt relaterede funktioner placeres. Stræder og passager Mindre stræder og passager skaber andre alternative forbindelser på tværs af området. Trafik Hovedstrøget Asger Jorns Allé samt parallelle veje langs hvert landskabsrum udgør hovedårerne i infrastrukturen. Ill Bebyggelsesstruktur og tårne Som nævnt eksisterer der en disponering af erhverv og boliger, hvor bystrukturen er en tæt sammenhængende byfront mod det flade landskab. Forskellige tårne vil give landmarks og diversitet for de enkelte lokalområder i Ørestad Syd. Måden byen nærmest vokser mod landskabet skal dramatisere grænsen mellem det urbane og naturen. Strukturen ender i et søområde der skal danne overgang mellem natur og by. 23

24 Byggeri Forskelligt byggeri er planlagt på solgte grunde, men stadig er store dele af Ørestad Syds arealer endnu ikke planlagt. I den sydlige del findes to boligbyggerier: 8-tallet af BIG samt Stævnen af Vilhelm Lauritzens Tegnestue. Begge har varierende højder, dog maksimalt 34 meter. Opgrænsende til Kalvebod Fælled virker byggerierne enorme. Selvom lokalplanen foreslår forskellige tårne, der skal agere pejlemærker, kan det være svært at forestille sig et byrum, hvor etagehøjden er omkring 6-9 etager. Ill I øjeblikket eksisterer der et midlertidigt område Plug n Play, der tiltrækker både børn, unge og voksne, der kan dyrke forskellige aktiviteter. Sådanne initiativer kan generere, at området senere vil appellere til en målgruppe, der er større end den, der bor og arbejder i området. Området vil dermed kunne blive en større integreret del af København. Ill View ad Asger Jorns Allé mod Vest Amager Station 24

25 Ill tallet, BIG. Ill Stævnen, Vilhelm Lauritzens Tegnestue. Ill tallet, BIG. 25

26 Mikroklima N Vind Vind er en stærk dominerende faktor i Ørestad, da de mange høje bygninger genererer vinde. Dette skal der tages højde for i designet eksempelvis i udformningen af bygningen, patioer eller indre rumligheder der integrerer ydre kvaliteter. W E 10% % 120 %: > 11.0m/s m/s m/s % 25% S 150 Ill Vindrose. Støj Metroen kører 24 timer i døgnet, hvilket giver stor tilgængelighed i Ørestad men også lydgener. Metrolinien ligger tæt på boliger og kan tydeligt høres. Dette skal der tages højde for i designet af kirkesalen, der giver rum til ro og fordybelse. Vegetation Vegetationen er sparsom og præget af at være gammelt marskland, se illustrationerne på modsatte side. Ill

27 Ill Kik ud mod Kalvebod Fælled. Ill Ill Ill

28 Site I projektoplægget er foreslået tre forskellige placeringer for kirken i Ørestad markeret på illustrationen. Site to er valgt i projektet. Placeringen har nær kontakt med metrostationen Vestamager og er noget af det første man møder ved at spadsere op langs Asger Jorns Allé. Det giver en stærk visuel og fysisk tilgængelighed at placere kirken midt i den pulserende by, hvilket også understøtter ønsket om en kirke tilgængelig 24 timer i døgnet. Nærheden til hovedstrøget og kanalrummet vil generere udeområder, der skaber relation og overgang mellem kirke og byrum. Netop mødet mellem kirke og by er vigtig, da Ørestads komitéen ønsker, at kirken og kirkecenter ikke kun er et sted brugt i religiøs sammenhæng, men også skaber andre tilbud. Sitet ses som et interessant urbant spændingsfelt, hvor kirkens idé og funktion skal komme til udtryk både i det urbane rum og i indre rumligheder. Ifølge lokalplan er sitet planlagt til bebyggelse, men i øjeblikket eksisterer det midlertidige Plug n Play, der er fredet fire år frem. Sitet interfererer ikke med området hvor Plug n Play ligger, men projektet udvikles i forhold til den planlagte lokalplan, dvs. bebyggelse på omkring 6 etager og de tre landskabelige bånd gående gennem området. Der er muligheder for at skabe solrige udendørsrum i relation til både kanalrummet, parkrummet og Asger Jorns Allé, men der skal dog tages højde for vinden som er en dominerende faktor. Designparametre Site analyse Relation mellem kirke og det urbane rum Indgå i en tæt bystruktur Optimere uderum efter sol og vind Ill

29 Richard Mortensens Vej Parkrummet Robert Jacobsens Vej Kanalrummet ~100m ~14m ~14m ~20m Asger Jorns Allé Ill Siteplan 1:1000. Den fremtidige bebyggelsesstruktur er forenklet til en simpel karréstruktur. 29

30 En nordisk kontekst At bygge i en nordisk kontekst er et af hovedemnerne i projektet hvorfor der gives et kort rids af vigtige elementer og illustrerende billeder. Emnet Nordisk arkitektur er studeret ud fra en række artikler og bøger samt en studierejse til Finland. 30

31 Der hvor mennesket slog sig ned, fik det et tilholdssted der hvor mennesket har en væren har stedet et væsen. De geografiske forhold et folk placeres under mærker syn og holdninger. Norden betragtes ofte som en kulturel enhed, med fællestræk i arkitekturen og samfundet. Ill

32 Nordisk arkitektur stræber efter at opnå en autencitet en ægthed gennem form, konstruktion og materialer. Dette relaterer sig i høj grad til begrebet tektonik. Et underlæggende princip for nordisk arkitektur (og også en tektonisk tilgang) er inspirationen i naturen udtrykt ved enten en fortolkning og/eller anvendelse af naturens principper, eksempelvis strukturelt eller en imitation af mere landskabelige træk i bygningen. Dette giver også en tæt forbundethed med fænomenologi. Særligt boligen står frem som markant element og ifølge Niels-Ole Lund kan kun Nordens arkitekturhistorie beskrives udelukkende ved eksempler af boliger. Dette vidner om et slægtskab mellem socialt engagement og faglig kvalitetsbevidsthed og fremhæver vigtigheden af hverdagslivet. Ill Experimental Summer House, Finland, 1953, Alvar Aalto Form er stærkt sammenhængende med funktion, eksternt som internt. Alle aspekter tænkes ind funktion, struktur, konstruktion, konteksten omgivende natur som urbane miljøer. I Norden er dagene korte og bliver hurtigt mørke i vinterperioden dette kan ses som en af forklaringerne på, hvorfor lyset netop er så vigtigt for nordisk arkitektur. Ill Detalje af lofts konstruktion, Enfamiliehus, Højbjerg, 2001, STUFF ApS Ill Friluftshytte, Sejs, 2006, STUFF ApS. 32

33 Ill Facacade detajle. Ill Kingohusene, Helsingør, , Jørn Utzon. Ill St. Henry s Ecumenical Chapel, Finland, 1995, Matti Sanaksenaho. Designparametre En nordisk kontekst Ægthed i materiale og konstruktion Inspiration i naturen Menneskelig skala Lys Fænomenologi Poesi Kontekst relateret Ill Säynätsalo Town Hall, Finland, 1952, Alvar Aalto. 33

34 Begrebet tektonik Tektonik kommer af det græske ord tekton som betyder tømrer/bygmester og i klassisk græsk forstand henviser det også til kunsten at konstruere. Begrebet tektonik er tolket på forskellige måder gennem historien, og afsnittet vil søge at klarlægge begrebet samt anskueliggøre hvordan tektonik ønskes integreret i projektet. Gennem historien har forskellige teoretikere søgt at definere tektonik. Gottfried Semper Gottfried Semper var ifølge Kenneth Frampton den første til at bryde med den traditionelle opfattelse af arkitektur, som Vitruvius havde defineret i Antikkens Grækenland. Vitruvius mente, at arkitektur kun var fuldendt når hverken noget kunne fjernes eller tilføres. Han definerede arkitekturen som en treenighed bestående af firmitas, venustas og utilitas oversat som holdbarhed, skønhed og brugbarhed. Semper har en dialektisk tilgang til begrebet tektonik. Ifølge Hartoonian mener Semper, at tektonik er en kosmisk kunst i lighed med dans og musik. Semper baserer sin teori på en model bestående af fire elementer: arnen (a hearth), jordarbejde (an earthwork), rammeværket/taget (a framework) og den lette omsluttende membran (a screen wall). Ligesom Bötticher mener Semper at konstruktion kan anskues ud fra tekniske og symbolske værdier. Jordarbejde og fletværk er tekniske eller ontologiske, mens arnen og membranen refererer til mere symbolske eller repræsentative værdier. Ifølge Semper er spørgsmålet om stil kommet af tre forskellige tilfælde, hvor det første er separationen mellem kunst og det originale motiv. Det andet er nedprioriteringen af materiale og arbejdskraft og det tredje er degenereringen af kunstens evne til at opfylde en specifik funktion i relation til sin reelle tid i historien. For at styrke forbindelsen mellem Ill Musubi japansk knyttet græs. Ifølge Semper er en af de primære tektoniske bestanddele hoved knuden the knot/ joint. form, materiale og fremstillingsprocesser, associerer Semper de fire elementer til fire industrier: pottemageri (ceramics), håndværk (carpentry), murværk (masonry) og fletværk (weaving). Semper foreslår endvidere at arkitektur vil indeholde både tectonics og stereotomics. Tectonics er det fundamentale; rammeværket/taget og membranen og udgør den lette konstruktion. Stereotemics udgør den tunge konstruktion og dækker over jordarbejde og arne. Arkitektur vil indeholde begge dele. Ud fra Sempers anskuelse ligger det smukke i arkitektur i overgangen mellem stereotomics, den tunge konstruktion, og tectonics, den lette konstruktion. Knuden (the joint) bliver herved af fundamental betydning, et tektonisk element, og skal artikuleres på en måde der underlægger sig konstruktionen af bygningen. Frampton I 1990 erne sker der er stigning af digital arkitektur, og Kenneth Frampton reintroducerer begrebet tektonik som en modreaktion på den digitale arkitektur. Frampton inddeler begrebet rum i tre værdier: de taktile, de tektoniske og de telluriske, hvor den første referer til fornemmelsen af materialer, den anden til forståelsen af struktur og den tredje til natur og jordens love. Igen bliver knuden eller sam- 34

35 Ill lingen af essentiel betydning, da den rummer alle tre værdier; knuden beskriver mødet mellem forskellige materialer og typer af strukturelle elementer, og er ligeledes eksponent for naturens og jordens love. Tektonik kan i dets fundamentale betydning ses som forbindelsen (the joint) mellem tectonic og stereotomics eller mellem jordværk og rammeværk (earthwork and framework) Det er i sammenknytningen af disse elementer, at den poetiske historie opstår. Tektonik kan betragtes som en dialektisk måde at anskue både tekniske og poetiske løsninger. Anne Beim s definition af tektonik har en mere teknisk indgangsvinkel, men har overordnet samme holdning som Frampton. Gennem hendes research har hun udviklet et diagram som giver en forståelse for elementernes indbyrdes sammenhæng. Diagram met findes i Appendix A og bruges i projektet til at forstå de enkelte begrebers betydning og sammenhæng. Ill Forstørres et udsnit af et træ op, ses forskellige strukturer, formationer og mønstre, som kan genere inspiration, eksempelvis til strukturelle systemner. Delkonklusion Det centrale i tektonik anskues i denne opgave som inspirationen fra naturen, der som en abstrakt fortolkning kan anvendes i arkitekturen en konstruktionens poesi. Samlingerne fremhæver de enkelte elementer og skaber en transparens i strukturen. Ydermere anskues opfattelsen og klarheden af jordværk og rammeværk som væsentlige parametre i designet. Designparametre Tektonik Inspiration fra naturen Mellem konstruktion og poesi Betoning af samlinger Jordværk og rammeværk fremhæves [Frampton, 1996] [Beim, 2004] 35

36 Kirke Kirkebyggerier er et af de mest markante elementer i vestlig arkitekturhistorie. De har eksisteret gennem århundreder og tjener som et religiøst helligt sted, hvor de kristne forsamles, og er ofte forbundet med et transcendent og spirituelt indre en forbindelse mellem himmel og jord, liv og død. Kirke kommer af det græske kyriakós, dvs. det som hører herren til. Ordet bruges til at betegne ekklesia som på almindeligt græsk var betegnelsen for forsamlingen af frie borgere. Netop i denne betydning anvendes ordet i kristen sammenhæng. Ill Notre Dame, Paris. [ Ill Sainte-Chapelle, Paris. 36

37 37

38 Tradition Det danske landskab er i høj grad stadig præget af kirker, der som hvidkalkede elementer markerer sig i landskabet, ofte placeret på en bakketop. Kirkerne tjener en funktion som landmark, og har tidligere været en stærk faktor i at give karakter og tilhørsforhold for lokalsamfundet. Disse kirker er typiske processionskirker fra middelalderen. Den danske kirke bygger på den evangeliske lutherske tro, hvor prædikenen er det centrale. Ankomsten i vest leder mod øst, og symboliserer rejsen mod det hellige og uendelige. Traditionen omkring verdenshjørnerne, med alteret mod øst og indgangspartiet i vest, har i århundreder været gennemgående for kirkebyggeri, men er i nyere tid ikke længere uomgængelig kirken og stedet vægtes som en helhed. Ill En typisk dansk kirke beliggende i landskabet. Her Sønderholm Kirke der er bygget i flere perioder, fra ca Forsamlingen om prædikenen er det centrale i kirken, og der findes to strømninger i moderne kirkebyggeri, der begge er baseret på kirkens tradition: processions- og centralkirker. Ill Vitiala Chapel, , Finland, Viljo Revell. Ill Kaleva Church, Finland, , Raili og Raima Pietlä. 38

39 Ill Processionskirker Processionskirker har en typisk rektangulær opbygning med en lang midtergang der leder mod alteret. Siddepladser findes langs siderne placeret i et sildebensmønster også fokuseret mod alteret. Princippet afspejlede traditionelt også hierarkiet i samfundet med de rigeste og adelen forrest, tættest på alteret og de fattigste bagerst. Fokus er fremadrettet mod præsten og beskueren passiv og observerende. Processionskirker vægter det ophøjede og hellige og blev oprindeligt bygget for at vise herrens magt. Ill Grundtvigskirken, Bispebjerg, færdigbygget 1933, P.V Jensen-Klint og Kaare Klint. Ill Temppeliaukio Church, Finland, , Timo og Tuomo Suomalainen. Ill Centralkirken Gennem 1970 erne skete der et skred i opfattelsen af kirken som institution og en mere åben demokratisk struktur vandt frem. Denne kirkeform kaldes centralkirken. Centralkirken minder om processionskirken, men har typisk et plan udformet som en vifte- eller u-form. Denne kirkeform imødekommer en mere demokratisk proces med mulighed for at høre og deltage. Arkitekt Johannes Exner er fortaler for centralkirken og udtrykker: Man skal ikke stille folk op i en lang række som i en rutebil, som man gør i processionskirken. Man skal hellere lave et rum med egenskaber af teatersal; et kort og bredt rum, hvor folk kan høre og se og kommer så tæt på prædikanten som muligt. [Shelde, 2008]. Centralkirken møder dog også kritik fordi tilhørerne under gudstjenesten kan få øjenkontakt med hinanden og dermed kan miste deres private rum og fordybelse. 39

40 Sakrale rum Det sakrale rum er det centrale for kirken, her finder mødet med gud sted og rummets evne til at fremstå som et helligt spirituelt indre afhænger af mange faktorer. Lys, konstruktion og struktur har ligesom materiale og stoflighed stor betydning for rummets fremtoning og taktilitet. Bagsværd Kirke var i 1976 et eksempel på anvendelse af en ny teknologi med dens indre skalkonstruktioner. Samtidig refererede den ydre arkitektur tilbage i tiden til dansk tradition ved at give referencer til landbrugets arkitektur. Blandt andet materialevalget gav disse referencer. Et nyere eksempel på et anderledes materialevalg er Hellig Kors Kirke i Jyllinge. Hellig Kors Kirke anvender glasfiber som materiale, hvilket giver kirken et anderledes udtryk og en anden stoflighed. Det er en erkendelse af nutiden og de nye materialer der vinder frem. Ill Enghøj Kirke, Randers, 1994, Henning Larsen. Perceptionen af lyd har stor betydning for atmosfæren. Orgelmusik er ofte et element forbundet med kirkens væsen, ligesom præstens prædiken er central for oplevelsen i kirkerummet. Musik fra eksempelvis et flygel eller klaver ses i stigende grad som supplement eller erstatning for orgelet. Eksempelvis har Bagsværd Kirke for nylig indviet et nyt flygel, tegnet af Jørn Utzon, til kirkesalen, se ill på modsatte side. [Shelde, 2008][Jensen, 2006][Crosbie, 2006] 40 Ill Kaleva Church, Finland, , Raili og Raima Pietlä.

41 Ill Otaniemi Chapel, Finland, 1957, Kaija and Heikki Siren. Ill Hellig Kors Kirke, Jyllinge, 2008, KHR Arkitekter. Ill Church of light, Japan, , Tadao Ando. Ill Bagsværd Kirke, Bagsværd, 1976, Jørn Utzon. 41

42 Skoven og træet Profane rum kan tillige fremstå sakrale i kraft af deres udtryk, lys, atmosfære og mystik, eksempelvis en lysning i en skov. I det antikke Grækenland blev nogle lunde og skove betragtet som hellige og for at beskytte dem, blev de omsluttet af en stenmur. Denne indhegning eller indkapsling kaldes på græsk Temenos a sacred enclosure. Træet symboliserer liv og er tæt forbundet med mange forskelligartede religioner og traditioner. I mange myter findes der et verdenstræ, hvis stamme danner den akse i verden, som kosmos er formet omkring eksempelvis Yggdrasil i den nordiske mytologi. [ Ill Ill

43 Delkonklusion Kirken i dag går i forskellige retninger ikke kun hvad angår indretning, men også brug af materialer og disponering af planløsninger. Som institution har kirken ligeledes ændret karakter og betydning i samfundet. I dag, 2009, anvender de fleste danskere kun kirken i forbindelse med begravelser, bryllupper og højtider, og går ikke til gudstjeneste om søndagen. Tiltag som at kirken rummer andre tilbud, som eksempelvis børnehave og café, giver kirken en bredere anvendelse i samfundet. Kirken opnår derved en funktion som et center med flere facetter end blot det religiøse. Det sakrale rum eller kirkerummet har en afgørende betydning for opfattelsen af et transcendent spirituelt indre en forbindelse mellem himmel og jord. Ifølge W. N. Roberts skal mennesker flyttes fysisk for at kunne flyttes spirituelt. Bevægelsen skal understrege bevægelsen fra hverdagen til et andet rum, hvor der er plads til den religiøse dimension. Dette kan ske ved at bevæge sig op ad trapper eller ramper, eller skabe pauser i arkitekturen ved eksempelvis rumligheder eller porte. [Roberts 2004] Projektets fokus er at skabe en kirke og et kirkecenter, der skal rumme både sakrale rum med plads til fordybelse samt funktioner af mere social og livlig karakter. Kirken skal være et samlingssted både i religiøs og social henseende. Det er et ønske fra Ørestad Kirkekomité, at kirken bliver et mødested, trækker folk ind fra det urbane rum samt at en mindre del er åben 24 timer i døgnet. Der opsættes en række indledende designkriterier og stikord. Designparametre Kirke og kirkecenter En del af det urbane rum Et mødested For fællesskabet For religionen En mindre enhed tilgængelig 24 timer En overgang mod det sakrale rum Kirkesalen Introvert Differentiering fra kirkecenteret 43

44 Akustik Akustik influerer i høj grad på kvaliteten af et rum og er også medbestemmende for et godt indeklima. Afsnittet fokuserer på forskellige parametre omhandlende akustik. I forhold til de akustiske krav til bygningen vil fokus være på at udvikle akustikken i kirkesalen. Akustik er studiet af lyd og bølger i forskellige stoffer. Lyd bevæger sig som bølger gennem forskellige stoffer, og en lydbølge er defineret af dens amplitude og frekvens. Hastigheden afhænger primært af stoffet lyden bevæger sig i men også af temperaturen. Lydens hastighed er eksempelvis 340m/s i luft og 1500m/s i vand. I definitionen af hvad god akustik er, gør forskellige parametre sig gældende. Lydtryk Lydtryk måles i decibel [db] og bruges til at beskrive lydens styrke. For at lydtryk kan sammenlignes skal de måles i den samme afstand til lydkilden. Mennesker kan høre lyde fra omkring 0dB og overskrider lydtrykket 130dB er det direkte skadeligt for hørelsen. Diagrammet giver billeder af styrken af forskellige forekomster af lydtryk. 140 L p, db Koncert 140 db Smertegrænse 130 db 120 Fly ved start 120 db Trafikstøj 85 db 60 Kontor 62 db 40 Bibliotek 35 db 20 Fuglesang 18 db 0 Høretærskel 0 db Ill

45 Frekvens Lyd bevæger sig i bølger, og frekvens beskriver hvor hurtigt disse fænomener forløber. Det er antallet af lydbølger pr. sekund der bestemmer lydens frekvens. Frekvens måles i sekund (tid) i minus første potens [s -1 ] og betegnes også hertz [Hz]. Mennesker kan opfatte lyd med frekvenser fra ca Hz. Efterklangstid Efterklangstid kan beskrives som den tid det tager lyden at dø ud til et niveau på 60dB under dens oprindelige niveau. Her er rummets udformning og valg af materialer betydningsfulde. Når en lydbølge rammer en forhindring bliver den kastet tilbage. Glatte og hårde materialer vil kaste lyden tilbage mens blødere overflader vil absorbere en del af lyden og derved mindske og dæmpe efterklangen. Ofte er en lang efterklangstid uønsket, da der opstår ekkoeffekt når de første lydbølger blander sig med de efterfølgende. Dette resulterer i et rungende lydbillede, hvor det er svært at skelne de enkelte lyde fra hinanden. Taleforståelsen er derfor klarest i et rum med kort efterklangstid, dvs. mellem 0,5-1,2s afhængigt af rummets størrelse. Musik, og særligt orgelmusik, lyder bedst i rum med en længere efterklangstid på mellem 1-2,5s. Der kan derfor opstå et dilemma i designet af en kirke, hvor både tale og musik har centrale roller, men kræver forskellige designløsninger. Ill Ill

46 Absorptionskoefficient Efterklangstiden er afhængig af materialernes absorptionskoefficient, som beskriver et materiales evne til at absorbere lyden. Hårde glatte materialer reflekterer lyden og har oftest en lav absorptionskoefficient, mens bløde porøse materialer har en høj absorptionskoefficient. Lydens efterklangstid kan derved reduceres gennem valg af materialer og udformning af overflader. Dimensionering af rum For at undgå blandt andet ekko er dimensioneringen af rummets bredde, højde og længde i forhold til hinanden vigtig. Diagrammet viser forskellige forhold mellem de volumenbestemmende faktorer. Arealet på kirkesalen er 200m2-300m2. Antages en højde på 10m fås et volumen på 2000m3-3000m3, hvilket i diagrammet kan aflæses som forholdene 1:2,5:3,15. Dette giver nogle indledende retningslinjer for kirkesalens proportioner. m L Kant længde L B H L B H L B H 1 : 2,15 : 3,15 B H 1 : 2,15 : 3, : 1,25 : 1,6 1 : 1,6 : 2, m 3 Volumen Ill Ill

47 Delkonklusion Designet af et kirkerum har modstridende parametre når det omhandler akustik. Taleforståelsen er bedst i rum med kort efterklangstid, mens musik kræver længere efterklangstid for ikke at lyde dødt. Der kan anvendes forskellige løsninger for at skabe god akustik for både tale og musik. Rummets udformning vil gennem skitsering i plan og snit udformes i forhold til den lyd det skal rumme. Forskellige diagrammer anvendes til at give indledende retningslinjer for rummets volumen og fornemmelse af hvilket lydbillede kirkesalen skal rumme. Det er vigtigt både tale og musik er centrale elementer for kirken. [Kirkegaard, 2004] [ Designparametre Akustik Skabe en akustik der imødekommer både tale og musik 47

48 48

49 Opsamling på analyse Gennem analyseafsnittet er projektets relevante emner belyst. Hvert afsnit er rundet af med en række designparametre, der bruges som guidelines for projektets videre forløb. Selvom der som udgangspunkt tages udgangspunkt i lokalplanen er konteksten en speciel størrelse i og med den ikke eksisterer. Om fremtidig bebyggelse bliver 5-6 etager høje er svært at sige mange bebyggelser i Ørestad trapper op og ned i niveauer for at relatere sig til en mere menneskelig skala og kompensere for vindturbulens. Et af de vigtigste designparametre i forhold til konteksten ses som at skabe en relation til det urbane rum, så kirken ikke kun bruges ved højtider. Netop denne problemstilling har resulteret i designparameteret at en del af kirken skal være tilgængelig 24 timer i døgnet et åbent sted alle kan gå ind i. Dette giver dog også nogle praktiske problemer som der overfladisk skal tages stilling til. Temaet omkring tektonik giver en anden indgangsvinkel for analyse af skitser og strukturer hvad angår teknik, æstetik, konstruktion og symbolik. At designe i en nordisk kontekst medfører forskellige begreber. Et subjektivt valg er helt klart at søge inspiration i naturen et valg der med selvfølgelighed behandles objektivt i analyse og vurdering af modeller og design. Akustikken er af afgørende betydning for atmosfæren i kirkerummet både forståelsen af tale og det at lytte til musik er essentielle elementer for kirken. 49

50 50

51 Designproces 51

52 Hovedgreb Ill A Sacred Enclosure 52

53 Skovens rum skaber i kraft af lys, udtryk, dufte og lyde en særlig atmosfære og mystik religiøs eller ej. Myten fra det antikke Grækenland om en slags hellig indhegning - A sacred enclosure danner projektets hovedgreb. 53

54 Rumprogram Et rumprogram opstilles. Overordnet kan funktionerne opdeles i tre kategorier: Sakrale rum, Kirkens fællesrum og Organisationsmæssige rum. Der gives et overslag på netto m2 samt en indledende vurdering af vigtigheden af akustik, lys og udsyn. Sakrale rum Kirkesal m2 Antal Total m m m2 Funktion Traditionelle kirkeceremonier. Sakristi 15m2 1 15m2 Rum hvor præstekåbe, liturgier etc. opbevares. Dåbssakristi Total netto m2 40m2 1 40m m2 Omklædning og klargørelse for dåbsfølget. Kirkens fællesrum Multihal 400m m2 Til foredrag, fester, aftenskole m.v. Catering 60m2 1 60m2 Køkkenområde i relation til multihal og café. Café område 100m m2 Café i relation til catering. Klasselokaler 40m2 2 80m2 Til konfirmationsklasser og undervisning. Toiletter 5-8m m2 Almindelige og minimum to handicaptoiletter. Udendørsområder Total netto m2 - m2 3 - m2 740m2 Kiss n ride. Udendørsrum til fællesskab og for individet. Kan være en del af de sakrale rum. Organisationsmæssige rum Kontorer 15-25m m2 Til kirkens personale og andre organisationer. Frokoststue 20-30m m2 Tekøkken og frokoststue. Lager/depot 45m2 1 45m2 Opbevaring og depot. Total netto m m2 Total netto m m2 54

55 Betydning Vigtigt Mindre vigtigt Ikke afgørende Sakrale rum Kirkesal Sakristi Dåbssakristi Akustisk kvalitet Oplevelse af naturligt lys Udsyn til omgivelser/interiør Funktionen for multihallen er ikke nærmere defineret af Ørestad Komité, men har en ønsket størrelse på 800m2. Størrelsen på denne anses som meget stor også sammenlignet med andre nutidige kirkecentre der rummer eksempelvis børnehave, aftenskole og eksempelvis korundervisning. Kirkecentrets primære funktion anses som værende at tiltrække beboere i lokalområdet og udefrakommende ved at skabe forskellige tilbud og ikke at kunne rumme en idrætshal. Det anses som mere optimal løsning at specificere multihallens anvendelse til brug af arrangementer af mindre størrelse. Kirkens fællesrum Multihal Catering Café område Multihallen forestilles at rumme tilbud som foredrag, leje af lokaler til bryllupper, dåb etc. eller aftenskole. Prioriteringen i denne opgave er derfor at skabe en multihal på omkring 400m2, der kan underinddeles i mindre rum. Rumprogrammet er et vigtigt element i skitseringen hvor det bruges til at præcisere m2, indre rumlige kvaliteter som kvalitet af lys og udsyn. Klasselokaler Toiletter Udendørsområder Organisationsmæssige rum Kontorer Frokoststue Lager/depot 55

56 Skitsering Multihal Disponering En initierende skitse og model, ill og viser disponeringen af volumenerne og hvordan flowet tiltænkes at trækkes ind fra hovedstrøget Asger Jorns Allé, Robert Jacobsens Vej og ligeledes Parkrummet der ligger på sitets vestlige side. Kirkesalen placeres på hjørnet af matriklen og bliver et markant element på hovedstrøget mens multihallen og administrative funktioner placeres let trukket tilbage. Foran multihallen ligger en café, løsrevet fra det største volumen. Dette giver den mindre samhørighed med kirkecentret men gør den samtidig til en størrelse mere uafhængig af kirkecentret. Parkrummet Volumenerne løsrives fra hinanden. Asger Jorns Allé Café Multihal Robert Jacobsens Vej Ill Kirke Illustration viser forskellige anskuelser af volumenerne og hvordan der kan arbejdes med lukkede, åbne eller direkte forbindelser mellem hovedelementerne. Volumenerne placeres op mod hinanden og kirke og kirkecenter kan betragtes som én lukket zone. Lukket korridor Overgange eller udendørs passager placeres mellem elementerne. Dette giver en zoning mellem funktionerne og anderledes rumligheder i det offentlige rum. Åbne passager Passagerne kombineres med træer for at skabe en anderledes atmosfære. Træer trækkes ind Ill Ill

57 Ill Parc du Luxembourg, Paris, Frankrig.En koncert finder sted på en scene placeret mellem parkens træer. Ill Indre rumligheder Skovens stammer føres ind i de indre rumligheder som modelstudier. Søjler står sporadisk i kirkesalen og lysindtag skaber forskellige lysninger, ill Organisatorisk forestilles tilskuerprincippet som værende det samme som det her ses i Parc du Luxembourg i Paris, ill Her tager den besøgende ganske enkelt en fritstående stol i parken og placerer den efter ønske. Lysforsøg gøres med en mere ordnet søjlestruktur, der her er tiltænkt at være en facade. Ill

58 Overgange For at binde elementerne sammen arbejdes der med overgange og sammenhæng. Små porte med træer placeret mellem sig udgør passager hvor den besøgende passerer mellem træets stammer og allerede her får en fornemmelse af en anden type rum end den sædvanlige passage under en allé. Ill Ill Ill

59 Ill Skitsen viser hvordan træets vertikalitet overføres til kirkesalens indre princip og skaber en sammenhæng mellem det ydre og indre. Ill Inspiration for passagerne. Norwegian Pavilion, World Exhibition, Brussel, , Sverre Fehn (1. premie ved konkurrence). 59

60 Plan Detaljering og fokus af planløsningen koncentreres om kirkesalen, mens flow og en sammenhæng med det urbane integreres for hele komplekset. En del af kirken skal være tilgængelig 24 timer i døgnet og tilbyde et sted der giver plads til ro og fordybelse, hvorfor processionsprincippet vælges. Der skitseres på en løsning hvor en zoning gennem en forgang sker før ankomsten til selve kirkerummet. Ill Ill Mod nord placeres organisationsmæssige funktioner, hvilket giver mulighed for at lukke dele af udenfor personalets arbejdstid. Ill viser en plan med et vindue ind i kirkesalen mod Asger Jorns Allé dette vil give et direkte kik ind i det helligste rum og kan betyde, at rummet mister noget af sin mystik og bliver mere dagligdagsagtig, men også markere kirken i det urbane rum og rykke ved forestillingen om hvad en kirke er. Ill Ill Ill Ill

61 Ill Ill Ill Ill Ill Struktur Modeller af strukturelle og akustiske principper undersøges. Et princip hvor træbjælker hænger ned fra loftet og skaber en absorberende overflade, giver associationer til træets krone, se ill Ill

62 62 Ill Skitse af indre rumlighed.

63 63

64 Strukturel analyse En initierende strukturel analyse bruges til at afklare stærke og svage sider ved modelstudier og skitser i forhold til særligt en tektonisk tilgang og hovedgrebet. Oplevelse af lys i sammenhæng med akustiske elementer Klarhed af struktur Forståelse af jordværk og rammeværk Klarhed af hovedgreb Rammestruktur Nedhængte akustiske elementer. + + Akustiske elementer placeres i et selvbærende system. _ + _ + Betonvægge og bjælkesystem, hvori akustikelementer hænger (+) Betonvægge og bjælkesystem, hvori akustikelementer hænger, men her synligt udefra idet samme element gentages _ Betonvægge og bjælkesystem, hvori akustikelementer hænger. Overdækkende klimaskærm. _ + + _ 64

65 Ill Det konkluderes ud fra analysen at alle konstruktioner er simple og har en transparent struktur, mens forståelsen af jordværk og rammeværk er klarest i de strukturer, der differentierer sig i materialer. Den markerede model tages videre i forløbet, selvom dens klarhed af hovedgrebet står svagt. Kun én model synes at stå stærkt i forhold til relationen til hovedgrebet, da den med sin form relaterer til et træ der vokser op fra jorden - søjlen som element tages derfor med videre. Lyset, der skinner ned gennem de nedhængte akustiske elementer, refererer til solstråler gennem træets krone og føres videre i processen. Ill og ill viser skitser af henholdsvis snit og perspektiv. Snittet viser hvordan en mere fast konstruktion sammen med søjler bærer tagkonstruktionen. Fra en passage mellem kirkesal og kontorfaciliteter kan kirkesalens lys og trækonstruktion anes gennem vinduer. Ill

66 Opsamling på designproces Designprocessen har klarlagt en grundlæggende disponering af planen, som vist i skitsen ill Det ses at en række søjler er placeret langs kirkesalens sydlige facade og relaterer sig til en række træer placeret udenfor. Søjlerne bærer tagkonstruktionen sammen med en betonmur langs den ene side af kirkesalen. Café Multihal Betonmur De akustiske egenskaber er vigtige for forståelsen af tale og lyden af musik i kirkerummet. Et orgel kræver et stort rum og lang efterklangstid mange kirker ses med både et orgel og klaver eller flygel. Et orgel er stationært og står permanent i kirkerummet, mens et flygel kan flyttes. Dette ses som hensigtsmæssigt i et kirkerum, der tiltænkes at være tilgængeligt døgnet rundt. En sådan kirke kræver andre løsninger med udgangspunkt i tradition og en tankegang, der rækker gennem nutiden ud i fremtiden. Et flygel vælges derfor som musikinstrument til kirkerummet. Ill Søjlerække Strukturen består af flere elementer. De akustiske elementer der som træbjælker hænger ned fra loftet giver en stor absorberende overflade og giver samtidig associationer til træets krone. En detaljering af strukturen sker i syntesefasen. 66

67 Ill

68 68

69 Syntese 69

70 Struktur Den indre struktur skal være med til at skabe en særlig atmosfære, have en tektonisk vinkel og favne hovedgrebet. Ill viser en japansk pavillon der på trods af billedets horisontale vinkel lige så godt kunne være et vertikalt blik op gennem kirkerummets tag. Viikin church, ill , har en loftsstruktur der refererer til de indre søjler/halve vægsøjler i kirken, men viser ikke en klar sammenhæng hvor loftsstrukturens søjler kommer ned fra. Ill viser den indvendige søjlestrutur, der består af fire elementer, der griber fat i loftsbjælkerne. Ill Final Wooden House, Japan, 2009, Sou Fojimoto. Ill Viikin Church, Finland, 2006, JKMM Arkkitehdit Oy. 70 Ill Skitser af samling ved tagkonstruktion og søjlefod. Ill Viikin Church, Finland, 2006, JKMM Arkkitehdit Oy.

71 Ill Ill Skitse af en søjlestruktur der relaterer sig til en direkte tolkning af træet. Ill Det strukturelle princip ses i ill , hvor søjler går op fra gulv, griber fat i loftsstrukturen og skaber et princip for hvordan træets krone placerer sig i loftet. Ill giver en abstrakt idé om hvordan kikket op i loftet fører ud i uendeligheden. Ill

72 Ill Ill Ill Overvejelser omkring de nedhængte akustiske elementer skitseres. Ill viser en slutning på bjælken der er skåret skråt. Dette giver en fornemmelse af en krystallinsk struktur og i højere grad en fornemmelse af en grotte stemning. Udtrykket hvor bjælkerne er skåret lige vælges derfor dette ses på ill , der dog i denne illustration har et for tungt udtryk. Ill

73 Ill Ill Sammenhængen mellem de akustiske elementer og søjlerne undersøges og vurderes. Ill

74 Konstruktion Opbygning Kirkens konstruktion består af to hovedelementer, træ og beton, der overlapper hinanden i deres funktionelle, strukturelle, akustiske og æstetiske funktioner. Elementerne tolkes som henholdsvis jordværk (beton) og rammeværk (træ). Mødet mellem dem er fremhævet ved samlinger, der fremhæver samhørighed og forskelle. Afsnittet her har en teknisk vinkel og undersøger dimensioner, akustiske forhold med videre. En vurdering af de repræsentative og symbolske værdier omhandlende tektonik begrebet findes sidst i afsnittet konklusion og diskussion. Rammeværk En trækonstruktion udgør tag for kirken og søjleelementer i kirkesalen. Bjælker ortogonalt på hinanden udgør loft og kobles sammen med søjler og akustiske elementer. Søjler og akustiske elementer findes kun i kirkesalen, hvor netop symbolikken af at være i en skov skal findes. Jordværk En omgivende tung betonkonstruktion fungerer som klimaskærm og primær konstruktion for de sekundære funktioner. Betonkonstruktionen vil ved hjælp af pladevirkning optage vindlaster. Betonkonstruktionen illustrerer det omsluttende af det hellige. Ill

75 Dimensionering Søjlerne i kirkesalen ønskes dimensioneret og der regnes på et udsnit af konstruktionen. En eksakt beregning findes på den vedlagte CD. Søjlerne bærer sammen med betonmuren tagkonstruktionen, et udsnit af dette tages ud, se ill Det antages at betonmuren bærer 50% af lasten. Søjlen skal derfor bære et lastopland på ca. 12m2. Der regnes på en L40 limtræssøjle. I brudgrænsetilstanden må spændingen i søjlen ikke overstige træets regningsmæssige styrketal. Den enkelte søjle består af fire sammensatte mindre søjler, der tilsammen udgør én søjle, se tværsnit på ill Det regningsmæssige styrketal kan derfor ganges med en faktor 4 i sammenligningen med brudgrænsetilstaden. Ill mm Ill Et søjletværsnit på omkring 100mm x 100mm er nok til at holde konstruktionen, men giver et meget spinkelt udtryk for kirkesalen. Der vælges en løsning der anvender 150mm x 150mm limtræssøjler sammensat til én enhed, som vist i tværsnittet. Samlingen ved gulvet er suppleret med en smal beton plade der giver søjlen tyngde mod gulvet og refererer til tagkonstruktionens smalle bjælker. 370 mm 150 mm 150 mm Ill

76 Akustisk analyse Forskellig efterklangstid er ønsket for henholdsvis tale og musik. Et simpelt overslag på en ønsket efterklang ved 500 Hz kan beregnes ud fra kendskab til rummets volumen efter formlen: Tsab = K (0,0118*1300^1/3+0,1070). [Kirkegaard, 2004, p. 63] Med et rumfang på ca m3 fås værdier for efterklang for hhv. tale og musik: Efterklang ved 500 Hz ved tale: 0,9s Efterklang ved 500 Hz ved kammermusik: 1,2s Efterklang ved 500 Hz ved korsang: 1,4s Analyse af kirkerummets akustik udføres i en skitse i plan og snit. For at få et realistisk billede af dette præciseres materialerne for rummet, hvilket ses på ill I analysen antages de akustiske elementer at udgøre en flade og tegnes ikke op som enkelte elementer, men som en overflade symboliseret ved cirkelslag. De vil være meget absorberende. Vægge antages at være betonvægge der op til en højde på 3,5m har enten en forskalling, der virker absorberende eller er beklædt med akustikplader. Gulvet antages at være en glat hård overflade. Analysen bruges til at optimere det endelige design. Den analyserede skitse har søjlerne placeret i den ene side, hvilket ikke afspejler det endelige løsningsforslag. Analysen undersøger særligt om det er muligt at placere ét stort vindue i hele sydfacaden, en glat beton væg mod øst samt et hårdt gulv uden at få ekko. 76