Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Neurokirurgisk Selskab Januar 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Specialet neurokirurgi Neurokirurgi i Danmark Fagets faglige udvikling fremtid Grænsefladerne til andre specialer Den neurokirurgiske speciallægeuddannelses opbygning Generel målsætning Den neurokirurgiske speciallægeuddannelses opbygning Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi Hoveduddannelsen i neurokirurgi Basistræning i kirurgi Mål læringsstrategier Kompetencer Generelt om neurokirurgisk kompetence Læringsstrategier, læringsmetoder læringsrammer Læringsstrategier metoder Definition af læringsmetoderne Evalueringsstrategier Evaluering af den uddannelsessøgende Evalueringsmetoder Evaluering af uddannelsesrammerne Teoretiske kurser forskningstræningsmodul Generelle tværfaglige kurser Specialespecifikke kurser Forskningstræningsmodul Introduktionsuddannelsen Neuroanatomi Kommunikator Samarbejder Administrator Sundhedsfremmer Akademiker Hoveduddannelsen 30 Bilag 1: 62 Bilag 2 63 Bilag

3 1. Indledning 1.1 Specialet neurokirurgi Det neurokirurgiske speciale varetager diagnostik, kirurgisk behandling samt opfølgning forebyggelse af visse medfødte erhvervede lidelser i nervesystemet. Det neurokirurgiske speciales patienter omfatter børn voksne med sygdomme af kongenit, traumatisk, neoplastisk, vaskulær, infektiøs/inflammatorisk eller degenerativ karakter i centralnervesystemet (CNS) eller det perifere nervesystem, eller med andre sygdomstilstande, som direkte eller indirekte involverer nervesystemet Neurokirurgi i Danmark Neurokirurgi er helt overvejende et hospitalsspeciale. Der er i Danmark (år 2003) 5 neurokirurgiske afdelinger, som er placeret på universitetssygehusene i Ålborg, Århus, Odense, Glostrup København (Rigshospitalet). Afdelingerne fungerer således på lands- /landsdelsniveau som såkaldt tertiære hospitalsafdelinger har dermed gennemsnitligt et optageområde i regionerne på ca. 1 million indbyggere pr. afdeling Fagets faglige udvikling fremtid Specialet neurokirurgi har i de senere år gennemgået en betydelig ændring af de faglige funktioner med udvikling af ekspertområder. Denne udvikling er sket med baggrund i den store udvikling i diagnostik (specielt de betydelige landvindinger i neuroradiolien) behandlinger, som er tiltagende komplekse krævende. De seneste decenniers store opbygning af ny viden om de neurokirurgiske sygdommes naturhistorie, behandling prnose medfører, at faget fortsat udvikles undergår en stor omstillingsproces i disse i de kommende år. Udviklingen ind i dannelsen af ekspertområder har på godt ondt medført, at behovet for den alment uddannede neurokirurg er reduceret samtidig med at der er en stigende efterspørgsel efter neurokirurger med et smallere men højere kompetenceniveau. Denne udvikling er langt fra tilendebragt må forventes at fortsætte, idet der endnu ikke er skabt klarhed over mængden af neurokirurgiske ekspertområder disses faglige indhold eller den uformaliserede uddannelse inden for disse. Udviklingen er hidtil gået i retning af de i Spinal neurokirurgi Børneneurokirurgi Neuroonkoli Neurotraumatoli Neurovaskulære sygdomme Neurolisk neurokirurgi Tabel 1. Aktuelle uformaliserede ekspertområder i dansk neurokirurgi tabel 1 anførte områder. Det er aktuelt ikke muligt at vurdere områdernes indbyrdes størrelsesforhold, idet disse varierer fra afdeling til afdeling, men i gennemsnit udgør den spinale neurokirurgi knapt halvdelen af et årsværk er dermed det største neurokirurgiske ekspertområde. De enkelte neurokirurgiske afdelinger i Danmark varetager ikke hver især alle subspecialer med ækvivalent prioritering, idet der så mellem de enkelte afdelinger er specialisering centralisering. Denne udvikling må så forventes at tiltage. 3

4 Der er i øjeblikket ca. 65 aktive speciallæger i neurokirurgi i Danmark. Antallet af uddannelsesforløb færdiguddanner 2-3 speciallæger per år. Der er aktuelt ingen fuldtidspraktiserende speciallæger, men flere neurokirurgiske speciallæger fungerer på privathospitalerne. Da neurokirurgi i Danmark alene er knyttet til universitetshospitalerne, har afdelingerne ud over uddannelsen til speciallæge så en betydelig prægraduat uddannelsesfunktion. De er i øjeblikket tre kliniske professorater samt et større antal kliniske lektorater knyttet til specialet Grænsefladerne til andre specialer De øgede muligheder i diagnostik behandling er bliver i endnu højere grad i fremtiden betinget af at et godt tværfagligt samarbejde danner ramme omkring nosoliske enheder, frem for ufleksible faggrænser. Det er ikke muligt at praktisere moderne neurokirurgi uden tværfagligt samarbejde, idet flere samarbejdspartnere spiller en uundværlig rolle i både diagnostik, interventionsbehandling opfølgning. Følgende specialer fagområder inden for disse udgør de væsentligste samarbejdspartnere: Anæstesioli, som udover anæstesiolisk assistance til elektiv neurokirurgi deltager i den neurotraumatoliske service samt som betydelig samarbejder i neurointensiv afdelingsfunktion. Radioli, som udover at forestå en betydelig del af neurokirurgisk diagnostik så deltager i interventionsbehandling af neurokirurgiske lidelser. Neuroli klinisk neurofysioli, som udgør en tæt samarbejdspartner ved en række lidelser, specielt i diagnostik medicinsk behandling samt postoperativ efterbehandling rehabilitering. I den neuroliske neurokirurgi er samarbejdet formuleret i en teamfunktion. Uddannelsesfunktionerne er i nen grad forbundne. Onkoli, som en tæt kompletterende samarbejdspartner inden for de neoplastiske sygdomme i nervesystemet, specielt inden for udredning, behandling af ekstrakranielle primær neoplasier, som har spredt sig til CNS, samt inden for den onkoliske behandling opfølgning af nervesystemets primære neoplastiske sygdomme. På visse afdelinger er der formuleret en teamfunktion omkring stereotaktisk strålebehandling. Pædiatri, hvor der er et tæt samarbejde om hydrocephalus, neoplasi, kranielle dyssynostoser spinale misdannelser. Ortopædkirurgi, som samarbejdspartner i traumatoli samt i den spinale kirurgi, hvor der flere steder er formuleret en teamfunktion omkring columnainstrumentering af traumatoliske, neoplastiske samt degenerative tilstande medfødte misdannelser, hvor cervikal kirurgi operation for perifer nerveneoplasi overvejende finder sted inden for neurokirurgi, nervetraumatoli overvejende finder sted i ortopædkirurgi. Andre specialer. Neurokirurgi har tæt samarbejde med patolisk anatomi, otoli, oftalmoli, reumatoli, endokrinoli, mens relationen til andre specialer centreres om behandling af konkurrerende lidelser. 4

5 2. Den neurokirurgiske speciallægeuddannelses opbygning 2.1 Generel målsætning Den neurokirurgiske speciallæge skal have tilegnet sig viden færdigheder på et niveau, så han/hun selvstændigt kan tilrettelægge gennemføre behandling af patienter med almindeligt forekommende neurokirurgiske sygdomme tilstande, være i stand til at varetage egen udvikling på baggrund af kendskab til behandlingernes evidensbasis, have træning i klinisk undervisning kommunikation, være fortrolig med etiske problemstillinger endelig være rustet til at udvikle interesseområder på internationalt niveau. Den færdiguddannede speciallæge skal kunne varetage almene neurokirurgiske funktioner som speciallæge på et niveau, der som minimum modsvarer niveauet i de europæiske lande, som Danmark almindeligvis sammenligner sig med. 2.2 Den neurokirurgiske speciallægeuddannelses opbygning Speciallægeuddannelsen består af to dele: et introduktionsforløb et hoveduddannelsesforløb hvor den vejledende anbefaling for den neurokirurgiske speciallægeuddannelse er angivet (Bilag I) Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi Forudsætning for påbegyndelse af speciallægeuddannelse i neurokirurgi er, at den uddannelsessøgende har opnået Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge. Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi skal give indblik i det sygdomsspektrum de arbejdsbetingelser, som er særlige for faget neurokirurgi. I introduktionsuddannelsen videreudvikler den uddannelsessøgende de under turnusuddannelsen erhvervede kliniske kompetencer med specielt sigte på anvendelse inden for neurokirurgien, neurolisk undersøgelse kirurgisk teknik. Et væsentligt element i introduktionsuddannelsen er at anspore lægen til at påtage sig de forpligtelser der ligger i at være neurokirurg identificere sig med specialets holdninger adfærd. Det er derfor væsentligt, at uddannelsesstederne inddrager introduktionslægerne i alle aspekter af det daglige arbejde, så introduktionslægen får mulighed for at vurdere om specialet neurokirurgi er det rigtige valg. Hvorvidt den uddannelsessøgende er egnet til specialet neurokirurgi baseres på, om målene for introduktionsforløbet alle er opfyldt godkendt senest ved introduktionsforløbets afslutning. Introduktionsuddannelsen varer et år, kan på baggrund af de opstillede mål gennemføres på enhver af de fem neurokirurgiske afdelinger. Efter ansættelse tildeles den uddannelsessøgende en hovedvejleder, som følger den uddannelsessøgende gennem hele speciallægeuddannelsen som personlig faglig rådgiver, sikrer koordinationen i uddannelsesforløbet. Godkendt gennemført introduktionsforløb i neurokirurgi suppleret med en redegørelse fra ansættelsesstedets uddannelsesansvarlige overlæge om ansøgerens egnethed til specialet giver adgang til at søge hoveduddannelsen. I introduktionsforløbet er desuden placeret en teoretiske uddannelse, som består af tværfaglige kurser specialespecifikke obligatoriske kurser 5

6 Kompetencekravene de dertil hørende lærings- evalueringsmetoder for introduktionsuddannelsen er beskrevet defineret i efterfølgende matrix Hoveduddannelsen i neurokirurgi. Hoveduddannelsesforløbet finder sted på relevante afdelinger, hvor målbeskrivelsens kompetencer kan erhverves: basistræning i kirurgiske færdigheder, neuroli/neurofysioli, fokuserede kliniske ophold, videre træning i neurokirurgi på mellem- højt niveau. Hoveduddannelsen i neurokirurgi varer 48 måneder gennemføres under ansættelse på kliniske afdelinger i neurokirurgi, neuroli samt ved fokuserede klinisk ophold (FKO), hvori den uddannelsessøgende anbefales at tage ophold på et neuroanæstesiolisk afsnit, neurofysiolisk afdeling, skadestue neuroradiolisk afdeling med henblik på at erhverve specifikke kompetencer. (Bilag 1). I hoveduddannelsen er desuden placeret den teoretiske uddannelse, som består af enkelte tværfaglige kurser, specialespecifikke obligatoriske kurser, samt et forskningstræningsmodul på 12 uger. Der er tilknyttet 1 færdighedstrænende modul i neurokirurgisk anatomi/kirurgisk operationsteknik. Stamafdeling Den afdeling, som den uddannelsessøgende først ansættes ved i hoveduddannelsen betegnes stamafdelingen. Denne har det overordnede ansvar for ansættelsesforholdet gennemførelse af hoveduddannelsen. Ved ansættelsens begyndelse tilknyttes en hovedvejleder, som er en overlæge ansat på stamafdelingen som følger den uddannelsessøgende gennem hele uddannelsesforløbet. Den uddannelsesansvarlige overlæge har ansvaret for ved den enkelte ansættelses start, at udforme en individuel uddannelsesplan for den pågældende at sikre at planen lever op til afdelingens andel i hoveduddannelsesforløbets uddannelsesprram. Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, ikke på undervisning. Den pædagiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagisk tænkning men så ledelse, organisation administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt af ideelle grunde uden ansvar som ansat deltager således ikke i planlægning gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse 6

7 ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. Sikre at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold sikre gennemførsel af dem. Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. Planlægge sikre prram for introduktion i afdelingen. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. Engagere instruerer daglige kliniske vejledere. Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb. Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprrammet bliver gennemført. Anvende pædagiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. 7

8 Gennemføre fortløbende r. Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet. Anvende pædagiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. 8

9 Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder Daglige kliniske vejledere Funktionsområder - Uddannelsesansvarlig overlæge - Hovedvejleder (en udpeget) - Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprram Uddannelsesplan Introduktionsprram Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende Evaluering af uddannelsen - Sikrer at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet - Sikrer prram for introduktion i afdelingen - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Engagere instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Sikrer at evaluering af uddannelsen udføres - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at prrammet for introduktion i afdelingen bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Gennemfører fortløbende r - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af prram for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder 9

10 - Giver afdelingen feed back, iværksætter gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde Basistræning i kirurgi Basistræning i kirurgi har til formål, at bibringe den uddannelsessøgende indsigt øvelse i basale kirurgiske færdigheder, samt i at erkende behandle almindelige kirurgiske sår- andre komplikationer. Derudover bør den uddannelsessøgende opnå indsigt i et beslægtet kirurgisk speciale (ortopædkirurgi). Basistræningen i kirurgi må på baggrund af de opstillede mål anbefales at vare ca. 1 måned. (Bilag 1). 3. Mål læringsstrategier Målbeskrivelsen definerer de tre væsentligste elementer i speciallægeuddannelsen: 1. Opstilling af et mål (en kompetence), 2. Angivelse af måden at opnå kompetencen på (læringsstrategien) 3. En evalueringsstrategi bestående af en eller flere evalueringsmetoder til vurdering af, om kompetencen rent faktisk er opnået. De regionale videreuddannelsesråd etablerer de nødvendige hoveduddannelsesforløb i neurokirurgi udfærdiger uddannelsesprram for forløbene på baggrund af specialets målbeskrivelse de involverede afdelingers uddannelsespotentiale, herunder tid sted for erhvervelserne af kompetencerne der ikke finder sted på neurokirurgiske afdelinger. Ved starten af hvert ansættelsesforhold, der indgår i hoveduddannelsen gennemføres en samtale med den uddannelsesansvarlige overlæge eller en stedfortræder for denne. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprrammet for hoveduddannelsen eventuelle dokumenterede kompetencer hos den uddannelsessøgende. Ved afslutningen af de enkelte delelementer, skal der foretages evaluering af, hvorvidt de relevante beskrevne kompetencer er opnået. Ved afslutningen af hele hoveduddannelsen skal evalueringen sikre at hele målbeskrivelsens minimumskompetencer for speciallægeuddannelsen er opfyldt. 3.1 Kompetencer. Den fremtidige speciallæge skal ikke kun uddannes i at være medicinsk ekspert, men skal så kunne varetage yderligere roller: 1. Medicinsk ekspert 2. Kommunikator 3. Samarbejder 4. Leder/administrator 5. Sundhedsfremmer 6. Akademiker 10

11 7. Professionel De enkelte kompetencer er angivet for hver rolle i de følgende tabeller. Selv om rollerne er beskrevet adskilt, integreres rollernes kompetencer naturligt under varetagelsen af de neurokirurgiske arbejdsopgaver Generelt om neurokirurgisk kompetence. Formålet med speciallægeuddannelsen er, at den nyuddannede som minimum skal blive kompetent til at varetage funktionen som speciallæge på en neurokirurgisk afdeling. Grundlaget for kompetenceudviklingen inden for færdigheder holdninger/adfærd er en underliggende viden, som udgør en nødvendig forudsætning for at handle relevant som speciallæge i en klinisk situation. Denne viden erhverves gennem det kliniske arbejde, ved deltagelse i relevant kursusaktivitet, gennem undervisningsopgaver samt ved studiet af neurokirurgisk litteratur på internationalt niveau (tidskrifter lærebøger). Alt efter mulighederne for den enkelte uddannelsessøgende læge på den uddannelsesgivende afdeling bør der opnås kompetencer på højere niveau inden for visse områder, men dette må ikke ske på bekostning af de beskrevne minimumskompetencer i målbeskrivelsen. En specifik kompetence er ikke nødvendigvis opnået, når en procedure er udført et bestemt antal gange, men opnås alene i et samspil mellem vejleder den uddannelsessøgende. 3.2 Læringsstrategier, læringsmetoder læringsrammer I målbeskrivelsen angives ikke kun de enkelte mål for speciallægen, men der angives så forskellige metoder eller veje ad hvilke målene kan nås. Der er således i kompetencetabellerne i kolonnen læringsstrategi angivet forskellige muligheder. For visse enkelte mål er angivet flere strategier, som frit kan anvendes, når blot de sikrer at det enkelte mål nås. Andre kompetencer erhverves gennem obligatoriske læringsmetoder, alene eller i kombination som fx. obligatoriske teoretiske kurser klinisk arbejde Læringsrammerne er inddraget i overvejelserne vedrørende læringsstrategier, men er ikke angivet specifikt i målbeskrivelsen, idet disse kan variere mellem afdelingerne. Der skal derfor i uddannelsesprrammerne udarbejdes et afsnit om læringsrammerne for det pågældende forløb, herunder definition af vejlederfunktionen. På baggrund af uddannelsesprrammet under hensyn til den uddannelsessøgendes egen kompetenceprofil afdelingens ressourcer fastlægges i dial mellem den uddannelsesansvarlige overlæge den uddannelsessøgende en uddannelsesplan ved ansættelsens start. I uddannelsesplanen skal indgå et afsnit, som beskriver den uddannelsessøgende læges egne mål, forudsætninger egenskaber herunder beskrivelser af, hvordan vedkommende påtænker at handle i forhold til de opstillede målsætninger. Uddannelsesplanen indgår i porteføljen. Klarificeringen af ovennævnte plan har det meget vigtige formål, at modsætninger, konflikter muligheder tydeliggøres allerede i uddannelsesplanlægningen, således at 11

12 målsætninger virkelighed senere i uddannelsesforløbet har en reel mulighed for resonans Læringsstrategier metoder Overordnet set opdeles strategierne for læring i teoretisk læringsstrategi (T), færdighedslæringsstrategi (F) klinisk læringsstrategi (K). T. Teoretisk læringsstrategi. Læring baseret på teoretisk læring kan således bestå af følgende metoder, enkeltvis eller i kombination: 1. Selvstudium 2. Teoretiske kurser 3. Videnskabelige projekter 4. konferencer 5. Litteraturopgaver 6. Undervisningsopgaver 7. Kvalitetssikringsopgaver 8. Udarbejdelse af instrukser F. Færdighedslæringsstrategi. 9. Færdighedskurser/færdighedslaboratorium K. Klinisk læringsstrategi 10. Klinisk arbejde 11. Bed-side vejledning/supervision 12. Operation som assistent (OA) 13. Operation under supervision (OSU) 14. Operation selvstændigt (OS) 15. Fokuserede kliniske ophold Definition af læringsmetoderne Selvstudium: dvs læsning af faglitteratur, herunder neurokirurgiske tidsskrifter ( Neurosurgery, Journal of Neurosurgery, Acta Neurochirurgica, British Journal of Neurosurgery, m.fl.) lærebøger, websider, samt læringsvideoer. Teoretiske kurser: dvs. de generelle tværfaglige de specialespecifikke kurser. Alle beskrevne kurser er obligatoriske. Videnskabelige projekter: herunder deltagelse i kurser, som er nødvendige for projektets gennemførelse. Det videnskabelige projekts egnethed som læringsstrategi til den neurokirurgiske uddannelse vurderes a priori ved udfærdigelsen af uddannelsesplanen. Videnskabeligt projekt evt. nødvendigt forskningskursus, indgår i det 12 uger varende forskningstræningsmodul Færdighedskurser: Kurser med vægten lagt på praktisk færdighedstræning, som fx kurser i kraniotomiadgange, instrumentering m.v. 12

13 Klinisk arbejde: Almindeligt klinisk arbejde, herunder patientkontakt, stuegang, ambulatorium, vagtarbejde m.m. Bed-side vejledning/supervision: Supervision i forbindelse med klinisk arbejde Fokuseret klinisk ophold: Korterevarende ophold på anden afdeling. Opholdet legitimeres af ønsket om opnåelse af en specifik kompetence, som bedst opnås ved netop et fokuseret ophold på den pågældende afdeling. Kompetence kan være både praktisk eller teoretisk. Opholdet kan kun fokuseres, hvis den pågældende er surnummerært til stede. Det anbefales, på baggrund af de opstillede mål, i hoveduddannelsesforløbet at planlægge fokuseret klinisk ophold på 1) Klinisk neurofysiolisk afd., hvor kompetencerne bør opnås under opholdet på neurolisk afdeling, 2) neuroanæstesiolisk afsnit, 3) neuropatolisk afdeling, på 4) neuroradiolisk afdeling. Det enkelte fokuserede kliniske ophold kan ikke overstige uger, opholdet bør være nøje skemalagt med henblik på at opnå de specificerede kompetencer der berettiger opholdet. 4 Evalueringsstrategier 4.1 Evaluering af den uddannelsessøgende Evaluering af den uddannelsessøgende finder sted løbende, så justering af læringsrammerne eller opfordring til særlig indsats af den uddannelsessøgende kan ske undervejs i forløbet for at tilgodese en naturlig prression i kompetenceerhvervelsen et tidsmæssigt passende kompetenceniveau. Den formelle godkendelse af, at den uddannelsessøgende har erhvervet en målbeskrevet kompetence foretages af vejleder på baggrund af dennes observationer eller andres observationer, i dial med den uddannelsessøgende. Det er vigtigt, at denne (summative) evaluering bygger på en struktureret realistisk bedømmelse af den uddannelsessøgendes kompetence, herunder varetagelsen af de funktioner der konkretiserer målets indhold. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering evt. justering af uddannelsen undervejs. De kompetencer, der evalueres, afspejler bredt det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. Evalueringssamtaler anvendes fortsat til overordnet monitorering (kontrol justering) af kompetence-udviklingen evalueringen af den kliniske uddannelse. Samtalesystemet bygger på struktureret samtale mellem vejleder den uddannelsessøgende, hvor vejlederen søger at afdække, om den uddannelsessøgende på baggrund af dokumentation indtryk er i stand til at opfylde den individuelle aftalte uddannelsesplan, som er udarbejdet på basis af uddannelsesprrammet for forløbet. Samtidig tjener uddannelsessamtalerne til en evaluering af uddannelsesstedet. Den uddannelsesansvarlige overlæge deltager efter behov i samtalerne. 13

14 4.2 Evalueringsmetoder Nedenstående liste angiver de evalueringsmetoder, der kan komme på tale ved evaluering af om de beskrevne mål for den neurokirurgiske speciallæge er opnået. I den efterfølgende matrixopstilling vil der for hvert mål være angivet, hvilke metoder der må anses for obligate for hvilke der er valgmulighed i forhold til andre ved angivelse af, eller /eller. En nøje gennemført evaluering på et præcist grundlag er et centralt punkt for opretholdelse af en ensartet høj kvalitet i uddannelsen for en stadig vedligeholdelse udvikling af afdelingens uddannelsespotentiale. En veldefineret, objektiv systematiseret evaluering forudgået af løbende supervision vejledning er ligeledes en forudsætning for den uddannelsessøgendes kvalitetsbevidsthed, arbejdstilfredshed entusiasme den nødvendige indlæring af adfærd holdninger, der karakteriserer den færdige, veluddannede speciallæge Audit 4. Bedømmelse af gennemførte opgaver 5. Godkendelse af specifikt kursus graders evaluering Ad 1. Er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen der afhandler i forvejen definerede områder men som ikke har præg af overhøring. Ad 2. : Ved at den uddannelsesgivende læge direkte observerer den uddannelsessøgende, findes et grundlag for vurdering af kompetencer. I sådanne praktiske kliniske situationer kan det vurderes om den uddannelsessøgende læge fremover selvstændigt kan udføre eller være ansvarlig for den pågældende aktivitet. Til understøttelse af den uddannelsesgivende læges vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i ativiteten, således at relevante forhold kan komme med i vurderingen (struktureret kollegial bedømmelse). I situationer, hvor den uddannelsessøgende arbejder på egen hånd er en sådan direkte kke mulig. Kompetencen kan i sådanne tilfælde vurderes ved løbende tidsbegrænset observation eller enkel scoringssystemer. Observation scoring kan ske ud fra patientforløb, journalnotater, operationsbeskrivelser, oplysninger fra kolleger andet personale. Observation ved hjælp af scoringssystemer har den fordel, at såvel uddannelsesgivende som uddannelsesøgende læge er bekendt med kriterierne for god udførelse, at observationen bliver mere objektiv. Ved at involvere den uddannelsesøgende læge i udvikling af scoringssystemer vurderingsprocessen, udvikles denne evne til selvvurdering. Scoringssystemer kan kombineres med checklister. Vurderingsmetoden er egnet til de færdighedsprægede tekniske kompetenceområder, men kan så indgå i en vurdering af de bløde kompetenceområder såfremt den indgår i samspil med andre vurderingskriterier. 14

15 Ad 3 audit: En struktureret gennemgang mod i forvejen opstillede kriterier af udførte arbejder, f.eks. journaler, specialundersøgelser, enten løbende f.eks. to hver anden måned eller samlet ved afslutningen af et forløb. Ad 4. Bedømmelse af gennemført opgave er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført opgave. Ad graders evaluering er en evaluering der bliver udført af flere sundhedsfaglige medarbejdere med forskellige baggrund, mod i forvejen opstillede kriterier 4.3 Evaluering af uddannelsesrammerne Evalueringen skal til stadighed justere korrigere selve uddannelsen dens sociale processer aktiviteter. Den er en integreret del af uddannelses- læreprocessen, indeholder feedback til både den uddannelsessøgende læge uddannelsessystemet om styrker svagheder. Den er herved en hjælp til at afdække uddannelsesbehov til at justere rammerne for uddannelsen med samtidig med at den uddannelsessøgende læges kompetencer erhverves Ud fra en vurdering af læringsrammerne skal der tages stilling til, om en justering af rammerne kan forbedre uddannelsesmiljøet -kulturen på uddannelsesstedet. Væsentlige rammer (patientgrundlag arbejdstilrettelæggelse), som kan have indflydelse på kompetencernes evt. manglende prression, kan hermed inkorporeres i bedømmelsen af den uddannelsessøgende læge. Uddannelsesprrammet skal angive de nærmere retningslinier for evaluering af læringsrammerne. Denne vurdering kan foretages på baggrund af: porteføljens optegnelser afdelingens selvevalueringsrapport inspektorrapport evt. prressionstest Vurderingen kan foregå kollektivt ved uddannelseskonferencer, ved samtaler mellem den uddannelsessøgende dennes vejleder, samt i forbindelse med inspektorbesøg. Eventuel diskrepans mellem data fra lbøger selvevalueringsrapport/inspektorrapport skal føre til en revurdering justering af afdelingens læringsrammer ved gentagen diskrepans føre til overvejelser i det regionale råd for lægers videreuddannelse om afdelingens uddannelsespotentiale. 5. Teoretiske kurser forskningstræningsmodul 5.1 Generelle tværfaglige kurser De tværfaglige kurser sikrer minimumskompetencer inden for kommunikation, pædagik, ledelse, administration samarbejde. De tværfaglige kurser er inddelt i: kursus i kommunikation. Varighed 1 uge, tidsmæssig placeret under turnusuddannelsen. kursus i pædagik: Varighed 1 uge, tidsmæssigt placeret under turnusuddannelsen/introduktionsuddannelsen. 15

16 Kursus i ledelse, administration samarbejde. Varighed 2 uger. Inddelt i 3 moduler, hvor modul 1 er tidsmæssigt placeret i introduktionsuddannelsen modul 2 3 er placeret under hoveduddannelsen. 5.2 Specialespecifikke kurser Uddannelsessøgende læger i neurokirurgi skal for at få godkendt beskrevne mål have gennemgået et teoretisk undervisningsprram. Dette undervisningsprram består af en række kurser, hvis tilrettelæggelse praktiske gennemførelse påhviler Dansk Neurolisk Selskab Dansk Neurokirurgisk Selskabs kursusledelse. De teoretiske specialespecifikke kurser, der gennemføres i hoveduddannelsesforløbet i neurokirurgi er obligatoriske, idet de indgår som obligate læringsmetoder til erhvervelse af visse mål i denne målbeskrivelses matrix-del Det samlede teoretiske undervisningsprram omfatter max. 210 timer. De uddannelsessøgende læger vil blive orienteret ved forløbenes start om placeringen af de teoretiske kurser. Kursusrækken vil indeholde: 7 obligatoriske fællesneuroliske kurser: o Traumatoli o Neuroonkoli o Cerebrovaskulære sygdomme o Rygsygdomme o Socialneuroli o Klinisk paraklinisk undersøgelsesteknik o Basal neurovidenskab Neurokirurgisk kursus 5.3 Forskningstræningsmodul Der er afsat 12 uger til forskningstræning, der hensigtsmæssigt fordeles over uddannelsesforløbeti hoveduddannelsen. Under uddannelsen gennemføres et neurokirurgisk orienteret forskningsprojekt. For at sikre kvaliteten i forskningstræningen kan den uddannelsessøgende eventuelt tilbydes deltagelse i kurser som kan have en støttende funktion for den planlagte forskningsaktivitet. Faserne i forskningstræningen er følgende: Formulering af problemstilling Indsamling af viden datamateriale samt en efterfølgende analyse heraf på basis af relevante forskningsbaserede metoder Kritisk analyse af resultaterne en sammenfattende konklusion I modulet kan der indgå elementer som: Ansøgning om forskningsmidler Kendskab til Det Videnskabsetiske Komitésystem andre relevante instanser. 16

17 Efter forskningstræningsmodulet er afsluttet, skal projektet afrapporteres skriftligt mundtligt, eksempelvis som en videnskabelig artikel som et foredrag præsenteret ved et nationalt eller internationalt møde. Ved opnået ph.d. grad eller dr. med. grad kan forskningstræningsmodulet alternativt omfatte videnskabelig vejledningsfunktion, med aktiv deltagelse, for andre inden for emner med neurokirurgiskrelevans, eller gennemførelse af kvalitetssikrings- eller kvalitetsudviklingsprojekt inden for neurokirurgien. 17

18 Mål, læring evaluering i speciallægeuddannelsen I det følgende beskrives målene for de 7 roller. Tabellerne er struktureret efter rollerne som anført i 3.1, anviser først introduktionsuddannelsen derefter hoveduddannelsen, inklusiv basistræningen i kirurgi. Tabelkolonnerne består af det ønskede mål en konkretisering af målet. Niveauet for læringen ligger implicit i målet /eller konkretiseringen af målet. Der er ingen konkretisering af hvilket antal indgreb eller procedurer, der tænkes gennemført for at opnå neurokirurgisk specialistkompetence. Dette er tilsigtet, idet en individuel vurdering af om kompetencerne er opnået er langt mere hensigtsmæssig, idet en kompetence ikke nødvendigvis er opnået, når et specifikt antal indgreb er gennemført. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at de anvendte, individuelle evalueringsmetoder således stiller større krav til uddannelsesstedet i vurderingen af den uddannelsessøgendes erhvervede kompetencer, end hvis evalueringen alene baseredes på kontrol af om et specifikt antal procedurer var gennemført. Når den individuelle uddannelsesplan udformes ved ansættelsens påbegyndelse aftales det specifikt, hvor mange indgreb procedurer den pågældende uddannelsessøgende skal gennemføre, før den endelige kompetenceevaluering finder sted. Kompetencerne skal ikke nødvendigvis erhverves i den opstillede rækkefølge. En procedure kan i kolonnen Læringsstrategi have betegnelsen operere selvstændigt, dette henviser til, at den nødvendige viden om, praktiske færdigheder er erhvervet, hvad angår indikationer, eventuelle kontraindikationer, præoperativ klargøring af patienten, normale afvigende per- postoperative forløb. Den uddannelsessøgende skal kunne erkende behandle komplikationer til indgrebet, kunne anvende det til indgrebet nødvendige apperatur, herunder kende eventuelle risici apparaturet begrænsninger, kunne informere patienten om indgrebet. Alle indgreb indføres i porteføljens uformelle afsnit (læringsdagb) som er den uddannelsessøgendes operationskatal. Den sidste kolonne anfører hvilken evalueringsstrategi, der skal anvendes for at dokumentere, at den ønskede kompetence rent faktisk så er opnået. 18

19 6. Introduktionsuddannelsen 6.1 Neuroanatomi Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Redegøre for CNS` embryoli med Viden om de væsentligste relevans for neurokirurgi udviklingstrin patenese ved de hyppigste udviklingsanomalier i kranium, encephanlon, medulla, Angive neurokraniets ansigtets opbygning eksterne points de reperre, samt klinisk elokvente områders projektion på kraniets ryggens overflade På introduktionsniveau redegøre for encephalons kirurgiske anatomi for begrebet elokvent non-elokvent område Udføre kronesnit, coronal incision, frontotemporal lap, pterionlap, hesteskolap, liniære incisioner samt redegøre for mulige komplikationer ved incisionerne columna. På introduktionsniveau redegøre for columna vertebralis, medulla spinalis cauda equinas kirurgiske anatomi funktioner med fokus på neurokirurgiske problemstillinger Frontallapper, temporallapper, parietallapper, occipitallapper, hinder, cerebellum, limbiske system ventrikelnære strukturer, basale inddeling af hjernestamme dets funktioner, ventrikelsystem, arterier, vener, durale sinus. Redegøre for skalpens opbygning, herunder arterie- nerveforsyning samt forudsætning for udførelse af incision. Læringsstrategi Evalueringsstrategi Selvstudium Klinisk arbejde Selvstudium Kurser Operationsassistent Superviseret operere Selvstudium Kurser Operationsassistent Selvstudium Kurser Operationsassistent Superviseret operere Godkendt kursus Godkendt kursus Godkendt kursus 19

20 6.2 Neurolisk neurokirurgisk undersøgelsesteknik Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Optage specialespecifik anamnese, udføre alm. klinisk undersøgelse, alm. neurolisk undersøgelse sammensætte informationerne til en lisk opbygget journal Forholde sig til klinisk, neurokirurgisk beslutningsproces, herunder koncist præsentere et casus, samt planer for klinisk håndtering af problemstillingen Angive sandsynlige sygdomsprocesser lokalisere læsioner i CNS perifere nerver udfra sygehistorie objektiv klinisk undersøgelse Demonstrere den normale fremstilling af myelærafi, CT- MR-scanning samt arterirafi, herunder angive indikationer, kontraindikationer risici Modtage bevidstløse patienter i neurokirurgisk afdeling, udføre fokuseret objektiv undersøgelse, efter relevante differentialdiagnostiske overvejelser visitere patienten korrekt Udføre lumbalpunktur kunne identificere komplikationer dertil Herunder anvende neurolisk terminoli begreber inden for undersøgelsesteknik, symptomatoli neuropatofysioli Lære korrekt neurokirurgisk sprbrug terminoli på en koncis måde anvende disse færdigheder til en fokuseret casuspræsentation under konference stuegang Hemisfærer, hjernestamme, cerebellum, rygmarv, cauda equina,nerverødder, nerveplekser, perifere nerver Herunder redegøre for myelrafi, CT MR-scanninger samt arterirafi; basal teknik forskelle, Neurokirurgisk/neurolisk, medicinsk differentialdiagnostik. Kunne bruge Glasgow coma scale CFS normale udseende ved de hyppigst forekommende sygdomsprocesser, Læringsstrategi Klinisk arbejde Kurser Selvstudier Kurser Litterturopgaver Klinisk arbejde Klinisk arbejde Kurser Selvstudium Kurser Klinisk arbejde Selvstudium Kurser Klinisk arbejde Selvstudium Evalueringsstrategi Godkendt kursus Audit /eller Godkendt kursus Bedømmelse af opgave Godkendt kursus Audit Godkendt kursus Godkendt kursus Audit /eller 20

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet Klinisk Biokemi...3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI ved Neurokirurgisk Afdeling U, OUH Neurokirurgisk Afdeling NK, Århus Sygehus Indholdsfortegnelse 1 INDHOLD INDLEDNING 2 PRÆSENTATION AF UDDANNELSESFORLØBET

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet... 4 2. Uddannelsens

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Urologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Urologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Uroli Sundhedsstyrelsen Dansk Urolisk Selskab Maj 2008. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Læsevejledning... 4 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Målbeskrivelser og logbøger;

Målbeskrivelser og logbøger; ISBN nr. 87-9109-7-6 Retningslinier for udfærdigelse af: Målbeskrivelser og logbøger; Den lægelige videreuddannelses kompetencemål, lærings- og evalueringsstrategier Sundhedsstyrelsen 2001 Forord Anbefalingerne

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Psykiatri

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Psykiatri Målbeskrivelse for uddannelsen i Psykiatri Sundhedsstyrelsen Dansk Psykiatrisk Selskab Januar 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1 INDLEDNING 1.1 BESKRIVELSE AF SPECIALET 1.2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Hvidovre Gynækologi og obstetrik

Hvidovre Gynækologi og obstetrik Hvidovre Gynækologi og obstetrik Uddannelsesprogrammet beskriver, hvordan den nationale målbeskrivelse fungerer på den lokale afdeling Godkendt marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indholdet i speciallægeuddannelsen

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi. Neurologisk Afdeling, Vejle-Give Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi. Neurologisk Afdeling, Vejle-Give Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi Neurologisk Afdeling, Vejle-Give Sygehus Specialet Neurologi omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af sygdomme i det centrale og perifere

Læs mere

Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i Diagnostisk Radiologi

Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i Diagnostisk Radiologi beskrivelse for introduktionsuddannelsen i Diagnostisk Radiologi Dansk Radiologisk Selskab Sundhedsstyrelsen Februar 2009 1 beskrivelse for introduktionsuddannelsen i diagnostisk radiologi Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Introduktions- og hoveduddannelsesforløb Forløb 3 a og b Uddannelsessted: Psykiatrisk Center Hvidovre 01.12.2012

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen. I Anæstesiologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen. I Anæstesiologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen I Anæstesiologi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Januar 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

De specialespecifikke kurser i neurokirurgi

De specialespecifikke kurser i neurokirurgi 1 De specialespecifikke kurser i neurokirurgi møde den 24. september 2012 Uddannelsesudvalget under Dansk Neurokirurgisk Selskab afholdte møde om de specialespecifikke kurser med det formål at finde ud

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Introduktions- og hoveduddannelsesforløb Forløb 7 Uddannelsessted: Psykiatrisk Center Frederiksberg 01.12.2012 1

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM OG LOGBOG FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSEN I PSYKIATRI I BOGEN. Region Øst, Syd, Nord Revideret februar 2008

UDDANNELSESPROGRAM OG LOGBOG FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSEN I PSYKIATRI I BOGEN. Region Øst, Syd, Nord Revideret februar 2008 UDDANNELSESPROGRAM OG LOGBOG FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSEN I PSYKIATRI I BOGEN Region Øst, Syd, Nord Revideret februar 2008 VUU, Dansk Psykiatrisk Selskab, marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 INDLEDNING

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi 2009 Forord Porteføljens formål Formålet med porteføljen i speciallægeuddannelsen er: at sikre, at opnåede kompetencer bliver registreret. at anvendes

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune 2010 Version 1.2 1 1. Indledning Dette uddannelsesprogram dækker

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Vestsjællandshospital, Holbæk Gyn

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Plastik- Rekonstruktionskirurgi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Det plastikkirurgiske

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab Maj 2011 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk kirurgi Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale

Læs mere

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi.

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Bispebjerg Hospital Arbejds- og

Læs mere

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Introduktions- og hoveduddannelsesforløb Forløb 2 a og b Uddannelsessted: Psykiatrisk Center Ballerup 01.12.2012

Læs mere

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANISH NEUROLOGICAL SOCIETY København d. 6. juni 2008 Introduktion til neurologien Neurologi er et speciale der gennemgår en meget hurtig udvikling. Specialet er dog samtidig

Læs mere

Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate

Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate Side 1 af 18 i medicinsk uddannelse Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate kliniske lektorer, den Pædagogisk Udviklende Funktion, Region Øst og Kbh. Universitet sept. 2008.

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers

Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, klinisk lektor Hans Boie hansboie@rm.dk Revideret

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst For stillingen Radiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus og Radiologisk Klinik, Rigshospitalet Hoveduddannelseslæge: Stillingsnummer:

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus 1 Indledning Anæstesiologi og Intensiv Medicin omfatter anæstesi, analgesi, sedation samt monitorering og

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri Juli 2012 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12

Læs mere