TABSBØRN ÆNDRET LIVSPERSPEK TIV HOS VOKSNE. Mellem TABSBØRN AF CAMILLA LAHN SØRENSEN

Transkript

1 TABSBØRN AF CAMILLA LAHN SØRENSEN ÆNDRET LIVSPERSPEK TIV HOS VOKSNE TABSBØRN At miste en forælder som barn eller ung er en forfærdelig oplevelse. Men forskningen undervurderer, at det også kan være afsæt for en personlig vækst og et positivt perspektiv på tilværelsen. Mellem og voksne dan skere har oplevet at miste deres far eller mor som barn. I den psykologiske videnskab hersker der konsensus om, at det at miste en forælder i barndommen eller ungdommen er en enorm udfordring, der udløser en særlig svær sorg (Bowlby, 1980; Finkelstein, 1988). Men få har undersøgt sorgens betydning og forløb i et livsløbsperspektiv, og så vidt jeg ved, har ingen set på, hvilke konsekvenser det kan få for et menneskes perspektiv på livet at have mistet sin far eller mor i barndommen. Da jeg som 18-årig mistede min far, blev alting vendt på hovedet, og mit liv blev aldrig det samme igen. Ikke kun fordi min far nu var død efter lang tids sygdom, men også på grund af de sociale, økonomiske og praktiske forandringer, hans død medførte. Min mor var blevet enke, vores hus blev solgt, og min bror og jeg blev genstand for stor bekymring og medfølelse blandt venner og familie for at miste sin far så tidligt måtte da være noget af det værste, man kunne opleve. Det var det også, og jeg vil altid savne min far. Men med tiden opdagede jeg, at min fars død også fik nogle konsekvenser for min måde at opfatte og leve livet på, som jeg ikke havde forudset. Konfronteret med døden begyndte jeg pludselig at sætte pris på helt basale ting, som jeg før ikke havde været særlig bevidst om årstidernes skiften, venners nærvær, smagen af god mad. I de 11 år, der er gået, siden min far døde, har jeg ved samtaler med venner, der også har mistet en forælder i barndommen, fået indtryk af, at mange af os 3 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN

2 TABSBØRN oplever livet med en anden sårbarhed og intensitet end voksne, der ikke har mistet en forælder i deres barndom eller ungdom. Flere af os har oplevet, at det store savn har øget bevidstheden om og glæden ved fundamentale vilkår i tilværelsen. Sagt med andre ord har sorgen over at miste en forælder ændret vores perspektiver på os selv, vores kære og livet som helhed vi har fået et andet livsperspektiv. Positive konsekvenser? I de senere år er interessen for børn og unge, der har mistet en forælder, steget betragteligt. Dette har medført en stigning i antallet af rådgivningscentre som Egmont Fondens projekt Vil:kan og rådgivningscentret Unge & Sorg i Århus og København. Tidligere har der næsten udelukkende været organiseret støtte for tabsbørn hos Kræftens Bekæmpelse, hvilket i sagens natur udelukkede en stor gruppe børn og unge, hvis forældre var døde af andre årsager end kræft. Den øgede bevidsthed om tabsbørn og -unges behov for hjælp og støtte er positiv. Børn og unge i sorg kræver særlig opmærksomhed, fordi de stadig er i udvikling og deres selv- og verdensopfattelse endnu ikke er fast forankret. Et kompliceret eller patologisk sorgforløb kan derfor forsinke den naturlige udvikling eller sætte den helt i stå. Rådgivningscentrenes tilbud modtages som oftest af de tabsbørn, der er hårdest ramt af deres tab. Som psykologer bliver vi derfor vant til at møde den gruppe af børn og unge, der har de sværeste sorgforløb, og når de får det bedre og kommer videre i livet, slipper vi dem. Dette afspejler sig i sorgteorier og -forskning, der overvejende er koncentreret om patologiske reaktioner (Tennant, 1988; Silverman & Worden, 1993). I den gængse beskrivelse af sorg i fagog skønlitteratur er der ofte et ensidigt fokus på det mistede og smerten i savnet, dvs. en mangel-vinkel på tab. Koblet med den grundlæggende antagelse, at tidlige erfaringer har store konsekvenser for individets personlighed og identitetsdannelse, kommer man let til den slutning, at forældretab i barndommen må have en yderst negativ indvirkning på barnets videre udvikling. Men hvad med de velfungerende tabsbørn børn, der har profiteret af hjælpen, samt de, der ikke har brug for rådgivning? Flere sorgforskere har bemærket, at mange børn reagerer på tab med en resiliens, der ofte bliver overset, og at tab også kan indebære udviklingsmuligheder for de efterladte (Silverman & Worden, 1993). Set i lyset af mine egne og andres erfaringer synes det derfor oplagt at anlægge en resiliens-vinkel på tab og belyse voksne tabsbørn ud fra et normaludviklings-, ikke-patologisk perspektiv, der vægter positive aspekter ved tab. Læring og forandring Når jeg mener, at tidligt forældretab ofte vil medføre, at den efterladtes livsperspektiv ændres, er det, fordi jeg er af den opfattelse, at sorg kan medføre læring og forandring. Livsperspektiv skal her 4

3 forstås som et menneskes grundlæggende antagelser om sig selv, verden og forholdet mellem disse to. Tidlige teorier om sorg hævdede, at sorg er et afgrænset stykke arbejde, der har som formål at bryde båndet mellem den afdøde og den efterladte (Freud, 1917/1957; Bowlby 1980). Når sorgen er overstået, forventes den efterladte at vende tilbage til et psykisk status quo. Nyere teorier argumenterer for, man for altid vil være forandret, når man mister en nærtstående (Weiss, 1993; Klass et al., 1996). Sorg opfattes her som en psykosocial overgang, der kræver, at personen reviderer sine antagelser om sig selv og verden, dvs. sit livsperspektiv. De forventninger og antagelser, som personen hidtil har orienteret sig i verden med, afkræftes af tabet, og sorgprocessen bliver således en genlæringsproces (Parkes, 1993). For eksempel har man observeret, at mange tabsbørn føler sig mere sårbare over for tilværelsen, end normale børn gør. Dette kan skyldes, at deres grundlæggende antagelser, dvs. deres livsperspektiv, om verden som et trygt og forudsigeligt sted bliver udfordret af tabet (Silverman & Worden, 1993). Forskningens resultater Men hvad siger forskningen forholder det sig reelt sådan, at voksne tabsbørn har et andet livsperspektiv end normale voksne? Et blik på den nyere forskning i langtidsperspektiver på tidligt forældretab viser, at der i gruppen af voksne tabsbørn 5

4 TABSBØRN manifesterer sig flere kvalitativt og kvantitativt forskellige langtidsreaktioner på at have mistet en forælder i barndommen (Breier et al., 1988; Denes-Raj & Ehrlichman, 1991; Kendler et al., 1992; Mireault & Bond, 1992; Saler & Skolnick, 1992; Krause, 1993; Hurd, 1999; Luecken, 2000). Så vidt jeg er orienteret, er der ikke nogen, der specifikt har undersøgt, hvorvidt voksne tabsbørn har et andet livsperspektiv end normale voksne, men mange andre især negative reaktioner er blevet belyst. Overordnet tegner der sig tre temaer i forskningens resultater: psykopatologiske reaktioner som depression og angst, fysiologiske reaktioner som øget kortisolsekretion og ændringer i selvopfattelse som oplevet sårbarhed og oplevet personlig kontrol. Forskningen peger således på, at der kan ske fysiologiske, psykiske og sociale forandringer med de voksne tabsbørn. Disse forandringer kan tænkes at påvirke deres livs perspektiv. Forskningen er ikke konklusiv, men peger på, at voksne tabsbørn i en vis udstrækning lader til at være anderledes og opleve sig selv og verden forskelligt fra normale voksne. For eksempel forventer de at leve kortere tid end andre mennesker (Denes-Raj & Ehrlichman, 1991) og oplever sig selv som mere sårbare over for fremtidige tab end normale voksne (Mireault & Bond, 1992). Langt de fleste studier bygger på den tese, at tidligt forældretab medfører stor risiko for depression og angstforstyrrelser, dvs. der anlægges den førnævnte mangel-vinkel på tab. Fundene tyder dog på, at årsagskæden fra tidligt forældretab til depression og angst i voksenlivet er kompleks og ofte påvirkes af medierende faktorer som fx den overlevende forælders tackling af tabet. Desuden er den longitudinelle sorgforskning præget af forskellige metodiske problemer. Eksempelvis er der uenighed blandt forskerne om, hvor stringent man bør være i definitionen af begrebet forældretab nogle mener, at en skilsmisse også udsætter børn for tab, og inkluderer derfor skilsmissebørn i deres undersøgelser. Herudover kan det være svært at skelne mellem normal og patologisk sorg, fordi kompliceret sorg ikke er et enkelt syndrom med klare diagnostiske kriterier. Der er p.t. stor diskussion i sorgforskerkredse om, hvorvidt man skal klassificere patologisk sorg som en patologisk lidelse (Hogan et al., 2004). Sorgen og livsperspektivet Forskningen peger således på, at der på lang sigt sker psykologiske ændringer hos tabsbørn. Spørgsmålet er så, hvordan sorg over tabet af en forælder i barndommen kan tænkes at føre til et ændret livsperspektiv i voksenlivet. Hvad er det ved et barns sorg, der kan afføde fundamentale ændringer i oplevelsen af sig selv og verden? I et opgør med Freuds og Bowlbys forståelse af sorg som afknytning giver den nyere gentilknytningsteori et bud på, 6

5 hvordan sorg kan sætte forandringer i gang hos tabsbørn (Klass et al., 1996). Gentilknytning vil sige, at man efter tabet af en nærtstående danner en ny form for tilknytning til den afdøde og ikke, som Freud og Bowlby mente, bryder båndene til vedkommende. Incitamentet for at formulere denne nye sorgteori bygger på observationer, der peger på, at mange efterladte har et stort behov for at opretholde en indre forbindelse til afdøde, fx tale om og til den afdøde. Gentilknytningsteorien definerer sorg som en vedvarende tilpasningsproces, hvor det efterladte barn aktivt konstruerer en ny tilknytning til sin afdøde far eller mor. Den sunde sorg er karakteriseret ved fortløbende ændringer i barnets forhold til den afdøde, der følger en udviklingsbane fra minder til interaktiv relation til identifikation. Eksempelvis vil de fleste børn (og voksne) i den første tid efter tabet af en far eller mor mest være optaget af minder om den afdøde forælders særlige træk og vaner. Senere udvikler mange børn en levende relation til den afdøde ved fx at fortælle vedkommende om sine oplevelser og tanker. Og endelig ser man ofte i sunde sorgforløb, at børnene internaliserer den afdødes værdier ved eksempelvis at sætte en ære i at være en god ven, hvis far eller mor vægtede dette højt (identifikation) (Klass et al., 1996). Det interessante ved gentilknytningsteorien i forhold til ideen om ændret livsperspektiv er, at den belyser sorg som en udviklende proces, hvori barnets meningskonstruktion ændres: Når barnet danner en ny tilknytning til den afdøde forælder, søger han eller hun aktivt at skabe mening i sin tabsoplevelse og gøre den til en del af sin virkelighed. Gentilknytningsteorien foreslår, at barnet forandrer sig i denne meningsskabende proces, hvilket fx kommer til udtryk ved, at barnets værdier påvirkes og udvikles af den afdøde forælders 7

6 TABSBØRN verdenssyn. Således kan en ændring af livsperspektivet forstås ved selvets arbejde med at redefinere sig selv i forhold til den mistede forælder. Men det er for mig at se mere end relationen til den afdøde forælder og overtagelse af dennes værdier, der kan sætte en ændring af livsperspektivet i gang. I Klass et al. s (1996) beskrivelser af tabsbørnenes arbejde med at konstruere ny mening fokuseres der på barnets kamp for at udvikle en sund og bæredygtig relation til sin afdøde forælder. Jeg vil her vove den påstand, at det at udvikle en sund relation til sin døde far eller mor indebærer udvikling hos barnet, der strækker sig ud over hans relationelle kompetencer: Gentilknytning fordrer grundlæggende barnets erkendelse af, at hans far eller mor er død. Denne indsigt må kræve en enorm omstilling i barnets verdensforståelse. I erkendelsen af, at forælderen er død, bliver barnet konfronteret med det faktum, at alle mennesker, inklusive ham selv, en dag skal dø. Såfremt barnet magter at se denne kendsgerning i øjnene, er der tale om en fundamental eksistentiel indsigt, som må medføre en markant ændring i oplevelsen af verden (Yalom, 1998). Denne indsigt er særligt overvældende for børn, fordi de ikke er så kognitivt og emotionelt rustede, som voksne er. I kraft af barndommens struktur har børn ikke eksistentielle overvejelser tæt på i samme grad, som voksne kan have. Som før nævnt peger forskningen på, at mange voksne tabsbørn føler sig mere sårbare end normale voksne, hvilket kunne skyldes denne dødsbevidsthed. Sund sorg i barndommen kan således påvirke relationelle, eksistentielle og værdimæssige aspekter af barnets tilgang til verden. Et ændret livs perspektiv hos voksne tabsbørn kan dermed beskrives som forandringer i individets relationelle, værdimæssige og eksistentielle tilgang til og oplevelse af sig selv og verden. Konsekvenser for voksenlivet Hvis man som barn har mistet sin far eller mor og derved via en sund gentilknytning til den afdøde har fået ændret sit livsperspektiv, hvordan kommer dette ændrede livsperspektiv så til udtryk i voksenlivet? Som nævnt er det min personlige oplevelse, at jeg ofte er mere opmærksom på små glæder og vilkår i tilværelsen, end andre normale voksne er. I Peter Olesens bog Min mor døde min far døde fra 1999 fortæller voksne danskere om deres tabsoplevelser i barndommen, og flere giver udtryk for, at tabet af deres far eller mor har påvirket deres måde at se livet på, ofte i en positiv retning. Som en kvinde siger: Men at miste har lært mig, hvor værdifuldt livet er! (Olesen, 1999, s. 129) Det skulle således være blevet slået nogenlunde fast, at tidligt forældretab sætter store forandringer i gang i barnet, der påvirker hans eller hendes oplevelse af sig selv og verden i en sådan grad, at barnet udvikler et livsperspektiv, der synes anderledes end normale voksnes. Det er ikke formålet med denne artikel at så tvivl om, at det at miste en forælder som barn eller ung er en forfærdelig oplevelse det føles som at få voldsom hjemve og aldrig kunne komme hjem igen. Men jeg vil gerne vise, at der også kan og ofte kommer positiv læring og udvikling ud af tidligt forældretab. Den fremtidige forskning i langtidsperspektiver på tidligt forældretab kunne således med fordel anlægge en resiliensvinkel på tab. Man kunne fx gennemføre kvantitative studier af forskellige befolkningsgruppers psykiske velbefindende og sammenligne normale voksne med voksne tabsbørn. De bedst fungerende fra de to grupper kunne da blive sammenlignet på forskellige resiliensparametre som stressniveau og tilknytningsstil. Hermed kunne man få et billede af, hvilke individuelle karakteristika der kendetegner de velfungerende voksne tabsbørn. Det er mit indtryk, at der er vigtige informationer at hente i fremtidig forskning i de udviklende og positive aspekter af børns sorg og heraf følgende ændringer i livsperspektiv. Disse nye og vigtige dimensioner af konsekvenser ved forældretab ligger blot og venter på at blive afdækket. Camilla Lahn Sørensen, cand.psych., Lokalpsykiatrisk Center Djursland 8

7 Referencer: Bowlby, J. (1980): Attachment and Loss, Vol. III: Loss: Sadness and Depression. The Hogarth Press Ltd. Breier, A., Kelsoe, J.R., Kirwin, P.D., Beller, S.A., Wolkowitz, O.M, Pickar, D. (1988): Early Parental Loss and Development of Adult Psychopathology. Archives of General Psychiatry, 45, Denes-Raj, V. & Ehrlichman, H. (1991): Effects of Premature Parental Death on Subjective Life Expectancy, Death Anxiety, and Health Behavior. Omega, 23(4), Finkelstein, H. (1988): The Long-term Effects of early Parent Death: A Review. Journal of clinical Psychology, 44: 3-9. Freud, S. (1917): Mourning and Melancholia. I: The Standard Edition of the Complete Psychological Works of Sigmund Freud, XIV, (1957) London: The Hogarth Press Ltd., Hogan, N.S., Worden, J.W. & Schmidt, L.A. (2004): An Empirical Study of the Proposed Complicated Grief Disorder Criteria. Omega, 48(3), Hurd, R.C. (1999): Adults View Their Childhood Bereavement Experiences. Death Studies, 23(1), Kendler, K.S., Neale, M.C., Kessler, R.C., Heath, A.C. & Eaves, L.J. (1992): Childhood Parental Loss and Adult Psychopathology in Women. A Twin Study Perspective. Archives of General Psychiatry, 49, Klass, D., Silverman, P.R. & Nickman, S.L. (red.) (1996): Continuing Bonds. New Understandings of Grief. London: Taylor & Francis. Krause, N. (1993): Early Parental Loss and Personal Control in Later Life. Journal of Gerontology, 48(3), Luecken, L.J. (2000): Parental caring and loss during childhood and adult cortisol responses to stress. Psychology & Health, 15(6), McLeod, J.D. (1991): Childhood Parental Loss and Adult Depression. Journal of Health and Social Behavior, 32, Mireault, G.C. & Bond, L.A. (1992): Parental Death in Childhood: Perceived Vulnerability, and Adult Depression and Anxiety. American Journal of Orthopsychiatry, 62(4), Olesen, P. (red.) (1999): Min mor døde. Min far døde. Vejle: Kroghs Forlag A/S. Parkes, C.M. (1993): Bereavement as a psychosocial transition: Processes of adaptation to change. I: Stroebe, M.S., Stroebe, W. & Hansson, R.O. (red.) (1993): Handbook of bereavement. Theory, research, and intervention. New York: Cambridge University Press. Saler, L. & Skolnick, N. (1992): Childhood Parental Death and Depression in Adulthood: Roles of Surviving Parent and Family Environment. American Journal of Orthopsychiatry, 62(4), Silverman, P.R. & Worden, J.W. (1993): Children s reactions to the death of a parent. I: Stroebe, M.S., Stroebe, W. & Hansson, R.O. (red.) (1993): Handbook of bereavement. Theory, research, and intervention. New York: Cambridge University Press. Sørensen, Camilla Lahn (2005): Ændret livsperspektiv hos voksne tabsbørn. Empirisk og teoretisk belysning af langtidskonsekvenser af tidligt forældretab. Kan rekvireres på Psykologisk Instituts Bibliotek, Aarhus Universitet, eller ved henvendelse til Camilla Lahn Sørensen på cll@psykiatri.aaa.dk. Tennant, C. (1988): Parental Loss in Childhood. Its Effect in Adult Life. Archives of General Psychiatry, 45, Weiss, R.S. (1993): Loss and Recovery. I: Stroebe, M.S., Stroebe, W. & Hansson, R.O. (red.) (1993): Handbook of bereavement. Theory, research, and intervention. New York: Cambridge Uni- 9