Projektbeskrivelse Roskilde Heldagsskole en skole for alle talenter

Transkript

1 Projektbeskrivelse Roskilde Heldagsskole en skole for alle talenter Notatet beskriver forslaget om opstart af et pilotprojekt, for at teste løsningsforslaget Roskilde Heldagsskole en skole for alle talenter. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på to af Byrådets innovationsspørgsmål: Hvordan motiveres alle unge i Roskilde Kommune til uddannelse og job og Hvordan skaber vi flere gode leveår for borgerne? Roskilde Heldagsskole er en skole for alle elever fra klasse og skal afprøves på én skole i første projekt år og på endnu en skole det efterfølgende projekt år. Et eksempel - én dag i Roskilde Heldagsskole Eleverne møder mellem kl. 7-9, hvor de får tilbudt morgenmad og der er tid til at tale og lege sammen. Nu er eleverne afslappede og indlæringsparate, når undervisningen begynder. Kl skal nogle hold/klasser Ud i verden og indsamle praksisnær viden, som de fagligt anvender og arbejder med senere på dagen, fx i skoven eller på et plejehjem for at samle data om 50 erne gennem interview. Andre hold/klasser går i gang med et fagligt modul fx matematik. Kl. 11 er der frokostpause i én time, hvor eleverne har tid til at spise og tale sammen. For at sikre at alle elever får bevæget sig hver dag, er der efter den fælles spisning fysiske lege og aktiviteter som fx boldspil, fitness og drama. Efter frokost kl vil de hold/klasser, som har indsamlet data tidligere på dagen bearbejde disse data i faglige læringsmoduler eller i værksteder, hvor den praktiske læring er i centrum. Et læringsmodul løber eksempelvis over 2-3 måneder og afsluttes med et produkt, der vises frem og succesen markeres. Kl. 14 er der frugt og mad og herefter aktive lege og bevægelse. Kl tilbydes flere læringsmoduler, hvor eleverne fx kan vælge mellem Udfordringsværkstedet, hvor lærere hjælper elever med lektier, eller de større elever hjælper de små elever, fx med at læse eller lære parkour. Eller Giv den videre modulet, som handler om gensidig læring, dels eleverne imellem, men også hvor elever fx hjælper ældre borgere med it, eller frivilligt arbejde. Et tredje læringsmodul er Livskundskab, hvor eleverne lærer at mestre deres eget liv, beskæftiger sig med centrale spørgsmål i livet og lærer at træffe kvalificerede selvstændige valg. Dagen afsluttes med Åben Skole kl , hvor forældre, virksomheder, uddannelser og andre indbudte, oplever hvad eleverne lærer, men også selv fortæller om deres erfaringer og oplevelser. De kan også få en uformel dialog med lærerne. Deltagelsen i Åben Skole er frivillig. En styrket udskoling Uddannelsesåret (tidligere 9. klasse) styrker og målretter elevernes overgang til ungdomsuddannelserne. I dag bruger eleverne for meget tid på at lære de samme færdigheder. Uddannelsesåret er målrettet vidensproduktion og praktisk afprøvning af færdigheder og kompetencer som eleven vil få brug for på sin ungdomsuddannelse. Sammen med lærere og vejledere designer eleven et individuelt tilrettelagt uddannelsesår i samproduktion med ungdomsuddannelser, virksomheder eller Ngo er. Uddannelsesåret bliver nu springbræt til en ungdomsuddannelse, og ikke længere udsigten til en overgang, hvor den unge kan miste fokus og blive tabt. 1

2 Pilotprojektet Roskilde Heldagsskole en skole for alle talenter På baggrund af visionen igangsættes et innovativt pilotprojekt til at teste løsningen, og her vil alle interessenter blive inddraget i at udfolde og teste løsningen. Vi vil skabe en skole hvor alle elever kan udforske deres potentialer og afprøve dem i praksis. Det tror vi er grundlæggende for at skabe mere motivation. Vi vil med Roskilde Heldagsskole skabe det bedste fundament for de unge, så de kan præstere bedre i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Vi ser Roskilde Heldagsskole, som én løsning på disse udfordringer. Roskilde Heldagsskole vil åbne sig for ungdomsuddannelserne og erhvervslivet og skabe ny læring i samproduktion eleverne imellem og med lokale aktører uden for skolen. Hovedelementerne i Roskilde Heldagsskole er: (udfoldes i bilag 1.) En sammenhængende skoledag Udskolingen styrkes og 9. klasse målrettes mod at alle elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Fælles læringsrum. Heldagsskolen udfordrer skellet mellem læring og leg, teori og praksis, skole og fritid, job og uddannelse. Denne skelnen arbejder ikke altid for den unges motivation og læring. Den boglige skole udvikles til en faglig mangfoldig skole. Læringen gøres praksis- og virkelighedsnær, så undervisningen opleves meningsfuld og med nytteværdi. Elevens Læreplan Madskole, sund skolemad og mere bevægelse i skolen Co-pilot Ledelse og forskningsbaseret skoleudvikling Skolen ud i omverdenen, omverdenen ind i skolen. Skolen åbnes op for omverdenen nye professioner inviteres ind i skolen Samproduktion med ungdomsuddannelser, erhvervsliv og Ngo er om bedre løsninger. Eleverne oplever nye vinkler og udfordres til, at se nye læringsmuligheder.. Læring har et højere formål og læring gives videre. Læring er ikke kun for elevens egen skyld. Elever giver deres viden og læring videre til andre elever og til det omgivende samfund. Primære forandringer Mange af forandringerne kræver organisationsændringer og brug af nye metoder, men det er kun få af forandringerne som egentlig udfordrer lovgivning. 1. Heldagsskolen indføres. Søjlerne SFO, klub, undervisning og fritid sammentænkes og skaber fælles læringsrum for eleverne. Børnene oplever ikke længere fysisk og strukturelle overgange. Her vil organisationsændringer være nødvendige. Yderligere vil faggrænserne mellem pædagoger, lærere og andre fagfolk udfoldes til elevernes fordel. 2. Udskolingen i Roskilde Heldagsskole styrkes på 9. klassetrin via samproduktion og individuelt tilrettelagte læringsforløb. Dette kræver nye partnerskaber med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. 3. Alle elever deltager i bevægelses aktiviteter i skolen min. én time hver dag. Dette sker til dels allerede på en række skoler i Roskilde, hvorfor kendte metoder skal bringes i spil i Roskilde Heldagsskole. 4. Sund skolemad til alle. Vil formentlig fordre anlæg af produktionskøkken. Alternativt må et folkekøkken eller lignende tænkes ind i løsningen. 5. Løsningen udfordrer sandsynligvis gældende overenskomster. Det skal undersøges nærmere, i hvilket omfang udfordringsretten skal anvendes. Forventet merværdi En times bevægelse om dagen i Heldagsskolen vil forbedre elevernes bevægelsestimer med 70 pct. om ugen og medføre øget koncentrationsevne, indlæring, sundhed og selvtillid. Sund skolemad til alle vil forbedre elevernes sundhedsstatus, læringsparathed og madvaner på længere sigt. 2

3 Roskilde Heldagsskole vil mindske stress i familierne, ved at flere fritidsaktiviteter implementeres i skoledagen, og lektier laves i skoletiden. Større sammenhæng i skoledagen. Eleverne vil have bedre tid til de faglige, og sociale overgange, da skoledagen struktureres med glidende overgange mellem de forskellige læringsmoduler, bevægelsesaktiviteter, spisning og leg. Roskilde Heldagsskole styrker elevernes motivation for læring. Heldagsskolen vil få elevernes præstationer til at stige og føre til besparelser i forhold til elever der skal have specialundervisning. Livskundskab vil sammen med de øvrige elementer i Roskilde Heldagsskole, være med til at stille skarpt på psykisk sundhed derved forebygge psykiske problemer blandt børn og unge som er i voldsom stigning med store omkostninger til følge. Samlet set vil Roskilde Heldagsskole få alle eleverne til at præstere bedre i folkeskolen og føre til at flere elever gennemfører en ungdomsuddannelse. De afledte og langsigtede effekter af Roskilde Heldagsskole vil medføre færre unge på kontanthjælp og færre udgifter til sociale og sundhedsmæssige indsatser. På længere sigt forventes effektiviseringer ved at SFO, klub og skole samarbejder tættere og man vil på den måde kunne udnytte bygningerne bedre og spare på lokaler og bygninger. Organisering Projektet har en følgegruppe, administrativ styregruppe, en projektleder, og en projektgruppe. Bilagsoversigt Bilag 1. Roskilde Heldagsskole indeholder følgende elementer. Bilag 2. Opdagelser i innovationsprocessen. Bilag 3. Plakat præsentation af løsningsforslaget fremlagt for Byrådet (vedlagt som PDF). Bilag 4. Talemanus formidlet mundtligt for Byrådet

4 Bilag 1. Roskilde Heldagsskole indeholder følgende elementer En styrket udskoling Uddannelsesåret (tidligere 9. klasse) målretter elevernes overgang til ungdomsuddannelserne i samproduktion mellem overbygningen, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. I dag bruger eleverne for meget tid på at lære de samme færdigheder. Uddannelsesåret bliver fremover målrettet vidensproduktion og praktisk afprøvning af færdigheder og kompetencer som eleven vil få brug for på sin ungdomsuddannelse. Sammen med lærere og vejledere designer eleven et individuelt tilrettelagt uddannelsesår i samproduktion med eksempelvis en eller flere ungdomsuddannelser, en virksomhed, Ngo er. Uddannelsesåret bliver nu springbræt til en ungdomsuddannelse, og ikke længere udsigten til en brat overgang, hvor den unge kan miste fokus og blive tabt. En sammenhængende skoledag En længere og sammenhængende skoledag vil være med til at bryde den sociale arv, da alle elever på den måde kan få hjælp til lektier, personlig støtte og afprøve et bredt spektrum af færdigheder sammen med andre, der kan give dem flere succesoplevelser og bedre selvværd. De elever som har behov for hjælp og for at lektier laves i heldagsskolen laver ikke lektier hjemme. Forsøg har vist, at heldagsskoler er bedre til at hjælpe elever med særlige behov, hvilket også vil give skolerne i Roskilde bedre muligheder, for at nå målet om inklusion. Fælles læringsrum Heldagsskolen vil udfordre systemernes skelnen mellem læring og leg, teori og praksis, skole og fritid, job og uddannelse. Skelnen som ikke altid arbejder for den unges motivation og læring. Skole, SFO og klub tænkes strukturelt sammen og udvikler og koordinerer fælles læringsrum for eleverne sammen med aktører udefra, fx idrætsforeninger. Praksis- og virkelighedsnær læring Heldagsskolens ambition er, at hæve alle elevers præstationer i folkeskolen, således at alle elever sikres de bedste muligheder for at gennemføre og præstere bedre på en ungdomsuddannelse og derigennem øge chancerne for beskæftigelse. Heldagsskolen vil gøre op med den boglige skole og styrke den faglige mangfoldighed og især den praktiske erfaring og læring, så alle elever vil præstere bedre i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Det bliver en skole for alle elever, hvor læring tager udgangspunkt i motivation og elevernes måder at lære på. Læreplan Læreplanen erstatter elevplanen og alle elever får sin personlige læreplan som beskriver og understøtter elevens måder at lære på, således at eleven bedst muligt når sine mål. Læreplanen justeres løbende i et samarbejde mellem eleven, lærerne og forældrene. Sund skolemad Alle børn og unge får sund skolemad hver dag i Heldagsskolen. Flere andre europæiske lande ved hvordan man gør. Roskilde Kommune vil gå forrest i Danmark ved for alvor at gøre noget ved 4

5 folkesundheden. Børns vaner og den sociale ulighed i sundhed skal udfordres ved at tilbyde sund skolemad. Maden spises som fælles måltider og der skal være tid til at nyde og smage maden. Eleverne kommer selv til at hjælpe med at tilberede maden i Madskolen, når de på skift og sammen med voksne laver mad. Madskolen inddrager frivillige kræfter og erstatter faget husgerning. Sund skolemad vil have Madkulturen i Roskilde som tæt samarbejdspartner og inddrager erfaringer fra Københavns Kommune, der har madskoler på seks skoler. Bevægelse Lange og aktive pauser sikrer, at eleverne får tid til at spise sund mad og får tid til at bevæge sig og dermed bliver klar til ny læring. Bevægelse tænkes ind i de fag, hvor det kan understøtte læring i faget. Alle elever deltager i aktiviteter som indebærer fysisk aktivitet min. én time om dagen. Der er forskningsmæssig evidens for at fysisk aktivitet styrker indlæring og læringsparathed. Co-pilot De elever der har behov for det, tildeles en CO-pilot som støtter og hjælper eleven i udskolingsforløbet fra 7. klasse og til eleven har afsluttet en ungdomsuddannelse. Co-pilot konceptet bygger på den kendsgerning at mange unge, når de ser tilbage, kan identificere mindst én signifikant voksen, der havde en positiv betydning for deres valg og ungdomsliv. En Co-pilot er en ansvarlig voksen, der er i løbende dialog med den unge både om fremdrift i forhold til uddannelse, men også om de andre problemstillinger, som den unge tumler med. En Co-pilot kan være én der i sit professionelle liv arbejder med børn og unge, men det er ikke en forudsætning. Korpset af co-piloter er organisatorisk forankret i Én indgang. Ledelse og forskningsbaseret skoleudvikling Det er centralt for løsningens succes at den er ledelsesmæssigt forankret. Heldagsskolen ledes pædagogisk, så alle aktiviteter og rammer i skolen tager udgangspunkt i elevernes trivsel, læring og motivation. Ledelsen går tættere på udviklingen af lærernes kompetencer og elevernes læring. Heldagsskolens praksis er evidens baseret og har et løbende samarbejde med professionsforskere. Åbne skolen for omverdenen I den nye skole bruges omverdenen som en integreret del af læringen til eleverne og omverdenens fordel. Eksempelvis hentes data i naturen, ved at interviewe plejehjemsbeboere og observere livet uden for skolens mure. Samtidigt bydes forældre og andre også mere ind i skolen, så de kan deltage i skolens liv. Samproduktion Elever, lærere, ledelse og eksterne aktører producerer sammen meningsfulde løsninger. Læring har et højere formål Læring er ikke kun for elevernes egen skyld. De skal give læring videre, til deres venner, yngre elever, ældre og andre som kan have gavn af læringen. Eleverne lærer meget af at give læring videre, samtidigt med, at de lærer at indgå i samfundet som givende medborgere. 5

6 Bilag 2. Opdagelser i innovationsprocessen Eleven er ikke i centrum Vores opdagelser viser, at eleverne og deres motivation ikke er i centrum på uddannelserne; på deres vej gennem uddannelsessystemerne støder de på mere system end menneske. Skolerne tilbyder ikke en overordnet undervisningsdifferentiering og tager ikke i tilstrækkelig grad højde for elevernes behov og forskellige måder at lære på. Det betyder bl.a. at mange elever skal deltage i projekter baseret på projektpædagogik selvom de ikke lærer bedst på denne måde. Ansvar for egen læring bliver for dem til ansvar for egen fiasko. En del elever har brug for en mere struktureret undervisning, men får den ikke tilbudt. Elevplanen beskriver i dag primært elevens status og er ikke lærings- og handlingsorienteret. Bogligt fokus Vores opdagelser tyder også på en stigmatisering af de såkaldt bogligt svage elever. Det betyder, at mange unge defineres og måles på deres mangler og svagheder, en negativ selvvurdering der præger deres selvværd og præstationer på længere sigt. Den boglige værdisætning afspejler sig også i status mellem ungdomsuddannelserne, hvor erhvervsuddannelserne kæmper med dårligt image, stort frafald, sociale - og sundhedsproblemer. Vi ser også, at de bogligt og/ eller socialt svageste elever får lektier for, som hverken de selv eller deres forældre kan løse. Derved fastholdes de i deres dårlige udgangspunkt og får sværere ved at bryde den sociale arv. Konsekvensen er, at mange elever ikke får lov til at udvikle deres potentialer. En svag overgang Skolens afgangsklasser ruster ikke i tilstrækkelig grad den unge til at træffe valg, og til overgangen til en ungdomsuddannelse, der for mange opleves uden sammenhæng og med risiko for at miste retning og fokus. En del elever afslutter grundskolen med dårlige resultater og frafaldet på ungdomsuddannelserne er stort, særligt på erhvervsuddannelserne. Vi har i innovationsprocessen set, at når en ung dropper ud og skifter uddannelse kan det være en måde at prøve sig selv af og få den læring i praksis der ikke har været mulighed for i skolen. UU vejledningen i skolen er for standardiseret og sporadisk og ikke koblet til elevens øvrige udviklingsmål. Mangel på læring i praksis Undervisningen tilbyder Ikke tilstrækkelige muligheder for læring i praksis. Læringen opleves ikke altid som meningsfuld og koblet fra det praktiske liv der omgiver os. Motivationen for at lære stiger også når eleverne oplever en nytteværdi i læringen. For eksempel at bygge noget op, at producere noget, at opmåle noget der er virkeligt, at opdage ting i praksis som bagefter giver mening i teorien. I overbygningen kan praksis også betyde muligheden for at prøve forskellige professioner/ håndværk for gennem erfaringen at blive mere afklaret i sinde valg. Mangel på sundhed Eleverne får i skolen ikke opfyldt deres behov for sund mad og bevægelse. Den sociale ulighed i sundhed udlignes ikke i folkeskolen. Når dårlige livsstilsvaner etableres i barndommen er de sværere at ændre i voksenlivet, og omvendt bærer vi sunde vaner med os videre. Der er høje gevinster ved at gøre sunde vaner til en naturlig del af skoledagen, så det lette valg bliver det sunde valg for eleverne. 6

7 Ulighed Elevernes baggrund er den mest betydelige faktor for deres præstationer i uddannelsessystemet. Drengene præsterer dårligere i folkeskolens afgangsprøver end pigerne, har større frafald på ungdomsuddannelserne end pigerne og gennemfører ungdomsuddannelserne senere end pigerne. Primært ressourcestærke børn der deltager i fritidstilbud efter skole. Ledelse Ikke tilstrækkelig pædagogisk og innovativ skoleledelse. Evaluering understøtter ikke systematisk elevernes læring. Skolens praksis er ikke evidens baseret. Skolen og omverdenen Folkeskolen udnytter ikke i tilstrækkelig grad lokalsamfundet og eksterne aktører i læringsøjemed. Skolen og fagligheden går ikke ud over skolen og omverdenen kommer ikke ind i skolen. Teknologi Skolerne udnytter ikke i tilstrækkelig grad it som understøttende for læring. 7

8 Bilag 4. Talemanus formidlet mundtligt for Byrådet Plakat 1 - Indledning til Heldagsskolen Vi har arbejdet med innovationsspørgsmålet, hvordan får vi alle unge i job og uddannelse og flere gode leveår for borgerne. Vores opdagelser tyder klart på behovet for at udvikle en Heldagsskole og som åbner sig mere for omverdenen og særligt for ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Efter folkeskolen er mange unge ikke klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse og en del afslutter med dårlige resultater. Eleverne er ikke i centrum på uddannelserne, men støder i deres vej gennem uddannelsessystemet på mere system end menneske. Vores opdagelser tyder på en stigmatisering af de bogligt svage. Og Alt det, vil vi gøre op med! Vi tager alle de gode tiltag der virker rundt omkring på skolerne i Roskilde og nationalt og samler dem i Heldagsskolen og så lægger vi mere til. Ved at sætte eleverne i centrum vil vi gøre op med den ensidige boglige skole og styrke den faglige mangfoldighed og især den praktiske læring, så alle elever vil præstere bedre i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Eleverne skal skabe læring i samproduktion med andre elever og gode folk uden for skolen. Udfordringen for skolevæsenet bliver at få en hele skoler til at udvikle det, der kan få eleverne til at præstere bedre. Plakat 2 Et eksempel en dag i Roskilde Heldagsskole Nu vil jeg fortælle Jer, Hvordan en dag i Roskildes nye Heldagsskole ser ud. Undervisningen i heldagsskolen foregår struktureret efter kendte metoder, men på en ny og innovativ måde, hvor eleven sættes i centrum. Dagen starten med, at eleverne møder mellem kl. 7-9, hvor der er morgenmad og tid til, at tale og lege sammen, hvilket gør at eleverne er mere afslappede og indlæringsparate, når undervisningen går i gang. Morgenstarten vil også blive brugt til, at læreren eller pædagogen kan fortælle en aktuel historie eller give informationer som eleverne skal bruge i løbet af dagen. 8

9 Efter morgenstarten skal eleverne Kl Ud i verden og indsamle praksisnær viden, som de fagligt skal anvende og arbejde med senere på dagen. Der vil være et stort fokus på, at tænke samproduktion ind, så eleverne kommer ud af skolen, men også at omverdenen skal tænkes ind i skolen. Eksempler kunne være, at eleverne indsamler data i naturen eller byrummet til fx biologi og matematik, eller interviewe en ældre som led i historieundervisningen. Efter at eleverne har indsamlet den praktiske viden, er det tid til god lang frokost på 1 time, hvor eleverne kan nå at tale og spise sammen. Et godt måltid, som eleverne selv står for, vil sikre at de er mere indlæringsparate og fulde af energi til resten af dagen. Derefter vil der være struktureret fysiske lege og aktiviteter som fx boldspil, øve drama, sang og musik. Efter frokost og frem til kl. 14, skal eleverne efter fagligt behov igennem et fagligt læringsmodul og det er bl.a. her, at den indsamlede viden og data fagligt anvendes, alt efter faget og elevens læreplan og indlæringsstil. Det kunne fx være det faglige fordybelsesmodul, eller modulet om praktisk læring via værkstedsundervisning. Kl er der frugt og aktiv leg og bevægelse. Det er veldokumenteret, at mindbrakes og sunde mellemmåltider øger koncentrationsevnen, hukommelsen og indlæringsparatheden, og derigennem også fagligheden. Nu er motivationen i top og eleverne skal mellem 15-16, alt efter det faglige behov igennem et læringsmodul. Det kunne være Udfordringsværkstedet, hvor fx lærere eller en udefra hjælper eleven med udviklingsmål. Eller Giv den videre modulet, hvor fx de større elever hjælper de små elever med matematikken eller læsningen. Det kunne også være modulet Livskundskab, som træner eleverne i, at mester deres eget liv og træffe selvstændige beslutninger og valg. Mellem er der Åben skole, hvor forældre, bedsteforældre, virksomheder og uddannelser m.fl. kan komme til opvisning og fremvisning. Men de inviteres også ind og fortælle om deres erfaringer mm., så vi tænker også samproduktion ind her. Nu er klokken 17 og dagen er slut. Eleverne går glade hjem til en fritid uden lektier. Plakat 3 - Overgangen For at støtte og målrette de unges overgange til ungdomsuddannelserne foreslår vi, at hele 9. skoleår sættes af til dette. 9

10 Al for meget tid går på at de unge skal lære de samme færdigheder i 9. klasse og at der slet ikke differentieres nok i undervisningen. De unge har sagt til os, at de savner viden og træning i hvad de skal ske efter folkeskolen. DET vil vi tage konsekvensen af. Løsningen er, at eleverne allerede ved opstarten på 9. skoleår uforpligtende skal vælge hvilken ungdomsuddannelse de vil gå på. Derefter designer eleven og lærerne sammen med en ungdomsuddannelse og evt. en virksomhed uddannelsesåret for den unge. Hvis en ung fx vil være frisør, skal den unge have praktisk træning i frisørfaget, lære om kemi, kommunikation, ledelse og business, da vi fx hellere vil have at den unge med tiden får sin egen forretning end bliver lønarbejder og får et mere usikkert arbejdsliv. Vi ser den første fase på et par måneder som en afklaringsfase, hvor den unge finder ud af om der er valgt rigtigt. Hvis ikke kan den unge selvfølgelig ændre sit valg og derved også forløbet og indholdet for uddannelsesårgangen. Plakat 4 - opsamling på Heldagsskolen Som I har kunnet høre består Heldagsskolen af mange elementer. Vi ser Heldagsskolen som drevet af tandhjul, hvor det vigtigste tandhjul er eleverne i centrum og lade deres måder at lære på være afgørende, for hvordan vi laver skole. Nogle tandhjul er vigtigere end andre fx har pæd. ledelse vist sig helt afgørende for de skoler i Danmark der præsterer bedst resultater. Den pæd. ledelse skal rykke meget tættere på udviklingen af lærernes kompetence og ikke mindst elevernes læring. Udviklingen af faglighed i form af praktisk læring, hvor også håndens arbejde indgår, vil også være afgørende for om Heldagsskolen en skole for alle lykkes. Det sidste og meget centrale tandhjul er mere bevægelse i og omkring læringssituationer, da forskningsresultater peger helt klart på, at det vil øge elevernes koncentration og indlæringsevne samt sågar også styrke deres sociale fællesskaber. Det må og skal vi tage konsekvensen af nu. Pilotprojektet vil sammen med én folkeskole afprøve løsningen i først et skoleår og derefter i år 2 udvide pilotprojektet til endnu en skole for at undersøge, hvordan erfaringerne kan spredes og udvikles på tværs af skoler. 10