Indkaldelse. 24. Folkeskolereform Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,
|
|
- Tina Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen Claus H. Hansen Ann Møller Nielsen Pkt. Tekst 24 Folkeskolereform A Folkeskolereform Resumé 15 arbejdsgrupper bestående af mere end 80 elever, forældre, ledere og medarbejdere samt øvrige samarbejdspartnere ved folkeskolerne i Struer Kommune har siden efteråret 2013 arbejdet med Folkeskolereformens forskellige delområder. Arbejdsgrupperne præsenterede deres anbefalinger i et fællesmøde tirsdag 18. februar. Efterfølgende har koordineringsgruppen (2 afdelingsledere og direktør) sammenskrevet de mange anbefalinger til en række indstillinger til politisk behandling og stillingtagen. Koordineringsgruppen indstiller, - at styringskæde for Børn og unge-området godkendes - at pædagogisk råd nedlægges på skolerne fra 1. august at der udarbejdes faste rammer for systematisk evaluering i dansk, matematik og elevtrivsel på kommune- og skoleniveau - at regelforenkling i forhold til moderniseringsaftalens punkter om fælleledelse, indgår i byrådets arbejde med organisering af skolevæsnet. - at regelforenkling i forhold til moderniseringsaftalens afsnit om kvalitetsrapport, fag, fagrækker og timetal indarbejdes i Struer Kommunes administrative praksis - at byrådet pålægger forvaltningen at udarbejde en samlet plan for arbejdet med ro i klassen - herunder fokus på forældreansvaret - at klasselærerfunktionen afskaffes og erstattes med indførelse af kontaktperson ordning
2 - at forvaltningen pålægges at udarbejde en ramme for personalesammensætning på skolerne, der spejler intentionerne i folkeskolereformen - at ovenstående sker med 50% lærere, 40% pædagoger, 10% øvrige i forhold til den understøttende undervisning - at forvaltningen pålægges, at udarbejde en digital strategi i forhold til at arbejde med digital dannelse for 0-18 årige - at Børne- og Uddannelsesudvalget og forvaltningen i deres politik skal have/udføre et fælles helhedssyn på elevens dag i skolen (inkl. SFO-tid) med fokus på sammenhængskraft fra kl og derved fortsat at udvikle på den høje pædagogiske faglige kvalitet -at der skal udarbejdes et kulturpas for alle børn i 2. til 5. klasse i henhold til arbejdsgruppens anbefalinger. Kulturpasset bør senere videreudvikles til brug i indskoling og overbygning. - at forvaltningen pålægges, at udarbejde konkrete effektmål for idræt, motion og bevægelse i Struer Kommunes folkeskoler - at Forvaltning og Skoleleder tiledeles kompetencer som beskrevet i bilaget "Kompetencer forvaltning og skoleleder" - at samtlige punkter sendes i høring i perioden marts 2014 Herudover anmoder Børne- og Uddannelsesudvalget forvaltningen om - at undersøge mulighederne for alternative morgen- og eftermiddagstilbud til og med 4. klassetrin (alternativt til 6. klassetrin) - at der til budgetseminaret i august 2014 udarbejdes et budgetudvidelsesforslag vedr. skolemadsordninger - at forvaltningen anmodes om at udarbejde forslag til rullende skolestart og aldersintegrerede klasser Sagsfremstilling Med Folketingets beslutning om Folkeskolereformens ikrafttræden 1. august 2014, er der samtidig lagt op til en række beslutninger i kommunerne. Beslutninger der skal rammesætte det lokale vilkår for folkeskolen. Byrådet har i sit møde 22. januar besluttet, at lærerne i gennemsnit skal være 80 timer mere sammen med børnene, at forældrebetaling i SFO fastsættes til 69,1 % og at ressourcetildelingen til den understøttende undervisning fordeles med 50% til lærerne og 50% til pædagoger og andre. De beslutninger der nu skal træffes går et lag dybere i Folkeskolereformen, og handler primært om, hvordan reformens enkelte elementer i praksis skal håndteres. Et baggrundsnotat - som er et sammenskriv af de 15 arbejdsgruppers resultater - beskriver i mere detaljeret form, hvordan organiseringen af skolens dagligdag kommer til at ske. I forbindelse hermed skal der træffes en række beslutninger. Af koordineringsgruppens indstillinger fremgår det, at der er tale om beslutninger såvel politisk, forvaltningsmæssigt som hos den enkelte skoleleder. De områder der ønskes politisk stillingtagen til er økonomi (selvstændigt dagsordenspunkt) mål, styringskæde og evalueringskultur organisering af skolens dagligdag personalesammensætning administrative arbejdspladser (selvstændigt dagsordenspunkt) læringsledelse og undervisningsmiljø
3 IT og digitale kompetencer understøttende undervisning SFO/Fritidstilbud kompetenceudvikling åben skole - inddragelse af civilsamfundet lektiehjælp idræt, motion, bevægelse indkøb af skole IT udstyr (selvstændigt dagsordenspunkt) skolebuskørsel (selvstændig dagsordenspunkt fremsendes til mødet den 31. marts 2014) madordning forældreansvar Mål, styringskæde og evalueringskultur Med reformen indføres en ny form for målstyring. Undervisningsministeriet introducerer i løbet af 2014 nye obligatoriske mål for kvaliteten af undervisningen og trivslen i Folkeskolen. Her vil fokus i højere grad end i dag være på den enkelte elevs faglige udvikling. For at sikre at politiske mål bliver til daglig praksis i børnenes læreprocesser, er der udarbejdet forslag til styringskæde for folkeskolen i Struer Kommune. Styringskæden tager afsæt i det forhold, at Kommunalbestyrelsens ansvar for kvaliteten af arbejdet i folkeskolen er skærpet under den nye reform. Pædagogisk ledelse Ledelse af børnenes læreprocesser i inkluderende fællesskaber er den helt centrale ledelsesopgave for samtlige ledelsesniveauer i forvaltning og skole. Målet er at skabe sammenhængskraft i et børne- og ungeperspektiv. En længere skoledag, større fleksibilitet, inddragelse af- og samarbejde med forskellige faggrupper, skolebestyrelse og lokalsamfund er et par af de parametre, der er anført i folkekskolereformen, og dermed stiller større krav til tydelig daglig ledelse af den enkelte skole. Ledelse skal sætte retning og arbejde målrettet med pædagogisk udvikling. Derfor må den enkelte skoleleder have høje og klare forventninger til alle i og omkring skolen. Tydelig mål og retning kombineret med en konstant øget faglighed skal være kendetegnende for Struer Kommunes folkeskoler. Børnenes læreprocesser Folkeskolereformen sætter følgende klare mål for udvikling af børns læreprocesser: - mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. - andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år - andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommune- og skoleniveau. I de nationale test bliver det defineret ud fra faglige kriterier, hvornår en elev læser eller regner godt, og hvornår en elev hører til gruppen af de allerdygtigste. Sammenligner man test på de enkelte årgange fra år til år, sammenligner man ret små, og dermed statistisk usikre observationssæt. Skal evaluerings- og dokumentationsarbejdet professionaliseres, må man i stedet følge de enkelte årgange på en skole, gennem skoletiden. Dermed giver testene et reelt billede af den faglige udvikling i en elevgruppe, og ikke forskellige elevgruppers status på sammen trin. Organisering af skolens dagligdag
4 Med fokus på folkeskolereformens tre overordnede mål forventes det, at skolerne i Struer Kommune skaber en skoledag for eleverne, som er varieret og sammenhængende, og hvor skolens medarbejdere har de bedste muligheder for at have fokus rettet mod elevernes læring og trivsel. Der er med reformen dannet grundlag for et opgør med traditionelle skemaer, klassedannelsesprincipper, skolestartsprincipper, pausetilrettelæggelse, klasselærerrolle, fagfordelingsprincipper, solofag, anvendelse af elevplan, teamsamarbejde og skoleledelsesopgaver. Personalesammensætning Folkeskolereformen indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagopdelte undervisning. Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer/kompetencer. Inddragelse af gode kompetencer fra lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer/kompetencer forventes at biddrage til at forståelsen af, hvordan gode læreprocesser tilrettelægges, til glæde og inspiration for vores børn, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Især af denne grund vil Struer Kommune have et skærpet fokus på, hvordan sammensætningen af lærere, pædagoger andre medarbejdere med relevante kvalifikationer/kompetencer bliver på den enkelte skole. Læringsledelse og undervisningsmiljø Folkeskolereformen stiller krav om og åbner nye muligheder for læringsledelse med et målrettet sigte på at styrke elevernes læringsudbytte. Ledelsen skal således arbejde med at understøtte fagteamenes arbejde med fagenes læringsmål, og bliver i stand til systematisk at rammesætte refleksive dialoger på møder og i samtaler. Forskning har vist, at rummenes faglige kodning af læringsmiljøet har betydning for elevens motivation og udbytte af læringen. I praksis betyder det at man f.eks. ikke er i tvivl om, hvad der skal læres i et fysiklokale, mens historieundervisning i et almindeligt faglokale ikke har samme tydelige profil. Hvert distrikt kan med fordel udarbejde og definere et fælles læringsgrundlag, således at der skabes sammenhæng mellem mål, læringsrammer og læringsledelse herunder udbrede kendskab til kendte redskaber der kan anvendes i overgangene i dagtilbuddet, fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. På sigt vil vi gerne udvikle en barndoms-lærdomungdoms læringsplan vil optimere barnets/elevens udvikling og i højere grad bevidstgøre og motivere barnets/elevens egen lyst til læring. IT og digitale kompetencer Udviklingen af anvendelsesmuligheder for IT er konstant stigende i stort set enhver sammenhæng. Dette gælder også for så vidt angår mulighederne i forhold til børnenes udvikling og læring. For at kunne udnytte disse muligheder er det nødvendigt løbende at opkvalificere de digitale kompetencer hos det pædagogiske personale i dagtilbud og skoler. Det forudsættes at der findes velfungerende it-løsninger og at skolens medarbejdere er i besiddelse af de fornødne kompetencer, så der vitterligt er reel adgang til anvendelsen af it som værktøj i dagtilbud og skoler. I skolerne som bærende element i undervisningen. Understøttende undervisning Den understøttende undervisning er en ny aktivitet fra 1. augsut Den skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Understøttende undervisning skal bidrage til at hæve det faglige niveau. Understøttende undervisning forventes at medvirke til at skolerne i højere grad arbejder med læringsforløb der kobler teori og praksis og dagligdagssituationer som er genkendelige for eleverne og således motiverer læring.
5 SFO/Fritidstilbud Folkeskolereformen danner grobund for et øget samarbejde mellem skole og sfo/fritidstilbud gennem et fælles helhedssyn på barnets dag, som et samlet tilbud. I dette helhedssyn kan der sættes fokus på sammenhængskraft fra kl Hermed skabes der et partnerskab med et fælles læringsgrundlag, hvor barnets læring er en central integreret del af alle dagens aktiviteter der bygger bro mellem skoledagen enkeltdele. Muligheden for at fastholde attraktive stillinger i sfo tilbuddene er et indsatsområde. Mulighederne for et fritidstilbud til elever i kl. kan med fordel afsøges, hvorved særligt SSP indsatsen kan styrkes gennem et sundt og attraktivt fritidsliv. Kompetenceudvikling I Struer kommune skal der tilrettelægges et omfattende kompetenceudviklingsforløb for skoleledelsesteam. Det er ledelsesteamet, der er omdrejningspunktet for kompetenceudviklingen, hvilket betyder, at skoleteamet følges, undervises og går til evt. eksamen sammen som team i perioden frem mod For skolernes pædagogiske personale er der især tre områder der skal fokuseres på i forhold til kompetence- og uddannelsesindsatsen: Linjefagskompetencer Læringsledelses og inklusionskompetencer. Samarbejde- og netværkskompetencer Innovations- og entreprenørskabskompetencer Der arbejdes på et tværfagligt aktions læringsforløb med fokus på inklusion men inddragelse af medarbejdere fra BOF, skoler og dagtilbud. Der planlægges supplerings- og brush-up kurser til lærere, der ikke har undervist i deres linjefag længe. For lærere der ikke har linjefag men undervisningserfaring i faget foretages en individuel kompetencevurdering (IKV) i samarbejde med VIA, som vil danne grundlag for tilrettelæggelsen af et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, mhp. erhvervelse af de formelle kvalifikationer. Endelig opprioriteres uddannelse af kompetencepersoner som f.eks. matematikvejledere og danskvejledere. Åben skole / inddragelse af civilsamfund Med temaet den åbne skole forventes det at skolen i højere grad åbner sig for det omgivende samfund gennem inddragelse af musik -og kulturskoler, foreninger, virksomheder og lokalsamfund med aktiviteter, der understøtter elevernes faglige og generelle læring. Dermed er folkeskolens opgave i højere grad blevet et fælles ansvar i lokalsamfundet. I den åbne skole kan eleverne relatere faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. At motivere alle elever til at lære er en mangesidig opgave. Forskning viser, hvad der skal til, for at elever lærer og trives. Skoledagen skal blandt andet indeholde mange praktiske aktiviteter, der skal anvendes digitale medier- og teknologier i undervisning og læring, og eleverne skal bevæge sig fysisk. Eleverne skal være kreative, innovative og være åbne over for og forstå nye og ofte fremmede sammenhænge. Elevernes hverdagsliv skal bringes ind i skolen og omvendt. Eleverne skal også lære at samarbejde og skabe produkter til gavn for andre, håndtere svære problemstillinger og være åbne over for og forstå nye og ofte fremmede sammenhænge.
6 Lektiehjælp Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Skolerne skal således også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, f.eks. ved inkorporering af fysiske aktiviteter. Tilbuddet om lektiehjælp kan frem mod næste valg til- og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Efter næste valg gøres tilbuddet obligatorisk. Lektiehjælp og anden form for træning kan varetages af ikke-læreruddannede medarbejder. Idræt, motion og bevægelse Motion og bevægelse bliver med reformen integreret i alle elevers skoledag. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Motion og bevægelse styrker motivation, læring, trivsel og sundhed. Motion og bevægelse kan indgå i skoledagen på mange måder. Motion og bevægelse kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdets byrum og naturarealer samt i klasseværelset. Det er op til den enkelte skole at bruge motion og bevægelse aktivt til at styrke elevernes læring, motivation og sundhed. Struer Kommune vil her som med al mulig andre indsatser i folkeskolen arbejde med konkrete anvisninger og effektmål for idræt, motion og bevægelse. Madordning Der er evidens for, at et sundt og nærende måltid i løbet skoledagen er et afgørende fundament for den enkelte elevs muligheder for at opleve en lærerig og konfliktfri hverdag. Derfor foreslås undersøgt hvordan der kan etableres velfungerende skolemadsordninger på samtlige skoler i Struer Kommune. Forældreansvar I Struer Kommune har vi et særligt fokus på at alle forældre er en ressource som det også præciseres i folkeskolereformen. Som ressource skal alle forældre bidrage til skolens virke til gavn for alle børn. Især forældrene og de professionelles samspil om at sikre og understøtte det gode lærings- /undervisningsmiljø for den enkelte elev og klassefællesskabet understreges. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning anfører, at alle de steder, hvor der er et klart og utvetydigt forældresamarbejde, klarer eleverne sig bedre og samarbejdet bliver et aktiv for skolen sammenlignet med skoler, hvor der er mindre forældresamarbejde. I forståelsen af forældreansvar bør det således præciseres, hvilke kompetencer, pligter og rettigheder hhv. forældre, elever og de professionelle har og hvorledes de spiller bedst sammen i forhold til at opnå intentionerne i reformen og i kommunens øvrige politikker der pt. er under redigering. Skolebuskørsel Behovet for skolebuskørsel ændrer sig som følge af den længere skoledag med mere ensartede møde- og sluttidspunkter for skoledagen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er besluttet, at der som udgangspunkt maks. skal være to hjemtransporter pr. skole pr. dag.
7 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget sender nedenstående i høring i perioden marts Forslag om at antallet af undervisningsdage for eleverne øges med 10 dage, så antallet af undervisningsuger stiger fra 40 til styringskæde for Børn og unge-området - at pædagogisk råd nedlægges på skolerne fra 1. august at der udarbejdes faste rammer for systematisk evaluering i dansk, matematik og elevtrivsel på kommune- og skoleniveau - at regelforenkling i forhold til moderniseringsaftalens punkter om fælleledelse, indgår i byrådets arbejde med organisering af skolevæsnet. - at regelforenkling i forhold til moderniseringsaftalens afsnit om kvalitetsrapport, fag, fagrækker og timetal indarbejdes i Struer Kommunes administrative praksis - at byrådet pålægger forvaltningen at udarbejde en samlet plan for arbejdet med ro i klassen - herunder fokus på forældreansvaret - at klasselærerfunktionen afskaffes og erstattes med indførelse af kontaktperson ordning - at forvaltningen pålægges at udarbejde en ramme for personalesammensætning på skolerne, der spejler intentionerne i folkeskolereformen - at forvaltningen pålægges, at udarbejde en digital strategi i forhold til at arbejde med digital dannelse for 0-18 årige - at Børne- og Uddannelsesudvalget og forvaltningen i deres politik skal have/udføre et fælles helhedssyn på elevens dag i skolen (inkl. SFO-tid) med fokus på sammenhængskraft fra kl og derved fortsat at udvikle på den høje pædagogiske faglige kvalitet -at der skal udarbejdes et kulturpas for alle børn i 2. til 5. klasse i henhold til arbejdsgruppens anbefalinger. Kulturpasset bør senere videreudvikles til brug i indskoling og overbygning. - at forvaltningen pålægges, at udarbejde konkrete effektmål for idræt, motion og bevægelse i Struer Kommunes folkeskoler - at Forvaltning og Skoleleder tildeles kompetencer som beskrevet i bilaget "Kompetencer forvaltning og skoleleder" Nedenstående sendes ikke i høring: Herudover anmoder Børne- og Uddannelsesudvalget forvaltningen om - at undersøge mulighederne for alternative morgen- og eftermiddagstilbud til og med 4. klassetrin - at der foretages en analyse af vilkår for skolemadsordninger for det samlede skolevæsen - at forvaltningen anmodes om at udarbejde forslag til rullende skolestart og aldersintegrerede klasser Bilag Kompetencer forvaltning og skoleleder skolereform 2014_final
Folkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereFolkeskolereform 2014. Åben Skole
Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereKvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune
Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereI teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.
Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen
Læs mereFolkeskolereform i København
Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereHvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereBusiness case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk
Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40
Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen
Læs merePilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014
Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereSkoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune 1. Indledning Stevns Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Store Heddinge Skole. Stillingen ønskes besat per 1. februar 2016. Dette notat er
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereFolkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk
Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs meresundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling
sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereStatus på folkeskolereformen i Odense
Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mere