Indholdsfortegnelse Dialogdel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Dialogdel"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Dialogdel 1. Institutionens adresse mv Overordnet politisk målsætning 4 3. Delmål 6 Servicemål 7 4. Skolens overordnede målsætning 9 Distriktsskolen Pædagogisk målsætning 9 Timefordeling 9 Samordnet indskoling 9 Team 10 P-fagsordning 10 Temafag 10 Specialundervisning 10 Erhvervs- og uddannelsesorientering 12 Tosprogede elever 12 Modtagelsesklasser 14 Funktionsbeskrivelser for særlige opgaver 14 Klassedannelse 17 Terminsprøver/årsprøver 18 Integrationsprocedure MK-klasser 18 Skole og hjem samarbejde 18 Underretning af hjemmene 19 Fagfordeling 19 Modulordning 19 Skemalægning 19 Ekskursion og lejrskoler 20 Emnedage 21 Vikarbetjening 21 Årskalender 21 Centerklasserne Pædagogisk målsætning 22 Særlige krav til undervisningen 22 Timefordeling 22 P-fagsordning 22 Fagfordeling 23 Skemalægning 23 Side 1

2 Klassedannelse/-skift 23 Forældresamarbejde 23 Personlig udviklings- og læringsplan 24 Konferencer 24 Integrationsprocedure 24 Konsultationsteam 25 Pædagogisk/psykologisk team 25 Overflytningskonferencer 25 Funktionslærere 26 Skolevejledning 26 Arbejdsgang vedr. praktik i center-udskoling 26 Eksterne samarbejdspartnere 26 Lejrskoler 27 Ekskursioner 27 Emnedage 27 Vikarbetjening 27 Uddannelse af nye medarbejdere 28 Årskalender Skolens fastlagte kvalitetsmål 29 Undervisning mv 29 EDB 34 Inventar Skolens pædagogiske udviklingsplan 35 Udviklingsplan Værdigrundlag indskolingen 36 Værdigrundlag mellemtrinnet 37 Værdigrundlag udskolingen 38 Comenius-projekter 38 Samarbejde med daginstitutioner i skoledistriktet 39 Partnerskabsaftale 39 Fælles mål for arbejdet med integration 39 Værdigrundlag Center udskoling 42 Helhedsskole Center 42 Skolebestyrelsen 42 Efter- og videreuddannelse Planer/tiltag vedrørende skolens fysiske rammer 44 Side 2

3 8. Økonomi & budgetter 45 Budgetprocedure - distriktsskolen 45 Budgetprocedure - centret Årsberetning Underskrifter 50 Statusdel 1. Struktur og organisation Skolebestyrelsen Ledelse og ledelsesform Telefonregister Personalefortegnelse Klasserækker, elevtal mv Særlige funktioner 58 PPR på skolen 58 Modtagelsesklasser 58 Skolebibliotek 58 Uddannelsesvejledning 58 SSP-organisation undervisning Andre servicefunktioner Ugeplan og ringetider Ferieplan Årsplan for særlige aktiviteter Forældremøder og forældresamtaler mv Ordensregler Mælkesalg, frugtboder mv Transport, køreplaner mv MED-udvalg, sikkerheds- og tillidsrepræsentant Pædagogisk råd Elevråd Personalepolitik Bygningsmæssige faciliteter og udearealer Andre forhold 81 Side 3

4 Dialogdel 1 Institutionens navn og adresse MV. SØNDERAGERSKOLEN Tjaikofskisvej Herning Telefon: Faxnummer: Overordnet politisk vision og målsætning Vision - Det vil vi ud fra en 12-årig tidshorisont: Herning Kommunes Skolevæsen fremstår som et dynamisk, udviklingsorienteret og visionært skolevæsen med et højt fagligt niveau, hvor både det pædagogiske indhold, de fysiske rammer og efteruddannelse af personalet lever op til intentionerne i folkeskoleloven. A. Overordnet mål - Fælles for hovedområderne: Folkeskole, Fritidsundervisning / Ungdomsskoler og Børn og Unge - Det vil vi i perioden : Børn og unge med særlige behov på grund af handicap, sociale, emotionelle og faglige problemer skal i videst muligt omfang rummes i dagtilbudenes og skolernes normaltilbud. En rummelig indsats Dagtilbud og skolers muligheder for at rumme børn og unge med særlige behov i normaltilbuddene skal understøttes ved bl.a. organisering, kompetenceudvikling, lokaleindretning og ved ressourcefordeling. En tidlig og lokalt forankret indsats Indsatsen over for barnet og den unge skal sættes ind tidligst muligt i tilknytning til, at et problem bliver konstateret i hjemmet, dagtilbud eller skolen. Den nære professionelle har et ansvar og skal i samarbejde med forældrene - som har ansvaret for Side 4

5 barnet - bidrage til at opbygge gode relationer omkring barnet og den unge. Indsatsen skal tage udgangspunkt i lokalmiljøet og i barnet / den unges daginstitution og skole. En forebyggende, tværfaglig og koordineret indsats Indsatsen i forhold til børn og unge med særlige behov skal være forebyggende og koordineres lokalt i områdegrupper. De professionelle, der omgiver familien, barnet og den unge, skal efter behov koordinere indsatsen i tværfaglige grupper. Samarbejde mellem daginstitutioner og skoler Samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler skal formaliseres gennem samarbejdsaftaler. Samarbejdet udmøntes konkret omkring indskolingen, omkring børn med særlige behov, gennem fælles pædagogiske målsætninger, fælles udviklingsprojekter og samarbejde omkring rummelighed. Udvikling af kompetencer og metoder Kompetenceudvikling skal understøtte mulighederne for rummelighed, tværfaglighed og lokal forankring. Der skal gennem uddannelse og projekter udvikles nye arbejdsmetoder, programmer og lokale samarbejdsformer. Ændret ansvars- og ressourcefordeling I takt med at ansvaret for den specialpædagogiske indsats over for børn og unge med særlige behov i højere grad forankres lokalt i daginstitutioner og skoler, skal der tilføres nødvendige ressourcer i form af penge og viden. Det skal sikres, at opgaven varetages på et kvalitativt højt niveau. Synlighed i indsatsen Indsatsen overfor børn og unge skal dokumenteres ved en geografisk områdeopdelt statistisk belysning af indsatsens kvantitative omfang. Den kvalitative effekt skal måles ved, at der opstilles operationelle mål for indsatsen gennem evaluerbare programmer og handleplaner. Indsatsområder Det søges sikret ved: Koordineringen af indsatsen mellem forvaltningen, daginstitutioner og skoler sker overordnet i Børnesamrådet, lokalt i områdegrupper og omkring det enkelte barn i tværfaglige grupper. Der skal udvikles en ressourcefordelingsmodel, eventuelt gennem etablering af udviklingspuljer, som understøtter de lokale muligheder for rummelighed. Der skal udarbejdes en årlig områdeopdelt statistik, som på udvalgte parametre viser udviklingen i anvendelsen af specialpædagogiske og sociale tiltag. Side 5

6 B. Overordnet mål - for folkeskolerne - Det vil vi i perioden : Tage initiativ til fortsat kvalitetsudvikling af vore skoler. For at skabe sammenhæng og helhed i børnenes hverdag tages der initiativer til at tilbyde en helhedsorienteret skolestart. Dialogen mellem hjem og skole inddrager forældre og elever i medvirken og fælles ansvar for et godt skolemiljø samt for den enkelte elevs trivsel og udvikling. Der lægges vægt på, at eleverne får gensidig forståelse og respekt for hinandens kulturelle, religiøse eller sproglige baggrund til fremme af både almen menneskelig og international forståelse. Gennem oprettelsen af center for Ungdommens Uddannelsesvejledning intensiveres samarbejdet med ungdomsuddannelserne med henblik på at koordinere det samlede uddannelsestilbud til styrkelse af elevernes muligheder, samt med henblik på den mest hensigtsmæssige udnyttelse af ressourcerne. Der arbejdes fortsat med at skabe fysiske rammer for skolernes undervisning, der imødekommer folkeskolens krav og tilgodeser skolevæsenets målsætning. Skolerne inddrager gennem hele skoleforløbet Herning Kommunes kostpolitik og det grønne islæt i undervisningen. Der arbejdes frem mod en pædagogisk praksis, hvor IT bliver et centralt redskab for elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. 3 Delmål Det vil vi i 2006: Der arbejdes fortsat med evaluering / kvalitetsudvikling af skolernes læringsmiljøer. Det søges sikret ved: At der skabes rammer for udviklingen af skolernes evalueringskultur i form af handleplaner. Der tages initiativer til, at eleverne ved brugen af IT får nye muligheder for at udvikle kundskaber og tidssvarende arbejdsvaner herunder IT- og mediekompetencer. Det søges sikret ved: Der udvikles/anskaffes relevant digitalt læringsmateriale og udarbejdes digitale vejledninger. Medievejlederfunktionen på skolerne styrkes. Der tilbydes relevante kurser til undervisningspersonalet. IT driftsorganisationen udbygges og de lokale servere afvikles. Den omfattende IT-satsning på skoleområdet evalueres og justeres løbende. Side 6

7 Skolernes lokaleprogram søges fortsat tilpasset intentionerne for folkeskolelovens læringsbegreb. Det søges sikret ved: Med bygningsrapporten som inspirationskilde ved kommende ombygninger, tilbygninger og renoveringer. Der sigtes mod at skabe gode indvendige og udvendige rammer på skolerne, så der vil være indbygget udfordrende læringsmæssige og gode fysiske udfoldelsesmuligheder for eleverne, samtidig med at æstetiske oplevelser bør blive en del af skolehverdagen. Der er fortsat fokus på udviklingen af den indholdsmæssige tilrettelæggelse af arbejdet i og omkring skolestarten med baggrund i både skole- og fritidspædagogikken. Det søges sikret ved: Initiativer til kurser og studiekredse og gennem erfaringsudveksling mellem de implicerede pædagoger og lærere. Der arbejdes fortsat frem mod en rummelig folkeskole. Servicemål - Det vil vi følge op på i 2006 At der i skolerne sættes fokus på evalueringsprocessen med det mål at videreudvikle en evalueringskultur ved: at der udarbejdes handlingsplaner på den enkelte skole I forhold til hvordan man evaluerer hvad man evaluerer hvem der skal evalueres hvilke fora der skal have kendskab til evalueringsresultaterne ledelsens opgaver i forhold til udviklingen af evalueringskulturen. at evalueringen bruges løbende I forhold til: de enkelte elevers faglige udvikling de enkelte elevers personlige udvikling at test kan indgå som dokumentationsform at porteføljemetoden anvendes som dokumentationsværktøj. At der sættes fokus på IT-satsningen på folkeskoleområdet med det mål: at IT bliver et naturligt redskab i skolernes læringspraksis at skolerne intensiverer arbejdet frem mod, at alle elever kan erhverve Junior PC kørekortet Side 7

8 at skolerne anvender IT i forbindelse med undervisningen af elever med læse-staveproblemer at skolerne arbejder med elektronisk kommunikation og vidensdeling at undervisningspersonalet anvender IT i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisningen at IT-udstyret virker og er velintegreret i skolernes fysiske rammer At der med udgangspunkt I intentionerne I folkeskoleloven og overenskomstens "En skole på vej" tages fortsat initiativ til udarbejdelse af helhedsløsninger på bygningsområdet. Side 8

9 4 Skolens overordnede målsætning Sønderagerskolen - Distriktsskolen Pædagogisk målsætning Vi vil skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor børn og voksne trives, udvikler sig og fungerer i et trygt fællesskab uanset forskelligheder i religiøs, kulturel og social baggrund. Elever, forældre og medarbejdere arbejder i fællesskab på at gøre skolen overskuelig og skabe sammenhænge i samarbejdet omkring den enkelte elev, den enkelte klasse, det enkelte fag og hele livet i skolen. Vi vil gennem skolens aktiviteter arbejde for at - forældrene aktivt inddrages i hele skolens liv - eleverne får mulighed for at forbedre deres faglige standpunkt ud fra egne forudsætninger - øge elevernes selvstændighed, kreativitet og ansvarsbevidsthed - udvikle elevernes personlighed og deres forståelse for almen menneskelighed - eleverne bevidstgøres om eget ansvar over for egen udvikling gennem en aktiv indsats i undervisningen - eleverne lærer AT LÆRE. Vi lægger vægt på, at den demokratiske proces, menneskets samspil med naturen samt praktiskmusiske aktiviteter indgår i undervisningsforløbene og i aktiviteterne på skolen. Målsætningen søges opfyldt gennem nedenstående delmål/principper/retningslinier for undervisningens ordning. Timefordeling Fordelingsplan udarbejdes således, at min./max. timetallet i folkeskolelovens bestemmelser opfyldes. Det tilstræbes, at eleverne tildeles flest mulige undervisningstimer. Der er samordnet indskoling mellem bhkl., 1. og 2. klasse. Håndarbejde er obligatorisk på 4. årgang, sløjd og hjemkundskab på 5. årgang. Der er P-fagsordning på 6. og 7. årgang. Eleverne vælger temafag på 8. og 9. årgang. Samordnet indskoling Eleverne har fælles emneundervisning på tværs af årgangene svarende til et omfang af mindst 200 lektioner pr. år, hvilket igen svarer til gennemsnitlig 5 lektioner pr. uge. Den daglige undervisning tilrettelægges således, at såvel den enkelte elevs udvikling som indholdet af folkeskolens fag tilgodeses gennem - basistimer - tværfaglige emner - niveaudeling på "langs" i dansk - d.v.s. at der parallellægges min. 3 dansktimer i klasse således, at holddannelse kan forekomme vertikalt. Der koordineres i samarbejde med støttecentret (specialundervisning) - fælles temadage (fastlægges før udarbejdelse af arbejdsfordelingsplan) - emneuger. Side 9

10 Team Hvert team udarbejder i fællesskab årsplan for klassen/årgangen. Teamet er ansvarlig for koordinationen af den aktivitetskalender, der afleveres efter planlægningsmøde i forbindelse med skoleårets planlægning. Teamet afholder jævnlige møder, hvor den enkelte elevs mål og handleplaner justeres. P-fagsordning Eleverne på 6. og 7. årgang tilbydes valgfrihed mellem fagene billedværksted, drama, Mad gør glad!, maskeværksted, musik, skoleavisen, skoleskak, sløjd, smykkeværksted, tekstilværksted, First Lego League** Undervisningen tilbydes i to semestre pr. skoleår. Valgene foretages af eleverne i foråret forud for skoleårets begyndelse. Eleverne kan ikke fravælge fagene, dvs. at alle skal have 2 P-fagstimer i hvert semester. Eleverne må gerne vælge samme fag i begge semestre. Temafag Eleverne på 8. og 9. årgang tilbydes temafag i 10 ugers, 20 ugers og 30 ugers moduler. Alle elever skal vælge 30 ugers undervisning. 10 ugers tilbud 20 ugers tilbud 30 ugers tilbud Friluftsliv og miljø * Spændende mad for unge Fransk Værktøjskassen Sløjd Drama Billedværksted Elektronik Kom i form Filosofi Tekstil og design Psykologi Medier First Lego League ** * Faget afvikles ikke over 10 uger, men som en overnatningstur i efteråret. ** Faget afvikles ikke over 20 uger, men som et koncentreret forløb frem til medio november Specialundervisning Efter aftale med hjemmet og på baggrund af en pædagogisk - psykologisk vurdering tilbydes specialundervisning til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Specialundervisningens omfang er afhængig af elevens behov og de muligheder, skolens resssourcer giver. Specialundervisningen gives af det lærerteam, der er tilknyttet skolens støttecenter. Specialcenter Specialcentret er et udvalg bestående af skoleleder, skolepsykolog, koordinatoren for specialundervisningen og tosprogskoordinatoren. Henvisning til specialundervisning For at sikre det bedste grundlag for iværksættelse af specialundervisning følges følgende procedure: 1. Skønner læreren i dansk eller matematik, at eleven har problemer med at følge med i under- Side 10

11 visningen, udarbejdes en elevbeskrivelse, der afleveres til skolelederen. 2. Der afholdes et specialcentermøde, hvor eleven drøftes på baggrund af den foreliggende beskrivelse. Klasselæreren/teamlæreren deltager i mødet. Det er klasse-/teamlærerens ansvar, at hjemmet er orienteret om, at denne drøftelse finder sted. 3. Specialcentret vurderer, hvilken indsats der skal til. 4. Hvis der indstilles til PPR, udfyldes indstillingsskema og beskrivelse vedlægges. Indstillingen og beskrivelsen videresendes til PPR, når de er underskrevet af hjemmet. med og 5. Hvis der skal foretages en pædagogisk/psykologisk vurdering, afholdes et opstartsmøde deltagelse af relevante parter. 6. Når resultatet af vurderingen foreligger afholdes status-møde med deltagelse af forældre lærere. Bemærk: Det er første gang, der ønskes specialundervisning til en elev, der kræves udfyldt et indstillingsskema. Ved evt. senere behov for faglig støtte, er eleven berettiget til at trække på de ressourcer, skolen råder over. Ønske om støtte rettes da til skolens støttecenter/koordinator/specialcenter. Specialundervisningens organisering Støttecentret er så vidt muligt åbent hver dag 8-14, fredag 8-13 Specialundervisning gives som enkeltmandsundervisning eller på hold med 2-4 elever. Undervisningen foregår i støttecenterets lokaler - bortset fra 1. klasse, hvor vi kommer ud i klassen indtil jul. Specialundervisningen kan placeres på faste timer 2/3 pr. uge gennem længere tid eller som et kursus, hvor der gives ca. 8 timer pr. uge i 4-5 uger. Samme elev kan max. forvente 2 kursusperioder samme skoleår. Støtten tilbydes inden for elevens normale skoletid og som hovedregel i de timer, klassen har det pågældende fag. Dansk/matematiklærer aftaler med støttelæreren, hvad der skal undervises i. Ligeledes aftales, om der skal undervises parallelt med klasseundervisningen, eller det er noget helt andet, der skal tages fat på. I forbindelse med skoleårets planlægning placeres 3 kursusperioder, hvor de faste elever må vige pladsen for evt. kursuselever. 1. kursusperiode starter efter efterårsferien 2. kursusperiode starter efter vinterferien 3. kursusperiode starter omkring påskeferien. Teamet i støttecenteret udarbejder skemaer ved skoleårets start, før og efter kursusperioder. "Nye" elever kan komme i betragtning straks, hvis der er plads - ellers ved førstkommende skemaændring. Der tages løbende stilling til, hvor der er størst behov for at modtage specialundervisning, og hvor der evt. ikke mere er brug for det. Læse- og staveprøver i klasserne Som en hjælp til dansklærernes vurdering af klassens elever, tilbyder støttecentret at medvirke ved læse- og staveprøver ude i klasserne. Følgende læseprøver tilbydes 1. kl. - Instruktion m.m. til klasselæreren angående brug af IL-basis prøver. 2. kl. - Os kl. - Os 120 / SL 60 Side 11

12 4. kl. - SL 40 Støttecenteret foreslår læseprøverne afholdt ca. 4 uger før et evt. læsekursus i klasserne. Prøveresultaterne vil pege på de elever, der kræver ekstra opmærksomhed og være vejledende ved gruppedannelse. Følgende staveprøver tilbydes 4. kl. (aug) - ST 3 5. kl. (aug) - ST 4/staveprøve fra "Jeg vil stave" 6. kl. (aug) - ST 5/staveprøve fra "Jeg vil stave" 7. kl. (aug) - ST 6 Støttecentret foreslår ST-prøverne afholdt i 2. uge efter sommerferien. De valgte prøver vil afklare, om foregående års stof er indlært og evt. mangler kan indlægges i en målrettet staveundervisning. Peger enkelte elevers prøveresultat på store problemer, er der mulighed for at tage individuelle læseprøver. IL-basis og IL-læseprøver er en retestning med OS /SL prøverne. Erhvervs- og uddannelsesorientering Skolens målsætning, principper og udmøntning Mål Det er skolens mål gennem undervisning og vejledning på klassetrin at kvalificere eleven til at begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Principper - at bevidstgøre eleven om egne muligheder og begrænsninger og derved sætte ham/hende i stand til at træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse - at give eleven kendskab til ungdomsuddannelserne samt mulighed for selv at opleve krav og kulturer på ungdomsuddannelsesinstitutionerne - at give eleven kendskab til iværksætteri, arbejdsmarkedsforhold og vilkår på forskellige arbejdspladser - at give eleven kendskab til forskellige livsformer samt indsigt i værdier og holdninger til arbejde, arbejdsløshed samt arbejdsfri perioder - at give eleven færdigheder i informationssøgning - at give eleven færdigheder i jobsøgning - at give eleven kendskab til job og uddannelse i udlandet - at give eleven kendskab til ungdomsvejledning og andre vejledningsordninger. og vejledning på Sønderagerskolen. Udmøntning Klasselærermappen er fundamentet for UEA-undervisning To-sprogede elever Organisering af dansk som andetsprog Indskoling I klasse varetages undervisningen af en gruppe lærere, som har kompetence og erfaring inden for dansk som andetsprog og medtænker dansk som andetsprog i undervisningen Organisation Individuelt Individuelle undervisningsforløb for 1-2 elever Der arbejdes med elevens sproglige og faglige læring inden for bestemte områder. Side 12

13 Hold Holdundervisning af vekslende varighed med en gruppe elever i tæt tilknytning til et eller flere undervisningsforløb samt ord- og begrebsindlæring. Kursus Ord og begreber På klassen Støtte de tosprogede lever i klasseundervisningen Fra klasse varetages dansk som andetsprogsundervisningen i sprogcenterregi: Mellemtrin Organisation Individuelt Individuelle undervisningsforløb for 1-2 elever Der arbejdes med elevens sproglige og faglige læring inden for bestemte områder. Hold Holdundervisning af vekslende varighed af en gruppe elever i tæt tilknytning til et eller flere undervisningsforløb. Kursus På klassen Støtte de tosprogede i klasseundervisningen. Udskoling Organisation Individuelt Individuelle undervisningsforløb for 1-2 elever Der arbejdes med elevens sproglige og faglige læring inden for bestemte områder. Hold Holdundervisning af vekslende varighed med en gruppe elever i tæt tilknytning til et eller flere undervisningsforløb. Kursus Projektopgaven Fysik ord og begreer Matematik ord og begreber Biologi ord og begreber Eksamenskursus Skriftlig fremstilling På klassen Støtte de tosprogede elever i klasseundervisningen I arbejdet med to-sprogede elever formidles ligeværd og ligestilling mellem kønnene. Side 13

14 Der arbejdes med temaer vedr. seksualoplysning, demokratisk tankegang m.v Fuldt integrerede to-sprogede elever tilbydes støtteundervisning i dansk som andetsprog med baggrund i faghæftet dansk som andetsprog. Støttebehovet revurderes flere gange årlig. Der udleveres en informationsfolder, hvis muligt på elevens modersmål. Elever og forældre tilbydes relevant tolkebistand. Eleverne deltager I hytteture og lejrskoler. Der tages hensyn til kost, og der foretages kønsopdeling ved overnatning. Hytteture og lejrskoler placeres ikke under Ramadanen. Eleverne deltager i idrætsundervisningen. Eleverne bader efter idræt, evt. iført badetøj. Eleverne opfordres til at deltage i faget kristendomskundskab. Modtagelsesklasser I MK-klasserne undervises to-sprogede elever i folkeskolens almindelige fag med henblik på: - at de opnår så gode færdigheder i dansk, at integration i normalklasser kan finde sted. - at de opnår så gode færdigheder i dansk som muligt og evt. afslutter skoleforløbet med afgangsprøve i et eller flere fag fra en normalklasse. Delvist integrerede elever deltager I integrationsklassen ved opbrudt skema. Funktionsbeskrivelser for særlige opgaver Specialundervisningskoordinator Skal sikre at ressourcerne i støttecenteret udnyttes optimalt. Overordnet koordinering af støttecenterets tilbud. Forestå den nødvendige skemalægning i samarbejde med teamet. Forestå løbende revision af støtteskemaer. Kontaktperson for lærerne ved ønske om specialundervisning i løbet af skoleåret. Kontakt til Gullestrup skole angående behovet hos specialundervisningselever i 6. klasse, som skal gå på Sønderagerskolen i 7. klasse. Orientere om specialundervisning på forældremøde i 1. klasse. Orientere om specialundervisning på orienteringsmøde i 6. klasse på Gullestrup skole. Forestå indkøb. Ansvarlig for dagsorden til møder i specialundervisningscenteret. Deltage i revisitation sammen med skoleleder og psykolog. MK-vejleder Overordnet koordination af undervisningen i modtagelsesklasserne. Kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere (Socialforvaltning, konsulent mv.). Vejledning af lærere i forbindelse med skole/hjemsamarbejdet. Formidling af viden og erfaring til øvrige lærere. Deltagelse i revisitation (dvs. indhente information omkring tosprogede elever og deres fremtidige støttebehov). Modtagelse af nye elever. Visitere nye elever sammen med konsulenten. Side 14

15 Samarbejde med skolelederen omkring udarbejdelse af timetalsplaner og skemaer. Samarbejde med skolevejlederen i forbindelse med tosprogede elevers praktik og udskoling. To-sprogskoordinator Deltage i månedlige møder sammen med skoleleder, specialundervisningskoordinator og psykolog. Deltage i månedlige møder med de andre tosprogskoordinatorer I kommunen samt konsulenten. Deltage i møder med specialundervisningskoordinator ang. fælles elever. Deltage i klassedannelsesmøde vedr. 6. årgang. Kontakt til fødeskolen angående behovet for dansk som andetsprog hos tosprogede elever i 6. klasse. Deltage i møde med UC-10 vedr. overleverede elever. Modtage besøg fra andre skoler/uddannelsessteder vedr. undervisning i dansk som andetsprog. Samarbejde med modtageklassernes lærere. Kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere. Løbende kontakt til ledelsen og bistå ledelsen. Sørge for ansøgninger om støtte til tosprogede elever. Rådgivende og initiativtagende i forhold til kolleger. Vejlede lærere i forbindelse med skole/hjem-samarbejde. Skabe sig overblik ved løbende at holde sig informeret om sprogstøttecentrets ressourcers anvendelse og elevgrundlag. Sikre at ressourcerne I sprogstøttecentret udnyttes optimalt. Ansvarlig for materialesamlingen i sprogstøttecentret. Budgetansvarlig i sprogstøtecentret. Forestå indkøb til sprogstøttecentret. Er ved fagfordelingen og skemalægningen opmærksom på indgivne ønsker I relation til placering af timerne i dansk som andetsprog. Samarbejde med skemalæggerne. Lave skemaer til elever ud fra behov og tildelte ressourcer. Varetage diverse uforudsete opgaver. Stå for kontakten til modersmålsbaserede lektiehjælpere. Vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning Ansvarsområde Vejlederen har ansvaret for, at der sker en koordinering af vejledningsindsatsen på den skole, vedkommende er tilknyttet. Koordineringen sker i et samarbejde med skolen. Vejlederen har ansvaret for, at der tages initiativ til at vedligeholde en konstruktiv og positiv dialog med skoleledelsen og relevante lærerteam eller den enkelte lærer inden for vedkommendes arbejdsområde. Vejlederen er ansvarlig for at udfærdige og registrere data, der kan bruges i kvalitetssikringen af vejledningsindsatsen. Vejlederen er ansvarlig for at holde sig fagligt ajour samt være orienteret om samfundsudviklinger, der har betydning for vejledningen af unge om valg af uddannelse og erhverv. Vejlederen er i samarbejde med centerlederen og teammedlemmer/andre kolleger ansvarlig for, at der udvikles en positiv ånd samt en holdning til, at man yder sit bedste. Dette gøres primært i en positiv dialog med forbedringer som mål. Vejledningsopgaver Vejlederen sørger for, at der sker en koordinering af arbejdet med individuel uddannelsesplanlægning i klasse. Vejlederen sørger for at udføre vejledning i det omfang, der er fastlagt inden for rammerne for løsning af opgaven. Vejlederen koordinerer vejledningsopgaven i forhold til andre vejledningsordninger. I relation til faget UEA bistår vejlederen lærerteam i forhold til at knytte kontakter til erhvervslivet. Side 15

16 Vejlederen koordinerer og tilrettelægger vejledningsaktiviteter i forhold til præsentationskurser, informationsmøder, virksomhedsbesøg, praktikforløb og brobygningsforløb. Vejlederen orienterer forældre eller andre, der har forældremyndigheden, om elevens valg af vejledningsaktiviteter. Vejlederen bistår lærerteam i forhold til tilrettelæggelsen af faget uddannelsel-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Vejlederen koordinerer arbejdet med uddannelsesbog fra 6. klasse i samarbejde med skolen. Vejlederen informerer elever, skolen og forældre/indehavere af forældremyndigheden omkring arbejdet med uddannelsesbogen. Vejlederen har en special forpligtelse til at informere om valg af 2. fremmedsprog i 6. klasse. Vejlederen gennemfører kollektive og individuelle vejledningssamtaler for elever i 9. klasse vedrørende udarbejdelse af uddannelsesplan. Vejlederen vurderer i samarbejde med skolen, hvorvidt der er behov for en eller to/flere samtaler, ligesom det vurderes, hvorvidt deltagelse i kollektive samtaler kan erstatte individuelle samtaler for den enkelte elev. Vejlederen vurderer behovet for kollektive og/eller individuelle samtaler i 8. klasse. Omfanget kan være fra ingen individuelle samtaler til flere samtaler. Vejlederen forestår eventuelle samtaler. Vejlederen deltager i møder med lærerteam/lærere og ledelse. Vejlederen tilrettelægger særlige vejledningsaktiviteter for elever med særlige behov, herunder tosprogede elever, i et tæt samarbejde med skolen, hjemmet, arbejdsgiveren/praktikvært eller andre ressourcepersoner i forvaltningen. Vejlederen deltager i nødvendigt omfang i kollektiv forældreorientering. Administrative opgaver Registrere og foretage opfølgning i forhold til elevens deltagelse i vejledningsaktiviteter. Administrative opgaver i forbindelse med færdiggørelse og opbevaring af kopi af udannelsesplan for de elever, der ikke har valgt en ungdomsuddannelse. Vejlederen samarbejder med skolens administration i forbindelse med tilmelding til en ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Vejlederen forestår supplerende vejledning/indstilling til optagelsesprøve for elever på 9. klassetrin ved valg af gymnasial uddannelse - i et samarbejde med skolen. Samarbejde og mødeaktivitet Vejlederen deltager i møder med samarbejdspartnere, herunder andre institutioner, møder med ressourcepersoner i forhold til elever med særlige behov, forældre eller andre relevante personer i forhold til unges valg af ungdomsuddannelse eller andre vejledningsaktiviteter vurderes af vejlederen. Skolebibliotekarer Yder pædagogisk rådgivning og vejledning til elever og medarbejdere om benyttelse af skolebibliotekets materialer til undervisning og fritid. Formidler udlån til elever og medarbejdere af skolebibliotekets materialer og materialer fra eksterne samlinger. Holder sig til stadighed orienteret om undervisningsmaterialer, der findes på markedet. Holder sig til stadighed orienteret om materialerne i eksterne samlinger. Erhverver sig fortsat indgående kendskab til materialerne i skolebibliotekets samlinger. Formidler informationer, som er relevante for udviklingen af vedkommende skole. Orienterer om nye materialer på skolebiblioteket. Informerer om udbuddet af undervisningsmaterialer. Forestår løbende indkøb til skolebibliotekets samlinger. Vedligeholder skolebibliotekets samlinger, herunder supplering og kassation, samt andet ordningsog tilsynsarbejde. Varetager de administrative funktioner i forbindelse med skolebiblioteks udlånsvirksomhed. Er ansvarlig for materialepleje og indkøbsprocedurer. Er ansvarlig for vedligeholdelsen af skolebibliotekets beholdningsregistrering. Tilrettelægger de administrative rutiner i forbindelse med hjemlån af materialer fra eksterne samlinger. Orienterer skolen om kurser og pædagogiske initiativer i området. Er daglig leder af skolebiblioteket. Side 16

17 Tilrettelægger de administrative og organisatoriske funktioner i forbindelse med skolebibliotekets daglige drift. Vurderer behovet for udvikling af skolebiblioteket. Koordinerer arbejdet mellem skolebibliotekar og assisterende skolebibliotekarer. Yder medarbejdere og elever vejledning og teknisk bistand til fremstilling af undervisningsmaterialer, bearbejdning af indsamlede informationer, brug af ny informationsteknologi og til gennemførelse af undervisningsprojekter, herunder projektopgaver. Orienterer sig i anvendelse og funktion af udstyr, apparatur, materialer og arbejdsprocesser i medieværkstedet. Herunder funktion og anvendelse af interne og eksterne databaser og EDB-værktøjsprogrammer. Indgår i samarbejde med lærerteams omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Specielt omkring tværfaglige projekter og undervisningsdifferentiering. Varetager registrering og formidling af alle skolens undervisningsmidler, herunder lærerbøger og andre materialer (laborative materialer, kort, AV-materialer o.l.). Samarbejder med ledelse og fagudvalg omkring det enstrengede undervisningsmiddelforsyningssystem (DES). Deltager i kommunens rådgivende materialeudvalg på skolens vegne. Medvirker ved undervisningen i biblioteks- og materialekundskab. EDB-superbrugere Fører tilsyn med skolens samlede EDB-udstyr, undtagen installering og vedligehold af specialudstyr og specielle programmer i centerklasserne, etablering af net til og vedligeholdelse af specielle administrationsprogrammer på administrationsmaskinerne og biblioteksmaskinerne. Forestår klargøring, konfigurering og tilpasning af udstyr. Foretager eftersyn af udstyret og sikring af nødvendigt vedligehold af maskiner og programmel. Foretager installation af programmer. Foretager registrering af hardware i samarbejde med skoleledelsen. Varetager den daglige kontakt til skolens EDB-leverandør med henblik på information om leverandørernes produkter og ydelser, servicering og vejledning i brug af disse produkter, anskaffelse af udstyr og programmer efter beslutning i relevante organer. Introducerer i samarbejde med skolebiblioteket skolens EDB-anskaffelser og vejleder medarbejderne i brugen heraf. Vejledningen omfatter generelle funktioner vedr. anvendelse af standardudstyr, generelle funktioner vedr. anvendelse af standardprogrammel og tekniske spørgsmål vedr. undervisningsprogrammer. Samarbejder med skolebibliotekaren, faggrupper, konsulenter, IT-medarbejderen, AU m.v. ved vurdering af programmel, der foreslås anskaffet til undervisningsbrug. Holder sig orienteret og ajour med såvel den tekniske som den pædagogiske udvikling på området og virker som inspirator og idéformidler med hensyn til EDB s anvendelsesmuligheder i undervisningen. Indgår i et spontant samarbejde med de øvrige superbrugere inden for skolevæsenet med henblik på erfaringsudveksling og teknisk og pædagogisk udvikling. SSP-vejleder Er koordinator, mødeindkalder og referent i den lokale SSP-skolekontaktgruppe. Tager temperaturen på lokalområdet og sætter evt. aktiviteter, undervisning eller andre forebyggende tiltag i gang. Orienterer løbende kolleger og forældre om sidste nyt på området. Klassedannelse Der dannes børnehaveklasser således, - at klasserne bliver lige store, - at piger og drenge fordeles ligeligt, - at der tages hensyn til, hvilken daginstitution eleven kommer fra. Side 17

18 På 7. årgang dannes der ved modtagelsen af elever fra Gullestrup skole klasser efter følgende retningslinier: 1. INDLEDNING Skolebestyrelserne ved Sønderagerskolen og Gullestrup skole har i fællesskab fastsat følgende retningslinier for overflytningen af elever fra Gullestrup skole til Sønderagerskolen. 2. FORMÅL Formålet er at sammensætte eleverne fra Gullestrup skoles og Sønderagerskolens skoledistrikter således: - at vi får dannet så homogene klasser som muligt - med hensyntagen til antal drenge/piger, fagligt niveau m.v. - at eleverne får lige vilkår og muligheder for at skabe nye kontakter. 3. PRINCIP Der dannes nye klasser hvert år til 7. årgang på Sønderagerskolen. Dette sker ved, at eleverne fra de to skoledistrikter blandes ligeligt i de nye klasser under skyldig hensyntagen til formålet. 4. PROCEDURE - I jan./febr. afholdes forældremøde og elevorientering om valg af fag og plan for overflytning m.m. - Elevønsker til brug ved klassesammensætningen opgøres på skolerne. Fremgangsmåden udarbejdes i fællesskab på de to skoler. - På forældresamtalerne i tilslutning til klassesammensætningen opgøres særlige hensyn og behov. - Skolelederne og 6. klasses lærere fra Gullestrup skole og Sønderagerskolen drøfter eleverne, og skolelederen på Sønderagerskolen danner nye 7. klasser. - Klasselærerne udpeges. Det tilstræbes, at det er nye klasselærere for alle elever. - Forældre/elever informeres om klassedannelserne i slutningen af april/begyndelsen af maj. - På et forældremøde før sommerferien præsenteres de nye forældregrupper for hinanden og for klassernes nye lærere. Terminsprøver/årsprøver 8. årgang Der afholdes skriftlig årsprøve i dansk og matematik samt mundtlig årsprøve i ét fag ved afslutningen af skoleåret. 9. årgang Der afholdes terminsprøve i januar måned i de fag, hvor der kan aflægges skriftlig prøve. Integrationsprocedure MK-klasser Der integreres efter følgende procedure: - modtagende klasse udpeges af ledelsen - klasselæreren orienteres - MK-klasselæreren kontakter modtagende faglærer - teamet omkring modtagende klasse orienteres - der afholdes integrationsmøde med deltagelse af relevante parter - eleverne i modtagende klasse orienteres Side 18

19 - integrationen iværksættes - forældrene holdes løbende orienteret af MK-klasselæreren - der foretages løbende evaluering af integrationen. Skole og hjem samarbejde Der afholdes forældremøde i alle klasser mindst én gang om året, og første møde afholdes inden efterårsferien. Der oprettes klasseforældreråd i alle klasser. Klasselæreren og teamlæreren er medlemmer af klasseforældrerådet og forestår valg til rådet på det obligatoriske årlige forældremøde. Umiddelbart efter forældremødet afleveres klasseforældrerådets sammensætning til skolens ledelse. 1. Klasseforældrerådene afholder/afvikler 2 arrangementer pr. skoleår. 2. Klasselæreren og årgangens teamlærere deltager i klasseforældrerådenes arrangementer. 3. Skolebestyrelsen afholder et årligt møde med forældrekredsen. 4. Skolen afholder forældre-indskolingskursus for forældre i børnehaveklassen ved skoleårets start. Underretning af hjemmene På årgang afholdes der forældresamtaler mindst 2 gange om året. På årgang sker samtalerne med udgangspunkt i elevhandleplanerne. På årgang gives der standpunktskarakterer 3 gange årligt i november, februar og maj/juni. Datoer fremgår af aktivitetskalenderen. Fagfordeling Fagfordelingen udarbejdes med udgangspunkt i lærernes ønsker om klasser og fag efter følgende principper: - Der tilstræbes færrest mulige lærerskift i skoleforløbet. - Der kan udpeges ny klasselærer efter 3. klasse - Der udpeges dog klasselærere til de nydannede 7. klasser - Det tilstræbes, at der er så få lærere som muligt pr. klasse. - Det tilstræbes, at der tages m/k hensyn ved udpegningen af lærere til indskolingen. - Det tilstræbes at hver lærer kun er tilknyttet et team - man er faglærer i øvrige sammenhænge. - Man bør kun varetage én klasselærerfunktion. - Lærere der tildeles timer i børnehaveklassen overtager klasselærerfunktionen i 1. klasse året efter. - Lærere der underviser i støttecenteret bør have ca. 10 timer. Modulordning Der gennemføres modulordning i størst muligt omfang. Den gældende modulordning ser således ud: 1. modul: modul modul Der ligger en enkeltlektion fra Side 19

20 Skemalægning Ved skemalægningen foretages normalt følgende prioriteringer: - alle elever møder så vidt muligt kl hver dag - alle elever i bhkl klasse møder fra mandag - torsdag og om fredagen - 3. årgang har sine 5 lektioners dage på mandage - torsdage - lærertimerne organiseres i modulordning i videst muligt omfang - fagene placeres så vidt muligt jævnt over ugens dage - der parallellægges på bhkl årgang under hensyn til samordnet indskoling - der parallellægges min 3 dansktimer på årgang - der parallellægges 2 dansktimer på 4. årgang sammen med IT-timen - der parallellægges mindst 1 klasselærertime pr. uge på årgang - der parallellægges mindst 1 tysktime om ugen på årgang - der parallellægges 1-2 dansktimer sammen med IT-timer på 7. årgang - der parallellægges 1-2 matematiktimer sammen med IT-timer på 8. årgang - skolebiblioteket skemalægges så der er åbent i videst muligt omfang på skoledagen - supplerende støtte til to-sprogede elever skemalægges så samme lærer så vidt muligt følger de samme klasser fra klasse - der placeres aldrig centeridræt og centersvømning i samme gruppe på samme dag - der skemalægges i faglokaler efter følgende kriterier: - fag med faglokaler skemalægges som hovedregel altid i lokalet - hvis der opstår sammenfald, aftaler de involverede parter fordelingen af lokaler året igennem - centergrupper, der kan anvende faglokaler i fællesskab, tilkendegiver dette før skemalægningen - hvis man efter skemalægningen flytter et fag, der er placeret i faglokale, afgiver man retten til lokalet i tilfælde af sammenfald med andre -der skemalægges uden elevmellemtimer bortset fra fravalg af kristendom og tysk. Ekskursioner og lejrskoler Der afholdes lejrskoler på 6. og 8./9. årgang. Der afholdes hytteture på 2., 4. og 7. årgang samt modtagelsesklasser. For 2. årgangs og modtagelsesklassernes vedkommende anvendes Ørre Naturskole. Der gælder følgende kriterier for arrangementer, der kræver skolebestyrelsens godkendelse: - ved en ekskursion forstås en ekstern aktivitet med et veldefineret undervisningsmæssigt formål af indtil én dags varighed. Alle klassens elever deltager. - ved en hyttetur forstås en ekstern aktivitet med op til 2 overnatninger. Aktiviteten skal have et veldefineret undervisningsmæssigt indhold. Alle klassens elever deltager. - ved en lejrskole forstås at undervisningen henlægges til en lokalitet uden for skolen med mere end 2 overnatninger under andre forhold end det daglige skolearbejde kan give. - Det faglige indhold i en lejrskole har relation til den daglige undervisning hjemme på skolen. - For at tilgodese det sociale indhold i lejrskoler vælger den enkelte klasselærer i samarbejde med elever og forældre selv, hvorvidt klassen rejser alene eller sammen med årgangen. - Lejrskoler påbegyndes tidligst en mandag og afsluttes senest en fredag kl Alle klassens elever deltager. - ved en skolerejse forstås et fællesarrangement, hvor elever tilknyttet skolen foretager en rejse med et specielt formål. En skolerejse vil være henlagt til en af skolens ferier eller fridage, og eleverne deltager frivilligt. Økonomi - På skolens budget vil der blive afsat midler til lejrskoler, ekskursioner og hytteture, hvorimod skolerejser finansieres ved fuld elevbetaling. Beløbets størrelse vil blive fastlagt ved vedtagelsen af skolens budget. Side 20

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Sønderagerskolen Tjaikofskisvej 3 7400 Herning

Sønderagerskolen Tjaikofskisvej 3 7400 Herning 2009 Sønderagerskolen Tjaikofskisvej 3 7400 Herning Tlf: 97127611 E-mail: soenderager@herning.dk www.soenderagerskolen.dk Kvalitetsrapport for Sønderagerskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af

Læs mere

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner Principper for fagfordelingen Lærernes ønsker om fag og klasser danner grundlaget for fagfordelingen. Klasser og fag videreføres, med mindre særlige forhold taler imod (f. eks. andre principper). Det tilstræbes,

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER Det tilstræbes, at klasserne bliver så velfungerende som muligt til gavn for det enkelte barn og klassen. Der er indgået samarbejdsaftale mellem dagsinstitutioner

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00 Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Charlotte Kirkegaard, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest Larsen, Morten

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Overordnet arbejdsfordeling mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO leder på Dagnæsskolen.

Overordnet arbejdsfordeling mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO leder på Dagnæsskolen. Overordnet arbejdsfordeling mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO leder på Dagnæsskolen. Skoleleder - nogle af opgaverne Arbejdet ligger i skolen og på kanten af skolen (skabe netværk) Personaleansvarlig

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng 1 Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Gullestrup Skole Løvbakkevej 2 7400 Herning Tlf: 97121336 E-mail: gullestrup@herning.dk http://www.gullestrupskole.dk/ Kvalitetsrapport for Gullestrup Skole - Herning Kommune,

Læs mere

Organisationsplan for Hundige Lille Skole

Organisationsplan for Hundige Lille Skole Organisationsplan for Hundige Lille Skole Indledning og formål Formålet med denne organisationsplan er at fremme Hundige Lille Skoles mål og virke og derved sikre gode arbejdsforhold for alle ansatte på

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET September 2014 SKEMATISK OVERSIGT OVER INKLUSIONSCENTRET PÅ KIRKESKOLEN SPECIALCENTER Supplerende undervisning: Specialundervisningsfunktion Faglig støtte i klasser Screeninger

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere