Hellas Byzans Grækenland

Transkript

1 Hellas Byzans Grækenland Fra tankens til troens lys og fra det athenske til det moderne demokrati Syv foredrag i Elsted, Lystrup og Elev Vinteren 2016 Akropolis i Athen med Areopagos i forgrunden En foredragsrække i Elsted, Lystrup og Elev kirker arrangeret af menighedsrådene ved de tre kirker i samarbejde med Lise Bek og Johan Vatke

2 Hellas Byzans Grækenland Fra tankens til troens lys og fra det athenske til det moderne demokrati En foredragsrække om Grækenland arrangeret af Elsted og Lystrup og Elev Kirker i foråret Antikkens Hellas var i datidens verden et foregangsland mht. såvel det religiøse som det samfunds- og kulturmæssige liv. Den græske gudeverden og mytologi lånte farve til de religiøse forestillinger overalt; Platons og de øvrige filosoffers tanker om filosofiske, etiske og politiske forhold blev skoledannende; og de samtidige arkitekters og billedkunstneres anskueliggørelse af denne livs- og tankeverden i kunsten skulle desuden få vidtrækkende betydning for den vestlige civilisations udvikling frem til vore dage. Først af alt blev den hedenske antik banebrydende for den formning af det kristne og siden det moderne Grækenland, der begyndte med den græsk-uddannede Paulus' missionsrejse og den efterfølgende indstiftelse af den ortodokse kirke med dens byzantinske gudstjenesteform, kirkearkitektur og billedudsmykning. Den fortsattes efter den godt 300 års dvaletilstand, som tyrkernes besættelse af landet bevirkede. Og med landets genrejsning efter frihedskrigen 1827 med Athen som den nye hovedstad i nyklassisk stil under de danske arkitekter brødrene Hansens ledelse blev Grækenland ideal og forbillede for andre landes demokratiske bestræbelser og blev siden selv en moderne demokratisk stat. Alle foredragene finder sted på onsdage kl Det er gratis at deltage i foredragene. Tilmelding til kordegnen i Lystrup Kirke på telefon senest onsdag den 20. januar.

3 Onsdag den 27. januar i Lystrup Kirke Fra håndgribelig genstand til flygtigt synsbillede i antikkens græske arkitektur og kunst Ved professor dr. phil. Lise Bek, tidligere Kunsthistorie, Aarhus Universitet. Allerede fra tidligt i det første førkristne årtusind: fra arkaisk tid, 700 til omkring år 500 og i særdeleshed ned gennem den klassiske tid i 400- og 300-tallet var grækerne i avantgarden på kunstens felt som på andre områder. Også ind i den hellenistiske og i den af romerne dominerede periode med dens mangfoldighed af kulturelle centre anført af det hastigt fremstormende Rom fastholdt grækerne deres førerposition; og Athen blev det centrum for den sande filosofi og kunst, hvortil dannelsesrejsen for medlemmerne af Romerrigets elite måtte gå. I foredraget vil det gennem udvalgte eksempler fra billedkunst og arkitektur søges belyst, hvordan kunst og tænkning i gensidig påvirkning formes og omformes i løbet af århundrederne fra den tidlige arkaiske periode og frem til kristendommens komme med Paulus missionsvirksomhed. Parthenon på Akropolis i Athen

4 Onsdag den 3. februar i Elsted Sognegård Paulus som missionær og de første græske menigheder. Ved lektor cand. theol. Lone Fatum, tidligere teologi, Københavns Universitet. Paulus' breve illustrerer kristendommens begyndelse som en jødisk sekt. De er skrevet før evangelierne og røber intet kendskab til Jesu liv og virke. Kristustro drejer sig for Paulus om den korsfæstede Kristus, der nu som den opstandne Herre troner i himmelen. Som missionær personificerer Paulus Kristus for sine menigheder; han er den korsfæstedes eksemplariske efterfølger. Som rigtige breve er Paulus' breve situationsbestemte. Med deres sociale og moralske formaninger giver de et indblik i de problemer, som kendetegner livet som troende i de nystiftede menigheder, men de viser tillige, hvordan Paulus' teologiske tænkning udvikler sig fx fra 1 Thessalonikerbrev til 1 Korintherbrev på så forskellige punkter som ægteskab og opstandelse. Onsdag den 10. februar i Lystrup Kirke Paulus Og det kristne tros- og tankeunivers Ved lektor. Ph.d. Kasper Bro Larsen, teologi, Aarhus Universitet. Der er godt nyt fra fængslet. Paulus brev til menigheden i Filippi. I Filipperbrevet møder vi Paulus i en nøddeskal - selvom brevet måske ikke er så kendt som fx Romerbrevet. I foredraget skal vi åbne teksten og diskutere dens indhold, bl.a. Kristushymnen, der måske er den ældste overleverede tekst i kristendommens historie. Og så skal vi på en lille billedvandring gennem det antikke Filippi. Selvom det ikke er pænt at læse andre folks breve, er det en god idé at bruge et kvarter eller to på at læse Filipperbrevet på forhånd.

5 Den 24. februar i Elev Sognehus Den græsk-ortodokse kirkebygning og ikondyrkelsen Ved lektor mag. art. Hans Jørgen Frederiksen, Kunsthistorie, Aarhus Universitet. Ifølge den ortodokse tro er ikonen ikke bare en mulighed men en nødvendighed både i det private fromhedsliv og i den kirkelige liturgi. Guds menneskevordelse (inkarnationen) har ophævet det gammeltestamentlige billedforbud, og ikonen manifesterer et særligt forhold mellem billede og ur-billede. I denne forelæsning vil der blive redegjort for hovedtrækkene i den ortodokse billedteologi, og med udgangspunkt i konkrete eksempler vil billedernes vigtigste formelle og indholdsmæssige karakteristika blive kommenteret. Onsdag den 2. marts i Elsted Sognegård Den himmelske liturgi den græsk-ortodokse gudstjeneste Ved sognepræst Peter Møller Jensen, Bellahøj-Utterslev sogne Den ortodokse kirkes gudstjenesteliv er en verden for sig. I liturgiens rum mødes himmel og jord, og især i påskeugen udfoldes det store drama, hvor liv og død står på spil. Peter Møller Jensen, der er sognepræst i København og en stor kender af den græsk-ortodokse kirke, fortæller om ritualer med ældgamle rødder, sådan som de udspiller sig i de store klostre på munkehalvøen Athos og ude i de små landsbyer, hvor tiden går i stå, når klokkerne ringer og evigheden begynder.

6 Onsdag den 9. marts i Lystrup Kirke Grækenland og de danske i guldalderen Ved lektor lic. phil. Carsten Bach-Nielsen, teologi, Aarhus Universitet. Det frihedshungrende Europa investerede alle sine drømme i Grækenland i 1820 erne. Fra nær og fjern strømmede krigere til for at hjælpe grækerne i deres kamp mod osmannerne. De unge døde på græske slagmarker; ofrede sig for en ny nation. Da friheden var vundet, kom det næste hold fra Norden, byplanlæggere, arkitekter og billedkunstnere. Grækenland blev et kongedømme og ikke ganske frit, men frihedsideen fra Akropolis var den store inspiration i lange perioder af 1800-tallet. Tirsdag den 15. marts i Elev Sognehus (NB! Tirsdag) Grækenland som demokrati i 1900-tallet og aktuelt Ved lektor cand. mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet. Hvor står den græsk-ortodokse kirke i dag? Teologisk, politisk, nationalt, socialt, økumenisk? Hvordan er forholdet mellem dens forskellige grene (Athen, Konstantinopel, Antiokia, Alexandria, USA? Og hvilken rolle spiller munkerepublikken Athos i det samlede billede? Den græsk-ortodokse kirke er en mangfoldig størrelse, som i høj grad har taget globaliseringen til sig. Herunder kampen for miljøet, som patriarken af Konstantinopel i høj grad har gjort til sin sag. Også i forholdet til den romersk-katolske kirke, hvis nye leder mødtes med patriarken i Konstantinopel i 2015, 50 år efter det første møde mellem pave og patriark i over 500 år ved Jordan-flodens bred i 1965.

7 Kulturrejse til Grækenland Tirsdag den 26. april til den torsdag den 5. maj 2016 For dem, der kunne have tid og lyst til i tilslutning til foredragsrækken at stifte nærmere bekendtskab med den græske kultur og dagligdag, de antikke ruiner, byzantinske kirker og det moderne Athen ved selvsyn samt opleve den ortodokse påskefejring søndag d. 1. maj i en landsby på Peloponnes, vil der blive mulighed for at tage med på en åben kulturrejse til landet i dagene fra den 26. april - den 5. maj, med Unitas som praktisk arrangør og undertegnede som rejseledere, Med venlig hilsen Johan Vatke og Lise Bek Templet i Delphi oldtidens berømteste orakel

8 Program for foredragsrækken: Hellas Byzans Grækenland Onsdag den 27. januar i Lystrup Kirke Fra håndgribelig genstand til flygtigt synsbillede arkitektur og kunst i antikkens Hellas Ved professor dr. phil. Lise Bek, tidligere Kunsthistorie, Aarhus Universitet. Onsdag den 3. februar i Elsted Sognegård Paulus som missionær og de græske menigheder. Ved lektor cand. theol. Lone Fatum, tidligere teologi, Københavns Universitet. Onsdag den 10. februar i Lystrup Kirke Paulus Og det kristne tros- og tankeunivers Ved lektor. ph. d. Kasper Bro Larsen, teologi, Aarhus Universitet. Onsdag den 24. februar i Elev Sognehus Den græsk-ortodokse kirkebygning og ikondyrkelsen Ved lektor mag. art. Hans Jørgen Frederiksen, Kunsthistorie, Aarhus Universitet. Onsdag den 2. marts i Elsted Sognegård Den himmelske liturgi den græsk-ortodokse gudstjeneste Ved sognepræst Peter Møller Jensen, København Onsdag den 9. marts i Lystrup Kirke Grækenland og de danske i guldalderen Ved lektor lic. phil. Carsten Bach-Nielsen, teologi, Aarhus Universitet. Tirsdag den 15. marts i Elev Sognehus (NB! Tirsdag) Grækenland som demokrati i 1900-tallet og aktuelt Ved lektor cand. mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet. Det er gratis at deltage i foredragene. Tilmelding til kordegnen i Lystrup Kirke på telefon senest onsdag den 20. januar.