Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber"

Transkript

1 Drenge UD af gråzonen Fokus på faglighed og læringsfællesskaber 1

2 Indhold Forord 3 Aktionslæring 5 Forandring af læringskulturer 5 Eksempel på et eksperiment 6 Kom godt i gang med aktionslæring 8 Faglighed og læringsfællesskaber 10 Læringskulturen skal bringe det faglige frem 10 Eksempler fra aktionslæringsforløbet 12 Kom godt i gang med samarbejde om faglighed i teamet 17 Mangfoldig faglighed 20 Fagligheden skal åbnes og foldes ud 20 Globalisering og mangfoldighed 23 Kom godt i gang med mangfoldig faglighed 25 Litteraturhenvisninger 27 Hæftet er inspireret af Ud af gråzonen af Michael Svendsen Pedersen, Roskilde Universitet, som også kan downloades på Fastholdelseskaravanens hjemmeside. Hæftet erstatter ikke de gældende regler på området, og anvendelsen af eksempler, råd og anden inspiration skal ske under iagttagelse af de relevante regelsæt. 2

3 Forord Frafaldsstatistikkerne synes tydeligt at pege på, at drenge - og især drenge med etnisk minoritetsbaggrund - har det største frafald fra de erhvervsfaglige uddannelser. Det er et problem både for dem selv og for samfundet, som har behov for deres arbejdskraft. Det er derfor afgørende at få flere af drengene til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Man skal naturligvis være forsigtig med at generalisere ud fra statistiske oplysninger. Der er mange slags drenge, ligesom der kan være mange forskellige forklaringer på, hvorfor de falder fra - ofte er der tale om en kombination af forskellige årsager. Derfor er der ikke enkle snuptagsløsninger, men det er heller ikke umuligt at nå denne gruppe af drenge, som har det vanskeligt i de erhvervsfaglige uddannelser. 1. De seks anbefalinger er: 1. Fokuser på drengenes ressourcer 2. Vær en positiv rollemodel 3. Styrk studiekompetencen 4. Styrk den faglige identitet 5. Styrk det praksisnære 6. Brug positive fortællinger Fastholdelseskaravanens inspirationshæfte Drenge i gråzonen, som udkom i maj 2010, indeholder et bearbejdet materiale om, hvem de frafaldstruede drenge er, og hvad der skal til, for at de kan komme tættere på at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Hæftet rummer en række generelle råd og metoder indhentet fra personer, der i dagligdagen arbejder tæt på de frafaldstruede drenge. Hæftet indeholder blandt andet seks anbefalinger 1 af generel karakter til, hvorledes det kunne være muligt at få flere drenge - og ikke mindst de etniske minoritetsdrenge - til at kom- 3

4 Et drengeperspektiv på erhvervsuddannelserne indebærer, at man spørger, hvilke drenge der har hvilke problemer, og at man udvikler læringskulturen i uddannelserne, så den kan inkludere en forskellighed af elever. De frafaldstruede drenge har dårlige erfaringer med at være i uddannelse, og de er usikre på, hvilken retning deres liv kan og skal have. Erhvervsskolerne kan skabe meningsfulde læreprocesser for dem gennem faglige og sociale fællesskaber i uddannelserne som en ramme for en erfaringsbaseret identitetsudvikling. Lektor Michael Svendsen Pedersen me i gang med og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. For at komme tættere på de enkelte anbefalinger indgik Fastholdelseskaravanen i foråret 2012 en aftale med lektor Michael Svendsen Pedersen fra Roskilde Universitet (RUC) om at afprøve de seks anbefalinger på tre erhvervsskoler - en handelsskole og to tekniske skoler. Formålet var at få viden om anvendelige og effektive metoder i arbejdet med de frafaldstruede drenge i gråzonen mellem frafald og fastholdelse. Arbejdet på skolerne har vist, at det kan lade sig gøre at få drengene ud af gråzonen, men det kræver en indsats, hvor skolerne tænker læring på en ny måde, hvor fokus er på at udvikle nogle ram- mer, der kan rumme drengenes forskelligheder. Fastholdelseskaravanen håber, at denne publikation, som (primært) bygger på resultaterne fra Michael Svendsen Pedersens udviklingsarbejde, kan hjælpe lærere og ledere, der arbejder med drenge i gråzonen, med at få flere drenge ud af gråzonen og ind i et uddannelsesforløb. Tak til de skoler og lærere som medvirkede i udviklingsforløbet og gjorde det muligt at skrive dette hæfte. God læselyst Fastholdelseskaravanen Marts

5 Aktionslæring Forandring af læringskulturer I udviklingsforløbet Drenge i gråzonen er der eksperimenteret med at ændre på læringskulturer, så de kan inkludere alle elever. Dette er blevet gennemført som eksperimenter i et såkaldt aktionslæringsforløb. På hver af de tre skoler i udviklingsforløbet er der gennemført et antal eksperimenter, hvor forskellige pædagogiske praksisser er blevet afprøvet. Det betyder, at en gruppe lærere på hver skole sammen med forskere fra RUC har planlagt og udviklet nogle pædagogiske eksperimenter, som de har afprøvet i praksis under observation af forskerne. Derefter har lærere og forskere diskuteret resultaterne og overvejet, hvordan pædagogikken kunne ændres eller videreudvikles ved hjælp af nye eksperimenter. På hver skole afholdes også et seminar, hvor alle skolens erfaringer evalueres. Det er vigtigt at være opmærksom på, at gennemførelsen af ét eksperiment eller nogle stykker ikke ændrer ved veletablerede måder at tilrettelægge undervisning på eller på nye måder at være elev eller lærer på. Det, eksperimenter kan, er at åbne øjnene for nogle nye dimensioner og muligheder i undervisningen, som der kan arbejdes videre med og udvikles videre på. Den samlede proces illustreres i denne figur: Planlægning og udvikling Seminar Afprøvning i praksis Overvejelse og justering 5

6 Eksempel på et eksperiment 6

7 På en af skolerne blev gennemført et eksperiment med fliser, som bestod i, at eleverne i grupper skulle tegne et flisemønster, skære fliserne op og hæfte dem på en træplade. Formålet var at skabe nogle faglige læringsfællesskaber ved at lade eleverne arbejde sammen om en problemløsningsopgave. Forløbet starter med, at eleverne i grupper laver cirkelskrivning, det vil sige at hver elev i gruppen inden for ét minut skal skitsere et forslag til flisemønster på et ark ternet papir og sende det videre til den næste i gruppen, som tegner videre, indtil alle har tegnet på hvert udkast. Gruppen beslutter så, hvilket flisemønster de vil bruge. Eleverne arbejdede målrettet med opgaven i grupperne. Alle fik lavet deres flisemønster færdigt inden skoledagen var forbi, selv om opgaven lå på et fagligt niveau over, hvor eleverne befandt sig. Læreren kunne stille og roligt gå rundt og hjælpe eleverne undervejs. Mens de etniske majoritetselever skar fliser til, lagde dem op i mønsteret osv. i en samarbejdende proces, stod den etniske minoritetselev tavs og fulgte processen og søgte tilsyneladende at finde ud af, hvordan han kom med i processen. Rammerne for et fagligt fællesskab blev skabt, men alligevel ser det ud til, at ikke alle elever - og måske specielt den etniske minoritetselev - blev inkluderet i processen. For at finde ud af hvordan denne noget tilbageholdende elev kunne integreres mere i processen, blev eksperimentet gentaget i en ny version. Der er altså tale om samme eksperiment, men med nogle justeringer: For det første giver læreren en grundig introduktion til, hvad arbejdet går ud på. For det andet får eleverne en introduktion til de faglige færdigheder, de skal bruge. For det tredje får hver elev i de enkelte grupper ansvaret for en bestemt farve, således at den etniske minoritetsdreng, der var fokus på her, blev ansvarlig for de blå fliser og af den vej inddraget i undervisningen. Eksperiment blev gennemført med en anden klasse, således at drengen, der var fokus på, var den eneste, der havde prøvet arbejdet tidligere. Forskellen fra det første eksperiment var ret overvældende: Ikke alene var den pågældende elev aktivt med hele tiden, men var nærmest den, der styrede gruppen igennem hele processen. Der kan være mange forklaringer på forskellen mellem de to eksperimenter. For eksempel havde den etniske minoritetselev deltaget i arbejdet før og var nu eksperten. Desuden var der skabt klarere og fastere rammer om processen. Men uanset hvad så viser eksperimentet, at den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen kan gøre en stor forskel på inklusionen af elever, der ellers kan have en tendens til at være i periferien. 7 7

8 Kom godt i gang med aktionslæring Aktionslæring er en metode, hvor omdrejningspunktet er at udvikle undervisningen ved løbende at eksperimentere med og reflektere over observationer af konkrete undervisningssituationer, hvorefter en justering kan danne baggrund for nye eksperimenter. DEFINITION En aktion er et eksperiment, der iværksættes med henblik på at lære af og raffinere praksis, og som knytter sig til en bestemt udfordring. Nedenstående model for aktionslæring kan hjælpe dig og dit tema godt i gang. Formuler en meningsfuld problemstilling Igangsæt aktioner Observation af aktioner Den didaktiske samtale Vælg en problemstiling, der gør det muligt at eksperimentere i praksis. Formuler jeres antagelser i hypoteser. Udfør de handlinger, der er genstand for jeres observation og refleksion. Forhold jer åbent til de forandringer, der sker i praksis. Få øje på, hvad der sker. Beskriv, diskuter og reflekter over oplevelser fra observationen. Aftal nye aktioner. Beslut hvilke handlinger, der kan belyse problemstillingen. Løbende bearbejdning af erfaringer Beslutninger, observationer og refleksioner noteres løbende og samles afslutningsvis i en fælles redegørelse - for eksempel: Hvad var problemstillingen? Hvilke aktioner har været iværksat? Hvad bemærkede I især? Hvilke iagttagelser og refleksioner over praksis er der gjort? Hvilke konklusioner giver forløbet belæg for at drage? Hvilken ny viden om praksis har forløbet affødt? Hvilke ændringer af eksperimentet giver det anledning til? 8

9 9 9

10 Faglighed og læringsfællesskaber Læringskulturen skal bringe det faglige frem Afprøvningen af de seks anbefalinger fra drenge i gråzonen peger i retning af en tendens, hvor fagliggørelsen og faglige fællesskaber kan fortolkes som det bærende i en pædagogik for de unge, der deltog i aktionslæringsforløbet. Det betyder, at underviserne på alle niveauer og i alle sammenhænge skal tilstræbe at understøtte en læringskultur, der bringer det faglige frem. Men hvad er faglighed? Alle uddannelser har særlige fag og tilhørende faglighed. Christian Helms Jørgensen 2 peger på at den helt særlige faglighed på erhvervsuddannelserne, Seks anbefalinger Hvilken forståelse af anbefalingerne peger afprøvningen på? Fokusér på drengenes ressourcer Skab sociale fællesskaber Brug positive fortællinger Styrk den faglige identitet Styrk det praksisnære Lav fælles problemløsningsopgaver Skab klare rammer for problemløsningsopgaverne Fagliggør elevernes erfaringer Skab faglige læringsfællesskaber Vær en positiv rollemodel Vær til stede som lærer/sidemandsunderviser Styrk studiekompetencen Giv eleverne ejerskab til deres egne læringsprocesser 10

11 modsat for eksempel de gymnasiale uddannelser, er, at det er en faglighed, der knytter sig til arbejdslivet og arbejdsdelingen mellem forskellige fag på arbejdspladsen, som for eksempel tømrer, murer og elektriker på en byggeplads, eller kok, tjener, serviceassistent og receptionist på et hotel. Typisk medfører en gennemført erhvervsuddannelse også tilknytning til et fagligt område. Denne faglighed viser sig også i erhvervsuddannelsernes styring, hvor ministeriet sætter de overordnede rammer for indhold, struktur og pædagogik, men hvor arbejdsmarkedets parter har en høj grad af selvbestemmelse og medindflydelse. Undervisernes faglighed bygger først og fremmest på deres erhvervsfaglige uddannelse, og elevernes engagement er generelt rettet mod det fagarbejde, som uddannelsen sigter på. I en undersøgelse af motivation i erhvervsuddannelserne 3 peger elevinterviews på, at netop den professionsrettede faglighed har stor betydning, da de interviewede elever først og fremmest kobler deres motivation tæt sammen med: At man kan mærke, smage eller sanse faget - den konkrete viden (ikke abstrakt). At man opbygger og får en fagidentitet - stolthed. At man oplever progression i faget - succesoplevelser - oplevelser af mestring. Stolthed og glæde ved dét at skabe noget, at de i stigende grad opbygger en viden og opnår anerkendelse. 2. Jens Ager Hansen & Torben Størner (red.) (2012): I lag med erhvervspædagogikken, Erhvervsskolernes Forlag. 3. Motivation i erhvervsuddannelserne, Anden delrapport, 1. udgave, 1. oplag 2011, Erhvervsskolernes Forlag. 11

12 Eksempler fra aktionslæringsforløbet Der gives i rapporten forskellige eksempler på, hvordan underviserne i projektet har arbejdet med fagliggørelse og læringsfællesskaber, herunder faglig identitet, faglig stolthed og faglige fællesskaber. DEFINITION Fagliggørelse betyder, at det, man beskæftiger sig med, relaterer sig til den faglighed, der er uddannelsens mål. For eksempel kan arbejdet med studiekompetencer fagliggøres ved at koble det til de dele af håndværkerens arbejde, der handler om afprøvning, refleksion, netværk og samarbejde, innovation og dokumentation. Fagliggør elevernes erfaringer Inklusion gennem fokus på den enkeltes ressourcer: I et eksperiment skulle eleverne i grupper bygge et LEGO-hus. Her forholdt drengene med etnisk minoritetsbaggrund sig passive, mens drengene med dansk baggrund hurtigt tog styringen og både planlagde og udførte opgaven. I et andet eksperiment, der blandt andet handlede om interkulturelle kompetencer, skulle grupperne lave en forespørgsel til en engelsk virksomhed. Nu var det drengene med etnisk minoritetsbaggrund, der kom på banen og optrådte engagerede og kompetente. Læreren siger om disse to eksperimenter: Det blev klart, at viden om den enkelte elevs ressourcer er ekstremt vigtig for at lave den rigtige undervisning. Drenge med etnisk minoritetsbaggrund havde noget at trække på i forhold til at løse den internationalt orienterede opgave. De synes, at opgaven var sjov, fordi de kunne bruge deres egne livserfaringer. De to eksempler viser, at ressourcer kan være forskellige alt efter, hvilke opgaver der skal løses, det vil sige, at ressourcer er situationsbestemte. 12

13 FIF Vær nysgerrig på den enkelte elevs ressourcer og erfaringer og tænk dem ind i arbejdet med det faglige. En stærk faglig identitet og læreren som en god rollemodel hænger nøje sammen At styrke elevernes faglige identitet kan siges at være det særlige for erhvervsuddannelserne og giver en særlig mulighed for at fastholde elever, men i mange tilfælde er det ikke så meget et spørgsmål om at styrke den faglige identitet, men om overhovedet at få lagt grunden til en faglig identitet. Mange af eleverne er uafklarede både i forhold til egne ressourcer og kompetencer, uddannelsesvalg og livet i det hele taget. Derfor er det vigtigt at gøre det klart, hvori den faglige identitet består: Om det er det kreative og/eller den faglige præcision og kvalitet. Her er den faglige stolthed for lærerne en vigtig del af den faglige identitet, og denne stolthed går netop på at udføre arbejdet med omhu og lave et produkt af god kvalitet. En lærer siger således om faglig stolthed: Om det så er murer, eller det er VVS er, smed eller snedker - det er jo egentlig ligegyldig. Det, jeg synes, det handler om mange gange, det er, at man kan se, at man har lavet noget, fået noget fra hånden og på den måde har skabt en værdi for nogen. FIF Snak løbende med eleverne om det værdifulde i faget. Hvad er værdifuldt for dig som fagmand og underviser? Hvad er værdifuldt for eleverne? Hvad er værdifuldt for at udføre fagets opgaver korrekt? Man kan være en tydelig rollemodel og samtidig styrke den faglige identitet på mange måder En af lærerne, der deltog i aktionslæringsforløbet, lagde særlig vægt på at fremstå som en positiv rollemodel. Det gjorde han blandt andet ved at indføre fælles morgenmad og spise sin frokost sammen med drengene hver dag. På den måde understreges deres fællesskab. Det er primært et fagligt fællesskab, hvor de taler om murerbranchen - hvad der karakteriserer den, og hvorfor kvalitet er så vigtig, så drengene kan forstå nødvendigheden af, at de skal uddannes til at levere et kvalitetsprodukt. 13

14 Læreren kan også være rollemodel på andre måder Læreren opleves som en positiv rollemodel, når han er til stede og giver gode råd om udførelsen af opgaverne, men det er også afgørende, at læreren som person er imødekommende og har øje for den enkelte elev. Rollen indeholder også at være en god repræsentant for sit fag og have en faglig stolthed, ligesom det betyder noget, at læreren kan udvise empati og omsorg, det vil sige være interesseret i den enkelte elev også på det personlige plan, samt være parat og velforberedt til undervisningen. Der indgår altså forskellige roller i rollemodellen, og det betyder, at mange lærere begynder at overveje deres læreridentitet, og dette spørgsmål hænger nøje sammen med spørgsmålet om, hvad det er for en læringskultur, man er lærer i. FIF Reflekter over hvordan du med din faglighed kan fremstå som en positiv rollemodel. Prøv at hente positive rollemodeller ind udefra. 14

15 DEFINITION Et læringsfællesskab er noget andet og mere end en tilfældig gruppe. Et læringsfællesskab kan beskrives ud fra tre vinkler: Alle har en fælles forståelse af målet for fællesskabet, for eksempel et bestemt produkt. Alle har en nogenlunde ensartet sproglighed, om det de laver, og måden de laver det på. Alle har en gensidig forståelse af hinandens ressourcer og udfordringer. FIF Hjælp eleverne til at etablere gode læringsfællesskaber ved at drøfte mål, sproglighed, ressourcer og udfordringer med eleverne. Du kan også understøtte, at de tager disse drøftelser i grupperne. Skab faglige læringsfællesskaber Det er vigtigt at være opmærksom på, at ressourcer udvikles i samspil med andre, og det er i fællesskabet med andre, at elevernes ressourcer kommer til udfoldelse. At fokusere på ressourcer indebærer derfor, at man fokuserer på, hvordan man pædagogisk får skabt et læringsfællesskab, der kan skabe de bedste rammer for elevernes fælles læreproces. Eleverne skaber selv læringsfællesskaber - og de kan fungere udmærket - men eleverne kunne også have glæde af at arbejde sammen i læringsfællesskaber på tværs af de eksisterende grupperinger og dermed diskutere forskellige erfaringer. Derved er det også muligt at skabe læringsfællesskaber, der kunne inkludere alle elever ved at skabe en ramme for undervisningen, hvor forskellig viden, erfaringer og ressourcer kan komme i spil. FIF Overvej, hvordan du sætter eleverne sammen i grupper på tværs og med hvilket formål. Vær i videst muligt omfang tydelig over for eleverne om, hvordan og hvorfor du danner grupperne. Det kan være effektfuldt, at I i lærerteamet laver en fælles strategi for, hvordan I løbende blander eleverne og melder denne strategi ud til eleverne. Husk at variere gruppesammensætningen. 15

16 I et eksperiment fik eleverne stillet en opgave, der bestod i at lave et særligt dekorativt flisearbejde. Opgaven blev løst på følgende måde: Skitseblokken gik på skift rundt til de fire drenge i gruppen, som havde hver tre minutter til at lave et forslag til et flisedesign. De valgte i fællesskab det endelige design. De lagde fliserne i fællesskab. Om fliseeksperimentet siger læreren: Det er meget sjovere, når de selv har lavet designet, end hvis jeg bare fortalte dem, hvad de skulle lave. Drengene får ejerskab af det, de laver, når de selv har defineret deres opgave. Samtidig giver processen med at skabe designet i fællesskab også en oplevelse af fagligt fællesskab. FIF Du skal som underviser tage lederskabet, også når eleverne arbejder i grupper. Overvej hvordan du kan understøtte gruppearbejdet med opgaveformuleringen, så ansvaret og taleretten fordeles ligeligt mellem stærke og mindre stærke elever. Opdel eventuelt gruppearbejdet i faser (se afsnittet Kom godt i gang med samarbejde om faglighed i teamet ) og tal med eleverne om, hvordan de samarbejder i de forskellige faser. Se eksperimentet side 6. 16

17 Kom godt i gang med samarbejde om faglighed i teamet Som underviser har du generelt en fingerspidsfornemmelse af, hvilken faglighed der knytter sig til dit eget fag. Og hvordan du kan komme så tæt på egen, kollegaers og fagets faglighed, så det bliver mere konkret at arbejde tværfagligt med fagliggørelse, faglig identitet, faglig stolthed og faglige fællesskaber? Nedenstående procesmodel kan hjælpe dig og dit team igennem med processen. Men har du også en fornemmelse af, hvilke fagligheder der i øvrigt er inden for uddannelsen? Opvarmning Arbejdsfasen Aftalefasen I åbner processen gennem en gensidig drøftelse af den enkeltes forståelse af emnet. I arbejder med det konkrete indhold, kategoriserer osv. I laver aftaler om, hvordan jeres arbejde bliver til noget i praksis. Hvem gør hvad? 17

18 Indled med at tage en fælles drøftelse Opvarmning af, hvordan I forstår nøgleordene: faglig identitet, faglig stolthed, fagliggørelse og faglige fællesskaber. Skriv hvert nøgleord på en planche. Herefter tænker I enkeltvis over, hvad ordene konkret betyder i jeres daglige arbejde. Skriv dine forståelser op på post-it s, så de kan hænges op ved nøgleordene. I præsenterer jeres forståelser og hænger post-it s op. I arbejdsfasen tager I Arbejdsfasen afsæt i de post-it s, I hængte op i opvarmningsfasen. I skal nu i gang med at skabe en fælles forståelse for, hvordan I kan arbejde med en tværfaglig praksis omkring fagliggørelse, faglig identitet, faglig stolthed og faglige fællesskaber. Gå sammen to og to Skriv ideer til handlinger og aktiviteter på post-it s og sæt dem på de relevante nøgleord. Fælles drøftelse Hvilke handlinger er noget, den enkelte underviser kan gennemføre i sin egen undervisning? Hvilke handlinger er noget tværgående, som I skal planlægge sammen? (for eksempel arbejdet med fagsprog, gruppedannelse, studiekompetencer, innovation, virksomhedsforlagt undervisning, ekskursioner, virksomhedsbesøg). I skal nu lave aftaler Aftalefasen om, hvordan I i fællesskab kan iværksætte handlingerne inden for jeres egen faglighed og på tværs af fagligheder. Afslutningsvis skriver I aftalerne ind i et fælles dokument. Husk at aftale hvornår og hvordan I evaluerer jeres arbejde. Faglighed og læringsfællesskaber Team: Det vi hver især skal sikre: Sikre at eleven har både det faglige og det før-faglige sprog på plads Spørge ind til elevens personlige erfaringer med faget Reflektér over måder at fagliggøre delelementerne i undervisningen på Det vi arbejder sammen om: Lave en fælles skabelon for evaluering af virksomhedsforlagt undervisning Gensidig observation og supervision af os som rollemodeller Lave fælles skabelon for problemløsningsopgaver Planlægning af praktiktemadage Evaluering: Hvem, hvad og hvornår? Peter finder materiale på www (3.4.) Anders samler op på de gode spørgsmål (3.4.) Marianne EKSEMPEL Susanne indkalder Michael laver en plan og et observationsskema (3.4.) Susanne indkalder til møde Per spørger Hans i praktikcentret Susanne inviterer til møde den

19 19 19

20 Mangfoldig faglighed Fagligheden skal åbnes og foldes ud Ved at være åben for at fagligheden har mange dimensioner og samtidig tydeliggøre dette for eleverne, kan du nå flere og dermed motivere flere til at deltage aktivt i undervisningen. Som faglærer på en erhvervsskole er du repræsentant for en lang håndværksmæssig tradition, som har en betydning for, hvordan du formidler fagligheden over for eleverne. Den faglighed, du vælger at præsentere for eleven, bygger på din grundlæggende forståelse af fagligheden. Din forståelse af fagligheden bygger igen på dine forforståelser. Forforståelser består af et dynamisk arsenal af erfaringer, historier, dialoger, fejltagelser, inspirationer etc. og der føjes løbende nyt til. DEFINITION Forståelsen er noget, vi bærer med os i et hvilket som helst møde, vi har med et andet menneske. På samme måde har eleven forforståelser om fagligheden, der på samme vis afhænger af de livserfaringer, eleven har. Det er sagt mange gange, at man lærer med afsæt i det, man allerede ved 4. Derfor er det så vigtigt, at underviseren har metoder til at få indblik i elevens forforståelser med henblik på at kunne folde fagligheden ud på måder, der inkluderer eleverne. Vi kalder det mangfoldig faglighed. 4. Jævnfør Vygotskis nærmeste udviklingszone og Knud Illeris (2006): Læring, Roskilde Universitetsforlag, side

21 Det er ikke nogen simpel opgave, hvilket nedenstående fælles kompetencemål fra fire forskellige indgange vidner om. Prøv at læse de fremhævede ord og tænk over, hvilke forskelle der kan være på din og elevernes forforståelser: At handle hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsopgaver inden for dyr, planter og natur på baggrund af en generel biologisk, miljømæssig og økologisk indsigt. (Dyr, planter og natur). At udvælge de almindeligste materialer inden for indgangens uddannelser ud fra kendskab til deres anvendelse og placering i byggeriet. (Bygge og anlæg). At møde andre mennesker på en etisk korrekt og respektfuld måde samt forstå betydningen af egen faglige og professionelle rolle i mødet med andre mennesker. (Sundhed, omsorg og pædagogik). Mangfoldig faglighed handler om at åbne og folde en given faglighed ud for at diskutere og skabe flere sammenhænge og supplerende forklaringer. Ved at åbne og folde fagligheden ud, skaber du et læringsrum, hvor endnu flere elever får mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Som underviser i et givent fag, anvender vi ofte en bestemt faglig tilgang til at forklare og analysere et fagligt emne. I mangfoldig faglighed anvender man derimod flere beslægtede fagligheder og alternative forklaringer til at understøtte, supplere og åbne fagligheden op, så den kan anskues og forstås med flere faglige linser og forklaringer. Der er ikke tale om at udvande eller simplificere fagligheden ved at give den primære forklaring mindre betydning. Den mangfoldige faglighed går ud på at supplere den centrale betydning og udfoldelse med forklaringer fra andre fagligheder og at trække på flere understøttende og beslægtede fagligheder til at skabe en helhedsorienteret og bred forklaring til en given faglighed. At løse merkantile arbejdsopgaver ved at inddrage viden om virksomhedens organisering, arbejdsmarkedsforhold og miljø- og samfundsforhold. (Merkantil). 21

22 Den mangfoldige tilgang til at forstå fagligheden giver eleven en bred viden om, hvordan en bestemt faglighed ofte opstår og skabes i sammenhæng og samspil med andre fagligheder. Ved at anvende en mangfoldig faglighedstilgang som metode i fagligheden kan vi både udfordre fagligheden og få eleverne til at være nysgerrige på hvilke praktiske, naturvidenskabelige, sociologiske, historiske, miljømæssige, teknologiske, geografiske, naturhistoriske etc. aspekter og perspektiver, der har haft indflydelse på udviklingen af den givne faglighed. 22

23 Globalisering og mangfoldighed Vi lever i en globaliseret verden, hvor danske produkter og teknologier i stigende grad bliver efterspurgt og anvendt andre steder i verden end blot i Danmark. Her kan anvendelse af den mangfoldige tilgang til faglighed med fordel styrke elevers lyst til at nytænke og arbejde med innovation. Styrken ved modellen er, at den giver flere elever mulighed for at deltage aktivt i undervisningen, samtidig med at den skaber rum for at inddrage elevernes egne erfaringer og viden aktivt i undervisningen. Det skaber en cirkulær og dialogisk undervisningsmodel, der i sidste ende øger engagement og motivation blandt eleverne. Modellen understøtter desuden en pædagogisk undervisningsramme, der giver klassens tosprogede elever en naturlig opfordring til at bidrage til den faglige diskussion med erfaringer og viden om anvendelsesmuligheder, faglige traditioner og udvikling i andre verdensdele, hvis eleven besidder viden inden for området. 23

24 Kom godt i gang med mangfoldig faglighed Dit arbejde med mangfoldig faglighed kan tænkes i nedenstående tre faser. Se i øvrigt modellerne s. 13 og 17. Forberedelse Undervisning Efterbehandling Få indblik i din egen forforståelse. Mangfoldiggør og opdag fagligheden sammen med eleverne. Reflekter over de fælles opdagelser, du har gjort sammen med eleverne. Forberedelse Nedenstående spørgsmål kan hjælpe dig til at få indblik i din egen forforståelse af emnet. At opdage. Hvad er din egen erfaring med emnet? Hvilke erfaringer har man andre steder/inden for andre fag? Hvad er svært ved emnet? Hvorfor? Hvad er det vigtigste i emnebehandlingen? Hvad tillægger du stor værdi/mindre værdi? I hvilket omfang har eleverne den samme prioritering? Hvilke personlige erfaringer har du med dette emne? Hvilke historier kan du fortælle? At udfordre. Hvor er de store diskussioner i forhold til emnet? Hvad bliver vi aldrig enige om/hvad kan vi blive ved med at diskutere? Hvilke normer og standarder eksisterer der omkring emnet? Hvilke kan diskuteres/hvilke kan ikke? At forestille sig. Hvor er det største udviklingspotentiale p.t. i forhold til emnet? Hvilken udvikling vil emnet tage fremover? Hvordan ser det ud om 100 år? Undervisning Spørgsmålene på side 25 kan hjælpe dig til at mangfoldiggøre og opdage fagligheden sammen med eleverne. 24

25 Hvorfor? Hvordan? Hvilken? De materialer der har udviklet sig mest er... Miljø og materialer er vigtige fordi... Globaliseringen betyder at... Spørgsmål til faglig mangfoldiggørelse af emnet Eksempel At udvælge de almindeligste materialer inden for indgangens uddannelser ud fra kendskab til deres anvendelse og placering i byggeriet (Bygge og anlæg). Lærebog Natur Hvilke materialer er højt forarbejdet? Geografi Hvad er de almindeligste materialer andre steder på kloden? Miljø Hvor miljøvenlige er materialerne? Er der en sammenhæng mellem økonomisk udvikling og brugen af miljøvenlige materialer? Historie Hvilke materialer har udviklet sig mest? Økonomi Hvilken sammenhæng er der mellem økonomien og de almindeligste materialer? Globalisering Hvordan kan de almindeligste materialer fra et dansk perspektiv justeres og eksporteres til andre lande? Innovation Hvad er det største udviklingsområde p.t.? Værdi Hvad er de store diskussioner i forhold til de almindeligste materialer? Viden og erfaringer 25 25

26 Efterbehandling Nedenstående spørgsmål kan hjælpe dig med at reflektere over hvilke opdagelser, du har gjort sammen med eleverne. Hvad overraskede dig? Hvilke nye perspektiver bragte eleverne ind i diskussionerne? Hvordan oplevede du elevernes engagement? Hvordan lykkedes du med at engagere og aktivere flere? Hvilke erfaringer tager du med videre til næste undervisning? 26

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil

SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil SELV-EVALUERING Gitte Jørgensen Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil Forord Vi har igennem de sidste par år haft fokus på begrebet LIVSSTIL, som vi mener kan fungere som et samlet begreb for de kompetencer,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere