30. SEPTEMBER 1999 LANGTIDSSYGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "30. SEPTEMBER 1999 LANGTIDSSYGE"

Transkript

1 30. SEPTEMBER LANGTIDSSYGE Mange flere langtidssyge må vente over 52 uger på en revalideringsplan. Socialministeriet håber, udviklingen snart vender: Det er som at vende en supertanker, siger departementschefen. Mange flere langtidssyge må vente på tilbud Antallet af langtidssyge, der venter over et år på en revalideringsplan, stiger hastigt og er mere end fordoblet på fem år. Sidste år fik godt langtidssyge forlænget udbetalingen af sygedagpenge ud over 52 uger med den begrundelse, at kommunen endnu ikke havde planlagt deres revalidering. Især de langtidssyge i alderen år bliver ofte genstand for en lang ufrivillig ventetid: Deres antal er mere end tre-doblet på bare fem år. Det fremgår af en ny særkørsel, som Danmarks Statistik har udført for DA, og som på ny dokumenterer, at kommunerne har problemer med at yde en hurtig indsats over for de langtidssyge. Det ser ikke godt ud, siger departementschef i Socialministeriet Finn Mortensen - og fortsætter: Kommunerne skal dog nu selv betale for sygedagpenge- ne til de langtidssyge fremover, og det håber vi på, snart vil få udviklingen til at gå den anden vej. Men det er lidt som at vende en supertanker, siger Finn Mortensen. Han efterlyser mere uddannelse til kommunernes sagsbehandlere og et øget fokus på og samarbejde om problemet i de sociale koordinationsudvalg. 420 mill. kr. udbetales i ventetiden Kommunernes udgifter til sygedagpenge beløb sig i 1998 til op mod 420 mill. kr. alene til langstidssyge, der ventede mere end 52 uger på deres revalideringsplan og afsluttede deres sygefravær det år. Oveni det beløb skal lægges udgifter til sygedagpenge i de første 52 uger. Sygedagpenge er egentlig tænkt som en midlertidig ydelse, der skal erstatte den hidtidige indkomst, indtil den syge er blevet rask igen. Udbetalingen af sygedagpenge er derfor som udgangspunkt begrænset til 52 uger inden for halvandet år. I loven er der dog indflettet flere muligheder for at dispensere fra 52-ugersreglen fx hvis kommunen skønner, at revalidering er overvejende sandsynlig eller hvis en ansøgning om førtidspension er under behandling. Derudover er det også muligt at dispensere fra reglen pga. alvorlig sygdom, ventelister mv. (se tabel over årsager). Antallet af langtidssyge, der venter mere end 52 uger på en revalideringsplan, er steget med 137 pct. siden Alle undersøgelser viser, at det bliver sværere for de langtidssyge at vende tilbage til arbejdsmarkedet, jo længere tid de er væk fra det pga. sygdom. 137 pct. flere venter på plan Til at dispensere fra 52-ugers-reglen i 1998 anvendte kommunerne i 137 pct. flere tilfælde end i 1993 begrundelsen: ARBEJDSFORMIDLING AF er langt bagud med at føre de nye visitationssamtaler med ledige efter 3 måneder. Side 3 ARBEJDSMILJØ Otte ud af ti beskæftigede mener, at deres arbejdsmiljø er godt eller meget godt. Side 4 AKTIVERING Der er job til de svageste ledige, hvis de aktiveres effektivt, viser to nye projekter. Side 5-6

2 30. SEPTEMBER 1999 SIDE 2 Revalidering skønnes overvejende sandsynlig. Er endnu ikke planlagt. Med andre ord: Efter 52 uger på sygedagpenge fik ca langtidssyge forlænget udbetalingen af sygedagpenge, fordi kommunerne endnu ikke havde udarbejdet en revalideringsplan til dem. Fordelt på alder er det ikke gået så galt for de årige, hvis antal kun er fordoblet siden I 1998 var der alligevel knap et tusinde årige, der ikke havde fået afklaret deres fremtid inden for de 52 uger. I den anden grøft med en tredobling af antallet af potentielle revalidender uden en plan befinder de årige sig. De øvrige aldersgrupper ligger nogenlunde omkring gennemsnittet. Regelændring forklarer halvdelen Antallet af samtlige dispensationer fra 52-ugers-reglen er siden 1993 steget med til i Af den stigning skyldes altså godt de 4.000, at mange flere venter længere end et år på en revalideringsplan. Af de resterende cirka flere dispensationer siden 1993 forklarer en regelændring fra den 1. januar 1996 langt de fleste (cirka 5.500). Det betyder, at når man ser bort fra denne rent tekniske forklaring, er den væsentligste årsag til stigningen, at stadig flere må vente på en plan. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Nye regler for sygedagpenge I løbet af de seneste år er der sket en række ændringer på sygedagpengeområdet. Efter den seneste ændring med virkning fra den 5. juli 1999 ser reglene sådan ud: Private arbejdsgivere betaler selv de to første uger af sygedagpengene til den ansatte. Staten betaler de næste seks uger, hvorefter kommunen og staten deler udgifterne. Denne deling skete for at tilskynde kommunerne til at nedbringe antallet af langtidssyge, fx gennem hurtig opfølgning på længerevarende sygefravær. Fra den 5. juli i år betaler staten ikke længere halvdelen af de sygedagpenge, som bliver udbetalt efter mere end 52 ugers sygdom i løbet af 1½ år. I lovgivningen er der ingen regler for, hvor hurtigt et revalideringstilbud skal iværksættes over for langtidssyge. Men i den nye sociallov er det indskærpet, at samtlige revalideringstilbud skal være udtømte, inden der kan tilkendes førtidspension. Når kommunen dispenserer fra 52-ugers-reglen sker der rent teknisk det, at sagsbehandleren anvender en kode, der angiver årsagen. Det er på baggrund af de koder, Danmarks Statistik har udført særkørslen for DA. I undersøgelsen indgår kun de afsluttede sygdomsforløb, hvilket indikerer, at endnu flere end her opgjort venter mere end 52 uger. Derudover er der sket nogle mindre stigninger på de andre begrundelser, fx at man afventer forrevalidering. Langtidssyge ender på førtidspension De nye tal skal bl.a. ses i sammenhæng med, at kommunerne gang på gang bliver kritiseret for at gøre for lidt for de langtidssyge, som derfor i stort omfang ender på førtidspension. Senest lød den kritik på baggrund af en ny rapport fra Den Sociale Ankestyrelse, som viser, at kommunerne alt for sjældent følger op på sygemeldingerne, inden der er gået 8 uger (jf. også ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 13/99). jpa Tabellen viser de hyppigst forekomne årsager til dispensation fra 52-ugers-reglen. De resterende årsager er primært begrundet med alvorlig sygdom. I alt fik godt personer forlænget udbetalingen af sygedagpenge i 1998 det er 68 pct. flere end i 1993.

3 30. SEPTEMBER 1999 SIDE 3 ARBEJDSFORMIDLING AF langt bagud med visitationssamtaler Efter 6 måneder har tre AF-regioner kun ført 15 pct. af de visitationssamtaler med ledige, de skal nå på hele året. De fleste af landets AF-regioner er langt bagud med de visitationssamtaler, de fra i år skal føre med alle ledige efter tre måneder. I første halvår 1999 har AF kun ført af disse samtaler, svarende til godt en fjerdedel (28,7 pct.) af det antal, der er forventet for hele året. Det viser Arbejdsmarkedsstyrelsens såkaldte produktionsstatistik for de første seks måneder af Tallene viser den del af plantallet for hele året, de enkelte AF-regioner har nået indtil nu. Visitationssamtaler efter tre måneders ledighed blev indført med arbejdsmarkedsreformen sidste år. Samtalerne skal afklare for AF, om de pågældende ledige umiddelbart kan formidles til arbejde eller har brug for en hurtig indsats. De tre måneder er samtidig skæringsdatoen for, at ledige skal stå til rådighed for arbejde, der er ud over deres hidtidige fagområde. Stor forskel på regioner AF-region Bornholm er efter første halvår 1999 den eneste, der har nået halvdelen af plantallet for hele året. I bund ligger regionerne Sønderjylland, Nordjylland og Roskilde, der alle kun har nået omkring 15 pct. af plantallet for fla ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Svend Bie (DJ) Redaktør Flemming Andersen (DJ) Journalist Jesper Holdflod Pallesen (DJ) Studentermedhjælper Klaus Langhoff-Roos Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: Krav til ledige bør ikke svækkes ARBEJDSMARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening En række politiske partier har for nylig lanceret ideer til, hvordan man kan lempe kravene til aktivering af ledige. Nogle synes at mene, at effekten kan øges gennem mindre aktivering. Det er en misforståelse. I stedet for at finde på spektakulære nødløsninger burde alle enes om det ene klare mål at få ledige tilbage i ordinær beskæftigelse. Finansministeren mener at se, at de nye aktiveringsregler tynger statsbudgettet unødigt. Under overskriften mere fleksibilitet vil ministeren lempe kravet om, at ledige efter et år ikke må have mere end fire ugers afbræk mellem de enkelte aktiveringstilbud. Ministerens udspil kom kort efter, at arbejdsministeren måtte bede Folketingets Finansudvalg om ekstra 1,6 mia. kr. til aktivering. Årsagen til denne fordyrelse var imidlertid først og fremmest, at pengene stod på de forkerte offentlige konti. Arbejdsministeren sidder med et andet problem som ansvarlig for det AF-system, der har svært ved at levere den bestilte vare. I den situation må det naturligvis friste at ændre på kravene, så de passer bedre til systemet. Men systemet er til for arbejdsmarkedet ikke omvendt - omend det kan se sådan ud, når man fx redder daghøjskoler for aktiveringsmidler. Senest har undersøgelser peget på, at det står særligt sløjt til med den kommunale aktivering. Men de aktuelle problemer skyldes ikke selve aktiveringskravene, men den måde de efterleves på. Der er behov for at forbedre kvaliteten og intensiteten i den nuværende aktivering. Og hvis der skal spares, må effektiviten op, ikke kravene ned. Problemerne løser ikke sig selv ved under fanen mere fleksibilitet at give AF og kommunerne en ny flugtvej fra de krav, de skal leve op til. Samtidig må man spørge, om en lempelse af aktiveringskravene ikke risikerer at medføre, at man lader de svagere ledige i stikken, som det kan være svært at finde tilbud til, men som har allermest brug for at blive hjulpet i gang? CD s og SF s nye forslag om at ansætte ledige i offentlige såkaldt ordinære job er også en fatal nødløsning. Både fordi det sætter arbejdsstyrken under endnu større pres, og fordi ordningen hurtigt vil blive en ny dagpengegenerator, der via korte ophold med støttet arbejde lemper ledige fra kontanthjælp over i dagpengesystemet - og ud af de kommunale regnskaber. Det skaber flere problemer, end det løser. Det, vi har brug for, er aktivering, der virker.

4 30. SEPTEMBER 1999 SIDE 4 ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser er blevet bedre siden 1997, mener de beskæftigede. Især inden for den offentlige sektor er der sket forbedringer de seneste år. Arbejdsmiljøet er blevet bedre Otte ud af ti beskæftigede mener, at deres arbejdsmiljø er godt eller meget godt - og flere og flere tilhører de meget tilfredse: I dag anser hver tredje beskæftigede arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads for meget godt i 1997 var det hver fjerde. Tilfredsheden er fortsat størst på arbejdspladser i den private sektor, hvor 82 pct. i dag mener, at deres arbejdsmiljø er godt eller meget godt. Samme holdning har 75 pct. af de offentligt ansatte. Siden 1997 er der dog blevet lidt flere privatansatte og færre offentligt ansatte, der mener, at deres arbejdsmiljø er dårligt eller meget dårligt. Det er Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA), der i august-september har taget temperaturen på danskernes arbejdsmiljø som del af instituttets løbende rundspørger. 600 repræsentativt udvalgte personer har deltaget, heraf godt 350 beskæftigede, der fik spørgsmålet: Hvordan vil de beskrive arbejdsmiljøet på Deres arbejdsplads? Samme måling blev foretaget af instituttet i efteråret Bedst miljø på største arbejdspladser Arbejdsmiljøet på de største arbejdspladser får den bedste vurdering i IFKA-analysen: På arbejdspladser med mere end 500 ansatte anser 85 pct. af de beskæftigede arbejdsmiljøet for meget godt eller godt og omvendt beskriver ingen af de adspurgte i 1999 deres arbejdsmiljø som dårligt mod 6 pct. i Men småt er også godt: De mindste arbejdspladser med under 50 ansatte får analysens næstbedste bedømmelse af arbejdsmiljøet - her anser kun 5 pct. deres arbejdsmiljø som dårligt. På arbejdspladser med mellem 100 og 500 ansatte går det imidlertid den gale vej ifølge IFKA s rundspørge. Især på arbejdspladser med ansatte er der på to år blevet markant flere, der mener, arbejdsmiljøet er dårligt eller meget dårligt en stigning fra 4 til 12 pct. Forbedring i offentlig sektor Ifølge IFKA har den private sektor fortsat det bedste arbejdsmiljø. Analysen peger dog på, at arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser har fået et løft i de seneste par år. I 1997 anså næsten 10 pct. af de offentligt ansatte arbejdsmiljøet for dårligt eller ligefrem meget dårligt. Men i år er andelen faldet til lige godt 6 pct. I den private sektor er den andel, der mener deres arbejdsmiljø er dårligt, modsat steget fra 3 i 1997 til 5 pct. i Det forbedrede offentlige arbejdsmiljø er ifølge IFKA også en del af forklaringen på, at miljøet på de største arbejdspladser er forbedret i perioden da mange offentlige arbejdspladser er meget store. Fra 1997 til 1999 steg andelen af beskæftigede, der anser deres arbejdsmiljø for meget godt, fra godt hver fjerde til godt hver tredje. Færre bekymrer sig om arbejdsmiljø IFKA s undersøgelse viser desuden, at beskæftigedes generelle bekymring for arbejdsmiljøet som samfundsproblem er aftaget siden 1997: For to år siden var 29 pct. af de beskæftigede meget bekymrede for arbejdsmiljøet - det tal er nu faldet til 20 pct. af de beskæftigede. Samtidig er den andel, der slet ikke er bekymret for arbejdsmiljøet som samfundsproblem vokset fra 13 til 25 pct. af de beskæftigede. fla

5 30. SEPTEMBER 1999 SIDE 5 AKTIVERING Det nytter at aktivere de såkaldte svage ledige, viser nye undersøgelser: Mindst en tredjedel får et ordinært job bagefter. Aktivering hjælper svage ledige til job Der er også plads til de svage ledige på arbejdsmarkedet. Hvis de vel at mærke aktiveres rigtigt og effektivt. Det er de samstemmende erfaringer fra to nye aktiveringsprojekter for svage ledige i hhv. Ringkøbing og Storkøbenhavn. I Ringkøbing fik projektet en tredjedel af regionens 200 svageste dagpengemodtagere ind på arbejdsmarkedet. Gruppen havde en overvægt af ufaglærte og kvinder, men talte også fx langtidsledige akademikere og journalister. Fælles for deltagerne var imidlertid forskellige sociale og personlige problemer ud over ledighed - fx alkohol, overvægt, ludomani, ordblindhed eller andet. Samtidig har et såkaldt Gråzoneprojekt for svage ledige i København fået tæt ved halvdelen af 105 tyrkiske og kurdiske indvandrere i job i løbet af kun 12 måneder. Et fællestræk for aktiveringsindsatsen i København og Ringkøbing er, at der begge steder konstant har været tæt kontakt mellem systemet og den enkelte ledige. Ringkøbing: Skema finder svage ledige I Ringkøbing har AF arbejdet med at finde en metode til at finde de svageste ledige og matche dem med de mest velegnede aktiviteter. Man har derfor udviklet et nyt skema, som har vist sig at være et særdeles brugbart værktøj til at identificere de svage ledige med. I skemaet, der supplerer de sædvanlige baggrundsoplysninger om de ledige, sættes der fokus på den lediges motivation og personlige barrierer i forhold til at starte på en uddannelse eller i et ordinært job. AF og a-kasserne samarbejder om at udfylde skemaet for at blive enige om, hvilke ledige der kan udpeges som svage og for, at det sker hurtigere og mere præcist end tidligere. Fremgangsmåden betyder, at AF opnår større kendskab til de enkelte lediges ressourcer og muligheder. Det gør det let- tere at målrette aktiveringsindsatsen med forståelse for den enkelte lediges særlige situation. Nye aktiveringsredskaber For at tilpasse aktiveringen til de svage lediges behov har Ringkøbing-regionen i højere grad end normalt søgt at individualisere selve aktiveringsredskaberne. Også når der skal vælges aktiveringsredskaber, arbejder AF sammen med de enkelte lediges a-kasser - igen med udgangspunkt i og hjælp fra skemaet. For 85 pct. af de ledige har den konkrete indsats bestået af aktiviteter som uddannelse, vejledning og hjælp til jobsøgning. De resterende 15 pct. har været aktiveret i individuel jobtræning, privat jobtræning og puljejob. Regionschefen for AF-Ringkøbing er yderst tilfreds med resultaterne: Erfaringerne med skemaet er så gode, at vi nu vil integrere det i det almindelige arbejde med at aktivere ledige, siger Preben Buchholt. Derudover vil vi fremover iværksætte et mere konkret samarbejde med kommunerne om at få de svage ledige, der befinder sig i gråzonen mellem arbejdsmarkeds- og socialpolitikken, integreret på arbejdsmarkedet, siger Preben Buchholt. At det faktisk er muligt at aktivere og skaffe job til ledige i denne gråzone er også erfaringen fra et andet nyt projekt i Storkøbenhavn: Gråzoneprojektet Som en udløber af gråzonecirkulæret fra 1996, der påbød AF og a-kasserne en særlig indsats over for svage ledige, blev der i 1997 igangsat et stort forsøgsprojekt blandt ledige i Storkøbenhavn. Målgruppen var ledige indvandrere. Efter et år var 52 pct. af de aktiverede i job, andre 6 pct. i jobtræningsforløb eller puljejob. En tredjedel var fortsat i aktivering og resten, 7 pct., under uddan-

6 30. SEPTEMBER 1999 SIDE 6 nelse i det ordinære system. Det fremgår af den evalueringsrapport om projektet, som DTI (Danmarks Teknologiske Institut) har udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Orlov og ferie barriere for integration Samme rapport peger dog også på flere forhindringer for, at svage ledige finder en plads på arbejdsmarkedet. Blandt andet nævner rapporten orlovsordningerne som en barriere, der kan medvirke til at forstærke marginaliseringen af de yngre indvandrerkvinder. Dels fordi de ofte er borte fra arbejdsmarkedet i flere og lange perioder, dels fordi orloven gør, at de ikke kan deltage i målrettede aktiveringstilbud. En anden barriere er ferie for egen regning som typisk er langvarige ferier i indvandrernes hjemland. Muligheden for at tage lange ferier vanskeliggør aktiveringsforløbene og betegnes i rapporten som en klar systemfejl. Det hjælper generelt Vores erfaring er generelt, at det hjælper at aktivere de svage ledige, især hvis man er parat til at yde en stor indsats for dem, siger AF-chef i Storkøbenhavn-regionen, Birger Stein Christensen, og gør opmærsom på, at der hele tiden strømmer mange ledige gennem systemet. I Storkøbenhavn er der hver måned ca. 17 pct. nye ansigter mellem de ledige i aktivperioden, oplyser regionschefen. jpa

7 30. SEPTEMBER 1999 SIDE 7 NOTA BENE Redigeret af Klaus Langhoff-Roos Lønstigning trods øget arbejdsløshed Hverken stigende arbejdsløshed eller faldende inflation kunne fra 1991 til 1998 få svenske ansatte til at acceptere mindre i lønningsposen. Det viser en ny analyse fra Institutet för Arbetsmarknadspolitisk Utvärdering, IFAU, der er finansieret af den svenske regering. I 1998 var Sveriges arbejdsløshed vokset fra fire til ti pct. siden 1991, og i samme periode faldt inflationen dramatisk fra ti pct. til næsten nul. Instituttet har undersøgt lønudviklingen i 157 virksomheder og sammenlignet den med den samfundsøkonomiske udvikling. Kun to af de 157 virksomheder havde medarbejdere, der var gået ned i løn i perioden, og det får økonomerne bag analysen til at konkludere, at... i 1998 var medarbejderne lige så fast besluttede på at undgå tilbagegang i lønnen som i også selv om det kunne betyde tab af et stort antal arbejdspladser (oversat af red.). Ledige finner på farten Finske ledige må fremover tage imod tilbud om arbejde inden for et større geografisk område end i dag - ellers risikerer de at miste deres arbejdsløshedsdagpenge. Princippet i den nye lovgivning, der skal træde i kraft senere på efteråret, bliver, at ledige skal tage imod formidlet arbejde inden for en radius fra deres bopæl svarende til den afstand, andre fra lokalområdet må rejse for at komme på arbejde. Stramningen af mobilitetskravene skal være med til at forebygge flaskehalse på arbejdsmarkedet i det store land. Højeste prisstigninger i flere år Danmark havde i august måned de højeste prisstigninger i over 2½ år, da stigningstakten i forbrugerpriserne nåede op på 2,4 pct. Det fremgår af den seneste opgørelse af EU s forbrugerprisindeks, HICP. Blandt alle EU-lande blev Danmark kun overhalet af Holland, der havde en stigningstakt i forbrugerpriserne på 2,5 pct. Dyrere i Vesttyskland Det bliver mindst to pct. dyrere at producere en vare i Vesttyskland i år. Det viser beregninger fra Institut der Deutschen Wirtschaft, IW. Den forventede fordyrelse sætter en brat stopper for de seneste to års favorable fald i de gennemsnitlige produktionsomkostninger på 3,3 pct. pr. år. Stagnation i produktiviteten kombineret med en lønstigningstakt på næsten tre pct. er årsagerne til de stigende omkostninger. Fortsat færre nye førtidspensionister Også i 2. kvartal 1999 er der blevet tildelt langt færre nye førtidspensioner end sidste år. Der blev i alt tildelt nye pensioner i kvartalet, og det svarer til en tredjedel færre end i 2. kvartal sidste år. Dog er der tale om en lille stigning på 15 pct. i forhold til 1. kvartal i år, hvor fik tilkendt førtidspension. Det viser nye tal fra Den Sociale Ankestyrelse.

Flere kronisk syge beholder deres job

Flere kronisk syge beholder deres job 9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre 13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,

Læs mere

10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal.

10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal. 10. JUNI 1999 10 MARGINALISERING Opsvinget er ikke kommet de mest ledige til gode. På et år er der blevet knap 10.000 flere dybt marginaliserede, der i tre år har været væk fra det ordinære arbejdsmarked

Læs mere

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 10, 2. februar 2011 Ny rettidighedsmåling for modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælp, side 1 Ny måling af lediges bevægelser mellem matchkategori,

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen 15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

Udlændinge bliver væk fra danskkurser 25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Antal fleksjob i vækst

Antal fleksjob i vækst Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 18, 24. september 2013 Antal fleksjob i vækst, side 1 Flest kvinder i ressourceforløb, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side 6 Antal

Læs mere

af de enkelte regioners større varslede afskedigelser siden 1996, hvor man indførte nye regler for virksomhedernes varslinger.

af de enkelte regioners større varslede afskedigelser siden 1996, hvor man indførte nye regler for virksomhedernes varslinger. 21. JANUAR 1999 1 LEDIGHED Især i de jyske industri-regioner varslede virksomhederne i 3. og 4. kvartal 1998 nye og store afskedigelser.... der er ingen tvivl om, at vi ser de første tegn på en stagnation,

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne

Læs mere

REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse.

REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. REVALIDERING Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. Knap seks ud af ti kommer i job efter et revalideringsforløb, men

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob.

Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob. A s s e n s Nørregade 42 5620 Glamsbjerg Tel +45 64 74 70 00 Fax +45 64 45 19 47 www.jobnet.dk Journal nr.: Sagsbehandler: 23. juli 2009 Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob. Resume Lavkonjunkturen

Læs mere

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsløshed, beskæftigelse og aktivering. Det er med rette emner, der optager danskerne meget. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Referat Beskæftigelsesudvalget kl. 16:00 Brovst Rådhus, lokale 1 Jammerbugt Kommune Beskæftigelsesudvalget Punkter på åbent møde: 17. Statustal for beskæftigelsesområdet...1 18. Henvisning af sygemeldte

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

20. JANUAR 2000. Problemet med at finde praktikpladser er især et storbyfænomen.

20. JANUAR 2000. Problemet med at finde praktikpladser er især et storbyfænomen. 20. JANUAR 2000 1 INTEGRATION Problemet med at finde praktikpladser er især et storbyfænomen. På flertallet af landets skoler går det godt. Praktikpladsproblemer størst i storbyer Problemerne med at finde

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42 SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

Om at være selvforskyldt ledig

Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at være selvforskyldt ledig INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. HVAD SKER DER, HVIS DU SIGER ET ARBEJDE OP?...3 3. HVAD ER EN GYLDIG GRUND TIL AT SIGE ET ARBEJDE OP?...3 3.1.

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Unge indvandrere risikerer at blive tabt

Unge indvandrere risikerer at blive tabt 26. JUNI 2003 INTEGRATION Unge kvindelige indvandrere uddanner sig mere end deres brødre, men alligevel klarer de sig dårligere på arbejdsmarkedet, viser to undersøgelser. Unge indvandrere risikerer at

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om fyring af på barsel og sikring af at flere fædre tager barsel

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Januar 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark

Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 15, 13. april 2012 Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, side 1 Ny jobindikator: Antal beskæftigede lønmodtagere, side

Læs mere

Kvinder vælger lavest lønnede job

Kvinder vælger lavest lønnede job 1. MARTS 2001 LIGESTILLING Man kan ikke ud fra min undersøgelse påvise eller afvise nogen form for løndiskrimination, siger forskeren bag SFI s meget omtalte ligelønsanalyse. Kvinder vælger lavest lønnede

Læs mere

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Børnepasningsorlov Januar 2005 FORORD 2 Både ansatte, selvstændige og ledige kan stadig få børnepasningsorlov, hvis barnet er født inden den 27. marts

Læs mere

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 KØBENHAVN JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget 1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57

Læs mere

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen NOTAT Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen 27. februar 2008 J.nr. 04-000-82 2./rgr Vejledningens indhold Dette notat er en vejledning i, hvordan udarbejdelsen af resultatrevisionen gribes

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

Analyser af langtidsledigheden

Analyser af langtidsledigheden Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.

Læs mere

vær sygefra værd at vide om

vær sygefra værd at vide om sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Hærens Konstabel- og Korporalforening

Hærens Konstabel- og Korporalforening Bilag 1 A-kassens beretning 2011 Hærens Konstabel- og Korporalforening 1 A-kassens beretning August 2010-august 2011 3 Nye regler for ledige 3 Dagpengeforliget 3 Selvvalgt uddannelse 3 Krav til dokumentation

Læs mere

Barselorlov. Retningslinjer for ledige, studerende, nyuddannede m.fl.

Barselorlov. Retningslinjer for ledige, studerende, nyuddannede m.fl. Barselorlov Retningslinjer for ledige, studerende, nyuddannede m.fl. Barseldagpenge Barselloven giver dig mulighed for at stykke din orlov sammen på mange forskellige måder. Da reglerne om barseldagpenge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 1 I foråret 2010 gennemførte HK en undersøgelse blandt 5000 ledige medlemmer. Formålet var at tage temperaturen på, om dagpengesystemet fungerer, som det skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvt. Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

LBR NØGLETAL GENTOFTE JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL GENTOFTE JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 GENTOFTE JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Nu vender beskæftigelsen

Nu vender beskæftigelsen Marts 2010 Nu vender beskæftigelsen Mere end hver anden virksomhed forventer vækst i løbet af det næste år. Det får beskæftigelsen til at stige svagt i løbet af det næste halve år. Især byggeriet og små

Læs mere

ABAF NYT 18/2011 november 2011. Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private

ABAF NYT 18/2011 november 2011. Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private ABAF NYT 18/2011 november 2011 Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private HUSK AT SØGE OM REFUSION FRA DA-BARSEL DER ER PENGE AT HENTE En undersøgelse viser, at mange virksomheder

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

på enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

på enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. 29. APRIL 1999 7 UDDANNELSE Unge, der nøjes med ét sabbatår eller mindre, tegner sig kun for to pct. af den samlede forsinkelse for en hel årgang studiestartere. Sen studiestart dræner arbejdsstyrken Arbejdsstyrken

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, Juni, 2010 Pensionsstyrelsen Landemærket 11

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Analyse 30. november 2014

Analyse 30. november 2014 . november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge Beslutningsforslag nr. B 95 Folketinget 2009-10 OMTRYK 2. omtryk: Tabel indsat på side 3 Fremsat den 17. december 2009 af Lennart Damsbo-Andersen (S), Torben Hansen (S), Eigil Andersen (SF), Karsten Hønge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den.

Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den. 7. FEBRUAR 2002 2 BESKÆFTIGELSE Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den. 1.000 pers. omfattet pr. kvartal 7 6 5 4 3 2 1 0 Kilde:

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs

Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs 1. Indledning Formål og indhold Datagrundlag og klynger Høring 2 2. Resume Resultat i forhold til de enkelte resultatmål Udviklingen i målgrupperne Besparelsespotentialet

Læs mere