Boligsocial helhedsplan for Sundholmsvejkvarteret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligsocial helhedsplan for Sundholmsvejkvarteret"

Transkript

1 Boligsocial helhedsplan for Sundholmsvejkvarteret Sundholmsvejkvarteret Nord (planogarkitektur.kk.dk) Sundholmsvejskvarteret Syd (planogarkitektur.kk.dk) December 2008 VIBO AAB Lejerbo Hovedstadens Almennyttige Boligselskab

2 Indledning Motivation og baggrund Økonomi Beskrivelse af området Afdelingernes udfordringer og potentialer Analyse af de boligsociale udfordringer Eksisterende og kommende boligsociale tiltag Helhedsplanen for Telemarksgadekvarteret Lejerbos Fra hærværk til netværk Områdeløft Tilgang og temaer Hovedtemaer og aktiviteter Bomiljø og Naboskab Ejendomsfunktionær version Miljøambassadørerne Kvartersvægterne Mål Milepæle Succeskriterier Børn og unge Gang i Gården Værestedet Lommepengeprojekt Mål Milepæle Succeskriterier Integration og netværk Familiekurset Mål Milepæle Succeskriterier Naboskolen... 32

3 9.1 Målgruppe Aktiviteter i Naboskolen Samarbejdspartnere og organisering Mål Milepæle og succeskriterier Organisation og projektledelse Organisationen Styregruppe Temafølgegrupper Projektledelse Fælles aktivitetsmidler Midler til frivillighedspleje Opstartsfase Forankringsfase Evaluering Budget Boligsocial statistik... 44

4 Indledning 1 Motivation og baggrund Sundholmsvejkvarteret på Amager har i mange år været præget af væsentlige boligsociale problemer. Tidligere har problemerne koncentreret sig omkring Telemarksgade, men har bredt sig til hele kvarteret. Utilpassede børn og unge fylder meget i gård- og gadebilledet med hærværk, småkriminalitet og trusler. Dette er med til at skabe utryghed for de øvrige beboere i kvarteret og er medvirkende årsag til at de velfungerende familier flytter. Derfor er der behov for at gøre en indsats på flere fronter og på tværs af boligorganisationer og afdelinger. På den baggrund har Gullandsgården som administreres af DAB, på vegne af alle almene afdelinger i området søgt om midler fra Landsbyggefondens 2008/9 pulje til en fælles indsats for de almene boligafdelinger under overskriften Familieliv og Netværk. I samme ansøgningsrunde har VIBO søgt om en udvidelse af deres indsats i og omkring Telemarksgade. Landsbyggefonden har givet foreløbigt tilsagn om støtte til både den fælles ansøgning og til udvidelsen af helhedsplanen for Telemarksgade. Imidlertid er kravet at de to foreløbige planer sammentænkes til én fælles helhedsplan, med udgangspunkt i den eksisterende boligsociale indsats i Telemarksgade. I deres tilsagnsskrivelse af 13. maj 2008 skriver Landsbyggefonden: det er Fondens krav, at der i den videre proces med ansøgningen for Telemarksgadekvarteret og Sundholmsvejkvarteret arbejdes for at skabe en fælles helhedsplan med en fælles styregruppe og sekretariat. Den fælles helhedsplan skal tage udgangspunkt i den allerede eksisterende helhedsplan for Telemarksgadekvarteret. Den fælles helhedsplan skal således udgøre en arealmæssig, personalemæssig og økonomisk udvidelse af den allerede eksisterende indsats, således det sikres, at den viden, de ressourcer og den erfaring, som findes i Telemarksgadeindsatsen fastholdes og bruges fremadrettet i forhold til den fremtidige indsats i hele Sundholmsvejkvarteret.( ) Den fælles helhedsplan skal beskrive en indsats med synlighed i hele området.( ) Den fælles helhedsplan skal tillige indeholde overvejelser om samarbejdet med det kommende områdeløft. (Landsbyggefonden, 13. maj 2008) Denne helhedsplan er resultatet af denne sammentænkning og skal således skabe et samlet fundament for en fælles indsats på tværs af afdelinger og boligorganisationer, hvor aktiviteter nye som gamle koordineres og udvikles i fællesskab. Ud over opgaven med at sikre et ligeværdigt og godt samarbejde mellem de almene boligafdelinger, skal der også være et tæt samarbejde med kommunens områdeløft for Sundholmsvejkvarteret. Helhedsplanen har som overordnet formål at sætte en forandringsproces i gang i kvarteret, så det kommer til at fremstå som et tryggere boligområde, hvor beboerne trives og er tilført en øget lokal og personlig handlekompetence. Samtidig er målet at give kvarteret et image, der betyder at folk bor der som følge af et aktivt tilvalg, og ikke fordi de ikke har andre muligheder. Med dette overordnede mål er helhedsplanen med til at understøtte målene i Socialforvaltningen i Københavns Kommune om, at fremme integrationen af socialt udsatte borgere i boligområdet og samfundet, at forebygge kriminalitet og fremme den oplevede tryghed blandt beboerne samt at forbedre boligområdernes image.

5 1.1 Økonomi Helhedsplanen for Telemarksgade fik i 2007 tilsagn om støtte på 8,7 mio. kr. eksklusiv medfinansiering. Ansøgningen om udvidelsen af den allerede godkendte helhedsplan for Telemarksgade og den fælles ansøgning familieliv og netværk for alle de almene boligafdelinger har fået et foreløbigt fælles tilsagn på kr. eksklusiv medfinansiering. Med 25 % medfinansiering, som Landsbyggefonden stiller som minimumskrav, er den samlede investeringsramme således på godt 24 mio. kr., se tabellen nedenfor. samlet krav til LBF medfinansiering investeringsramme Helhedsplan for Telemarksgade Fælles tilsagn til fælles helhedsplan i alt Landsbyggefonden skriver i sit tilsagn: Fonden er villig til at overveje en rimelig forhøjelse heraf (med forholdsmæssigt krav om forhøjelsen af medfinansieringen), hvis partnerne er af den opfattelse, og kan dokumentere, at dette vil være til gavn for området. (Landsbyggefonden, 13. maj 2008) I udviklingen af denne helhedsplan er der et samlet budget på mio. kr. inklusiv 25 % lokal medfinansiering. Dvs. der søges en samlet støtte fra Landsbyggefonden på kr. Der er således tale om en betragtelig tilførsel af ressourcer til området de kommende fem år og der er derfor potentielt rigtigt gode muligheder for at igangsætte et tværgående og helhedsorienteret udviklingsarbejde, der for alvor vil løfte kvarteret både socialt og fysisk. Ikke mindst fordi der samtidig igangsættes et kommunalt områdeløft, der giver mulighed for, at kvarteret som helhed også fysisk får et løft. Uden koordination kan to store udviklingsindsatser dog hurtigt blive en ulempe frem for en fordel derfor er et tæt samarbejde helt afgørende for at opnå den ønskede synergieffekt. Dette skal ske dels igennem lokalefællesskab og samarbejde i det daglige og dels gennem deltagelse i hinandens styregrupper. På den måde søges det sikret at indsatserne ikke bliver overlappende men supplerende for hinanden. 2 Beskrivelse af området Sundholmvejskvarteret ligger på det nordvestlige Amager. Geografisk er kvarteret afgrænset af Amagerbrogade mod nordøst, Englandsvej mod sydøst, Peder Lykkes Vej mod syd, Brydes Alle og Amager Fælledvej mod vest og endelig Hollænderdybet mod nord. Kvarteret er attraktivt beliggende med cykelafstand til centrum og Amager Fælled. Desuden skaber metrostationerne ved Amager Torv og DR-byen tilgængelighed og knytter kvarteret sammen med det øvrige København.

6 Sundholmvejsvejkvarteret er et område med forskellige boligejerformer. I alt bor der omkring mennesker. Heraf bor ca eller hver tredje af områdets beboere i almene boliger, på trods af disse udgør knapt 20% af den samlede boligmasse. Dvs. at de almene husstande er noget større end husstandene i de øvrige ejerformer, hvilket primært skyldes boligsammensætningen, da en stor del af ejer- og andelsboligmassen er klassisk Københavnerbebyggelse domineret af to- og treværelses lejligheder.

7 Boliger fordelt på ejerformer Andelsboliger Ejerboliger Almene boliger Privat udlejning 3 Afdelingernes udfordringer og potentialer De almene boliger er fordelt i 22 store og små boligafdelinger, hvoraf de 14 indgår i helhedsplanen. Nedenfor er en oversigt over de afdelinger der indgår i helhedsplanen. Sundholmsvejkvarteret - overblik over BOere og afdelinger procentvis Boligorganisation afdeling antal boliger fordeling AAB afd AAB afd AAB i alt ,7 Lejerbo Lejerbo Lejerbo Lejerbo Lejerbo i alt ,0 DAB 1810 Gullandsgaarden ,0 VIBO VIBO VIBO VIBO VIBO VIBO VIBO VIBO i alt ,4 i alt ,0 Disse boligafdelinger løfter en omfattende boligsocial opgave. Som i andre almene boligområder landet over bor her mange børn og unge, mange voksne med ringe eller ingen tilknytning til

8 arbejdsmarkedet, mange med indvandrerbaggrund og mange med lave indkomster. Der er derfor en række udfordringer, der karakteriserer disse afdelinger i højere eller mindre grad såvel som området som sådan. I de relativt kedelige fysiske omgivelser på gaden ses ligegyldighed og hærværk, et problem der også karakteriserer mange af de almene gårdmiljøer, der ikke er aflåste og derfor tilgængelige for alle. Det skaber en generel utryghed i området, særligt for de ældre beboere, og det påvirker beboernes trivsel negativt ligesom det er medvirkende til at skabe et dårligt image for den almene sektor. Endvidere giver det store omkostninger til vedligeholdelse. Gullandsgården Islandsgården VIBO, afdeling 112 VIBO, afdeling 153

9 VIBO, afdeling 114 VIBO, afdeling 116 VIBO, afdeling 140

10 3.1 Analyse af de boligsociale udfordringer BOMILJØ OG NABOSKAB Tryghed Københavns Kommune har hyret NIRAS til at udarbejde en trivselsundersøgelse for 13 almene boligområder i kommunen, hvoraf dele af Sundholmsvejskvarteret er indeholdt. Selvom undersøgelsen dækker hele kommunen og ikke kun området som er indbefattet af helhedsplanen for Sundholmsvejkvarteret antages det at undersøgelsen i et vist omfang passer på Sundholmsvejkvarteret. I trivselsundersøgelsen er en betydelig andel af beboerne som finder udendørsarealerne i deres boligområde utrygt om aftenen (43 pct.). Hele 14 pct. af de adspurgte beboere vælger ikke at gå ud efter mørkets frembrud. I dagtimerne er billedet et andet. Her føler 93 pct. sig trygge i deres boligområde, ligesom beboerne generelt føler sig trygge når de befinder sig i egen bolig. Følelsen af utryghed er størst blandt de ældste beboere, hvor knap halvdelen af beboerne over 65 år ikke bevæger sig ud om aftenen. Kvinderne i boligområderne føler sig generelt mindre trygge end mændene. Der er ikke forskel på, hvor trygge beboere med henholdsvis dansk og udenlandsk baggrund føler sig. Kriminalitet I trivselsundersøgelsen giver over en tredjedel af beboerne i de 13 almene boligområder udtryk for at have oplevet hærværk på deres ejendele eller den bygning de bor i, inden for det sidste år. Et større mindretal af beboerne har ydermere inden for det seneste år været udsat for henholdsvis tyveri, indbrud, vold eller trusler om vold, samt tilråb eller anden chikane. Ældre beboere har mindre grad end de yngre været udsat for de ovenstående typer af kriminalitet, men føler sig alligevel i højere grad utrygge end de yngre. Derfor er der også brug for at arbejde med den oplevede tryghed og ikke kun med forventede årsager til utrygheden. BØRN OG UNGE Aldersfordeling Beboersammensætningen, i afdelingerne indbefattet af helhedsplanen, skiller sig på en række parametre tydeligt ud i forhold til Københavns Kommune gennemsnit. Afdeling Personer 0-17 år i pct. Personer år i pct. Personer over 64 år i pct. VIBO afd VIBO afd VIBO afd VIBO afd Lejerbo, Islandsgården (Afd. 210) DAB, Gullandsgården VIBO, afd AAB afd Københavns Kommune

11 Som det fremkommer af tabellen er der i afdelingerne en underrepræsentation af personer over 64 år i forhold til det kommunale gennemsnit (10,7 pct.) på nær afdeling 210 (10,5pct.), ligesom andelen af personer mellem 18 og 64 år ligger mellem 16 pct. (Afd. 153) og 6 pct. (AAB afd ) under det kommunale gennemsnit (72,1). Børn og unge Tabellen viser procentdelen af aldersgrupperingen af børn i afdelingerne og i kommunen Afdeling Børn 0-6 år i pct. Børn/unge 7-17 år i pct. pct. i alt VIBO, afd VIBO, afd VIBO, afd VIBO, afd Lejerbo, Islandsgården (Afd. 210) DAB, Gullandsgården VIBO, afd AAB, afd Københavns Kommune Især andelen børn i afdelingerne varierer kraftigt i forhold til det kommunale gennemsnit. Samlet har afdelingerne mellem 12 pct. (Afd. 210 & AAB afd ) og 25 pct. (Afd. 153) flere personer i aldersgruppen 0-18 end det kommunale gennemsnit og endnu tydeligere er forskellen i aldersgruppen 7-17 år, hvor alle afdeling har mere end 9 pct. flere personer i den kategori end København Kommune som helhed. Husstandstyper Som aldersfordelingen har også husstandstyperne en signifikant anderledes sammensætning i afdelingerne i forhold til Københavns Kommune. Afdeling Enlige uden børn i pct. Enlige med børn i pct. Par uden børn i pct. Par med børn i pct. Husstande med indvandrere/efterkommere i pct. VIBO afd VIBO afd VIBO afd VIBO afd

12 Lejerbo, Islandsgården (Afd. 210) DAB, Gullandsgården VIBO, afd AAB afd Københavns Kommune Afdelingerne er kendetegnet ved at have en signifikant højere andel af enlige med børn i forhold til det kommunale gennemsnit. Andelen varierer mellem 29 pct. (Televænget 1) og 18 pct. (AAB afd ), hvilket er minimum 12 pct. højere end det kommunale gennemsnit. Ligeledes er andelen af Par med børn højere i afdelingerne end det kommunale gennemsnit, hvilket ikke er overraskende taget i betragtning af at der er en klar overrepræsentation af børn i afdelingerne. INTEGRATION OG NETVÆRK Hvad angår husstande med indvandrere/efterkommere ses der også en signifikant overrepræsentation i afdelingerne i forhold til Københavns Kommune. Afdelingerne har mellem 30 pct. (AAB afd ) og 65 pct. (Afd. 140) husstande med indvandrere/efterkommere, hvilket er 11 pct. mere end Københavns Kommunes gennemsnit på 19 pct. Tilknytning til arbejdsmarkedet Tabellen viser henholdsvis andelen af beboerne i afdelingerne og det kommunale gennemsnit i de nedenstående kategorier. Afdeling Arbejdsstyrken i pct. Førtidspensionister i pct. af alle pensionister Uden for erhverv i pct. Arbejdsløse i pct. VIBO afd VIBO afd VIBO afd VIBO afd Lejerbo, Islandsgården (Afd. 210) DAB, Gullandsgården

13 VIBO, afd AAB afd Københavns Kommune Af tabellen ses det at flere af afdelingerne har en signifikant underrepræsentation af beboere som tilhører arbejdsstyrken. Kun afdelingerne 153 (67 pct.), Gullandsgården (64 pct.), AAB afd (64 pct.) og 114 (63 pct.) har en arbejdsstyrke i nærheden af det kommunale gennemsnit på 68 pct. Hvad angår andelen af førtidspensionister fremgår det at afdelingerne har en signifikant overrepræsentation af beboere i denne gruppe, hvor det i flere afdelinger er over 50 pct. af alle pensionister der hører til i denne kategori (Afd pct., Afd pct., Afd pct., AAB afd pct., Gullandsgården 54 pct.). Ligeledes er de samme afdelinger karakteriseret ved at have en højere arbejdsløshedsprocent blandt beboerne (AAB afd undtaget) end København som helhed. Videre ses det af tabellen at personer uden for erhverv ligeledes er signifikant højere i afdelingerne end for kommunen, hvor tre af afdelingerne endda har en procentsats, der som minimum er det dobbelte af kommunens. 4 Eksisterende og kommende boligsociale tiltag Københavns Kommune gennemfører som skrevet tidligere et områdeløft i kvarteret. Lejerbo er samtidigt ved at implementere deres godkendte helhedsplan Fra hærværk til netværk. Indsatsen i deres fire afdelinger i Sundholmgadekvarteret er planlagt til at starte op i april 2009 og skal løbe i halvandet år og det er derfor oplagt at de to indsatser tænkes sammen. I det følgende vil alle tre indsatser blive kortfattet beskrevet og samarbejdsrelationen til den fælles helhedsplan vil blive vendt. 4.1 Helhedsplanen for Telemarksgadekvarteret VIBO, som råder over ca. halvdelen af de almene boliger i kvarteret, har i de sidste 10 år haft en boligsocial indsats i form af BASIS 37 omkring Telemarksgade. Med Landsbyggefondens pulje til forebyggende og socialt arbejde har der været mulighed for at udvide denne indsats betragteligt. I april 2007 blev der således udarbejdet en helhedsplan for Telemarkskvarteret, hvori særligt problemer med omfattende hærværk og utilpassede børn og unge indgår som en central problemstilling. Helhedsplanindsatsen i Telemarksgadekvarteret blev startet op i foråret 2008, og indeholder både eksisterende og nye konkrete boligsociale initiativer delt op i tre overordnede rammer: Det boligsociale team Børn og unge Den sociale vicevært Som beskrevet i indledningen er der lagt op til i tilsagnet fra Landsbyggefonden at det vil være disse temaer og aktiviteterne herunder, der tages udgangspunkt i, i den kommende indsats. Derfor vil en stor del af aktiviteterne beskrevet i denne helhedsplan være sammenfaldende med den

14 gamle. Dog er der også nye elementer med, ligesom der er ændret på indsatsernes form og organisering, for at det bliver praktisk muligt at dække det nye udvidede område. 4.2 Lejerbos Fra hærværk til netværk Lejerbo København har som nævnt fået godkendt et boligsocialt projekt med titlen Fra hærværk til netværk. Dette projekt omfatter både afdelinger, der ligger i Sundholmsvejkvarteret og afdelinger hjemmehørende i andre dele af København. Overordnet arbejdes der i dette projekt med at skabe klarhed over hvad der er af konkrete problemer med hærværk, affaldshåndtering og andre af de nære forhold knyttet til boligen i den enkelte boligafdeling. Målet med projektet er at: Forebygge kriminalitet og hærværk blandt børn og unge. Styrke ansvarsfølelsen for den lokale bebyggelse og omgivelser, blandt børn såvel som voksne blandt ressourcestærke som ressourcesvage beboere. Skabe større tryghed i dagligdagen i de enkelte afdelinger. Styrke beboernes engagement i beboerdemokratiet. Styrke integrationen i lokalområdet, så beboerne kan leve op til pligter og rettigheder, de har som beboere i en almen bebyggelse. Indsatserne er ikke fastlagte på forhånd, men tager udgangspunkt i de enkelte afdelingers ressourcer og behov og iscenesættes gennem en langvarig og intensiv dialog og udviklingsproces med beboerne, boligsociale medarbejdere og ikke mindst de der er ansvarlige for driften. Der har allerede været gennemført et pilotprojekt, som viser at denne arbejdsmetode kan give meget positive resultater og reducere hærværk og utryghed. Driftsmedarbejderne har også oplevet at deres arbejdsopgaver fik en mere positiv karakter når oprydning og hærværksbekæmpelse blev erstattet af fremadrettede vedligeholdelses- og forskønnelsesopgaver. Projektet kører forskudt i de enkelte afdelinger så medarbejderne arbejder intensivt i hvert boligområde i 1½ år. Projektet fra hærværk til netværk står i denne periode til rådighed for helhedsplanen én dag om ugen, hvor de bl.a. vil bistå den sociale vicevært med initiativet ejendomsfunktionærer vers. 2.0 og lommepengeprojektet. Herudover vil medarbejderen i hærværk til netværk kunne inviteres med til møder i helhedsplanteamet i den periode de er i kvarteret. 4.3 Områdeløft Som nævnt indledningsvis har Københavns Kommune fået forhåndstilsagn om midler til gennemførelse af et områdeløft i Sundholmsvejkvarteret fra med overskriften Mod et bæredygtigt byområde, der med en helhedsorienteret tilgang vil arbejde med de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter af bæredygtighedsbegrebet. Der er ansat en projektleder, der hen over efteråret har til opgave at koordinere udformningen af det egentlige program for områdeløftet, der vil blive formuleret i samarbejde med borgergrupper i kvarteret. Baggrunden for at Sundholmsvejkvarteret er udvalgt til områdeløft er som kommunen beskriver i sin ansøgning at der er tale om et fattigt kvarter:

15 fattigt på fælles mødearealer, attraktive byrum, bymæssige aktiviteter og grønne arealer. Samtidigt er kvarteret fattigt på tilknytning til arbejdsmarkedet, på faglige kvalifikationer, positive integrationsoplevelser og fattigt på tryghed. Kvarteret er fattigt på butikker, kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter og fattigt på sundhed. Sundholmsvejkvarteret er derfor også fattigt på positivt omdømme og på besøgende (ansøgning om Områdeløft, Sundholmsvejkvarteret mod et bæredygtigt byområde, Københavns Kommune, januar 2008). Målet med en helhedsorienteret områdeindsats er: at aktivere de mange potentialer, der er i området, og derved gøre kvarteret rigt og bæredygtigt, et område som ikke længere virker råt, uspændende og afvisende. Med en helhedsorienteret indsats som områdeløft, der ser på alle de ovennævnte problemstillinger og som netop gør en stor indsats for at få inddraget kvarterets beboere i kampen for at få deres kvarter ind i en positiv udvikling, kan kvarteret blive et rigt område (ansøgning om Områdeløft, Sundholmsvejkvarteret mod et bæredygtigt byområde, Københavns Kommune, januar 2008). Områdeløft lægger op til at borgerne har en høj grad af medbestemmelse. Der skal udformes et program for områdeløftet baseret på en proces hvor borgernes interesser afdækkes og de inviteres til at arbejde videre med ideerne i en række borgergrupper. Derfor er nedenstående kun forslag til hvad der kan komme til at ske. Forslagene er hentet fra Områdeløfts ansøgning til Velfærdsministeriet, der har karakter af en problematisering af de nuværende tilstande i kvarteret og en tematisering af hvor det forventes at der sættes ind. Områdeløftansøgningen peger på følgende 9 indsatsområder Kvartermiljø Boligmiljø Boligsociale problemer Beskæftigelse Erhverv Kultur- og idrætsliv Børn og unge Sundhed Miljø KVARTERMILJØ Sundholmsvejkvarteret Syd Byrummene i området fremstår som meget nedslidte og uden mulighed for ophold og bymæssige aktiviteter, hvilket bevirker at der mangler fælles mødesteder. Det fysiske byrum skal have en opgradering ved at omdanne eksisterende pladser. Byrummet i Telemarksgade kan omdannes til en offentlig kvarterplads med et urbant udtryk.

16 På Kornblomstvej kan den grønne stribe med fordel opgraderes til en blød park med fokus på rekreation og leg. Parken vil endvidere kunne kæde Sundholmsvejkvarteret Nord og Sundholmsvejkvarteret Syd sammen på en ny måde. Skotlands plads kan gøres til områdets centrale plads. For at fremme dette foreslås det at parkeringsarealet i den nordøstlige ende nedlægges. Sundholmsvejkvarteret er i dag, i kraft af de barrierer som bebyggelser og trafikerede veje skaber, afskåret fra de rekreative arealer i byen. Der kan derfor skabes grønne forbindelser som skal bringe området tættere sammen med Amager Fælled, Havneparken på Islands Brygge, Kløvermarken og Christianshavns Volde. Sundholmsvejkvarteret Nord To byrum, som allerede er bearbejdet ved Norgesgade og Brigadegården, kan ved en yderligere renovering blive mere indbydende som opholdsrum. BOLIGMILJØ Sundholmsvejkvarteret Syd Der er etableret et fælles gårdanlæg i 6 karréer og der er igangsat etablering af anlæg i yderligere 6 karéer. Endvidere foreslås det at der etableres 5 yderligere anlæg. Kommunen foretager en visuel bygningsregistrering mhp. at vurdere prioriteringen af ansøgninger til bygningsfornyelser. Sundholmsvejkvarteret Nord Der er etableret et fælles gårdanlæg i 6 karréer og der er igangsat etablering af anlæg i yderligere 6 karéer. Endvidere foreslås det at der etableres 6 yderligere anlæg. BESKÆFTIGELSE Sundholmsvejkvarteret Syd Kvarteret er omfattet af Københavns Jobcenters ordinære tilbud om rådgivning, vejledning og nødvendig opkvalificering til ledige borgere og borgere udenfor arbejdsstyrken i området med henblik på at borgerne kommer i arbejde og/eller udannelse. Endvidere foreslås en åben rådgivning, som skal være med til at opkvalificere beboerne, ved at vejlede om uddannelse og jobmuligheder. Den åbne rådgivning kunne eksempelvis indeholde følgende aktiviteter: opsøgende aktiviteter i forhold til lokale ungdomsklubber, kvindeforeninger mv., mulighed for jobsøgning, opbygning af kontakter til lokale forretninger og virksomheder, mentorordning, formidling af lokale jobs herunder fritidsjob til unge. Sundholmsvejkvarteret Nord Der er ingen særlige beskæftigelsesrettede projekter i området, men er dog omfattet af Københavns Jobcenters ordinære tilbud om rådgivning, vejledning og om nødvendigt opkvalificering af ledige borgere i området med henblik på at bistå ledige borgere med at komme i arbejde og uddannelse.

17 For at styrke indsatsen på arbejdsmarkedsområdet kan der etableres en åben lokal rådgivning- og vejledning om arbejde og uddannelse, som kan lave opsøgende aktiviteter hos områdets klubber og institutioner. På samme måde kan der tilrettelægges lokale aktivitetstilbud evt. samarbejde med lokale forretninger og virksomheder. Eksempler på aktiviteter kan være mentorordning, opkvalificering af beboere, særlige indsats for eksempelvis kvinder af anden etnisk herkomst end dansk i kombination med pasningstilbud. ERHVERV Sundholmsvejkvarteret Syd og Nord For at tiltrække de unge af anden etnisk herkomst til vidensmiljøerne i Ørestaden, som eksempelvis IT-Universitetet, Copenhagen Living Lab, Københavns Universitet kan der etableres et endnu tættere samarbejde mellem områdeløft og disse institutioner. KULTUR- OG IDRÆTSLIV Sundholmsvejkvarteret Syd Det foreslås at prøve at få foreninger og kulturinstitutioner fra resten af Amager til at tilbyde aktiviteter i selve Sundholmsvejkvarteret, for derved at opnå en lokal samhørighed. Sundholmsvejkvarteret Nord I Inden for en afstand af 500 m 1 km af Sundholmskvarteret Nord ligger der en række kultur og idrætsfaciliteter. Der ønskes derfor at iværksætte initiativer, der kan bygge bro mellem beboere og de omkringliggende kultur- og idrætstilbud. BØRN OG UNGE Sundholmsvejkvarteret Syd Kvarteret dækkes hovedsagligt af Peder Lykke skolen og det er meningen af denne skal indgå i Københavnermodellen for integration. Kommende elever med anden etnisk herkomst tilbydes plads på anden skole med lavere andel af tosprogede elever. Ligeledes skal der iværksættes et netværkssamarbejde med de omkringliggende institutioner for at styrke skift og overgange mellem institutioner og skole. Der er iværksat et mindre sprogstimuleringsprogram for tosprogede børn, der ikke er tilknyttet daginstitutioner. På ungdomsområdet er der etableret et integrationsprojekt Garagen som har et værested som tilbyder lektiehjælp, uddannelseshjælp og hjælp til jobsøgning. Sundholmsvejkvarteret Nord Kvarteret dækkes hovedsagligt af Amager Fælled Skole og det er meningen af denne skal indgå i Københavnermodellen for integration. Kommende elever med anden etnisk herkomst tilbydes plads på anden skole med lavere andel af tosprogede elever. Der er iværksat et mindre sprogstimuleringsprogram for tosprogede børn, der ikke er tilknyttet daginstitutioner På ungdomsområdet er der iværksat et boligsocialt projekt i forhold til Telemarkskvarteret og et opsøgende arbejde med base i Ungehuset i Norgesgade.

18 SUNDHED Sundholmsvejkvarteret Syd og Nord Der er allerede en række projekter i gang gennem Folkesundhed i København og disse kan implementeres i kvarteret: Bevægelseskorps, målrettet daginstitutioner der har brug for ny inspiration Sund børnemad/fsk s Sundhedsformidlere og Fødevarestyrelsens Rejsehold underviser de etniske forældre inspiration til bevægelse i skolen Idræt og Samvær (ISA), tilbud til skolerne om hjælp til etablering af idræt på skolen efter skoletid hvor elever fra klasse træner deres yngre kammerater. Besøg af røg- og rusmiddelguider, skolebaserede tilbud Sundhed på dit sprog, sundhedsformidling til etnisk voksne Rygestop, særlig indsats i lokalområderne Containeridræt (kun Nord) MILJØ Sundholmsvejkvarteret Syd og Nord De igangværende initiativer i området omhandler at København Kommunes institutioner får løbende tilbud om kurser i økologi. Ligeledes skal de kommunale bygninger renoveres, ligesom der etableres et samarbejde med virksomheder, boligforeninger og Agenda 21, samt kampagner over for borgerne, for at imødekomme kommunens mål om at reducere CO 2 udledningen med 20 pct. Et kommende initiativ kunne være at etablere flere skraldesug i området og dermed minimere antallet af skraldebeholdere opstillet i baggårde og dermed også give plads til flere rekreative arealer. Kvartermiljøstationer er en anden mulighed, hvor der er mulighed for affaldssortering. Københavns Miljønetværk kan tilbyde at hjælpe de små virksomheder i området med at blive mere miljørigtige ligesom de kan give inspiration til frivillige virksomhed, der ønsker at reducere deres miljøbelastning. SUNDHOLMSVEJKVARTERET NORD For at profilere Sundholmvejkvarteret Nord som et bæredygtigt område kan der iværksættes miljøsparende tiltag på hustands eller ejendomsniveau, som eksempelvis sekundavand/spildevand til vaskerier, havevanding og toiletskyl. Der kan oprettes et pilotprojekt bestående af enkelte borgere i kvarteret. SAMARBEJDET MED OMRÅDELØFT De overordnede indsatsområder i Områdeløftet ligger rigtig godt i tråd med de tanker der ligger i helhedsplanen og derfor vil det også være naturligt at etablere fælles projekter på en række

19 områder. Derudover vil sekretariaterne for henholdsvis helhedsplanen og områdeløft indgå et lokalefællesskab, hvor der deles projektsekretær, huslejeudgifter og øvrige driftsomkostninger. Endnu er det ikke muligt at konkretisere præcis hvor der skal samarbejdes eftersom områdeløfts konkrete indsats vil afhænge af den kommende borgerinddragelsesproces. Dog er der indgået en aftale omkring fælles drift af Naboskolen, hvilket vil blive beskrevet nærmere dels i afsnit 5 og dels i afsnit 9 5 Tilgang og temaer Tankerne om at arbejde med ressourcebaseret tilgang i områdebaseret byudvikling har udviklet sig her i landet de sidste år med inspiration fra bl.a. USA og England. Denne tilgang til udviklingsarbejdet er opstået i erkendelsen af, at der ikke i sig selv skabes værdi i et byområde, hvis der udelukkende fokuseres på problemer og ekstern hjælp til at løse problemerne. I den ressourcebaserede tilgang er metoden overordnet at identificere eksisterende og potentielle ressourcer i området. Disse ressourcer søges inddraget, udviklet og koblet for at danne nye selvbærende sociale, professionelle og civile netværk. Denne tilgang har dannet grundlag for såvel Familie og netværk ansøgningen som for helhedsplanen i Telemarksgade. Den er desuden bærende for den overordnede mission i Socialforvaltningen i Københavns Kommunes om at borgerne får mulighed for at udvikle og udnytte egne ressourcer til at realisere et godt liv og bidrage til samfundet. For at underbygge denne tilgang i praksis oprettes der i samarbejde med Områdeløft en Naboskole. Naboskolen, der konceptmæssigt er udviklet af Voksenpædagogisk Center, har, i sin egenskab af lokalt kompetenceudviklingscenter, til formål mere målrettet at bidrage til en styrkelse af handlekompetencen blandt beboerne. Hvordan Naboskolen mere konkret kommer til at arbejde i forhold til helhedsplanens temaer vil blive beskrevet i afsnit 9 Med den ressourceorienterede tilgang som grundlæggende tankesæt og Naboskolen som understøttende element er der formuleret tre hovedtemaer i helhedsplanen: Bomiljø og Naboskab Børn og Unge Integration og Netværk For hvert hovedtema er der formuleret et sæt mål, milepæle og succeskriterier. For de enkelte delprojekter lægges der imidlertid op til, at mål, milepæle og succeskriterier formuleres på en medarbejderworkshop, der afholdes som led i opstartsfasen. Workshoppen afholdes for at skabe en fælles forståelse af hvordan mål, milepæle og succeskriterier formuleres og hvordan der skal arbejdes efter dem. Workshoppen vil blive beskrevet nærmere under overskriften opstartsfase I de kommende afsnit vil de enkelte hovedtemaer og aktiviteterne herunder blive beskrevet nærmere.

20 Hovedtemaer og aktiviteter Helhedsplanens aktiviteter har to hovedformål; at øge kompetencer og handlemuligheder hos de udsatte beboere og udnytte og fastholde ressourcerne hos de ressourcestærke beboere. Ønsket er, at de beboere der i dag lægger deres tid og overskud udenfor boligområdet kan motiveres til at investere nogle af deres ressourcer i boligområdet til gavn for de beboere der har knapt så mange ressourcer. Dette udmønter sig i, at de fleste af aktiviteterne i større eller mindre grad bygger på rekruttering af frivillige enten som aktivitetens hovedelement eller som del i at optimere indsatsen. Samtidig er det afgørende at de beboere der i forvejen gør en stor indsats i afdelingerne eksempelvis i afdelingsbestyrelserne oplever at deres arbejde værdsættes og deres viden inddrages i indsatsen. Derfor skal dialogen med afdelingsbestyrelserne og de øvrige frivillige danne rygrad for alle aktiviteter i helhedsplanen. For yderligere at understøtte det frivillige engagement både blandt nye og gamle aktive afsættes en tværgående pulje til pleje af de frivillige, som vil blive beskrevet nærmere under afsnit Desuden er der afsat en tværgående pulje til beboerdrevne aktiviteter, som bliver beskrevet i afsnit Med udgangspunkt i en empowermenttankegang skal helhedsplanens aktiviteter fungere som et springbræt for såvel ressourcesvage som ressourcestærke til at få mere ud af deres lokalområde og hinanden. For de ressourcesvage skal dette på sigt være med til at øge deres adgang til beskæftigelse, uddannelse og fritids- og kulturtilbud. Således skal helhedsplanindsatsen ikke overtage kommunale opgaver eller fungere som eksempelvis parallel jobformidling, men som en lokal aktør som beboerne føler, kan bibringe dem noget nyt, lige meget hvad deres udgangspunkt er. 6 Bomiljø og Naboskab Temaet Bomiljø og Naboskab handler i bund og grund om, at gøre Sundholmsvejkvarteret til et mere attraktivt sted for alle. Et sted hvor man har lyst til at bo og opholde sig både i kraft af et godt naboskab og nogle trygge og velfungerende fysiske omgivelser. Helhedsplanindsatsen kan ikke omfatte deciderede fysiske tiltag, men den kan søge at påvirke vedligeholdelsesniveau, tryghed og ansvarsfølelse i boligområdet. Bomiljø og Naboskab skal gennem en flerstrenget indsats arbejde med at forebygge hærværk og uhensigtsmæssig brug af lejligheder og fællesarealer; øge miljøbevidstheden, understøtte fælles aktiviteter i og imellem afdelingerne samt arbejde for et trygt boligområde. Den sociale vicevært bliver sammen med den boligsociale medarbejder ansvarlig for aktiviteterne under Bomiljø og Naboskab. Den sociale vicevært har været i funktion i Telemarksgade i knap et år når helhedsplanen for Sundholdsvejkvarteret startes op. Som én af de første opgaver gennemførte den sociale vicevært en miniforskønnelse i samarbejde med beboere og ejendomsfunktionærer i de involverede afdelinger. Formålet var at afdelingerne skulle tage sig godt ud til startskudsarrangementet for helhedsplanen samt skabe en basis for at beboerne blev inddraget i at passe bedre på fællesarealerne. Efterfølgende har der været afholdt flere arbejdsdage henover sommeren på initiativ fra afdelingerne selv.

Boligsocial helhedsplan for Sundholmsvejkvarteret

Boligsocial helhedsplan for Sundholmsvejkvarteret Boligsocial helhedsplan for Sundholmsvejkvarteret Sundholmsvejkvarteret Nord (planogarkitektur.kk.dk) Sundholmsvejskvarteret Syd (planogarkitektur.kk.dk) December 2008 VIBO AAB Lejerbo Hovedstadens Almennyttige

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10 Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet

Læs mere

Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej

Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej RAPPORT 2012 Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej RAPPORT FRA BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 AB GUDENAA

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

HOTSPOT KOLDING NORD

HOTSPOT KOLDING NORD HOTSPOT KOLDING NORD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Kolding Nord Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Multifagligt og selvstyrende Ansøger: Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Tekniske Skole 1 Formål: Projektet har til formål at sikre høj indholdsmæssig kvalitet

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES

SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES BO-VEST har henover efteråret afprøvet et nyt varslingssystem, der informerer beboerne via sms. Det har vist sig at være en succes. Projektet har resulteret i mange positive

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

Øvrige forslag til indsatser

Øvrige forslag til indsatser Øvrige forslag til indsatser På workshop den 16. marts 2013 blev der udarbejdet forslag til prioriterede indsatser, der skal bidrage til at virkeliggøre den nye vision for Slagelse Boligselskab. I dette

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret Den Grønne Trekant og Vognvænget 2010-2014

Boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret Den Grønne Trekant og Vognvænget 2010-2014 Boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret Den Grønne Trekant og Vognvænget 2010-2014 Juni 2010 1 Indhold Forord side 4 Indledning side 4 Baggrund side 4 Vision side 5 Indsatsområder side 5 Beskrivelse

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede?

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? BL s 1. kreds - Kredskonference 2014 Workshop Lørdag den 22. marts 1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? Gruppe 1A

Læs mere

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune Nye muligheder i de almene boligområder Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om nye udlejningsformer

Læs mere

Gadehavegårds boligsociale helhedsplan 2014-2017

Gadehavegårds boligsociale helhedsplan 2014-2017 Gadehavegårds boligsociale helhedsplan 2014-2017 1 Indhold: 1. Forord 3 2. Resumé 3 3. Boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde 4 4. Indsatserne 7 Vision og overordnede mål 8 5.1 Indsatsområde

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup.

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Ollerup d 13/3-11 Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Initiativgruppen bag en juniorklub i Ollerup består af forældre til børn i 1. - 3. klasse på Ollerup friskole, men støttet af forældrebestyrelserne

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere