Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune."

Transkript

1 12. marts 2012 Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. Rammer I Vejle kommune arbejder skolerne med at videreudvikle praksis. Det sker under overskriften Skolen i bevægelse. Målet er at gennemføre en radikal innovativ proces, der fører os i en ny retning i forhold til at sikre de kommende generationer optimale betingelser for læring og udvikling. Vejle kommune har besluttet følgende seks principper i den forbindelse: Skolens opgave er at bevæge og bevæge sig for at sikre optimale udviklings- og læringsbetingelser Skolen sikrer, at alle børn og unge møder nærværende voksne hver dag Skolen skaber mennesker, der mestrer liv og læring Skolen bygger på elevernes mod på og lyst til læring Skolen udvikler fleksible og innovative organisationsformer Skolen er en del af samfundet samfundet er en del af skolen. Petersmindeskolen har gennem 2011 arbejdet med udviklingen af fremtidens skole inden for disse 6 principper. På de efterfølgende sider er der en beskrivelse af resultatet af dette arbejde udformet som en beskrivelse af de ændringer, der vil blive implementeret de kommende år. Beskrivelsen er således ikke dækkende for hele skolens virke, men sætter blot fokus på områder af skolens organisering, tilgang til læringsprocesser, teamdannelse og skole/ hjem-samarbejde. Dette medfører f.eks., at pædagogernes arbejde og vigtige indsats i forhold til nærvær og anerkendelse, ikke er særlig fremherskende i dette notat og kun kort beskrives under afsnittet Rammer der allerede er udfyldt. Som en del af arbejdet med Skolen i bevægelse, har skolebestyrelsen drøftet og vedtaget en ny vision for skolen, hvor der både lægges vægt på børn/ unges oplevelser samt på hvilke kompetencer, de skal have med i deres videre liv, når de forlader Petersmindeskolen. Petersmindeskolens vision vedtaget af skolebestyrelsen i 2011: Børn og unge oplever et meningsfuldt skole- og fritidsliv, hvor de udvikler kompetencer til fremtidens samfund. fterfølgende har skoleledelsen formuleret kompetencer til fremtidens samfund der gengives på næste side. 1

2 Kompetencer til fremtidens samfund: Relationskompetence Det betyder, at man kan være i relation med andre mennesker lokalt, nationalt og internationalt, herunder har empati kan kommunikere kan samarbejde ved at indgå i fællesskaber både som styrende og som medlevende person tager ansvar Læringskompetence Det betyder, at man kan lære og uddanne sig gennem hele livet, herunder er engageret har lyst og mod til at tænke nyt ved hvordan man lærer og omsætter sin læring til handling er vedholdende har relevant viden og færdigheder Meningskompetence Det betyder, at man kan skabe mening med sit liv, herunder er selvstændig har selvværd kan se situationer fra forskellige sider og derigennem skabe sammenhæng mellem egne og andres oplevelser kan navigere i komplekse og ukendte situationer Beskrivelsen af Petersmindeskolen i bevægelse er kronologisk opbygget. Først beskrives kort nogle af de rammer, som skolen allerede har udfyldt de senere år. Dernæst beskrives de ændringer, der gennemføres fra og med næste skoleår. ndelig beskrives de ændringer, der gennemføres med en implementeringshorisont på 1-3 år. Disse ændringer vil blive gennemført i en rækkefølge, som det enkelte team af lærere og pædagoger beslutter. Implementeringsrækkefølgen kan således blive forskellig afhængig af hvilken årgang, der fokuseres på. 2

3 Rammer der allerede er udfyldt. I skolens vision står der, at børn og unge oplever, at skole- og fritidslivet er meningsfuldt og varieret. Det betyder bl.a. at børn og unge dagligt møder anerkendende og nærværende voksne, der udfordrer dem optimalt, at børn og unge er en del af inkluderende fællesskaber. Rutiner vedr. ovennævnte to punkter er i foråret 2012 implementeret på hele skolen, bl.a. har pædagoggruppen de senere år arbejdet intensivt med kernen i deres arbejde: nerkendelse og nærvær. Ændringer i skoleåret 2012/13. Organisering Klassen er fortsat børn og unges grundbase i det inkluderende fællesskab på Petersmindeskolen. I perioder benyttes holddeling herunder storhold og aldersintegrerede hold. Klasselærerrollen Klasselærerrollen deles op i to dele. Den ene del efterfølgende kaldet klasselæreren - varetager klassens sociale udvikling, hvortil klassens tid tillægges. Her løses følgende opgaver: o Samarbejde med klassens forældre som gruppe. o Klassespørgsmål, herunder indretning af hjemlokale, introduktion af nye elever, frikvartersaktiviteter, overordnet konflikthåndtering, klasseråd, klassefest, undervisningsmiljø bl.a. atmosfære og samvær. o Klassens drøftelse af elevrådsspørgsmål, elevønsker, trivsel og forebyggelse af mobning. o Forarbejdning og efterbehandling med klassen af skolearrangementer. o Koordinering af planlægning og evaluering i forhold til tværfaglige forløb og obligatoriske emner. o vt. undervisning i de obligatoriske emner færdselslære, sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Den anden del efterfølgende kaldet kontaktlæreren - kan betegnes som en ordning, hvor en af barnets/ den unges lærere udpeges som den primære kontaktperson på skolen. Kontaktlæreren er den centrale person i forhold til det enkelte barn/ den unge, i samarbejdet med den enkeltes forældre, skolens ledelse, lærere og pædagoger i SFO samt andre parter i og uden for skolen. Kontaktlæreren tildeles tid til jævnlige samtaler 3

4 med egne elever, hvor bl.a. trivsel, nye læringsmål og evaluering (herunder portfolie) er væsentlige emner. Det vil typisk finde sted i elevernes studietimer (se afsnittet om studietimer). Kontaktlæreren administrerer fraværsregistrering for egne elever og er den, der kan give eleven fri i op til én dag. 14-dages skoleskema Skoleskemaet bliver fra og med skoleåret 2012/2013 organiseret som et 14-dages skema (i modsætning til indeværende års uge-/ 7-dages skema). 14 dages grundskoleskema tider MNDG TIRSDG ONSDG TORSDG FRDG Læsebånd Læsebånd T T Læsebånd M M D D G G Fredag indsko. til tider MNDG TIRSDG ONSDG TORSDG FRDG Læsebånd Læsebånd T T Læsebånd M M D D G G Fredag indsko. til Frikvarterer man., tirs., fre.): , , , To ugentlige dage (teamdage) skemalægges kun med teammedlemmer og dele af deres fag på årgangen(e). Herved kan teamet arbejde med fleksible skemaer. De øvrige tre ugedage organiseres skoledagen med en lektionslængde på 60 minutter bemærk at indskolingen dog slutter fredagene med en 30 min. lektion kl øvrige dage slutter indskolingen kl På disse dage vil såvel studietimer (se side 6) som teammedlemmers fag og udefrakommende lærere/ pædagogers fag blive skemalagt. Der vil både være ligheder og forskelle i grundskemaet i de to uger, skemaet dækker. ksempelvis vil der på 7. årgang være 1 idrætslektion i den ene uge og 2 i den anden uge. 4

5 Læsebånd Der er fast læsebånd på de tre ikke-teamdage i skoleåret 2012/13, bemandet i indskolingen med en dansklærer/ bhv.kl.leder i hver klasse (finansieres af dansk-/ bhv.kl.timerne). Læsebåndet i årgang bemandes på følgende måde: I årgang er der i efteråret 3 lærere, og i foråret 2 lærere til de tre årgange. Det vil være lærere, der kl skal undervise i én af årgangens klasser (finansieres af tidligere puljetimer). I årgang er der 1 lærer til de tre årgange. Det vil være en lærer, der kl skal undervise i én af årgangens klasser (finansieres af tidligere puljetimer). Teamet afgør selv, om der skal indlægges bånd (læse-, bevægelses-, naturfagsbånd etc.) på de to teamdage (finansieres af teamets egen tid). Kunst-Design-Håndværk I 4. og 5. årgang er undervisningen organiseret som Kunst-Design-Håndværk (KDH). Undervisningen vil bestå af faglige forløb i billedkunst (K), håndarbejde (D) og sløjd (H) i nogle perioder samt projektforløb på tværs af de 3 fag i andre perioder. PLC Undervisningsresurserne til Pædagogisk Lærings Center (PLC), der tidligere blev kaldt skolebiblioteket, opdeles i to puljer. Den ene pulje placeres på teamdage. De fire PLC-medarbejdere (skolebibliotekarer og IT-vejledere) tilknyttes hver én teamdag i 14-dages-skemaet, hvor hver PLC-medarbejder tildeles 4½ time. Disse resurser og kompetencer kan teamene efter aftale med den pågældende PLC-medarbejder inddrage i læringsprocesserne på teamdage. Den anden pulje placeres på ikke-teamdage. To skolebibliotekarer tildeles hver 9 timer i 14-dages-skemaet. Disse resurser og kompetencer vil typisk blive inddraget i læringsprocesser der styrker børn og unges læseudvikling. URS og DS Resurser til Undervisningsdifferentiering, Rummelighed og Specialundervisning (URS) samt resurser til Dansk Som ndetsprog (DS) tilknyttes til de enkelte team og medtænkes som timer til holddannelse. Opgaverne varetages af hhv. specialundervisningslærere og DS-lærere i samarbejde med de enkelte team. Læringsprocesser Det er meget vigtigt at have fokus på kerneopgaven, når ændringer i forbindelse med Petersmindeskolen i bevægelse implementeres. Herved bliver det muligt at skelne mellem mål og midler, hvilket er altafgørende, når noget skal ophøre eller ændres. Petersmindeskolens kerneopgave er BØRN OG UNGS LÆRING OG UDVIKLING undervisning og organisering af læreprocesser er nogle af midlerne hertil. 5

6 Læringsmål Læringsmål er mål for barnets/ den unges videre udvikling, som tager udgangspunkt i trinmål for fag og sociale/ personlige kompetencer samt skolens vision og formulering af kompetencer til fremtidens samfund, men som er tilpasset den enkelte. valueringen af læringsmål foregår løbende og lagres elektronisk i en dynamisk logbog/portfolie. Denne udgør elevplanen, som barnet/ den unge, forældre samt involverede lærere/ pædagoger har adgang til. levplanen bliver herved et dynamisk arbejdsredskab. Studietimer i årgang I årgang understøtter studietimer børn og unges læreprocesser og deres udvikling af kompetencer til fremtidens samfund. Studietimer er aldersintegrerede timer, der bygger på børn/ unges ansvarlighed, motivation og lyst til at lære. Studietimer er læringsprocesser, hvor det enkelte barn/ den unge selv planlægger (støttet af sine lærere), hvad vedkommende vil lære, udvikle og arbejde med. Bemandingen af studietimerne tilpasses elevernes udvikling. Studietimerne placeres på ikke-teamdage. Kontaktlærernes (se tidligere afsnit om klasselærerrollen ) elevsamtaler placeres normalt i studietimerne. F.eks. vil alle kontaktlærere blive skemalagt i én lektion midt på dagen i 14- dages-skemaet. I skoleåret 2012/2013 afsættes der følgende resurser til årgang til hver af de 2 studietimer, der planlægges med i 14-dages-skemaet: gennemsnitlig 3½ lærertimer (4 i efteråret og 3 i foråret). Timerne bruges f.eks. til 2 (1)studietimelærere, 1 holdlærer til elever med særlig behov for struktur og voksenstyring samt resurser svarende til 1 lærer til skiftende talenthold inden for forskellige fagområder. I skoleåret 2012/2013 afsættes der følgende resurser til årgang til hver af de 3 studietimer, der planlægges med i 14-dages-skemaet: 3 lærertimer. Timerne bruges f.eks. til 1 studietimelærer, 1 holdlærer til elever med særlig behov for struktur og voksenstyring samt resurser svarende til 1 lærer til skiftende talenthold inden for forskellige fagområder. Teamdannelse, fagfordeling og kompetenceudvikling Teamsammensætningen i 2012/2013 bliver følgende: Team0, team1, team2, team3, team4, team5-6, team7-8 samt team9. Ledelsen deltager jævnligt i teammøder, hvilket er planlagt fra skoleårets start. Pædagoger fra SFO2/ UK deltager - efter aftale - i en del af teammødet i årgang (ca. én gang pr. måned). Teamets læreprocesser ledes af teamkoordinatoren. I skoleåret 2012/2013 afsættes et par ugentlige timer af URS-midlerne til en taskforce af pædagoger i SFO2/ UK. Taskforcens opgave er at understøtte enkelte elevers trivsel såvel i frikvartererne som generelt. Målgruppen er elever i årgang. 6

7 Skole-hjem samarbejdet I forlængelse af opdelingen af klasselærerrollen ændres skole-hjem samarbejdet i årgang (i årgang kan teamene inden for de tildelte resurser udvikle skole/hjemsamarbejdet). Klasselæreren varetager klassens sociale udvikling og forestår forældremøder samt arrangementer for hele klassen. Kontaktlæreren varetager skole/hjem-samarbejdet herunder samtaler med egne elever. Dette betyder, at forældres kontakt med skolen vedr. det enkelte barn/ den unge er med kontaktlæreren! Der afholdes én traditionel skole-hjemsamtale hvert skoleår i årgang. Derudover arrangeres der 2 årlige åbent hus -arrangementer i tidsrummet kl , hvor forældrene kan booke sig ind på 10-minutters forløb ved kontaktlærere og øvrige lærere (faglærere med kun få timer i hhv og årgang deltager kun i ét arrangement). Lærerne kan også aftale/ booke samtaler med forældrene. Skole/hjem-samtaler og åbent hus arrangementer parallellægges i årgang. Dette gøres også i årgang, - dog således at der ikke er sammenfald mellem de to aldersklasser. Ændringer i skoleåret 2013/14 til 2015/16. Læringsprocesser Læringsmål Læringsmålene for den enkelte elev er tydeligt formuleret og differentieres, så de understøtter børn og unges motivation og lyst til læring. Det betyder, at der både sikres høj faglighed i læreprocesserne og at børn og unge mødes i deres nærmeste udviklingszone. For at opnå dette er det afgørende, at børn og unge er hovedaktører, når læringsmål opstilles og når de evalueres. Ovennævnte forventes påbegyndt implementeret på hele skolen i efteråret Meningsfuldt skole- og fritidsliv I skolens vision står der som tidligere nævnt, at børn og unge oplever, at skole- og fritidslivet er meningsfuldt og varieret. Ud over det der er nævnt på side 2, betyder det bl.a.: at børn og unge er aktive i egne læreprocesser og lærer når som helst og hvor som helst. Derfor udgør den traditionelle forelæsende undervisning en stadig mindre del af skoledagen, at børn og unge dagligt er fysisk aktive, at børn og unge jævnligt oplever, at læreprocesser foregår uden for skolen - i naturen, lokalområdet og andre steder. Ovennævnte tre punkter forventes implementeret på hele skolen i efteråret

8 Projektarbejde På alle klassetrin udvikles projektarbejdsformen og opleves af børn og unge som en naturlig arbejdsform. I efteråret 2012 udarbejder et udvalg skolens læseplan for elevkompetencer (hvad børn/unge kan). Udvalget består af lærere fra indskoling, mellemtrin og udskoling samt to PLC-medarbejdere, der leder udvalgets arbejde. På en pædagogisk dag i marts 2013 arbejder de enkelte fagteams med implementeringen af læseplanen. Ovennævnte forventes implementeret i efteråret Innovativ tilgang Lærere og pædagogers innovative tilgang til læreprocesserne udgør på alle klassetrin en naturlig del af skolens virke, - en del som er præget af ny teknologi, eksperimenter, læring gennem fejl, ukendte svar og tydelig vision. n anden del af skolens virke er læreprocesser, der sigter mod at børn og unge erhverver kendt viden og kendte færdigheder. Sammen udspænder ovennævnte nogle felter, som karakteriserer Petersmindeskolens virke: Faste planer Viden hentet i klasselokalet Teoretisk viden Fiktive problemer Rigtige svar Forelæsning Læring med hovedet Individuel elevarbejde Læreren som ekspert Klasselokale Dynamiske aktiviteter Viden hentet uden for klasselokalet Viden anvendt i praksis Virkelige udfordringer Åbne spørgsmål ktiv involvering Læring med hele kroppen Fælles opgaveløsning Læreren som facilitator ksperimenterende arbejdsrum De kommende skoleår er der behov for opkvalificering af lærere og pædagoger inden for innovationsområdet. Konkret satses der i skoleåret 2012/2013 på en særlig udvikling af den innovative tilgang til læring på 7. årgang bl.a. ved brug af undervisningsresurserne fra den tidligere P-fagsundervisning til innovationsindsatsen. Ovennævnte forventes implementeret i efteråret Teamdannelse, fagfordeling og kompetenceudvikling Der planlægges med 3 ugentlige dansktimer i børnehaveklassen varetaget af læsevejleder samt dansklærere/ børnehaveklasseledere med didaktiske kompetencer. Ovennævnte forventes at være implementeret fra og med august

9 Såvel team som den enkelte medarbejder inddrager PLC og øvrige vejledere (bl.a. læsevejleder, matematikvejleder, DS-lærere) tidligt i planlægning af læringsprocesser (bl.a. årsplanen) samt i valg og brug af undervisningsmidler. Ovennævnte forventes at være implementeret fra og med august Team0, team1 og team2 forholder sig løbende til om nogle af pædagogdobbeltdækningerne i perioder dels kan benyttes til en taskforce som beskrevet ovenstående, dels kan benyttes til en OS-funktion i perioder med løst strukturerede læreprocesser, hvor der kan tages hånd om børn med særlige behov for ro og forudsigelighed. Ovennævnte forventes at være implementeret fra og med august Skole-hjem samarbejdet For at understøtte princippet om at skolen er en del af samfundet samfundet en del af skolen etableres en forældrebank. Her kan forældre melde sig med tilbud om besøg på forælderens arbejdsplads, små foredrag om forælderens eget arbejdsområde eller særlige interesseområder etc. og derved understøtte børn og unges læreprocesser uden for skolen. Forældrebanken er synlig for medarbejderne på Intranettet. Ovennævnte forventes at være implementeret fra og med august

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09 Skoleudvikling 2008/09 1 Indsatsområder Nørreskov-Skolen Skoleudvikling 2007/08 Det pædagogiske Læringscenter (Skolebiblioteket) Udviklingsindsatsen 2007/08 har synliggjort det pædagogiske læringscenter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING KRAI, skoleåret 2016-17 En ny skolestart i Nim Skole og Børnehus, udarbejdet april 2016 KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING Øget faglighed, øget trivsel og større sammenhæng i

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden

Læs mere

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Tjørnegårdskolens principsamling

Tjørnegårdskolens principsamling Tjørnegårdskolens principsamling 1 Indhold Om principper... 3 Udarbejdelse af principper... 3 Organisering... 5 Teamdannelse/selvstyrende team... 5 Timefordelingsplan... 7 Skoledagens længde... 8 Specialpædagogisk

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Værdiregelsæt for (skolens navn)

Værdiregelsæt for (skolens navn) Værdiregelsæt for (skolens navn) VÆRDIREGELSÆTTET BESTÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Værdier i praksis Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels- og antimobbestrategi

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20. Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke:

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke: Skolebestyrelsen Ved Ulstrup Skole er skolebestyrelsen sammensat af 7 forældre, 2 medarbejderrepræsentanter valgt af skolens personale og 2 elever valgt af eleverne. Skolens leder og dennes stedfortræder

Læs mere

Rønde skoles special-klasser

Rønde skoles special-klasser Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skibet Skole i bevægelse. Præsentation for forældrene 12. maj 2011

Skibet Skole i bevægelse. Præsentation for forældrene 12. maj 2011 Skibet Skole i bevægelse Præsentation for forældrene 12. maj 2011 Program Velkomst 5 min. Økonomisk tilpasning / besparelser 5 min. Baggrund for skolen i bevægelse 5 min. Vejle Kommunes projekt for skolerne

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer. SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Første skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien:

Første skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien: PALS: Skolen arbejder med modellen PALS se skolens hjemmeside. Ved introduktionsmødet til 0. klasse orienteres om PALS. Første skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien:

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESDAG

REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESDAG Returadresse: Herfølge Skole Billesborgvej 1, 4681 Herfølge REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESDAG den: 29. januar 2011 kl. 9.00-14.00. Dato Deltagere: Afbud: Sted: Skolebestyrelsen Nicolai, Mette, Rasmus Personalerummet

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole Side 1 af 7 Skolepolitik Børn og Skole Godkendt i kommunalbestyrelsen 28. juni 2012 Side 2 af 7 Den bornholmske folkeskole er attraktiv, fordi skolerne lægger vægt på: 1. Fællesskab, relationer og samarbejde.

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger

Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger Bedre udskoling: Status: Vurdering af nuværende praksis Visioner Handleplan hvad vil videreudvikle? Herunder: Opfølgning Tovholder Understøttende undervisning bygger på lærernes planlægning og ansvar.

Læs mere