LÆRERNES KOMPETENCEUDVIKLING PÅ IT-OMRÅDET Overordnede principper for kompetenceudviklingsplanen:

Transkript

1 LÆRERNES KOMPETENCEUDVIKLING PÅ IT-OMRÅDET Overordnede principper for kompetenceudviklingsplanen: Generelt set skal planen forstås som en dynamisk størrelse, som løbende må justeres. Planen skal være differentieret, så man kan stige på der, hvor behovet er. Planen tænkes i nødvendigt omfang sammen med kravene til kursisternes it-kompetenceudvikling I selve afviklingen af de enkelte efteruddannelseskurser vægtes det højt, at der så vidt muligt integreres en praktisk dimension rettet mod undervisningen, således at det lærte finder direkte anvendelse efterfølgende. Så vidt det overhovedet er muligt, udarbejdes der skriftlige vejledninger til de forskellige emner. I den løbende justering af kompetenceudviklingsplanen bliver der fastsat minimumskrav til lærerkompetencerne. GROVSKITSE TIL PROCESSEN ) Sidst på skoleåret eller først på skoleåret afklares lærernes kompetencer i forhold til den justerede kompetenceudviklingsplan via spørgeskema. 2) Der laves en plan for diverse workshops og kurser, som justeres løbende gennem skoleåret. Størstedelen af kurserne lægges i efterårssemestret, da det i højere grad sikrer implementeringen. Dette sker i tæt samarbejde med superbrugerne og øvrige itkompetencer i huset. 3) Arrangementsudvalget arrangerer fællestime om sociale medier som oplæg til diskussion i klasserne. Såvel kursister som lærere deltager. Dette er tænkt som et konkret indspark til at arbejde med refleksiviteten. 4) Der arrangeres videndeling på basis af de afviklede it-forsøg med fokus på kursisternes dannelseskompetencer 1

2 SKOLEÅRET DIGITAL DANNELSE Som opfølgning på skoleåret vil der fortsat være et vist fokus på basale kompetencer, word-kompetencer, elektroniske tavler mm. for de lærere, som har behovet. Hertil kommer workshops på forskellige niveauer med alt fra lette små tips og trick til mere komplicerede itanvendelser. Den primære justering af de hidtidige planer består i, at kompetenceudviklingen suppleres med de fire kompetenceelementer, som til sammen udgør kursisternes digitale dannelse. Det er således væsentligt, at efteruddannelsen sikrer, at lærerne er klædt på til at byde ind på de fire dannelseselementer, som ses her: Indsamling At kunne finde, bearbejde og vurdere information fra nettet på kvalificeret vis Udtryk: At kunne udtrykke sig fagligt kompetent via nye digitale medier Refleksivitet At kunne reflektere over, hvordan medierne bruges mest hensigtsmæssigt Deltagelse/kommunikation At kunne deltage aktivt lærende og fagligt bidragende i undervisningen via de nye medier Foruden den digitale dannelse tilbyder elementerne til sammen gode muligheder for, at kursisten er den aktivt producerende, og at faglig viden synliggøres. Ligeledes er der mulighed for at appellere til forskellige kursisttyper/læringsstile. Disse kompetencer er således vigtige lærerredskaber for at nå målet for skolens IT-strategi, hvor udnyttelsen af IT sættes i forhold til en meget sammensat kursistgruppe, deraf navnet BIT = Bredde IT. En herlig sidegevinst kan være, at kursisternes brug af pc en i højere grad får fagligt fokus. 2

3 DEN DIGITALE DANNELSE OG MULIGE IT-ANVENDELSER: Det endelige mål for kompetenceudviklingen kunne være, at alle lærere i deres undervisning kan byde ind på alle fire dannelseselementer. Dette suppleres naturligvis med andre nødvendige lærer-it-kompetencer, som vi kender dem fra skoleåret Her var i forvejen indsamling (i form af informationssøgning) og udtryk (i form af præsentation) en del af minimumskravene. I første omgang kan det fremadrettede arbejde med kompetencerne ske ved små dryp af workshops, der understøtter dannelseselementerne (eksempelvis med udgangspunkt i nogle af pindene nedenfor). Sideløbende hermed afvikles der it-forsøg, hvor nogle lærere arbejder med elementerne. En del af kompetenceudviklingen kunne med fordel være videndeling om forsøgserfaringerne med henblik på en bredere udfoldelse af arbejdet med dannelseselementerne i skoleåret Ideelt set via såvel faggrupper og teams. Indsamling: At kunne finde, bearbejde og vurdere information fra nettet på kvalificeret vis - Informationssøgning på nettet (tekst, grafer, diagrammer, statistik osv.) - Kildekritik, er afsenderen troværdig? - Indsamling og behandling af materiale til opgave, synopsis, projektforløb e.l. Refleksivitet At kunne reflektere over, hvordan medierne bruges mest hensigtsmæssigt - Refleksion over informationssøgning - Refleksion over brug af google translate - Refleksion over sociale medier, selviscenesættelse, udlevering, privat versus offentlig osv. - Refleksion over eget medieforbrug i skolen og privat - Refleksion over, hvilke medier der er bedst egnede til hvad Udtryk: At kunne udtrykke sig fagligt kompetent via nye digitale medier - Powerpoint/præsentation - Screencast - Vodcast - Photostory - Skriftlige digitale opgaver, fx i word - Google docs - Hjemmesider, blogs Deltagelse/kommunikation: At kunne deltage aktivt lærende og fagligt bidragende i undervisningen via de nye medier - Mikroblogging, fx TodaysMeet - Quizzer, fx Socrative, jeopardy osv. - Google docs mht. skriftlige bidrag - Sociale medier, fx facebook eller twitter - Diverse casts mht. mundlig deltagelse 3

4 JUSTERET KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN FRA SKOLEÅRET MED HENBLIK PÅ SKOLEÅRET : INTERAKTIVE TAVLER Interaktive tavler basis. minimumskra v At kende og anvende tavlen og dens basale funktioner, herunder opstart/kalibrering, basalt kendskab til software, herunder hvordan der skrives på tavlen, hvordan tekst hentes ind/markeres i, hvordan man bruger tavlen på andre medier samt slutteligt hvordan/hvor en tavles indhold gemmes, så det eventuelt kan deles med kursister. Foruden almindelig anvendelse svarende til brugen af computer/projektor giver tavlen fx mulighed for: At kommentere/markere i tekst, der arbejdes med, og dermed øget fokus på kursisternes tekstlæsningskompetencer. Dette kan også gøres med billeder, tabeller, skr. opgaver osv. At gemme tavlens indhold fx som en væsentlig note/oversigt, som man kan vende tilbage til og dermed skabe sammenhæng i undervisningen. Scanning af materiale Minimumskra v Interaktive tavler for viderekomn e At lære at scanne tekster/materialer ind, så de får den kvalitet, som er nødvendig til det givne formål, herunder også til brug på interaktive tavler. At arbejde med andre programmer, der kan understøtte god læring via tavlen, fx wordwall. Kan anvendes som elektroniske lektier eller som udgangspunkt for analysearbejde via den interaktive tavle. 4

5 WORD-KOMPETENCER At kunne oprette dokumenter, skrive i dem, formatere indhold (tekststørrelse, linjeafstand, fed, kursiv, centrering, farver osv.), indsætte sidetal, -fod og hoved, at copy/paste, at lave punktopstillinger, indsætte fodnoter, samt at gemme/printe. nemlig kunne det samme. WORD- DOKUMENTER TABELLER BILLEDER REGNEARK (Kun obligatorisk i matematik) PRÆSENTATION /POWERPOINT At kunne oprette tabeller, skrive i dem, slette/tilføje kolonner og rækker, anvende farver mm. At kunne beskære billeder, kombinere dem med tekst, lave kollage o.l. At kende og kunne anvende de mest gængse matematiske funktioner i regneark, samt at kunne justere kolonner, copy/paste, omsætte tal til diagrammer osv. At kunne lave en præsentation, herunder indsætte tekstboks, redigere, anvende figurer, indsætte billeder, links osv. At kunne vise den som dias-show. Nødvendigt i stort set al tekstproduktion, fx når der laves arbejdsark, projektbeskrivelser, oversigtsviden osv. til kursisterne, men selvfølgelig også til eget brug som lærer. Man kan støtte kursisterne i deres kompetenceudvikling de skal Anvendes især med henblik på at give overblik over et stof/emne, enten som handout hvor resultatet er givet, eller som et overskriftsbaseret arbejdsark, som kursisterne efterfølgende udfylder. Arbejdet med billeder understøtter de visuelt orienterede kursister og kan som sådan også understøtte fagligheden, fx billeder som er tidstypiske for en periode, et emne, en problemstilling, som parallel/kontrast til en tekst, figurer, illustrationer osv. Primært et redskab til at håndtere tal, hvorfor det er mest relevant for matematiklærere, men også andre anvendelser er meningsfulde, eksempelvis i forbindelse med statistisk materiale i andre fag. En lærers præsentation understøtter de visuelt orienterede kursister. Foruden information, der understøtter fagligheden, kan der indarbejdes arbejdsinstrukser til kursisterne o.l., således at det samtidigt bliver et godt redskab til at styre klasseaktiviteter med. Man kan naturligvis også bede kursisterne lave præsentationer i forbindelse med fremlæggelser. 5

6 ØVRIGE KOMPETENCER DOKUMENT- HÅNDTERIN G At kende og kunne anvende de forskellige drev, som man kan gemme på, herunder også viden om, hvordan man tilgår disse drev hjemmefra. At kunne lave pdf er. At kunne anvende usb-stik. At kunne oprette mapper, navngive dem og flytte rundt med dem. KRITISK INFORMATIO NS-SØGNING LUDUSWEB At kende og kunne håndtere de væsentligste søgesteder, herunder også de relevante koder dertil. At kende og kunne håndtere de væsentligste metoder til at være kritisk overfor information på nettet. At kende og kunne anvende ludusweb til: - At lægge lektier ud - At læse og skrive beskeder - At sende en sms - At arbejde med klassekonferencer - At lave studieplan/undervisningsbeskrivelse - At håndtere skriftlige afleveringer, hvis der er skriftlighed i faget - At oprette alarm på en kursist - At kunne lægge en begivenhed i sit skema/fælleskalenderen Kan anvendes i forberedelsen af undervisningen, men også aktivt i undervisningen, så kursisterne får forudsætninger for at søge de rette steder i forhold til det enkelte fag, men også at forholde sig kritisk til internetsider generelt. En særfaglig del af historie, men en relevant kompetence i alle fag fx kritisk stillingtagen til statistik o.l. i samf./ mat. FIRST CLASS ELEKTRONIS K RETNING At kende de væsentligste konferencer At kunne sende og besvare mails At kunne vedhæfte dokumenter At kende og kunne anvende et godt retteværktøj, herunder at indsætte kommentarer osv. (fx i word eller via rettestrategi.wordpress.com) I kurset integreres også fuldt down- og upload fra ludusweb. For at kunne holde sig ajour med relevant information og for at kunne kommunikere med de øvrige medarbejdere. Giver muligheden for at rette/kommentere skriftlige opgaver elektronisk. Det er typisk læreren, som retter og kommenterer, men i nogle sammenhænge kunne kursisterne også kommentere hinandens produkter som led i et processorienteret læringssamarbejde. 6

7 URKUND At kunne anvende Urkund mht. at afværge evt. snyd. CD-ORD At kende og kunne anvende programmets funktioner Kan anvendes til højtlæsning af tekster, også via den interaktive tavle. Eller som variation i kursisternes forberedelse. Kan anvendes til højtlæsning af skriftlige opgaver med henblik på fejlfinding osv. som støtte i udviklingen af kursisternes skriftlighedskompetence. VIDENDELINGSPLATFORME/PROCESREDSKABER At oprette en google-konto for at kunne: - Oprette og udfylde videndelingsdokumenter - Dele på den hensigtsmæssige måde, så kursisterne får adgang. - Organisere i mapper, så overskueligheden bevares. Google Docs Fokus på videndeling, også synkront. Blogs/Wiki/Hjemmeside Primært fokus på videndeling som præsentation i form at opbygning som hjemmeside. Facebook Socialt netværk primært til kontakt og deling af indhold. At oprette en profil At lave en status At uploade indlæg At kommentere indlæg At oprette en gruppe og invitere holdet, så kursisterne kan deltage Anvendes primært til videndelingsdokumenter, hvor kursisterne fx i grupper løser en bestemt opgave skriftligt. Hele klassen har adgang og kan se og evt. kommentere på hinandens indlæg. Konkret er der mange anvendelsesmuligheder: Fx som forarbejde til en skriftlig aflevering, som videndeling om forskellige elementer i tekstmateriale, til repetition af eksamenstekster, til træning af bestemte kompetencer (hvordan skriver man en god indledning, en problemformulering e.l.). Kan også med fordel anvendes som procesredskab, idet man som lærer kan kommentere undervejs. Til opsamling af den faglige viden, som løbende produceres på et hold. Kan anvendes som videndelingsforum med kursistprodukter samt kommentering af diverse indlæg. Der er således mulighed for at fokusere på processen via kommentarer, men også slutprodukter. Kan også anvendes i analyse-øjemed, fx i form af oprettelsen af en fiktiv profil, der afspejler noget fagligt 7

8 Twitter Mikroblogging - korte statusopdateringer/at følge et fagligt emne. TypeWith.me/TodaysMeet Onlinetjeneste til synkron tekstbehandling. Processkrivning, samarbejde, og synkrone rettelser. Dropbox eller MS 365 Fildelingstjenester, der synkroniserer indhold løbende mellem brugere og computere (Machiavellis fyrste, hovedpersonen i en novelle osv.) Anvendes typisk med henblik på indsamling af svar på et spørgsmål eller evt. som brainstom på et emne. LYD/BILLEDER/QUIZ/SPIL Screencast At lære at lave et screencast, herunder efterfølgende download i relevant format osv. (fx via screencastomatic, mailvu.com e.l.) Kursisterne aktiveres om at sætte ord på noget fagligt, som evt. vises på computerskærmen. Det kan fx være grammatik, tekstanalyse, animationer, udregninger, billeder, grafer osv. Det optages og kan efterfølgende anvendes som oplæg på klassen e.l. Kan anvendes løbende eller fx som eksamenstræning. Alle kursister øver således fagsprog og fremlæggelse i stedet for en enkelt af gangen. Læreren kan lave egne produktioner om faglige emner. Særligt velegnet til kernestof, der ofte må gentages for nogle kursister. Redskabet åbner ligeledes for at lave mundtlige afleveringer, hvor det måtte være relevant, eller som produktkrav ved Videoproduktion/ At lære at lave videoer (fx vha. smartphones eller Imovie på Ipad), herunder efterfølgende download i relevant format virtuel undervisning. Kursisterne kan lave en produktion om forskellige faglige/kompetencemæssige mål. Det kan gøres i huset, men 8

9 Vodcast QUIZ/SPIL osv. Relevant omgang med YouTube eller andet forum, hvor videoerne gøres tilgængelige. At lære relevante programmer at kende med henblik på at inddrage quiz, test og spil i undervisningen. Survey Exact At lære at lave spørgeskemaer og trække resultater ud. også ude af huset fx i kombination med en mere anvendelsesorienteret vinkel. Man kan filme fremlæggelser, som kan bruges til opsamling på emne i repetitionsfasen, eller deciderede eksamensfremlæggelser, hvor man i efterfølgende gennemgang kan standse filmen relevante steder og diskutere indholdet osv. Læreren kan lave egne produktioner om faglige emner. Særligt velegnet til kernestof, der ofte må gentages for nogle kursister. Fx anvendelse af Clickers, produktion af fagligt jeopardy, eller quiz med faglige spørgsmål, hvor alle kan deltage. Aktiviteten højnes, idet alle deltager i stedet for en af gangen i den klassiske klassedialog. Nogle programmer kan her anvendes som en hurtig måde at evaluere på, fx socrative. Kan med fordel anvendes i forbindelse med evaluering af undervisningen, men også i forbindelse med faglige test e.l. 9