Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring"

Transkript

1 Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Undervisningsministeriet Afdeling for erhvervsrettet voksenuddannelse Januar 2010

2 Indhold INDLEDNING...1 DANSK KVALIFIKATIONSRAMME FOR LIVSLANG LÆRING...3 NIVEAUER OG NIVEAUBESKRIVELSER...4 GRADER, UDDANNELSESBEVISER OG BEVISER FOR SUPPLERENDE KVALIFIKATIONER...4 HVORDAN INDPLACERES AMU-BEVISER I KVALIFIKATIONSRAMMEN?...7 BILAG 1: CENTRALE BEGREBER...10 BILAG 2: BRUG AF NYE FUNKTIONER I UA.DK FOR EUU...12 BILAG 3: BRUG AF NYE FUNKTIONER I UA.DK FOR UVM...15

3 Indledning Dansk kvalifikationsramme for livslang læring Baggrund kort Med beslutningen om at etablere en dansk kvalifikationsramme for livslang læring skal alle offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem indplaceres kvalifikationsrammen. Kvalifikationsrammen er beskrevet i rapporten Introduktion til den danske kvalifikationsramme for livslang læring 1, som udover at beskrive kvalifikationsrammen også beskriver dens sammenhæng til den europæiske kvalifikationsramme, EQF. Introduktion Den danske kvalifikationsramme for livslang læring vil gøre det muligt for uddannelsessøgende, arbejdsgivere og vejledere at få et bedre overblik over de offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem. Den vil samtidig synliggøre veje gennem uddannelsessystemet. Det vil gøre det lettere for uddannelsessøgende at finde ud af, hvordan man kan bygge videre på de kvalifikationer, som man allerede har. Formålet med vejledningen Formålet med vejledningen er at understøtte indplaceringen af uddannelsesbeviserne for arbejdsmarkedsuddannelserne (herefter: AMU-beviser) i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Vejledningen retter sig imod de, der er involveret i indplacering af AMU-beviserne i kvalifikationsrammen, det vil sige efteruddannelsesudvalgene og Undervisningsministeriet. Den danske kvalifikationsramme Endelig vil kvalifikationsrammen lette den gensidige anerkendelse mellem danske og udenlandske kvalifikationer. Det bliver muligt, fordi hvert niveau i den danske kvalifikationsramme og i andre landes kvalifikationsrammer kobles til et niveau i den europæiske kvalifikationsramme, så det bliver lettere at sammenligne uddannelsesbeviser fra forskellige lande. Den danske kvalifikationsramme ordner alle danske kvalifikationer i et beskrivelsessystem med otte niveauer. Dermed understøtter kvalifikationsrammen gennemsigtigheden i uddannelsessystemet og giver bedre muligheder for mobilitet og livslang læring. 1 Rapporten er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe om etablering af en dansk kvalifikationsramme for livslang læring med deltagelse af Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet og med bistand fra Teknologisk Institut. Hvad forstås ved en kvalifikation Ordet kvalifikation bruges i forbindelse med kvalifikationsrammen i en ganske bestemt betydning. Med en kvalifikation menes resultatet af en læreproces, som er bedømt og dokumenteret ved en offentlig godkendt grad eller et uddannelsesbevis.

4 Eksempler på kvalifikationer Eksempler på kvalifikationer er erhvervsuddannelsesbeviset for tømrer, professionsbachelorgraden i sygepleje og AMU-beviset for industristillads. Kompetencer Kompetencer er evnen til at anvende viden og færdigheder i arbejde eller studier. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. Læringsudbytte En kvalifikation beskriver resultatet af en læreproces. Dette resultat kaldes også læringsudbytte. Læringsudbytte vil sige, hvad man med en given kvalifikation forventes at vide og kunne. Niveauer og niveaubeskrivelser Begreberne uddybes i bilag 1. Tabellen på næste side viser niveaubeskrivelserne for niveau 2, 3, 4 og 5 i kvalifikationsrammen. Grader, uddannelsesbeviser og beviser for supplerende kvalifikationer En stige med otte niveauer Viden Færdigheder Kvalifikationsrammen kan ses som en stige med otte niveauer, hvor det samlede læringsudbytte af kvalifikationerne gradvist stiger fra niveau 1 til niveau 8. Hvert niveau repræsenterer altså en progression i forhold til niveauet nedenunder. For arbejdsmarkedsuddannelserne vil det være niveauerne 2, 3, 4 og 5, som er relevante. Hvert niveau er tilknyttet en niveaubeskrivelse, som beskriver vigtige træk ved kvalifikationer på niveauet. Niveaubeskrivelserne er opdelt efter tre nøgleord: Viden, færdigheder og kompetencer. Viden omfatter både viden om et emne og forståelse, dvs. om man er i stand til at sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både om teori og praksis. Færdigheder er det, en person kan gøre eller udføre. Der kan være tale om praktiske færdigheder, kognitive færdigheder (fx at kunne regne), kreative færdigheder, eller kommunikative færdigheder (at kunne udtrykke sig). Grader Uddannelsesbeviser Beviser for supplerende kvalifikationer De danske kvalifikationer, som skal indplaceres i kvalifikationsrammen, er inddelt i tre typer. Grader opnås i de videregående uddannelser, fx kandidatgraden eller bachelorgraden. Graderne opnås på niveauer fra 5 til 8. Uddannelsesbeviser betegner kvalifikationer, som opnås i resten af det danske uddannelsessystem. Eksempler på uddannelsesbeviser: Folkeskolens afgangsprøve, hhx, befaren skibsassistent, social- og sundhedshjælper, tømrer. Uddannelsesbeviser opnås på niveauerne 1 til 5. Beviser for supplerende kvalifikationer opnås ved gennemførelse af enkeltfag og kurser, som i sig selv udgør en afsluttet enhed, men som også kan indgå i en samlet kvalifikation - fx AMU-kurser og certifikater. AMUbeviser er altså beviser for supplerende kvalifikationer og skal indplaceres som sådanne. Definitionen af kvalifikationerne uddybes i bilag 1.

5 Niveau Viden Færdigheder Kompetencer Skal have grundlæggende viden inden for almene fag. Skal have grundlæggende forståelse af naturgivne, kulturelle, sociale og politiske forhold. Skal have grundlæggende viden inden for almene fag eller på udvalgte områder inden for et erhvervs- eller fagområde. Skal have forståelse for arbejdsmarkedets grundlæggende vilkår og mekanismer. Skal have viden om basale metoder og normer inden for et erhvervs- eller fagområde. Skal have forståelse af egne indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet og i samfundet. Skal have viden om begreber, principper og processer inden for et erhvervs- eller fagområdes praksis eller i almene fag. Skal have forståelse af sammenhænge mellem faglige problemer og samfundsmæssige/internationale forhold. Skal have viden om praksis og anvendelse af metode og teori inden for et erhvervs- eller fagområde. Skal have forståelse af praksis og/eller de vigtigste anvendte teorier og metoder og kunne forstå erhvervets anvendelse af disse. Skal besidde grundlæggende sproglige, numeriske, praktiske og kreative færdigheder. Skal kunne anvende forskellige grundlæggende arbejdsmetoder. Skal kunne evaluere eget arbejde. Skal kunne præsentere resultaterne af eget arbejde. Skal kunne anvende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter. Skal kunne korrigere for fejl eller afvigelser fra en plan eller standard. Skal kunne præsentere og diskutere resultaterne af eget arbejde. Skal kunne udføre praktiske arbejdsopgaver inden for faget/erhvervet. Skal kunne løse faglige problemer. Skal kunne søge og vurdere information med relevans for en praktisk arbejdsopgave indenfor et fag eller et erhverv. Skal kunne anvende faglig terminologi i kommunikationen med kolleger, medstuderende og brugere. Skal kunne vælge og anvende relevante redskaber, metoder, teknikker og materialer indenfor et erhvervs- eller fagområde. Skal kunne identificere et praktisk og / eller teoretisk problem. Skal kunne vurdere kvaliteten af eget og andres arbejde i forhold til en given standard. Skal kunne anvende erhvervs- og fagområdets terminologi i kommunikationen med samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne anvende og kombinere et alsidigt sæt færdigheder, der knytter sig til fagområdets praksis og arbejdsprocesser. Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og justere arbejdsgange og arbejdsprocesser. Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne tage personlig stilling og handle i simple og overskuelige situationer. Skal kunne arbejde selvstændigt med på forhånd definerede problemstillinger. Skal have lyst til at lære og kunne indgå i delvist åbne læringssituationer under supervision. Skal kunne tage personlig stilling og handle i simple og overskuelige situationer. Skal kunne tage et vist ansvar for udviklingen af arbejdsformer og indgå i ukomplicerede gruppeprocesser. Skal kunne indgå i delvist åbne læringssituationer og søge vejledning og supervision. Skal kunne tage ansvar for afgrænsede arbejdsprocesser. Skal kunne indgå i tværfagligt samarbejde inden for et erhvervs eller et fags praksis. Skal kunne indgå aktivt i læringssituationer inden for et erhvervs- eller fagområde. Skal kunne tage ansvar for arbejdsprocesser i normalt forudsigelige arbejds- eller studiesituationer. Skal kunne planlægge og tage ansvar for egne og fælles arbejdsprocesser og resultater. Skal kunne opsøge videreuddannelse og faglig udvikling i strukturerede læringsmiljøer. Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser. Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til erhvervs- ogfagområdets praksis. Skal kunne identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer.

6 Niveau Viden Færdigheder Kompetencer Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Skal have viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet. Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser. Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Skal mestre de videnskabelige metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for området. Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet. Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige resultater og fremskridt til et bredt publikum. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Skal kunne tilrettelægge og gennemføre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge. Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet. - Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe ny viden og nye færdigheder, som udvikler forskningsområdet. 6

7 Procedure Særlig procedure for enkeltfag Hvordan indplaceres AMU-beviser i kvalifikationsrammen? Indplacering af AMU-beviser i kvalifikationsrammen vil fremover ske i forbindelse med efteruddannelsesudvalgenes udvikling og godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelser samt ved revision af eksisterende uddannelser. Proceduren er beskrevet i boksen nedenfor. Boks 1. Procedure for indplacering af AMU-beviser Efteruddannelsesudvalg: - Vurderer og indstiller forslag til indplacering af AMU-beviset i kvalifikationsrammen med tilhørende begrundelse. - Vedlægger en beskrivelse af AMU-bevisets slutmål. - Indføjer niveau og beskrivelse af AMU-beviset i UA.dk Undervisningsministeriet: - Godkender efteruddannelsesudvalgets ansøgning om godkendelse af AMU-beviset, herunder indplacering af AMU-beviset i kvalifikationsrammen. For enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (EUD-enkeltfag) gælder, at når efteruddannelsesudvalg tilkobler et enkeltfag til en fælles kompetencebeskrivelse, inddrages faglige udvalg i indplaceringen af enkeltfaget i kvalifikationsrammen. Enkeltfag (specialefag og områdefag) som indgår i en fælles kompetencebeskrivelse vil som hovedregel følge indplaceringen af den erhvervsuddannelse, som enkeltfaget indgår i. 2 2 For information om indplacering af erhvervsuddannelser i kvalifikationsrammen henvises til Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelserne i den nationale kvalifikationsramme Vurdering Indplaceringen starter med en vurdering af læringsudbyttet. Det vil sige, hvad en person med dette AMUbevis ved og kan gøre som følge af den læring, der ligger til grund for beviset. Læringsudbyttet fremgår i AMU-sammenhæng af de kompetencemål, som knytter sig til det enkelte AMU-bevis. Vurderingen skal ske i henhold til det såkaldte bestfit -princip. Best fit betyder, at en kvalifikation skal indplaceres på det niveau, hvor beskrivelsen passer bedst til det læringsudbytte, som beviset forudsætter. Det er altså ikke nødvendigt, at alle dele af niveaubeskrivelsen passer på indholdet i beviset, men den skal passe bedre end både beskrivelsen af niveauet ovenover og niveauet nedenunder. Den første vurdering gælder derfor tyngden i kvalifikationen. Er kompetencemålene ligeligt fordelt på viden, færdigheder og kompetencer, eller er de tungest et af stederne? AMU-beviser vil ofte være tungest på færdigheder. Eksempel 1: Skematisk indplacering af et AMU-bevis Viden Færdigheder Kompetencer Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5

8 I figuren ovenfor ligger tyngden på niveau 3. Så selv om vidensindholdet i beviset er på niveau 2, og der er færdighedsmål, som rager op på niveau 4, så indplaceres beviset i henhold til princippet om best fit på niveau 3. Eksempel 2: Skematisk indplacering af et AMU-bevis Viden Færdigheder Kompetencer Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 I dette eksempel er færdighederne sammenlignelige med en stor del af niveaubeskrivelsen for niveau 5. Til gengæld er viden på niveau 2 og kompetencer lige knapt niveau 4. Samlet set er tyngden på niveau 4, hvor beviset derfor indplaceres. Som rettesnor for efteruddannelsesudvalgets arbejde med indplacering kan følgende metode anvendes: 8

9 Beskrivelse af beviset Når vurderingen af niveauet for AMU-beviset er foretaget, skal en kort sammenfatning af vurderingen udarbejdes. Denne vedlægges indstillingen af forslaget til indplacering af AMU-beviset i kvalifikationsrammen til Undervisningsministeriet. Ved vurderinger af beslægtede AMU-beviser kan der anvendes standardiserede begrundelser. [evt. eksempel] Til hver kvalifikation i kvalifikationsrammen hører en beskrivelse af beviset. For AMU-beviser skal beskrivelsen omfatte: Beskrivelse af indholdet i AMU-beviset. Her anvendes AMU-bevisets slutmål, som findes i bevisteksten. Eksempel på beskrivelse af indholdet i et AMU-bevis: Godstransport ad landevej Deltageren kan, gennem teori om international logistik og kørselsforhold, færdselsregler samt gældende køre- /hviletidsbestemmelser og arbejdstidsregler, udføre international godstransport og eksportkørsel. Arbejdet omfatter ruteplanlægning, kontrol og klargøring af køretøjer til toldlukning (TIR), anvendelse af elektronisk betalings-, navigations- og kommunikationsudstyr på grundlag af gældende kvalitetsnormer (fx ISO 9000). I arbejdet indgår kontrol af fragtbreve og leveringsbetingelser, udfyldelse af fragtbreve i henhold til CMR-lovgivning, udfyldelse af kørselsrapport, valutarapport, forsikringsdækning mv. Indføjelse i UA.dk Herudover skal der være oplysninger om nedenstående tre punkter, hvor der tages udgangspunkt i en standardiseret beskrivelse udarbejdet af Undervisningsministeriet, som kan justeres efter behov af efteruddannelsesudvalgene: Hvilke jobs og/eller videre uddannelse AMU-beviset giver adgang til. Hvordan AMU-beviset opnås, herunder typiske uddannelsesforløb og muligheder for anerkendelse af realkompetence. Hvilke institutioner, som kan tildele AMU-beviset. Endvidere skal niveauet angives: Angivelse af niveau i den danske kvalifikationsramme for livslang læring samt på længere sigt det tilsvarende niveau i den europæiske kvalifikationsramme, EQF. I bilag 2 og 3 finde praktiske vejledninger til henholdsvis EUU og UVM om, hvordan der i UA.dk kan angives niveau og yderligere oplysninger i uddannelsesadministration.dk. 9

10 Bilag 1: Centrale begreber res læringsudbyttet ved hjælp af begreberne viden, færdighed og kompetence. Kvalifikation Læringsudbytte Det er vigtigt at fastlægge betydningen af de centrale begreber, da flere af begreberne bruges i en lang række forskellige sammenhænge og med tilhørende variationer i betydningen. Kvalifikation bruges i denne sammenhæng i en meget præcis betydning. Med kvalifikation menes resultat af en læreproces, som er bedømt og dokumenteret ved en offentlig godkendt grad eller et uddannelsesbevis. Grader opnås i de videregående uddannelser. Uddannelsesbeviser opnås i det øvrige uddannelsessystem. AMU-beviser er beviser for supplerende kvalifikationer. Betegnelsen beviser for supplerende kvalifikationer dækker kvalifikationer, som kun opfylder en del af læringsudbyttet på et givet niveau i kvalifikationsrammen. Det vil sige, en supplerende kvalifikation er så smal, at niveauet ikke udfyldes i bredden. En supplerende kvalifikation kan være en del af en kvalifikation, et supplement til en kvalifikation, eller en selvstændig kvalifikation, der ikke direkte bygger ovenpå en kvalifikation på et underliggende niveau i kvalifikationsrammen. Læringsudbytte er det, eleven ved, forstår og er i stand til at udføre som resultat af en læreproces. I indplaceringen i kvalifikationsrammen skal der udelukkende fokuseres på læringsudbyttet, det vil sige på resultatet af læringen. For AMU-beviser er læringsudbyttet udtrykt i kompetencemål. I kvalifikationsrammen define- Viden Færdigheder Viden er den viden og forståelse, som forventes af en person med en kvalifikation på et givet niveau. Beskrivelsen af viden omfatter følgende to aspekter: Hvilken type viden, der er tale om, og hvor kompleks denne viden er. Type af viden vil sige, om der er tale om viden om teori eller praksis. Endvidere om der er tale om viden inden for et fag, et fagområde eller et erhverv. Kompleksitet vil sige, hvor forskellige situationer kompetencen kan anvende i, og hvor uforudsigelige situationer den beherskes i. Om der er tale om forståelse. Det vil sige, i hvor stort omfang man kan sætte sin viden ind i en sammenhæng. Forståelse kommer fx til udtryk, når man kan forklare noget for andre. Færdigheder er, hvad en person kan gøre eller udføre. Beskrivelsen af færdighed omfatter følgende tre aspekter: Hvilken type færdighed der er tale om. Det vil sige, om der er tale om kognitive færdigheder (fx at kunne regne), praktiske færdigheder (fx at kunne svejse), kreative færdigheder, eller kommunikative færdigheder (fx at kunne udtrykke sig mundtligt eller skriftligt). Hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til. Det vil sige opgavens kompleksitet, hvilket igen vil sige, hvilke krav der stilles til udvælgelse og vurdering af viden, der indgår i opgaveløsningen. Hvilken kommunikation der kræves. Det vil sige, hvilke målgrupper der skal kommunikeres med, 10

11 hvor komplekst budskabet er, og hvilke virkemidler der anvendes i kommunikationen. Kompetencer Kompetence er den bevidste evne til at anvende viden og færdigheder en given kontekst, fx i arbejde eller i studier. Ansvar og selvstændighed er centrale begreber her. Kompetence omfatter følgende tre aspekter: Handlerummet. Det vil sige, i hvilke typer af arbejds- eller studiemæssige sammenhænge, viden og færdigheder kan bringes i spil. Hvilken grad af uforudsigelighed og foranderlighed vil der være i disse sammenhænge? Samarbejde og ansvar. Det vil sige, i hvor høj grad man kan varetage ansvaret for sit eget og andres arbejde. Hvor komplekse samarbejdssituationer kan man indgå i? Læring. Det vil sige, i hvor høj grad man kan tage ansvar for sin egen læring og kompetenceudvikling. Kompetencer er evnen til at anvende viden i arbejde eller studier, og her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. 11

12 Bilag 2: Brug af nye funktioner i UA.dk for EUU Efteruddannelsesudvalgs administration af kvalifikationsrammen i UA.dk foregår udelukkende på det nyoprettede faneblad DKLL. DKLL-fanebladets forskellige felter er illustreret på figuren på næste side. Alle felter på DKLL-fanebladet kal være udfyldt, før EUU s indstilling af niveau for et givent AMU-bevis kan godkendes af UVM. Gennemgang af felterne på fanebladet DKLL Feltet Status EUU kan stå i KLA eller GOD. Når EUU har angivet niveauer og udfyldt/redigeret øvrige relevante oplysninger på fanebladet, skal dette felt ændres fra KLA til GOD. Når der trykkes på knappen Gem DKLL i bunden af fanebladet, kan EUU ikke længere redigere DKLL-oplysningerne, da UVM herefter skal tage stilling til godkendelsen. Feltet Status UVM kan stå i KLA eller GOD. Feltet skal stå i KLA, for at et EUU kan angive niveauer og udfylde/redigere øvrige felter under DKLL-fanebladet. De to felter DKLL niveau og EQF niveau kan have værdierne 2, 3, 4, 5 eller være blanke. Her skal EUU angive det niveau i henholdsvis den danske og den europæiske kvalifikationsramme, som EUU har vurderet passende. I feltet Begrundelse kan EUU angive begrundelsen for vurderingen af, at AMU-beviset skal have det angivne niveau i kvalifikationsrammen. I feltet Indhold kan EUU angive en kort beskrivelse af AMU-beviset. Ved at trykke på knappen ud for feltet overføres websøgeteksten fra fanebladet UGtekst automatisk til dette felt. De tre efterfølgende felter Jobmuligheder og videre uddannelse, Bevis opnås således og Uddannelsesinstitutioner som kan tildele beviset indeholder alle en på forhånd genereret standardtekst. Standardteksterne er udarbejdet, så de dækker flest mulige AMU-beviser. EUU kan tilføje eller rette i standardteksterne, hvis præciseringer er nødvendige for det pågældende AMU-bevis. Ved at trykke på knappen Gem DKLL nederst på fanebladet gemmes de angivne oplysninger. Oplysningerne kan gemmes, selvom EUU ikke er færdig med at udfylde alle felter og ønsker at vende tilbage til fanebladet på et senere tidspunkt. 12

13 13

14 Efter 2012 vil de to felter Status EUU og Status UVM på DKLL-fanebladet ikke længere være relevante, da alle eksisterende AMU-mål på dette tidspunkt skal have angivet et niveau i kvalifikationsrammen, og da alle nye AMU-mål fra 2013 skal have angivet niveau i kvalifikationsrammen, når et EUU ansøger UVM om godkendelse af målet. Det vil sige, at de to felter kan fjernes fra fanebladet fra Fanebladet Titel og status På dette faneblad kan man ligesom på DKLL-fanebladet se, hvilket DKLL-niveau og EQF-niveau et AMU-bevis har. Det er tænkt som en hurtig mulighed for at tjekke, hvilket niveau et AMU-bevishar, eller om det står i KLA, uden at skulle ind på DKLL-fanebladet. Søgning efter AMU-beviser på UA.dk med givent kvalifikationsrammeniveau Det er muligt for alle brugere af UA.dk at søge efter AMU-beviser, som er blevet indplaceret på et givet niveau i kvalifikationsrammen. Det vil sige AMU-beviser, som EUU har foreslået indplaceret på et givent niveau, og som UVM har godkendt. Hvordan: Under Søg efter FKB/uddannelser, uddannelsesmål og fag er der en boks, som hedder DKLL niveau. I boksen kan et givent niveau indtastes, hvorefter der skal trykkes på søg-knappen. Visning af oplysninger om kvalifikationsrammen på et AMU-bevis Det er muligt for alle at få vist de oplysninger, som har med kvalifikationsrammen at gøre, og som vil stå på et AMU-bevis, når AMU-bevisets indplacering af blevet godkendt. Hvordan: Klik på vis udskrift -knappen ud for det AMU-mål, der ønskes. Når målet vises som word-dokument, kan der bladres ned i dokumentet til titlen Den danske kvalifikationsramme for livslang læring, hvor niveauet i kvalifikationsrammen mv. er angivet. 14

15 Bilag 3: Brug af nye funktioner i UA.dk for UVM Undervisningsministeriets administration af kvalifikationsrammen i UA.dk foregår hovedsageligt på det nyoprettede faneblad DKLL. DKLL-fanebladets forskellige felter er illustreret på figuren på næste side. Alle felter på DKLL-fanebladet skal være udfyldt, før EUU s indstilling af niveau for et AMU-bevis kan godkendes af UVM. Gennemgang af felterne på fanebladet DKLL Feltet Status EUU kan stå i KLA eller GOD. Når EUU har angivet niveauer og udfyldt/redigeret øvrige relevante oplysninger på fanebladet, skal dette felt ændres fra KLA til GOD, så indstillingen af niveau mv. kan gives til UVM. Hvis UVM ikke godkender indstillingen fra et EUU, kan UVM ændre status fra GOD til KLA, så EUU har mulighed for at ændre på felternes indhold igen. Feltet Status UVM kan stå i KLA eller GOD. Når UVM har godkendt indstillingen af niveau mv. for et AMU-bevis, skal feltet ændres fra KLA til GOD. Dette registreres først af systemet, når der trykkes på knappen Gem DKLL i bunden af fanebladet. De to felter DKLL niveau og EQF niveau kan have værdierne 2, 3, 4, 5 eller være blanke. Når UVM modtager en indstilling fra et EUU, har felterne en værdi fra 2-5. I feltet Begrundelse har EUU angivet begrundelsen for vurderingen af, at AMU-beviset skal have det angivne niveau i kvalifikationsrammen. I feltet Indhold skal EUU angive en kort beskrivelse af AMU-beviset. EUU har muligheden for at trykke på knappen ud for feltet, hvorefter websøgeteksten fra fanebladet UG-tekst automatisk overføres til dette felt. De tre efterfølgende felter Jobmuligheder og videre uddannelse, Bevis opnås således og Uddannelsesinstitutioner som kan tildele beviset indeholder alle en på forhånd genereret standardtekst. Standardteksterne er udarbejdet, så de dækker flest mulige AMU-beviser. EUU har mulighed for at tilføje eller rette i standardteksterne, hvis præciseringer er nødvendige for det pågældende AMU-bevis. 15

16 16

17 Efter 2012 vil de to felter Status EUU og Status UVM på DKLL-fanebladet ikke længere være relevante, da alle eksisterende AMU-mål på dette tidspunkt skal have angivet et niveau i kvalifikationsrammen, og da alle nye AMU-mål fra 2013 skal have angivet niveau i kvalifikationsrammen, når et EUU ansøger UVM om godkendelse af målet. Det vil sige, at de to felter kan fjernes fra fanebladet fra Fanebladet Titel og status På dette faneblad kan man ligesom på DKLL-fanebladet se, hvilket DKLL-niveau og EQF-niveau et AMU-bevis har. Det er tænkt som en hurtig mulighed for at tjekke, hvilket niveau et AMU-bevishar, eller om det står i KLA, uden at skulle ind på DKLL-fanebladet. Fanebladet Bevistekster På dette faneblad skal AMU-beviset overføres til CØSA, når UVM på DKLL-fanebladet har godkendt indstillingen af niveau mv. for et AMU-bevis og ændret Status UVM fra KLA til GOD. Herved påføres de relevante DKLL- og EQF-niveauer på de konkrete AMU-beviser, som kan udskrives til kursisterne. Søgning efter AMU-beviser på UA.dk med givent kvalifikationsrammeniveau Det er muligt for alle brugere af UA.dk at søge efter AMU-beviser, som er blevet indplaceret på et givet niveau i kvalifikationsrammen. Det vil sige AMU-beviser, som EUU har foreslået indplaceret på et givent niveau, og som UVM har godkendt. Hvordan: Under Søg efter FKB/uddannelser, uddannelsesmål og fag er der en boks, som hedder DKLL niveau. I boksen kan et givent niveau indtastes, hvorefter der skal trykkes på søg-knappen. Visning af oplysninger om kvalifikationsrammen på et AMU-bevis Det er muligt for alle at få vist de oplysninger, som har med kvalifikationsrammen at gøre, og som vil stå på et AMU-bevis, når AMU-bevisets indplacering af blevet godkendt. Hvordan: Klik på vis udskrift -knappen ud for det AMU-mål, der ønskes. Når målet vises som word-dokument, kan der bladres ned i dokumentet til titlen Den danske kvalifikationsramme for livslang læring, hvor niveauet i kvalifikationsrammen mv. er angivet. 17

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme

Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Medio 2010 skal alle offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem

Læs mere

Indholdsfortegnelse STUDIEORDNING FOR DE NYE MESTRE EMBA IN BUSINESS STRATEGI PSYCHOLOGY - CREATIVITY

Indholdsfortegnelse STUDIEORDNING FOR DE NYE MESTRE EMBA IN BUSINESS STRATEGI PSYCHOLOGY - CREATIVITY Indholdsfortegnelse 1 Bekendtgørelsesgrundlag... 4 2 Formål med EMBA uddannelsen... 4 3 Optagelse... 4 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 5 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS... 5 6

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK

Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK Hovedpunkter: Proces for etablering af dansk kvalifikationsramme Formål, principper og opbygning

Læs mere

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8, stk. 2, 12, stk. 2, 14, stk. 2, 18, stk. 4, 20, 21, stk. 4 og 22,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 26. juni 2013 24. juni 2013. Nr. 745. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8,

Læs mere

Telefon: Indholdsfortegnelse

Telefon: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Studieordning... 3 1 Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2 Formål med MBA uddannelsen... 3 3 Optagelse... 3 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 4 5 Uddannelsens normering angivet

Læs mere

Ny dansk kvalifikationsramme. Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme. for videregående uddannelser

Ny dansk kvalifikationsramme. Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme. for videregående uddannelser Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser Maj 2007 Indhold 1. Hvad er en kvalifikationsramme? 2. Hvem har

Læs mere

Informationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst

Informationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst Informationsmateriale til Hold 19 Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst 2016-2017 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk

Læs mere

Etablering af reference mellem den danske kvalifikationsramme for livslang læring og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring

Etablering af reference mellem den danske kvalifikationsramme for livslang læring og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring Etablering af reference mellem den danske og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring Etablering af reference mellem den danske og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring 2011

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Nummer: 46905 ADR Grundkursus - Vejtransp. af farl. gods i emb.

Uddannelsesmål med detaljer. Nummer: 46905 ADR Grundkursus - Vejtransp. af farl. gods i emb. Side 1 af 5 Nummer: 46905 Titel: ADR Grundkursus - Vejtransp. af farl. gods i emb. Kort titel: ADR Grund Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 29-09-2011 og fremefter Status (EUU): GOD Status (UVM):

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER

UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER Til UVM Dokumenttype Brugervejledning Dato 2009-07-02 UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER Revision 1 Dato 2009-07-02 Udarbejdet af Henrik Dall

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Høringsudkast Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12.

Læs mere

Indholdsfortegnelse TOP GOVERNANCE STUDIEORDNING. Studieordning Top Governance Arctic 2, Version 1, 01.01.15, AFD 2

Indholdsfortegnelse TOP GOVERNANCE STUDIEORDNING. Studieordning Top Governance Arctic 2, Version 1, 01.01.15, AFD 2 Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Formål med Top Governance-uddannelsen... 3 3. Optagelse... 3 4. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 4 5. Uddannelsens normering angivet

Læs mere

Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN. Workshop. Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning?

Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN. Workshop. Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning? Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN Workshop Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning? Nr. 1 03-06-2014 Hvad og hvordan Information, spørgsmål, svar og dialog Jeg lægger ud.. I styrer

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Informationsmateriale til Hold 20. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden

Informationsmateriale til Hold 20. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden Informationsmateriale til Hold 20 Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden 2017-2018 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker

Læs mere

Telefon: Indholdsfortegnelse

Telefon: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Studieordning... 3 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Formål med Pre MBA-uddannelsen... 3 3. Optagelse... 3 4. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk...

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Udskrevet den 22-04-2015 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: 45288 Titel: Billettering og kundeservice Kort titel: Billettering Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 01-12-2005 og fremefter

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje BEK nr 1083 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-97/1 Senere ændringer

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet BEK nr 339 af 06/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/01088-12 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer

Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer Profil af konsultationssygeplejersker 2015 - Argumentation for værdien af sygeplejersker i almen praksis Opgaverne ændrer sig hastigt

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Indholdsfortegnelse TOP GOVERNANCE STUDIEORDNING. Studieordning Top Governance Arctic, Version 2, 12.09.14, AFD 2

Indholdsfortegnelse TOP GOVERNANCE STUDIEORDNING. Studieordning Top Governance Arctic, Version 2, 12.09.14, AFD 2 Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Formål med Top Governance-uddannelsen... 3 3. Optagelse... 3 4. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 4 5. Uddannelsens normering angivet

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Indhold Elektronisk semester- og uddannelsesevaluering... 2 Specialevejleder... 2 Samarbejdet med evt. case-virksomhed... 2 Hvad har

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af begrebet service og værtskab inden for hotel- og restaurantbranchen set i forhold til gæstebetjening November 2011 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør BEK nr 291 af 23/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.84T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1634 af

Læs mere

UDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD - SYD - ØST

UDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD - SYD - ØST UDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD - SYD - ØST Godkendt af Sundhedsstyrelsen 15. juni 2015 på dispensation til at gælde for specialuddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse TOP GOVERNANCE STUDIEORDNING. Studieordning Top Governance, Version 8, 06.07.15, AFD 2

Indholdsfortegnelse TOP GOVERNANCE STUDIEORDNING. Studieordning Top Governance, Version 8, 06.07.15, AFD 2 Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Formål med Top Governance-uddannelsen... 3 3. Optagelse... 4 4. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 4 5. Uddannelsens normering angivet

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN FAGKONFERANSE OM FAGSKOLEUTDANNING - 16. NOVEMBER 2012 ERFARINGER FRA KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI STUDIE- OG KVALITETSCHEF MIRIAM SKJALM LISSNER MISL@KEA.DK KORT

Læs mere

Håndbog for samarbejdspartnere

Håndbog for samarbejdspartnere Håndbog for samarbejdspartnere Intro Velkommen til Erhvervsakademiet Nordsjælland. Som Erhvervsakademi dækker vi et bredt område af uddannelser og kurser. Vores mål er at være regionens kvalificerede uddannelsespartner

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Nummer: 43996 Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater

Uddannelsesmål med detaljer. Nummer: 43996 Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater Side 1 af 5 Nummer: 43996 Titel: Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater Kort titel: Varighed: 2,0 dage. Godkendelsesperiode: 06-11-2004 og fremefter Status (EUU): GOD Status (UVM): GOD Handlingsorienteret

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Undervisningsmaterialer. XXXXX BUS/Net til SMART-Procesinstrumentering, procesindustri

Undervisningsmaterialer. XXXXX BUS/Net til SMART-Procesinstrumentering, procesindustri Undervisningsmaterialer XXXXX BUS/Net til SMART-Procesinstrumentering, procesindustri Målbeskrivelse XXXXX BUS/Net til SMART-Procesinstrumentering, procesindustri Side 1 af 3 Uddannelsesmål med detaljer

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Evalueringsrapport for dimittendevaluering ½ års dimittend RAD511 forår 2015 Antal studerende på holdet: 25 Antal besvarelser: 13 Svarprocent: 52 %

Evalueringsrapport for dimittendevaluering ½ års dimittend RAD511 forår 2015 Antal studerende på holdet: 25 Antal besvarelser: 13 Svarprocent: 52 % Evalueringsrapport for dimittendevaluering ½ års dimittend RAD511 forår 2015 Antal studerende på holdet: 25 Antal besvarelser: 13 Svarprocent: 52 % Hvad er dit køn? Har du fået job? Inden for hvilken gren

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere